§§ 5-6Virksomheden skal for hvert renseanlæg, der er omfattet af registreringen, beregne den afgiftspligtige mængde som udledningen af spildevand i afgiftsperioden, dvs. kalenderkvartalet, ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen.

Virksomheden skal derfor hvert kvartal opgøre

  • udledt mængde spildevand i m3, og
  • N-, P- og BI5-koncentrationen i den udledte mængde.

Opgørelse af spildevands-mængde En kommune har ikke afregnet spildevandsmængde efter måling for årene 1997 og 1998. I perioden har der være problemer med målingerne af spildevandsmængden.

Ifølge spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1 og 2, kan opgørelsen ske enten ved måling eller ved de tilknyttede ejendommes vandforbrug. Forudsætningen for at anvende sidstnævnte er, at der ikke i udledningstilladelsen er fastsat en pligt til at måle den udledte mængde spildevand. Der er ikke fremlagt udledningstilladelser. Det kan derfor ikke konstateres eller fastslås med sikkerhed, om der var pligt til at foretage målinger i perioden.

Hvis der ikke er pligt til at foretage målinger, er der mulighed for at anvende lovens § 7, stk. 2, men det forudsætter, at der fremlægges klar dokumentation for de tilsluttede husstandes vandforbrug. Der er ikke fremlagt dokumentation. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at bestemmelsen ikke kan anvendes. Opgørelsen skal derfor ske på grundlag af en måling. Fastsættelse af udledningen er herefter foretaget efter bestemmelserne i målerbekendtgørelsen. Se SKM.2009.695.LSR.   

 

 

 

Opgørelse af spildevandsmængden skal enten ske:

Skal måle
§ 7, stk. 1 og bek. § 1, stk. 3 
Hvis virksomheden efter udledningstilladelsen har pligt til at måle den udledte mængde spildevand, dvs. krav om en kontinuerlig måling af udledningen enten i tilløbet til eller afløbet fra renseanlægget, skal virksomheden opgøre mængden efter måler, jf. i øvrigt SKM2003.199.TSS.

Måling i tilløbetLandsskatteretten har, jf. SKM2009.214.LSR truffet afgørelse i en sag, hvor et kommunalt ejet selskab, der havde aktiviteter indenfor vandforsyning og spildevandshåndtering mente sig berettiget til at foretage opgørelse efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2. Ifølge udledningstilladelsen fra kommunen skulle de omhandlede renseanlæg foretage kontinuerlig flowmåling i tilløbet til renseanlæggene. Retten fandt, at selskabet med rette omfattes af bestemmelserne om opgørelse ved måling af den udledte mængde efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 1.

Enkeltudledere (industriudledere), der efter udledningstilladelsen ikke har pligt til at måle den udledte mængde vand, men hvis årlige udledning overstiger 50.000 m3, skal også opgøre den udledte mængde spildevand efter måler. Hvis opgørelsen sker efter måling, kan den dog opgøres på grundlag af måling af ejendommens vandforbrug, hvis en sådan måling kan indrettes, så den mindst svarer til måling af udledningen fra renseanlægget.

Kan måle
§ 7, stk. 2
Andre virksomheder, der ikke har pligt til at måle spildevandsmængden, kan vælge at opgøre mængden efter enten måler eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug, se G.13.4.1.2.

Måling
§ 13, stk. 4,
jf. bek. § 1
Målingen af den udledte mængde spildevand skal ske kontinuerligt og foretages med fastmonteret måleudstyr. Målingerne skal opfylde de krav, der er fastsat af tilsynsmyndighederne for kontrol af anlægget.

Målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget, sådan at målingen som minimum omfatter de mængder, der udledes fra afløb, som er i funktion i tørvejr. Spildevandsmængden kan endvidere opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, når udledningen sker via en ledning, der også transporterer afgiftsfrie udledninger af vand.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3, se G.13.4.2.3.

Bek. § 5I tilfælde af defekte målere, reparation af målere e.l., fastsættes udledningen i m3 efter skøn på basis af målinger foretaget under tilsvarende driftsforhold. Er måleren ude af drift i mere end 14 dage, skal virksomheden underrette SKAT.

Regnvandsbassiner
Fradrag
§ 7, stk. 7
Hvis virksomheden betaler afgift af den målte udledning og har fælles kloaknet for regnvand og egentlig spildevand, kan virksomheden få fradrag i den udledte mængde for regnvandsbassiner (overløbsbygværker) og for de dele af kloaksystemet, fx ekstra rør, som hverken helt eller delvist er i funktion i tørvejr. Der gives derimod ikke fradrag pga. overdimensionerede rør.

Virksomheden kan fratrække en mængde (m3), der svarer til 2,5 gange bassinvolumenet pr. kvartal i de dele af kloaksystemet, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning, herunder også for overløbsbygværker, der fysisk er placeret samme sted som renseanlægget.

Bassiner o.l., som er en del af selve renseanlægget, eller som ligger i umiddelbar tilknytning hertil, anses ikke for at være fradragsberettigede, medmindre der er tale om egentlige regnvandsbassiner.

Hvis fradraget overstiger den målte udledning i kvartalet, overføres uudnyttet fradrag til næste kvartal.

Nedenfor er der optaget en beregningsmodel for et overløbsbygværks bassinvolumen. Til bassinvolumenet kan ikke medregnes evt. ledig volumen i ledningsnettet. Er der flere afgiftspligtige udledninger eller udledninger til andre registrerede spildevandsudledere, fordeles fradraget efter de udledte mængder.

Eksempel
Bassinvolumen er opgjort til 5.500 m3.

Udledt mængde spildevand i oktober kv. 100.000 m3
Fradrag for bassin (5.500 m3 x 2,5 =)13.750 m3
Mængde til afgiftsberegning 86.250 m3

Beregning af
bassinvolumen
Ved fradragsberettiget bassinvolumen (V) i et overløbsbygværk forstås det volumen, der er lig V1 minus V2, og som er beliggende mellem punkterne A og B, hvorom der gælder:

  1. Spildevandet løber fra A til B.
  2. Strømningskapaciteten (liter/sek) er større i A end i B.
  3. Strømningskapaciteten i punkterne mellem A og B er ikke større end i punktet A.
  4. Der findes en overløbskant til recipient.
  5. V1 er lig det samlede volumen mellem A og B, der er lavere beliggende end overløbskanten til recipienten.
  6. V2 er lig det volumen, der fremkommer ved at gange gennemstrømningsarealet i punktet B med strømningsafstanden fra A til B, og som indgår i V1.

Eksempel 1
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ledningsnettet ligger under bassinets overløbskant, der fører vandet ud i en å.

Punkt 1-6 er opfyldt.

 Visning af billede: Tegning til første eksempel

 

Eksempel 2
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ved overløb ledes vandet i et bassin. Ledningsnettet ligger over bassinets overløbskant. Bassinets overløbskant fører vandet ud i en å.

Punkt 1-5 er opfyldt. V1 vil da være det volumen af bassinet, der ligger under det punkt, hvor bassinet løber over. V2 vil være lig 0, da leningsnettet ligger over bassinkanten. Når V2 er lig med 0, er V lig med V1.

Visning af billede: Tegning til andet eksempel

 

§ 7, stk. 2 Hvis kommunens udledningstilladelse ikke stiller krav om en kontinuerlig måling af den udledte mængde spildevand, kan anlægget opgøre den udledte mængde enten efter måling, jf. ovenfor, eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug.

Spildevandsanlæg med en udledningstilladelse, der alene kræver måling af vandmængden i forbindelse med prøveudtagningen (døgnprøven), kan således vælge at opgøre spildevandsmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Det gælder uanset, om kommunens tilladelse evt. indeholder krav om, at anlægget skal have et stationært måleudstyr.

Opgørelse af vandmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug skal svare til den mængde, hvoraf der betales afgift af ledningsført vand. I denne mængde skal evt. forbrug i momsregistrerede virksomheder ikke fradrages. Opgørelsen af vandforbruget skal foretages for hvert enkelt spildevandsanlæg. Den således opgjorte vandmængde med tillæg af 50 pct. er herefter den afgiftspligtige vandmængde, jf. lovens § 7, stk. 6.

Den afgiftspligtige mængde efter vandforbrug omfatter ikke et tillæg som følge af 90 pct.s reglen i vandafgiftsloven.

Fradrag
§ 7, stk. 3, 4. pkt.
For erhvervsejendomme, som fx bryggerier og golfbaner, kan der foretages fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes til det pågældende spildevandsanlæg. Fradraget kan foretages i samme omfang, som der ikke opkræves vandafledningsbidrag af den pågældende mængde.

§ 7, stk. 6Har virksomheden mere end 10 tilknyttede ejendomme, skal den opgjorte mængde forhøjes med 50 pct. Forhøjelsen skal dække udledning af regnvand og indsivet grundvand.

SkemaReglerne for opgørelsen er i skematisk form følgende:

Ejendommens vandforbrug er omfattet af vandafgiften, dvs.
- vand fra vandværker (almene vandforsyningsanlæg)
- vand fra egen boring til beboelse
- vand fra egen boring til forlystelser mv.
Spildevand udledes kun fra boligenhederSpildevand udledes fra erhvervs- og boligenhederSpildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder
 Der udledes mindre end 1.000 m3 spildevand, og højst halvdelen af vandforbruget bliver spildevandDer udledes enten mere end 1.000 m3 spildevand, eller mere end halvdelen af vandforbruget bliver spildevand 
Måler eller mængden, der betales vandafgift af for boligenheden (§ 7, stk. 3 og 5)Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 4) Måler eller mængden, der betales vandafgift af brutto (§ 7, stk. 3)

Ejendommens vandforbrug er ikke omfattet af vandafgiften, dvs.
- vand fra egen boring til erhvervsejendomme a)
Vandforbrug over 1.000 m3
 
Vandforbrug over 1.000 m3Vandforbrug over 1.000 m3Vandforbrug under 1.000 m3
Spildevand udledes kun fra boligenhederSpildevand udledes fra erhvervs- og boligenhederSpildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder
 

 
 Der udledes mindre end 1.000 m3 spildevand og højst halvdelen af vandforbruget bliver spildevandDer udledes enten mere end 1.000 m3 spildevand eller mere end halvdelen af vandforbruget bliver spildevand
 
 
Måler eller mængden, der betales vandafgift af for boligenheden (§ 7, stk. 3 og 5)  Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 4) Måler (§ 7, stk. 3) Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 3) 

 a) Hvis vandet overhovedet ikke udledes som spildevand, ses der bort fra forbruget, fx særlige markvandingsboringer.

§ 7, stk. 10Almene vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra de kommunale myndigheder mindst en gang årligt afgive oplysninger om fordelingen af spildevandsmængden på de enkelte ejendomme.

§ 14, stk. 1 Efter lovens § 14, stk. 1, skal den afgiftspligtige mængde opgøres kvartalsvis. Da de tilsluttede ejendommes vandforbrug af vandværkerne normalt opgøres årsvis (årlig aflæsning), har spildevandsanlægget ikke oplysning om det konkrete vandforbrug for det enkelte kvartal. I sådanne tilfælde kan spildevandsanlægget for hvert kalenderår beregne en foreløbig afgiftspligtig mængde, der svarer til en 1/4 af seneste årsopgørelse eller af det skønnede a conto årsforbrug for de pågældende ejendomme, jf. grundlaget for anlæggets opkrævning af vandafledningsbidrag.

Spildevandsanlægget skal efter udløbet af et kalenderår foretage en regulering af kvartalernes a conto vandmængde ud fra den årsopgørelse over de enkelte ejendommes vandforbrug, der er modtaget i det pågældende kalenderår. Afgiftsdifferencer medtages i afgiftsopgørelsen for januar kv., jf. SKM2003.199.TSS.

§ 8Virksomheden kan som hovedregel vælge at betale afgift:

  • efter måling af koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) i udledningen, se G.13.4.2.1.
  • efter standardsatser, se G.13.4.2.3 eller
  • efter anmeldt maksimal koncentration, se G.13.4.2.4.

Hvor der er tale om alternative opgørelsesmetoder, er det op til ejeren af ejendomme at bestemme, hvordan opgørelsen skal ske.

Virksomheder, hvor husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og som udleder 50.000 m3 eller mere pr. år, kan dog ikke betale afgift efter standardsatser, men kan evt. få tilladelse til at opgøre afgiften på anden vis, se G.13.4.2.2.

Hvis virksomheden har valgt måling, men ikke overholder kravene dertil, beregnes koncentrationen efter standardsatserne. Om der i tilfælde af force majeure vil kunne ske en skønsmæssig ansættelse, beror på en konkret vurdering, herunder af repræsentativiteten af de udtagne prøver.

Krav til målinger
bek. § 2
Målingen af koncentrationen kan ske enten kontinuerligt eller stikprøvevis. Ved brug af stikprøver skal der anvendes blandprøver af mindst ét døgns udledninger. Stikprøverne skal være repræsentative for den samlede udledning i stikprøveperioden, og prøvedagene skal udtages eller vægtes med de udledte mængder på prøvedagen, så gennemsnittet bliver repræsentativt for den samlede udledning.

Prøvetagningen og analysen af spildevandet skal i øvrigt overholde de krav, der er fastsat af tilladelsesmyndigheden. Supplerende (frivillige) prøver, som spildevandsanlægget udtager, herunder prøver, der skal udtages i de tilfælde, hvor amtet ikke har stillet krav om prøver, skal opfylde samme krav som de obligatoriske prøver.

DetektionsgrænseVed opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal en spildevandsanalyse fra et laboratorium indgå i afgiftsberegningen med detektionsgrænseværdien.

Eksempel
Et laboratorium har en detektionsgrænse på 3 mg, og analyseresultatet viser noget, der er mindre end 3 mg pr. liter. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal prøven indgå med værdien 3 mg pr. liter.

Antal målingerAntallet af målinger (prøvedage) skal mindst udgøre det antal, der kræves af tilladelsesmyndigheden (kommunen). Det vil sige, at hvis kommunen kræver fx 6 prøver årligt ifølge udledningstilladelsen, så er SKAT`s minimumskrav også 6 prøver.

Hvis kommunen ifølge udledningstilladelsen ikke kræver nogen prøver, skal spildevandsanlægget til brug for afgiftsberegningen udtage mindst 4 prøver årligt.

Ved opgørelsen af det pligtige antal prøver kan indgå, både prøver som tilsynsmyndigheden selv har udtaget, og prøver efter udledningstilladelsen (egenkontrolmålinger). Hvis antallet af prøvedage overstiger det lovpligtige antal, skal samtlige prøver indgå i opgørelsen.

Tilsynsmyndighederne skal mindst én gang årligt udlevere de nødvendige oplysninger til virksomheden.

Supplerendemålinger

Det er herefter det samlede antal anmeldte prøver, der skal indgå i afgiftsberegningen.

Uden for måleprogrammet
Hvis spildevandsanlægget i løbet af en afgiftsperiode ønsker at lade et større antal prøver indgå i beregningen, fx som følge af unormale driftsforhold, kan SKAT efter ansøgning give tilladelse til dette.

De ekstra prøver er i øvrigt betinget af

  • at der udtages flere prøver, end der fremgår af måleprogrammet
  • at prøverne opfylder samme krav vedr. udtagning, analyse mv. som de obligatoriske prøver.

Målefejl mv.
bek. § 5
Der bortses fra fejlbehæftede målinger af koncentrationen. Derimod skal prøver udtaget under unormale driftsforhold indgå i bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde på samme måde som andre prøver.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift 14 dage, eller foreligger der mindre end 2 prøver for en afgiftsperiode, skal virksomheden underrette SKAT.

Måleprogram
bek. § 6
Inden afgiftsperiodens begyndelse skal der foreligge et måleprogram, der nærmere redegør for principperne for prøveudtagning, herunder antallet af prøver og udvælgelsesmetode.

Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige (aconto-opgørelse) eller endelige, samt oplysninger om, i hvilket omfang beregningerne baseres på egenkontrolmålinger og tilsynsmyndighedernes målinger.

Opgørelse
bek. § 3
Kvartalets koncentration af stoffer er gennemsnittet af de foretagne (vægtede) målinger.

Den afgiftspligtige mængde beregnes ved at gange udledningen af spildevand med koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret).

Eksempel
Udledning af spildevand i oktober kvartal i alt 900.000 m3. Der foreligger 6 døgnprøver. Prøverne for kvælstof (N) viser følgende:

DatoTotal-N
mg/l

Vandmængde
m3

N-total
kg

4. oktober 12,110.530127,41
18. oktober 11,020.040220,44
2. november 5,112.63064,41
15. november3,311.07036,53
29. november 5,710.76061,33
10. december 3,715.90058,83
Samlet mængde  80.930568,95

 

Gennemsnit:  568,95x1000x1000 (mg)= 7,0 mg pr. liter
                             80.930x1000 (l) 

Tilsvarende opgørelse for fosfor (P) og BI5.

Indhold af N (vægtet gennemsnit):

7,0 mg pr. l

Indhold af P (vægtet gennemsnit):

1,1 mg pr. l

Indhold af BI5 (modificeret) (vægtet gennemsnit):

10,0 mg pr. l

Total-N: 900.000 m3 x 0,0070 kg/m3 x 20 kr.    =

126.000 kr.

Total-P: 900.000 m3 x 0,0011 kg/m3 x 110 kr.  =

108.900 kr.

BI5 : 900.000 m3 x 0,010 kg/m3 x 11 kr.           = 

 99.000 kr.

I alt spildevandsafgift  

 333.900 kr.

Hvis der foreligger mindre end 6 prøver i en afgiftsperiode, skal virksomheden foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret. Andre virksomheder kan vælge at foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret.

Aconto-afregningVirksomheden skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode. Den foreløbige opgørelse foretages på grundlag af prøver udtaget og analyseret i afgiftsperioden eller den gennemsnitlige koncentration af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) i det foregående kalenderår.

Den foreløbige opgørelse vedrører kun målingen af koncentrationen. Spildevandsmængden opgøres uændret som den faktisk målte mængde i kvartalet.

Efter udløbet af kalenderåret foretager virksomheden på grundlag af alle årets målinger en samlet opgørelse af de udledte mængder samt afgiften heraf. Differencer mellem den foreløbige og endelige opgørelse tillægges henholdsvis fradrages i afgiftsbetalingen for januar kvartal i det efterfølgende kalenderår.

Virksomheden skal underrette SKAT, hvis der anvendes aconto-afregning.

Bek. § 4Hvis husspildevandet udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan SKAT efter ansøgning tillade andre opgørelsesmetoder, fx efter tilsætningen af stoffer til kølevand, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at den samlede udledning af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) opgøres med samme nøjagtighed som ved opgørelsen efter ovenanførte bestemmelser.

Husspildevand
§ 8, stk. 2
Hvis husspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan virksomheden i stedet for måling af koncentrationen vælge at betale afgift efter en standardsats, hvis størrelse afhænger af den anvendte rensemetode. 

Standardsatsen, der skal anvendes for en periode på mindst 1 år, er følgende:

RensemetodeAfgift pr. m3
1.Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse0,50 kr.
2.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)0,50 kr.
3.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering a)0,60 kr.
4.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning1,00 kr.
5.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation1,10 kr.
6.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering a)1,30 kr.
7.Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning1,30 kr.
8.Samletank for toiletvand (øvrige spildevand) b)1,40 kr.
9.Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation1,40 kr.
10.Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre1,60 kr.
11.Mekanisk rensning og kemisk fældning1,90 kr.
12.Andre, fx mekanisk (septiktanke o.l.)3,80 kr.
  
a)Efterbehandling med ophold i lagune ligestilles med filtrering.
b)For ejendomme med samletank for kun toiletvand anses 25 pct. af vandforbruget for tilledt samletanken. Afgiften herfor påhviler renseanlægget. Kommunen skal derfor alene opkræve afgift af de 75 pct. af vandforbruget efter afgiftssatsen for rensemetode nr. 8 (1,40 kr.) Der henvises til § 2, stk. 3, og § 7, stk. 9.

Rensemetoderne er nærmere beskrevet nedenfor.

Eksempel
Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2.
Standardsats: 0,50 kr. pr. m3
Udledning af spildevand i april kv. udgør 900.000 m3
Spildevandsafgift: 900.000 m3 x 0,50 kr. = 450.000 kr.

Industrispildevand
§ 8, stk. 3
Hvis husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og virksomheden udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, kan virksomheden vælge at betale afgift efter standardsats.

Standardsatsen er:Afgift pr. m3
- med tilladelse til nedsivning0,50 kr.
- for anden udledning3,80 kr.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Afgiften kan opgøres ved renseanlægget i stedet for ved udledningen fra renseanlægget, se G.13.4.1.1. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3.

StandardrensemetoderSpildevandsafgiftsloven har standardafgiftssatser, der varierer efter den benyttede rensemetode.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode (afgiftssats) omfatter.

Metode 12Metode 12 - Andre rensemetoder (mekanisk rensning)

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven henregnes som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. betegnes som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der findes en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken indrettes endvidere med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, såsom fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen og jo flere kamre den indeholder, men alle typer henregnes til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden henregnes også udledninger uden bundfældningstank, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan henregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til en af koderne:

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31 - Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
70 - Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
80 - Anden type afløb.

Metode 11Metode 11 - Mekanisk rensning og kemisk fældning

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover tilsættes der fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Som fældningskemikalie anvendes kalk, jern eller aluminiumssalte. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne tilsættes taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 10Metode 10 - Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som tilsættes ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved at mikroorganismerne sidder på et materiale, som overrisles af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften.

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnes filteranlæg eller et skærvefilter) hentes ilten fra atmosfæren, idet anlægget indrettes, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt og de organismer vil blive skyllet af (slam) som efterfølgende kan bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene drives i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der slukkes for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) drives som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden henregnes desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne kombineres med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (ligeledes en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, men hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag som i øvrigt er beplantet.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning.

Metode 9Metode 9 - Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak omdannes til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige over for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun opnås ved en god biologisk rensning, dvs. indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvis have nitrifikation, mens aktiv slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt - eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Hvorvidt et anlæg nitrificeres ses på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet, der vil være mindre en 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og større end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forudsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør det fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning
80 - Anden type afløb.

Metode 8Metode 8 - Samletank for toiletvand

Toiletspildevandet ledes til en samletank, som tømmes og køres til renseanlæg. Afgiften for denne del opkræves i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del udledes til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) regnes at gå i samletanken, hvorfor der kun skal betales afgift af de resterende 75 pct., der udledes. Da samtidig den mest forurenede del af spildevandet ikke udledes, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver afledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

21 - Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
80 - Anden type afløb - hvis de 75 pct. nedsives.

Metode 7Metode 7 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 6Metode 6 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner sidestilles i denne sammenhæng med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 5Metode 5 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 4Metode 4 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 3Metode 3 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 2Metode 2 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 1Metode 1 - Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Tidligere tilladelser kan være givet til sivebrønde. Kompetencen til at meddele nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan henregnes til metode 1.

SKAT har dog i en sag truffet afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før nævnte dato, hvor der ikke var en tilladelse fra sundhedskommissionen, men alene en kommunal byggetilladelse, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Landsretten har fastslået, at anvendelse af lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter en "kommunal tilladelse", se SKM2001.118.VLR.

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke foreligger en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

29 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.
30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

MinirenseanlægDer har været rejst spørgsmål om afgiftssatsen (standardsatsen) for udledning af spildevand fra såkaldte "minirenseanlæg", idet der for disse anlæg gælder nogle renseklasser, der ikke er fuldt ud dækket af ovenanførte rensemetoder, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1444 af 11. december 2007 om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

Efter indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen er det SKAT`s opfattelse, jf. SKM2004.361.TSS, at de anførte renseklasser for minirenseanlæg skal henføres til ovenførte rensemetoder således:

Rensekl. for minianlægSvarer til ovenanførte rensemetode
O= nr. 10både mekanisk og biologisk rensning
OP= nr. 10både mekanisk og biologisk rensning
SO= nr. 9både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation
SOP= nr. 7både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning

Det er endvidere SKATs opfattelse, at kun renseanlæg med efterpoleringtrin i form af filtrering eller lagune kan henregnes til en rensemetode efter spildevandsafgiftsloven, hvor der er forudsat filtrering

§ 8, stk. 5Virksomheden kan vælge at opgøre koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen.

§ 13, stk. 3Virksomheden skal anmelde og dokumentere den maksimale koncentration af de enkelte stoffer overfor SKAT.

Til kontrol af den anmeldte koncentration skal virksomheden foretage det antal målinger, der fremgår af den pågældende udledningstilladelse, dog mindst 4 pr. år og pr. periode for anmeldelsens gyldighed.

Prøverne skal udtages og analyseres i overensstemmelse med anvisninger i udledningstilladelsen. Hvis der i udledningstilladelsen ikke er angivet nærmere herom, anvendes gennemsnits- eller vandføringsvægtede døgnprøver. Prøvetagning og analyse skal herudover opfylde samme kvalitetskrav som anført under G.13.4.2.1.

Det anmeldte maksimum kan gælde for en bestemt periode og for et eller flere af stofferne.

§ 14, stk.2Hvis de anmeldte koncentrationer afviger fra de faktisk konstaterede på en sådan måde, at afgiften bliver for lav, kan koncentrationen fastsættes til de konstaterede koncentrationer ved skønsmæssig ansættelse, se Den juridiske vejledning afsnit A.C.2.