Registreringsafgift – hæftelse for ikke-betalt afgift af parallelimporteret bil – ond tro

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato21 Nov 2017
Dato for udgivelse27 Nov 2017 11:30
SKM-nummerSKM2017.670.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-2853-15
Dokument typeDom
EmneordParallelimport, køretøj, administrativ, praksis, hæftelse, god tro, markedsføring, efteropkrævning, forretningssted, faktura,
Resumé

A købte i 2007 en parallelimporteret bil af ST. ST fik bilen afgiftsberigtiget, og bilen blev indregistreret i A's navn. SKAT traf i 2010 afgørelse om, at A skulle betale yderligere registreringsafgift, idet den tidligere beregnede registreringsafgift var beregnet ud fra en faktura med angivelse af en urigtig lav pris.

Landsretten udtalte, at efter den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, hæfter den, i hvis navn første registrering af en bil foretages, for afgiften. A hæftede derfor efter loven for den ikke-betalte registreringsafgift.

Spørgsmålet i sagen var, om SKAT som følge af en administrativ praksis om ikke at gøre den objektive hæftelse gældende over for en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler havde købt en bil, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget, var forhindret i at gøre denne hæftelse gældende over for A.

Landsretten lagde til grund, at A havde købt bilen uden indgåelse af en skriftlig købsaftale og uden udstedelse af en faktura, at købesummen blev erlagt forud for leveringen i form af en check på 750.000 kr. samt kontant betaling af 800.000 kr., at A ikke modtog materiale om bilen eller besigtigede den forud for leveringen, og at ST ikke havde et fast forretningssted og ikke foretog markedsføring af salg af biler. Landsretten fandt på denne baggrund, at A ikke kunne anses for at have været i god tro om den manglende betaling af afgift.

Byrettens dom SKM2016.39.BR blev herefter stadfæstet. 

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 1
Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1 E.A.8.1.10


Parter

A

(v/Adv. Claes Christensen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. David Auken)

Afsagt af landsretsdommerne

Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Brit Frimann (kst.)

Sagens oplysninger og parternes påstand

Dom afsagt den 8. december 2015 af Retten i Lyngby (BS 153-2291/2013) (SKM2016.39.BR) er anket af A med påstand om, at opkrævning af registreringsafgift på 665.940 kr. skal bortfalde.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der har under sagens behandling for landsretten været udmeldt syn og skøn. Af skønserklæringen afgivet den 25. september 2016 af MH, G6, fremgår blandt andet:

Spørgsmål 1.

Skønsmanden bedes oplyse, om det var sædvanligt eller typisk, at salgsprisen i begyndelse af 2007 for en bil af type, fabrikat og årgang 2006, som den i sagen omhandlede, fraveg den vejledende udsalgspris på DKK 1.849.560,-

Ja, dette var normalt.

Spørgsmål 2.

Skønsmanden bedes – hvis svaret på spørgsmål 1 er ja – i procent angive eller typisk afvigelse fra den vejledende udsalgspris i forbindelse med et salg af en bil, som den i sagen omhandlede, hvor der lægges til grund, at bilen er en årgang 2006.

I 2006-2007 var det muligt at opnå rabatter på ca. 10 % - forhandleravancen på det omhandlede køretøj var ca. 12-13 % - dette vil betyde at det nævnte køretøj kunne købes for ca. kr. 1.650.000,-”

Forklaringer

A har for landsretten supplerende forklaret blandt andet, at han var bekendt med, at det ikke alene var hans daværende forretningspartner SK, men også andre fra hans netværk, der uden problemer havde fået leveret biler af ST. Han havde et generelt kendskab til bilfabrikatet Land Rover og prisniveauet herfor, men han havde ingen specifik viden om den vejledende udsalgspris for den pågældende Land Rover. I forbindelse med købet af bilen forholdt han sig ikke til, hvilken del af købesummen der skulle medgå til dækning af registreringsafgiften.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som den, i hvis navn første registrering af det pågældende motorkøretøj er foretaget, hæfter A som udgangspunkt for registreringsafgiften, også selv om køretøjet er videreoverdraget, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2. Efter SKATs praksis gøres den objektive hæftelse for registreringsafgiften dog ikke gældende over for en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget, jf. U.2013.2678 H (SKM2013.447.HR). Sagen angår, om A efter denne praksis er fritaget for hæftelsen.

Efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at A i 2007 købte en ny Land Rover, mrk. …, for 1.550.000 kr. af ST uden indgåelse af en skriftlig købsaftale og uden udstedelse af en faktura, at købesummen blev erlagt forud for leveringen og i form af en check på 750.000 kr. samt kontant betaling af 800.000 kr., at A ikke modtog materiale om bilen eller besigtigede denne forud for leveringen, og at ST ikke havde et fast forretningssted og ikke foretog markedsføring af salg af biler.

På denne baggrund finder landsretten, at A ved erhvervelsen af bilen ikke kan anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Den omstændighed, at prisen for bilen ifølge skønserklæringen ikke afveg væsentligt fra markedsprisen, ændrer ikke herved.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet betale 60.000 kr. til dækning af ministeriets udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet er henset til sagens værdi, omfang og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2186551&vid=0&lang=da