Dato for offentliggørelse
20 Jul 2010 07:50
Overordnede emner
Afgift
Resumé

Punktafgiftsvejledningen er opdateret med redaktionel afslutning pr. 30. juni 2010.

Hvad er nyt?

Denne udgave af Punktafgiftsvejledningen indeholder følgende juridiske nyheder:

Del A Generelt

A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering)

  • Nye regler fra 1. april 2010 om registreringstyper og lokalekrav for virksomheder omfattet af visse afgiftslove, se A.5 og A.5.2.

A.15 EU-punktafgifter

  • Midlertidige procedurer for ledsagedokumenter fra 1. april 2010 (EU-handel), se A.15.5
  • Landsretten har 19. maj 2010 afsagt dom om en virksomheds forpligtelser ved salg til erhvervsdrivende fra andre EU-lande vedrørende anvendelse af ledsagedokument mv. for EU-punktafgiftspligtige varer, SKM2010.304.ØLR, se A.15.5.

Del B Drikkevarer

B.1 Spiritus

  • SKAT ændrer praksis i konsekvens af EU-domstolens dom i sagen C-150/08 Siebrand, således at visse typer gærede produkter fra 1. september 2010 bliver omfattes af spiritusafgift, styresignal af 1. marts 2010, SKM2010.157.SKAT, se B.1.
  • Forhøjelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand, se B.1.2.

B.2 Vin og frugtvin

  • Tillægsafgift på cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand, se B.2.1.
  • Forhøjelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand, se B.2.2

B.3 Øl

  • Forhøjelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand, se B.3.1.

C.1 Cigaretter og røgtobak

  • Forhøjelse af afgifterne på cigaretter og røgtobak, se C.1.2.

Del D Andre nydelsesmidler

D.1 Chokolade- og sukkervarer

  • Landsskatteretten har 6. januar 2010 afsagt kendelse om, at der ikke er adgang til refusion af råstofafgift af nødder, som var blevet ukurante pga. skimmesvamp, SKM2010.236.LSR, se D.1.5.
  • Præcisering af det afgiftspligtige vareområde for dækningsafgift ved indførsel af visse varer med indhold af chokoladeafgiftspligtige ingredienser (chokolade, lakrids mv.), se D.1.10.

Del E Motorkøretøjer

E.1 Registreringsafgift af motorkøretøjer

  • Lov nr. 545 af 26.05.2010 om fradrag for særlige integrerede barnesæder, se E.1.5.
  • Lov nr. 623 af 11.06.2010 om ændret beregning af registreringsafgift ved nedvejning eller ombygning af varebil til personbil, se E.1.4.1 og E.1.4.2.
  • Afgørelser om ombyggede "sportsvogne", samt ulovlig indretning af varebil, SKM2010.434.ØLR, se E.1.4.3.3.

E.5 Registrering af køretøjer

Del F Energi og kuldioxid

  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om komfortkøling. Nye muligheder for opgørelse ved måling af komfortkøledelen, se F.6.2.6.
  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om udvidelse af solcelleordningen, så den omfatter andre former for VE-anlæg, se F. 3.1.
  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om udvidelse af elafgiftslovens § 11, stk. 3, med nyt 5. og 6. punktum, så reglerne om tilbagebetaling af afgift for elbaseret varme sidestilles med reglerne i de øvrige energiafgiftslove, se F.6.4.1.
  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om indførelse af afgift på andre klimagasser end CO2 (metanafgift). Metanafgiften træder i kraft den 1. januar 2011, se F.5.
  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om ændring af brændværdien for biogas, se F.4.5.
  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om ændring af ordningen om bundfradrag i CO2-afgiften, se F.6.5.
  • Lov nr. 722 af 25.06.2010 om ændring af elpatronordningen, se F.1.6.2, F.2.6.2, F.3.8.1., F.4.6.1. og F.5.5.
  • Lov nr. 1385 af 21.12.2009 om ændring af registreringsbestemmelser, se F.1.2.1.
  • Lov nr. 1385 af 21.12.2009 om afgiftsfrihed for udenlandskeNATO-medlemslandes væbnede styrker m.m., se F.1.5.4

F.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift

  • Landsskatteretten har 18. december 2009 afsagt kendelse om, at en virksomhed med såvel momspligtige som momsfri aktiviteter ikke kunne få fuld godtgørelse af afgift på grundlag af måling af elforbrug til momspligtige aktiviteter, men alene af en andel på grundlag af den delvise momspligtige omsætning, SKM2010.88.LSR, se F.6.1.1.

Del G Miljøafgifter

G.1 Emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

Del I Andre afgifter

I.3 Lotterispil - gevinstafgift, I.4 Totalisatorspil, lokale, I.5 Spil, lotterier og væddemål, I.6 Spillekasinoer

  • Folketinget har den 4. juni 2010 vedtaget en ny lov om afgifter af spil, lov nr. 698 af 25. juni 2010. Loven samler og moderniserer de gældende afgiftslove vedrørende lotterier, totalisatorspil, tips og lotto, kasinoafgift og spilleautomat-afgift. Loven sættes i kraft på et senere tidspunkt, af Skatteministeren, ved udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Se om den nye lov i afsnit I.3 Lotterispil - gevinstafgift, I.4 Totalisatorspil, lokale, I.5 Spil, lotterier og væddemål og I.6 Spillekasinoer.
ISBN-nummer
978-87-7059-907-8