Skal måle
§ 7, stk. 1 og bek. § 1, stk. 3 
Hvis virksomheden efter udledningstilladelsen har pligt til at måle den udledte mængde spildevand, dvs. krav om en kontinuerlig måling af udledningen enten i tilløbet til eller afløbet fra renseanlægget, skal virksomheden opgøre mængden efter måler, jf. i øvrigt SKM2003.199.TSS.

Måling i tilløbetLandsskatteretten har, jf. SKM2009.214.LSR truffet afgørelse i en sag, hvor et kommunalt ejet selskab, der havde aktiviteter indenfor vandforsyning og spildevandshåndtering mente sig berettiget til at foretage opgørelse efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2. Ifølge udledningstilladelsen fra kommunen skulle de omhandlede renseanlæg foretage kontinuerlig flowmåling i tilløbet til renseanlæggene. Retten fandt, at selskabet med rette omfattes af bestemmelserne om opgørelse ved måling af den udledte mængde efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Enkeltudledere (industriudledere), der efter udledningstilladelsen ikke har pligt til at måle den udledte mængde vand, men hvis årlige udledning overstiger 50.000 m3, skal også opgøre den udledte mængde spildevand efter måler. Hvis opgørelsen sker efter måling, kan den dog opgøres på grundlag af måling af ejendommens vandforbrug, hvis en sådan måling kan indrettes, så den mindst svarer til måling af udledningen fra renseanlægget.

Kan måle
§ 7, stk. 2
Andre virksomheder, der ikke har pligt til at måle spildevandsmængden, kan vælge at opgøre mængden efter enten måler eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug, se G.13.4.1.2.

Måling
§ 13, stk. 4,
jf. bek. § 1
Målingen af den udledte mængde spildevand skal ske kontinuerligt og foretages med fastmonteret måleudstyr. Målingerne skal opfylde de krav, der er fastsat af tilsynsmyndighederne for kontrol af anlægget.

Målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget, sådan at målingen som minimum omfatter de mængder, der udledes fra afløb, som er i funktion i tørvejr. Spildevandsmængden kan endvidere opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, når udledningen sker via en ledning, der også transporterer afgiftsfrie udledninger af vand.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3, se G.13.4.2.3.

Bek. § 5I tilfælde af defekte målere, reparation af målere e.l., fastsættes udledningen i m3 efter skøn på basis af målinger foretaget under tilsvarende driftsforhold. Er måleren ude af drift i mere end 14 dage, skal virksomheden underrette SKAT.

Regnvandsbassiner
Fradrag
§ 7, stk. 7
Hvis virksomheden betaler afgift af den målte udledning og har fælles kloaknet for regnvand og egentlig spildevand, kan virksomheden få fradrag i den udledte mængde for regnvandsbassiner (overløbsbygværker) og for de dele af kloaksystemet, fx ekstra rør, som hverken helt eller delvist er i funktion i tørvejr. Der gives derimod ikke fradrag pga. overdimensionerede rør.

Virksomheden kan fratrække en mængde (m3), der svarer til 2,5 gange bassinvolumenet pr. kvartal i de dele af kloaksystemet, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning, herunder også for overløbsbygværker, der fysisk er placeret samme sted som renseanlægget.

Bassiner o.l., som er en del af selve renseanlægget, eller som ligger i umiddelbar tilknytning hertil, anses ikke for at være fradragsberettigede, medmindre der er tale om egentlige regnvandsbassiner.

Hvis fradraget overstiger den målte udledning i kvartalet, overføres uudnyttet fradrag til næste kvartal.

Nedenfor er der optaget en beregningsmodel for et overløbsbygværks bassinvolumen. Til bassinvolumenet kan ikke medregnes evt. ledig volumen i ledningsnettet. Er der flere afgiftspligtige udledninger eller udledninger til andre registrerede spildevandsudledere, fordeles fradraget efter de udledte mængder.

Eksempel
Bassinvolumen er opgjort til 5.500 m3.

Udledt mængde spildevand i oktober kv. 100.000 m3
Fradrag for bassin (5.500 m3 x 2,5 =)13.750 m3
Mængde til afgiftsberegning 86.250 m3

Beregning af
bassinvolumen
Ved fradragsberettiget bassinvolumen (V) i et overløbsbygværk forstås det volumen, der er lig V1 minus V2, og som er beliggende mellem punkterne A og B, hvorom der gælder:

  1. Spildevandet løber fra A til B.
  2. Strømningskapaciteten (liter/sek) er større i A end i B.
  3. Strømningskapaciteten i punkterne mellem A og B er ikke større end i punktet A.
  4. Der findes en overløbskant til recipient.
  5. V1 er lig det samlede volumen mellem A og B, der er lavere beliggende end overløbskanten til recipienten.
  6. V2 er lig det volumen, der fremkommer ved at gange gennemstrømningsarealet i punktet B med strømningsafstanden fra A til B, og som indgår i V1.

Eksempel 1
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ledningsnettet ligger under bassinets overløbskant, der fører vandet ud i en å.

Punkt 1-6 er opfyldt.

 Visning af billede: Tegning til første eksempel

 

Eksempel 2
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ved overløb ledes vandet i et bassin. Ledningsnettet ligger over bassinets overløbskant. Bassinets overløbskant fører vandet ud i en å.

Punkt 1-5 er opfyldt. V1 vil da være det volumen af bassinet, der ligger under det punkt, hvor bassinet løber over. V2 vil være lig 0, da leningsnettet ligger over bassinkanten. Når V2 er lig med 0, er V lig med V1.

Visning af billede: Tegning til andet eksempel