Dato for udgivelse
07 Jun 2006 10:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Nov 2005 15:19
SKM-nummer
SKM2006.360.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1670-0171
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Ansøgning, tilbagebetaling, indbetalt, lønsumsafgift
Resumé
En ansøgning om tilbagebetaling af indbetalt lønsumsafgift blev ikke imødekommet, da fristen i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 3, ikke var overholdt.
Reference(r)

Lønsumsafgiftsloven § 2a, nr. 2
Bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 § 1, stk. 2 og 3
Skattestyrelsesloven § 35B

Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2006-2; Afsnit B.3.2
Redaktionelle noter
I resumeet er ordet arbejdsmarkedsbidrag ændret til lønsumsafgift.

Klagen skyldes, at regionen ikke har imødekommet A's ansøgning om tilbagebetaling af indbetalt lønsumsafgift vedrørende A's EU-projekter "B" og "C".

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

A, der er en lokalforening af et større fagforbund, er lønsumsafgiftspligtig for sine fagforeningsmæssige aktiviteter. Udover disse aktiviteter har A i perioden fra 1. oktober 1999 til 31. december 2002 gennemført 2 projekter om udvikling af det grænseoverskridende arbejdsmarked.

Projekterne, der er benævnt "B" og "C", blev finansieret ved en række tilskud, herunder tilskud fra EU's strukturfonde og tilskud fra amtet. For begge projekter gælder, at mere end 50% af driftsudgifterne var dækket af offentlige tilskud.

Amtet har i brev af 10. december 2002 til LO oplyst, at udbetaling af de sidste 20% af tilskuddet til det afsluttede "B"-projekt ville ske, når slutrapporterne for samtlige projekter var godkendt og programmet var afsluttet på EU-niveau, hvilket formodentlig ville ske i slutningen af 2003.

A har oplyst, at man ikke var opmærksom på muligheden for at udskille de 2 projekter i særskilte aktiviteter, og at den lønsum, som har været anvendt i projekterne, derfor blev medregnet til lønsumsafgiftsgrundlaget i perioden fra 1. oktober 1999 til 31. december 2002.

A har ført særskilt regnskab for projekterne, hvilket regnskab kan danne grundlag for opgørelsen af tilskudsprocenten.

A har i brev af 11. december 2003 anmodet om tilbagebetaling af lønsumsafgift, der er indbetalt for A's EU-projekter "B" og "C" for perioden fra 1. oktober 1999 til 31. december 2002 med i alt 123.842 kr. Tilbagebetalingskravet er opgjort således:

1. oktober - 31. december 1999

8.531,00 kr.

1. januar - 31. december 2000

49.057,82 kr.

1. januar - 31. december 2001

40.287,98 kr.

1. januar - 31. december 2002

25.967,78 kr.

I alt

123.844,58 kr.

A har i anmodningen oplyst, at projekterne har haft samme SE-nr. som A, og at projekternes løn, skat m.m., har været oplyst sammen med A. Der er i denne forbindelse blevet beregnet og indbetalt lønsumsafgift vedrørende projekterne.

A har kalenderåret som regnskabsår.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke imødekommet A's ansøgning om tilbagebetaling af indbetalt lønsumsafgift med i alt 123.842 kr. vedrørende A's EU-projekter "B" og "C".

Da A ikke rettidigt har givet regionen meddelelse om, at A ønsker at opgøre tilskudsprocenten alene for de omhandlede EU-projekter, er A ikke berettiget til tilbagebetaling af indbetalt lønsumsafgift vedrørende disse projekter, jf. lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, og § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 om afgift af lønsum m.v.

A's påstand og argumenter

A's repræsentant har fremsat påstand om, at A er berettiget til tilbagebetaling af indbetalt lønsumsafgift med i alt 123.842 kr. vedrørende A's EU-projekter "B" og "C".

Repræsentanten har til støtte for påstanden for det første gjort gældende, at regionen ikke kan afvise en anmodning om ændring af et afgiftstilsvar, som fremsættes inden for den i skattestyrelseslovens § 35 B, stk. 2, omtalte frist på 3 år efter angivelsesfristens udløb, alene med den begrundelse, at lønsumsafgiftsbekendtgørelsens krav om meddelelse af den påtænkte handling ikke er overholdt inden for den frist, som er nævnt i bekendtgørelsen.

Det samme gør sig gældende for en anmodning om ændring af et afgiftstilsvar, som er fremsat inden for den tidligere gældende forældelsesfrist på 5 år regnet fra forfaldsdagen for den pågældende afgiftsperiode, jf. overgangsbestemmelserne til skattestyrelseslovens § 35 B.

Bestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 2 a, hvorefter skatteministeren kan bestemme, at bl.a. virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler, og som er omfattet af registreringspligten, kan fritages for at betale afgift, giver ikke ministeren mulighed for at indskrænke anvendelsesområdet for ændring af afgiftstilsvar i skattestyrelseslovens § 35 B til ugunst for A.

Der er herved henvist til skattedepartementets afgørelse af 12. juni 1997 (14.97-460-1044), hvorefter en specifik regel i en given lov om meddelelse af visse dispositioner i forbindelse med afgivelse af selvangivelse ikke kan tilsidesætte den generelle ret til genoptagelse efter skattestyrelsesloven.

Han har for det andet gjort gældende, at lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, skal tolkes således, at den frist, inden for hvilken meddelelse om opdeling i separate aktiviteter skal gives til myndighederne ("senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for det pågældende regnskabsår"), omfatter regnskabsperioden for den enkelte aktivitet og ikke den lønsumsafgiftspligtige virksomheds regnskabsår, og at A's underretning om opdeling i separate aktiviteter derfor er sket rettidigt til myndighederne den 11. december 2003.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har repræsentanten supplerende anført, at en del af tilskuddet først blev udbetalt efter projektets afslutning, hvormed det kun ville give mening, hvis perioden i § 1, stk. 3, i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen blev tolket som projektperioden og ikke udløbet af de enkelte regnskabsår.

Endvidere blev udgifterne ikke ført på normal vis i A's regnskab for projekterne, idet der blev anført en nettoudgift, som dækkede over A's egen udgift, typisk til aflønning af personale. Kravet om meddelelse i forbindelse med regnskabsaflæggelsen forekom derfor ikke velbegrundet.

Endelig er der henvist til TfS1996.633.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen accepterede, at der med tilbagevirkende kraft blev givet tilladelse til frivillig momsregistrering efter momslovens § 51, selvom ansøgningskravet i bekendtgørelsen ikke var overholdt.

I modsætning til momslovens § 51 skal der vedrørende lønsumsafgiften ikke ske en godkendelse fra ToldSkat af reglernes anvendelse, men blot en anmeldelse til ToldSkat heraf.

Det kan således ikke have været Skatteministeriets Departements intention at afskære lønsumsafgiftspligtige personer fra at anvende reglen i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, når regnskab m.v. opfylder de stillede krav, og de almindelige forældelsesregler ellers er overholdt.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 2 a, nr. 2:

"Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder omfattet af registreringspligten kan fritages for at betale afgift:

(....)

2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler."

Denne bemyndigelse er udnyttet i § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 431 af 5. juni 1999 om afgift af lønsum m.v.:

"Stk. 2. Institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct., er fritaget for at betale afgift.

Stk. 3. Såfremt institutionen har forskellige aktiviteter, og der alene ydes offentlige tilskud til en eller flere af disse aktiviteter, kan institutionen vælge at opgøre tilskudsprocenten efter stk. 2 for den eller de tilskudsberettigede aktiviteter. Institutionen skal i så fald føre et særskilt regnskab for de tilskudsberettigede aktiviteter, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilskudsprocenten og kontrollen hermed. Institutioner, der ønsker at benytte sig af adgangen til at opgøre tilskudsprocenten alene for de tilskudsberettigede aktiviteter, skal give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for det pågældende regnskabsår. Fritagelsen for at betale afgift omfatter kun de aktiviteter, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct. For de ikke tilskudsberettigede aktiviteter skal der svares afgift på grundlag af en fordeling efter retningslinierne i § 4."

Bestemmelsen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan anvendes sideløbende med fristreglen i skattestyrelseslovens § 35B. Anvendelsen eller ikke-anvendelsen af bestemmelsen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, er ikke til hinder for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35B, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Genoptagelse i medfør af skattestyrelseslovens § 35B efter udløbet af fristen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, 3. pkt., indebærer imidlertid ikke mulighed for at opgøre tilskudsprocenten efter § 1, stk. 3, 1. pkt.

Henset til den klare ordlyd af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, 3. pkt., hvorefter der skal gives meddelelse til ToldSkat senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for det pågældende regnskabsår, er der ikke grundlag for at fortolke bestemmelsen således, at denne frist omfatter regnskabsperioden for den enkelte aktivitet og ikke den lønsumsafgiftspligtige virksomheds regnskabsår.

Det er herved uden betydning, at en del af tilskuddet til et af projekterne er udbetalt efter projektets afslutning.

A skulle således have givet ToldSkat meddelelse om, at A ønskede at opgøre tilskudsprocenten alene for de omhandlede projekter i henhold til lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, senest på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen for de pågældende regnskabsår.

Da A har kalenderåret som regnskabsår, og da A først den 11. december 2003 har givet en sådan meddelelse, har A ikke overholdt fristen i lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, for nogen af de omhandlede år.

Som følge heraf er A ikke berettiget til at opgøre tilskudsprocenten alene for de omhandlede projekter, jf. lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter