Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2018

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato28 Nov 2017
Dato for udgivelse29 Nov 2017 08:09
SKM-nummerSKM2017.673.SKAT
MyndighedSKAT
Sagsnummer17-1541125
Dokument typeSKAT-meddelelse
EmneordLandbrug, normaludgift, kostdag, egne produkter
Resumé

SKAT har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2018. Satserne blev forelagt Skatterådet på mødet den 28. november 2017

Reference(r)

Statsskatteloven §§ 4 og 6

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2 afsnit C.C.4.4.9.


SKAT har til brug for indkomståret 2017 for landbrugere mv. fastsat nedenstående vejledende satser:

a. Normaludgift pr. kostdag

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten, som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 60 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for syv helårsarbejdere.

b. Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere

Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten, som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

De vejledende mindstesatser er fastsat således:

Ekskl. moms

Okse- og kalvekød pr. kg

13,00 kr.

Svinekød pr. kg

7,35 kr.

Hestekød pr. kg

4,00 kr.

Får- og lammekød pr. kg

19,50 kr.

Fjerkræ og æg pr. person

179,00 kr.

Mælk pr. person

161,00 kr.

Satserne for fjerkræ og æg samt mælk gælder pr. år pr. person - uanset alder.