Reklamekoncept - donationer til godkendte foreninger

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Nov 2017
Dato for udgivelse07 Dec 2017 14:26
SKM-nummerSKM2017.697.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer17-1131601
Dokument typeBindende svar
EmneordReklame, godkendt forening, donation, skat, fradrag, moms, momsgrundlag, tilskud, gave
Resumé

Spørger er holdingselskab for en række datterselskaber, som driver virksomhed inden for samme branche. Spørger vil lancere et fælles reklamekoncept, hvor koncernen via indsamling af midler på forskellige måder, vil støtte velgørende formål i form af donationer til udvalgte godkendte foreninger, som spørger vælger.

Skatterådet kan bekræfte, at udgifter til markedsføringen samt direkte udgifter til afholdelse af arrangementer til indsamling af midler vil være fradragsberettiget for spørger. Skatterådet kan bekræfte, at spørger vil have skattemæssig fradrag for donationerne til foreninger, jf. ligningsloven §§ 8 A eller 8 H.

Skatterådet bekræfter, at donationer udbetalt til valgte godkendte foreninger ikke er momspligtige, idet der ikke er tale om levering mod vederlag, jf. momsloven § 4, stk. 1.

Der spørges desuden til et koncept, hvor en kunde i forbindelse med køb i et af selskaberne kan donere xx kr. til et - ikke på forhånd valgt - velgørende formål. Selskabet modtager beløbet og betaler det videre til Spørger. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ikke skal medregne beløbet til den skattepligtige indkomst. Spørger er rette modtager af beløbet, da der ikke er givet endelig afkald på beløbet til fordel for en på forhånd bestemt forening. Datterselskabet er, som konceptet er udformet, ikke skattepligtig af beløbet, da det modtages på vegne af Spørger. Skatterådet kan bekræfte, at donationer modtaget fra de enkelte selskabers kunder, der skal videregives til en godkendt forening, ikke udgør vederlag for en direkte ydelse, jf. momslovens § 4.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4,
Statsskatteloven § 6,
Ligningsloven § 8,
Ligningsloven § 8A,
Ligningsloven § 8 H,
Momsloven § 4,
Momsloven § 27, stk. 1,
Selskabsskatteloven § 8

Reference(r)

Statsskatteloven § 4,
Statsskatteloven § 6,
Ligningsloven § 8,
Ligningsloven § 8A,
Ligningsloven § 8 H,
Momsloven § 4,
Momsloven § 27, stk. 1,
Selskabsskatteloven § 8

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.2.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.A.4.3.5.8.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.2.1.2.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.2.2.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.8.1.1.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit D.A.8.1.1.7.5.2.


Spørgsmål

1a. Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørger afholdte omkostninger i forbindelse med drift og lancering af [reklamekoncept] vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst?
1b. Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørger afholdte omkostninger i forbindelse med de enkelte arrangementer vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst?
2. Kan Skatterådet i tilknytning til spørgsmål 1 bekræfte, at de udbetalte donationer til de valgte godkendte foreninger ikke udgør vederlag for en direkte ydelse og dermed ikke er momspligtige?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger og de enkelte datterselskaber ikke skal medtage de donerede beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst?
4.Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende vedrørende de enkelte datterselskaber.
Kan Skatterådet bekræfte, at overførslen af de modtagne donationer fra de enkelte datterselskaber til Spørger vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af de enkelte datterselskabers skattepligtige indkomst?
5. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende.
Kan Skatterådet bekræfte, at de donerede beløb fra de enkelte datterselskabers kunder ikke udgør vederlag for en direkte ydelse og dermed ikke er momspligtige?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørger donerede beløb i tilknytning til kundernes donationer vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst?

Svar

1a. Ja
1b. Ja
1c. Ja, se dog begrundelse
2. Ja
3. Nej, se dog begrundelse
4. Bortfalder
5. Ja
6. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er moderselskab for en række datterselskaber inden for [branche].

Spørger står for administration og markedsføring for alle datterselskaberne. Alle datterselskaber betaler administrations-, markedsførings- og royaltyfee til Spørger. Hovedparten af Spørgers datterselskaber markedsføres under et fælles navn.

Spørger påtænker at lancere flere forskellige arrangementer. Ens for alle arrangementerne er, at der vil blive doneret et beløb til en godkendt forening. Det vil være Spørger, der bestemmer, hvilken godkendt forening der i forbindelse med hvert enkelt arrangement bliver tilgodeset med overskuddet fra arrangementet.

Alle arrangementerne vil blive kraftigt markedsført under navnet ”[reklamekoncept]”. Ligeledes vil [reklamekoncept] logoet komme til at fremgå i de enkelte datterselskaber, på officielle dokumenter m.v. Det er således Spørgers mål med markedsføringstiltaget [reklamekoncept] at fastholde det nuværende kundegrundlag, henvende sig til potentielle kunder og øge det offentlige kendskab til Spørger og dets datterselskaber.

Vedr. spg. 1

Spørger påtænker at arrangere forskellige middage. Nogle middage med indbudte gæster, nogle middage hvor der kan købes billetter efter først-til-mølle princippet, nogle middage hvor der kan vindes billetter, og nogle middage hvor det bliver en blanding af førnævnte gæster.

Overskuddet fra den enkelte middag kan både bestå af ”overpris” for billetter, auktion over donerede varer fra leverandører, indsamling blandt gæsterne m.v.

Spørger afholder alle de relaterede omkostninger til det enkelte arrangement herunder også betaling til det af sine datterselskaber, der vil stå for det praktiske. Spørger vil efterfølgende udarbejde et regnskab for det enkelte arrangement og donere overskuddet til en godkendt forening.

Vedr. spg. 3

Spørger påtænker at gøre det muligt i alle dets datterselskaber, at kunden samtidig med et køb kan give et ekstra beløb på kr. xx til en af Spørger udvalgt godkendt forening.

De donerede beløb vil i det enkelte datterselskab blive udskilt på den daglige kasserapport og herefter løbende blive overført til Spørger krone for krone. I Spørger vil de modtagne donationer modtaget fra de enkelte datterselskaber ligeledes blive udskilt fra virksomhedens egen økonomi og krone for krone overført til en godkendt forening.

Betalingsstrømmen er beskrevet således:

De kr. xx pålægges regningen.

  • Køber kan fravælge donationen, men den er som udgangspunkt på regningen.
  • De kr. xx opkræves i det enkelte datterselskab, som er en selvstændig juridisk enhed, men føres direkte på en statuskonto som mellemregning med Spørger/[reklamekoncept]
  • På tidspunktet for opkrævning er der ikke taget stilling til, hvilken forening der skal modtage pengene, da bidragene indsamles løbene og periodevis. Sandsynligvis vil der årligt blive taget stilling til, hvilken forening, der skal modtage pengene.
  • Bidragene vil dog med sikkerhed ende med at gå til en godkendt forening.
  • Bidragene bliver som nævnt løbende opkrævet af det enkelte datterselskab, og indgår som en del af de samlede betalinger.
  • I regnskabssystemet er det dog specificeret, og de kr. xx føres løbende på en statuskonto.
  • Månedligt vil beløbet så blive overført til Spørger/[reklamekoncept] på en bankkonto, der alene opsamler midler indsamlet i regi af [reklamekoncept], og som på et tidspunkt vil blive givet som bidrag til en godkendt forening.
  • I regi af Spørger/[reklamekoncept] vil det indsamlede beløb fra de kr. xx blive fordoblet. Regnskabsmæssigt vil dette ske som debet markedsføringsomkostninger / kredit skyldige bidrage [reklamekoncept] (som en gæld til en på det tidspunkt ikke navngivet godkendt forening.
  • Når det er besluttet, hvilken godkendt forening, der skal have pengene overføres de til den pågældende forening.

Ad spg 6

Spørger påtænker at fordoble de under spørgsmål 3 donerede beløb fra de enkelte datterselskabers kunder således, at Spørger giver kr. xx hver gang, at en kunde i en af Spørgers datterselskaber giver kr. xx. Denne fordobling af kundernes donationer vil i lighed med afholdelse af de under spørgsmål 1 nævnte arrangementer blive markedsført kraftigt under navnet [reklamekoncept].

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (driftsomkostninger).

Fælles for de fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 er, at disse udgifter har en indkomstvirkning og som sådan er en forudsætning for generering af virksomhedens indtægter.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer derudover, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og virksomhedens erhvervelse af indkomsten, med andre ord skal der være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Således vil en udgift kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst som en driftsomkostning, hvis den er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Ligeledes fremgår det af ligningslovens § 8, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, herunder markedsføringsomkostninger.

Markedsføringsomkostninger i form af reklameudgifter er som udgangspunkt fradragsberettigede, hvis disse afholdes med henblik på at opnå øget salg. Det bemærkes i denne forbindelse, at det som udgangspunkt ikke er afgørende for fradragsretten, at der også kan dokumenteres en faktisk salgseffekt.

Reklameomkostninger er normalt karakteriseret ved, at de tager sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme virksomhedens interesser ved at gøre virksomheden kendt eller fordelagtigt bemærket. Derudover er reklameomkostninger karakteriseret ved, at de afholdes over for en ubestemt kreds af aktuelle eller potentielle kunder med henblik på at generere en indtægt i det selskab, der afholder omkostningen. I dette tilfælde betaler de enkelte datterselskaber administrations-, markedsførings- og royaltyfee til Spørger og betaler dermed indirekte for de afholdte omkostninger.

Formålet med markedsføringstiltaget [reklamekoncept] er at sikre og vedligeholde det eksisterende kundegrundlag samt henvende sig til nye kunder, ligesom det er hensigten, at markedsføringstiltaget skal skabe positiv omtale, interesse og synliggørelse af Spørgers datterselskaber, således at omsætningen i koncernen øges.

Ligeledes er det forventningen, at de foreninger, der deltager i "markedsføringstiltaget", vil reklamere og promovere tiltaget i egne og eksterne medier.

Der foreligger en række offentliggjorte sager, hvor blandt andet Ligningsrådet har taget stilling til fradrag for omkostninger, der kan sammenlignes med de påtænkte.

I TfS 1986, 601, blev Statsskattedirektoratet spurgt, om bidrag til "Flygtning 86" afholdt af nogle handlende kunne fradrages. De handlende havde indrykket annoncer i aviserne med oplysning om, at de ville give en vis procentdel af deres omsætning til flygtningehjælpen. Samtidig reklamerede de i forretningen med, at de ydede bidrag til "Flygtning 86".

Statsskattedirektoratet svarede i den konkrete sag, at de omhandlede bidrag kunne fradrages som reklameomkostninger.

Tilsvarende i SKM2004.262LR, hvor Ligningsrådet fandt, at bidrag til en hjælpeorganisation var fradragsberettiget som reklameomkostning, idet man fandt, at afholdelse af omkostningen var imageskabende og blev afholdt for at opretholde dens almindelige omdømme ved støtten.

Endelig bekræftede Skatterådet i SKM2010.693SR, at et antal butikkers donation/sponsorat på X pct. af omsætningen til en hjælpeorganisation i forbindelse med en event kunne fratrækkes som en reklameomkostning, uanset beløbets størrelse, dog forudsat at der var et rimeligt forhold mellem donationerne/sponsoraterne og den reklameværdi, butikkerne ville opnå.

Fælles for afgørelserne i henholdsvis SKM2004.262LR og SKM2010.693SR er dog, at de bidragsydende virksomheden fik offentliggjort deres støtte til modtager på henholdsvis modtagers hjemmeside eller i form af bannerreklamer. I den nærværende sag vil de omfattede foreninger, m.m. ikke være forpligtet til at erlægge en sådan modydelse, dog vil foreningerne, m.m. være berettiget til at anvende markedsføringstiltaget som promovering og markedsføring for at opnå større støtte, således at der skabes øget synlighed og nærhed.

Det er dog spørgers vurdering, at det afgørende i nævnte afgørelser må være, at den udbetalende virksomhed opnår en vis reklameeffekt i forhold til den afholdte omkostning. Denne opnås efter spørgers vurdering gennem positiv omtale i foreningerne, m.m., ligesom Spørger og dets datterselskabers almindelige omdømme opretholdes og forstærkes.

Det er på baggrund af ovenstående spørgers vurdering, at udgifterne afholdt af Spørger i forbindelse med markedsføringstiltaget [reklamekoncept] er fradragsberettigede efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jfr. Ligningslovens § 8, stk. 1.

Ad spg 3

Det er en betingelse for, at der foreligger en skattepligtig indtægt efter Statsskattelovens § 4, at der er tilgået en skatteyder en fordel, der kan opgøres økonomisk, og der er aktualiseret.

Hverken betingelsen om en "økonomisk fordel" eller, at indtægten skal være "aktualiseret" er opfyldt, da Spørger og det enkelte datterselskab ikke er modtager af donationen fra den enkelte kunde. Rette indkomstmodtager er den godkendte forening.

I SKM2010.693SR bekræftede Skatterådet, at spørger, der stod for det praktiske arbejde med at indsamle donationer fra de enkelte butikker, ikke var skattepligtig heraf, da det var hjælpeorganisationen, der var rette indkomstmodtager af donationerne. Det var en forudsætning, at de indsamlede beløb blev holdt adskilt fra spørgers egen økonomi og regnskab.

Det er på baggrund af ovenstående spørgers vurdering, at de indsamlede donationer i de enkelte datterselskaber og som overføres til Spørger krone for krone ikke skal medtages ved opgørelsen af Spørger og de enkelte datterselskabers skattepligtige indkomst jfr. Statsskattelovens § 4, da rette indkomst modtager er den godkendte forening. Samtidig holdes donationerne adskilt fra Spørger og de enkelte datterselskabers egen økonomi.

Ad spg 6

Jfr. spørgers argumentation i tilknytning til spørgsmål 1 er det spørgers vurdering, at de af Spørger donerede beløb i forbindelse med markedsføringstiltaget [reklamekoncept] er fradragsberettigede efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jfr. Ligningslovens § 8, stk. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Kan Skatterådet bekræfte, at de af Spørger donerede beløb i tilknytning til kundernes donationer vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst?

Det ønskes bekræftet, at de af Spørger afholdte omkostninger i forbindelse med drift og lancering af [reklamekoncept] vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Ligningsloven § 8, stk. 1 giver fradragsret for reklameudgifter afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder af forretningsmæssige grunde. Udgiften skal være afholdt med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Spørger står for administration og markedsføring for alle datterselskaberne. Datterselskaberne betaler for disse ydelser og betaler desuden et royaltyfee. De afholdte udgifter til drift og lancering af konceptet er således ikke afholdt overfor Spørgers kunder eller potentielle kunder, idet Spørgers ”kunder” er datterselskaberne.

Datterselskaberne betaler for deltagelse i konceptet og herunder for de udgifter, der er forbundet med markedsføring af konceptet. Udgifterne til drift og lancering af konceptet må derfor anses for en sædvanlig fradragsberettiget driftsudgift for spørger, jf. statsskatteloven § 6, stk.1, litra a.

Der er herved ikke taget stilling til fradragsretten hos datterselskaberne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja

Spørgsmål 1b

Det ønskes bekræftet, at de af Spørger afholdte omkostninger i forbindelse med de enkelte arrangementer vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Som arrangementerne er beskrevet vil betaling for deltagelse ske til Spørger, og de udgifter, der er medgået til arrangementerne vil derfor være fradragsberettigede som almindelige driftsudgifter, jf. statsskatteloven § 6, stk.1, litra a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1b besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 1c

Det ønskes bekræftet, at donationer til godkendte foreninger vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Det er oplyst af donationerne vil være til godkendte foreninger. Ved besvarelsen er det derfor lagt til grund, at der er tale om foreninger, som er godkendt i henhold til ligningsloven § 8 A, stk. 2, eller ligningsloven § 8 H, stk. 2, som berettigede til at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren i det år, hvor donationen ydes.

Donationerne vil derfor være fradragsberettigede, i det omfang de opfylder betingelserne i ligningsloven § 8 A eller ligningsloven § 8 H. Dog kun i det omfang donationerne efter ligningsloven § 8 A ikke overstiger den i bestemmelsen anførte beløbsgrænse.

Da datterselskaberne, jf. svaret på spørgsmål 1a, betaler for deltagelse i konceptet, vil der ikke kunne være tale om en reklameudgift for spørger, da donationerne ikke sker for erhverve, sikre og vedligeholde spørgers indtægter.

Der er herved ikke taget stilling til konceptets eventuelle reklameværdi for datterselskaberne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1c besvares med Ja, se dog begrundelse

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de udbetalte donationer til de valgte godkendte foreninger ikke udgør vederlag for en direkte ydelse og dermed ikke er momspligtige.

Begrundelse

Spørger påtænker at arrangere forskellige middage, hvor overskuddet vil blive doneret til en godkendt forening. Betaling af overskuddet vil ske fra Spørger til den godkendte forening.

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momsgrundlaget for levering af varer og ydelser er vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27, stk. 1. Momsloven § 27, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 73.

Det fremgår af bestemmelserne, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses for direkte forbundet med leverancernes pris, jf. også EU-domstolens dom i sagen C-184/00, Office des produits wallones ASBL.

Tilskud skal derfor medregnes til momsgrundlaget i det omfang, at tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Tilskuddet skal være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod, at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og der dermed er momspligt, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Ved undersøgelsen af, om tilskuddet udgør vederlag for en leverance skal det være godtgjort, at forpligtelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtageren, når denne har udført en momspligtig transaktion – dvs. det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget.

Det er endvidere en betingelse, at aftagerne af den pågældende vare eller tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren. Dette vil sige, at tilskuddet skal udgøre en faktor ved fastsættelsen af den pris, der opkræves for tjenesteydelsen eller varen, jf. EU-Domstolens dom i sagen C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Det fremgår af Spørgers oplysninger, at modtagerne af donationerne vil være ”godkendte foreninger”. Der er endvidere ikke knyttet nogen form for betingelser til modtagelsen af donationerne.

Da donationerne præsteres uden nogen betingelse om modydelse, er der ikke tale om levering mod vederlag, jf. momsloven § 4.

Det er SKATs opfattelse, at donationerne har karakter af gave og dermed ikke er momspligtige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger og de enkelte datterselskaber ikke skal medtage de donerede beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører hvem, der er rette indkomstmodtager af et ekstra beløb på xx kr. ud over regningsbeløbet, som opkræves i forbindelse med køb hos datterselskaberne.

Ud fra det beskrevne lægges til grund, at datterselskaberne, som deltagere i markedsføringskonceptet, er forpligtet til betale de xx kr. videre til Spørger. Det er oplyst, at beløbene holdes adskilt fra datterselskabets øvrige midler og overføres til Spørger månedligt.

Det derfor SKATs opfattelse, at det enkelte datterselskab ikke er skattepligtig af beløbene, da datterselskabet alene står for det praktiske i forbindelse med indsamlingen af beløbene, som indsamles på vegne af Spørger, jf. også SKM2013.693SR, SKM2011.235SR og SKM2010.225.

Det er Spørger, der vælger hvilken forening, der skal have donationerne, og det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er givet et blankt afkald på beløbene, jf. også SKM2014.784SR. Beslutningen om hvem, der skal modtages beløbene træffes først efterfølgende, og er således ikke kendt på tidspunktet, hvor kunden donerer de xx kroner, og Spørger modtager beløbene.

Da der ikke givet blankt afkald på beløbet vil det skulle medregnes som indtægt hos Spørger, jf. selskabsskatteloven § 8, jf. statsskatteloven § 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Nej, se dog begrundelse.

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende vedrørende datterselskaberne.

Det ønskes bekræftet, at overførslen af de modtagne donationer fra de enkelte datterselskaber til Spørger vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af de enkelte datterselskabers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da Spørger, jf. svaret på spørgsmål 3 anses for rette indkomstmodtager af de xx kr. som kunderne donerer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med bortfalder.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, kan SKAT så bekræfte, at de donerede beløb fra de enkelte datterselskabers kunder ikke udgør vederlag for en direkte ydelse og dermed ikke er momspligtige.

Begrundelse

Der henvises generelt til begrundelsen under spørgsmål 2.

Spørger ønsker at gøre det muligt for sine kunder at kunne donere et beløb på xx kr. til en godkendt forening ved køb i datterselskaberne. Beløbet vil blive pålagt separat på regningen, men kan fravælges af kunden.

Spørgsmål 5 vedrører flere transaktionsled, der skal vurderes for sig.

Fra kunde til datterselskab

Af det oplyste fremgår, at det er valgfrit for kunden, om de vil donere xx kr. til et velgørende formål i forbindelse med køb i datterselskabet.

Det er SKATs opfattelse, at donationen afhænger af den pågældende kundes gavmildhed og tilbøjelighed til at donerer beløb til velgørende foreninger. Der er derfor ikke nogen sammenhæng mellem donationen og eventuelle leverancer fra datterselskabet eller tredjemand, jf. eksempelvis Skatterådets afgørelse i SKM2014.784.SR.

Fra datterselskab til Spørger

Det fremgår af Spørgers oplysninger, at donationerne fra kunderne vil blive overført fra de pågældende datterselskaber til Spørger månedligt. Donationerne bliver overført til en separat konto.

Det er SKATs opfattelse, at datterselskabernes videregivelse af donationerne ikke kan anses som betaling for en leverance fra Spørger til datterselskaberne. Overførslen af donationerne fra de pågældende datterselskaber er alene udtryk for en overførsel med henblik på videregivelse til den godkendte forening.

Fra Spørger til den godkendte forening

Spørger videregiver de indsamlede donationer til en godkendt forening.

Det fremgår af oplysningerne, at donationerne skal gives til en godkendt forening. Videre oplyses det, at der ikke er knyttet nogen betingelser til modtagelsen af donationerne.

Det er SKATs opfattelse, at donationerne ikke modtages mod, at den godkendte leverer noget til Spørger eller tredjemand.

Samlet begrundelse

Det er på baggrund heraf SKATs konklusion, at de donerede beløb fra de enkelte datterselskabers kunder ikke udgør vederlag for en direkte ydelse, jf. momslovens § 4, men derimod en videregivelse af en donation fra en kunde videre til en godkendt forening.

SKAT har herved lagt vægt på, at donationen ikke er blevet ydet mod, at datterselskaberne, henholdsvis Spørger eller den godkendte forening skal levere en bestemt vare eller tjenesteydelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at de af Spørger donerede beløb i tilknytning til kundernes donationer vil være fradragsberettiget ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Spørger vil for hver xx kr. kunderne i datterselskaberne bidrager til de valgte foreninger donere et tilsvarende beløb til foreningen.

Jf. begrundelsen til spørgsmål 1c vil disse beløb være fradragsberettigede efter ligningsloven § 8 A eller ligningsloven § 8 H, hvis betingelserne i den relevante bestemmelse er opfyldt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med Ja, se dog begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 6, litra a

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger …

Ligningsloven § 8

Stk. 1.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25% af de afholdte udgifter

Ligningsloven § 8 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v.

Stk. 4. Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.

Ligningsloven§ 8 H

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som giveren har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning. Foreningerne, stiftelserne, institutionerne m.v. skal være hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Fradraget er betinget af, at foreningen, stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Told- og skatteforvaltningen skal forinden godkendelsen indhente en udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond om, hvorvidt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. anvender sine midler til forskning.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt gavegiver og gavemodtager er interesseforbundne, jf. § 2.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk.1, finder § 8 A ikke anvendelse.

Praksis

SKM2010.693.SR

Skatterådet bekræftede, at butikkers donation på X % af omsætningen til en hjælpeorganisation i forbindelse med en event kunne fratrækkes som en reklameudgift, uanset organisationen ikke var dansk og uanset beløbets størrelse, forudsat der var et rimeligt forhold mellem donationerne og den reklameværdi, butikkerne havde opnået.

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger, som stod for det praktiske arbejde i forbindelse med selve indsamlingen og for det praktiske i forbindelse med videregivelsen af det indsamlede beløb, ikke ville være skattepligtig af donationerne, da hjælpeorganisationen var rette indkomstmodtager. Det var en forudsætning, at spørger faktisk havde adskilt det indsamlede beløb fra sin egen økonomi og at beløbet rent faktisk var blevet videregivet til organisationen.

SKM2004.262.LR

Et selskab ønskede at donere 24.000 kr. til CARE Danmark. Støtten ville fremgå af dets hjemmeside og med links mellem parterne. Ligningsrådet udtalte, at udgiften kunne fradrages som en reklameudgift, og lagde i sin afgørelse vægt på udgiftens størrelse, at udgiften var imageskabende for selskabet og afholdtes for at opretholde dets almindelige omdømme ved at støtte en hjælpeorganisation

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.5

Udgifter til reklame, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 8, stk. 1.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Se SKM2003.114.LSR, SKM2015.361.SR og TfS 1997, 346 LSR.

Reklameudgifter har også til formål at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Der er fradrag for reklameudgifter, både når salget af varer mv. søges opnået i det indkomstår, hvor udgiften afholdes, og senere.

Fradragsretten for reklameudgifter gælder både ved salg i ind- og udland.

Fradragsretten gælder både, når virksomheden allerede har etableret et marked, og når der er tale om etablering af nye markeder for en eksisterende virksomhed.

Bidrag som ydes til lotterier og lignende i reklameøjemed samt sponsorers bidrag til sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål, anses for reklameudgifter, når virksomhederne opnår en hertil svarende ret til reklame for deres navn eller firmamærke.

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Se også under sponsorbidrag længere nede i afsnittet.

En udgift til reklame kan godt være delvis fradragsberettiget. I TfS 1996, 871 LSR blev halvdelen af et selskabs udgifter anset som fradragsberettigede reklameudgifter, mens den anden halvdel blev anset som yderligere løn til hovedaktionæren. Se også TfS 1985, 401 VLD.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.5.8

Der er i et vist omfang fradrag for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler bruges i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Se LL § 8 A.

Der er følgende betingelser for fradrag for gaver efter LL § 8 A:

  • Gavemodtageren er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
  • Foreningen mv. skal indberette indbetalingen til SKAT i overensstemmelse med SKL § 8 Æ.

Ensidigt påtagne løbende ydelser er udtømmende reguleret i LL § 12, hvilket betyder, at der ikke også er fradragsret efter LL § 8 A for disse. Se SKM2004.299.VLR.

Beløbsmæssige grænser m.m.

Den skattepligtige kan i 2016 fradrage det samlede ydede gavebeløb fordelt på én eller flere foreninger, der ikke overstiger 15.200 kr. For 2017 kan den skattepligtige fradrage indtil 15.600 kr.  Samlevende ægtefæller kan hver fradrage deres gaver. Beløbsgrænsen i LL § 8 A gælder for hver ægtefælles gaver. Fradragsbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momslovens § 4 har følgende ordlyd:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering

Momsloven § 27, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Momssystemdirektivets artikel 73 har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Praksis

C-184/00, Office des produits wallones

Driftstilskud til Foreningen Office des produits wallons ASBL, skulle medregnes i momsgrundlaget.

Foreningen modtog et årligt tilskud fra regionen Vallonien, som den havde indgået en rammeaftale om tilskud med. I henhold til rammeaftalen var Foreningen blevet pålagt fire arbejdsopgaver, nemlig at udgive en adresseliste, at udgive et tidsskrift med titlen »Wallonie nouvelle«, at drive lokale kontorer og at deltage i lokale arrangementer. Ifølge rammeaftalen omfattede tilskudsberettigede udgifter bl.a. aflønning af personale, eventuelle udgifter til leje eller indretning af lokaler, udgifter til anskaffelse af udstyr og nødvendigt materiale, køb af varer og tjenesteydelser og alle andre direkte og indirekte udgifter i forbindelse med Foreningens virksomhed. I hovedsagen skal den forelæggende ret under hensyn til, at sagsøgeren efter rammeaftalen forestår flere opgaver, foretage en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet blev udbetalt samlet til dækning af alle sagsøgerens driftsomkostninger.

Under alle omstændigheder vil kun den del af tilskuddet, som kan defineres som vederlag for en momspligtig transaktion, efter omstændighederne være momspligtig. Som Kommissionen med rette havde anført, vil den nationale ret på grundlag af en gennemgang af de årlige opgørelser mellem tilskudsmodtageren og tilskudsgiveren kunne undersøge, om de beløb, der skulle betales i tilskud for hver enkelt forpligtelse, som tilskudsgiveren har pålagt modtageren, fastsættes i henhold til rammeaftalen. Hvis dette var tilfældet, kunne det godtgøres, at der forelå en direkte forbindelse mellem tilskuddet og salget af de tidsskrifter, som tilskudsmodtager udgav.

C-144/02, Kommissionen mod Tyskland

Tilskuddet skal for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag ("modværdi") for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en momspligtig transaktion.

Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger. Det skal altså undersøges, om sælgeren eller tjenesteyderen, fordi den pågældende får udbetalt et tilskud, objektivt set kan sælge varen eller udføre tjenesteydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud.  Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

Selskabsskattelovens § 8

Stk. 1 Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

(...)

Praksis

SKM2014.784.SR

Skatterådet bekræftede at A A/S, der ville donere et vist beløb til visse foreninger, hver gang et produkt blev solgt kunne fradrage donationerne i sin skattepligtige indkomst.

A A/S måtte anses som rette indkomstmodtager i relation til hele indtægten, dvs. inklusive den del, som kunden besluttede, skulle tilgå en bestemt forening.

Hele indtægten blev således tilvejebragt ved en imellem A A/S og kunden indgået aftale, og A A/S kunne ikke antages forud for tidspunktet for retserhvervelse til indtægten at have givet et sådant blankt afkald på nogen del heraf, at denne del ikke vil skulle medregnes til A´s skattepligtige indkomst. Det bemærkedes, at et afkald ikke kunne anses at være blankt (indispositivt), hvor afkaldsgiver, som sket, foretog en begrænsning af kundens valgmuligheder med hensyn til, hvem pengene skulle tilfalde.

Med hensyn til spørgsmålet om fradragsret for den andel af indtægten, som kunden besluttede, skulle tilgå en bestemt forening blev bemærket, at der efter statsskattelovens var § 6, litra a, hjemmel til at fradrage driftsomkostninger, dvs. udgifter, der var medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der skulle være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette krævede dels, at udgiftsafholdelsen lå inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kunne karakteriseres som en privat udgift, som var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Under hensyntagen til formålet med det påtænkte tiltag var det Skatterådets opfattelse, at A A/S ville have fradrag for de i forbindelse hermed pådragne udgifter, jf. herved statsskattelovens § 6, litra a.

SKM2013.223.SR

Spørger indsamlede penge på vegne af en organisation i indien. Spørger udførte ikke et stykke arbejde for dem, der donorer pengene, og spørger erhverver ikke ret til en indkomst. Skatterådet fandt, at da spørgeren alene stod for det praktiske i forbindelse med donationerne, mens det er den velgørende organisation, der var den reelle indkomstmodtager, skulle spørger ikke beskattes af donationerne. SKAT bemærkede, at det er en forudsætning, at spørger rent faktisk adskiller de indsamlede beløb fra sin egen økonomi og regnskab, og at beløbene rent faktisk blev videregivet til organisationen i Indien.

SKM2011.235.SR

Skatterådet bekræftede at spørgeren ikke skulle beskattes af donationer til velgørenhedsorganisationer, modtaget fra private og erhvervsdrivende donorer på vegne af disse organisationer, når spørgeren rent faktisk adskilte de indsamlede beløb fra sin egen økonomi og regnskab, og beløbene rent faktisk blev videregivet til organisationerne.

SKM2010.693.SR

Sagen omhandlede en forening, som indsamlede donationer fra en række butikker til en nærmere angiven hjælpeorganisation. Skatterådet fandt, at foreningen ikke ville være skattepligtig af disse, da hjælpeorganisationen - og ikke foreningen - var rette indkomstmodtager. Det var en forudsætning, at foreningen faktisk havde adskilt det indsamlede beløb fra sin egen økonomi, og at beløbet rent faktisk blev videregivet til organisationen.

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.2.2

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Se afsnit C.C.2.5.3.2.1 om retserhvervelse.

Hvis der først er erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, jf. fx LSRM 1950, 142 LSR.

Hvis der forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse gives afkald på en indtægt over for den, som skulle have betalt vederlaget, skal der normalt ikke ske beskatning.

Det er en forudsætning for skattefrihed, at afkaldet er blankt. Det betyder, at den, som skulle modtage beløbet, ikke i forbindelse med afkaldet må træffe beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes.

Der skal altså ske beskatning, hvis modtageren træffer beslutning om anvendelsen (dispositivt afkald).

Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.2

SL § 6 indeholder den grundlæggende hovedregel for, hvilke driftsomkostninger, der kan trækkes fra ved beregningen af den skattepligtige nettoindkomst.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

(...)

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altsåvære en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag og praksis

Som spørgsmål 3.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se lovgrundlag under spørgsmål 2

Praksis

Se praksis under spørgsmål 2

SKM.2014.784

Skatterådet kunne bekræfte, at foreninger, som modtog donationer fra en virksomhed, ikke skulle betale moms heraf. Som led i virksomhedens markedsføring tilbød den sine kunder, at de samtidig med deres køb kunne give en donation til en velgørende eller almennyttig forening. Donationen udgjorde en vis procentdel af betalingen for købet.

Modtagerne af donationer var velgørende eller almennyttige foreninger, og der var ikke knyttet betingelser til modtagelsen heraf. Der var ikke et retsforhold om gensidig udveksling af varer eller ydelser mod betaling mellem virksomheden og foreningerne, og der var heller ikke betingelser om levering af varer eller ydelser fra foreningerne til 3.-mand.

Størrelsen af betalinger fra virksomheden til de enkelte foreninger var uafhængige af virksomheden, idet de udelukkende blev bestemt ud fra selskabets kunders præferencer, og der var dermed ikke direkte forbindelse mellem betalingerne og eventuelle leverancer fra de modtagende foreninger. Ikke levering mod vederlag.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag og praksis

Som spørgsmål 1.