Ejendomsskat - Inddrivelse - udlæg

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato22 Feb 2017
Dato for udgivelse27 Nov 2017 09:25
SKM-nummerSKM2017.669.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-212-17 og B-216-17
Dokument typeKendelse
EmneordPantefoged, afdragsordning, indsigelse, uklarheder, kravet, indbetalinger, udlægsbeløb, lønindeholdelse, modregninger, gælden, forældelse
Resumé

Pantefogeden havde i juni 2015 foretaget udlæg for ejendomsskatter. Skyldner protesterede mod udlægget og gjorde en række indsigelser gældende.

Fogedretten stadfæstede udlægget for kr. 56.221,56 vedr. B og for kr. 79.169,77 vedr. A.

Fogedretten fandt, at den indgåede afdragsordning ikke kunne medføre, at SKAT ikke kunne foretage udlæg og udtalte i øvrigt, at der ikke kan fastsættes en afdragsordning efter retsplejelovens § 525, stk. 3, da kravet er sikret ved lovbestemt pant.

Østre Landsret stadfæstede fogedrettens kendelse, under henvisning til de anførte grunde.

Reference(r)

Retsplejelovens § 525, stk. 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.7.2


Østre Landsrets dom af 22. februar 2017. Kære nr. B-212-17 og B-216-17:

Parter

A

og

B

(advokat Rasmus Nikolaj Sølberg)

mod

SKAT

Afsagt af Landsretsdommerne

Henrik Bitsch, Tine Vuust og Ole Stryhn (kst.)

…………………………………….…………………………

Byrettens dom af d. 9. januar 2017, sagsnr: FS M4-18789/2015 og FS M4-2982/2016

Ingen indkaldt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Der blev afsagt

Kendelse

Nægte sagen fremme

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., at fogedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogeder. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Rekvirenterne har gjort gældende blandt andet, at fogedretten efter retsplejelovens § 501, stk. 1, skal nægte at fremme forretningen.

Fogedretten finder ikke, at sagens beskaffenhed eller bevisførelsen medfører, at sagen skal nægtes fremme.

Uklart krav

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldnerne har gjort gældende, at der foreligger uklarheder i kravet, og at skyldnerne har modtaget flere opgørelser over kravet, og at disse er opgjort forkert. Skyldnerne har i den forbindelse henvist til hjælpebilag A og bilag F, ekstraktens side 45, sammenholdt med bilag 1.m.o, ekstraktens side 259 og bilag 1.

Fogedretten skal i den forbindelse bemærke, at bilag F er tilsigelse til udlægsforretningen til A, at bilag 1 er udlægsbladet for B og bilag 1.m.o er udlægsbladet for A. På ekstraktens side 109, der er opgørelse vedrørende B, som er vedlagt udlægsbladet, fremgår det, at i perioden fra den 1. januar 2014 til 31. marts 2014, Ejendomsskat 2014, Ratebetaling 2014 vedr. rate 01, Ejendom: nr. …21 Ejendomsskat 2014 nr.…22 er 8.328,60 kr., og at der pålægges 1.231,68 kr. i renter. Af ekstraktens side 259, der er opgørelse vedrørende A, som er vedlagt udlægsbladet, fremgår det, at i perioden fra den 1. januar 2014 til 31. marts 2014, Ejendomsskat 2014, Ratebetaling 2014 vedr. rate 01, Ejendom: nr. …21, Ejendomsskat 2014 nr. …22 er 8.328,60 kr., og at der pålægges 1.814,29 kr. i renter.

Det er således utvivlsomt den samme ejendomsskat, der er tale om i opgørelserne, og opgørelserne er begge af 11. juni 2015. På trods af, at der er tale om det samme krav, er renterne forskellige.

Af ekstraktens side 110, der tillige er opgørelsen vedrørende B vedlagt udlægsbladet, fremgår det, at ejendomsskatten i perioden fra den 1. januar 2015 til 31. marts 2015, Y1-adresse nr.…23, Grundskyld, Ratebetaling 2015 vedr. rate 01, Ejendom: nr.…21 er 0,00 kr., og at der pålægges en rente på 132,93 kr. Af ekstraktens side 260, der er opgørelsen vedrørende A vedlagt udlægsbladet, fremgår det, at ejendomsskatten i perioden fra den 1. januar 2015 til 31. marts 2015, Y1-adresse nr.…23, Grundskyld, Ratebetaling 2015 vedr. rate 01, Ejendom: nr.…21 er 8.861,40 kr. og at der pålægges renter på 940,49 kr.

Det er også i dette tilfælde utvivlsomt den samme ejendomsskat, der er tale om i opgørelserne, og opgørelserne er begge af 11. juni 2015. På trods af, at der er tale om det samme krav, er såvel kravet som renterne forskellige.

SKAT har heroverfor gjort gældende, at det er fordringshaver, der bestemmer, hvad der sendes til inddrivelse samt størrelsen heraf. SKAT har desuden gjort gældende, at ejendomsskatterne for første og andet kvartal 2015 alene er oversendt til SKAT til inddrivelse for så vidt angår A.

Fogedretten skal hertil bemærke, at når kravet på ejendomsskat alene er oversendt til SKAT vedrørende A for første kvartal i 2015, hvilket stemmer overens med ekstraktens side 110, kan der ikke pålægges B renter på 132,93 kr. Fogedretten skal desuden bemærke, at SKAT ikke over for fogedretten har redegjort for, hvorfor rentepåstandene for første kvartal 2014 er forskellige, idet hovedstolene er ens for de to parter.

På den baggrund finder fogedretten, at udlægsbeløbet for B skal nedsættes med 132,93 kr., og at udlægsbeløbet for A skal nedsættes med 582,61 kr., hvilket er forskellen mellem rentebeløbet for A og B for første kvartal 2014. Udlægsbeløbet for B er herefter 60.110,56 kr. og 81.319,77 kr. for A.

Skyldnerne har desuden anført, jf. side 109 i ekstrakten, at der alene kan opkræves 250 kr. i gebyr, jf. § 2, stk. 5, i bekendtgørelse af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelses­ myndigheden. Fogedretten lægger til grund, på trods af, at skyldnerne ikke har gjort dette særskilt gældende under proceduren, at dette gøres gældende for så vidt angår begge skyldnere.

SKAT har ikke over for fogedretten redegjort herfor.

Begge udlægsbeløb skal således nedsættes yderligere med 150,00 kr. Udlægsbeløbet for B er herefter 59.960,56 kr. og 81.169,77 kr. for A.

Skyldnerne har desuden gjort gældende, at der ikke foreligger overensstemmelse mellem bilag 5 og bilag 3.m.O, som begge er kontoopgørelser i perioden fra den 1. januar 2013 til den 22. december 2015.

På baggrund af en gennemgang af bilagene med udgangspunkt i de markeringer, som skyldnerne selv har foretaget, finder fogedretten ikke, at der foreligger uoverensstemmelser mellem bilag 5 og bilag 3.m.O. Fogedretten skal desuden bemærke, at når bilag 5 sammenholdes med bilag 1, indeholder bilag 1, som er kontoopgørelsen fra kommunen, ikke alle de posteringer, som bilag 5, der er specifikationen vedlagt udlægsbladet fra SKAT, indeholder.

Skyldnerne har desuden gjort gældende, at på baggrund af materialesamlingens side 41 har skyldnerne betalt ejendomsskatterne.

Fogedretten skal i den forbindelse bemærke, at materialesamlingens side 41 alene er en artikel vedrørende fejl i SKATs system. Dette udgør således ikke dokumentation for, at ejendomsskatterne er betalt af skyldnerne.

Indbetalinger

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldnerne desuden anført, at bilag 5 og bilag 6 er forskellige. Hertil skal fogedretten bemærke, at bilag 5 er kontoopgørelse fra Y2 Kommune, og at bilag 6 er kontoudtog fra SKAT, og at SKAT ikke bestrider, at der er indbetalt, som anført i bilag 6, det vil sige 10.000,00 kr. Det fremgår desuden af bilag 2, at gælden er nedskrevet med indbetalingerne fra den 5. marts 2015 til og med den 10. august 2015. Det fremgår desuden af bilag 6, hvilke fordringer indbetalingerne er anvendt på. Det fremgår imidlertid af bilag 6, at indbetalingerne den 5. oktober 2015, den 4. november 2015, og den 5. januar 2015 ikke er anvendt, og at der i alt er indbetalt for 4.000,00 kr. på disse tre indbetalingsdatoer. Fogedretten skal imidlertid bemærke, at udlæggene blev foretaget den 11. juni 2015, hvorfor spørgsmålet om hvorvidt disse indbetalinger er anvendt på gælden vedrørende ejendomsskatten ikke er af relevans for nærværende sag.

Klagerne har gjort gældende, at der desuden er foretaget indbetalinger fra deres mor, KH. Fogedretten finder ikke på baggrund af KH’s forklaring afgivet i fogedretten den 21. november 2016, at skyldnerne har løftet bevisbyrden for, at der er foretaget yderligere indbetalinger, som ikke skulle være fratrukket gælden, jf. bilag 2.

Fordeling af indbetalinger

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldner desuden gjort gældende, at SKAT har anvendt indbetalingerne, som nævnt oven for, på hele gælden og ikke kun på ejendomsskatterne. SKAT skulle, jf. bilag B, alene havde afdraget på gælden for så vidt angår ejendomsskatterne og ikke på hele gælden, jf. bilag 4.

Fogedretten finder, at SKAT i medfør af bilag B har givet skyldnerne en berettiget forventning om, at indbetalingerne i forbindelse med den ubestridt indgåede afdragsordning, hvor der i alt pr. udlægsdatoen var indbetalt 4.000,00 kr., jf. bilag 2, skulle have været afdraget på gælden på ejendomsskatterne, i stedet for hele gælden, som ellers angivet i bilag 4. Skyldnerne har ikke over for fogedretten dokumenteret, hvem der har indbetalt de 4.000,00 kr., hvorfor beløbet fordeles på hver skyldner forholdsmæssigt i forhold til ejerandel. Udlægsbeløbet for B er herefter 57.960,56 kr. og 79.169,77 kr. for A.

Støtte ret på afdragsordning

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldnerne gjort gældende, at de kan støtte ret på den afdragsordning, som ubestridt af SKAT er indgået pr. telefon den 11. februar 2015, jf. bilag 10, og sendt bekræftelse på den 18. februar 2015, jf. bilag 4.

Det fremgår af § 5, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, at en afdragsordning, som overholdes af skyldneren, ikke er til hinder for, at restanceinddrivelses­ myndigheden kan foretage og realisere udlæg, modregning, indtrædelse og gennemføre særskilt lønindeholdelse.

Det fremgår desuden af såvel bilag 4 og 10, at SKAT over for B tydeligt har oplyst om retsvirkningen af lovens § 5, stk. 9, som nævnt oven for.

Fogedretten finder på den baggrund ikke, at den indgåede afdragsordning samt bilag 4 og 10 kan medføre, at SKAT ikke kunne foretage udlæg den 11. juni 2015, jf. § 5, stk. 9, herunder skal fogedretten bemærke, at bilag 4 og 10 dokumenterer, at skyldnerne er blevet særskilt oplyst herom. Det forhold, at B’s budget muligvis ikke er blevet behandlet af SKAT finder fogedretten ikke kan føre til en ændret vurdering.

Afgørelsen om afdragsordningen

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldnerne desuden gjort gældende, at afgørelsen om betalingsordningen, jf. bilag 4, ikke lever op til forvaltningslovens krav, hvorfor denne afgørelse er ugyldig.

Fogedretten finder ikke grundlag for at tage stilling til, hvorvidt afgørelsen, jf. bilag 4 er ugyldig, idet dette ikke er af relevans for sagen, og at dette spørgsmål eventuelt skal behandles af skattemyndighederne.

Lønindeholdelse og modregning

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldnerne gjort gældende, at der er foretaget lønindeholdelse og modregning for 270.388,00 kr., jf. ekstraktens side 48, 51 og 26.

Fogedretten skal i den forbindelse bemærke, at bilag 7 er udskrift fra EFI vedrørende B. På side 153 i ekstrakten fremgår det, at der er foretaget lønindeholdelse på 1.739,00 kr. Dette beløb fremgår også som lønindeholdelse på side 124, jf. bilag 2, der er en anden udskrift fra EFI, og gælden er nedskrevet hermed. Det fremgår imidlertid oven over, at der foretages en udbetaling på 1.739,00 kr.

SKAT har ikke over for fogedretten redegjort herfor, herunder hvorvidt der er tale om en udbetaling til B, og at gælden derfor med rette er opskrevet med dette beløb. På den baggrund finder fogedretten, at udlægsbeløbet for B skal nedsættes hermed, hvorefter udlægsbeløbet for B er 56.221,56 kr. På side 154 i ekstrakten fremgår det, at der er foretaget lønindeholdelse på 5.492,00 kr., hvilket stemmer overens med side 124 i ekstrakten.

De resterende lønindeholdelser i bilag 7 er af ældre datoer, hvorfor fogedretten ikke kan se, hvorvidt disse beløb er modregnet i gælden.

Skyldnerne har desuden anført, at det af bilag 7 sammenholdt med bilag 9, jf. hjælpebilag D, fremgår, at der alene er foretaget modregning af overskydende skat for 116.745,00 kr., og at dette rettelig skulle være 270.388,00 kr.

SKAT har heroverfor gjort gældende, at SKAT ved blandt andet bilag 9, 15 og 16 har oplyst B om, at der foretages modregning, og at dette kan påklages til henholdsvis SKAT Betalingscenter eller Skatteankestyrelsen.

Fogedretten finder på den baggrund, at skyldnerne skulle have klaget over modregningen over for skattemyndighederne, som SKAT har oplyst om, jf. bilag 9, 15 og 16.

For at fogedretten kan tage stilling til modregning skal de almindelige modregningsbetingelser være opfyldt. Da skyldnernes fremsatte modkrav hverken er fastslået ved dom eller på anden måde, og berettigelsen heraf afhænger af en nærmere prøvelse, der ikke kan foretages af fogedretten, har kravene ikke en sådan klarhed, at de efter dansk rets almindelige regler herom kan danne grundlag for modregning, jf. kendelse afsagt af Østre Landsret den 14. oktober 1977, optrykt i ugeskrift for retsvæsen side 542.

Forældelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, at krav afledt af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, og fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. §§ 31 og 32, samt fastsættelse af vurdering af fast ejendom, jf. § 33, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2-4. Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år.

Som sagen er forelagt fogedretten har skyldnerne anført, at størstedelen af gælden var forældet.

Fogedretten skal alene tage stilling til de udlæg, der blev foretaget den 11. juni 2015. Skyldnerne har ikke over for fogedretten dokumenteret, at de to udlægsbeløb er forældede. Skyldnerne har henvist til hjælpebilag E. Fogedretten skal i den forbindelse bemærke, at B, jf. bilag 2, pr. 19. november 2015 havde en gæld på i alt 483.290,77 kr., og at fogedretten henset til sagens relevans ikke har taget stilling til, om den yderligere gæld, som B har, er forældet.

Afdragsordning efter retsplejelovens § 525

Fogedretten kan efter retsplejelovens § 525, stk. 1, indrømme skyldnerne en afdragsordning, der som udgangspunkt ikke må overstige 10 måneder. Efter stk. 3 gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke ved udlæg på grundlag af pantebrev med pant i det udlagte.

Fogedretten finder ikke, at der kan fastsættes en afdragsordning, jf. retsplejelovens § 525, stk. 3, jf. den kommenterede retsplejelov 8. udgave, side 257 og fogedsager, 5. udgave, side 553.

Fogedretten finder på baggrund af sagens udfald og parternes påstande, at hver part skal bære egne omkostninger.

D e r f o r  b e s t e m m e s:

De af SKAT foretagne udlæg af 11. juni 2015 nedsættes for B til 56.221,56 kr., og for A til 79.169,77 kr.

…………………………………….……………………………

Østre Landsrets dom af 22. februar 2017. Kære nr. B-212-17 og B-216-17:

Ingen var mødt eller indkaldt.

Sagens oplysninger

Der fremlagdes kæreskrifter af 23. januar og 14. februar 2017 med bilag, hvorved A og B har kæret Københavns Byrets Fogedrets kendelse af 9. januar 2017 (FS M4-1 8789/2015 og FS M4-2982/2016) om udlæg.

Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 25. januar 2017 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse, samt indkæredes processkrift af 14. februar 2017.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

K e n d e l s e

Det tiltrædes som anført af fogedretten, at de af SKAT rejste krav hverken har en sådan kompleksitet, eller er så uklare, at de foretagne udlæg af disse grunde skal ophæves.

De kærende har under sagens behandling for fogedretten rejst en række indsigelser og har i kæreskriftet henvist hertil. Særligt for så vidt angår anbringendet om, at skatterestancerne er betalt, herunder til dels af de kærendes mor, bemærker landsretten, at sådanne betalinger, hvis de havde fundet sted, let kunne have været dokumenteret ved fremlæggelse af udskrifter fra bank eller girokonto. De kærende har imidlertid ikke fremlagt sådanne udskrifter, og har ej heller på anden måde hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at betaling har fundet sted.

Herefter, og i øvrigt af de af fogedretten anførte grunde samt da det af de kærende anførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten fogedrettens afgørelse.

T h i  b e s t e m m e s

I skal i kæremålsomkostninger skal de kærende, A og B inden 14 dage in solidum betale 2.000 kr. til indkærede, SKAT.

Retten hævet.