Ved lov nr. 464 af 17. juni 2008, lov nr. 528 af 17. juni 2008, lov nr. 461 af 12. juni 2009, lov nr. 527 af 12. juni 2009 og lov nr. 1384 af 21. december 2009 er der samlet sket en række ændringer, der har betydning for virksomhedernes adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift af enegiforbrug, der anvendes til procesformål i virksomheden.

Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2010.

Reglerne kan med udgangspunkt i de pågældende bestemmelser i CO2-afgiftsloven mv. overordnet set opdeles således:

Ad § 9, stk. 1: Ifølge denne bestemmelse er der ikke adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift, jf. dog § 9, stk. 2.

Ad § 9, stk. 2: Bestemmelsen omfatter fra 1. januar 2010 alene regler for tilbagebetaling af CO2-afgift af forbrug af el omfattet af proceslisten/bilag 1 til CO2-afgiftsloven (tung proces). Reglerne for tilbagebetaling af CO2-afgift af forbrug af brændsel er fra 1. januar 2010 reguleret i medfør af § 9 a og § 9 c. Se F.6.5.2 vedr. § 9, stk. 2. 

Ad § 9 a: Bestemmelsen omfatter CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder, dvs. virksomheder med tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2. Reglerne er beskrevet i afsnit F.6.5.10.

Ad § 9 b: Bestemmelsen omfatter kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Se afsnit nedenfor.

Ad § 9 c: Bestemmelsen omfatter bundfradrag i CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder. Se afsnit nedenfor. § 9 c er senest ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2010.

EU´s minimumsafgifter: Virksomhederne skal betale EU-minimumsafgifter. Se afsnit nedenfor.

AD § 9 b - KVOTEOMFATTET FJERNVARME, DER ANVENDES TIL PROCESFORMÅL

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) og ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), er der sket forskellige ændringer i energi- og CO2-afgiftslovene mv. Ændringerne vedrører bl.a. momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af CO2-afgift på kvoteomfattede fjernvarmeleverancer, der anvendes til procesformål.

Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål er reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 b.

Forbrug af kvoteomfattet fjernvarme til procesformål

Momsregistrerede virksomheder, der modtager/får leveret procesvarme fra en kvoteomfattet virksomhed (varmeproducent/-leverandør) er indirekte omfattet af kvotesystemet, idet prisen fra fjernvarmeselskabet inkluderer omkostningen ved kvotereguleringen. Samtidig er der CO2-afgift på de brændsler, der er medgået til varmeproduktion, og som overvæltes i prisen på varmen.

Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt den fulde CO2-afgift af kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesformål. Det vil sige tilbagebetaling af CO2-afgift på fjernvarme, der er produceret af en produktionsenhed (varmeproducent), som har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2 (kvotereguleret varmeproducent) idet omfang fjernvarmen anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettiget efter

  • mineralolieafgiftslovens § 11
  • gasafgiftslovens § 10
  • kulafgiftslovens § 8.

Der ydes derimod ikke tilbagebetaling af CO2-afgift af fjernvarme, der er produceret af en ikke-kvoteomfattet varmeproducent.

Dette indebærer, at såfremt en leverance af varme både består af kvoteomfattet fjernvarme og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til procesformål, kan virksomheden kun få tilbagebetalt den del af CO2-afgiften, som vedrører den kvoteomfattede leverance.

Hvis virksomheden anvender en blanding af kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet fjernvarme til både procesformål (tilbagebetalingsberettigede formål) og til rumvarme (ikke-tilbagebetalingsberettigede formål), må den kvoteomfattede del af varmeleverancen ikke på forhånd allokeres til procesformål. Det vil sige, at der skal ske en fordeling af den kvoteomfattede varme efter samme forhold, som det tilbagebetalingsberettigede forbrug og ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug udgør af varmeleverancen.    

Varmeregning - Andel af kvoteomfattet fjernvarme

Andelen af fjernvarmeleverancen, som er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent, skal fremgå af fakturaen for varmeleverancen (varmeregningen).

Varmeregningen skal bl.a. oplyse følgende:

  • Varmeleverancens størrelse
  • Andelen af varmeleverancen, der er produceret af en kvoteomfattet varmeproducent
  • Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på den kvoteomfattede varmeleverance
  • Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på en evt. ikke-kvoteomfattet andel af varmeleverancen.

Nyhedsbrev

Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev af 22. december 2009 med titlen CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU-minimumsafgift mv.

 

Ad 9 c - BUNDFRADRAG I CO2-AFGIFTEN FOR IKKE-KVOTEOMFATTEDE VIRKSOMHEDER

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 (implementering af energiaftalen) og ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), er der sket forskellige ændringer i energi- og CO2-afgiftslovene mv. Ændringerne vedrører bl.a. momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af energiafgift og CO2-afgift for energiforbrug til procesformål.

Fra 1. januar 2010 Der indføres et bundfradrag i CO2-afgiften for virksomheder med tung proces, der ikke har tilladelse fra Energistyrelsen til udledning af CO2 (ikke-kvoteomfattede virksomheder)

Kort om baggrunden for bundfradraget

Omlægningen af energi- og CO2-afgiften fra en delvis tilbagebetaling af CO2-afgift af brændselsforbrug til tung proces er med til at sikre, at betalingen for udledninger af CO2 uden for og inden for kvotesystemet bliver sammenlignelig.

Inden for kvotesektoren bliver der uddelt gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for kvotesystemet. Derfor indføres et bundfradrag for virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet. Dermed sker en vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for kvotesystemet.

Det overordnede sigte er, at virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet, som ikke ændrer adfærd, vil få den samme afgiftsbetaling som efter de gældende regler ved samme brændselsforbrug.

De ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces er typisk mindre og mellemstore energiintensive virksomheder indenfor gartnerierhvervet og fremstillingsindustrien.

Med ændringen får tung proces virksomheder uden for kvotesystemet dermed vilkår, som stort set svarer til de kvoteomfattede virksomheders vilkår.

Bemærk: Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 207 (udmøntet i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.)), er det sigtet at aftrappe bundfradraget i takt med, at gratiskvoterne inden for CO2-kvoteordningen, reduceres.

Regler vedr. bundfradraget

Bundfradraget er et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af energiforbrug til procesformål.

Bundfradraget er baseret på et historisk energiforbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kulprodukter) til tung proces i en basisperiode. Basisperioden er enten 2003-2007 eller 2007.

Virksomheder, der er berettiget til at benytte et bundfradrag, og som ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor SKAT, inden bundfradraget må udnyttes.

Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Det vil sige, at der anvendes samme begreb som indenfor CO2-kvoteordningen.

Ved en driftsleder forstås i denne sammenhæng den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning til formål omfattet af proceslisten vedr. tung proces.

Det er en generel betingelse for at få et bundfradrag, at brændselsforbruget til tung proces i den periode, der ligger til grund for opgørelse af bundfradraget (basisperioden), udgjorde mere end 10 pct. af det samlede brændselsrelaterede energiforbrug til procesformål.

Forbrug af fjernvarme

Leverancer af fjernvarme, der er anvendt til tung proces, er ikke omfattet af bundfradraget og må derfor heller ikke regnes med ved opgørelse af bundfradraget. Reglerne om CO2-afgift på den indirekte afgiftsbelastning på fjernvarme er reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 b. 

Bemærk: Virksomhederne får derimod adgang til fuld tilbagebetaling af CO2-afgift på leverancer af fjernvarme, der er produceret i et kvoteomfattet varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeværk eller fjernvarmeværk), se afsnittet Kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesfornål.

Forbrug af el

CO2-afgift af el må ikke medregnes ved opgørelse af bundfradraget.

Virksomheden skal underrette SKAT om et bundfradrag

Virksomheder, der ønsker at benytte et bundfradrag, skal anmelde dette overfor SKAT.

Bundfradraget anmeldes på en særskilt blanket (blanket nr. 23.037). Blanketten vil fremgå på SKATs hjemmeside www.skat.dk under Virksomheder / Blanketter.

Bundfradraget skal anmeldes overfor SKAT, inden der må ske udnyttelse af bundfradraget.

Det vil sige, at hvis virksomheden ønsker at gøre brug af et bundfradrag for fx januar 2010, skal anmeldelsen sendes til SKAT senest på tidspunktet for fradrag på momsangivelsen eller ved anmodning om fremskyndet tilbagebetaling for januar 2010. For forbrugsregistrerede virksomheder skal anmeldelse ske senest ved indsendelse af afgiftsangivelsen for januar 2010.

Anmeldelse skal sendes til SKAT på en af følgende adresser:

  • SKAT Nordjylland, Punktafgifter Skive, Sdr. Boulevard 14, 7800 Skive
  • SKAT Midtjylland, Punktafgifter Grenaa, Bredstrupvej 40, 8500 Grenaa
  • SKAT Syddanmark, Punktafgifter Billund, Kløvermarken 16, 7190 Billund
  • SKAT København, Punktafgifter København, Sluseholmen 8B, 2450 København SV
  • SKAT Midt- og Sydsjælland, Punktafgifter Køge, Gymnasievej 21, 4600 Køge
  • SKAT Nordsjælland, Punktafgifter Fredensborg, Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg. 

Virksomheden får tilsendt et nyt registreringsbevis, hvoraf det fremgår, at virksomheden er registreret for CO2-afgiftsbundfradrag.

SKAT skal også underrettes, hvis en produktion senere ophører, hvorved bundfradraget falder bort.

Opgørelse af bundfradraget i en basisperiode

Der kan være stor forskel på virksomhedernes brændselsforbrug til tung proces i de forskellige år.

Bundfradraget kan derfor fastsættes ud fra et gennemsnit af brændselsforbruget for 2003-2007 eller for 2007. Basisperioden er enten perioden 2003 - 2007 eller 2007. Dette svarer i princippet til den ordning for tildeling af gratiskvoter, som de kvoteomfattede virksomheder fik i den nationale allokeringsplan.

Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i hele basisperioden, men dog har været i drift en del af perioden, anvendes driftsperioden som basisperiode.

Det er valgfrit for virksomheden at benytte enten den ene eller anden af de 2 nævnte basisperioder.

Nedenfor er beskrevet reglerne om opgørelse af bundfradrag.

Beregning af bundfradrag for basisperioden 2003 - 2007 (CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 5) 

Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens gennemsnitlige forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra fjernvarme) i basisårene 2003-2007 - ganget med de CO2-afgiftssatser, der gælder for 2010 - fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i basisårene vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO2-afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af CO2-tilskud.

Beregning af bundfradrag for basisperioden 2007 (CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 5)

Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces (bortset fra fjernvarme) i 2007 - ganget med de CO2-afgiftssatser, der gælder for 2010 - fratrukket virksomhedens gennemsnitlige nettoudgift til CO2-afgift i 2007 vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung proces, dvs. den CO2-afgift, der resterer efter godtgørelse for tung proces. For virksomheder, der har indgået aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, endvidere efter fradrag af CO2-tilskud.

Minimumsgrænsen på 20.000 kr. vedr. tilskud til CO2-afgift

For virksomheder, der har indgået en individuel aftale med Energistyrelsen gælder der en minimumgrænse for tilskud på 20.000 kr., jf. Energiaftalebekendtgørelsens § 28 (bekendtgørelse nr. 631 af 24. juni 2005). Det vil sige, at der først kan opnås/udbetales tilskud, når det beregnede tilskudsbeløb overstiger 20.000 kr. Minimumsbeløbet skal medregnes som en del af den betalte CO2-afgift. Beløbet indgår dermed som en del af den såkaldte nettoudgift.

Hvis energiaftalen både omfatter brændselsforbrug og elforbrug til tung proces, tillades det af administrative hensyn efter omstændighederne, at der sker en ligedeling af minimumsgrænsen. Det vil sige, at der kun skal indgå 10.000 kr. af minimumsgrænsen i den betalte CO2-afgift.

Alternativt har virksomheden ret til at foretage en beregning af elforbrugets forholdsmæssige andel af det samlede CO2-tilskud.

For virksomheder, der er omfattet af en såkaldt brancheaftale, er der ingen minimumsgrænse. Dette indebærer, at minimumsgrænsen ikke er relevant ved beregning af bundfradraget for virksomheder omfattet af en brancheaftale

Indeksering/forhøjelse af bundfradraget

Det beløb, som fremkommer ved beregningen indekseres/opskrives fra 2011 - 2015 med 1,8 pct. pr. år. Det vil sige, at virksomheden - under forudsætning af uændrede forhold - kan forhøje det beregnede bundfradrag med 1,8 pct. for hvert år i perioden 2011 - 2015. Bundfradraget kan opskrives første gang for 2011.

Efter 2015 reguleres bundfradraget efter nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.  

Opbevaring af regnskabsmateriale (dokumentation for bundfradrag)

Virksomheden skal opbevare dokumentation (regnskabsmateriale herunder beregning af bundfradrag) for basisårene (2003-2007) eller basisåret (2007), der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes, jf. CO2-afgiftslovens § 12, stk. 3.

Virksomhederne skal således gemme dokumentation for basisperioden og beregning af bundfradraget, så længe virksomhedens driftsleder får bundfradraget.

Hvordan anvendes bundfradraget?

Bundfradraget gælder for et kalenderår ad gangen.

Der kan frit disponeres over bundfradraget indenfor kalenderåret. Virksomheden kan således vælge at benytte bundfradraget først på året og først "betale" CO2-afgift, når bundfradraget er "brugt op", eller benytte bundfradraget sidst på året. Virksomheden kan også vælge at fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder.

Bundfradraget kan modregnes i CO2-afgiften af brændselsforbrug til procesformål, dvs. forbrug af brændsler, der er tilbagebetalingsberettiget efter

  • mineralolieafgiftslovens § 11
  • gasafgiftslovens § 10
  • kulafgiftslovens § 8.

Bundfradraget kan endvidere modregnes i CO2-afgiften af brændselsforbrug medgået til produktion af kulde til procesformål, jf. CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 9.

Endelig kan bundfradraget modregnes i CO2-afgiften (energispareafgiften) af el, der er forbrugt til procesformål, jf. elafgiftslovens § 11.

Bundfradraget kan ikke overstige CO2-afgiften af virksomhedens samlede energiforbrug til procesformål i det pågældende kalenderår. Det vil sige, at den ikke-kvoteomfattede virksomhed aldrig kan få tilbagebetalt mere i CO2-afgift af energiforbrug til procesformål end det beløb, som bundfradraget udgør. Hvis bundfradraget fx udgør 100.000 kr., kan der højst modregnes et beløb på 100.000 kr. i den samlede CO2-afgift af virksomhedens energiforbrug til procesformål.

Hvis CO2-afgiften af førnævnte virksomheds energiforbrug til procesformål er mindre end 100.000 kr., kan det uudnyttede bundfradrag ikke udbetales. Det vil sige, hvis CO2-afgiften af det samlede energiforbrug fx er 80.000 kr. i et kalenderår og bundfradraget er 100.000 kr., kan det overskydende bundfradragsbeløb på 20.000 kr. (100.000 - 80.000 kr.) ikke udbetales.

Endvidere kan et uudnyttet bundfradrag ikke overføres til et andet kalenderår.

Metanafgift på naturgas og biogas
Ikke-kvoteomfattede virksomheder, som har et bundfradrag vedrørende CO2-afgift, kan ikke anvende dette bundfradrag for metanafgift på naturgas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.

Virksomheder med et bundfradrag for CO2-afgift kan heller ikke anvende bundfradraget for metanafgift på biogas.

Det vil sige, at ikke-kvoteomfattede bundfradragsvirksomheder skal betale metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.

Årlig opgørelse

Ved udløbet af hvert kalenderår skal virksomheden foretage en opgørelse af den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede forbrug af hvert brændsel.

Hvis den årlige opgørelse viser, at der fx fejlagtigt i løbet af kalenderåret er modregnet mere bundfradrag i CO2-afgiften end virksomhedens bundfradrag, skal der ske en regulering/tilbageføring af den for meget tilbagebetalte CO2-afgift.

Andet vedr. bundfradragsordningen

Kan bundfradraget forhøjes som følge af en udvidet produktion?

Bundfradraget er låst på et fast niveau ud fra et historisk energiforbrug.

Der gives derfor ikke et ekstra bundfradrag i forbindelse med fx produktionsudvidelser.

Kan bundfradraget overdrages til en anden driftsleder (virksomhed)?

Tilbagebetalingerne af CO2-afgift er knyttet til bestemte energiintensive processer i virksomheden i basisperioden 2003 - 2007 eller 2007. Bundfradraget er knyttet til den enkelte virksomhed og kan overdrages i forbindelse med forskellige begivenheder, fx generationsskifte, salg, flytning til anden matrikel m.v.

Bundfradraget kan imidlertid ikke overdrages alene men kun sammen med de energitunge processer (produktionsprocesser), som bundfradraget oprindeligt var knyttet til.

Sker overdragelsen i et løbende kalenderår, skal den hidtidige driftsleder også oplyse størrelsen af et restbundfradrag.

Meddelelsen til SKAT om overdragelse af produktionsenheden og bundfradraget skal underskrives af både den hidtidige driftsleder og den nye driftsleder.

Udlejning af en produktionsenhed

En lejeaftale vil også betyde, at bundfradraget kan udnyttes af lejer. Ejerskabet er således ikke afgørende for at anvende et bundfradrag.

Hvis fx en væksthusgartner udlejer/bortforpagter sine drivhuse, kan bundfradraget følge med til lejeren/forpagteren. Det er en betingelse, at der fortsat drives gartnerivirksomhed i væksthusene, og at de drives for lejers egen regning og risiko (at lejer er driftsleder).

Overdragelsen skal kunne dokumenteres ved en leje-/forpagtningskontrakt el. lign., hvoraf de nærmere aftaler om drift af produktionsenheden (at lejer er driftsleder), lejeperiode og bundfradrag fremgår.

Udlejes produktionsenheden i et løbende kalenderår, skal størrelsen af bundfradraget ligeledes fremgå.

Meddelelsen til SKAT om udleje af produktionsenheden og om overdragelse af bundfradraget skal underskrives af både den hidtidige driftsleder og af lejer (den nye driftsleder).

Ved ophør af en lejekontrakt i et løbende kalenderår, skal lejer oplyse størrelsen af et evt. restbundfradrag overfor udlejer.

SKAT skal underrettes, hvis lejekontrakten ændres, fx hvis lejeperioden ændres.

Udlejning af en del af en produktionsenhed

Hvis der er tale om udlejning af en del af produktionsenheden, der har ligget til grund for beregning af bundfradraget, er det kun en forholdsmæssig andel af bundfradraget, der kan overdrages.

Ved udlejning af væksthuse kan bundfradraget opgøres på baggrund af en forholdsmæssig andel af det samlede væksthusareal, der har ligget til grund for beregning af bundfradraget.

Der gælder i øvrigt de samme betingelser mv. som nævnt ovenfor under Udlejning af en produktionsenhed.

Ved udlejning af en del af produktionsenheden i en kortere periode end et helt kalenderår, er det udlejers (driftleders) ansvar, at der ikke opnås større bundfradrag end oprindeligt beregnet.

Bortfalder bundfradraget ved et midlertidigt produktionsstop?

Bundfradraget bortfalder ikke ved, at driftsleder har et midlertidigt produktionsstop. Ved et midlertidigt produktionsstop forstås, at produktionen er ophørt i en kortere periode, fx som følge af urentabel produktion og renovering/reparation af produktionsenheden.

Kan bundfradraget anvendes til andet procesformål i virksomheden?

Bundfradraget kan også anvendes til procesformål i andre dele af virksomheden. Køber en gartnerivirksomhed en anden virksomhed fx en marmeladefabrik, kan uudnyttet bundfradrag fra gartnerivirksomheden bruges i marmeladefabrikken, såfremt gartnerivirksomheden fortsat opretholdes, og der er tale om samme driftsleder (samme juridiske person).

Det er dog under alle omstændigheder en betingelse for fortsat bundfradrag, at den proces, som der oprindeligt er givet tung proceslempelse for, og som ligger til grund for bundfradraget, fortsat foregår i virksomheden.

Hvis fx en væksthusgartner ophører med at drive væksthusgartneri ophører adgangen til at bruge bundfradraget også.

Bundfradraget kan således ikke omsættes/afsættes for sig selv men alene som et element i den samlede virksomhed.

Nyhedsbrev

Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev af 22. december 2009 med titlen CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU-minimumsafgift mv.

 

Ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften ved lov nr. 722 af 25. juni 2010

Ved lov nr. 722 af 25. juni 2010 (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.) er der sket en ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften.

Bundfradragsordningen er ændret som følger:

  1. Virksomheder, som er berettiget til et bundfradrag i CO2-afgiften, kan i visse situationer opgøre bundfradraget skønsmæssigt
  2. Virksomheder med bundfradrag kan modregne bundfradraget i CO2-afgiften for forbrug af brændsler, som anvendes til at fremstille el.

Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2010.

Der er nedenfor redegjort nærmere for de nævnte ændringer.

Bestemmelse om skøn ved opgørelse af bundfradrag

For at imødekomme visse situationer, hvor virksomhederne ikke kan fremskaffe den fornødne dokumentation for opgørelse af et bundfradrag, er der indsat bestemmelser i CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 4. - 7. punktum, hvorefter det på visse betingelser er muligt at opgøre bundfradraget ved et skøn.  

De pågældende bestemmelser herom, som er indsat i § 9 c, stk. 1, 4. - 7. punktum lyder som følger: "Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget."

En af betingelserne for at få lov til at opgøre bundfradraget efter et skøn er, at der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for bundfradraget. SKAT skal godkende, at denne betingelse er opfyldt, før virksomheden kan udnytte bundfradraget. 

I en skønsmæssig opgørelse af bundfradraget kan der eksempelvis indgå eventuelle opgørelser over energiforbruget til Energistyrelsen efter aftale-/CO2-tilskudsordningen, lejekontrakter vedrørende udlejede arealer i væksthuse, oplysninger om energiforbrug fra energileverandører, energiforbrug efter en basisperiode for samme væksthus med videre eller oplysninger om energiforbrug i sammenlignelige virksomheder.

Det bemærkes endvidere, at bundfradragsvirksomheder, som mangler dokumentation for en basisperiode, men ikke for begge basisperioder, ikke kan opgøre bundfradraget skønsmæssigt, men skal anvende den periode, som de har dokumentation for, når de gør bundfradraget op. Det vil sige, at hvis en virksomhed for eksempel har dokumentation for 2007 men ikke for 2003-2007, så skal virksomheden anvende 2007 som basisperiode.

Anmeldelse af bundfradrag baseret på en skønsmæssig opgørelse
Et skønsmæssigt opgjort bundfradrag anmeldes på en særskilt blanket (blanket 23.037), det vil sige den samme blanket som generelt anvendes til anmeldelse af et bundfradrag. At bundfradraget er opgjort på baggrund af et skøn oplyses under "Supplerende oplysninger". CVR.-nr. for den virksomhed (tidligere driftsleder), som det anmeldte skønnede bundfradrag delvist er baseret på, skal også oplyses. 

Virksomheden skal desuden i bilag til anmeldelsen redegøre for baggrunden og grundlaget for den skønsmæssige opgørelse, herunder det talmæssige grundlag for virksomhedens beregning af bundfradraget.

Anmeldelse med videre af skønsmæssig opgørelse af bundfradraget skal sendes til SKAT. 

Bestemmelse om at modregne bundfradraget i CO2-afgiften af brændsel til elfremstilling
Efter de hidtil gældende regler kan bundfradraget modregnes i afgifterne efter CO2-afgiftsloven for forbrug af brændsler og el, som anvendes til procesformål, og som berettiger virksomheden til at få tilbagebetalt energiafgifter efter energiafgiftslovene.

Derimod kan bundfradraget ikke modregnes i CO2-afgifterne for forbrug af brændsler, som ikke-kvoteomfattede virksomheder anvender til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til tilbagebetaling af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene.

Dette er ændret ved følgende bestemmelse, som er indsat i § 9 c, stk. 1, som et nyt 2. punktum: "Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v."

Dette indebærer, at en virksomhed med bundfradrag med virkning fra 1. januar 2010 kan modregne bundfradraget i CO2-afgiften for forbrug af brændsler, som anvendes til elfremstilling, og som berettiger virksomheden til tilbagebetaling af eller fritagelse for energiafgifter efter energiafgiftslovene. De pågældende virksomheder får dermed forbedret muligheden for at anvende bundfradraget. 

Der er ikke sket ændring af grundlaget for opgørelse af bundfradraget. Adgangen til at modregne bundfradraget i CO2-afgiften af brændsel til elfremstilling får således ingen indflydelse på størrelsen af det beregnede bundfradrag for en basisperiode.

Nyhedsbrev

Der er den 6. juli 2010 offentliggjort et nyhedsbrev med titlen CO2-afgift - ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften. Nyhedsbrevet beskriver begge ændringer af bundfradragsordningen.

 

EU´s MINIMUMSAFGIFTER

Generelt om betaling af EU´s minimumsafgifter

Virksomhederne skal betale EU´s minimumsafgift af energiforbrug.

Dette er opfyldt ved ændringerne i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som udgør en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), og som indebærer, at adgangen til tilbagebetalingen af energiafgifter af energiforbrug til procesformål nedsættes.

Der skal dog ikke betales minimumsafgift af energi, der anvendes til mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reaktion og elektrolyse. Der offentliggøres et særskilt nyhedsbrev om disse processer.

Der gælder endvidere særlige regler for energiforbrug til opvarmning af væksthuse, se nedenfor.

Særlige regler for væksthusgartnerier

Fra den 1. januar 2010 nedsættes tilbagebetalingen af energiafgiften af procesforbrug i landbrug og lignende erhverv med 1,8 pct. Der er tale om procesforbrug, som udelukkende vedrører momspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl. Der er fx tale om opvarmning af staldbygninger og korntørring af egne produkter i landbruget.

Energiafgift på afgiftspligtige brændsler og fjernvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier, bortset fra væksthuse, hvor der foregår detailsalg, er imidlertid ikke omfattet af ovennævnte nedsættelse af tilbagebetalingen med 1,8 pct. af energiafgiften.

Væksthusgartneriet skal i stedet anvende reglerne om EU´s minimumsafgifter ved tilbagebetaling af energiafgifter. Det sker ved, at tilbagebetalingen af energiafgifter nedsættes med EU´s minimumsafgifter.

Dette gælder både for varme, som væksthusgartneriet selv producerer, og for fjernvarme leveret til virksomheden. 

EU´s minimumsafgifter skal løbende modregnes i de tilbagebetalingsberettigede energiafgifter af varme, der anvendes til opvarmning af væksthuse.

Varmeregning til væksthusgartnerier

Varmeproducenten/-leverandøren af fjernvarme skal oplyse hvilken brændselstype, der er brugt til at fremstille fjernvarmen.

Det præciseres, at regninger på fjernvarme, også skal indeholde oplysninger om den indirekte afgiftsbelastning på energiafgifter i varmeleverancen.

Dette er nødvendigt for at beregne EU´s minimumsafgift.

Hvis der er anvendt flere slags afgiftspligtige brændsler, skal varmeregningen oplyse om den indirekte afgiftsbelastning for hvert brændsel, der er anvendt til varmeproduktionen.

Dette indebærer endvidere, at EU´s minimumsafgift skal betales for hvert afgiftspligtigt brændsel.

EU´s minimumsafgifter (satser)

EU's minimumsafgift af gas

Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3)

øre/Nm3

4,9

EU's minimumsafgift af kulprodukter:

1) stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

kr./GJ

1,2

2) jordoliekoks

kr./GJ

1,2

3) brunkulsbriketter og brunkul

kr./GJ

1,2

Kul efter vægt

 

 

For varer nævnt under nr. 1

kr./t

32

For varer nævnt under nr. 3

kr./t

22

EU's minimumsafgift af olieprodukter:

1) gas- og dieselolie til motorbrug

øre/l

15,8

2) anden gas- og dieselolie

øre/l

15,8

3) fuelolie

øre/kg

12,5

4) fyringstjære

øre/kg

11,3

5) petroleum til motorbrug

øre/l

15,8

6) anden petroleum

øre/l

15,8

7) autogas (LPG)

øre/l

16,5

8) anden flaskegas (LPG)

øre/kg

16,5

Satser ved 15° C

 

 

for varer nævnt under nr. 1 og 5

øre/l

15,7

Nyhedsbrev

Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev af 22. december 2009 med titlen CO2-afgift - bundfradrag for ikke-kvoteomfattede virksomheder, kvoteomfattet varmeproduktion, EU-minimumsafgift mv.

 

 

 

Regel indtil 1. januar 2005
Ifølge § 9, stk. 1, jf. stk. 4, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort 10 pct. af CO2-afgiften af det energiforbrug, der er fuldt godtgørelsesberettiget efter energiafgiftslovene, dvs. energi, der er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11, kulafgiftslovens § 8, elafgiftslovens 11 og naturgasafgiftslovens § 10.

Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til let proces er blevet aftrappet fra 50 pct. til 10 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000. Godtgørelsen har herefter udgjort 10 pct. indtil 1. januar 2005, se F.6.1.2.

Regel fra 1. januar 2005 til 31. december 2009
 Ifølge § 9, stk. 1, ydes der ikke godtgørelse for CO2-afgift, jf. dog stk. 2 (Energiforbrug omfattet af bilaget/ proceslisten til CO2-afgiftsloven - tung proces).

Ophævelsen af godtgørelsen for CO2-afgift af energiforbrug til let proces er sket ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005. Der er tale om en forenklet administration for momsregistrerede virksomheder, der bruger energi til lette procesformål.

Forenklingen er sket ved, at CO2-afgiften på energiprodukter er nedsat - svarende til godtgørelsen på 10 pct. af CO2-afgift af energi til let proces. Samtidig med afgiftsnedsættelsen er godtgørelsen på 10 pct. af CO2-afgiften til let proces ophævet. Til gengæld er energiafgiftssatserne på de samme energiprodukter forhøjet med et beløb, som svarer til det, som CO2-afgiften er nedsat med. Da der fortsat - med undtagelsen af eldistribututionsbidraget - er adgang til fuld godtgørelse af energiafgifter til procesformål, er der tale om en udgiftsneutral omlægning for virksomhederne. Omlægningen er også neutral for øvrige forbrugere af energi.   

Regler fra 1. januar 2010

Ifølge § 9, stk. 2 kan momsregistrerede virksomheder opnå godtgørelse på 57,3 pct af CO2-afgiften af forbrug af el, der anvendes til de processer, der er beskrevet i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

Betingelser:
Lovens § 9, stk. 2, indeholder en række betingelser mv. for at opnå godtgørelse af CO2-afgiften:

Direkte anvendelse
Den forhøjede godtgørelse omfatter kun elforbrug , der anvendes direkte i forbindelse med de nævnte processer i listen. Der ydes således ikke godtgørelse af andet energiforbrug i virksomheden.

Forbrug af elektricitet
Der ydes som hovedregel ikke godtgørelse for forbrug af elektricitet ved anvendelser nævnt under punkterne 1-14 i bilaget. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget.

Ventilation
Ventilation i forbindelse med punkterne 1-14 anses som hovedregel for let proces. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget

Derimod er ventilation i forbindelse med punkterne 15-37 omfattet af godtgørelseN af CO2-afgift.

Krav til produktionens størrelse
For punkterne 2-37 i bilag 1 er godtgørelse som tung proces betinget af en årlig produktion af varer omfattet af proceslisten på mindst 10 tons.

Regler før 1. januar 2010

Ifølge § 9, stk. 2 kan momsregistrerede virksomheder opnå forhøjet godtgørelse (13/18) af CO2-afgiften af det energiforbrug, undtaget elforbrug, der anvendes til de processer, der er beskrevet i bilag 1 til CO2-afgiftsloven.

Der gives ikke godtgørelse for tung proces af CO2-afgiften af benzin.

For el er godtgørelsen 61/86 af afgiften. Se lov nr. 1417 af 21. december 2005 § 7, nr. 8, der trådte i kraft den 1. januar 2008 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007.

Godtgørelse af CO2-afgift af energiforbrug til tung proces er blevet aftrappet fra 95 pct. til 75 pct. i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000. Godtgørelsen har herefter udgjort 75 pct. indtil 1. januar 2005, se F.6.1.2.

Nedsættelsen af godtgørelsen fra 75 pct. til 13/18, svarende til 72,22 pct., er en følge af omlægningen/forenklingen for momsregistrerede virksomheder, der er sket ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, se F.6.1.3. hvor ændringerne er beskrevet i en lidt større sammenhæng.

Betingelser:
Lovens § 9, stk. 2, indeholder en række betingelser mv. for at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgiften:

Direkte anvendelse
Den forhøjede godtgørelse omfatter kun energiforbrug , der anvendes direkte i forbindelse med de nævnte processer i listen. Der ydes således ikke forhøjet godtgørelse af andet energiforbrug i virksomheden.

Forbrug af elektricitet
Der ydes som hovedregel ikke forhøjet godtgørelse for forbrug af elektricitet ved anvendelser nævnt under punkterne 1-14 i bilaget. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget.

Forbrug af elektricitet til varmefremstilling
 Ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 er der sket en ændring af godtgørelsesreglerne i § 9, stk. 2 vedrørende forbrug af el til tung proces. Lovændringen indebærer, at virksomheder omfattet af proceslistens punkt 1-14 kan få godtgjort 61/86 af CO2-afgiften af el, som bruges direkte i en elpatron, eldreven varmepumpe mv. - til at fremstille varme, der bruges til formål omfattet af tung proces. Ændringen er trådt i kraft den 1. januar 2008.

Ventilation
Ventilation i forbindelse med punkterne 1-14 anses som hovedregel for let proces. Undtagelser fra hovedreglen fremgår direkte af det enkelte punkt i bilaget

Derimod er ventilation i forbindelse med punkterne 15-37 omfattet af den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift.

Krav til produktionens størrelse
For punkterne 2-37 i bilag 1 er godtgørelse som tung proces betinget af en årlig produktion af varer omfattet af proceslisten på mindst 10 tons.

Fradrag i godtgørelsen - Minimumsafgift
Godtgørelse for tung proces ydes efter fradrag af EU's minimumsafgift på fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, herunder dampproduktion, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 4., 5. og 6. punktum.

Virksomheder med aktiviteter omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. punktum, fx væksthusgartnerier, er ikke omfattet af reglerne om fradrag i godtgørelsen i relation minimumsafgiften. Det betyder bl.a., at der ikke skal betales minimumsafgift af olie, der bruges til opvarmning af væksthuse. Det samme gælder for væksthusgartnerier, som får leveret fjernvarme, der er fremstillet på basis af fuelolie.

Fuelolie
Fradraget i godtgørelsen udgør 3 øre pr. kg fuelolie. Som følge af energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF af 27. oktober 2003 blev minimumssatsen for fuelolie opjusteret pr. 1. juli 2004. For virksomheder, der ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer, er fradraget i tilbagebetalingen af kuldioxidafgiften herefter 3,175 øre pr. kg fuelolie.

Hvis en varmeleverandør har brugt fuelolie, skal varmeleverandøren oplyse om størrelsen af minimumsafgiften på den forbrugte olie.

Fradraget for minimumsafgift har i perioden 1. januar 1996 og frem til år 2000 udgjort følgende for fuelolie, jf. § 3, stk. 6 i lov nr. 417 af 14. juni 1995:

19969,4 øre pr. kg94 kr. pr. ton
19977,8 øre pr. kg78 kr. pr. ton
19986,2 øre pr. kg62 kr. pr. ton
19994,6 øre pr. kg46 kr. pr. ton

2000 

3,0 øre pr. kg30 kr. pr. ton

I perioden 1. januar 1996 og frem til 30. september 1997 kunne betalt svovlafgift modregnes i forhold til minimumsafgiften. Denne adgang bortfaldt ved lov nr. 1220 af 27. december 1996, hvor der i stedet blev indført et forhøjet bundfradrag for svovlafgift på fuelolie, se G.11.4.8.

Gas- og dieselolie
For gas- og dieselolie har i perioden 1996, 1997 og 1998 skullet ske et fradrag i godtgørelsen af CO2-afgift.

Fra 1. januar 1999 har den ikke-godtgørelsesberettigede CO2-afgift (virksomhedernes betaling af CO2-afgift) været større end minimumsafgiften. Der har således ikke fra denne dato skullet ske fradrag for gas- og dieselolie, selv om olien anvendes i forbindelse med tung proces.

Fradraget for minimumsafgift har i perioden 1. januar 1996 og frem til 31. december 1998 udgjort følgende for gas- og dieselolie, jf. § 3, stk. 6, i lov nr. 417 af 14. juni 1995:

19963,7 øre pr. liter37 kr. pr. 1.000 liter
19972,3 øre pr. liter23 kr. pr. 1.000 liter
19981,0 øre pr. liter10 kr. pr. 1.000 liter

Som følge af energibeskatningsdirektivet 2003/96/EF af 27. oktober 2003 blev minimussatsen for gas- og dieselolier opjusteret pr. 1. juli 2004. For virksomheder, der ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer er fradraget i tilbagebetalingen af kuldioxidafgiften herefter 0,7 øre pr. liter gas- og dieselolie.

Nedennævnte indeholder en præcis gengivelse af ordlyden i proceslisten for det enkelte punkt. Der er derudover knyttet enkelte bemærkninger til visse af punkterne:

Punkt 1.
"Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg."

Punkt 2.
"Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid."

Punkt 3.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1 kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på mindst 90 pct., højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90 pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct." Bestemmelsen, der har haft virkning fra 1. januar 2000, blev indsat  ved lov nr. 963 af 20. december 1999 som erstatning for følgende bestemmelse:

"Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om de foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963:

Der blev ved lovændringen tilstræbt en simplere og billigere administration samt enklere måling for virksomhederne.

Efter de dagældende regler kunne virksomheder, som fremstiller mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. (tørmælk, ostepulver mv.), opnå godtgørelse efter reglerne for tung proces af forbruget af brændsler. Derimod var kun en mindre del af forbruget af elektricitet omfattet af reglerne for tung proces.

Med lovændringene kan der ydes forhøjet godtgørelse (tung proces) for både brændsler og elektricitet, der er anvendt direkte til fremstillingen af produkterne.

Derudover kan der ydes forhøjet godtgørelse af rumvarme og varmt vand, som anvendes i de lokaler, hvor selve fremstillingen finder sted. Forbrug af brændsler og elektricitet til øvrige formål i virksomheden er derimod ikke omfattet af den tunge proces.

Den forhøjede godtgørelse er begrænset til et maksimalt forbrug af elektricitet og brændsler pr. kilo af de fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den resterende del af det omfattede energiforbrug kan godtgøres efter reglerne for let proces.

Energiforbrug omfattet af den tunge proces fremgår af nedenstående skema:

 Maksimal tung proces pr. kilo færdigvareMaksimal tung proces pr. kilo færdigvare
Færdigt produkt tørstofindhold mindst 90 pct.ElektricitetBrændsler
Ostepulver0,1 kWh2 MJ
Kaseiner og kaseinater0,7 kWh14 MJ
Vallebaserede mælkeprodukter0,7 kWh14 MJ
Andre mælkebaserede produkter0,35 kWh7 MJ

Det bemærkes endvidere, at den ny bestemmelse ikke - som den hidtidige - giver adgang til, at virksomheder, der koncentrerer mælk med henblik på fremstilling af tørmælk, men ikke i sig selv fremstiller den færdige tørmælk, kan opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift. Sådanne virksomheder kan med den nye bestemmelse kun opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne for let proces.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6.

Punkt 4.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller o.l. varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."

Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 4.

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963:

Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af foderstoffer.

Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet, der anvendes til fremstilling af varmebehandlet og pilleteret foderstof. Baggrunden for ændringen er bl.a., at der som et led i salmonellabekæmpelsen sker varmebehandling af foderstofferne.

Det er en forudsætning for at opnå forhøjet godtgørelse for afgiften af elektricitet, at foderstofferne både varmebehandles og pilleteres.

Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til selve varmebehandlingen eller pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering af varmebehandlet foderstof.

Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til fremstilling af andre varer end varmebehandlet og pilleteret foderstof, uanset at proceslistens pkt. 4 også omfatter anvendelsen af brændsler til fremstilling af andre varer.

Til den tunge proces kan højst henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes forhøjet godtgørelse for det faktiske forbrug.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6.

Punkt 5.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU''s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde."

Punkt 6.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof."

Sidste punktum i bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 5.

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 963:

Efter de dagældende regler ydedes der ikke godtgørelse efter reglerne for tung proces af CO2-afgift af elektricitet anvendt til fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.

Med lovændringen kan der ydes forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet, som anvendes til fremstilling af pilleteret grøntfoder. Der kan ikke ydes forhøjet godtgørelse af afgiften af elektricitet, som anvendes til fremstillingen af andre varer omfattet af proceslistens pkt. 6.

Det er dog ikke et krav, at elektriciteten anvendes til pilleteringen, men den forhøjede godtgørelse kan kun opnås af den virksomhed, som foretager den afsluttende pilletering.

Til den tunge proces kan henregnes op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. Hvis det faktiske forbrug er mindre end 15 kWh, kan der alene ydes tung proces for det faktiske forbrug.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6.

Punkt 7.
"Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302. 20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer."

Punkt 8.
"Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær."

Punkt 9.
"Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- eller papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring."

Punkt 10.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af glas."

Punkt 11.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af

  1. slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger o.l. ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,
  2. glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur,
  3. spånplader, træfiberplader og krydsfiner mv. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller
  4. plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 3, er efter sidste pkt. (2.pkt.) indsat følgende ny bestemmelse: "Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393:

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.

Med lovændringen ydes der - udover de i 2. pkt. nævnte anvendelser - endvidere forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld o.l. mineralsk uld, samt til de under litra b nævnte varer (glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU´s kombinerede nomenklatur) - for et forbrug på op til 150 kWh elektricitet pr. ton isoleringsmateriale.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6.

Punkt 12.
"Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 4, er bestemmelsen udvidet til også at omfatte fremstilling af porebton. Bestemmelsen har herefter fået følgende ordlyd: "Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov 393:

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af brændsler anvendt direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til fremstilling af teglsten.

Med lovændringen sker en udvidelse af vareområdet i punkt 12 med porebeton, hvorefter fremstilling af porebeton bliver omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift på samme måde som teglsten.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6.

Punkt 13.
"Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet."

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 4, nr. 5, er efter sidste pkt. (2.pkt.) indsat følgende ny bestemmelse: "Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale."

Bemærkninger til ny bestemmelse, jf. lov nr. 393:

Efter de hidtidige regler ydes der forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af varer, undtaget elektricitet, der anvendes direkte til opvarmning, tørring mv. af blandt andet moler og betonitprodukter.

Med lovændringen ydes der endvidere forhøjet godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og betonit for den del af forbruget, der ikke overstiger 60 kWh elektricitet pr. ton færdigmateriale.

De nærmere regler for bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6.

Punkt 14.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder mv. samt ved ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet."

Punkt 15.
"Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat."

Punkt 16.
Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles."

Punkt 17.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 1701 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør."

Punkt 18.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 1108 i EU''s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct."

Punkt 19.
"Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt."

Punkt 20.
"Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 2201 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses for én og samme person."

Punkt 21.
"Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet."

Punkt 22.
"Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap."

Punkt 23.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes."

Punkt 24.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 2834.21 og position 2833.21 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling."

Punkt 25.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 2936 i EU's kombinerede nomenklatur."

Punkt 26.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 3507 i EU's kombinerede nomenklatur."

Punkt 27.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 2937 i EU's kombinerede nomenklatur."

Punkt 28.
"Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf."

Punkt 29.
"Der anvendes direkte til fremstilling af cement."

Punkt 30.
"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger o.l. varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning mv., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas."

Punkt 31.
Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 3808 i EU's kombinerede nomenklatur."

Punkt 32.
"Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plastikaffald mv. eller direkte ved fremstilling af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald)."

Punkt 33.
"Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under punkt 1-16 nævnte varer, i det omfang elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt tryk, dog højst 4 kWh pr. tons bortdampet væske."

Punkt 34.
"Der anvendes direkte til blanding mv. af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrerede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret."

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1, nr. 6, er "blanding" ændret til "blanding mv.

Punkt 35.
"Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af præparater i forbindelse hermed."

Punkt 36.
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 1, nr. 21, er som et helt nyt punkt 36 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position 38.15 i EU´s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling i følgende omfang: Op til 4.000 kWh pr. ton produceret ammoniakkatalysator, op til 2.000 kWh pr. ton produceret røgrensningskatalysator, op til 2.500 kWh pr. ton produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til 1.500 kWh pr. ton produceret øvrig katalysator.

Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag.

Energiforbrug til at fremstille katalysatorer har hidtil været omfattet af op til 6 forskellige punkter i proceslisten.

Nærmere om bestemmelsens ikrafttræden fremgår af F.6.5.6.

Punk 37.
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 1, nr. 21, er som et helt nyt punkt 37 indsat følgende bestemmelse: "Der anvendes direkte til fremstilling af aminosyrer ved en aerob fermenteringsproces, dog højst 2 kWh elektricitet pr. kg aminosyrer."

Følgende afsnit er et uddrag af lovbemærkningerne (ændringsforslag) til bestemmelsen: "Der er en ny virksomhed, der vil få fordel af ændringen. Virksomheden planlægger at producere lysin, der er en aminosyre. Produktionen foregår ved en aerob fermenteringsproces, hvorved fremkommer især aminosyren lysin, men også i en vis udstrækning andre aminosyrer. Produktionen af aminosyren lysin opgøres som  målestandard, der benævnes lysin 98,5 pct. HCL, men også de andre aminosyrer, der fremkommer i kombination med lysin, er omfattet af fradraget på 2 kWh el pr. kg aminosyre." 

Nærmere om bestemmelsens ikrafttræden og virkning fremgår af F.6.5.6

Retningslinier for optagelse på proceslisten
Udgangspunktet for, at en produktionsproces kan komme i betragtning til at blive optaget på proceslisten er, at produktionsprocessen er energiintensiv. Energiintensiteten vurderes ved at betragte den økonomiske belastning af en virksomhed og/eller branche som følge af CO2-afgiften. Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton skal således udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen.
Ved afgrænsningen mellem tung proces og let proces skal der tages udgangspunkt i beskrivelsen af det enkelte punkt i proceslisten.

Fremstilling af andre produkter end dem, der er omfattet af proceslisten, er ikke omfattet af reglerne for tung proces.

I nogle punkter i proceslisten er det stort set hele energiforbruget i produktionsforløbet fra råvare til færdigvare, der er omfattet af den tunge proces - medens det i andre punkter kun er en delproces, der er omfattet af den tunge proces.

Afgrænsningen af en tung proces kan illustreres ved fremstilling af cement (punkt 29 i proceslisten). Dette punkt er kendetegnet ved, at en stor del af energiforbruget ved cementfremstillingen er omfattet af den tunge proces:

Cementfremstillingen baserer sig på kridt. Kridtet føres med elektrisk drevne transportbånd til et slæmmeri. Det opslæmmede kridt føres videre efter blanding med blandt andet opslæmmet sand til lagertanke, hvorfra det indføres i cementovne. I cementovnene sker der tørring af blandingen, derefter en kalcinering, og til sidst en brænding/sintring.

De fremstillede cementklinker køles med luft og tilføres et lager, hvorefter der kan ske en formaling af klinkerne. Cementpulveret blæses herefter til udleveringssiloer.

Energiforbruget fra kridtgrav til udleveringssilo er omfattet af procesbeskrivelsen, altså inklusive de forskellige hjælpeprocesser under cementfremstillingen, intern transport, forarbejdning af cement og råvarer hertil. Derimod kan udleveringen herunder pakning fra silo indeholdende cement ikke anses for tung proces. Den tunge fremstilling slutter, når produktet tilføres lager, altså før emballering og udlevering.

Evt. forbrug af motorbrændstof i forbindelse med tung proces er omfattet af de almindelige regler for motorbrændstof. Forbrug af motorbrændstof er derfor ikke godtgørelsesberettiget efter reglerne for tung proces.

Indirekte energiforbrug
Energiforbrug, der anvendes indirekte i fremstillingen, anses for en let proces. Som eksempler på indirekte processer kan nævnes energiforbruget i tilknyttede værksteder, garager, salgslokaler, lagerlokaler, administrationsbygninger, udviklings- og forskningslokaler samt energiforbrug ved vedligeholdelse og opførelse af anlæg mv.

Rensningsanlæg
Energiforbrug i et rensningsanlæg, der fungerer i direkte tilknytning til det anlæg, hvor den egentlige fremstilling af varer sker, kan anses for en del af den tunge proces. Dette gælder rensning af røg fra ovne eller kedler, som normalt er integreret i produktionsprocessen.

Hvis rensningen er adskilt geografisk eller tidsmæssigt fra produktionsprocessen, er der ikke tale om en integreret del af processen. Dette gælder fx. rensning af spildevand, herunder forskellige processer i forbindelse med spildevandsrensning.

Bagatelgrænse ved tung proces
Nedennævnte indeholder et uddrag af skatteministerens svar af 19. maj 1995 til Skatteudvalget på en henvendelse fra Cheminova af 2. maj 1995, L 209 - bilag 20:

"I de lokaler eller områder, hvor de tunge processer foregår, vil der ofte være et mindre energiforbrug, der ikke direkte har med produktionen at gøre. Det kan være almindeligt orienteringslys, brug af elektricitet til værktøj ved reparation, radio til underholdning af medarbejderne, kaffemaskiner mv. Dette energiforbrug er strengt taget ikke "direkte" og burde strengt taget med under let proces. Jeg går imidlertid ud fra, at der overfor et sådant forbrug i den praktiske administration udvises almindelig konduite, så der ikke gøres særskilte forsøg på at udskille et sådant forbrug. Det er dog en forudsætning herfor, at der klart er tale om ubetydeligt forbrug, hvor der i givet fald ville være uforholdsmæssigt store omkostninger til måling og adskillelse. Jeg har ikke fundet det hensigtsmæssigt direkte at lovgive om, hvornår der er tale om ubetydeligt forbrug, da man da skulle foretage måling, hvorefter der ikke var vundet noget administrativt. Det er også klart, at hvis dette "frynse" forbrug i forvejen bliver målt, f.eks. fordi det er tilsluttet et andet elektrisk kredsløb end det kredsløb, der forsyner den tunge proces, skal der ikke gøres forsøg på at udskille forbruget fra det lette energiforbrug. Selvsagt vil bevidste omgåelser heller ikke blive accepteret. Jeg vil finde det rimeligt, at man tillader sådant "frynse" forbrug med under tung proces, hvis virksomheden umiddelbart kan sandsynliggøre, at der er tale om under 1-2 pct. af det samlede energiforbrug i de pågældende energiforsyningsnet. Givet usikkerheden ved sådanne summariske kalkulationer vil alene energiforbrug godt under 1 pct. i praksis kunne komme med i "slipstrømmen". Hvis virksomheden selv er i tvivl om, hvorvidt omfanget er under 1-2 pct. på grund af usikkerhed mv., er det et godt tegn på, at der måske ikke alene er tale om et "frynse" forbrug, men om et forbrug af et sådant omfang, at der bør ske udskillelse til let sats."

Som anført gælder der på de nævnte betingelser en bagatelgrænse for energiforbrug i relation til adskillelsen mellem tung og let procesforbrug. Forbrug af elektricitet i relation til lokaler, hvori der ikke foregår nogen tung proces, fx administrationslokaler og lagerlokaler er ikke omfattet af bagatelgrænsen.

Væksthusgartnerier er omfattet af punkt 1 i proceslisten, og som tung proces betragtes opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

Som tung proces betragtes også sekundær opvarmning ved hjælp af flaskegas eller naturgas, hvorfra gartneren udnytter CO2-indholdet i røggassen i forbindelse med planteproduktionen. Det er en forudsætning for godtgørelse efter reglerne for tung proces, at den fremstillede varme samtidig bidrager aktivt til opvarmning af væksthuse og dermed erstatter varme fra den primære opvarmningsform, som fx kan være fjernvarme eller olie- eller kulbaseret varme.

Lovgrundlag mv.
El til vækstlys blev omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift (75 pct.) den 1. oktober 1997 - med virkning fra 1. oktober 1996, jf. lov nr. 1220 af 27. december 1996. I opgørelsen indgår bl.a. de enkelte planters behov for lys og den faktiske daglige indstråling. 

Med virkning fra 1. januar 2008 er godtgørelsen ændret fra "75 pct." til "61/86". Se lov nr. 1417 af 21. december 2005 § 7, nr. 9, der trådte i kraft den 1. januar 2008 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007.

Ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev godtgørelsessatsen ændret til 57,3 pct. - med virkning fra 1. januar 2010, jf. bekendtgørelse nr. 1125 af 1. december 2009.

Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 blev der indsat en mere forenklet metode til at opgøre el til vækstlys. Lov nr. 963 er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002 - med virkning fra 1. januar 2000.

Der er herefter 2 motoder til at opgøre el til vækstlys.

Metode 1: Metoden er baseret på en opgørelse på baggrund af de enkelte planters behov for lys og den faktiske daglige indstråling.

Metode 2: Metoden er baseret på en opgørelse på baggrund af det faktiske elforbrug i væksthusgartneriet.

Reglerne herom fremgår af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4-11.

Med hjemmel i § 9, stk. 14 (nu § 9, stk. 9), er der udstedt en bekendtgørelse om opgørelse af elektricitet til vækstlys (bekendtgørelse nr. 688 af 19. august 2002, der erstatter bekendtgørelse nr. 754 af 24. september 1997).

Metode 1 kan være mest fordelagtig for nogle væksthusgartnere, mens metode 2 kan være mest fordelagtig for andre.

Valg af metode

Det er op til den enkelte væksthusgartner at vælge, hvilken metode man ønsker at bruge. Når der er valgt metode, gælder den imidlertid for et kalenderår ad gangen.

Gartnere, der indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 963 i 2002 har brugt den gamle metode, kan dog skifte til den ny metode, sådan at skiftet kommer til at gælde for hele 2002.

Gartnere, der driver flere væksthusgartnerier, som ligger på forskellige adresser, kan vælge mellem opgørelsesmetoderne for hvert enkelt væksthusgartneri.

Afgiftsperioden
Afgiftsperioden er den samme periode, for hvilken der foretages opgørelse af godtgørelsesberettigede energiafgifter og CO2-afgift. Hvis gartneriet har bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter eller har måneden som momsperiode, er afgiftsperioden dermed måneden. For øvrige gartnerier er afgiftsperioden - afhængig af momsperioden - enten kvartalet eller halvåret.

METODE 1

Klassificering af planter
Væksthuskulturer kan opdeles i lysplanter, skyggeplanter og mellemgruppen fakultative planter. Derudover kan planter opdeles i kortdagsplanter, som blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer, og langdagsplanter/dagneutrale planter.

Bekendtgørelsen indeholder et bilag, hvor samtlige væksthuskulturer er fordelt på disse grupper.

Endvidere indeholder § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen en bestemmelse om, at planter, som ikke er nævnt i listen, kan placeres i en af grupperne efter plantetype og lysbehov med dokumentation fra Danmarks Jordbrugs-Forskning, Forskningscenter Ârslev, Kirstinebjergvej 10, 5792 Ârslev, og efter aftale med SKAT.

Naturlig indstråling
Den anden faktor, der skal tages hensyn til ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede CO2-afgift, er antallet af timer, hvor effekten af det faktiske daglige sollys udgør mindst et antal Watt pr. kvadratmeter (W/m2).

Den faktiske naturlige indstråling opgøres på baggrund af Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) timemålinger af den globale stråling, jf. bekendtgørelsens § 3.

For de forskellige egne af landet gælder følgende målinger:

Amter/kommunerMålestation
Købenshavns Kommune

Ledreborg 

(Målestation Ledreborg blev nedlagt i begyndelsen af 2003 - og erstattet af Målestation Køge/Herfølge)

Frederiksberg Kommune 
Københavns Amt 
Roskilde Amt 
Vestsjællands Amt 
Storstrøms Amt 
Bornholms Kommune  
  
Fyns AmtÅrslev
Sønderjyllands Amt 
Ribe Amt 
Vejle Amt 
  
Ringkøbing AmtØdum
Århus Amt 
Viborg Amt 
Nordjyllands Amt 

Det bemærkes dog, at oversigten i bekendtgørelsens § 4, stk. 1 ikke er blevet ændret som følge af kommunalreformen/strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Det er derfor fortsat de tidligere amter, der er anført i bekendtgørelsen.

Hvis en af de nævnte målestationer har været helt eller delvis ude af drift i en afgiftsperiode, fastsættes den globale indstråling som et simpelt gennemsnit af data for indstråling for de to øvrige målestationer.

Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG) optrykker i erhvervsgartnernes ugeblad Gartner Tidende en vækstlyskvote for hver plantekategori for hver af de nævnte målestationer i den pågældende opgørelsesperiode. Vækstlyskvoten udtrykker det antal kWh pr. m2 for de forskellige plantekategorier, som der kan opnås forhøjet godtgørelse (tung proces) for i en måned.

Vækstlyskvoten er udtryk for det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug af el til tung proces pr. m2 med fradrag for den naturlige indstråling. Der kan blive tale om at anvende delkvoter i tilfælde af kulturskifte eller perioder med udyrkede arealer. Oplysninger om delkvoter fås hos DEG.

Dokumentation for naturlig indstråling
Dokumentation for beregningen af den naturlige indstråling skal på forlangende forevises SKAT. Dokumentationen kan evt. bestå i den beregning af vækstlyskvoten, som DEG offentliggør, så den enkelte gartner ikke selv skal abonnere på oplysningerne fra DMI.

Gartnere kan imidlertid også selvstændigt indhente oplysningerne fra DMI.

Den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift af elektricitet til vækstlys kan således opgøres enten ud fra oplysninger om naturlig indstråling fra DMI eller ud fra oplysninger om vækstlyskvote fra DEG.

Skematisk beskrivelse
Ordningen kan beskrives i skemaform som følger:

§ 9PlantetypeKortdagsplanter

Maksimal godtgørelsesberettiget elforbrug omfattet af tung proces:
Andre planter

Maksimal godtgørelsesberettiget elforbrug omfattet af tung proces:
Fradrag for naturlig indstråling, når den udgør:
stk. 10Lysplanter650 Wh/m2 pr. døgn900 Wh/m2 pr. døgn*)Mindst 75 W/m2: Antal timer x 50 W/m2*)
stk. 11Skyggeplanter260 Wh/m2 pr. døgn360 Wh/m2 pr. døgnMindst 30 W/m2: Antal timer x 20 W/m2
stk. 12Andre planter390 Wh/m2 pr. døgn540 Wh/m2 pr. døgnMindst 45 W/m2: Antal timer x 30 W/m2

For det antal kWh, der efter ovenstående skema betragtes som tung proces, ydes der godtgørelse med "61/86" af CO2-afgiften. Godtgørelsen udgjorde 75 pct. fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2007. Med virkning fra 1. januar 2008 er satsen 61/86.

For det resterende forbrug af elektricitet i væksthuset ydes der godtgørelse efter reglerne for let proces, medmindre der er tale om rumvarme/varmt vand.

Hvis det faktisk målte elforbrug til vækstlys er mindre end det maksimale godtgørelsesberettigede forbrug, er det kun det målte elforbrug, der betragtes som tung proces. Der kan ikke ske overførsel til efterfølgende perioder.

Virksomheder, der har tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til CO2-afgift (aftalevirksomheder), se F.8, kan få tilskud til CO2-afgift af el til vækstlys efter de almindelige regler for tilskud til CO2-afgift.

Måling af elforbrug og opgørelse af vækstlysareal
Den samlede mængde elektricitet til vækstlys skal opgøres for hver opgørelsesperiode ved hjælp af målere. Hvis der er flere væksthuse beliggende inden for samme geografiske område, kan der ske en samlet opgørelse af den målte elektricitet til vækstlys.

Der kan ske måling af enten den samlede mængde elektricitet til vækstlys eller den samlede mængde el til andet forbrug end til vækstlys.

Måling kan ske ved elmåler eller driftstimetæller.

Driftstimetællere skal indbygges i elanlægget for hver selvstændig afbrydelig vækstlysgruppe. Elforbrug opgøres som antal driftstimer gange med gruppens installerede effekt.

Der skal endvidere ske opgørelse af vækstlysarealet, dvs. det dyrkede areal med vækstlys (nettoareal). Det tillades, at gartnere opgør det dyrkede areal ved hjælp af ugentlige optællinger, som herefter danner grundlag for beregning af en gennemsnitlig arealanvendelse i afgiftsperioden. Den ugentlige optælling skal foretages på samme ugedag. Gartnerens valg af ugedag til den ugentlige optælling gælder for mindst 1 år.

Dokumentationen for opgørelsen af el til vækstlys og vækstlysareal skal fremvises på forlangende overfor SKAT.

Regnskab mv.
Der skal løbende føres regnskab over de væksthusarealer med vækstlys, der anvendes. Enhver udvidelse eller begrænsning af arealer i opgørelsesperioden skal straks registreres med anførsel af tidspunkt for ændringen. Regnskabet opdeles for hver planteart og opdelt efter godtgørelseskategori.

Der skal føres regnskab over den samlede mængde forbrugte el i gartneriet. Det skal kunne dokumenteres overfor SKAT, hvorledes den forbrugte mængde el til vækstlys er opgjort.

Måling af el til vækstlys skal foretages og registreres for hver opgørelsesperiode.

Oplysninger om vækstlyskvoter mv. indhentet hos DEG og oplysninger om naturlig indstråling indhentet fra DMI indgår som en del af virksomhedens regnskabsmateriale.

Der skal på fakturaer mv. være oplysning om plantearter med betegnelse som nævnt i bilaget til bekendtgørelsen.

Regnskabet kan føres i det almindelige forretningsregnskab. Kan dette ikke indpasses i forretningsregnskabet, skal der føres et specielt regnskab, der skal afstemmes med forretningsregnskabet.

I øvrigt gælder de almindelige regler for regnskab mv., jf. F.6.16.

METODE 2 
Gartnerier med vækstlys kan medregne 85 pct. af elforbruget til vækstlys, - dog skal der altid mindst medregnes 20 kWh pr. m2 væksthusareal for hvert kalenderår til andre formål i gartneriet, svarende til et forbrug på 1,67 kWh pr. m2 væksthusareal pr. måned. Bestemmelserne indebærer, at der kan foretages en acontoopgørelse for hver afgiftsperiode - og på det grundlag få den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift til vækstlys udbetalt a conto. Ved udgangen af kalenderåret skal der foretages en årsopgørelse. Viser det sig ved årsopgørelsen, at der er brugt mere eller mindre end beregnet ved acontoopgørelserne, skal dette rettes ved at korrigere på den førstkommende opgørelse afCO2-afgift af el til vækstlys.

Elforbrug i gartneriet 

Eksempler på elforbrug, der kan medregnes som elforbrug i gartneriet:

El til drift af pumper, drift af et kraftvarmeanlæg, ventilation, almindelig lys, køling o.l.

For at medregne el til drift af varmecentral og drift af kraftvarmeanlæg skal den producerede varme bruges i gartneriet. Dvs., at der skal være en naturlig sammenhæng mellem elforbruget ved varmefremstillingen og forbruget af varme i gartneriet. Der kan herved ses bort fra, at en mindre del af den producerede varme bruges til at opvarme en privatbolig.

Hvis der leveres varme til andre end gartneriet, fx til et andet gartneri eller et lokalt varmeforsyningsselskab, skal elforbruget i varmecentralen/kraftvarmeanlægget nedsættes forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den totale varmeproduktion og varme leveret til anden anvendelse end i gartneriet. Den beregnede andel af elforbruget trækkes fra gartneriets samlede elforbrug.

Ikke-elforbrug i gartneriet 

Eksempler på elforbrug, der ikke kan medregnes:

  • Elforbrug i en privatbolig
     
  • Elforbrug i fx elradiatorer og varmepumper til varmefremstilling og elforbrug i elvandvarmere til fremstilling af varmt vand
     
  • Elforbrug til andre former for erhverv mv. og aktiviteter, der ikke knytter sig direkte til gartneriet. Det gælder fx elforbrug i en landbrugsvirksomhed - der drives sammen med gartneriet
     
  • Elforbrug i en varmecentral eller i et kraftvarmeanlæg organiseret i en anden juridisk enhed end gartneriet. Det gælder fx også, hvis to eller flere gartnere sammen har etableret et kraftvarmeanlæg i fx et aktie- eller et anpartsselskab. Det er uden betydning, at hele varmeproduktionen leveres til de pågældende gartnere.

Væksthusarealet 
 

Væksthusarealet er det glasoverdækkede areal (bruttoarealet), dvs. det samlede areal i gartneriet, der er overdækket med glas. Til arealet medregnes fx også glasoverdækkede mellemgange mellem væksthuse samt væksthuse, der helt eller delvis bruges som pakkerum, lagerrum mv.

Hele væksthusarealet skal medregnes - også selv om kun en del af arealet bliver brugt. Væksthusarealet efter denne metode er dermed ikke det samme areal som vækstlysarealet efter metode 1.

Væksthusarealet efter den ny metode vil dermed som hovedregel kun ændre sig, hvis der bygges, købes eller lejes nye væksthuse - eller modsat, hvis der nedrives, sælges eller udlejes væksthuse.

Ved opgørelse af væksthusarealet er det brugsretten til væksthusarealet, der afgør, om det er ejeren eller brugeren, der skal medregne arealet. Brugsretten skal dokumenteres ved lejekontrakt e.l. Det forudsættes desuden, at der er sammenhæng mellem brugsret og elforbrug hos lejeren - og dermed muligheden for at få godtgjort afgift af elforbruget.

Opgørelse af vækstlys
Opgørelsen skal baseres på mængden af det tilfakturerede elforbrug i opgørelsesperioden.

Hvis gartneriet fx får faktureret el en gang om måneden (månedsafregning) og bruger måneden som opgørelsesperiode, er det elforbruget i opgørelsesperioden ifølge fakturaen, der skal bruges ved opgørelsen. Tilsvarende princip om sammenhæng mellem elforbrug og opgørelsesperioder gælder også i øvrige tilfælde.

Elforbrug, der ikke kan medregnes som elforbrug i gartneriet, fx elforbrug i privatbolig, trækkes fra den tilfakturerede mængde el.

Resultatet af beregningen bruges herefter ved opgørelse af elforbrug til vækstlys.

Regnskab 
Gartneriet skal føre regnskab over elforbruget og væksthusarealet. Enhver ændring af væksthusarealet skal fremgå af regnskabet.

Opgørelsen af elforbrug mv. og arealer skal kunne dokumenteres overfor SKAT.

Regnskabet kan føres i det almindelige forretningsregnskab. Kan dette ikke indpasse i forretningsregnskabet, skal Der føres et specielt regnskab, der skal afstemmes med forretningsregnskabet.I øvrigt gælder de almindelige regler for regnskab mv., jf. F.6.16.

Lov nr. 963
Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 er der sket visse ændringer af proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000. Ændringerne i proceslisten er nærmere beskrevet i F.6.5.3.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Lov nr. 393
Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 er der sket en udvidelse af adgangen til at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift for punkterne 11, 12 og 13 i proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 36 af 22. januar 2003. Ændringerne har virkning fra 1. juli 2002. Ændringerne i proceslisten er nævnt under de pågældende punkter i F.6.5.3.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2002.

Lov nr. 462
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 er der sket en udvidelse af proceslisten med punkterne 36 og 37. Ændringerne er nærmere beskrevet i F.6.5.3.

Udvidelsen med punkt 36 er trådt i kraft den 1. september 2004, jf. § 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 12. juli 2004.

Udvidelsen med punkt 37 er trådt i kraft den 1. juni 2005, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 25. maj 2005. Ændringen har virkning fra den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr. 709 af 5. juli 2005

Lov nr. 520

Afgiftslempelsen/den forhøjede godtgørelse af CO2-afgift vedrører alene forbrug af el direkte til varmefremstilling ved en elpatron, eldrevet varmepumpe mv., og ikke el anvendt indirekte til varmefremstilling i form af f.eks. el til drift af cirkulationspumper, ventilation, blæsere mv.

Afgiftslempelsen er godkendt af Europa-Kommissionen. Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1326 af 30. november 2007 sat ændringen i kraft. Afgiftslempelsen vil gælde 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Nedenfor er omtalt visse domme og kendelser i relation til afgrænsningen mellem tung proces og let proces:

Proceslistens punkt 4 - Fældning af kartoffelprotein, der anvendes som dyrefoder
Skatteministeriet har den 7. november 2002 indgået forlig i en sag om fældning af kartoffelprotein. Af forliget fremgår det, at det anerkendes, at energiforbruget - bortset fra elektricitet - ved fældning af kartoffelprotein, som er anvendt som dyrefoderstof/dyrfodertilsætning, er omfattet af pkt. 4 i bilaget til kuldioxidafgiftsloven og dermed af tilbagebetalingsreglen i kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, se SKM2003.202.TSS.

Proceslistens punkt 11 - Glasuldsfremstilling
Vestre Landsret har den 17. december 2001 afsagt dom i en sag om tilbagebetaling af CO2-afgift for elforbrug ved visse produktionsprocesser i forbindelse med fremstilling af glasuld. Retten lagde til grund, at elektriciteten alene anvendtes til drift af ventilatorer eller kompressorer, der er indgået som et led i eller et hjælpemiddel til opvarmningsprocessen, og fandt, at den omstridte elektricitet ikke er omfattet af proceslistens nr. 11, stk. 2, idet den ikke udgør selve varmekilden i nogen af de omhandlede produktionsprocesser, se SKM2002.66.VLR

- Fremstilling af letklinker
Landsskatteretten har den 12. april 2000 afsagt kendelse i en sag om elforbrug ved fremstilling af letklinker (ekspanderet ler).

Sager drejede sig om elforbrug i relation til primærblæsere, sekundærblæsere, røggasblæsere, elektrostatisk filter og i kulanlæg.

Virksomheden har bl.a. gjort gældende, at den har indgået en aftale med Energistyrelsen, hvor ovennævnte elforbrug er anset for tung proces i energisynsrapporten, der ligger til grund for aftalen.

Retten har lagt til grund, at virksomhedens fremstilling af letklinker er tung proces, jf. kuldioxidaf-giftslovens § 9, stk. 2, samt bilagets punkt 11, litra a. Det er videre lagt til grund, at det nævnte elforbrug udelukkende er medgået til processen ved fremstilling af letklinker.

Kendelse: Retten fandt, at elforbruget ikke kan anses for omfattet af bilagets punkt 11, idet ingen del heraf kan anses for udelukkende anvendt til opvarmning eller varmholdelse af de fremstillede produkter. Retten har herved henset til, at det ud fra en ordlydsfortolkning af bestemmelsen ikke kan anses for tilstrækkeligt, at elektricitet er medgået som en nødvendig del af selve opvarmningsprocessen samt forudgående eller efterfølgende processer i tilknytning hertil, når selve varmefremstillingen ikke er elbaseret.

Retten har endvidere bemærket, at den mellem virksomheden og Energistyrelsen indgåede aftale ikke kan tillægges vægt i relation til den afgiftsmæssige behandling.

Proceslistens punkt 13 - Drift af kedelcentral
Landsskatteretten har den 5. maj 2000 afsagt kendelse i en sag om elforbrug i en kedelcentral, der forsyner den tunge proces i virksomheden med varme.

Retten har lagt til grund, at virksomhedens produktion er tung proces, jf. CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2 og bilagets nr. 13, 1. punktum, samt at denne produktion ikke er omfattet af bilagets nr. 13. 2. punktum.

Kendelse: Retten fandt, at elforbruget i kedelcentralen ikke kan anses for omfattet af adgangen til forhøjet godtgørelse af CO2-afgift efter lovens § 9, stk. 2.

Proceslistens Punkt 20 - Isfremstilling
Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag om en virksomhed, der fremstiller stang- og skælis til brug for fiskerieerhvervet.

Det er oplyst, at isen fremstilles i isgeneratorer ved, at vand pumpes op i et såkaldt istårn, hvorefter det løber ned af afkølende stænger. Lidt af vandet fryser fast til stængerne, og det tilbageværende vand pumpes på ny op i istårnet. Isen transporteres via transportsnegle herefter til islageret, hvor temperaturen er ca. minus 5 grader. Uden for islageret er placeret kompressorer, hvori der dannes kold væske, der via fordampere sikrer temperaturen i islageret. Fordamperne er placeret i islageret og sørger for udblæsningen af den kolde luft, der produceres i kompressorerne. I afløbet fra fordamperne er placeret frostsikringer, bestående af 300 W tråde, der sikrer, at smeltevand fra fordamperne ikke fryser fast.

Det er endvidere oplyst, at isen på islageret gennemgår en proces, der er nødvendig, for at isen kan sælges til sit formål. For at få isen til at slippe rørene i isgeneratorerne er det nødvendigt at tilføre varme. Isen er derfor våd, når den forlader isgeneratoren og er på dette tidspunkt nær 0 grader. På islageret nedkøles isen til ca. minus 5 grader. På islageret opnår isen en særlig struktur, som gør isen modstandsdygtig overfor slag. Efterbehandlingen på islageret tager 1-3 dage.

Kendelse: Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med virksomhedens oplysninger til grund, at der på islageret sker en efterbehandling af isen, som ændrer dens karakter. Retten lægger endvidere til grund, at det primære formål med opbevaringen af isen på islageret er denne efterbehandling, og at isen derfor kun undtagelsesvis opbevares på islageret ud over den periode på 1-3 dage, som efterbehandlingen strækker sig over. Henset hertil har retten fundet, at energi medgået til opretholdelse af en temperatur på islageret på minus 5 grader må anses som medgået direkte til fremstilling af den type is, som virksomheden afsætter. Energi medgået til drift af de omhandlede kølekompressorer, fordampere og frostsikring, der hver især medvirker til opretholdelsen af denne temperatur, er endvidere af retten anset for omfattet af punkt 20.

Retten har derimod ikke fundet grundlag for at anse de omhandlede transportsnegle, som anvendt direkte til frysning af vand til is.

Endelig har Landsskatteretten ikke fundet grundlag for at udskille den del af isfrysningsprocessen, der består i, at vand i isgeneratorerne ved hjælp af pumper føres op i istårnet, fra den øvrige del af den tunge proces.

Proceslistens punkt 21 - Papirfremstilling
Landsskatteretten har den 20. september 1999 afsagt kendelse i en sag om efterbehandling af papir i forbindelse med papirfremstilling (TfS 1999, 900).

Kendelse: Retten fandt, at efterbehandling, såsom skæring, klipning, rulning og emballering ikke kunne anses for en tung proces i henhold til bilaget til CO2-afgiftsloven, men måtte anses for omfattet af lovens § 9, stk. 1, (let proces).

Proceslistens punkt 30 - Forarbejdning af aluminium
Landsskatteretten har den 28. april 2000 afsagt kendelse i en sag om fremstilling af aluminiumsrør og andre profiler af råaluminium.

Det er oplyst, at aluminiumsstængerne opvarmes til ca. 480 grader C, hvorved de opnår en højplastisk konsistens. Smeltepunktet for aluminium er 600-700 grader. Det opvarmede aluminium presses herefter igennem en form med huller svarende til de profiler, som metallet skal have (ekstrudering). Ved denne proces opvarmes metallet yderligere på grund af friktionen, og er på dette stade meget nær smeltepunktet.

Kendelse: Retten fandt, at energiforbruget til opvarmningen ikke kan anses for anvendt direkte til smeltning af metaller, da den forarbejdede aluminium ikke på noget tidspunkt er opvarmet til smeltepunktet.

Retten fandt endvidere, at den skete videreforarbejdning af aluminium i virksomheden heller ikke kan anses for omfattet af proceslisten, da videreforarbejdning i proceslisten kun omfatter jern og stål.

Proceslistens punkt 35 - Fremstilling af syntetiske organiske pigmenter
Landsskatteretten har den 30. maj 2002, jf. SKM2002.495.LSR, afsagt kendelse i en sag om en virksomheds forbrug af elektricitet i forbindelse med tilførsel af farvepigment fra et mellemlager til en blandingssilo. Aktiviteten blev anset for tung proces omfattet af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, jf. proceslistens punkt 35.

Proceslistens punkt 1 - (Væksthusgartnerier)
I forlængelse af ét af i alt fem væksthuse havde en virksomhed en mellembygning med et oliefyr og et pakkerum, hvor der også var indrettet et frokostlokale og toiletfaciliteter. Der var tale om en helt anden bygningstype end et væksthus, og pakkerummet mv. var ikke en integreret del af væksthuset.

Afgørelse: Energiforbruget til opvarmning af mellembygningen og pakkerummet er ikke omfattet af den tunge proces.

Som tung proces betragtes også sekundær opvarmning ved hjælp af flaskegas eller naturgas, hvorfra gartneren udnytter CO2-indholdet i røggassen i forbindelse med planteproduktionen. Det er en forudsætning for godtgørelse efter reglerne for tung proces, at den fremstillede varme samtidig bidrager aktivt til opvarmning af væksthuse og dermed erstatter varme fra den primære opvarmningsform, som fx kan være fjernvarme eller olie- eller kulbaseret varme.

Proceslistens punkt 16 - (Fremstilling af fiskeolie og fiskemel)
En fiskeindustrivirksomhed producerer primært makrelkonserves, og som et biprodukt i produktionen fremkommer der fiskeolie, som er omfattet af proceslistens punkt 16. Virksomheden gjorde gældende, at hele produktionen af makrelkonserves derfor også er omfattet af den tunge proces.

Afgørelse: Selskabets energiforbrug til forarbejdning og forædling af makrel til makrelkonserves er ikke omfattet af proceslistens punkt 16 som en del af produktionen af fiskeolie.

Proceslistens punkt 25 (fremstilling af vitaminer)
Et medicinalfirma fremstiller vitaminpiller som en blanding af vitaminer henhørende under toldtariffens position 2936. Som råvarer anvendes vitaminpræparater, der er indkøbt hos vitaminproducenter, og som også er omfattet af position 2936.

Afgørelse: Medicinalfirmaets energiforbrug til fremstilling af vitaminpillerne er ikke omfattet af den tunge proces, da blanding/videreforarbejdning af et vitaminprodukt til vitamintabletter ikke kan karakteriseres som direkte anvendt til fremstilling af vitaminer omfattet af proceslistens punkt 25.

Vitaminproducentens direkte fremstilling af vitaminpræparaterne er derimod omfattet af tung proces.

Proceslistens punkt 30 (Jernstøberier mv.)
Nedenstående er et uddrag af et svar i 1996 fra Skatteministeriets Departement på en konkret henvendelse om fortolkningen af punkt 30:

"Punkt 30 omfatter følgende:

El og brændsel brugt til:

  1. Smeltning og varmholdelse af metaller.
  2. Smeltning og varmholdelse af glas.
  3. Fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knibler.
  4. Videreforarbejdning af slabs og knibler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger o.l. varer.
  5. Metalvarmebehandlingsanlæg.
  6. Ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. (El til ventilation i de lokaler, hvor aktiviteterne nævnt i 1-4 finder sted, er automatisk med under "tung proces").

For det første rejses spørgsmålet om smeltning og varmholdelse af zink i forbindelse med varmforsinkning.

Denne proces er omfattet af 1.

Valsning af jern ved en temperatur på 1.250 grader C er varmvalsning. Som det fremgår at punkt 4, vil denne proces være omfattet, hvis der valses slabs og knibler, og hvis det færdige produkt har form af plader, tråd, stænger eller andre simple former.

De øvrige spørgsmål vedrører fortolkningen af metalvarmebehandlingsanlæg. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår: Det er foreslået, at også metalvarmebehandlingsanlæg omfattes af procesbeskrivelsen. Drift af metalvarmebehandlingsanlæg (hærdningsanlæg) ........ Som det fremgår af bemærkningerne er begrebet metalvarmebehandlingsanlæg således knyttet til hærdning af metal.

Metalvarmebehandlingsanlæg må således afgrænses til de anlæg, der indgår i hærdning af metaller. Metalvarmebehandlingsanlæg må på den baggrund opfattes som hærdningsanlæg med tilknyttede for- og efterbehandlingsanlæg, herunder tilknyttede anløbnings- og udglødningsanlæg.

Sintring af pulvermetal er efter det oplyste en proces, hvor sammenpresset pulvermetal varmebehandles, for at emnet skal ændre egenskaber. Selv om hærdning også har til formål, at metallet ændrer egenskaber, er sintring af pulvermetal efter det oplyste en anden type proces end hærdning. På den baggrund kan sintring af pulvermetal ikke henregnes under drift af metalvarmebehandlingsanlæg.

Lodde-, svejse- og smedeanlæg samt selvstændige udglødnings- og anløbningsanlæg er således eksempler på anlæg, der ikke vil være omfattet af begrebet metalvarmebehandlingsanlæg, selv om metallet i et eller andet omfang opvarmes i anlægget."

Udover godtgørelse af CO2-afgift kan visse virksomheder opnå tilskud til CO2-afgift, jf. lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at virksomheden indgår aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringer.

Aftale-/tilskudsordningen består af to ordninger, - en ordning om procesaftaler og en ordning om promsaftaler.

Derudover kan en aftalevirksomhed indgå aftale med Energistyrelsen om rumvarme i tillæg til en procesaftale eller promsaftale.

Reglerne om udbetaling af tilskud til CO2-afgift er nærmere beskrevet i F.8.

Indledning - CO2-afgiftsregler pr. 1. januar 2010

Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 skete der en tilpasning af CO2-afgiftsloven til CO2-kvoteordningen og det kvoteomfattede brændselsforbrug. Ifølge lov nr. 464 fik kvoteomfattede industrivirksomheder (virksomheder med tilladelse fra Energistyrelsen til at udlede CO2) som udgangspunkt adgang til fuld tilbagebetaling af CO2-afgift af kvotereguleret brændselsforbrug, der anvendes til procesformål.

Bestemmelserne om afgiftsfrihed for kvotereguleret brændselsforbrug har været behandlet af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Kommissionen afviste den 17. juni 2009 at godkende afgiftsfriheden som forudsat i lov nr. 464. Kommissionen accepterede dog, at der gives afgiftsfrihed på betingelse af, at virksomhederne betaler EU´s minimumsafgifter. Denne betingelse opfyldes ved nedsættelsen af tilbagebetalingen af energiafgifter til procesformål, som er gennemført ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, der er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.).

Den 18. november 2009 blev der fremsat et lovforslag (L 63 - Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) om bl.a. regler om tilbagebetaling af CO2-afgift på brændsler for CO2-kvoteomfattede industrivirksomheder fra 1. januar 2010, om tilbageregulering af CO2-afgift ned til EU´s minimumsafgifter for perioden 2005-2009 og om fritagelse for CO2-afgift af kvoteomfattet brændselsforbrug, som er anvendt til mineralogiske processer mv. i perioden 2005-2009.

Et ændringsforslag til L 63 indeholdt en nyaffatning af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1 og 7 vedr. særligt bundfradrag i svovlafgiften, og et forslag om, at momsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv. får adgang til tilbagebetaling af svovlafgift af kul og fuelolie for perioden 2005-2009.

Lovforslaget er udmøntet i lov nr. 1384 af 21. december 2009, der er trådt i kraft den 1. januar 2010.

CO2-afgiftslovens § 9 a

Reglerne om tilbagebetaling af CO2-afgift for kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug er reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 a. Nedenfor gengives § 9 a, stk. 1 og 2:

"§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter.

Stk. 2. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgift af varme og afgiftspligtige varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksomheden. Opgørelse af ikke tilbagebetalingsberettiget afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt., sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas."

Hovedregel fra 1.1.2010

Hovedreglen er, at kvoteomfattede virksomheder kan få fuld tilbagebetaling af CO2-afgift af kvoteomfattet varme og forbrug af afgiftspligtige brændsler (mineralolieprodukter, naturgas og kul mv.), der anvendes til produktionsprocesser. Det samme gælder for CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald.

Ved produktionsprocesser forstås i praksis energiforbrug til procesformål (tung og let proces), for hvilket den kvoteomfattede virksomhed kan få tilbagebetalt energiafgiften efter reglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 8.

Endvidere kan kvoteomfattede virksomheder få tilbagebetalt CO2-afgift af kvoteomfattet varme og afgiftspligtige brændsler, der er anvendt til at fremstille kulde, når kulden anvendes til procesformål i kvoteomfattede virksomheder, fx nedkøling af varer.  

Sammenhænge mellem tilladelse til at udlede CO2 og tilbagebetaling af CO2-afgift

Der er en direkte sammenhæng mellem den tilladelse, som den kvoteomfattede virksomhed har fået fra Energistyrelsen til at udlede CO2, og omfanget af adgangen til tilbagebetaling af CO2-afgift.

Tilladelsen fra Energistyrelsen indeholder en identifikation af produktionsenheden bl.a. med oplysning om produktionsenhedens CVR-nr. og lokalitet (adresse) samt en beskrivelse af de anlæg, der er omfattet af tilladelsen.  

Det er den pågældende produktionsenhed (lokalitet) og det kvoteomfattede brændselsforbrug i de anlæg, som fremgår af tilladelsen, der er omfattet af reglerne om fuld tilbagebetaling af CO2-afgift.

For virksomheder med produktionsenheder på flere forskellige lokaliteter er det alene den produktionsenhed, der fremgår af tilladelsen til at udlede CO2, som er omfattet af CO2-afgiftslovens § 9 a og dermed af adgangen til fuld tilbagebetaling af CO2-afgift.

Fjernvarme, der anvendes til procesformål

Kvoteomfattede virksomheder og andre momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt CO2-afgift af varme, der anvendes til procesformål, når varmen er produceret af en kvotereguleret produktionsenhed (varmeproducent).

Der ydes derimod ikke tilbagebetaling af CO2-afgift af varme, der er produceret af en ikke-kvotereguleret produktionsenhed (varmeproducent).

Andelen af en fjernvarmeleverance, som er produceret af en kvotereguleret varmeproducent, skal fremgå af fakturaen for varmeleverancen (varmeregningen).

Varmeregningen skal bl.a. oplyse følgende:

  • Varmeleverancens størrelse
  • Andelen af varmeleverancen, der er produceret af en kvotereguleret varmeproducent
  • Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på den kvoteomfattede varmeleverance
  • Den indirekte CO2-afgiftsbelastning på en evt. ikke-kvoteomfattet andel af varmeleverancen

CO2-afgiftslovens § 9 a indeholder endvidere en bestemmelse om, at momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng indenfor samme lokalitet med en produktionsenhed, der har tilladelse til at udlede CO2, kan få tilbagebetalt CO2-afgift af procesdamp/-varme, der leveres direkte fra en kvoteomfattet virksomhed/produktionsenhed til den forbundne momsregistrerede virksomhed.

Kvoteomfattede virksomheder med eget kraftvarmeanlæg

Kvoteomfattede virksomheders forbrug af brændsel til at fremstille elektricitet er fritaget for CO2-afgift efter reglerne i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Forbrug af afgiftspligtig brændsel til elfremstilling er ikke omfattet af reglerne i CO2-afgiftslovens § 9 a. Det samme gælder kvoteomfattede virksomheders forbrug af el til procesformål.

Fremstilling af varme, der leveres fra en kvoteomfattet virksomhed

Kvoteomfattede virksomheder kan ikke få tilbagebetalt CO2-afgift af brændsel, som anvendes til at fremstille varme, der leveres fra virksomheden.

Kvoteomfattede virksomheder skal dermed som hidtil betale energi- og CO2-afgift af afgiftspligtige brændsler, der anvendes til at fremstille varme, som leveres fra virksomheden.

Rumvarme og varmt vand

Kvoteomfattde virksomheder skal - som alle øvrige momsregistrerede virksomheder - betale energiafgift og CO2-afgift af energiforbrug til rumvarme/varmt vand.

Hvis de samme anlæg/ledningsnet både forsyner virksomheden med rumvarme/varmt vand og procesenergi, anvendes reglerne for fordeling af energiforbruget mellem tilbagebetalingsberettigede formål og ikke-tilbagebetalingsberettigede formål.

Overskudsvarme

Bestemmelserne i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 4, om betaling af CO2-afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra tung proces er ophævet med virkning fra 1. januar 2010. Det betyder, at der ikke længere skal betales CO2-afgift af overskudsvarme, som en kvoteomfattet virksomhed nyttiggør fra en kvoteomfattet produktionsproces. Dette gælder uanset om overskudsvarmen anvendes af den kvoteomfattede virksomhed som rumvarme/varmt vand eller om overskudsvarmen afsættes.

Motorbrændstof

Motorbrændstof til drift af biler, motorredskaber, traktorer mv. er ikke kvotereguleret og er dermed heller ikke omfattet af CO2-afgiftslovens § 9 a. Fx kan kvoteomfattede gartnerivirksomheder, der anvender motorbrændstof til drift af motorredskaber og traktorer i gartnerivirksomheden, ikke få tilbagebetalt CO2-afgiften af brændstofforbruget.

Energispareafgift (CO2-afgift) af el til tung proces og vækstlys mv.

Kvoteomfattede virksomheders forbrug af el er ikke reguleret i CO2-afgiftslovens § 9 a.

Reglerne for tilbagebetaling af energispareafgift af forbrug af el er uændrede.

Kvoteomfattede virksomheder kan dermed som hidtil få delvis tilbagebetaling af energispareafgift af forbrug af el til tung proces. Dette gælder også kvoteomfattede virksomheders (væksthusgartneriers) forbrug af el til vækstlys.

Derimod er satsen for tilbagebetaling ændret til 57,3 pct. af afgiften. Denne ændring træder i kraft for el, der forbruges fra og med den 1. januar 2010.

Endelig er der ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 sket en præcisering af reglerne i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, om tilbagebetaling af CO2-afgift af el, der anvendes ved tung proces.

EU´s minimumsafgift

Som tidligere nævnt er tilbagebetaling af CO2-afgift af kvotereguleret brændselsforbrug betinget af, at der betales EU´s minimumsafgift af det kvoteregulerede brændselsforbrug.

Denne betingelse er opfyldt ved ændringerne i lov nr. 527 af 12. juni 2009, som er en del af Skattereformen (Forårspakke 2.0.), og som indebærer, at adgangen til tilbagebetaling af energiafgifter af varme og afgiftspligtige brændsler til procesformål nedsættes. Den energiafgift, som en kvoteomfattet virksomhed herved kommer til at betale, dækker betaling af EU´s minimumsafgift.

Der skal dog ikke betales minimumsafgift af energi, der anvendes direkte til mineralogiske processer mv. (mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse)., jf. afsnit F.6.1.5

Der gælder særlige regler for energiforbrug, der anvendes til opvarmning af væksthuse, idet væksthusgartnerier skal betale EU´s minimumsafgift af afgiftspligtige brændsler og fjernvarme, der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2. Dette gælder både for kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede væksthusgartnerier.

Metanafgift på naturgas og biogas

Metanafgift på CO2-kvoteomfattede virksomheders forbrug af naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, er ikke omfattet af den afgiftsfritagelse, der gælder for CO2-afgiften af de kvoteomfattede virksomheders brændselsforbrug til procesformål.

Kvoteomfattede virksomheder er heller ikke fritaget for metanafgift på biogas.

Det vil sige, at kvoteomfattede virksomheder skal betale metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.

KVOTEOMFATTEDE VIRKSOMHEDER - TILBAGEBETALING AF CO2-AFGIFT FOR PERIODEN 2005-2009

Kvoteomfattede virksomheder er i medfør af CO2-afgiftslovens § 8 a på visse betingelser berettiget til at få tilbagebetalt yderligere CO2-afgift af brændselsforbrug, som har været kvotereguleret i perioden 2005-2009.

§ 8 a har følgende ordlyd:

"Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov om CO2-kvoter, bortset fra produktionsenheder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO2-kvoter. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., få tilbagebetalt afgiften af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virksomhed. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling af afgift, i det omfang afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Virksomhederne skal dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, jf. bilag 5. 2. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheden har betalt afgift efter lov om afgift af svovl svarende til EU's minimumsafgifter, jf. bilag 5, af det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling. Der ydes dog ikke tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug, som ikke berettiger til tilbagebetaling efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 3. En forholdsmæssig del af energiforbruget kan henregnes under det energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, i de tilfælde hvor samme anlæg har såvel energiforbrug, som berettiger til tilbagebetaling, som andet energiforbrug, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal, så vidt som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder dokumentation, som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelse af tilbagebetalingen, herunder opgørelse af EU's minimumsafgifter, foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.

Stk. 4. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-3 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010.

Stk. 5. Tilbagebetaling efter stk. 1-3 ydes for perioden 2005-2009."

Kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer mv.

Tilbagebetaling af CO2-afgift for perioden 2005-2009 til kvoteomfattede virksomheder med mineralogiske processer er reguleret i CO2-afgiftslovens § 8 b, der har følgende ordlyd:

"Der ydes tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, der anvendes af momsregistrerede virksomheder, i det omfang afgiften ikke tilbagebetales via godtgørelse af afgift efter andre regler, herunder § 8 a, eller statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der ydes alene tilbagebetaling for energiforbrug, som tillige er berettiget til delvis tilbagebetaling af afgift efter § 8 a. Tilbagebetalingen opgøres efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2. Der ydes tilbagebetaling for varer, der anvendes til kemisk reduktion.

Stk. 3. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes i elektrolyse.

Stk. 4. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Stk. 5. Der ydes tilbagebetaling for varme og varer, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer. Opvarmningen skal foregå i anlæg, og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen i anlæggene forandre kemisk eller indre fysisk struktur.

Stk. 6. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne anvendes direkte til processer, som er nævnt i bilag 1 til denne lov.

Stk. 7. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2-6, i de tilfælde hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 2-6 som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan opgøres. Reglerne for fordeling i § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Opgørelsen af tilbagebetalingen skal, så vidt som det er muligt, være baseret på energimålinger. I det omfang der ikke foreligger de fornødne målerregistreringer, skal virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation, for opgørelsen, herunder dokumentation, som forefindes i virksomheden, og som told- og skatteforvaltningen måtte ønske. Opgørelsen af tilbagebetalingen foretages for hver type brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 9-13, og for hvert kalenderår.

Stk. 8. For at opnå tilbagebetaling efter stk. 1-7 skal virksomheden have ansøgt told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. september 2010.

Stk. 9. Tilbagebetaling efter stk. 1-7 ydes for perioden 2005-2009."

Nyhedsbrev af 28. januar 2010

Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev med titlen CO2-afgiftsregler for kvoteomfattede virksomheder, regler om særligt bundfradrag i svovlafgiften, tilbagebetaling af CO2-afgift mv. for 2005-2009. Nyhedsbrevet er offentliggjort den 28. januar 2010.