Dato for udgivelse
11 Apr 2002 14:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.214.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-0577-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Pølsevogn, regnskabskrav ikke opfyldt, skønsmæssig ansættelse
Resumé

Ikke grundlag for at tilsidesatte skatte- og afgiftsmyndighedernes skøn over omsætningen i en pølsevogn. Det samlede momstilsvar havde for en treårig periode været negativt og regnskabet var tilsidesætteligt

Reference(r)

Momsloven § 77, stk. 2
Momsvejledning 2001 T.4.2


Parter

A (Advokat Michael Harry Steffensen v/advokat Jens Ravnkilde)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen).

Afsagt af landsdommerne

Ebbe Christensen, Ulla Staal og Henrik Waaben (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 24. februar 1999, har sagsøgeren, A, nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at opgørelsen af sagsøgerens salgsmoms for 1993, 1994, 1995 og 1996 samt perioden 1. januar - 31. marts 1997 nedsættes til henholdsvis 21.611 kr., 41.953 kr., 49.402 kr., 58.602 kr. og 11.206 kr., subsidiært til beløb større end de anførte, men mindre end de af Landsskatteretten i kendelse af 24. november 1998 fastsatte. Sagsøgeren har mere subsidiært nedlagt påstand om, at Landsskatterettens kendelse af 24. november 1998 ophæves, og at sagen hjemvises til fortsat behandling ved told- og skatteregionen.

Sagsøgte har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. januar 1993 - 31. marts 1997 hjemvises til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.

Sagens omstændigheder

Sagsøgeren drev fra 1993 til 1998 virksomheden H1, som var en pølsevogn med salg af pølser, sandwich, øl og vand. Sagsøgeren havde samtidig deltidsansættelse som ..... For perioden 1. januar 1993 - 1. april 1997 angav sagsøgeren et negativt momstilsvar på i alt 7.497 kr.

Den 2. oktober 1997 meddelte told- og skatteregionen sagsøgeren, at regionen havde tilsidesat hendes opgørelse af virksomhedens momstilsvar for den omhandlede periode og i stedet foretaget en skønsmæssig ansættelse. Regionen forhøjede salgsmomsen for perioden med i alt 95.042 kr., således at virksomhedens momstil-svar udgjorde i alt 87.545 kr. Statsautoriseret revisor BP klagede på sagsøgerens vegne over regionens afgørelse.

Den 24. november 1998 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"Klagen vedrører opgørelsen af momstilsvaret på følgende punkt:

Afgiftsperiode 1. januar 1993 til 31. december 1993

 

Ansat yderligere momstilsvar

11.238 kr.

   

Afgiftsperiode 1. januar 1994 til 31. december 1994

 

Ansat yderligere momstilsvar

21.816 kr.

   

Afgiftsperiode 1. januar 1995 til 31. december 1995

 

Ansat yderligere momstilsvar

25.689 kr.

   

Afgiftsperiode 1. januar 1996 til 31. december 1996

 

Ansat yderligere momstilsvar

30.473 kr.

   

Afgiftsperiode 1. januar 1997 til 31. marts 1997

 

Ansat yderligere momstilsvar

5.827 kr.

....

Det er oplyst, at klageren indtil den 15. juni 1998 drev virksomheden H1 (SE-nr. ...), der var et pølsestade med salg af pølser, sandwich, øl og vand, at virksomheden, der havde åbent fra 11.00 til 18.00 dagligt, dog ikke solgte flæskestegssandwich i 1993, 1994 og 1995, at klageren i hele afgiftsperioden havde et lønmodtagerjob på 26 timer om ugen, og at virksomheden for periode 1. januar 1993 til 31. marts 1997 har afgivet et negativt momstilsvar på i alt 7.497 kr. De påklagede ansættelser er foretaget af Told- og Skatteregion ...., der for ansættelsesperioden har beregnet virksomhedens momstilsvar til i alt 87.545 kr.

Om regnskabsføringen er det oplyst, at der ikke foreligger anden dokumentation for salget end den af indehaveren førte daglige kassekladde, at kassekladden kun indeholder et samlet beløb for dagens omsætning samt dagens udgifter, at kassekladden er ført for mange dage ad gangen, at der ikke er noget kasseapparat, og at kassekladde og bilag kvartalsvis bogføres hos virksomhedens revisor.

Told- og skatteregionen har, som følge af den manglende salgsdokumentation og det gennem hele perioden negative/lave momstilsvar, tilsidesat opgørelsen af den udgående moms, og udarbejdet en skønsmæssig ansættelse, jf. momslovens § 77, stk. 2. Regionen har herefter foretaget en konkret opgørelse af virksomhedens omsætning for regnskabsåret 1996, hvor der er taget udgangspunkt i en total opgørelse af virksomhedens varekøb. Regionen har fremhævet, at der i opgørelsen er taget højde for svind på 5%, og at udsalgspriserne er fastsat på grundlag af klagerens oplysninger. Opgørelsen udviser et mersalg på 52% i forhold til virksomhedens angivelse.

Regionen har lagt opgørelsen for 1996 til grund for forhøjelsen af salgsmoms for de øvrige år, der ligeledes er forhøjet med 52%. Regionen har fremhævet, at året 1996 er tilfældigt valgt, at virksomhedens angivne køb ikke har givet anledning til nogen ansættelsesændringer, og at en opgørelsesperiode på et helt kalenderår kan bruges for alle årene, idet der hele registreringsperioden igennem har været det samme billede, det vil sige næsten balance mellem salgs- og købsmoms. Det beregnede mersalg fordeler sig således:

 

Angivet salgsmoms

Forhøjelse

1993

21.611 kr.

11.238 kr.

1994

41.953 kr.

21.816 kr.

1995

49.402 kr.

25.689 kr.

1996

58.602 kr.

30.473 kr.

1997 1. kvartal

11.206 kr.

  5.827 kr.

forhøjelse i alt

 

95.042 kr.

Klagerens revisor har nedlagt påstand om, at virksomhedens indsendte momsangivelser for afgiftsperioden 1. januar 1993 til 31. marts 1997 godkendes. Til støtte herfor har revisoren anført, at klageren foretager en daglig kasseopgørelse, jf. bogføringsbekendtgørelsens § 9, hvorfor regnskabsgrundlaget ikke af denne grund kan tilsidesættes, og at told- og skatteregionen ikke har påvist konkrete fejl eller sandsynliggjort manglende indtægter i virksomheden. I henhold til ligningsvejledningen 1996, side 80 er påvisning af formelle fejl ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Kontrolmyndigheden skal have påvist konkrete fejl eller mangler, der beviser eller sandsynliggør, at det aflagte regnskab ikke kan anses for betryggende grundlag for skatteansættelsen. Revisoren har fremhævet, at virksomheden ikke har pligt til at udstede fakturaer eller føre salgslister, men alene foretage en daglig kasseopgørelse.

Revisoren har endvidere anført, at regionen ikke har undersøgt klagerens privatforbrug, hvilket må være en forudsætning for tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget for indkomståret 1996. I henhold til ligningsvejledningen 1996, side 82 er det normalt en forudsætning for at foretage en skønsmæssig forhøjelse, at det påvises eller sandsynliggøres, at det privatforbrug selvangivelsen giver plads til, er for lavt.

Revisoren har opgjort privatforbruget for indkomståret 1996 til 116.898 kr., hvilket må antages at være et normalt privatforbrug for 2 personer. Revisoren har i øvrigt fremhævet, at klageren havde været bundet af en leasingaftale i 5 år, hvorfor hun ikke kunne afvikle virksomheden forud for den 1. april 1998, hvor sidste ydelse var betalt.

Revisoren har videre anført, at han, på trods af en anmodning om aktindsigt hos regionen, ikke har modtaget nogen specifikation af regionens stykopgørelser, og at han har korrigeret klagerens opgørelse af de indkøbte mængder, og sammenholdt denne med regionens opgørelse. Der er ikke væsentlige afvigelser vedrørende opgørelse af mængden af købte mængder, bortset fra den indkøbte mængde frikadeller. Afvigelserne kan specificeres således:

 

Mængde

Mængde 

 

Produkt

Told og Skat

H1

 

Afvigelse

Hotdog

110 kg  

 

-110 kg  

Frankfurter150/200 gr.

250 kg  

511 kg  

261 kg  

Knækpølser

250 kg  

235 kg  

-15 kg  

Grillpølser

461 kg  

482 kg  

21 kg  

Wienerpølser

202 kg  

115 kg  

-87 kg  

Medisterpølser

134 kg  

135 kg  

1 kg  

Pølser i alt

1.407 kg  

1.478 kg  

71 kg  

 

Stor bøf (165 gr)

1.040 stk.

1.040 stk.

 

Lille bøf (70 gr)

1.300 stk.

1.100 stk.

-200 stk.

Frikadeller

780 stk.

320 stk.

-460 stk.

Flæskesteg

1.039 kg. 

1.004 kg. 

-35 kg. 

Revisoren har endelig anført, at regionen har opgjort mængderne i 1996 og multipliceret med priserne for 1997, hvorfor der generelt er anvendt priser pr. produkt, der er 1-2 kr. for høje. Der er nogen usikkerhed med at bestemme hvilken salgspris, der skal anvendes for en flæskestegssandwich af gennemsnitlig størrelse. Klageren har opgjort et gennemsnitligt svind i juni 1997 på 13,9%. Det procentvise svind vil meget afhænge af, hvilke produkter virksomheden forhandler samt omsætningens størrelse. Klagerens virksomhed vil have et større svind end andre virksomheder, som følge af salg af flæskesteg, hvor der skal laves en flæskesteg om dagen, og som følge af den beskedne omsætning. I den konkrete situation mener revisoren ikke, at der med rimelighed kan anvendes en branchenorm for svind. Revisoren har beregnet svindet til 16,6% mod regionens 5%.

For så vidt angår indkomstårene 1993, 1994, 1995 og perioden 1. januar - 31. marts 1997 har revisoren anført, at regionen har antaget, at konklusionerne vedrørende indkomståret 1996 kan overføres uden nogen form for undersøgelser til ovennævnte perioder. Aktiviteten, produktsortiment m.v. har ikke været ens i ovennævnte indkomstår, hvorfor der ikke kan foretages forhøjelser af indkomstår, før der er konstateret fejl eller mangler vedrørende det undersøgte indkomstår.

Told- og Skatteregion .... har under sagens behandling afgivet en udtalelse, hvoraf det fremgår, at opgørelsen af de indkøbte varer er baseret på en optælling af de enkelte fakturaer. I de tilfælde - hvor der har været tvivl om mængden har der været rettet telefonisk henvendelse til leverandøren. Med hensyn til opgørelsen af frikadeller, er der dog kun forespurgt hos den ene leverandør, "F1", hvor det oplystes, at der var 160 stk. i en pakke. Regionen har ikke kontaktet den anden leverandør "F2", hvor der som nu oplyst - kun er 40 stk. i en pakke. Revisoren har derfor ret i, at der er fejl i regionens opgørelse af frikadeller, og at virksomhedens opgørelse i dette tilfælde er korrekt.

Regionens repræsentant har endvidere under forhandlingen oplyst, at regionen ikke er i besiddelse af underbilag til opgørelserne på regnearkene, hvorfor revisorens stykopgørelse ikke kan imødegås på nuværende tidspunkt. Regionen har skønnet svindet til 5%, idet der efter det oplyste har været en mindre avance ved salg af flæskesteg. Normalt ville regionen på baggrund af erfaringer fra tilsvarende virksomheder have anvendt en mindre svindprocent. I øvrigt er det usandsynligt at svindet hele perioden har udgjort hele 16,6%.

Landsskatteretten skal udtale

Ifølge den dagældende momslovs § 34, stk. 2 - fra 1. juli 1994 § 77, stk. 2 - kunne de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, når størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Indtil 1. juli 1994 var de nærmere krav til regnskabsgrundlaget for bogførings- og regnskabspligtige fastsat i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 647 af 20. oktober 1988 om regnskabsføring efter merværdiafgiftsloven.

Med virkning fra den 1. juli 1994 er de nærmere krav til regnskabsgrundlaget fastsat i kapitel 12 i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven.

For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af afgiftstilsvaret, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Klageren har ført sin kassekladde for mange dage ad gangen, hvorfor det ikke kan godtgøres, at der er foretaget daglig kasseopgørelse og effektive kasseafstemninger. Når der endvidere henses til, at virksomheden for periode 1. januar 1993 til 31. marts 1997 har afgivet et samlet negativt momstilsvar på i alt 7.497 kr., og at der således gennem hele registreringsperioden næsten har været balance mellem salgs- og købsmoms, hvilket ikke forekommer sandsynligt, må retten være enig med told- og skatteregionen i, at virksomhedens regnskab ikke er egnet som grundlag for opgørelsen af momstilsvaret, idet de i bekendtgørelserne anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at regionen har fastsat momstilsvaret skønsmæssigt, jf. den dagældende momslovs § 34, stk. 2, og den nugældende momslovs § 77, stk. 2.

Regionen er ikke i besiddelse af underbilag til opgørelserne på regnearkene, hvorfor revisorens stykopgørelse i mangel heraf må lægges til grund ved sagens afgørelse. Der er som anført af revisoren ikke væsentlige afvigelser vedrørende opgørelse af mængden af købte mængder, bortset fra den indkøbte mængde frikadeller. Regionens opgørelse for 1996 skal således umiddelbart korrigeres med 460 stk. frikadeller á 14 kr., moms heraf på 1.288 kr. og svind på 64 kr. eller i alt 1.224 kr. Differencen for 1996 udviser herefter 29.373 kr. svarende til 50,12% i meromsætning.

Regionens beregning skal reguleres med differencer i mængder, og der foreligger herudover en lille usikkerhed omkring salgsprisen i 1996. Retten finder imidlertid, at told- og skatteregionen har sandsynliggjort manglende indtægter i virksomheden, og at der i regionens opgørelse er taget fornøden hensyn til svind. Der er herved henset til, at virksomheden udelukkende har været drevet af klageren uden fremmed medhjælp, hvorfor svindet må antages at være af begrænset omfang. Retten finder efter en konkret vurdering, at meromsætningen i 1996 skønsmæssigt kan ansættes til 45%.

Retten lægger herefter ved afgørelsen til grund, at meromsætningen i afgiftsperioden 1. januar 1993 til 31, marts 1997 har udgjort 45%, hvorfor det yderligere afgiftstilsvar fastsættes således:

 

Angivet salgsmoms

Forhøjelse

1993

21.611 kr.

9.724 kr.

1994

41.953 kr.

18.878 kr.

1995

49.402 kr.

22.230 kr.

1996

58.602 kr.

26.370 kr.

1997 1. kvartal

11.206 kr.

5.042 kr.

Der er under sagen fremlagt tre sider af den kasserapport, som sagsøgeren førte i forbindelse med driften af H1. De fremlagte sider vedrører august måned 1996, og der er mellem parterne enighed om, at kasserapporten i hele H1s driftsperiode er blevet ført på denne måde. Kasserapporten indeholder, fra venstre mod højre, følgende kolonner: "Dato", "Bilag", "Tekst", "Konto", "Kasse", "Bank", "Giro" samt en kolonne uden overskrift. Kolonnen "Kasse" er inddelt i kolonnerne "Indbetalt" og "Udbetalt", og kolonnerne "Bank" og "Giro" er begge inddelt i kolonnerne "Indsat" og "Hævet". Kasserapporten er blevet ført på den måde, at dagens salg er anført som et totalbeløb i kolonnen "Indbetalt", mens dagens udgifter er specificeret og angivet hver for sig i kolonnen "Udbetalt". Den fremlagte kasserapport for august måned 1996 viser kun en enkelt bevægelse i kolonnen "Bank". Det drejer sig om et beløb, der er blevet hævet, og som samtidig er anført som en indbetaling til kassen. Kolonnen "Giro" er ikke benyttet. For fire datoer i måneden er der ikke angivet salg. Dagens salg er i alle tilfælde, bortset fra et, anført som beløb, der er delelige med 10. Det er oplyst, at virksomhedens salgspriser udgjordes af beløb, som ikke var delelige med 10. Kolonnen yderst til højre er udfyldt ud for hver enkelt postering i de øvrige kolonner og er efter det oplyste udtryk for kassebeholdningen efter de enkelte posteringer. Nederst i kasserapporten er der foretaget en sammentælling af periodens samlede ind- og udbetalinger, som er opgjort hver for sig og anført i rubrikken "Dagens bevægelser". Derefter er der foretaget afstemning mellem periodens bevægelser, dvs. ind- og udbetalingerne, og kassebeholdningen ved periodens begyndelse og afslutning, og den fremkomne balance er angivet. Denne afstemning er i august 1996 foretaget tre gange, henholdsvis den 8., den 22. og den 31.

Sagsøgeren har under sagen forespurgt Danmarks Pølsehandlerforening, blandt andet hvor stort svindet erfaringsmæssigt er ved tilberedning af flæskesteg fra rå stand til færdigt produkt i form af skiver af tilberedt flæskesteg, der kan indgå som fyld i en sandwich. I Danmarks Pølsehandlerforenings udtalelse af 7. maj 2000 er spørgsmålet besvaret således: "Ca. 25% måske lidt mere hvis det er en fed ribbensteg".

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren A samt vidneforklaring af statsautoriseret revisor BP.

Sagsøgeren har forklaret, at hun er uddannet .... og også arbejdede som .... i 1990'erne med nattevagt hver 2. uge. Efter at hendes ægtefælle var blevet invalidepensionist, fik hun i 1992 idéen om tillige at drive en pølsevogn for derved at supplere deres indkomst. H1 var en mobil pølsevogn, som dog i hele perioden stod ved G1 på .... på ..... Der var ikke tale om en grill-bar. Hun havde ikke i forvejen erfaring med at drive erhvervsvirksomhed. Hun passede selv forretningen, dog hjalp hendes mand i begyndelsen med at starte om morgenen. De første 3 år var pølsevognen åben alle ugens dage kl. 11-18, men fra 1996 var den i et vist omfang lukket om søndagen og mandagen. De første 2 år gik driften af H1 dårligt, men omsætningen steg, da hun i 1996 begyndte at sælge flæskestegssandwich, som hun solgte i 2 størrelser. Priserne på flæskestegssandwich fastsatte hun ud fra konkurrenternes priser, og hun har aldrig beregnet fortjenesten deraf, men gik ud fra, at salget gav overskud. Kamstegen, som hun selv tilberedte derhjemme, havde et tilberedningssvind på op mod en tredjedel. I den periode, hun havde H1, skete det som regel hver dag, at hun ved dagens slutning måtte kassere madvarer i skiftende mængder. Pølsevognen var leaset på en kontrakt, der var uopsigelig i 5 år, og hun kunne derfor ikke komme ud af aftalen. Da kontrakten udløb i 1998, opgav hun H1.

Om virksomhedens regnskabsførelse har sagsøgeren forklaret, at hun fik bistand af revisor BP til at udarbejde årsregnskaberne og af BPs far til at udarbejde momsregnskaberne. Hun udfyldte og førte selv kasserapporten, dog ikke kolonnen "Konto", som blev ført af revisoren. Når hun åbnede pølsevognen om formiddagen, medbragte hun en kasse med 500 kr. som byttepenge, og efter lukning tog hun kassen med hjem, således at der ikke lå penge i pølsevognen om natten. Hver aften talte hun denne kasse op og trak 500 kr. fra, hvorved fremkom dagens salg, som hun førte ind i kasserapporten under kolonnen "Kasse" som en indbetaling. Hun kan ikke forklare, hvorfor dagens salg, bortset fra i et enkelt tilfælde, udgøres af beløb, der er delelige med 10. Dagens salg blev lagt over i en anden kasse, som altid stod derhjemme. Hvis hun selv tog nogle varer i pølsevognen, betalte hun kontant af egen lomme fra en særskilt pung. Varekøb blev betalt af kassen, der opbevaredes på bopælen. Hun vidste, hvornår leverandørerne kom til pølsevognen, og hun havde derfor altid penge med hjemmefra til at betale disse. Stadeleje og leasingafgift betalte hun på henholdsvis .... og posthuset, i begge tilfælde med penge fra kassen i hjemmet. For hver postering på kasserapporten beregnede hun kassebeholdningens saldo i kolonnen yderst til højre. Hver aften talte hun beholdningen i kassen derhjemme og kontrollerede, at beholdningen stemte med beløbet i kasserapporten i kolonnen yderst til højre. Det var altid hende selv, der foretog kasseoptællingen, og der var kun små differencer i størrelsesordenen 1-2 kroner, som hun så betalte af egen lomme. Rubrikkerne beregnet til afstemning nederst på siden i kasserapporten udfyldte hun kun, hver gang en hel side var fyldt ud, og hun skiftede til en ny side. Hun benyttede denne fremgangsmåde i al den tid, hun havde H1. I de første 3 år benyttede hun dog en regnemaskine med strimmel, som hun slog det enkelte salg ind på uden tekst. Strimlerne sendte hun til sin revisor, der på et tidspunkt fortalte hende, at hun ikke behøvede at bruge regnemaskinen. I øvrigt kritiserede revisoren aldrig hendes føring af kasserapporten.

Statsautoriseret revisor BP har forklaret, at han i hele perioden har udarbejdet årsregnskab for H1 og derudover sagsøgerens private selvangivelse. I den forbindelse var han opmærksom på, om privatforbruget så fornuftigt ud. Han gennemgik H1s regnskabsmateriale, men har ikke foretaget revision og derfor ikke kontrolleret varebeholdningen. Ved gennemgangen af H1s regnskabsmateriale har han set kasserapporterne. Kolonnen yderst til højre viser den aktuelle kassebeholdning, dvs. efter dagens ind- og udbetalinger. De skæve ørebeløb kan skyldes, at der er tale om en beregnet kassebeholdning. Beløbene kunne have været afrundet, men det ville have været omstændeligt, og meget små differencer er efter vidnets opfattelse betydningsløse og kan ikke kritiseres. Sagsøgeren har fortalt vidnet, at hun hver aften foretog kasseafstemning ved at optælle kassen og sammenholde beløbet med den beregnede kassebeholdning i kolonnen yderst til højre. Efter vidnets opfattelse var det regnskabsmæssigt forsvarligt ikke at angive afstemningen i rubrikkerne nederst på kasserapporten hver dag, da der var meget få posteringer pr. dag. Han har ikke andre stadeholdere som klienter, men efter hans opfattelse er der tale om en helt sædvanlig kasserapport for en pølsevogn. Det afgørende er, at den daglige afstemning foretages, ikke om den angives på et særskilt blad for den enkelte dag. Det er vidnet, der har tilrettelagt regnskabsførelsen for sagsøgeren, og han har ikke rådet hende til at gøre det anderledes, end hun har gjort. Vidnet har set leasingaftalen, som var uopsigelig i 5 år.

Parternes procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte hendes regnskabsoplysninger, idet sagsøgte ikke har godtgjort, at regnskabsoplysningerne er urigtige på væsentlige punkter. Eventuelle fejl er bagatelagtige. Sagsøgerens virksomhed var en pølsevogn og dermed undergivet reglerne for "stadeholdere", herunder bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale § 9, stk. 3, som ikke stiller krav om anvendelse af kasseapparat. Sagsøgeren har foretaget en daglig kasseopgørelse og i kasserapporten angivet dagens salg, hvilket er tilstrækkeligt. Det er forkert, når det i Landsskatterettens kendelse er lagt til grund, at kasserapporten er ført for mange dage ad gangen. At virksomhedens momstilsvar var negativt, er ikke et bevis for, at regnskaberne er urigtige. H1 var dårligt drevet, bl.a. derved at sagsøgeren udvidede sortimentet med flæskestegssandwich uden forinden at udarbejde priskalkuler, og disse sandwich blev reelt solgt med tab. Sagsøgeren kunne imidlertid ikke komme ud af leasingaftalen og valgte derfor at fortsætte virksomheden, selv om den ikke gav overskud. Der foreligger ikke oplysninger om misforhold med hensyn til sagsøgerens privatforbrug, hvilket heller ikke er påberåbt af sagsøgte. Herudover har sagsøgeren gjort gældende, at hendes regnskabsmateriale kun kan tilsidesættes for hele perioden, hvis der er godtgjort fejl i hvert enkelt års materiale, bl.a. fordi der i perioden har været ændringer i produktsortiment, omsætning, priser m.v. Med hensyn til virksomhedens svind har sagsøgeren gjort gældende, at det af told- og skatteregionen skønnede svind på 5% er udokumenteret. Svindet har været væsentligt større som følge af kassation og svind ved tilberedning af flæskestegene. Sagsøgeren har herved henvist til udtalelsen fra Dansk Pølsehandlerforening, der skønner svindet ved tilberedning af flæskesteg til ca. 25%. Også svindet som følge af kassation har været væsentligt højere end 5%. Sagsøgeren gør derfor subsidiært gældende, at hun har løftet bevisbyrden for, at sagsøgtes skøn over momstilsvaret skal tilsidesættes. Hvis der ikke gives sagsøgeren medhold i hendes principale påstand, skal der derfor enten ske nedsættelse af det af Landsskatteretten fastsatte momstilsvar eller hjemvisning af sagen til afgiftsmyndighederne med henblik på fornyet behandling.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har opfyldt regnskabskravene for sin virksomhed, bl.a. på grund af manglende kasseafstemninger. Sagsøgte har herved henvist til reglerne i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 § 9, stk. 13, samt bekendtgørelse nr. 1135 af 12. december 1995 om merværdiafgiftsloven § 46, stk. 4, hvorefter der som minimum må kræves en daglig optælling og afstemning af kassen. Dette har sagsøgeren ikke levet op til, idet kolonnen i kasserapportens højre spalte blot er at anse for regnskabsposteringer. Endvidere er de anførte tal for salg alle beløb, der er delelige med 10, hvilket er usandsynligt henset til virksomhedens salgspriser. Hertil kommer, at der for den samlede periode er angivet et negativt momstilsvar for virksomheden, hvilket også forekommer usandsynligt. Det er derfor med rette, at regnskabsgrundlaget er blevet tilsidesat, og at afgiftsmyndighederne i medfør af den dagældende bestemmelse i momslovens § 77, stk. 2, har fastsat sagsøgerens momstilsvar skønsmæssigt. Sagsøgte har herved også gjort gældende, at det ikke er en forudsætning for en skønsmæssig forhøjelse af momsansættelsen, at der foreligger et anfægteligt privatforbrug. Den skønsmæssige forhøjelse er foretaget på grundlag af myndighedernes opgørelse af sagsøgerens vareindkøb, og denne opgørelse, som korrigeret af Landsskatteretten, har sagsøgeren ikke bestridt rigtigheden af. Ved udøvelsen af skønnet over momstilsvaret er der taget behørigt hensyn til svind m.v., og sagsøgerens oplysninger herom er udokumenterede. Sagsøgte har i denne forbindelse gjort gældende, at udtalelsen fra Dansk Pølsehandlerforening er ensidigt indhentet af sagsøgeren og ikke indeholder nogen specifikation over det anførte skøn. Udtalelsen kan allerede af denne grund ikke tillægges nogen vægt. Afgiftsmyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte et tilsvarende mersalg for 1993-1995 og 1. kvartal 1997 på grundlag af den foretagne gennemgang af sagsøgerens indkøb sammenholdt med salget for 1996, da momstilsvaret i hele perioden har været på samme niveau i forhold til omsætningen, og da der ikke har været ændringer i sagsøgerens måde at drive virksomhed på. Endvidere har sagsøgte gjort gældende, at det udøvede skøn kun kan tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet enten har ført til et åbenbart urimeligt resultat eller har vært udøvet på et klart fejlagtigt grundlag, og dette har sagsøgeren ikke gjort. Hvis det udøvede skøn tilsidesættes, skal sagen i overenstemmelse med praksis hjemvises til afgiftsmyndighederne med henblik på fornyet behandling.

Landsrettens bemærkninger

Kravene til regnskabet for sagsøgerens virksomhed var i tiden indtil 1. juli 1994 fastsat i § 7 i bekendtgørelse nr. 647 af 20. oktober 1988 om regnskabsføring efter merværdiafgiftsloven og i tiden herefter i en tilsvarende bestemmelse i kapitel 12 i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), senest dagældende bekendtgørelse nr. 1135 af 12. december 1995 § 46, stk. 4, som havde følgende ordlyd:

"Virksomheder, der efter deres art og handelsform (f.eks. detailsalg fra vogn eller torvestade) ikke har mulighed for at benytte kasseapparat eller føre lister m.v. over den enkelte indbetaling, må foretage en daglig kasseopgørelse, der skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning . ..."

Den fremlagte kasserapport for august 1996 angiver - enkelte datoer undtaget - dagens samlede salg, specification af afholdte udgifter samt den aktuelt beregnede kassebeholdning. Da sagsøgeren endvidere har forklaret, at H1 fra 1996 ikke havde åbent alle ugens dage, og at hun, når H1 havde åbent, dagligt førte kasserapporten og foretog optælling af kassen og sammenholdt denne med den beregnede beholdning i kasserapporten, finder landsretten ikke, at der er påvist formelle fejl af betydning ved sagsøgerens daglige kasseopgørelse.

Bortset fra et enkelt tilfælde er samtlige kasserapportens angivelser af dagens salg imidlertid anført med beløb delelige med 10, uanset at tilsvarende ikke gjalt virksomhedens salgspriser. Når hertil kommer, at virksomheden har afgivet et samlet negativt momstilsvar for hele perioden på 7.746 kr., og at afgiftsmyndighedernes beregning af virksomhedens omsætning for 1996 med udgangspunkt i virksomhedens varekøb og udsalgspriser det pågældende år viser en markant øget omsætning i forhold til den, som fremgår af sagsøgerens regnskaber, finder landsretten, at det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab. Sagsøgte findes derfor med rette at have fastsat momstilsvaret skønsmæssigt, jf. senest dagældende momslovs § 77, stk. 2. Herefter, og da landsretten ikke finder, at det af sagsøgte udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt grundlag, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, A, nedlagte påstand.

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 dage efter denne doms afsigelse 13.000 kr. til sagsøgte.