Vindmølleandele, skematisk ordning kunne ikke anvendes

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato24 Oct 2017
Dato for udgivelse02 Nov 2017 13:32
SKM-nummerSKM2017.624.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer17-0608240
Dokument typeBindende svar
EmneordVindmølleandele, skematisk ordning, interesseforbundne parter, kostpris, køberetsordning
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger kan anvende den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 på sine vindmølleandele i K/S Vindmøllelaug. Vindmølleandelene er købt til samme pris, som de vindmølleandele, som er udbudt under køberetsordningen, men da spørger er interesseforbundet med det selskab, der udbyder anparterne, omfattes købet af ligningsloven § 2, og betingelserne for at anvende ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 er derfor ikke opfyldt.

Reference(r)

Ligningsloven § 2,
Ligningsloven § 8 P

Henvisning

Den juridiske vejledning 2017-2 afsnit C.C.4.5.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan anvende den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 på sine vindmølleandele i K/S Vindmøllelaug som beskrevet nedenfor?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I ApS er 100 % ejet af Holding A/S, som igen er 100 % ejet af Spørger.

I ApS har etableret et vindmølleprojekt med tre vindmøller hvoraf:

  • to af vindmøllerne er placeret i et kommanditselskab, K/S II, hvor I ApS ejer alle vindmølleandelene som kommanditist og komplementarselskabet II ApS er komplementar.

  • en vindmølle er placeret i et særskilt kommanditselskab, K/S I, hvor I ApS ejede 40 % af vindmølleandelene som kommanditist frem til og med december 2016, og investorer i lokalområdet ejer de sidste 60 % af vindmølleandelene som kommanditister. II ApS er komplementar.

  • Fra og med december 2016 har Spørger personligt været ejer af de 40 % af vindmølleandelene i K/S I, som I ApS frem til denne dato besad. Spørgers personlige ejerskab er opstået ved, at han har købt vindmølleandelene af I ApS til kostpris.

  • Komplementarselskabet II ApS er 100 % ejet af Holding A/S.

  • De 60 % af vindmølleandelene i sidstnævnte K/S svarer til 20 % af hver af de tre vindmøller

  • De 60 % af vindmølleandelene er i overensstemmelse med lov om fremme af vedvarende energi § 13, stk. 1 og 3 og § 14, stk. 4 udbudt til lokale investorer til kostpris, hvilket efter projektudbyderes vurdering opfylder betingelserne i samme bestemmelser, om tvunget udbud af 20 % af hvert projekt.

  • De 40 % af vindmølleandelene, som i december 2016 er overdraget til Spørger personligt, er overdraget efter de samme regler i lov om vedvarende energi, som de ovennævnte 60 %.

I det nuværende set up beskattes I ApS af de møller/mølleandele, der ikke er udbudt til investorer, da I ApS er kommanditist i de to etablerede K/S’er.

Det er Spørgers hensigt at anvende den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P på de 40 % af vindmølleandelene i K/S I, som han har købt fra I ApS.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af reglerne i ligningsloven § 8 P, at personer, der køber VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, kan vælge beskatning efter en særlige skematisk ordning eller efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den skematiske ordning kan vælges for de anlæg, der er nævnt i ligningsloven § 8 P, stk. 5.

Konkret er det samlede mølleprojekt med tre møller etableret under lov om fremme af vedvarende energi med lovpligtigt udbud af mindst 20 % af projektet til investorer, der bor i opstillingsområdet.

Udbudskravet er opfyldt ved at udbyde 60 % af den ene af de tre møller i henhold til lov om fremme af vedvarende energi.

Det betyder, at de andele, der udbydes efter køberetsordningen kan vælges beskattet efter den skematiske ordning.

Det fremgår af ligningsloven § 8 P, stk. 5, nr. 2, at så er betingelsen for at anvende den skematiske ordning, at anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele.

I lovbemærkningerne til ændringen af ligningsloven § 8 P i 2010, jf. LFF nr. 74 af 17. november 2010, anføres om den skematiske ordning:

”Selvom ordningen formelt set kan benyttes af individer, der investerer store beløb i VE-anlæg opstillet med et erhvervsmæssigt formål i sigte, vil den altså reelt set kun blive benyttet af fysiske personer, der ejer mindre andele af sådanne ve-anlæg”.

I lov om fremme af vedvarende energi, § 14, stk. 4 beskrives principperne om udbudsprisen således:

”Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således af opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 % af det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt…”

Efter en ren ordlydsfortolkning ses betingelserne i ligningsloven § 8 P, stk. 5, punkt 2 opfyldt for mølleprojektet i K/S II og K/S I.

Dette skyldes, at 60 % af vindmølleandelene i K/S I er udbudt efter de beskrevne principper i lov om fremme af vedvarende energi, svarende til 20 % af hver af de tre vindmøller.

Det ses i forhold til forarbejderne fra 2010, at det ikke udelukker fra brugen af ligningsloven § 8 P, at Spørger investerer en større sum i vindmølleandelene, end det som antageligt var hovedsigtet med bestemmelsen.

Således er det vores opfattelse, at den foretagne overdragelse af møllerne/mølleandelene til Spørger privat er i overensstemmelse med loven, og at han kan vælge beskatning efter den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3.

Spørgers høringssvar

Det følger af ligningslovens § 8 P, stk. 1, 1. pkt., at ”Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3.”

Ligningslovens § 8 P, stk. 2 angiver, hvorledes indkomsten fra det vedvarende energianlæg skal medregnes ved indkomstopgørelsen ved brug af den skematiske ordning.

Ligningslovens § 8 P, stk. 3 angiver, at der ved brug af den skematiske ordning ikke er adgang til fradrag for omkostninger eller afskrivninger.

Ligningslovens § 8 P, stk. 4 angiver, at ved brug af den skematiske ordning anses energianlægget eller andelen i energianlægget for udelukkende benyttet til private formål.

Det følger endeligt af ligningslovens § 8 P, stk. 5, at ”Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

  1. Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og

  2. vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi. 

Spørgers andel af vindmøllen i K/S I er ikke knyttet til en husstand (og uden erhvervsmæssigt formål). Derfor falder andelen ikke ind under 1. punkt.

Andelen omfattes efter vores opfattelse af 2. pkt., idet der er tale om andel i et ”vedvarende energianlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.”

Høringssvaret var vedlagt en erklæring fra revisor, der er givet i forhold til ”lokale borgere med køberet til vindmølleandele i Kommanditselskabet I” i henhold til lov om fremme af vedvarende energi § 14, stk. 5.

Det fremgår blandt andet af erklæringen, at:

  • projektet opfylder betingelserne i lov om fremme af vedvarende energi § 13, stk. 5.
  • der udbydes ejerandele svarende til mindst 20 % af parkproduktionen.
  • prisen på ejerandelene fastsættes til kostpriser, tillagt meromkostninger som oplyst i punkt 7.1. i udbudsmaterialet.

Det konkluderes i erklæringen, at projektet opfylder betingelserne i lov om fremme af vedvarende energi § 14, stk. 5 i forbindelse med lovpligtigt udbud af vindmølleandelene.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at en ren ordlydsfortolkning af bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 1-5, må føre til, at Spørger må kunne vælge at anvende den skematiske ordning på de købte vindmølleandele.

Vi er enige i, at ligningslovens § 2 fastsætter, at kontrollerede transaktioner mellem interesse-forbundne parter skal ske på markedsvilkår, som når transaktionen sker mellem ikke-interesse-forbundne parter.

Derved opstår der umiddelbart en regelkonflikt mellem de to regelsæt: ligningslovens § 8 P og ligningslovens § 2.

Vi skal herover fastholde, at der i så fald skal ske en afvejning af, hvilken retsregel, der så skal anses at have fortrinsret. Den overvejende hovedregel er, at den specifikke lovregel har forrang for den mere generelle lovregel (lex specialis).

Konkret er ligningslovens § 8 P særreglen for, hvordan investorer i vedvarende energianlæg kan lade sig beskatte af indkomsten fra anlægget, mens ligningslovens § 2 er den generelle regel om fastsættelse af afregningspriser i kontrollerede transaktioner mellem interesseforbundne parter.

Det må betyde, at ligningslovens § 8 P konkret må have forrang for ligningslovens § 2.

Lignende situationer, hvor særregler får forrang frem generelle regler, ses også andre steder i skatteretten, eksempelvis ved udleje af boliger mellem nærtstående.

Vi skal til støtte herfor bemærke, at udlejer som udgangspunkt skal beskattes af markedslejen, når der sker udlejning af fast ejendom til en nærtstående. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid i forhold til ejendomme, der er omfattet af reglerne om ”omkostningsbestemt husleje”.

I disse situationer kan lejen ikke fastsættes til en værdi, der overstiger den omkostningsbestemte husleje, uagtet at skattereglerne foreskriver en husleje svarende til markedslejen. Reglerne om ”omkostningsbestemt husleje” tilsidesætter med andre ord den almindelige bestemmelse i ligningslovens § 2 (udleje mellem interesseforbundne parter) eller i statsskattelovens § 4 (udleje mellem nærtstående).

Som det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 1552 af 21/12 2010 (L74 2010/2011), så vil andele i vedvarende energianlæg omfattet af køberetsordningen automatisk opfylde betingelserne for at kunne anvende den skematiske ordning.

Det anføres herefter samme sted i lovbemærkningerne, at: ”Det samme vil være tilfældet, hvis opstilleren af en vindmølle sælger andele ud over de 20 %, som er omfattet af køberetsordningen, til den samme pris som de andele, der sælges efter køberetsordningen.”

Det fremgår senere i bemærkningerne, at ”selvom ordningen formelt set kan benyttes af individer, der investerer store beløb i VE-anlæg med et erhvervsmæssigt sigte, vil den altså reelt set kun blive benyttet af fysiske personer, der ejer mindre andele af sådanne VE-anlæg”.

Det tilkendegives således direkte i lovbemærkningerne, at det formelle anvendelsesområde for regelsættet (altså det faktiske mulige anvendelsesområde) er bredere end det område, der tilsigtes med reglerne. Reglerne for den skematiske ordning i ligningslovens § 8 P er med andre ord tiltænkt små investorer, men er ikke forbeholdt disse, da ordningen som anført ”formelt set kan benyttes af investorer, der investerer store beløb i VE-anlæg med et erhvervsmæssigt sigte”.

Dette må efter vores opfattelse samlet føre til, at reglerne i hvert fald ikke skal underlægges en restriktiv fortolkning, idet man fra lovgivers side netop har lagt op til det modsatte.

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovenstående, er det fortsat vores opfattelse, at Skatterådet bør besvare spørgsmålet om, hvorvidt Spørger kan anvende den skematiske ordning på købet af de omhandlede vindmølleandele, med et ”ja”.

Således opfylder Spørger med købet af vindmølleandelene de objektive betingelser, der er angivet i ligningslovens § 8 P, stk. 1-5, for anvendelse af den skematiske ordning, når der alene henses til ordlyden af bestemmelsen.

Det forhold, at anden regulering i skattelovgivningen (ligningslovens § 2) griber ind i samme problemstilling, kan efter vores opfattelse konkret ikke anses at have betydning, da der gælder det overordnede princip ved regelkonflikter, at den mere specifikke lovregel har forrang for den mere generelle lovregel (lex specialis).

Som vi har bemærket i ovenstående, så ses det således også andre steder i skatteretten, at skattereglerne må vige for andre specifikke regler på et område – eksempelvis kan reglerne om omkostningsbestemt husleje i henhold til praksis på området – medføre begrænsninger i fastsættelsen af den skattepligtige lejeværdi ved lejemål mellem nærtstående.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan anvende den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 på sine vindmølleandele i K/S I.

Begrundelse

Der er ved besvarelsen lagt til grund, at Spørger ikke har andre ve-anlæg eller andele i ve-anlæg, da den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 forudsætter at alle personens ve-anlæg eller andele i ve-anlæg beskattes efter denne metode.

Spørger har købt 40 % af andelene i K/S I. Andelene er købt til samme pris, som de 20 % under køberetsordningen, dvs. kostprisen.

Af ligningsloven § 8 P, stk. 5 fremgår hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at stk. 2 og 3 - den skematiske ordning - kan vælges.

Andele købt efter køberetsordningen er omfattet og tilsvarende er andele udbudt til samme pris, som efter køberetsordningen.

Møllerne er opført af I ApS, der som kommanditist ejer 100 % i de to møller og 40 % af den tredje mølle.

Spørger er hovedaktionær i Holding A/S.

Holding A/S ejer 100 % af I ApS og 100 % af II ApS.

II ApS er komplementer i de to kommanditselskaber, der ejer møllerne.

Købet af vindmølleandelene foregår således mellem personer omfattet af den i ligningsloven § 2 nævnte personkreds. Ligningsloven § 2 angiver et armlængdeprincip, der betyder at ved handler mellem den nævnte personkreds skal anvendes priser og vilkår for i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis handlen var afsluttet mellem uafhængige parter. Vindmølleandelene skal således handles til handelsværdien.

Ved udbud under køberetsordningen følger det af lov om fremme af vedvarende energi, at andelene skal udbydes til kostprisen. Sælger er derfor forpligtet til at udbyde andelene til denne pris, uanset andelene eventuelt har en anden markedspris. At prisen efter køberetsordningen er kostprisen er således en lovbestemt værdi i forbindelse med det offentlige udbud og er efter SKATs opfattelse ikke udtryk for hvad prisen ville være, hvis mølleandelene havde været handlet mellem uafhængige parter.

Når spørger ikke kan prisfastsætte sine ejerandele til kostpris – ligesom til købere efter køberetsordningen - så skyldes det, at de økonomiske omstændigheder for spørger ved transaktionerne ikke er sammenlignelige med de omstændigheder der gælder for købere omfattet af køberetsordningen. Dette fremgår af Transfer Pricing Guidelines, Kap. I, pkt. 1.110 – 1.113 og 1.132 – 1.136. Den særlige offentlige regulering af markedet (lov om fremme af vedvarende energi) gælder kun for lokale borgere og spørger er, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 15, stk. 3, ikke omfattet denne personkreds.

Da købet foregår mellem personer omfattet af ligningsloven § 2, og ikke er omfattet af udbuddet efter køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi, er det derfor SKATs opfattelse, at den aftalte pris ikke er den pris, der ville være handlet til, såfremt handlen var foregået mellem uafhængige parter uden for et offentlig udbud efter køberetsordningen. Ligningsloven § 2 indeholder mulighed for skattemyndighederne til at foretage korrektioner, så beskatning sker som om, der var handlet på markedsmæssig vilkår, jf. SKM2012.92.HR.

På denne baggrund er det SKATs opfattelse, at betingelserne for at anvende ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 ikke er opfyldt, da betingelserne i ligningsloven § 8 P, stk. 5 ikke er opfyldt, da andelene ikke er anskaffet til kostprisen.

Der er ved besvarelsen alene taget stilling til om ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 kan finde anvendelse.

SKATs bemærkninger til Spørgers høringssvar.

SKAT skal bemærke, ligningsloven § 2 lovfæster armslængdeprincippet og statuere hjemmel for myndighederne til at korrigere en prisfastsættelse, hvis princippet ikke er fulgt for de i bestemmelsen omhandlede personer. Ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3 er en undtagelse fra det generelle princip om opgørelse af indkomsten fra en virksomhed. Bestemmelsen er en valgbestemmelse, dvs. den kan anvendes, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det er SKATs opfattelse, at situationen ikke kan sammenlignes med det nævnte eksempel om huslejefastsættelse. I den situation er der tale om en civilretlig regel, der fastlægger et faktum og hvor skattereglen følger den civilretlige kvalifikation.

I nærværende sag berører 2 skatteregler, men de omhandler ikke samme forhold. Ligningsloven § 2 omhandler værdiansættelsen af transaktioner, jf. SKM2012.92.HR, mens ligningsloven § 8 P omhandler beskatning af indtægterne fra vedvarende energianlæg for personer.

Da købet er en transaktion omfattet af ligningsloven § 2 fastlægger denne således grundlaget for overdragelsen af vindmølleandelene idet prisen skal være markedsprisen. Herefter opfylder købet ikke betingelserne for at spørger kan vælge beskatning efter ligningsloven § 8 P, stk. 2 og 3, da betingelsen om at vindmølleandelene skal være købt til kostpris ikke er opfyldt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ”Nej”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 2.

Skattepligtige

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,5 eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

(…)

Ligningsloven § 8 P

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås (…)

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

    1. Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og
    2. vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

(…)

Lov om fremme af vedvarende energi § 13, stk. 1

Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Lov om fremme af vedvarende energi § 14, stk. 4

Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele

Lov om fremme af vedvarende energi § 15, stk. 3

Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, er ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.

Forarbejder

Lov nr. 1552 af 21.12.2010 (L 74, 2010/2011)

” (…)

Statsstøtteproblematikken er søgt undgået ved at stille et krav om, at investor skal have anskaffet vindmølleandelen til en pris, der svarer til opstillingsomkostningerne, hvis den skematiske ordning skal kunne anvendes. Med dette krav sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder de husholdninger, der foretager investeringen, og således ikke en eventuel professionel ”vindmølleopstiller” eller energiproducent.

(…)

Den skematiske ordning omfatter for det første VE-husstandsanlæg. Husstandsanlæg defineres i den sammenhæng som anlæg, der ikke er opstillet med et erhvervsmæssigt formål.

Dernæst omfatter ordningen VE-anlæg og andele i VE-anlæg, hvor udbudsprisen af anlæg og andele er fastsat efter de samme principper, som gælder for de andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsordningen i lov om fremme af vedvarende energi.

(…)

Vindmølleandele omfattet af køberetsordningen vil automatisk opfylde betingelserne.

Det samme vil være tilfældet, hvis opstilleren af en vindmølle sælger andele ud over de 20 pct., der er omfattet af køberetsordningen, til den samme pris som de andele, der sælges efter køberetsordningen.

For VE-anlæg, der ikke er husstandsanlæg, er det tanken, at etablere en ordning, hvor Energi.dk kan udtale sig om, hvorvidt udbudsprisen på anlægget er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele omfattet af køberetsordningen. Derved sikres, at køberen før købet er bekendt med, om den skematiske ordning kan anvendes.

Endelig vil ordningen også omfatte andele, der allerede inden salget var omfattet af den skematiske ordning. Det betyder, at såfremt en andel beskattes efter den skematiske ordning, kan ejeren af denne andel ”frit” sælge andelen til en anden privat investor, der, såfremt denne måtte ønske det, kan benytte den skematiske ordning. Dette kan ske uafhængigt af, hvilken pris andelen er blevet solgt til. Det er dog en forudsætning, at de øvrige betingelser for anvendelse af den skematiske ordning er opfyldt.

(…)

Da den skematiske ordning er relativ gunstig op til bundfradraget og relativt ugunstig over bundfradraget, vil investor typisk foretage en relativ begrænset investering. Investeringen vil alene antage et omfang, der sikrer, at bruttoindkomsten ikke overstiger bundgrænsen.

(…)

Selvom ordningen formelt se kan benyttes af individer, der investerer store beløb i VE-anlæg opstillet med et erhvervsmæssigt formål i sigte, vil den altså reelt set kun blive benyttet af fysiske personer, der ejer mindre andele af sådanne VE-anlæg.

Reelt set retter ordningen sig således alene mod private småinvestorer. Dvs. private investorer, der primært har for øje at opnå en høj forrentning af deres private opsparing. Der vil være tale om interessenter i et interessentskab - et vindmølle-laug - hvor husholdningen ejer en forholdsvis begrænset vindmølleandel via medlemskabet af foreningen. Derfor vil investorerne også typisk være passive i forhold til driften af vindmøllen.

Ordningen kan således sammenlignes med en særligt favorabel ordning for husholdningers porteføljeinvesteringer i vindmøller.

(…)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til stk. 1:

(…)

Valget omfatter alle vedvarende energianlæg, som personen ejer og bindende til de sidste anlæg afstås.

(…)

Til stk. 6.[nu stk. 5]

Stk. 6 indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilke VE-anlæg og andele i VE-anlæg, der kan anvende de nye regler.

Efter nr. 1 kan VE-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, anvende reglerne.

Ved et husstandsanlæg forstås et vedvarende energianlæg, der primært har til formål at forsyne en husstand med energi. Anlægget er således ikke opført med det primære formål at producere energi med henblik på salg til andre forbrugere.

Efter nr. 2 kan VE-anlæg og andele i VE-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3 [nu stk. 4], i lov om fremme af vedvarende energi, anvende reglerne.

Vindmøller, der er omfattet af tilbudspligten, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Energinet.dk godkender, at udbudsmaterialet er udarbejdet, og at udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne.

Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om købepligt eller omfanget heraf.

(…)

Med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde sikres, at der ikke ved udbud af andelene fra opstilleren fremkommer en ekstra fortjeneste, der kan overføres fra køberne af vindmølleandelene til f.eks. det elselskab, der står for opførelsen af vindmøllen/vindmølleparken.

For at udbudsprisen for et VE-anlæg eller andelene i VE-anlægget opfylder betingelserne i nr. 2, er det alene tanken, at der skal udarbejdes et materiale, så det kan dokumenteres, at provenuet fra udbuddet dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr. ejerandel. Det er alene dette krav i køberetsordningen, der fremover skal være opfyldt for, at et VE-anlæg kan blive omfattet af den skematiske ordning. De øvrige krav skal ikke være opfyldt. Med kravet sikres, at fordelen ved den skematiske ordning alene tilfalder husholdningerne og således ikke en eventuel professionel »vindmølleopstiller« eller energiproducent. Dette er en forudsætning for, at den foreslåede ordning ikke kræver notifikation over for Europa-Kommissionen.”

Praksis

SKM2012.92.HR

Afgørelsen vedrører om en skatteansættelse er sket rettidig efter nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og om skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage ændringen med hjemmel i ligningsloven § 2.

Højesteret bemærker, at bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med »armslængdeprincippet«, ifølge bestemmelsens forarbejder omfatter alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv. Efter bestemmelsen kan skattemyndighederne foretage korrektion af transaktioner mellem interesseforbundne parter, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Korrektionsadgangen omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen, herunder også f.eks. forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den retlige kvalifikation af transaktionen.

Højesteret konkluderede herefter, at aftalen om lån på nulkupon-vilkår indgået mellem interesseforbundne parter med tilbagevirkende kraft ville således kunne korrigeres af skattemyndighederne med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1.

SKM2012.404.SR

Skatterådet kan bekræfte, at fysiske personer, der udnytter køberetten efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, ikke er skattepligtige af en eventuel gevinst/tab ved udnyttelse af køberetten. Skatterådet kan bekræfte, at fysiske personer, der har valgt beskatning af vindmølleandele efter den skematiske ordning i ligningsloven § 8 P, ikke er skattepligtige af eventuel gevinst/tab ved salg af vindmølleandelene.

 

Den juridiske vejledning 2017-1 afsnit C.C.4.5.

Alle producenter, der investerer i VE-anlæg eller i andele i VE-anlæg, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget af energi efter de almindelige skatteregler. Dette gælder også fysiske personer. Se SKM2010.692.SR.

Fysiske personer kan dog vælge at bruge den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

For at anvende den skematiske opgørelsesmetode efter stk. 2 og 3, er det en betingelse, at alle vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg anvender den skematiske metode.

Hovedregel om husstandsanlæg eller principper for fastsættelse af udbudspris

Det er en betingelse for at anvende den skematiske ordning, at der er tale om enten

  1. VE-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål. Energianlægget skal primært have til formål at forsyne en husstand med energi. Anlægget må altså ikke have til formål at producere energi til salg til andre forbrugere,

    Eller

  2. VE-anlæg og andele i VE-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi (køberetsordningen). Disse principper medfører, at prisen for andelene i anlægget kun må dække opstillerens omkostninger til projektet (kostprisen). Andelene i anlægget skal udbydes til en pris, der er beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. andel.

Betingelserne fremgår af LL § 8 P, stk. 5.

Ordningen omfatter også solcelleanlæg, der er knyttet til sommerhuse og helårshuse, der benyttes til fritidsbolig. Dette gælder også, hvis fritidsboligen lejes ud en del af året. Hvis en fritidsbolig udelukkende benyttes til udlejning, kan ingen af reglerne i LL § 8 P anvendes.

Bemærk

Hvis værdiansættelsen i et vindmølleprojekt er godkendt efter køberetsordningen, kræver det ikke godkendelse, hvis mere end 20 pct. af andelene sælges til samme pris, som de andele, der er omfattet af køberetsordningen. Anlægget vil være omfattet af betingelse B.

Ved lovens vedtagelse var det tanken at etablere en ordning, hvor Energinet.dk kan udtale sig om, hvorvidt udbudsprisen på anlægget er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele omfattet af køberetsordningen, jf. den i stk. 7 indsatte bemyndigelse til Skatteministeren. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Valg af LL § 8 P, stk. 2 og 3, én gang for alle

Hvis en fysisk person har valgt at anvende den skematiske ordning, kan han eller hun ikke efterfølgende ændre det.

Alle andele, som han eller hun har i VE-anlæg, skal indgå i ordningen. Valget omfatter altså alle vedvarende energianlæg, som personen ejer og efterfølgende erhverver.

Valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås.