§ 8
Virksomheden kan som hovedregel vælge at betale afgift:
  • efter måling af koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) i udledningen, se G.13.4.2.1.
  • efter standardsatser, se G.13.4.2.3 eller
  • efter anmeldt maksimal koncentration, se G.13.4.2.4.

Hvor der er tale om alternative opgørelsesmetoder, er det op til ejeren af ejendomme at bestemme, hvordan opgørelsen skal ske.

Virksomheder, hvor husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og som udleder 50.000 m3 eller mere pr. år, kan dog ikke betale afgift efter standardsatser, men kan evt. få tilladelse til at opgøre afgiften på anden vis, se G.13.4.2.2.

Hvis virksomheden har valgt måling, men ikke overholder kravene dertil, beregnes koncentrationen efter standardsatserne. Om der i tilfælde af force majeure vil kunne ske en skønsmæssig ansættelse, beror på en konkret vurdering, herunder af repræsentativiteten af de udtagne prøver.

Krav til målinger
bek. § 2
Målingen af koncentrationen kan ske enten kontinuerligt eller stikprøvevis. Ved brug af stikprøver skal der anvendes blandprøver af mindst ét døgns udledninger. Stikprøverne skal være repræsentative for den samlede udledning i stikprøveperioden, og prøvedagene skal udtages eller vægtes med de udledte mængder på prøvedagen, så gennemsnittet bliver repræsentativt for den samlede udledning.

Prøvetagningen og analysen af spildevandet skal i øvrigt overholde de krav, der er fastsat af tilladelsesmyndigheden. Supplerende (frivillige) prøver, som spildevandsanlægget udtager, herunder prøver, der skal udtages i de tilfælde, hvor amtet ikke har stillet krav om prøver, skal opfylde samme krav som de obligatoriske prøver.

Detektionsgrænse
Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal en spildevandsanalyse fra et laboratorium indgå i afgiftsberegningen med detektionsgrænseværdien.

Eksempel
Et laboratorium har en detektionsgrænse på 3 mg, og analyseresultatet viser noget, der er mindre end 3 mg pr. liter. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal prøven indgå med værdien 3 mg pr. liter.

Antal målinger
Antallet af målinger (prøvedage) skal mindst udgøre det antal, der kræves af tilladelsesmyndigheden (kommunen). Det vil sige, at hvis kommunen kræver fx 6 prøver årligt ifølge udledningstilladelsen, så er SKAT`s minimumskrav også 6 prøver.

Hvis kommunen ifølge udledningstilladelsen ikke kræver nogen prøver, skal spildevandsanlægget til brug for afgiftsberegningen udtage mindst 4 prøver årligt.

Ved opgørelsen af det pligtige antal prøver kan indgå, både prøver som tilsynsmyndigheden selv har udtaget, og prøver efter udledningstilladelsen (egenkontrolmålinger). Hvis antallet af prøvedage overstiger det lovpligtige antal, skal samtlige prøver indgå i opgørelsen.

Tilsynsmyndighederne skal mindst én gang årligt udlevere de nødvendige oplysninger til virksomheden.

Supplerendemålinger

Det er herefter det samlede antal anmeldte prøver, der skal indgå i afgiftsberegningen.

Uden for måleprogrammet
Hvis spildevandsanlægget i løbet af en afgiftsperiode ønsker at lade et større antal prøver indgå i beregningen, fx som følge af unormale driftsforhold, kan SKAT efter ansøgning give tilladelse til dette.

De ekstra prøver er i øvrigt betinget af

  • at der udtages flere prøver, end der fremgår af måleprogrammet
  • at prøverne opfylder samme krav vedr. udtagning, analyse mv. som de obligatoriske prøver.

Målefejl mv.
bek. § 5
Der bortses fra fejlbehæftede målinger af koncentrationen. Derimod skal prøver udtaget under unormale driftsforhold indgå i bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde på samme måde som andre prøver.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift 14 dage, eller foreligger der mindre end 2 prøver for en afgiftsperiode, skal virksomheden underrette SKAT.

Måleprogram
bek. § 6
Inden afgiftsperiodens begyndelse skal der foreligge et måleprogram, der nærmere redegør for principperne for prøveudtagning, herunder antallet af prøver og udvælgelsesmetode.

Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige (aconto-opgørelse) eller endelige, samt oplysninger om, i hvilket omfang beregningerne baseres på egenkontrolmålinger og tilsynsmyndighedernes målinger.

Opgørelse
bek. § 3
Kvartalets koncentration af stoffer er gennemsnittet af de foretagne (vægtede) målinger.

Den afgiftspligtige mængde beregnes ved at gange udledningen af spildevand med koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret).

Eksempel
Udledning af spildevand i oktober kvartal i alt 900.000 m3. Der foreligger 6 døgnprøver. Prøverne for kvælstof (N) viser følgende:

DatoTotal-N
mg/l

Vandmængde
m3

N-total
kg

4. oktober 12,110.530127,41
18. oktober 11,020.040220,44
2. november 5,112.63064,41
15. november3,311.07036,53
29. november 5,710.76061,33
10. december 3,715.90058,83
Samlet mængde  80.930568,95

 

Gennemsnit:  568,95x1000x1000 (mg)= 7,0 mg pr. liter
                             80.930x1000 (l) 

Tilsvarende opgørelse for fosfor (P) og BI5.

Indhold af N (vægtet gennemsnit):

7,0 mg pr. l

Indhold af P (vægtet gennemsnit):

1,1 mg pr. l

Indhold af BI5 (modificeret) (vægtet gennemsnit):

10,0 mg pr. l

Total-N: 900.000 m3 x 0,0070 kg/m3 x 20 kr.    =

126.000 kr.

Total-P: 900.000 m3 x 0,0011 kg/m3 x 110 kr.  =

108.900 kr.

BI5 : 900.000 m3 x 0,010 kg/m3 x 11 kr.           = 

 99.000 kr.

I alt spildevandsafgift  

 333.900 kr.

Hvis der foreligger mindre end 6 prøver i en afgiftsperiode, skal virksomheden foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret. Andre virksomheder kan vælge at foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret.

Aconto-afregning
Virksomheden skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode. Den foreløbige opgørelse foretages på grundlag af prøver udtaget og analyseret i afgiftsperioden eller den gennemsnitlige koncentration af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) i det foregående kalenderår.

Den foreløbige opgørelse vedrører kun målingen af koncentrationen. Spildevandsmængden opgøres uændret som den faktisk målte mængde i kvartalet.

Efter udløbet af kalenderåret foretager virksomheden på grundlag af alle årets målinger en samlet opgørelse af de udledte mængder samt afgiften heraf. Differencer mellem den foreløbige og endelige opgørelse tillægges henholdsvis fradrages i afgiftsbetalingen for januar kvartal i det efterfølgende kalenderår.

Virksomheden skal underrette SKAT, hvis der anvendes aconto-afregning.

Bek. § 4
Hvis husspildevandet udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan SKAT efter ansøgning tillade andre opgørelsesmetoder, fx efter tilsætningen af stoffer til kølevand, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at den samlede udledning af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) opgøres med samme nøjagtighed som ved opgørelsen efter ovenanførte bestemmelser.

Husspildevand
§ 8, stk. 2
Hvis husspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan virksomheden i stedet for måling af koncentrationen vælge at betale afgift efter en standardsats, hvis størrelse afhænger af den anvendte rensemetode. 

Standardsatsen, der skal anvendes for en periode på mindst 1 år, er følgende:

RensemetodeAfgift pr. m3
1.Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse0,50 kr.
2.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)0,50 kr.
3.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)0,60 kr.
4.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning1,00 kr.
5.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation1,10 kr.
6.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering a)1,30 kr.
7.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning1,30 kr.
8.Samletank for toiletvand (øvrige spildevand) b)1,40 kr.
9.Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation1,40 kr.
10.Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre1,60 kr.
11.Mekanisk rensning og kemisk fældning1,90 kr.
12.Andre, fx mekanisk (septiktanke o.l.)3,80 kr.
  
a)Efterbehandling med ophold i lagune ligestilles med filtrering.
b)For ejendomme med samletank for kun toiletvand anses 25 pct. af vandforbruget for tilledt samletanken. Afgiften herfor påhviler renseanlægget. Kommunen skal derfor alene opkræve afgift af de 75 pct. af vandforbruget efter afgiftssatsen for rensemetode nr. 8 (1,40 kr.) Der henvises til § 2, stk. 3, og § 7, stk. 9.

Rensemetoderne er nærmere beskrevet nedenfor.

Eksempel
Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2.
Standardsats: 0,50 kr. pr. m3
Udledning af spildevand i april kv. udgør 900.000 m3
Spildevandsafgift: 900.000 m3 x 0,50 kr. = 450.000 kr.

Industrispildevand
§ 8, stk. 3
Hvis husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og virksomheden udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, kan virksomheden vælge at betale afgift efter standardsats.

Standardsatsen er:Afgift pr. m3
- med tilladelse til nedsivning0,50 kr.
- for anden udledning3,80 kr.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Afgiften kan opgøres ved renseanlægget i stedet for ved udledningen fra renseanlægget, se G.13.4.1.1. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3.

Standardrensemetoder
Spildevandsafgiftsloven har standardafgiftssatser, der varierer efter den benyttede rensemetode.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode (afgiftssats) omfatter.

Metode 12
Metode 12 - Andre rensemetoder (mekanisk rensning)

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven henregnes som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. betegnes som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der findes en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken indrettes endvidere med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, såsom fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen og jo flere kamre den indeholder, men alle typer henregnes til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden henregnes også udledninger uden bundfældningstank, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan henregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til en af koderne:

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31 - Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
70 - Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
80 - Anden type afløb.

Metode 11
Metode 11 - Mekanisk rensning og kemisk fældning

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover tilsættes der fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Som fældningskemikalie anvendes kalk, jern eller aluminiumssalte. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne tilsættes taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 10
Metode 10 - Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som tilsættes ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved at mikroorganismerne sidder på et materiale, som overrisles af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften.

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnes filteranlæg eller et skærvefilter) hentes ilten fra atmosfæren, idet anlægget indrettes, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt og de organismer vil blive skyllet af (slam) som efterfølgende kan bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene drives i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der slukkes for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) drives som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden henregnes desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne kombineres med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (ligeledes en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, men hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag som i øvrigt er beplantet.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning.

Metode 9
Metode 9 - Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak omdannes til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige over for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun opnås ved en god biologisk rensning, dvs. indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvis have nitrifikation, mens aktiv slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt - eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Hvorvidt et anlæg nitrificeres ses på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet, der vil være mindre en 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og større end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forudsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør det fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning
80 - Anden type afløb.

Metode 8
Metode 8 - Samletank for toiletvand

Toiletspildevandet ledes til en samletank, som tømmes og køres til renseanlæg. Afgiften for denne del opkræves i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del udledes til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) regnes at gå i samletanken, hvorfor der kun skal betales afgift af de resterende 75 pct., der udledes. Da samtidig den mest forurenede del af spildevandet ikke udledes, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver afledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

21 - Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
80 - Anden type afløb - hvis de 75 pct. nedsives.

Metode 7
Metode 7 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 6
Metode 6 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner sidestilles i denne sammenhæng med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 5
Metode 5 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 4
Metode 4 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 3
Metode 3 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 2
Metode 2 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 1
Metode 1 - Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Tidligere tilladelser kan være givet til sivebrønde. Kompetencen til at meddele nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan henregnes til metode 1.

SKAT har dog i en sag truffet afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før nævnte dato, hvor der ikke var en tilladelse fra sundhedskommissionen, men alene en kommunal byggetilladelse, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Landsretten har fastslået, at anvendelse af lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter en "kommunal tilladelse", se SKM2001.118.VLR.

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke foreligger en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

29 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.
30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

Minirenseanlæg
Der har været rejst spørgsmål om afgiftssatsen (standardsatsen) for udledning af spildevand fra såkaldte "minirenseanlæg", idet der for disse anlæg gælder nogle renseklasser, der ikke er fuldt ud dækket af ovenanførte rensemetoder, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1444 af 11. december 2007 om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

Efter indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen er det SKAT`s opfattelse, jf. SKM2004.361.TSS, at de anførte renseklasser for minirenseanlæg skal henføres til ovenførte rensemetoder således:

Rensekl. for minianlægSvarer til ovenanførte rensemetode
O= nr. 10både mekanisk og biologisk rensning
OP= nr. 10både mekanisk og biologisk rensning
SO= nr. 9både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation
SOP= nr. 7både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning

Det er endvidere SKATs opfattelse, at kun renseanlæg med efterpoleringtrin i form af filtrering eller lagune kan henregnes til en rensemetode efter spildevandsafgiftsloven, hvor der er forudsat filtrering

§ 8, stk. 5
Virksomheden kan vælge at opgøre koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen.

§ 13, stk. 3
Virksomheden skal anmelde og dokumentere den maksimale koncentration af de enkelte stoffer overfor SKAT.

Til kontrol af den anmeldte koncentration skal virksomheden foretage det antal målinger, der fremgår af den pågældende udledningstilladelse, dog mindst 4 pr. år og pr. periode for anmeldelsens gyldighed.

Prøverne skal udtages og analyseres i overensstemmelse med anvisninger i udledningstilladelsen. Hvis der i udledningstilladelsen ikke er angivet nærmere herom, anvendes gennemsnits- eller vandføringsvægtede døgnprøver. Prøvetagning og analyse skal herudover opfylde samme kvalitetskrav som anført under G.13.4.2.1.

Det anmeldte maksimum kan gælde for en bestemt periode og for et eller flere af stofferne.

§ 14, stk.2
Hvis de anmeldte koncentrationer afviger fra de faktisk konstaterede på en sådan måde, at afgiften bliver for lav, kan koncentrationen fastsættes til de konstaterede koncentrationer ved skønsmæssig ansættelse, se Den juridiske vejledning afsnit A.C.2.