Separationsprincippet
Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af § 29, og ikke undtaget efter § 30, opgøres efter separationsprincippet. Gevinst og tab opgøres således uden hensyn til de skattemæssige regler, der gælder for det underliggende aktiv. Opgørelsen er ligeledes uafhængig af formålet med anvendelsen af de finansielle kontrakter. Separationsprincippet indebærer også, at der sker en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering.

Afvikles kontrakten ved levering af det underliggende aktiv eller passiv, opgøres kontraktens resultat på leveringsdagen (afviklingsdagen). Det leverede aktiv eller passiv anses for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen, jf. KGL § 33, stk. 1, sidste pkt.

Efter § 33, stk. 1, og PAL § 13, stk. 3, skal alle skatte- og PAL-skattepligtige opgøre gevinst eller tab på finansielle kontrakter efter lagerprincippet. Det betyder, at der skal foretages en værdiansættelse af disse kontrakter ved udgangen af hvert indkomstår.

Kontrakter der strækker sig over flere indkomstår
For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst eller tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af indkomståret. For kontrakter, indgået før indkomstårets begyndelse, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens værdi på statustidspunktet og ved kontraktens udløb. For kontrakter, der er realiseret (dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien på statustidspunktet og værdien ved realiseringen. Er kontrakten anskaffet (dvs. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens værdi på statustidspunktet (indkomstårets udløb).

Kontrakter der ikke strækker sig over flere indkomstår
For kontrakter, der er anskaffet og realiseret indenfor samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen. Lagerprincippet har således ikke betydning for kontrakter, der er indgået eller erhvervet og afviklet eller afstået i samme indkomstår. For disse kontrakter opgøres gevinst og tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen, jf. KGL § 33, stk. 1, 5. pkt.

Baggrund
Baggrunden for indførelsen af lagerprincippet var et ønske om at hindre muligheden for risikofri skattetænkning i form af skatteudskydelse. Ved brug af realisationsprincippet ville det være muligt at foretage skatteudskydelse ved at indgå to enslydende, men modsatrettede finansielle kontrakter. Det kan f.eks. være samtidigt køb og salg af samme aktiv på termin. Dispositionen ville være risikofri, da tab på den ene kontrakt ville blive modsvaret af gevinst på den anden kontrakt. Den tabsgivende kontrakt kunne realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

Dispensation
Om dispensation til anvendelse af realisationsprincippet, se afsnit A.D.2.18.7.

Ændrede vilkår kan medføre, at kontrakten anses for realiseret
Hvis der sker ændringer af væsentlige vilkår i en kontrakt, anses den oprindelige kontrakt for realiseret på det pågældende tidspunkt og en ny kontrakt anses for indgået. Det vil som udgangspunkt være tilfældet i forbindelse med en forlængelse af en kontrakt, da der med en forlængelse i de fleste tilfælde vil være tale om en ændring af et nøglevilkår i kontrakten. Højesteret har i TfS 1998, 625 HRD tiltrådt, at denne praksis har støtte i lovens ordlyd. Tilsvarende anses en kontrakt for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis andre centrale kontraktsvilkår ændres. Dette gælder eksempelvis, hvis en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta. Dog anses en omlægning fra en euro-deltagende national valuta til euro ikke for realisation og indgåelse af en ny kontrakt, jf. TfS 1999, 172 DEP. Derimod vil f.eks. en ændring, hvorved der alene sker en nedsættelse af kontraktsbeløbet, alene skulle betragtes som en delafståelse, men ikke som en realisering af den del af kontrakten, som fortsætter.

Værdiansættelse ved indkomstårets udløb
Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien). Finansielle kontrakter kan være børsnoterede, og det underliggende aktiv er typisk børsnoteret. Kan der konstateres en børsnoteret værdi, vil markedsværdien være den på børsen noterede værdi ved indkomstårets udløb. Foreligger der ingen børsnotering, må værdien af finansielle kontrakter i princippet opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

Værdiansættelse ved realisering 
For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen. For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen afståelsessummen, hvis kontrakten afstås. Hvis købe- eller salgsretten beholdes til udløbsdagen, er det denne dags værdi som gevinst/tab beregnes ud fra. Dette gælder både, hvis kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien på det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- henholdsvis salgssum for aktivet.

Børsnoterede kontrakter m.v.
For futures, som omsættes af FUTOP Clearingcentralen A/S ved Københavns Fondsbørs A/S, opgøres og afregnes gevinst og tab løbende. Reguleringen medfører, at kontrakternes værdi og bogføring af gevinst og tab til stadighed er opgjort efter lagerprincippet. På sådanne kontrakter opstår der derfor kun kortvarigt og i mindre omfang urealiserede gevinster eller tab. Værdiansættelsen af kontrakten er dermed altid foretaget til markedsværdien.

For så vidt angår optioner i FUTOP Clearingcentralens regi opgøres og afregnes gevinst og tab efter realisationsprincippet. Ved indkomstårets udløb skal der derfor foretages ultimoreguleringer i forbindelse med opgørelsen af det skattemæssige resultat.

For børsnoterede valutaterminskontrakter gælder, at markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt fremgår af børslisterne. Er der tale om en valuta, der ikke er noteret, eller er kontraktens løbetid ikke i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, vil markedsværdien ofte kunne oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

Ikke-børsnoterede kontrakter m.v.
Selv om kontrakten ikke er noteret på børs, vil man i mange tilfælde med rimelig sikkerhed kunne fastsætte en markedsværdi, da kontrakterne som oftest har en relativt kort løbetid og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende børsnoteret aktiv. Da langt de fleste kontrakter er baseret på gængse underliggende aktiver, må det formodes, at involverede kontraktsformidlere i disse tilfælde vil være i stand til at levere oplysninger om værdien af kontrakterne. For terminskontrakter gælder, at terminskursen principielt kan bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

I de tilfælde, hvor kontrakten ikke er børsnoteret, er ligningsmyndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig værdiansættelse.

Værdiansættelse af kontrakter uden for de organiserede markeder skal ske under hensyn til forholdene på markedet. Navnlig markederne for visse råvarer er præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger såvel på spotmarkedet som på terminsmarkedet. Da vurderingen af likviditetsgraden i sådanne tilfælde kan være særdeles vanskelig, må markedsværdien af disse kontrakter ansættes forsigtigt i årene forud for realisation af gevinst og tab på kontrakten.

Det må i øvrigt antages, at den værdiansættelse af finansielle kontrakter, der skal foretages med henblik på den skattemæssige opgørelse, i en række tilfælde allerede foretages i andre sammenhænge. I dansk regnskabspraksis foretages der således i en vis udstrækning, eventuelt afhængig af intentionerne med indgåelsen af finansielle kontrakter, værdiansættelse efter markedsværdien, idet urealiserede gevinster og tab resultatføres løbende.

Omkostninger
Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, f.eks. gebyrer og kurtage, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt.

Eksempel på opgørelse vedrørende termin
En skattepligtig indgår den 1. november i år 1 en terminsaftale om køb af en post obligationer til levering den 1. marts i år 2.

Den 1. marts i år 2 afvikles handlen ved levering, og obligationerne videresælges den 1. juni i år 2.

Spotkurs den 1. november: 94

Terminskurs den 1. november: 95

Terminskurs den 31. december: 96

Spotkurs den 1. marts: 98

Salgskurs ved salg af obligationer: 99

Resultatet for terminskontrakten i år 1 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Kontraktens værdi ved indkomstårets udløb kan opgøres som forskellen mellem den aftalte kurs (kontraktkursen) (95) og terminskursen pr. 31. december (96) (kursen på en tilsvarende kontrakt med samme restløbetid som den pågældende kontrakt). Ses bort fra gebyrer m.v., er årets resultat 1.

Resultatet i år 2 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved leveringen den 1. marts og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Kontraktens værdi ved leveringen kan opgøres som forskellen mellem terminskursen pr. 31. december (96) og spotkursen på leveringstidspunktet (98). Årets resultat kan således opgøres til 2.

Obligationerne anses for anskaffet den 1. marts år 2 til kurs 98. Ved salg af obligationerne den 1. juni i år 2 til kurs 99 udgør avancen forskellen mellem købskursen (98) og salgskursen (99), hvilket beløb beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer og gæld.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter