Dato for udgivelse
20 Dec 2006 09:39
SKM-nummer
SKM2006.752.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
06-131591
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Værdiansættelse, 2007, personalegoder, fri telefon, helårsbolig, personalelån
Resumé

SKAT-meddelelse om værdiansættelse for 2006 for visse personalegoder - fri telefon, fri helårsbolig, værdi af personalelån, særlige køretøjer mv.

Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 A.B.1.9

1. Personalegoder værdiansættes til markedsværdien

 

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt som udgangspunkt til markedsværdien.

                                                                                     

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

 

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

 

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

 

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger 5.200 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i denne meddelelse omhandlede personalegoder, bortset fra særligt køretøj benyttet privat, se nedenfor. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

 

2. Værdi af fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd

 

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4-6.

 

3. Værdi af fri telefon

 

Værdien af fri telefon udgør for 2007 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

 

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

         

Den ansatte skal anføre værdien af fri telefon på selvangivelsen, men kan reducere den skattepligtige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter. Reduktionen kan ikke overstige værdien af den fri telefon.

 

Fri telefon i forbindelse med datakommunikation, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk, er skattefri i medfør af ligningslovens § 16, stk. 13.

 

4. Værdi af fri helårsbolig

 

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller den skematiske markedsleje for indkomståret 2007, som fremgår af bilag 1 og 2.

 

Bemærk også overgangsreglen som følge af kommunesammenlægningerne. Den enkelte ejendom vil således foreløbig følge satsen for den kommune, boligen var beliggende i forud for sammenlægningen, indtil en revidering af satserne foreligger.

 

Det er hensigten, at skemasatserne med virkning fra den 1. januar 2008 ansættes til et mere realistisk niveau i forhold til markedslejen.

 

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

 

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.

 

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien, se nedenfor.

 

4.2 Bopæls- og fraflytningspligt

 

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter markedslejen/den forhøjede skematiske markedsleje.

 

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

 

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

 

4.3 Fraflytningspligt

 

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag på 10 pct. i værdien efter markedslejen/den forhøjede skematiske markedsleje.

 

5. Værdi af personalelån

 

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens 16, stk. 3, alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

 

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

 

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. 

 

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

 

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund, og der skal derfor ikke ske beskatning.

 

6. Værdi af særligt køretøj - beskatning af privat kørsel

 

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

 

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

 

Ansattes private kørsel i de nævnte særlige køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km om året, beskattes med den fastsatte kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2007 er satsen 3,35 kr. pr. km.

 

 

7. Ikrafttræden mv.

 

Meddelelsen har virkning fra den 1. januar 2007. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter