Efter VSL § 1 kan fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. Det er som hovedregel ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver uden for virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige har valgt denne ordning. I VSL § 1 er der dog opregnet aktiver, som udtrykkeligt ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Efter VSL § 1 kan visse aktiver indgå i virksomhedsordningen eller holdes uden for ordningen efter den skattepligtiges eget valg. 

Reglerne om virksomhedsordningen gælder ikke for dødsboer, idet virksomhedsordningen kun kan anvendes af fysiske personer. Virksomhedsordningen kan heller ikke anvendes i mellemperioden i de tilfælde, hvor boet skiftes. For en beskrivelse af reglerne i forbindelse med dødsfald i forhold til virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen henvises til LV Beskatning ved dødsfald.

Efter VSL § 1, stk. 1, 1. pkt., kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende reglerne om virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden.

Denne bestemmelse indebærer, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige er selvstændigt erhvervsdrivende, og at lønindkomst ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Visse honorarer med direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed kan indgå i virksomhedsordningen.

Hverken virksomhedsskatteloven eller anden lovgivning, herunder personskatteloven, indeholder en definition af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, men det er forudsat, at begrebet i overensstemmelse med hidtidig praksis fortolkes ens i alle skattemæssige relationer.

Den grundlæggende afgrænsning af indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed (selvstændigt erhvervsdrivende) i forhold til indkomst i et tjenesteforhold (lønmodtagere) er beskrevet nærmere i E.A.4. Der er opregnet eksempler på selvstændig erhvervsvirksomhed i afsnit E.A.4.3 og eksempler, hvor der ikke forelå selvstændig erhvervsvirksomhed i afsnit E.A.4.3.1.

Se også vejledningen om Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, afsnit B.1.1.1.

I SKM2008.943.SR fandt Skatterådet, at udlejning af frijord ikke kunne anses for en selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen. Dette skyldtes, at størrelsen af det forventede overskud var af en så beskeden størrelse, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig.

I SKM2008.741.SR fandt Skatterådet, at der var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen, hvis en skatteyder i en tidsmæssig afgrænset periode overlod udnyttelse af en patentrettighed til en større butikskæde. Dette uagtet, at skatteyder havde udviklet produktet i sin fritid og udviklingsarbejdet ikke havde været forbundet med nævneværdige omkostninger.

I/S eller K/SEjes en virksomhed af flere personer, f.eks. i interessentskabsform, kan de enkelte personer uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende virksomhedsordningen. En interessent kan således uafhængigt af de andre interessenters beslutning om udbetaling af interessentskabets overskud vælge at lade sin andel af overskuddet forblive i sin egen virksomhed. Ny tekst startSe SKM2010.610.SRNy tekst slut. Denne virksomhed består af interessentens andel af aktiver og passiver i interessentskabet samt de eventuelle aktiver og passiver, der i øvrigt indgår i virksomheden. Tilsvarende gælder for kommanditister, når kommanditselskabsformen anvendes. Der henvises dog til VSL § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter virksomhedsordningen ikke kan anvendes på anpartsvirksomhed omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12. Se nærmere i E.G.2.1.3, herunder om ophævelsen af den tidligere gældende bestemmelse i PSL § 4, stk. 1, nr. 12, ved lov nr. 425 af 6. juni 2005.

 

Når den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden. Det er således som hovedregel ikke muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for ordningen. Efter VSL § 1 gælder der dog særlige regler for anpartsvirksomhed, konkurs, aktier, andelsbeviser m.v. og blandet benyttede aktiver. Se nærmere herom i E.G.2.1.3, E.G.2.1.4, E.G.2.1.5 og E.G.2.1.6.

Når virksomhedsordningen anvendes, skal alle erhvervsmæssige aktiver som udgangspunkt indgå i ordningen. 

Aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser, varemærker, goodwill og lignende immaterielle aktiver skal indgå i virksomheden. Tilsvarende gælder for erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske anlæg, maskiner, driftsmateriel og inventar. Aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler indgår ligeledes i virksomheden. Varelagre, beholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning - opgjort efter gældende skattemæssig praksis - indgår også i virksomheden. Finansielle aktiver som forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger vedrørende ovennævnte aktiver indgår i virksomheden. Tilgodehavender vedrørende salg af varer og tjenesteydelser, investeringsfondskonti og periodeafgrænsningsposter indgår ligeledes.

Da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må den skattepligtiges fordeling/placering som udgangspunkt lægges til grund. Der henvises dog til E.G.2.1.2.3 nedenfor angående skattemyndighedernes adgang til at efterprøve og eventuelt tilsidesætte den skattepligtiges fordeling. 

I SKM2008.786.SR vurderede Skatterådet, at et indekseret og uforrentet kontoprodukt ikke kunne anses for at være omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. Kontoproduktet kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

SKM2007.351.SR vedrørte en "working interest", der gav sin indehaver ret til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA. Den skattepligtiges fordeling mellem privat og erhverv var som udgangspunkt afgørende for, om aktivet skulle anses for erhvervsmæssigt og indgå i virksomhedsordningen.

Fordringer, som har karakter af f.eks. periodiske lån og lign., og som er et normalt led i virksomhedens drift, kan indgå i virksomheden. Dog kan fordringer, der har karakter af personlige udlån, og andre private aktiver ikke indgå i virksomheden, se SKM2001.201.LR og SKM2001.202.LR som er nærmere gennemgået i E.G.2.6.9.

Hele den skattepligtiges erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomheden. Det er vanskeligt at definere, hvad der er erhvervsmæssig gæld. Blandt typiske gældsposter, der skal indgå i virksomhedsordningen, kan blandt andet nævnes leverandørkreditter, forudbetalinger og påløbne eller forfaldne renter af gæld, der indgår i virksomheden. 

Endvidere skal lån, der alene kan ydes til eller optages af selvstændigt erhvervsdrivende eller af selvstændige i bestemte brancher, normalt indgå i virksomheden. Dette gælder f.eks. for lån ydet eller garanteret af staten og statslige institutioner efter erhvervsfremmeordninger m.v. Også lån, hvortil der ydes statslige tilskud til betaling af renter eller afdrag, skal indgå i virksomheden. Hvad angår udlandslån, jordbrugslån m.v. henvises til E.G.2.4.5 om nulstilling af negativ indskudskonto. 

For øvrige gældsposter og lån, herunder almindelige realkreditlån, må den skattepligtiges fordeling normalt lægges til grund. Der henvises dog til E.G.2.1.2.3 om skattemyndighedernes adgang til at efterprøve og eventuelt tilsidesætte den skattepligtiges fordeling.

Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og en privat del, jf. E.G.2.1.2.1 og E.G.2.1.2.2 ovenfor.    

Det er som hovedregel kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Private aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice og de finansielle aktiver, der er nævnt i VSL § 1, stk. 2, jf. E.G.2.1.5, kan ikke indgå i virksomheden. Fra praksis kan i denne forbindelse henvises til TfS 1990, 186 LSR, hvor en statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed var indgået under virksomhedsordningen, ikke blev anset for berettiget til også at henføre 2 parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet vederlagsfrit til rådighed for forældre og svigerforældre. 

I SKM2010.96.LSR blev et udlån anset for at være uden forbindelse med den virksomhed, der var drevet i virksomhedsordningen. Tilgodehavendet kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen.  Der blev særligt henset til, at klageren ikke drev udlånsvirksomhed, at fordringen ikke udsprang af virksomhedens almindelige drift, og at der var tale om et meget usædvanligt udlånskoncept, hvor forrentningen blev sikret via spil hos bookmakers. Udlånet blev anset for ydet af klageren som privatperson, og var dermed en hævning i virksomhedsordningen, jf. VSL § 5.

Beregning af kapitalafkast, jf. E.G.2.8, E.G.2.9 og E.G.2.10, og rentekorrektion, jf. E.G.2.13, bevirker, at det som udgangspunkt er af mindre betydning, om finansielle aktiver og passiver, der ikke er nævnt i VSL § 1, stk. 2, indgår i virksomheden eller holdes udenfor. Derfor vil skattemyndighederne som udgangspunkt ikke have anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den skattepligtige har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er positiv eller 0, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er medtaget.

SKM2007.588.LSR vedrørte hvorvidt et privat realkreditlån kunne medtages i virksomhedsordningen. Prioritetsgælden godkendtes indskudt i virksomhedsordningen mod, at der skete en rentekorrektion jf. VSL § 11, stk. 1 og 3, uanset om provenuet ved optagelsen af prioritetsgælden i overvejende grad ansås for at være anvendt til private formål.

Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og den faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld. Hvis der er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- og kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig fordel af nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår under virksomhedsordningen. 

I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i virksomheden, kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som erhvervsmæssige eller private, med henblik på at afgøre, om de pågældende aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen. 

I SKM2010.110.SR fandt Skatterådet, at en valutaswap ikke kunne indgå i virksomhedsordningen. Det var oplyst, at valutaswappen hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld. Skatterådet fandt, at der ved vurderingen af, om en swap er et erhvervsmæssigt aktiv kan henses til praksis for, hvornår tab på en swap-kontrakt er omfattet af kursgevinstlovens § 32, stk. 1. Efter en konkret vurdering blev det derfor lagt til grund, at der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

SKM2007.573.SR vedrørte en "renteswapaftale", hvor der skulle optages lån i en valuta, og i den forbindelse betale en (lav) rente, samtidig med at der ville blive købt en anden valuta for et tilsvarende beløb, hvorfra en (højere) rente vil blive modtaget. Låneaftalen ansås ikke at være omfattet af VSL § 1, stk.1, 1.pkt. , og dermed ikke afskåret fra at indgå i virksomhedsordningen, idet den kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv. Se også SKM2009.152.SR.

Selv om beregning af kapitalafkast og rentekorrektion i et vist omfang er et værn mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette ikke ensbetydende med, at skattemyndighederne i omgåelsestilfælde er afskåret fra at tilsidesætte sådanne dispositioner. Dette følger af skattemyndighedernes generelle adgang til at efterprøve virksomhedernes regnskaber.

Anpartsreglerne er nærmere beskrevet i afsnit E.F.1.

Efter VSL § 1, stk. 1, 2. pkt., kan virksomhedsordningen ikke anvendes på indkomst, der er kapitalindkomst efter anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12. Se nedenfor om ophævelse af den tidligere gældende bestemmelse i PSL § 4, stk. 1, nr. 12). Dvs. at virksomhedsordningen ikke kan benyttes på:

  • indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter LL § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. LL § 8 K, stk. 2, omhandler plantning af træer bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift samt frugttræer og frugtbuske.
  • indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen på indkomst fra anden virksomhed end anpartsvirksomhed, kan således ikke anvende virksomhedsordningen på indkomsten fra anpartsvirksomheden. For virksomheder, der i løbet af et indkomstår bliver omfattet af anpartsreglerne, gælder, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes for det pågældende indkomstår, jf. VSL § 2, stk. 2.

I de tilfælde, hvor den skattepligtige kun har en sådan virksomhed, finder reglerne i VSL § 15 b anvendelse. Der henvises til E.G.2.15.1.7 om VSL § 15 b.

I de tilfælde, hvor den skattepligtige fortsætter med at anvende virksomhedsordningen på sin øvrige erhvervsmæssige virksomhed, anses virksomheden, som bliver omfattet af anpartsreglerne, for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

Hvis Skatterådet meddeler dispensation for reglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 12, således at indkomst fra virksomheden ikke er kapitalindkomst, vil den skattepligtige kunne anvende virksomhedsordningen, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Om dispensation for PSL § 4, stk. 1, nr. 12 se E.F.1.6.1. Virksomhedsordningen kan heller ikke anvendes på skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, når virksomheden er anskaffet før 12. maj 1989.

Ophævelse af den tidligere bestemmelse i PSL § 4, stk. 1, nr. 12Ved lov nr. 425 af 6. juni 2005 ophævedes den tidligere bestemmelse i PSL § 4, stk. 1, nr. 12. Den ophævede bestemmelse i PSL § 4, stk. 1, nr. 12 indebar, at virkomhedsordningen ikke kunne benyttes på indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. PSL § 4, stk. 1, nr. 13, blev herefter til PSL § 4, stk. 1, nr. 12. Loven indeholdt som en konsekvens heraf en ændring af VSL § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter virksomhedsordningen ikke kan anvendes, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12.

Lovændringerne har virkning for indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, jf. § 18, stk. 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

Indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed, som den skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, og som ville være omfattet af den ophævede PSL § 4, stk. 1, nr. 12, beskattes således fremover efter de almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Endvidere kan virksomhedsordningen fremover anvendes for sådanne virksomheder.

Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet en virksomhed, hvorfra indkomsten for indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår er omfattet af den dagældende PSL § 4, stk. 1, nr. 12, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår tilkendegive, at de almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende skal finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 4, i lov nr. 425 af 6. juni 2005. I så fald kan virksomhedsordningen anvendes for virksomheden.

Har en skattepligtig i indkomståret 2005 eller tidligere indkomstår erhvervet en virksomhed, hvorfra indkomsten i 2006 eller senere indkomstår bliver omfattet af PSL § 4, stk. 1, nr. 12, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen for det pågældende indkomstår tilkendegive, at de almindelige regler for selvstændigt erhvervsdrivende skal finde anvendelse for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 5, i lov nr. 425 af 6. juni 2005. I så fald kan virksomhedsordningen anvendes for virksomheden.

§ 18, stk. 6, i lov nr. 425 af 6. juni 2005 indeholder regler for virksomhed eller en del af en virksomhed erhvervet ved arv eller gave i indkomståret 2006 eller senere indkomstår.

Efter VSL § 1, stk. 1, 3. pkt., kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst

Når en virksomheds indkomst bliver konkursindkomst, bliver tidligere indbetalt virksomhedsskat endelig, jf. VSL § 15 b, stk. 2, som er behandlet i E.G.2.15.1.8. I så fald medregnes eventuelt opsparet overskud ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst, således som det ellers er tilfældet ved ophør med at anvende virksomhedsordningen, jf. VSL § 15 b, stk. 1, som er behandlet i E.G.2.15.1.7

Hvis en skattepligtig erklæres konkurs, får det ikke nogen betydning for en eventuel ægtefælles muligheder for at anvende virksomhedsordningen på selvstændig virksomhed, som den pågældende ejer og driver. 

For så vidt angår de almindelige regler ved konkurs m.v. kan henvises til E.L.1.

Efter VSL § 1, stk. 2, kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven (ABL), uforrentede indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver f.eks. som vekselerer. Afkastet af sådanne aktiver kan heller ikke indgå i virksomhedsordningen.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 er VSL § 1, stk. 2, ændret, hvorefter forrentede indeksobligationer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere kan indgå i virksomhedsordningen. Indeksobligationer erhvervet før 27. januar 2010 kan ikke indgå i virksomhedsordningen medmindre den skattepligtige driver næring med indeksobligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Uforrentede indeksobligationer og uforrentede obligationer kan derimod ikke indgå i virksomhedsordningen. Uforrentede indeksobligationer og uforrentede obligationer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere kan dog indgå i virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige driver næring med obligationerne, eller de beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Uforrentede obligationer erhvervet før 27. januar 2010 kan indgå i virksomhedsordningen, hvis den skattepligtige driver næring med obligationerne.

I SKM2007.203.SR fandt Skatterådet, at en aktielejlighed ikke kunne indgå under virksomhedsskatteordningen, idet aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver, eller der er tale om aktier udstedt af visse investeringsselskaber.

Ifølge ABL § 1, stk. 2, finder reglerne i aktieavancebeskatningsloven tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer. I SKM2007.351.SR ansås en "working interest" (retten til en løbende nettoandel af indtjeningen fra et olie- og gasfelt i USA) ikke for et "lignende værdipapir", da der ikke var tale om en omsættelig ejerandel i et selskab. Bestemmelsen i VSL § 1, stk. 2, var således ikke til hinder for, at en sådan rettighed kunne indgå i virksomhedsordningen.

I virksomhedsordningen kan dog indgå konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Med virkning fra og med indkomståret 2005 kan indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19 (tidligere ABL § 2 a, stk. 7), endvidere indgå i virksomhedsordningen, jf. lov nr. 407 af 1. juni 2005.

Hvis en skattepligtig investerer midler fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, anses et beløb svarende til værdipapirernes værdi for overført til den skattepligtige efter den almindelige hæverækkefølge i VSL § 5, jf. SKM2006.405.LSR hvor anmodning om omgørelse i forbindelse med køb af aktier i virksomhedsordningen ikke blev imødekommet. Se dog SKM2006.404.LSR hvor en skatteyder der anvendte virksomhedsordningen, placerede overskudslikviditet i investeringsbeviser. Landsskatteretten tillod omgørelse, således at midlerne blev anbragt i obligationer i stedet, og dermed kunne indgå i virksomhedsordningen. Se også SKM2001.289.LR, hvor Ligningsrådet meddelte tilladelse til at omgøre en sådan disposition. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager værdipapirerne som vederlag. Der gælder dog specielle regler for tilfælde, hvor den skattepligtige modtager aktier som vederlag i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse efter VSL § 16 a, jf. E.G.2.15.2.2.

En skatteyder, som anvendte virksomhedsordningen, agtede at afhænde sin virksomhed, på vilkår af at købesummen blev berigtiget i form af en opsat livsbetinget ydelse, som skulle udbetales så længe skatteyderen eller hans hustru var i live. Landsskatteretten fandt, at

  • værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000
  • den løbende ydelse indgik under virksomhedsordningen
  • kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen
  • kapitalværdien betragtedes ikke som et finansielt aktiv

jf. SKM2004.480.LSR (tidligere SKM2003.419.LR) og afsnit E.I.2.4.

I SKM2006.307.SR blev Skatterådet spurgt, om alle former for strukturerede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet svarede, at obligationer der er omfattet af KGL § 29 stk. 3, 1. pkt. er omfattet af definitionen indeksobligationer, og kan derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsskatteordningen. Hvis obligationen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. eller 3. pkt., kan obligationen ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, medmindre den også bliver reguleret efter et andet grundlag omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt., eller den reguleres efter et valuta og prisindeks, der ikke vedrører samme område, jf. § 29, stk. 3, 4. pkt. I SKM2009.34.SR bekræftede Skatterådet, at investering i obligationer, hvor indfrielseskursen delvis blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationerne kunne derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2. 

Skatterådet fandt i SKM2009.640.SR og SKM2009.746.SR at obligationer, hvis afkast var afhængigt af blandt andet kursudviklingen på fire aktier, var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., og derfor kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.

I SKM2008.449.SR fandt Skatterådet, at et struktureret indlån var omfattet af reglerne i KGL § 29, stk. 3, og at de derfor kunne indgå i virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 2.

I SKM2005.239.LR fandt Ligningsrådet, at begrebet indeksobligation dækker over flere obligationer end dem, der er nævnt i KGL § 38, stk. 3, og at begrebet indeksobligation i VSL § 1, stk. 2 ikke kan fortolkes således, at begrebet i denne bestemmelse alene omfatter indeksobligationer, som nævnes i KGL § 38, stk. 3. 

Konvertible obligationer Konvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, sålænge de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier, kan aktierne ikke indgå i virksomheden, og et beløb svarende til aktiernes værdi anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

AndelsbeviserEfter Skatteministeriets opfattelse har den skattepligtige valgfrihed med hensyn til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomhedsordningen, således at den skattepligtige kan vælge f.eks. at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den skattepligtige kan vælge at placere andele erhvervet i et indkomstår i virksomhedsordningen, mens andele erhvervet i et andet indkomstår holdes uden for virksomhedsordningen.

Andelsbeviser er finansielle aktiver, hvilket indebærer, at flytning af andelsbeviser mellem den skattepligtiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. VSL § 2, stk. 5, som er beskrevet i E.G.2.2.1

Andelsbeviser kan således ikke sidestilles med kontante beløb, der efter VSL § 4 a kan indskydes på mellemregningskontoen, jf. definitionen af mellemregningskontoen i E.G.1.2.2.1. Reglerne om mellemregningskontoen er beskrevet nærmere i E.G.2.5

Fortjeneste/tab ved afhændelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud, jf. E.G.2.7.1 og E.G.2.15

Skatterådet bekræftede i SKM2009.122.SR, at et andelsbevis omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, kunne indgå i virksomhedsordningen. Indskuddet i andelsforeningen kunne derfor foretages med midler opsparet i virksomhedsordningen.

Efter en overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 kan andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af ABL § 2 b som affattet i lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, fortsat indgå i virksomhedsordningen. 

Baggrunden for overgangsbestemmelsen er, at andele omfattet af bestemmelsen i ABL § 2 b som affattet før ikrafttræden af reglerne i lov nr. 374 af 18. maj 1994 kunne indgå i virksomhedsordningen. Der var dels tale om andele i andelsselskaber, dels om andele m.v. i selskaber, der inden for de seneste 10 år havde været andelsselskaber. 

Uden den nævnte overgangsbestemmelse ville kun andele i andelsselskaber omfattet af reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, kunne indgå i virksomhedsordningen. Dette ville indebære, at andele m.v. i selskaber, der befinder sig i ovennævnte 10-årsperiode ikke ville kunne indgå i virksomhedsordningen. For at undgå dette blev der i den nævnte overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 fastsat regler, der sikrer, at andelene kan indgå indtil udløbet af den nævnte 10-årsregel.

GarantbeviserGarantbeviser i en sparekasse kan indgå i virksomhedsordningen, jf. SKM2004.146.LR. Der kan ikke ske kursstigninger eller kursfald på disse garantbeviser.

Et blandet benyttet aktiv er et aktiv, som benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål. 

Efter VSL § 1, stk. 3, 1. pkt., indgår blandet benyttede aktiver ikke i virksomhedsordningen. I VSL § 1, stk. 3, 2.- 6. pkt., er der dog fastsat særlige regler om behandlingen af visse blandet benyttede ejendomme, jf. E.G.2.1.6.1, og blandet benyttede biler, jf. E.G.2.1.6.3

Reglerne om blandet benyttede aktiver i forhold til virksomhedsordningen er beskrevet nærmere i det følgende.

Ifølge hovedreglen i VSL § 1, stk. 3, 1. pkt., indgår blandet benyttede bygninger som udgangspunkt ikke i virksomhedsordningen.

Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige og den øvrige ejendom.

Byretten har i SKM2009.471.BR taget stilling til, om en blandet benyttet ejendom kunne indgå i virksomhedsordningen. Ejendommen var vurderet som en ren erhvervsejendom. Byretten lagde til grund, at familien faktisk havde benyttet ejendommen til såvel privat som erhvervsmæssig anvendelse. Da der ikke var foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjente til bolig for den skattepligtige og den øvrige ejendom, kunne ejendommen hverken helt eller delvist indgå i virksomhedsordningen.

Ejendomme, som nævnt i EVSL § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejeren, jf. VSL § 1, stk. 3, 3. pkt. 

Fast ejendom med vurderingsfordeling efter VURDL § 33 - § 1, stk. 3, 2. pkt.Efter VSL § 1, stk. 3, 2. pkt., indgår den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom i virksomheden, når der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.

Det er således kun udgifterne vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen, der kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Ved vedligeholdelse af hele ejendommen skal udgifterne således fordeles på den del, der vedrører virksomheden, og den del, der vedrører privatboligen.

Efter VURDL § 33, stk. 4, foretages en særskilt vurdering af stuehuse i bl.a. landbrugsejendomme. Efter VURDL § 33, stk. 5, foretages endvidere en vurderingsfordeling for ejendomme, som indeholder 1 eller 2 selvstændige lejligheder, og som både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang.

Ejendommen anses for erhvervsmæssigt anvendt i væsentligt omfang, når den erhvervsmæssige anvendelse udgør mindst 25 pct.

En- og tofamilieshuse, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, kan således ikke indgå i virksomheden, når den erhvervsmæssige anvendelse er under 25 pct. Efter EVSL § 11, stk. 2, kan ejeren nedsætte ejendomsværdiskatten, med den til den erhvervsmæssige del svarende andel af den samlede ejendomsværdiskat. Endelig foretages der for skovbrugsejendomme en vurderingfordeling mellem den del af ejendommen, der anvendes som bolig for ejeren og den øvrige ejendom, jf. VURDL § 33, stk. 7.

Der kan ikke foretages ejerboligfordeling efter VURDL § 33 af udenlandske ejendomme, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt. Den erhvervsmæssige del af ejendomme beliggende i udlandet kan dog indgå i virksomhedsordningen, hvis der kunnet være foretaget ejerboligfordeling, såfremt ejendommen havde været beliggende i Danmark. Dette fremgår af SKM2009.156.SR.

Udlejningsejendomme, herunder fritidshuse, sommerhuse, er-
hvervsejerlejligheder og bortforpagtning

Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Udlejning af en andel af et enfamiliehus anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om den udlejes til en fremmed eller til en medejer, jf. TfS 1987, 107 DEP. Se TfS 1998, 90 LSR vedrørende en lejlighed ejet i sameje af en fader og dennes datter. Landsskatteretten godkendte lejeindtægten, under henvisning til TfS 1997, 613 VLD. Ifølge TfS 2000, 743 skal udlejningsværdien beregnes som en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi.

Se TfS 1999, 704 og TfS 1999, 705, som indeholder skatteministerens svar på en række spørgsmål vedrørende forældres udlejning af ejerlejligheder til deres børn.

Der foreligger ikke selvstændig erhvervsvirksomhed ved udlejning af en- og tofamileshuse og udlejning af fritidshus, når ejeren også selv har mulighed for at benytte ejendommen til beboelse jf. TfS 1996, 712 ØLD og TfS 1992, 223 LSR. Dette gælder også, når ejeren ikke kan godtgøre, at ejendommen udelukkende har været erhvervsmæssigt anvendt, idet udlejningsaftalerne gav ejeren mulighed for at benytte ejendommene i et omfang, der gik ud over, hvad der var nødvendigt til opfyldelse af ejerens forpligtelse til at vedligeholde disse, jf. TfS 2000, 235 VLD, og når ejeren ikke har været afskåret fra at benytte ejendommen privat jf. SKM2002.229.HR. Se også SKM2005.23.VLR.

Byretten fandt i SKM2009.48. BR, at tre ejerlejligheder i et feriecenter samt deltagelse i det interessentskab, der forestod driften af fællesfaciliteterne i feriecentret, ikke kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed. Byretten lagde vægt på, at ejeren ikke effektivt havde fraskrevet sig rådigheden over lejlighederne til privat benyttelse. Den omstændighed, at der i lokalplanen for området var forbud mod at anvende ferieboligerne til privat brug, kunne efter rettens opfattelse ikke sidestilles med en effektiv rådighedsberøvelse. Heller ikke ejerforeningens vedtægter, der pålagde ejerne at stille lejlighederne til rådighed for udlejning i feriecentret, kunne sidestilles med effektiv rådighedsberøvelse allerede fordi, skatteyderen selv havde forestået udlejningen. Den omstændighed, at skattemyndighederne anså udlejningsvirksomheden for momspligtig, kunne heller ikke føre til, at udlejningsvirksomheden i skattemæssig henseende kunne anses for erhvervsmæssig.

I SKM2007.446.SR. fandt Skatterådet, at en hotelejerlejlighed ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, idet ejendommen ikke var omfattet af undtagelserne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., og idet spørgeren havde rådighed over hotelejerlejligheden i en del af året. Se også SKM2009.711.SR hvor Skatterådet fandt, at en andel af hotellejlighed kunne indgå i virksomhedsordningen, da ejeren havde fraskrevet sig enhver mulighed for at benytte lejligheden privat.

Virksomhedsordningen kan dog anvendes i et overgangsår, hvor en- og tofamilieshuse i årets løb overgår fra privat benyttelse til ren udlejning jf. TfS 1996, 298 ØLD og TfS 1996, 306 DEP, se E.G.2.2.2.3, hvor baggrunden herfor er beskrevet nærmere.

I TfS 1997, 365 ØLD vedrørende udlejning af sommerhus udtalte Østre Landsret, at den skattepligtige havde haft mulighed for at benytte sommerhuset på tidspunkter, hvor det ikke var udlejet til anden side. Det var herefter uden betydning, om det på baggrund af en tro- og loveerklæring og de i sagen afgivne forklaringer kunne lægges til grund, at sommerhuset ikke blev benyttet privat. Udlejningen af sommerhuset kunne herefter ikke anses som en selvstændig erhvervsvirksomhed omfattet af virksomhedsskatteloven.

TfS 1997, 768 LSR vedrørte et ægtepar, som ejede 4 sommerhuse og anvendte 2 af disse til udlejning. Uanset, at de ikke formelt i kontrakterne med et udlejningsbureau havde fraskrevet sig retten til at benytte sommerhusene, kunne det særligt under henvisning til benyttelse af de 2 andre sommerhuse lægges til grund, at ægteparret ikke havde benyttet de 2 sommerhuse privat. Endvidere henså Landsskatteretten til de foreliggende udlejningsbestræbelser via formidlingsaftaler og de indvundne indtægter. De 2 af sommerhusene kunne herefter anses for udlejningsejendomme.

I SKM2008.690.SR bekræftede Skatterådet, at en skatteyder kunne anvende virksomhedsordningen i forbindelse med udlejning af en fast ejendom beliggende i USA, forudsat at aftalen med udlejningsbureauet helt afskar ham fra at anvende ejendommen privat.
Det afskar ikke skatteyder fra at benytte virksomhedsordningen, at han boede i ejendommen i forbindelse med udførelse af tilsyns- og vedligeholdelsesarbejde, forudsat at hans ophold ikke strakte sig over en periode, der var længere, end hvad arbejdets udførelse nødvendiggjorde.
Benyttelse af ejendommen i forbindelse med ferie ville udelukke anvendelse af virksomhedsordningen, selv om skatteyder betalte udlejningsbureauet for opholdet på linie med "fremmede lejere".

I SKM2008.463.SR fandt Skatterådet, at spørger skulle anses for fortsat at drive erhvervsmæssig virksomhed, når han efter salget af jorden fra sit landbrug, fortsatte med udlejning af 5 hotelejerlejligheder. Spørger kunne dermed uden ophør anvende virksomhedsordningen, såfremt fristen i VSL § 15, stk. 2, blev overholdt. Dette gjaldt også, selvom spørger i stedet for at udleje hotelejerlejlighederne gennem et udlejningsbureau, udlejede lejlighederne til et hotel, forudsat at spørger indgik aftale med hotellet om, at han var helt afskåret fra at benytte lejlighederne privat.

Anerkender told- og skatteforvaltningen udlejning af sommerhus som erhvervsmæssig udlejning uden, at der er fremlagt en udlejningstilladelse fra miljømyndighederne, skal forvaltningen indberette det til By- og Landskabsstyrelsen. Se nærmere herom i SKM2009.69.skat. I øvrigt henvises til DJV Processuelle Regler for SKATs opgaver, afsnit A.A.6.1.2.4.3, om videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder.

En udlejningsejendom med 3 lejligheder eller mere indgår fuldt ud i virksomheden, selv om den skattepligtige bor i en af lejlighederne. Værdien for den lejlighed, som ejeren selv bor i, ansættes skønsmæssigt til det beløb, der kunne opnås ved at udleje lejligheden til andre. Beløbet lægges til virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige i hæverækkefølgen efter VSL § 5.

I SKM2005.134.TSS har Told- og Skattestyrelsen meddelt, at lejeværdien ved vederlagsfri udleje til medejer af stuehus til landbrugsejendom med bopælspligt passende kan sættes til et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af 250 pct. af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele boligen. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på den vederlagsfri udlejning, da udlejningen ikke kan anses for erhvervsmæssig. SKM2005.134.TSS omtales endvidere i LV Almindelig del, afsnit A.G.3.3. Der indrømmes fradrag for driftsudgifter, jf. SKM.2007.381.LSR og SKM2008.200.SKAT.

I SKM2006.719.SR svarede Skatterådet, at en af spørger anskaffet "hotelejerlejlighed" kunne anvendes til overnatning i København i forbindelse med spørgers øvrige erhvervsmæssige aktiviteter, uden at det afskar lejligheden fra at kunne indgå i virksomhedsordningen.

BortforpagtningBortforpagtning af fast ejendom, erhvervsvirksomhed eller landbrug, herunder bortforpagtning/udleje af en del af et landbrug, vil i almindelighed være selvstændig erhvervsvirksomhed.

Mindre udlejningsejendomme og visse boligfællesskaber for hvilke der betales ejendomsværdiskat efter EVSL § 4, nr. 6-8Efter VSL § 1, stk. 3, 3. pkt., indgår ejendomme, hvor der betales ejendomsværdiskat for mindre udlejningsejendomme (3-6 beboelseslejligheder) og visse boligfællesskaber efter EVSL § 4, nr. 6-8., i virksomheden med den del af ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Dette gælder også i relation til kapitalafkastordningen, jf. VSL § 22 a, stk. 6, som er omtalt i E.G.3.1.7.2.

For en nærmere beskrivelse af reglerne om ejendomsværdiskat, se LV Almindelig del afsnit A.G.

Kun den ejendomsværdi, der fastsættes for den del af ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere, indgår i virksomheden i relation til virksomhedsskatteloven. 

Ændret benyttelse,
ombygning, forbedring m.v.

 I virksomhedsordningen indgår også anskaffelsessummen for ombygning, forbedring m.v. af den erhvervsmæssige del af de blandet benyttede ejendomme, som er nævnt ovenfor.

Hvis der sker en ændring af ejendommens faktiske benyttelse, således at det areal, der tidligere har været anvendt erhvervsmæssigt, nu anvendes privat eller omvendt, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen efter VSL § 5, stk. 1, henholdsvis et indskud i virksomheden. Hævning henholdsvis indskud anses for foretaget på det faktiske tidspunkt for den ændrede benyttelse.

Ved afgørelsen af, om der er tale om en hævning eller et indskud, anvendes ejendomsværdien for den erhvervsmæssige andel ved den seneste vurdering forud for ændringen og ved den første ejendomsvurdering efter ændringen:

Ejendommens værdi x (erhvervsmæssig andel af vurderingen efter ændring - erhvervsmæssig andel af vurderingen før ændring) / samlet vurdering for hele ejendommen.

Ved en udvidelse af den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen anses værdien af den yderligere erhvervsmæssige benyttelse for indskudt i virksomheden. Ved beregningen af indskuddet efter ovenstående formel tages udgangspunkt i ejendommens handelsværdi på tidspunktet for den ændrede benyttelse.

Når den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen reduceres anses værdien af det areal, der overgår til privat benyttelse for en hævning i virksomhedsordningen. Ved beregningen af hævningen skal ejendommens værdi fastsættes efter principper i SKM 2009.381.SKAT om værdiansættelse af fast ejendom ved overførsel fra virksomheden til privatøkonomien.

Hævning og indskud ved ændret benyttelse kan belyses ved følgende eksempler:

Ejendommen indgår på indskudskontoen med 800.000 kr. Der er ikke foretaget ombygninger, forbedringer m.v.

Ejendommens handelsværdi udgør 1.500.000 kr. på tidspunktet for den ændrede benyttelse.

 
 

1.

2.

Erhvervsmæssig andel ved seneste ejendomsvurdering før ændringen

500.000 kr.

500.000  kr.

Erhvervsmæssig andel ved første ejendomsvurdering efter ændringen

525.000 kr.

450.000 kr.

 Ejendomsvurdering for hele ejendommen

1.000.000 kr.

 1.000.000 kr.

Indskud
1.500.000 x (525.000-500.000) / 1.000.000

 37.500 kr.

 
Hævning
800.000 x (450.000-500.000) / 1.000.000
 

40.000 kr.

Hvis der i forbindelse med den ændrede benyttelse er foretaget bygningsforbedringer eller lign., kan ejendomsvurderingen efter ændringerne korrigeres herfor ved ovenstående beregning.

 

Af VSL § 1, stk. 3, 1. pkt., jf. E.G.2.1.6, fremgår det, at indtægter og udgifter knyttet til blandet benyttede aktiver, herunder driftsmidler, som hovedregel ikke indgår i virksomhedsordningen. 

Indtægter og udgifter vedrørende den erhvervsmæssige del ved anvendelsen af blandet benyttede driftsmidler medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne i personskatteloven. Det betyder, at indkomsten er personlig indkomst efter PSL § 3, stk. 1, og at erhvervsmæssige driftsomkostninger, herunder skattemæssige afskrivninger, kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter PSL § 3, stk. 2. 

I virksomhedsskatteloven er der fastsat særlige regler om behandlingen af blandet benyttede biler. Disse regler er beskrevet i det følgende punkt.

Med hensyn til biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan en skattepligtig, der anvender virksomhedsordningen, efter VSL § 1, stk. 3, 5. pkt., vælge enten at lade bilerne indgå fuldt ud i virksomheden eller at holde dem helt uden for virksomheden.

Nedenstående oversigt viser, hvorledes blandet benyttede biler behandles skattemæssigt, når de indgår henholdsvis ikke indgår i virksomhedsordningen. Reglerne er beskrevet nærmere i forlængelse af oversigten.

Oversigt over reglerne om blandet benyttede biler

Bilen indgår i virksomhedenBilen holdes udenfor virksomhedenBilen holdes udenfor virksomheden
Den skattepligtige beskattes af den private kørsel i virksomhedens bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4.Virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel.Virksomheden godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.
A) Samtlige omkostninger, inkl. fulde afskrivninger fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskudA) Den del af de samlede driftsomkostninger, inkl. afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede kørsel, fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud.A) Et beløb svarende til værdien af den erhvervsmæssige kørsel opgjort efter Skatterådets satser for kørsel i egen bil fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud.
B) Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed opgjort efter reglerne i LL § 16, stk. 4, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud.B) Beløbene refunderes den skattepligtige. Beløbene overføres til den skattepligtige på linje med andre udlæg, som den skattepligtige måtte foretage for virksomheden.B) Beløbet overføres skattefrit til den skattepligtige.
C) Beløbet anses for overført fra virksomheden til den skattepligtige.

C) Beløbene medregnes ved opgørelse af den skattepligtiges personlige indkomst.

D) Beløbene i A fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst.

 

Bilen indgår i virksomhedenEfter VSL § 1, stk. 3, 6. pkt., finder LL § 16 om fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af goder, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver, tilsvarende anvendelse i forhold til virksomhedsordningen.

Værdiansættelsen skal således som udgangspunkt foretages efter LL § 16, stk. 4, om værdien af fri bil til rådighed.

Ligningsrådet har den 15. august 2000, vedtaget en anvisning for beskatning af bilforhandlere, herunder brugtvognsforhandlere, der privat anvender biler, der indgår i virksomhedens varelager. Denne anvisning er refereret i TfS 2000, 702 og indarbejdet i SKAT-meddelelse SKM2005.516.SKAT. Det fremgår af anvisningen, at selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og benytter varelagerbiler til privat kørsel, fortsat skal beskattes efter LL § 16, jf. VSL § 1, stk. 3, 6. pkt.

I SKM2006.17.VLR blev en bilforhandler, der anvendte virksomhedsordningen, beskattet af privat benyttelse af virksomhedens varelagerbiler, uanset at han allerede blev beskattet af en anden blandet benyttet bil, der ikke indgik i varelageret.

I en sag om beskatning af værdi af fri bil udtalte Vestre Landsret, at sagsøgeren - som anvendte virksomhedskatteordningen - var ejer af den pågældende bil, og således havde rådighed over den, og han havde efter sin forklaring dagligt kørt i bilen, der blev parkeret på hans adresse, som var sammenfaldende med firmaets adresse. Landsretten fandt, at sagsøgeren, som ikke havde ført et kørselsregnskab, ikke heroverfor havde sandsynliggjort, at han ikke havde anvendt bilen til privat kørsel. Det var herved uden betydning, at han havde rådighed over en privat bil, og at der var foretaget fradrag for momsen i forbindelse med købet af firmabilen, jf. SKM2004.507.VLR. Se også SKM2005.19.VLRSKM2005.152.VLR, SKM2005.204.ØLR og SKM2006.385.VLR.

I SKM2004.334.VLR var en varebil indskudt i virksomhedsordningen. Landsretten lagde til grund, at varebilen ikke var set på privatadressen, og at husstanden havde alternative kørselsmuligheder, der kunne dække familiens kørselsbehov, samt at der ikke var et misforhold mellem det kørte antal kilometer og det forretningsmæssige kørselsbehov. Under disse omstændigheder fandt retten, at skattemyndighederne havde bevisbyrden for, at varebilen var anvendt privat. Imidlertid var et sådant bevis ikke ført, og der var således ikke grundlag for, at beskatte skatteyderen af værdien af fri bil.

TfS 1999, 386 LSR omhandler en skatteyder, der sammen med sin svigerfar drev landbrugsvirksomhed i interessentskabsform og havde anvendt virksomhedsordningen. Skatteyderen og svigerfaderen beboede hver sin ejendom og havde hver sin husstand. Interessentskabet havde anskaffet en personbil, som havde stået til rådighed for begge interessenters husstande i det omhandlede indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der ikke i LL § 16, stk. 4, var hjemmel til at foretage en forholdsmæssig beskatning af rådigheden over bilen, når den havde stået til rådighed for mere end en person i rådighedsperioden. Begge skatteydere skulle derfor efter VSL § 1, stk. 3, beskattes af rådigheden af fri bil efter reglerne i LL § 16, stk. 4.

Værdiansættelsen af den private kørsel foretages dog for særlige køretøjer efter LL § 16, stk. 3, dvs. til markedsværdien. Der henvises i denne forbindelse til TfS 1999, 495 LSR, hvor en varevogn, der var medtaget i virksomhedsordningen, blev anset for at være specielt indrettet og dermed for at være et specialkøretøj. Værdien af den private kørsel skulle herefter opgøres efter LL § 16, stk. 3. Efter denne bestemmelse kunne værdien af den private kørsel (kørsel mellem hjem og arbejdsplads) ansættes til 0 kr. Se også SKM2005.307.VLR.

Der henvises til den nærmere beskrivelse af reglerne om værdiansættelse af den private benyttelse af biler, som stilles til rådighed af en arbejdsgiver i LV Almindelig del, afsnit A.B.1.9.2.

Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomhedsordningen, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der er fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter. Afskrivninger foretages efter AL §§ 11-13 om blandet benyttede driftsmidler. Dog skal der ikke ske fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen kan fradrages i virksomhedens indkomst. Der henvises i denne forbindelse til TfS 1997, 788 LSR. Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.

Det fulde fradrag for afskrivninger og driftsomkostninger - herunder for omkostningerne ved den private benyttelse - modsvares således af en forøgelse af virksomhedens indkomst. Den forøgede virksomhedsindkomst fordeles efter de almindelige regler om fordeling af virksomhedens overskud, dvs. som en overførsel som kapitalafkast og/eller som personlig indkomst, overførsel til medarbejdende ægtefælle, opsparing i virksomheden og/eller modregnes eventuelt i et virksomhedsunderskud.

Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed anses samtidig for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen efter VSL § 5, jf. E.G.2.6, medmindre det bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere herom i E.G.2.5.3.

For blandet benyttede biler, der indgår i virksomhedsordningen, finder LL § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den skattepligtige er afskåret fra at foretage befordringsfradrag efter LL § 9 C. Befordringsfradrag kan dog foretages, hvis der til den personlige indkomst medregnes en værdi svarende til befordringsfradraget for den pågældende strækning. Dette følger af VSL § 1, stk. 3, 7. pkt. Indgår en bil i virksomhedsordningen, og anvendes bilen samtidig til kørsel for en arbejdsgiver, vil udbetalte kørselsgodtgørelser fra arbejdsgiveren være skattepligtige, jf. ligeledes TfS 1998, 142 LSR.

SKM2003.344.LSR: En indehaver af en virksomhed, der var omfattet af virksomhedsskatteordningen, havde leaset en varebil, der var erhvervsmæssig anvendt i virksomheden. Beskatning af indehaverens private kørsel i bilen skulle ske på samme måde, som hvis bilen var stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

SKM2004.177.VLR: En skatteyder blev beskattet af værdi af privat benyttelse af en bil på gule plader indskudt i virksomhedsordningen. Landsretten fandt det i den forbindelse uden betydning, at momsen ved købet af bilen var afløftet.

Se SKM2005.438.LSR vedrørende biler på gule plader, når der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, jf. reglerne i LL § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt.

Bilen holdes uden for virksomhedenHvis bilen holdes uden for virksomheden, kan den skattepligtige vælge enten

  • at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort ved, at virksomheden betaler en beregnet »leje«, svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger (dvs. den erhvervsmæssige del af driftsudgifter og afskrivninger), eller
  • at få den erhvervsmæssige kørsel godtgjort af virksomheden med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, jf. oversigten ovenfor.

I begge tilfælde fratrækkes godtgørelsen i virksomhedens indkomst.

Godtgørelse efter regnskabHvis virksomheden godtgør de faktiske erhvervsmæssige udgifter, fradrages godtgørelsen i virksomhedens regnskab. Godtgørelsen hæves uden om hæverækkefølgen i VSL § 5 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige personlig indkomst. Hvis reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a anvendes, kan godtgørelsen bogføres på denne. Udgifterne til den erhvervsmæssige drift fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst.

De erhvervsmæssige udgifter opgøres efter regnskab - eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel. De med kørslen forbundne udgifter må kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på tilfredsstillende måde. Afskrivning på bilen (efter AL § 11 om blandet benyttede driftsmidler) henregnes til de samlede driftsudgifter.

Godtgørelse efter Skatterådets satserHvis Skatterådets satser anvendes, beskattes overførslen til den skattepligtige ikke, og den skattepligtige kan ikke fradrage biludgifterne.

De nærmere regler om godtgørelse af lønmodtageres erhvervsmæssige befordringsudgifter er omtalt i LV Almindelig del, afsnit A.F.3.3.

PrincipskifteMed hensyn til reglerne for valg af opgørelsesprincip er der efter gældende praksis taget stilling til dette af Ligningsrådet. Herefter kan den skattepligtige kun skifte opgørelsesprincip én gang vedrørende den samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. Overførsel af bil til/fra virksomheden anses dog ikke for principskifte.

En bil føres ind eller ud af virksomheds-
ordningen
En bil, der føres ind i virksomhedsordningen, skal indskydes efter reglerne i VSL § 3, jf. E.G.2.4.

En bil, der føres ud af virksomhedsordningen, skal overføres i hæverækkefølgen efter reglerne i VSL § 5, stk. 1, jf. E.G.2.6, medmindre værdien bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere herom i E.G.2.5.3.

En blandet benyttet bils overgang til udelukkende privat anvendelse sidestilles med salg af bilen, jf. AL § 4. Overgangen til udelukkende privat anvendelse kan dermed udløse beskatning af fortjeneste, og overførslen af bilen fra virksomhedsordningen til privatøkonomien i forbindelse med overgangen til udelukkende privat anvendelse skal ske til handelsværdien.

Biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller senere, og som overføres fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005 eller senere indkomstår, skal anses for at være solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen, jf. AL § 4, stk. 2. Det betyder, at der skal ske beskatning af avance vedrørende en blandet benyttet bil, når bilen udtages af virksomhedsordningen. Det fremgår af lov nr. 1376 af 20. december 2004 (om justeringer af erhvervsbeskatningen), og lov nr. 308 af 19. april 2006.

Indførelse eller udførelse af en blandet benyttet bil kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et indkomstår, bortset fra i købs- og salgstilfælde.

Eksempler vedrørende blandet benyttede biler I det følgende vises eksempler på mulighederne for skatteopgørelse for biler, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt.

Økonomiske forudsætninger for de følgende eksempler vedrørende blandet benyttede biler

Bilregnskab:

kr. 

1. Reparation og vedligeholdelse, inkl. dæk

13.800

2. Forsikring

10.500

3. Benzin

14.800

4. Vægtafgift

 3.000

5. Diverse

 2.800

6. I alt driftsomkostninger

44.900

7. Skattemæssige afskrivninger 25 pct. af 240.000 kr.

60.000

8. I alt driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger

 104.900

9. Renteudgifter til billån

12.000

10. Virksomhedens resultat eksklusive bilomkostninger

 500.000

11. Bilens nyværdi

 240.000

12. Erhvervsmæssig kørsel, kilometer

 20.000

13. Privat kørsel, kilometer

10.000

Det er forudsat, at kapitalafkastet udgør 50.000 kr. Bilen forudsættes fuldt belånt. Det betyder, at kapitalafkastet er det samme, uanset om bilen og billånet indgår i virksomheden eller ej.

Endvidere er det forudsat, at der er tale om en bil i første forbrugsår, og at bilen er købt i januar måned. I det følgende eksempel 1 vedrørende en bil, der indgår i virksomheden, er den skattepligtige værdi således opgjort på grundlag af bilens nyvognspris, jf. ovenfor.

Det er endelig forudsat, at den skattepligtige hæver hele årets overskud, men at der ikke foretages hævning af opsparet overskud.

Eksempel 1Bilen indgår i virksomheden (Værdien af fri bil til rådighed efter LL § 16, stk. 4)

Virksomhedens resultat:

kr.

1. Virksomhedens overskud før udgifter til drift af bil m.v.

  500.000

2. Drift af bil (jf. de økonomiske forudsætninger, pkt. 6)

- 44.900

3. Skattemæssig afskrivning af bil (jf. økonomiske forudsætninger, pkt. 7)

- 60.000

4. Renteudgifter på billån (jf. økonomiske forudsætninger, pkt. 9)

- 12.000

5. Virksomhedens overskud efter udgifter til bil m.v.

383.100

6. Skattepligtig værdi af fri bil (25 pct. af 240.000 kr. jf. økonomiske forudsætninger pkt. 11)

60.000

7. Årets overskud (5 + 6)

443.100

Årets overførsler fra virksomheden til den skattepligtige:

 

8. Kapitalafkast

50.000 

9. Resterende overskud (7-8)

393.100

Kapitalindkomst: 
10. Kapitalafkast (8)

50.000

11. I alt kapitalindkomst (10)

50.000

Personlig indkomst før AM-bidrag:

 

12. Overført resterende overskud (9)

393.100

13. I alt personlig indkomst

393.100

Eksempel 2Den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, men bilen holdes uden for virksomheden (virksomheden betaler en beregnet leje svarende til de faktiske driftsudgifter og afskrivninger)

Virksomhedens resultat:

kr.

1. Virksomhedens overskud før biludgifter

 500.000

2. Leje af bil: 2/3 af 104.900 kr. (erhvervsmæssig andel: 20.000 km/ 30.000 km = 2/3), jf. de økonomiske forudsætninger, pkt. 8, 12 og 13

- 69.933

3. Årets overskud

430.067

Årets overførsler fra virksomheden til den skattepligtige:

kr.

4. Refusion: Leje af bil (2)

69.933

5. Kapitalafkast f.eks.

50.000

6. Resterende overskud (3-5)

380.067

Den skattepligtiges indkomst er herefter:

Kapitalindkomst:

kr.

7. Kapitalafkast (5)

50.000

8. Renteudgifter på billån (jf. økonomiske forudsætninger, pkt. 9)

12.000

9. I alt kapitalindkomst

38.000

Personlig indkomst før AM-bidrag:

kr.

10. Overført resterende overskud (6)

380.067

11. Leje af bil (4)

69.933

12. Udgift til erhvervsmæssig drift af bil (2/3 af 44.900, jf. økonomiske forudsætninger, pkt. 6)

29.933

13. Afskrivning af bil (2/3 af 60.000, jf. økonomiske forudsætninger, pkt. 7)

40.000

14. ialt personlig indkomst

380.067

Eksempel 3Den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, men bilen holdes uden for virksomheden. Den erhvervsmæssige kørsel godtgøres af virksomheden med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Kilometer-satser for 2010, jf. bekendtgørelse nr. 1088 af 10. november 2009: 3,56 kr. pr. km. for de første 20.000 km. og 1,90 kr. pr. km. udover 20.000 km. (for 2009 er satserne 3,56 kr. pr. km./1,90 kr. pr. km., jf. bekendtgørelse nr. 1428 af 18. november 2008).

Virksomhedens resultat:

kr.

1. Virksomhedens overskud før biludgifter

500.000

2. Erhvervsmæssig kørsel 20.000 km efter Skatterådets satser  (3,56 x 20.000)

-71.200

3. Årets overskud

428.800

Årets overførsler fra virksomheden til den skattepligtige

kr.

4. Refusion (2)

71.200

5. Kapitalafkast, f.eks.

50.000

6. Resterende overskud (3 - 5)

378.800

Den skattepligtiges indkomster er herefter:

kr.

Kapitalindkomst:

 

7. Kapitalafkast (5)

50.000

8. Renteudgift på billån (jf.  økonomiske forudsætninger, pkt. 9)

-12.000

9. I alt kapitalindkomst

38.000

Personlig indkomst før AM-bidrag:

kr.

10. Overført resterende overskud (6)

378.800

11. I alt personlig indkomst

378.800

Salg af en blandet benyttet bil Hvis den skattepligtige i hele ejerperioden har ladet en blandet benyttet bil indgå i virksomheden, skal avancen ved salg af bilen opgøres efter reglerne i AL § 12. Hele avancen eller tabet skal i så fald alene påvirke virksomhedens indkomst, jf. således TfS 1997, 788 LSR. 

Biler, der er anskaffet den 7. oktober 2004 eller senere, og som overføres fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005 eller senere indkomstår, skal anses for at være solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor bilen tages ud af virksomhedsordningen, jf. AL § 4, stk. 2. Det betyder, at der skal ske beskatning af avance vedrørende en blandet benyttet bil, når bilen udtages af virksomhedsordningen. Det fremgår af lov nr. 1376 af 20. december 2004 (om justeringer af erhvervsbeskatningen) og lov nr. 308 af 19. april 2006.

EksempelBilen har indgået i virksomheden i hele ejerperioden.

Bilen er anskaffet i år 1 for 200.000 kr. I år 3 sælges bilen for 140.000 kr. Bilen har i hele ejerperioden indgået i virksomheden. Dermed er fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel uden betydning.

Der er foretaget følgende afskrivninger:

År 1:

 

 

Afskrivningsgrundlag

200.000 kr.

 
Afskrivningsprocent

25 pct.

 
Afskrivning (25 pct. af 200.000) 

50.000 kr.

År 2:  
Afskrivningsgrundlag 150.000 kr. 
Afskrivningsprocent

25 pct.

 
Afskrivning (25 pct. af 150.000) 

37.500 kr.

Samlet afskrivning 

87.500 kr.

Nedskreven værdi ved salg (200.000 - 87.500) 

112.500 kr.

Fortjenesten opgøres således:  
Afståelsessum, år 3

140.000 kr.

 
Nedskreven værdi

112.500 kr

 
Fortjeneste 

27.500 kr.

Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden, foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel er blevet godtgjort med de faktiske omkostninger. Hvis den erhvervsmæssige kørsel udelukkende har været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages avanceopgørelsen efter AL § 12. Hvis den erhvervsmæssige kørsel dels har været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med Skatterådets satser, foretages avanceopgørelsen alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab. Avance eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til LV Almindelig Del A.F.3.4.2, hvor salg af blandet benyttede biler, som ikke indgår eller har indgået i virksomheden er beskrevet.

Hvis bilen i ejerperioden dels har indgået i virksomheden, dels har været holdt uden for virksomheden mod godtgørelse af den erhvervsmæssige kørsel med de faktiske driftsudgifter, sker en avanceopgørelse efter reglerne i AL § 12.

Hvis bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet, medregnes avance eller tab ved opgørelsen af den skattepligtiges personlige indkomst.

Hvis bilen indgår i virksomhedsordningen på salgstidspunktet, skal avance eller tab alene påvirke virksomhedens indkomst.

Eksempler - salg af blandet benyttede bilerFølgende forudsætninger er fælles for de nedenfor anførte 4 eksempler vedrørende salg af blandet benyttede biler:

  • Bilen er anskaffet den 1. februar år 1 for 200.000 kr.
  • I år 1 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel 10.000 km, erhvervsmæssig kørsel 20.000 km.
  • I år 2 fordeler kørslen sig således: Privat kørsel 12.000 km, erhvervsmæssig kørsel 18.000 km
  • Den 30. november år 3 sælges bilen for 140.000 kr.
  • Kørslen har i år 3 fordelt sig således: Privat kørsel 10.000 km, erhvervsmæssig kørsel 15.000 km.

 

Eksempel 1 Bilen har først indgået i virksomheden og derefter været holdt udenfor mod godtgørelse efter regnskab. Bilen er anskaffet efter den 7. oktober 2004,og overføres fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005 eller senere indkomstår.

I år 1 indgår bilen i virksomheden.

I årene 2 og 3 holdes bilen udenfor, og der er foretaget fradrag efter regnskab. 

Der er foretaget følgende afskrivninger:

År 1:  
Afskrivningsgrundlag

  200.000 kr

 
Afskrivningsprocent

 25 pct.

 
Afskrivning (25 pct. af 200.000 kr.) 

 50.000 kr.

   
År 2:  
Bilen anses for solgt pr. 1/1 år 2 for handelsværdien, der udgør 180.000 kr.  
   
Nedskreven værdi:

150.000 kr.

 
Skattepligtig fortjeneste i år 2

180.000 kr.
-150.000 kr.


30.000 kr.

Købspris = afskrivningsgrundlag

180.000 kr.

 
   
Afskrivningsprocent

25 pct.

 
Beregnet afskrivning 25 pct. x 180.000 kr45.000 kr.  
   

Skattemæssig afskrivning 45.000 x 18.000 km. / 30.000 km.

 27.000 kr. 
   
Nedskrevet værdi 180.000 - 45.000 135.000 kr. 
  

 

Afståelsessum år 3140.000 kr.  
- Nedskrevet værdi 180.000 - 45.000135.000 kr. 

.

Bruttofortjeneste5.000 kr.  
   
 Skattepligtig fortjeneste i år 3:  
 5.000 kr. x 18.000/30.000 km.  3.000 kr. 

Eksempel 2 Bilen har først været holdt udenfor mod godtgørelse efter regnskab og derefter indgået i virksomheden (reglerne er uændret uanset anskaffelsestidspunkt).

Bilen holdes udenfor virksomheden i år 1, hvor der foretages fradrag efter regnskab.

I år 2 og 3 indgår bilen derimod i virksomheden.

Der er foretaget følgende afskrivninger

År 1:  
Afskrivningsgrundlag

  200.000 kr.

 
Afskrivningsprocent

25 pct.

 
Afskrivning (25 pct. af 200.000 kr.)

50.000 kr.

 

Erhvervsmæssig andel (50.000 x 20.000 / 30.000 km.) 

  33.333 kr.

År 2:

 

 
Nedskreven værdi:

   150.000 kr.

 
Afskrivningsprocent

25 pct.

 
Afskrivning (25 pct. af 150.000 kr.) 

37.500 kr.

I alt skattemæssige afskrivninger 

70.833 kr.

I alt beregnede afskrivninger

  87.500 kr.

Nedskreven værdi herefter (200.000-87.500)

 112.500 kr

Fortjenesten ved salg beregnes således:  
Erhvervsmæssig kørsel år 1 og 2:
20.000 + 30.000 km.

 50.000 km.

 
Kørsel i alt år 1 og 2:
30.000 + 30.000 km.

60.000 km.

 

 
Afståelsessum, år 3

     140.000 kr.

 
Nedskreven værdi

112.500 kr.

 
Bruttofortjeneste

27.500 kr.

 

Skattepligtig fortjeneste (27.500 kr. x 50.000/60.000 km.)

 

  22.917 kr.

Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

Eksempel 3 Bilen har først indgået i virksomheden og derefter været holdt udenfor mod godtgørelse efter Skatterådets satser. Bilen er anskaffet efter den 7. oktober 2004, og overføres fra virksomheden til den skattepligtige med virkning for indkomståret 2005 eller senere indkomstår.

Bilen indgår i virksomheden i år 1, mens den i år 2 og 3 holdes udenfor virksomheden. I disse år foretages fradrag efter Skatterådets satser

Der foretages følgende afskrivninger:

År 1:  
Afskrivningsgrundlag

200.000 kr.

 
Afskrivningsprocent

25 pct.

 
Afskrivning (25 pct. af 200.000 kr.) 

50.000 kr.

År 2:  
Bilen anses for solgt pr. 1/1 år 2 til den skattepligtige for handelsværdien, der udgør 180.000 kr.  
Nedskrevet værdi

 150.000 kr.

 
Skattepligtig fortjeneste i år 2

 180.000 kr. - 150.000 kr

 30.000 kr.

Da Skatterådets satser er anvendt i år 2 og 3, er det uden betydning for indkomstopgørelsen, hvilken pris bilen i år 3 sælges til. Der skal således ikke i forbindelse med salget foretages opgørelse af fortjeneste/tab.

Eksempel 4 Bilen har først været holdt udenfor mod godtgørelse efter Skatterådets satser og derefter indgået i virksomheden (reglerne er uændret uanset anskaffelsestidspunkt).

Bilen holdes udenfor virksomheden i år 1, hvor der foretages fradrag efter Skatterådets satser.

I år 2 og 3 indgår bilen derimod i virksomheden.

Afskrivningsgrundlaget ved overgangen til virksomhedsordningen opgøres som bilens værdi ved overgangen fra anvendelse af Skatterådets satser. Hvis en sådan værdi ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, opgøres afskrivningsgrundlaget som anskaffelsessummen opgjort efter afskrivningslovens regler reduceret med årlige afskrivninger på 15 pct. efter saldometoden for hvert af de år, hvor Skatterådets satser har været anvendt. Dette fremgår af TfS 1999, 476 LR.

Hvis bilens værdi ved overførsel af bilen til virksomhedsordningen ikke kan sandsynliggøres, opgøres afskrivningsgrundlaget således:
Da bilen i 11 måneder efter anskaffelsen har været holdt udenfor virksomheden, opgøres afskrivningen for denne periode som (15 pct. af 200.000 kr.) x 11/12 = 27.500 kr. afskrivningsgrundlaget i år 2 udgør dermed 200.000 kr. - 27.500 kr. = 172.500 kr.

Der er foretaget følgende afskrivning:

År 2:

 

 

Afskrivningsgrundlag

172.500 kr.

 
Afskrivningsprocent

 25 pct.

 

Afskrivning (25 pct. af 172.500 kr.) 

 43.125 kr.

Værdiforringelsen i år 2 og 3 opgøres herefter således:

Værdiforringelsen pr. måned opgøres som i eksempel 3.

 

 

23 mdr. x 1.765 kr./md.

 

 

 40.595 kr.

Fortjenesten ved salg beregnes herefter således:  
Afskrivninger, år 2 og 3 

43.125 kr.

Værdiforringelse 

40.595 kr.

Fortjeneste 

   2.530 kr.

Fortjenesten medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Da Skatterådets satser er anvendt i år 1, er eventuelle fortjenester og tab vedrørende dette år uvedkommende for indkomstopgørelsen.

Hvis den skattepligtige stiller andre blandet benyttede aktiver til rådighed for virksomheden, kan en godtgørelse fra virksomheden til den skattepligtige for dennes udgifter ved brug af aktivet fratrækkes som en driftsudgift i virksomheden. Godtgørelsen hæves uden om hæverækkefølgen i VSL § 5 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige personlig indkomst. De tilsvarende omkostninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst. 

Hvis reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a anvendes, kan godtgørelsen, dvs. den erhvervsmæssige benyttelse, bogføres på denne.

Ved lov nr. 519 af 12. juni 2009 er der med virkning fra og med indkomståret 2010 indført særlige regler for beskatning af multimedier, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og stilles til rådighed for privat benyttelse, jf. LL § 16, stk. 13, 1. pkt. Der ersamtidigt indført mulighed for, at skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, kan vælge enten at lade multimedierne indgå fuldt ud i virksomheden eller holde dem helt uden for virksomheden, jf. VSL § 1, stk. 3, 5. pkt.  

Om den nærmere afgrænsning af begrebet "multimedier" henvises til afsnit . Se også afsnit E.B.2.1 om selvstændige erhvervsdrivendes private brug af virksomhedens multimedier.

Det er uden betydning for beskatningen af multimedier, om de indgår i virksomhedsordningen eller holdes uden for. I begge tilfælde udgør værdien af den private rådighed et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau), jf. LL § 16, stk. 12. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende tillige er lønmodtager, og har privat rådighed over multimedier fra både sin egen virksomhed og som ansat, skal der kun ske multimediebeskatning én gang af 3.000 kr. Den skattepligtige kan vælge, om beskatningen skal ske via arbejdsgiveren eller virksomheden. 

Delvist erhvervsmæssigt benyttede multimedier skal behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Det betyder, at der er fuldt fradrag for afskrivninger og øvrige driftsudgifter. Afskrivninger foretages efter AL §§ 11-13 om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Der skal ikke ske fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen kan fradrages, se afsnit E.C.2.5.2. De løbende driftsudgifter kan fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a. 

Ved salg af delvist erhvervsmæssigt benyttede multimedier skal hele avancen/tabet medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, se nærmere i afsnit E.C.2.5.7.

Multimedier indgår i virksomhedenIndgår multimedier i virksomhedsordningen, er der fuldt fradrag for afskrivninger og løbende driftsudgifter i virksomhedens indkomst.

Et beløb svarende til værdien af den private rådighed medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst, og beløbet anses samtidig for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen efter VSL § 5, jf. E.G.2.6, medmindre det bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere i E.G.2.5.3.

Ny tekst startFår en medarbejdende ægtefælle stillet multimedier til rådighed, skal værdien af den private rådighed ikke tillægges virksomhedens overskud. Hævningerne skal heller ikke forøges med værdien af den medarbejdende ægtefælles private rådighed over multimediet. Se nærmere herom i E.B.8.3.1.2.Ny tekst slut

Avance/tab ved salg af multimedier medregnes fuldt ud til virksomhedens indkomst.

Multimedier holdes uden for virksomhedenHoldes multimedier uden for virksomheden, kan den skattepligtige få godtgjort udgifterne til multimedier ved at virksomheden betaler en beregnet »leje«, svarende til de faktiske omkostninger (dvs. driftsudgifter og afskrivninger).

Hvis virksomheden godtgør de faktiske udgifter, fradrages godtgørelsen i virksomhedens regnskab. Godtgørelsen hæves uden om hæverækkefølgen i VSL § 5 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige personlig indkomst. Hvis reglerne om mellemregningskontoen efter VSL § 4 a anvendes, kan godtgørelsen bogføres på denne. Udgifterne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst.

Avance/tab ved salg af multimedier medregnes fuldt ud til den personlige indkomst.

Multimedier føres ind eller ud af virksom-
hedsordningen
Et multimedie, der føres ind i virksomhedsordningen, skal indskydes efter reglerne i VSL § 3, jf. E.G.2.4.

Et multimedie, der føres ud af virksomhedsordningen, skal overføres i hæverækkefølgen efter reglerne i VSL § 5, stk. 1, jf. E.G.2.6, medmindre værdien bogføres på mellemregningskontoen, se nærmere i E.G.2.5.3.

Delvist erhvervsmæssigt benyttede multimediers overgang til udelukkende privat anvendelse sidestilles med salg, jf. AL § 4. Overgangen til udelukkende privat anvendelse kan dermed udløse beskatning af fortjeneste. Overførsel af multimedier fra virksomhedsordningen til privatøkonomien i forbindelse med overgangen til udelukkende privat anvendelse skal ske til handelsværdien, se nærmere i afsnit E.C.2.3.

Vindmøller eller vindmølleandele anses for enten udelukkende benyttet til ikke erhvervsmæssige formål eller udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. LL § 8 P. Ny tekst startFra 1. januar 2011 omfatter LL § 8 P alle former for vedvarende energi, der er omfattet af definitionen af vedvarende energi i lov om fremme af vedvarende energi.Ny tekst slut Der henvises til beskrivelsen af reglerne for beskatning af Ny tekst startdriften af anlæg til vedvarende energiNy tekst slut i E.B.2.1.1.

Hvis vindmølledriften Ny tekst startog andre former for vedvarende energiNy tekst slut anses for ikke erhvervsmæssig, indgår indtægterne ikke ved opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Som følge heraf kan indtægterne ikke indgå i virksomhedsordningen.

Hvis vindmølledriften og andre former for vedvarende energi anses for erhvervsmæssig, og den ikke er omfattet af anpartsreglerne, indgår indtægterne ved opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Som følge heraf skal indtægterne indgå i virksomhedsordningen, hvis den pågældende anvender denne ordning.

I SKM2009.290.SR bekræftede Skatterådet, at en husstandsvindmølle, der er valgt beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, kan indgå i virksomhedsordningen.