Formidling af turistydelser

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
28 Nov 2017
Dato for udgivelse
19 Dec 2017 13:39
SKM-nummer
SKM2017.733.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
17-1004257
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Formidling af turistydelser
Resumé

Skatterådet bekræfter, at selskabet formidler turistydelser i fremmed navn og for fremmed regning, samt at leveringsstedet skal fastlægges efter momslovens § 17.

Herudover bekræfter Skatterådet, at Spørger kun skal afregne dansk moms af sit honorar, såfremt selve turistydelsen leveres i Danmark.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 om merværdiafgift (Momsloven)

Reference(r)

Momsloven §§ 17, 21 og 21a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.6.2.8.6.


Spørgsmål:

  1. Kan SKAT bekræfte, at selskabet formidler turistydelser i fremmed navn og for fremmed regning, hvorved leveringsstedet skal fastlægges efter momslovens § 17?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares med ”ja” kan SKAT da bekræfte, at selskabet kun skal afregne dansk moms af sit honorar på 21,50 % ved formidling af turistydelser såfremt selve turistydelsen foretages i Danmark?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares med ”ja” kan SKAT da bekræfte, at selskabet ikke skal afregne dansk moms af sit honorar på 21, 50 % ved formidling af turistydelser såfremt selve turistydelsen foretages uden for Danmark?

Svar:

  1. Ja, se begrundelse
  2. Ja, se begrundelse
  3. Ja, se begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har opstartet en online platform, hvor privatpersoner kan indgå en aftale om køb af forskellige turistserviceydelser hos andre private personer (guider), herunder f.eks. rundvisninger, middag hos guiden mm.

Spørger skal ikke selv levere ydelserne, disse udføres af den private guide. Den private guide fastsætter selv prisen for ydelsen.

Når en turist/bruger bestiller en turistydelse, har guiden 2 døgn til at bekræfte eller afvise bestillingen. Såfremt bestillingen bekræftes trækkes det aftalte beløb fra turisten/brugerens kreditkort. Beløbet udbetales til henholdsvis den private guide og Spørger 5 dage efter turistydelsens afslutning. Denne transaktion foretages af en tredjepart, som fordeler det samlede vederlag med X % til Spørger og Y % til den private guide.

Eventuelle reklamationskrav vedrørende den leverede turistydelse skal turisten/brugeren rette direkte mod den private guide. Spørger kan være behjælpelig med at finde en løsning som begge parter kan acceptere, men Spørger er ikke ansvarlig for mangler ved den leverede turistydelse. Hvis guiden ikke møder op som aftalt får turisten/brugeren refunderet det fulde beløb.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 17, at leveringsstedet for ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er her i landet, såfremt underliggende transaktion foretages her i landet.

Videre fremgår det af SKATs juridiske vejledning 2017.1, afsnit D.A.6.2.8.6, at formidlingsydelser, der leveres af formidlere, der handler i:

  • Modtageren af den formidlede ydelses navn og på dennes vegne (for dennes regning)
  • Leverandøren af den formidlede ydelses navn og på dennes vegne (for dennes regning)

Samtidig følger det af SKATs juridiske vejledning 2017.1, afsnit D.A.4.2.3, at en formidler handler i eget navn, når f.eks. en lejer indgår en aftale med formidleren, således at formidleren – og ikke udlejeren – bliver forpligtet af aftalen over for lejeren. Afgørelsen af, om virksomheden handler i eget navn, foretages på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante forhold vedrørende leveringen, herunder navnlig karakteren af virksomhedens kontraktlige forpligtelser over for kunderne.

Hvorvidt formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en konkret vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for transaktionen. Det er Spørgers opfattelse, at Spørger formidler turistydelser til ikke-afgiftspligtige personer, samt at Spørger formidler ydelserne i andres navn og på andres vegne.

Spørgers kunder er privatpersoner, og dermed ikke-afgiftspligtige personer. Spørgers formidlingshonorar opkræves hos turisten/brugeren, hvorefter der faktureres for det opkrævede honorar.

Det er ikke Spørger, der bliver forpligtet til at levere den aftalte turistydelse. Det bliver den private guide. Endvidere bærer Spørger ikke nogen risiko for transaktionen.

Som følge heraf er det Spørgers opfattelse, at Spørger formidler turistydelser til ikke-afgiftspligtige personer, samt at Spørger formidler ydelserne i andres navn og på andres vegne.

Dermed er det Spørgers opfattelse, at leveringsstedet for Spørgers formidlingsydelser fastlægges efter momslovens § 17, hvorved spørgsmål 1 besvares med ”ja”.

Eftersom leveringsstedet ifølge Spørger skal fastlægges efter momslovens § 17, skal Spørger kun afregne dansk moms af sit formidlingshonorar når selve turistydelsen foretages i Danmark, hvorved spørgsmål 2 og 3 skal besvares med ”ja”.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger formidler turistydelser i andres navn og for andres regning, hvorved leveringsstedet skal fastlægges efter momslovens § 17.

Begrundelse

Spørger er et selskab, som formidler turistydelser til private personer. Idet Spørger tilbyder en formidlingsydelse igennem en online platform, skal der tages stilling til, hvorvidt Spørger leverer en elektronisk leveret ydelse jf. momslovens § 21 c.

For, at en ydelse er leveret som en elektronisk leveret ydelse, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Ydelserne skal være leveret via internettet
  • Leveringen er hovedsageligt automatiseret
  • Leveringen involverer en minimal menneskelig indgriben

Ovenstående betingelser er anført i Gennemførselsforordningen nr. 282/2011 artikel 7, stk. 1 og 3. Formidlingsydelsen leveres igennem en online platform og leveres derved via internettet. Igennem den online platform, kan der vælges/anmodes om levering af de ønskede turistydelser. Formidlingsydelsen leveres udelukkende via internettet og er automatiseret igennem Spørgers online platform.

Gennemførselsforordningens artikel 7, stk. 2 kan efter en samlet konkret vurdering ikke anvendes idet, at Spørger anses for at handle i eget navn.

I Spørgers forretningsbetingelser er det anført, at guiden som skal levere turistydelsen, har 2 døgn til at bekræfte eller afvise den modtagne anmodning fra en turist. Hvis guiden hverken bekræfter eller afviser anmodningen, vil den blive afvist.

Idet guiden skal foretage en menneskelig aktivitet for, at anmodningen kan bekræftes, er betingelsen om minimal menneskelig indgriben ikke opfyldt.

Dette bevirker, at formidlingsydelsen ikke vil skulle anses for at være en elektronisk leveret ydelse, jf. momslovens § 21 c og Gennemførselsforordningens nr. 282/2011, artikel 7, stk. 1.

I henhold til momslovens § 17 forstås formidlingsydelser som ydelser, der leveres af formidlere, der handler i:

  • Modtageren af den formidlede ydelses navn og på dennes vegne (for dennes regning)
  • Leverandøren af den formidlede ydelses navn og på dennes vegne (for dennes regning)

I dommen C-200/04, Finanzamt Heidelberg fastslår, EU-domstolen, at ved fortolkningen af ”eget navn” skal alle oplysningerne i sagen tages i betragtning, særligt karakteren af den pågældende erhvervsdrivendes kontraktretlige forpligtelser.

I SKM2007.406.ØLR lagde Landsretten vægt på, at de underskrivende parter på kontrakten var henholdsvis modellen og kunden, samt at det var modellen som blev forpligtet til at opfylde kontrakten. På baggrund af dette vurderede Landsretten, at selskabet handlede i andres navn og for andres regning.

Det fremgår af Spørgers forretningsbetingelser, at Spørger ikke påtager sig for eventuelle skader, klager eller lignende. Spørger påtager sig dog at refundere det fulde beløb til turisten, hvis turisten ikke modtager ydelsen. Dette kan have en karakter af, at der er en kontraktretlig forpligtelse mellem Spørger og turisten.

Men efter en samlet konkret vurdering af formuleringen i betingelserne er det SKATs opfattelse, at formidlingen, må anses for at ske i andres navn og for andres regning.

Der er herved blandt andet lagt vægt på, at det af Spørgers forretningsbetingelser fremgår at Spørger i øvrigt ikke påtager sig ansvaret for den afgiftspligtige transaktion, transaktionen udføres af tredjepart, samt at modtageren af turistydelsen betaler det samlede vederlag til tredjeparten, hvorefter Spørger modtager X % af det samlede vederlag som honorar og guiden modtager de resterende Y %.

Guiden fastsætter endvidere selv prisen på ydelsen og herved det samlede vederlag, idet Spørgers honorar er en fast sats på X %. Spørger har derved ikke nogen indflydelse på prisen på de formidlede ydelser.

Spørger formidler kontakten mellem private personer, hvor den ene part ønsker at modtage turistydelser, og den anden part tilbyder disse turistydelser. Spørger agerer i modtageren af turistydelsens navn, idet formidlingen sker igennem Spørgers online platform på vegne af modtageren af turistydelsen.

Det vil være for modtagerens regning, da det er modtageren af turistydelsen, som betaler vederlaget.

Det er SKATs opfattelse, at Spørger må anses for at formidle turistydelser i andres navn og for andres regning. Leveringsstedet skal derfor fastsættes efter momslovens § 17.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja, se begrundelse”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger kun skal betale dansk moms af sit honorar ved formidling af turistydelser, såfremt selve turistydelsen foretages i Danmark.

Begrundelse

Det blev i spørgsmål 1 slået fast, at leveringsstedet for Spørgers formidlingsydelse skal fastsættes efter momslovens § 17. Hvis denne formidlingsydelse bliver leveret i Danmark følger momspligten af momslovens § 4, idet der er foretaget en afgiftspligtig transaktion, og der sker levering mod vederlag her i landet.

Det er SKATs opfattelse, at Spørger kun skal betale moms af sit honorar, hvis selve turistydelsen foretages og leveres i Danmark jf. momslovens § 4. Det forudsættes, at selve turistydelsen har leveringssted i Danmark jf. momslovens § 17.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja, se begrundelse”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal betale moms af sit honorar ved formidling af turistydelser såfremt selve ydelsen foretages uden for Danmark.

Begrundelse

Med baggrund i SKATs begrundelse i spørgsmål 2, er det SKATs opfattelse, at Spørger ikke skal betale moms af sit honorar, hvis selve turistydelsen ikke foretages og leveres i Danmark jf. momslovens §§ 4 og 17.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Ja, se begrundelse”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 17 har følgende ordlyd:

”Leveringsstedet for ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er her i landet, såfremt den underliggende transaktion foretages her i landet”.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 46 i dansk ret som har følgende ordlyd:

”Leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages, i overensstemmelse med dette direktiv”.

Momslovens § 21 har følgende ordlyd:

”Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her”.

Momslovens § 21 a har følgende ordlyd:

”Leveringsstedet for restaurant- og catering ydelser er her i landet, når ydelserne rent faktisk udføres her, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Leveringsstedet for restaurant- og catering ydelser, der udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for EU, og når der under befordringen ikke gøres ophold uden for EU mellem afgangs- og ankomststedet, er her i landet, når afgangsstedet er her i landet”.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 55 i dansk ret som har følgende ordlyd:

”Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, bortset fra de ydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er det sted, hvor disse ydelser rent faktisk udføres”.

Momslovens § 21 c har følgende ordlyd:

”Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester er her i landet, når de leveres til en ikkeafgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet”.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 58 i dansk ret som har følgende ordlyd:

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

c) elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser”.

Gennemførselsforordningens nr. 282/2011 artikel 7, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Elektronisk leverede ydelser, som omhandlet i momssystemdirektivet, omfatter ydelser, der leveres via internettet eller et elektronisk net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsagelig automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden for informationsteknologi”.

Praksis

C-200/04, Finanzamt Heidelberg

Denne dom omhandler en sprogskole som tilbyder high school-programmer og college programmer i udlandet. Sprogskolen sørger for indkvartering hos en værtsfamilie, transport i udlandet samt udrejse og hjemrejse. Sprogskolen har også en kontaktperson i de forskellige destinationslande, som eleverne kan henvende sig til. Nogle af ydelserne foretages af sprogskolens søster selskab. Det blev i denne dom slået fast af EU-domstolen, at sprogskolen handlede i eget navn og anvendte tjenesteydelser som blev præsteret af andre afgiftspligtige personer. EU-domstolen lagde særligt vægt på sprogskolens kontraktretlige forpligtelser over for kunderne.

SKM2007.406.ØLR

Denne dom omhandler et modelbureau som nedlagde påstand om, at der ikkeskulle beregnes moms af forskelsbeløbet mellem de af modelbureauet videre fakturerede honorarer til kunder (fotografer mm.) og de beløb, der blev udbetalt til modellerne jf. momslovens § 4, stk. 4. De kontraktretlige forpligtelser var mellem modellen og kunden. Landsretten fandt herved, at modelbureauet ikke handlede i eget navn, men i andres navn jf. momslovens § 4, og opfyldte derved ikke betingelserne i momslovens § 4, stk. 4.

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Momslovens § 4 har følgende ordlyd:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) som har følgende ordlyd:

”Følgende transaktioner er momspligtige:

Levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab”

Praksis

SKM2007.406.ØLR

Denne dom omhandler et modelbureau som nedlagde påstand om, at der ikkeskulle beregnes moms af forskelsbeløbet mellem de af modelbureauet videre fakturerede honorarer til kunder (fotografer mm.) og de beløb, der blev udbetalt til modellerne jf. momslovens § 4, stk. 4. De kontraktretlige forpligtelser var mellem modellen og kunden. Landsskatteretten fandt herved, at modelbureauet ikke handlede i eget navn, men i fremmed navn jf. momslovens § 4, og opfyldte derved ikke betingelserne i momslovens § 4, stk. 4.