Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre oplagshavere.

Virksomheden skal inden varernes afsendelse sikre sig, at modtageren er registreret for afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. SKAT kan efter behov bekræfte oplysning herom. Det er dog en forudsætning, at virksomheden fremlægger et samtykke fra modtageren. Dette samtykke skal være skriftligt og udtrykkeligt - dvs. angive hvilke oplysninger, der må videregives, til hvem og hvornår (eller hvor længe). For så vidt angår de EU-harmoniserede punktafgifter, er der en særlig adgang til at få be- eller afkræftet oplysninger om punktafgiftsregistrering, se A.15.5.4.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet leverance, se A.10.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter