Indsætninger bankkonto - skattepligtig gave - ekstraordinær genoptagelse

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato19 Oct 2017
Dato for udgivelse03 Nov 2017 12:37
SKM-nummerSKM2017.625.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 43C-56/2017
Dokument typeDom
EmneordBeskatning, række, lån, gave, bryllup, groft, uagtsom
Resumé

Sagen drejede sig om beskatning af en række indsætninger på sagsøgerens konto i 2008 og 2010. Sagsøgeren havde i 2008 bl.a. modtaget i alt 194.918,06 kr. fra sagsøgerens onkel i Y5-land og 15.980,53 kr. fra sagsøgerens forlovede. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at beløbet på 194.918,06 kr. udgjorde lån fra onklen, og anså derfor beløbet som en skattepligtig gave. Retten fandt endvidere, at det ud fra en konkret bevisvurdering måtte anses for godtgjort, at beløbet fra sagsøgerens forlovede ikke var tiltænkt hende, men var betaling for deres fælles bryllup.

Der kunne ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2008, idet retten fandt det groft uagtsomt, at sagsøgeren ikke havde selvangivet disse beløb som skattepligtig indkomst. Det forhold, at hun talte dårligt dansk, kunne ikke føre til et andet resultat.

I 2010 havde sagsøgeren bl.a. modtaget et beløb på 29.000, kr. indsat fra et posthus. Retten fandt, at sagsøgeren havde godtgjort, at en del af dette beløb ikke angik hende. Retten fastsatte beløbet skønsmæssigt til 23.200, kr. De resterende indsætninger i 2010 var almindelig skattepligtig indkomst for sagsøgeren.

Reference(r)

Boafgiftslovens § 22.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Ligningslovens § 4

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, C.A.6.1.1 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, A.A.8.2.2.1.2.5


Parter

A

(v/Adv. Peter Christiansen

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv.fm. Line Manthey Olsen

Afsagt af byretsdommer

Lone Bach Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. januar 2017, vedrører blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt større pengeoverførsler til A fra hendes onkel skal betragtes som lån eller skattepligtige gaver.

 

A har påstået:

1.

Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelsen af hendes indkomst i 2008 med kr. 216.727,00 nedsættes til kr. 0,00, subsidiært et mindre beløb end de kr. 216.727,00 fastsat af Landsskatteretten.

2.

Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelsen af hendes indkomst i 2010 med kr. 46.836,00 nedsættes til kr. 0,00, subsidiært fastsættes til et mindre beløb end de kr. 46.836,00 fastsat af Landsskatteretten.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, idet Skatteministeriet anerkender, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 15.000 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 17. oktober 2016 fremgår blandt andet:

"Klage over:        Skatteankenævnets afgørelse af 22-10-2013 Cpr-nr.:                            ......

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008

Afgørelsen er gyldig

Skattepligtige indsætninger på bankkonto

 

Ja

216.727

 

Nej

0

 

Ja

216.727

2010

Skattepligtige indsætninger på bankkonto

Værdi af fri kost og logi

 

46.836

 

30.000

 

0

 

0

 

46.836

 

0

Møde mv.

Klagerens repræsentant har udtalt sig til styrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har desuden udtalt sig overfor retten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Ifølge Det Centrale Person Register har klageren haft følgende adresser i perioden 2008 til 2013:

  • -Fra 15. december 2000-1. oktober 2008: Y1-adresse.
  • -Fra 1. oktober 2008-15. marts 2009: Y2-adresse.
  • -Fra 15. marts 2009-27. oktober 2009: Y1-adresse.
  • -Fra 27. oktober 2009-8. januar 2010: Udrejst til/indrejst fra Y4-land.
  • -Fra 8. januar 2010-6. april 2010: Y3-adresse.
  • -Fra 6. april 2010-3. juli 2013: Y1-adresse.
  • -Fra 3. juli 2013-nu: Udrejst til Y4-land.

Ifølge Det Centrale Person Register er klageren ugift. Det fremgår nu af CPR, hvem der er klagerens forældre. Ifølge Det Centrale Person Register har LG og LA, som er klagerens forældre, siden 15. december 2000 været registreret på adressen Y1-adresse. Herudover har der på samme adresse i kortere perioder været registreret en række andre personer, herunder flere med efternavnet ….MI, som alle er fraflyttet adressen igen.

Ifølge Det Centrale Person Register har der ikke boet andre på adressen Y2-adresse, mens klageren har været registreret på adressen.

Ifølge Det Centrale Person Register har LL i perioden 20. november 2009-30. marts 2010 været registreret på adressen Y3-adresse.

Ifølge SKATs kontroloplysninger (R75) – har klageren ikke haft nogen indtægter i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 udover en udbetaling fra SU på 5.177 kr. i 2009.

SKAT har gennemgået klagerens konti og konstateret følgende bevægelser:

2008

Saldo

Indsat

Udskrift 47-saldo 1. januar 2008

368

Udskrift 48-saldo pr. 31.3.2008

218

7.8.2008

Fra Y5-land

96.510

21.08.2008

Fra X1

15.564

Udskrift 49-saldo pr. 29.8.2008

13.887

08.09.2008

Fra X2

15.980

10.09.2008

Fra X3

26.834

Udskrift 50-saldo pr. 30.09.2008

3.212

09.10.2008

Fra X4

56.007

16.10.2008

Indbetaling ved check

5.832

Udskrift 51-saldo pr. 21.10.2008

26.999

Udskrift 52-saldo pr. 28.11.2008

4.899

Indsætninger i alt 2008

216.727

2010

Saldo

Indsat

Udskrift nr. 61-saldo 31.12.09

7.960

Udskrift nr. 62-saldo 29.01.2010

6.130

Udskrift nr. 63-saldo 31.3.2010

5.980

8.6.2010

8.6.2010

Indsat check

836

22.6.2010

Kundekort …. ..60

19.000

22.6.2010

Posthus …. ..49

10.000

22.6.2010

Overførsel fra X5

15.000

24.6.2010

Udskrift nr. 64-saldo 30.6.2010

5.268

7.7.2010

Indbetaling

2.000

Udskrift nr. 65- saldo 30.7.2010

7.137

Udskrift nr. 66-saldo 30.9.2010

6.295

Saldo pr. 31.12.2010

5.326

Indsætninger i alt i 2010

46.836

Af SKATs udtalelse til skatteankenævnet fremgår:

”Skattepligtige gaver 2008 og 2010

Det er fortsat ikke dokumenteret at pengeoverførslerne til klagerens konto kommer fra den påståede ægtefælle i Y4-land, IR. Størsteparten af indsætningerne syntes at være overført fra F1-bank og indsætningen den 7.8.2008 på 96.510 kr. fra MG, bosiddende i Y5-land, stammer utvivlsomt ikke fra klagerens kæreste/ægtefælle.

SKAT finder endvidere ikke, at den indsendte kontrakt om indgåelse af ægteskab er tilstrækkelig dokumentation for at klageren rent faktisk har indgået et lovformeligt ægteskab med IR.

I klageskrivelsen skriver revisor, at ægteskabet er indgået i Danmark den 17. august 2008. Dette er ikke underbygget af registreringer i CPR. Der henvises i øvrigt til det under faktiske forhold oplyste.”

Af SKATs sag fremgår videre:

”Repræsentanten indsender den 31. oktober 2011 bankkontoudskrifter for årene 2008-2010. I følgebrevet hertil oplyser repræsentanten blandt andet: ”Det skal bemærkes, at skatteyder ikke bor i Danmark hele året, men bor i Y4-land sammen med sin mand.

Når hun er i Danmark bor hun sammen med familie og spiser også sammen med dem.

Privatforbruget er sparsomt og skatteyder bliver forsørget af sin mand. Se venligst vedlagte kontoudtog.”

På baggrund af det indsendte materiale har SKAT konstateret, at der er tale om mange større indsætninger, og at beløbene ofte er hævet umiddelbart efter indsætningen.

Ifølge SKATs sagsnotat og specifikationen af det indsendte materiale har SKAT endvidere konstateret, at der ikke har været nævneværdige hævninger i almindelige dagligvarebutikker, og at der ingen udgifter har været til husleje. SKAT tillægger ikke repræsentantens forklaring, om at der er tale om indsætninger fra ægtefællen, noget vægt, da dette ikke stemmer overens med, at der ifølge de indsendte bankkontoudskrifter ses, at være tale om overførsel fra mange forskellige konti. Den eneste overførsel, som er dokumenteret, er et bilag af 8. august 2008, hvor der er overført 96.510 kr. fra en MG, som er bosiddende i Y5-land.

På baggrund af det indsendte materiale og ovennævnte bemærkninger, har SKAT indkaldt yderligere materiale samt stillet yderligere spørgsmål til A i brev af 7. februar 2012.

Som svar herpå har repræsentanten i brev af 16. februar 2012 blandt oplyst: ”På vegne af ovenstående skatteyder [A] skal det oplyses, at skatteyder ikke er gift. Skatteyder har en kæreste som bor i Y4-land. Det er en misforståelse fra undertegnedes side at der er skrevet ægtefælle i tidligere følgebrev.

Skatteyder har rejst frem og tilbage mellem Danmark og Y4-land og rejserne er betalt af kæresten. Se venligst vedlagte bilag.

Skatteyder har ikke oppebåret indkomst i Y4-land.”

Med dette brev er også indsendt nogle bilag, hvor en IR, Y4-land, har hævet nogle beløb på sin konto. SKAT anser, at IR formentlig er A’s kæreste. SKAT er endvidere ikke enig med repræsentanten i, at disse bilag skulle vise, at han har betalt A’s rejser mellem Danmark og Y4-land. De fleste af bilagene vedrører 2009, og SKAT anser ikke dem for umiddelbart gennemskuelige.

SKAT lægger endvidere vægt på, at A eller repræsentanten ikke har returneret yderligere bilag, herunder specifikation af private udgifter, lånedokumenter og yderligere spørgsmål.

SKAT anser ikke, at A har dokumenteret de af SKAT stillede spørgsmål om indsætningerne på hendes bankkonto. På det foreliggende grundlag antager SKAT, at der er tale om skattepligtige gaver, jf. statsskatteloven § 4, litra c. I den forbindelse bemærker SKAT, at selvom indsætningerne stammer fra underholdsydelser, som A har modtaget fra kæresten i Y4-land, så er der stadig tale om skattepligtige gaver, idet det kun er gaver mellem ægtefæller, der er skatte- og afgiftsfri, og SKAT ikke anser det for bevist, at A og IR er ægtefæller.”

”SKAT lægger i denne afgørelse vægt på, at A’s eneste indtægt i 2008-2010 har været en udbetaling fra SU på 5.177 kr. i 2009, jf. R75 – Kontroloplysninger, og at A’s privatforbrug for 2008-2010 inden reguleringen af skatteansættelserne er beregnet til henholdsvis – 9.298 kr., 6.904 kr. og 2.634 kr.”

Ifølge CPR er klageren ugift. Der er fremlagt en erklæring fra en Imam, om at klageren er blevet viet. Vielsen er dog ifølge repræsentanten aldrig blevet juridisk anerkendt af Y6’s kommune fordi imamen ikke var godkendt til at foretage vielser.

Der er fremlagt et dokument på Y7-sprog, som skulle være et gældsbrev dateret 1.8.2008 vedrørende lån fra et familiemedlem. Der er efterfølgende fremlagt en oversættelse til engelsk. Det fremgår, at lånet ikke forrentes og, at der ikke er fastsat noget tilbagebetalingstidspunkt. Det anføres, at låneren tilbagebetaler, når hun kan. Samtidig fremgår det, at begge parter kan opsige lånet uden frist.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om beskatning af indsætninger på bankkonti og værdi af fri kost og logi.

Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen således:

1. Genoptagelse

Skatteforvaltningslovens ordinære frist for genoptagelse i § 26 for indkomstårene 2008 er sprunget. Forholdet skal derfor vurderes efter de ekstraordinære genoptagelsesårsager i skatteforvaltningsloven § 27.

Nævnet er enigt med SKAT i, at der foreligger grov uagtsomhed fra A’s side, hvorfor der kan ske en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Nævnet lægger i den vurdering vægt på, at der er tale om udbetaling fra indtil flere udenlandske konti, der ikke tidligere har været angivet overfor SKAT, ligesom der ikke på anden måde er afgivet oplysninger overfor SKAT omkring disse og udbetalingerne herfra. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der er tale om betragtelige beløb i 2008.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at A har ikke givet SKAT nogen information omkring disse udbetalinger, førend SKAT i 2011-2012 anmoder om materiale, herunder kontoudtog, fra hende.

Nævnet er derfor samlet enigt med SKAT i, at betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 3 er opfyldt, således der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Se om skatteforvaltningsloven §§ 26-27 nærmere i Processuelle regler på SKATs område 2008-4, G.1.1.1. og G.1.1.2.

6.2.  Skattepligtige gaver

Nævnet er enigt med SKAT i, at A ikke har redegjort for de skete indsætninger på sin konto. Nævnet finder ikke, at der er fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at indsætningerne skulle være sket fra IR til dækning af hendes flyrejser. Nævnet lægger endvidere vægt på, at hverken A eller repræsentanten ikke har returneret yderligere bilag, herunder specifikation af private udgifter, lånedokumenter og yderligere spørgsmål, til SKAT. Nævnet lægger vægt på, at A’s eneste indtægt i 2008-2010 har været en udbetaling fra SU på 5.177 kr. i 2009, jf. R75 – Kontroloplysninger, og at A’s privatforbrug for 2008-2010 inden reguleringen af skatteansættelserne er beregnet til henholdsvis – 9.298 kr., 6.904 kr. og 2.634 kr.

Nævnet er enigt med SKAT i, at selvom indsætningerne stammer fra underholdsydelser, som A har modtaget fra kæresten i Y4-land, så er der stadig tale om skattepligtige gaver, idet det kun er gaver mellem ægtefæller, der er skatte- og afgiftsfri.

Nævnet er enigt med SKAT i, at det ikke er bevist, at A og IR er ægtefæller. Nævnet tillægger ikke det af repræsentanten sendte dokument udfærdiget af venskabsforeningen nogen betydning, selvom det heraf fremgår, at der er tale om en kontrakt om indgåelse af ægteskab mellem A og IR bosiddende i Y4-land. Nævnet er enigt med SKAT, at der ikke er indsendt dokumentation for lovformeligt ægteskab, da der ikke kan lægges vægt på nævnte dokument, da det ikke er dokumenteret fra en offentlig myndighed i enten Danmark eller Y4-land, at A og IR skulle være ægtefæller. I den forbindelse bemærkes, at ifølge Det Centrale Person Register er A ugift. Nævnet lægger endvidere vægt på, repræsentantens modstridende forklaringer i sine følgebreve om, hvorvidt parret var ægtefæller eller ej, og det faktum at ovennævnte dokument først dukker op i forbindelse med klagesagen.

Sammenfattende anser nævnet derfor overførslerne fra IR til A for ikke at være beviste overførsler mellem ægtefæller, hvorfor det må være tale om gaveerhvervelser, og nævnet finder, at disse erhvervelser er omfattet af statsskatteloven § 4, da de ikke kan undtages efter reglerne i boafgiftsloven, således der alene skal betales afgift. Nævnet fastholder derfor SKATs forhøjelser af A’s indkomst.

6.3.   Kost og logi

A har ikke haft større beløb eller indsætninger på sin bankkonto i årene. A har ikke svaret på SKATs spørgsmål om, hvad hun har levet af i 2010 udover, at hun har boet hos forældrene og er blevet forsørget af familie, venner og kæreste. A har heller ikke indsendt det af SKAT fremsendte skema, hvori de har bedt hende om at specificere privatforbruget. Det fremgår ikke af de indsendte bankkontoudskrifter, at A har hævet penge på kontoen til hverken husleje eller kost.

Nævnet lægger ikke vægt på repræsentantens forklaring om, at A skulle have boet hos sine forældre, og at det er forældrene, der har givet hende fri kost og logi. Nævnet anfægter ikke det faktum, at forældre kan give børn kost og logi uden, at der sker beskatning, men nævnet er enigt med SKAT i, at disse oplysninger ikke er underbygget eller bevist af de faktisk foreliggende oplysninger. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at ifølge Det Centrale Person Register har A’s forældre ikke dansk CPR-nummer, ligesom de ikke har eller har haft bopæl i Danmark.

Gaveerhvervelser skal efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c) medtages ved indkomstopgørelsen, medmindre gaven falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, jf. statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b), jf. Ligningsvejledningen; Almindelig del 2008-4, A.B.7.1. En gave er en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, jf. om gavebegrebet i Ligningsvejledningen; Almindelig del 2008-4, A.B.7.1.1.

Nævnet finder derfor heller ikke, at boafgiftslovens regler om afgiftsfrie gaver finder anvendelse her, da forholdet ikke falder ind under personkredsen i boafgiftsloven § 22. Den gaveafgiftspligtige personkreds er opregnet i boafgiftsloven § 22 og se samtidig nærmere i Ligningsvejledningen; Almindelig del 2008-4, A.B.7.1.2. Da gaveerhvervelserne ikke falder ind under afsnit II i boafgiftsloven, skal erhvervelserne i stedet medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskatteloven § 4, litra c.

Nævnet er på den baggrund enigt med SKAT i, at A er skattepligtig af fri kost og logi, jf. statsskattelovens § 4, litra c med det nævnet skønnede beløb.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal frafaldes.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”Fakta

Skatteyder er gift med IR der bor i Y4-land og blev gift 17. august 2008 i Danmark. Se venligst vedlagte vielsesattest, bilag 2. På grund af personlige årsager har skatteyder ikke kunne flytte til Y4-land og er blevet boende i Danmark hos sin familie.

Skatteyder har i årene 2008 — 2010 rejst frem og tilbage mellem Danmark og Y4-land.

Disse rejser og skatteyders underhold er blevet betalt af ægtefællen i Y4-land.

Der har været overført penge til skatteyders bankkonto i årene 2008-2010. SKAT har i forbindelse med ligningen indkaldt materiale og bankkontoudskrifter for indkomstårene 2008-2010.

SKAT har anses overførsler fra ægtefælle for skattepligtige. Dette er ikke korrekt. Pengeoverførsler mellem ægtefæller er ikke skattepligtige.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §27, stk. 1 nr. 5 SKAT har forhøjet skatteyder med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. nr. 5 og anses forholdet for værende groft uagtsomt og forsætligt. Vi bestrider dette forhold. SKAT har ikke sandsynliggjort eller dokumenteret at skatteyder har handlet groft uagtsomt.

SKAT har anset betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 værende opfyldt på grund af beløbets størrelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 synes ikke at indeholde definition på beløbsstørrelser eller henvisning hertil.

Endvidere skal det bemærkes, at beløbet kr. 216.727 består mange indsætninger på skatteyders konto, hvilket indikerer at det er sædvanlig overførsel mellem ægtefæller. Skatteyder har ikke handlet groft uagtsom eller forsætligt idet hun blev gift med IR i 2008. Hun var i god tro da hun blev forsørget af fra sin mand.

Vi fastholder, at SKATs forhøjelse af den 8. juni 2012 ikke lovhjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5.

Fri kost og logi

Der klages endvidere over beskatning af fri kost og logi. Skatteyder har boet hos sine forældre og skal derfor ikke beskattes af fri kost og logi. Forældre kan give deres barn kost og logi, og er omfattet af gavekredsen. Beløbet kr. 30.000 er under bundgrænsen for gaver fra forældre til børn.

Skatteankenævnet har anført i kendelse af den 22. oktober 2013, at skatteyder ikke har forældre boende i Danmark. Dette er ikke korrekt, se venligst bilag 3. Vi bemærker, at skatteyders forældre har boet i Danmark i mange år og vi er uforstående over for Skatteankenævnets bemærkning. Skatteankenævnets begrundelse er ikke korrekt og uden grundlag, hvorfor vi mener at der er truffet afgørelse på et forkert og ufuldstændig grundlag. Skatteankenævnet har anført at der er lagt vægt på at A’s forældre ikke har et dansk CPR-nr. Både SKAT og Skatteankenævnet har anført at oplysningerne om skatteyders forældre ikke er underbygget eller påvist. Dette er ikke korrekt, se venligst bilag 3.

Både SKAT og Skatteankenævnet har adgang til Central Person Registret hvorfor de anses at være i besiddelse af de nødvendige oplysninger.

Vi fastholder at SKAT og Skatteankenævnets afgørelser er forkert og der er lagt vægt på forkerte oplysninger.

Der forbeholdes ret til at sende yderligere dokumentation når denne modtages.”

Repræsentanten har supplerende fremført:

Indkomståret 2008

Primær påstand

Skatteansættelsen anses for ugyldig for indkomståret 2008, da SKAT har ikke haft grundlag for at anse forholdet for groft uagtsom eller forsætligt. Skatteansættelsen er ugyldig i henhold til de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Endvidere har SKAT ikke begrundet afgørelsen korrekt hvorfor forvaltningslovens § 22 og 24 ikke anses for overholdt.

Subsidiær påstand

Subsidiært nedlægges påstand om nedsættelse af skatteansættelsen med 216.727 kr. Idet beløbet består at lån optaget i forbindelse med skatteyders bryllup og underholdsydelser fra samlever.

Indkomståret 2010

Påstand indkomståret 2010

Nedsættelse af skatteansættelsen med 76.836 kr.

Beløbet består af kost og logi 30.000 kr. samt indsætninger på bankkonto på 46.836 kr., som er underholdsydelser fra samlever.

FAKTA

Skatteyder er kommet fra Y7-land som flygtning sammen med sin bror i 1996. I august 1997 fik skatteyder ophold i Danmark.

Efterfølgende kom resten af skatteyders familie til Danmark og familien bosatte sig i Danmark. Skatteyder boede herefter sammen med sin familie.

Skatteyder blev dog aldrig korrekt registreret i CPR. Hverken skatteyder eller hendes forældre har haft kendskab til reglerne i Danmark, hvorfor de ikke har forstået rækkevidden af den manglende registrering af slægtsforholdet i CPR.

I forbindelse med skattesagen oplyste skatteyder, at hun boede sammen med sine forældre. Da dette blev oplyst til SKAT kunne dette ikke dokumenteres i henhold til registreringerne i CPR. Herefter blev den manglende registrering konstateret og først nu blevet korrigeret således at skatteyder og skatteyders forældre nu står korrekt anført i CPR. Dokumentation for dette er fremsendt i brev af den 24. november 2015 sammen med bilag.

I indkomståret 2008 blev skatteyder gift med sin samlever, som hun også havde boet med siden indkomståret 2006. Skatteyder boede i Y4-land sammen med sine samlever og fik derfor dækket sine underholdsudgifter af samleveren.

Skatteyder havde rejst frem og tilbage mellem Danmark og Y4-land. Dette kan også følges af skatteyders bankkontoudtog for indkomståret 2008. Der er lange perioder hvor der ikke er transaktioner i Danmark.

På grund af pres fra familien blev de nødt til at gifte sig i indkomståret 2008. Skatteyders samlever kom til Danmark for at blive viet (af en imam), og overførte også i den forbindelse penge til dækning af bryllupsfesten. Endvidere var familien nødt til at låne penge for at kunne betale for festen.

Gældsbrevet sendes når det modtages fra skatteyder.

Skatteyder og samlever blev viet af en imam. I forbindelse med skattesagen kunne skatteyder konstatere at hendes ægteskab ikke var blevet registreret i CPR.

Skatteyders familie har kontaktet en imam i den forening, som stod for vielsen. Og først i forbindelse med skattesagen kunne skatteyder konstatere at den pågældende imam ikke var bemyndiget jf. Ægteskabslovens § 16, stk. 1 nr.. 3.

Skatteyder har kontaktet Y8 kommune som nu er i gang med at undersøge hvorvidt ægteskabet kan anerkendes for gyldigt jf. Ægteskabslovens § 21, stk. 2

Der er i stk. 2 åbnet mulighed for en efterfølgende godkendelse af en ugyldig vielse, f.eks. hvor parterne i god tro er blevet viet af en person, der ikke havde vielseskompetence, se f.eks. TFA 1998 457 (vielse af en viceborgmester fra en anden kommune).

Uddannelsesmæssig baggrund

Skatteyder har gået i skole indtil 4. klasse i Y7-land.

I Danmark modtog skatteyder danskundervisning i perioden 1998-2002. Undervisningen foregik på forskellige AMU centre og VUC, typisk fra kl. 8 -12 (4 timer) flere gange om ugen. Men skatteyder har meget ringe danskkundskaber i dag. Skatteyder kan ikke tale, skrive og forstår meget lidt dansk.

Hun kommunikerer via tolk. Skatteyder har ikke været i stand til at arbejde siden hun kom til Danmark, og har modtaget overførselsindkomst.

BEMÆRKNINGER vedrørende ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har anset forholdet omfattet af de ekstra ordinære frister i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og har begrundet afgørelsen med:

“SKAT anser, at du som minimum har handlet groft uagtsom ved ikke at oplyse SKAT om, at du har modtaget skattepligtige gaver. SKAT anser herefter, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. Der er herved set på, at derfor indkomståret 2008 er tale om gaver af en betragtelig størrelse. For indkomståret 2009 foretages ikke yderligere på nuværende tidspunkt. Vi har herved set på beløbenes størrelse og på, at du har været udrejst ti) Y4-land en del af indkomståret 2009.”

Vi er ikke enige i SKATs betragtninger og begrundelse, da skatteyder ikke har haft forudsætninger for at vide, at de beløb hun modtog fra sin forlovede eller andre indsætninger forbindelse med sit bryllup, kunne anses for enten gaver eller skattepligtige beløb. Skatteyder har handlet i god tro og kan ikke bebrejdes for at have undladt at selvangive beløbene.

Der er i den juridiske vejledning anført: A.A.8.2.3.7

Efter forarbejderne til, SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Dvs, at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen stk. 1, nr. 5. ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse afstraf Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter; fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Endvidere om begrebet forsæt og grov uagtsomhed:

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i § 7 stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en skattepligtig oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.

Der henvises til nyere praksis i SKM2015.382.BR modsætningsvis: http://www.skat.dk/SKAT.

Retten fandt med henvisning til beløbets størrelse og til sagsøgerens stilling og uddannelsesmæssige baggrund at det måtte tilregnes hende som ihvertfald groft uagtsomt, at SKATs oprindelige ansættelse var sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse havde derfor været opfyldte.

Retten lægger vægt på at A er advokat og uddannet jurist og finder forholdet for groft uagtsomt og omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelse af den 8. oktober 2015 journalnr. 12-0272492 (modsætningsvis) hvor 2 retsmedlemmer — herunder — retsformanden udtaler:

Ved ikke at selvangive aktieavancerne korrekt anses klageren at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kan foretages en ekstraordinær ændring, jf skatteforvaltningslovens § 27 stk. 5. Der er herved henset til, at klageren via sin uddannelse og stilling — og (finans4), som klagerens rådgiver — burde have vidst, at dispositionerne ville udløse en avancebeskatning. Klagerens ukendskab til de relevante skatteregler ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten lægger vægt på skatteyders uddannelse og stilling og finder derfor forholdet for groft uagtsom og omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Den skattepligtiges subjektive omstændigheder

Modsat skatteyder som ikke har nogen uddannelse fra Y7-land og har meget begrænset kendskab til de danske skatteregler. Skatteyder har heller ikke haft mulighed for at kunne læse sig til reglerne, da hun ikke kan læse dansk. Endvidere er det svært for skatteyder at læse Y7-sprog, da hun blot har gået i skole til 4. klasse i Y7-land. Derfor er det tydeligt at skatteyder ikke kan bebrejdes for at vide om hvorvidt overførslerne til hendes konto kan anses skattepligtige. Ligeledes er hun ikke omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. da hun ikke har handlet groft uagtsomt.

Efter modtagelse af styrelsens forslag har repræsentanten fremført:

”Indkomståret 2010

Vi er enige i at værdi af kost og logi skal nedsættes fra 30.000 kr. til 0 kr.

Dog bedes indsætninger på kontoen 46.836 kr. nedsættes til 0.

Bemærkninger – gaver mellem samlevere

Efter reglerne i Boafgiftsloven skal der svares gaveafgift med 15 % af gaver, der overstiger 58.700 kr. i et kalenderår, mellem samlevere der har fælles bopæl og har haft fælles bopæl i mindst 2 år.

Uagtet SKAT ikke godkender skatteyders islamiske vielse, kan det ikke bestrides at skatteyder siden indkomståret 2008 har været samlevende sammen med IR.

Indsætninger er derfor ikke skattepligtige indtægter, men gaver jf. Bogafgiftsloven og som ikke overstiger bundfradraget på 58.700 kr. (2010-niveau).

Ekstraordinær skatteansættelse vedrørende indkomståret 2008

Landsskatteretten har oplyst, at skatteligningen for indkomståret 2008 er behandlet indenfor den ordinære ligningsfrist jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Dette er ikke korrekt.

Det skal bemærkes, at skatteyder er omfattet af den korte ligningsfrist jf. Skatte-forvaltningslovens (SKFL) § 26, stk. 1, 5. pkt. og bekendtgørelse af 1095 af 15. november 2005. Der henvises endvidere til princippet lex specialis, da specialloven (den korte ligningsfrist) går forud for den generelle lov. Det vil sige, at jf. bekendtgørelse af 1095 af 15. november 2005, er fristen for at ændre skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2008 overskredet.

Vi skal venligst henvise til SKM2009.810.LSR hvor Landsskatteretten udtale følgende om den korte ligningsfrist:

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.1, nr. 1.

Skatteyder har enkle forhold og lån skal ikke selvangives på den fortrykte selvangivelsesblanket. Endvidere skal gaver/underhold modtaget fra samlever ikke selvangives eller gaveafgiftsregistreres såfremt gaverne ikke overstiger bundfradraget på 58.700 kr. (2010 niveau)

Landsskatteretten har udtalt uagtet skatteyder er omfattet af den korte ligningsfrist, kan skatteyders skatteansættelse ændres, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 anses for værende opfyldt.

Landsskatteretten har dog ikke videre begrundet hvorfor forholdet anses for at groft og ikke simpelt uagtsomt og har henvist til SKM2001.575.LSR. i forhold til uvidenhed.

SKM2001.575.LSR

Landsskatteretten har bemærket, at uvidenhed ikke kan fritage for loven. Det skal dog bemærkes, at den af Landsskatteretten nævnte sag drejede det sig om manglende angivelse af en aktieavance. At handle med aktier er i sig selv en disposition, hvor man rådgives af en bankrådgiver og man har en minimal viden om at en eventuel avance kan være skattepligtig. SKM2001.575.LSR har ikke samme forhold hvorfor den kun kan anvendes modsætningsvis i forhold til skatteyder. Landsskatteretten begrunder endvidere kendelsen med:

Efter det foreliggende, herunder at det fremgik af den fortrykte selvangivelse for 1996, at avancen ved salg af aktier ikke var indberettet, samt at spørgsmålet om eventuel beskatning kunne afklares ved henvendelse til skattemyndighederne….

Skatteyderen i SKM2001.575.LSR var blevet gjort opmærksom på den fortrykte selvangivelse, at hans aktieavancer ikke var indberettet. At skatteyder undlader at reagere på dette og uvidenhed i forhold til dette kan anses for groft uagtsomt.

A har ikke modtaget nogen henvendelser fra SKAT forud for skattesagen. Skatteyder anses derfor ikke have handlet i ond tro eller kan ej heller bebrejdes og forholdet blot simpelt uagtsomt.

Gældsbrev

Skatteyder har fået oversat lånedokumentet fra Y7-sprog til engelsk, og vi sender dette, se bilag.

Selvangivelsespligt

Der er ikke anført noget Skattekontrollovens § 1 om groft uagtsomhed og at manglende selvangivelse af gaver/underhold kan anses for groft uagtsomt i skatteforvaltningslovens forstand.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 nr. 5

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det skal bemærkes, at skatteyder først kontaktede revisionskontoret i forbindelse med materialeindkaldelse fra SKAT, hvorfor der ikke er nogen som med forsæt har bevirket, at SKAT har foretaget en urigtig eller ufuldstændig ansættelse, da skatteyder ikke havde nogen viden indenfor området.

Endvidere kan det på baggrund af de tidligere fremsendte bemærkninger ikke bebrejdes skatteyder, ikke at have selvangivet indsætningerne på hendes bankkonto.

Der henvises endvidere til SKM2016.104.LSR hvori Landskatteretten anfører i kendelsen:

Herefter og under hensyntagen til sagens oplysninger i øvrigt finder Landsskatteretten det betænkeligt at statuere forsæt eller grov uagtsomhed.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren ikke i perioden fra den 21. april 2005 har indgivet selvangivelse til de danske skattemyndigheder som fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men alene som begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, og at SKAT derfor har foretaget skatteansættelserne for 2005, 2006 og 2007 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, alene kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt. SKAT har derfor ikke haft hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs afgørelse af 5. marts 2013 er derfor ugyldig.

Landsskatteretten bedes derfor i nærværende sag tage hensyn til at:

·Det kan ikke statueres at skatteyder har handlet groft uagtsomt eller forsætligt

·Skatteyder kan ikke bebrejdes for sin handlemåde

·Sagens oplysninger konkret”

Landsskatterettens afgørelse

Indsætninger på bankkonto

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Ifølge denne regel, skal SKAT afsende varsel om ændring af skatteansættelsen inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt jf. herved bekendtgørelsens § 3.

SKAT har varslet ændringen den 25. april 2012, altså indenfor den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og truffet afgørelse den 8. juni 2012.

Efter praksis stilles der strenge krav til beviset, når det påstås, at en indtægt stammer fra et familielån jf. f.eks. Højesteretsdom i SKM2011.208.HR

Indsætningerne på bankkontoen i 2008 og 2010 er ikke nærmere dokumenteret. Der foreligger således ikke dokumentation for, at der er tale om beløb, som stammer fra IR. Klageren er i øvrigt ikke lovformelig gift.

Klageren har boet i Danmark i både 2008 og 2010 og IR har efter det oplyste boet i Y4-land. De har således ikke haft fælles bopæl. Beløb, som klageren har modtaget fra IR, er således ikke omfattet af boafgiftslovens § 22, men er almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, hvad beløbet på 96.510 kr., som klageren har modtaget fra Y5-land vedrører. Det i forbindelse med behandlingen af sagen i Landsskatteretten fremlagte gældsbrev godtgør ikke, at der er tale om et lån. Der er herved henset til, at gældsbrevet har usædvanlige vilkår, idet det ikke forrentes ligesom der ikke er fastsat noget tilbagebetalingstidspunkt. Retten finder derfor, at beløbet må anses for skattepligtig indkomst.

Klageren har i øvrigt, efter de foreliggende oplysninger, ikke haft anden indkomst eller formue af betydning. I mangel af behørig dokumentation for de modtagne beløb må beløbene anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Der henvises til Højesterets afgørelse i SKM2008.905.HR.

Det er rettens opfattelse, at klageren må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indkomsten for 2008, hvorved bemærkes, at der er pligt til at selvangive jf. skattekontrollovens § 1. Ukendskab til loven fritager ikke for ansvar jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2001.575.LSR Det forhold, at klageren måtte være ubekendt med dansk lovgivning kan således ikke føre til, at hun fritages for ansvar. Hun har modtaget betydelige beløb og har i øvrigt ikke haft anden indkomst. Hun burde derfor have undersøgt de skattepligtige konsekvenser ved at modtage de omhandlede beløb.

Det er i øvrigt rettens opfattelse, at SKATs afgørelse er behørigt begrundet såvel i relation til det processuelle som det materielle, idet såvel fakta som hjemmel til beskatning er beskrevet i tilstrækkelig grad til, at klageren har kunnet forholde sig til ansættelsen.

Ansættelsen for 2008 er således også gyldig.

Frit underhold

Frit underhold er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Det gælder dog ikke i det omfang der er tale om gaver fra forældre, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Klageren har i det omhandlede år oplyst, at hun har haft ophold hos familie og hos sine forældre. Ifølge CPR har klageren haft 2 folkeregisteradresser i 2010. Siden 6. april 2010 har adressen været sammenfaldende med den adresse hendes forældre har.

Klageren har ifølge bankkonto udtog haft indtægter på 46.836 kr. og saldoen på bankkontoen ultimo er mindre end saldoen primo. Det må således formodes, at alle 46.836 kr. er medgået til forbrug. SKAT har opgjort privatforbruget til 2.634 kr. før forhøjelsen. Privatforbrug efter forhøjelsen udgør således 49.470 kr.

Ud fra de foreliggende oplysninger taler formodningen for, at der er tale om ophold hos dels familiemedlemmer og siden 6. april 2010 ophold hos forældrene. Eftersom klageren har haft et kontant forbrug på knap 50.000 kr. har det også formodningen for sig, at dette i et eller andet omfang er medgået til underhold og, at klageren således har bidraget med en andel, som svarer værdien af underholdet i det omfang forældrene ikke har ydet frit ophold. I det omfang forældrene har ydet frit underhold er værdien heraf omfattet af boafgiftsloven og værdien ses ikke at overstige det afgiftsfrie beløb, der kan ydes af forældre til børn.

Retten finder således ikke, at der er belæg for beskatning af frit underhold og nedsætter indkomsten med 30.000 kr."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, ML, LL, LY og LA.

A har forklaret blandt andet, at hun kom til Danmark i 1996 som flygtning sammen med sin bror fra Y7-land. Hun fik opholdstilladelse i juli 1997. Hun boede sammen sine forældre og fik kontanthjælp. Hun har ikke forsøgt at få arbejde. Hun har forsøgt at lære dansk, og det tog lang tid. Hun fik ca. 6.000-7.000 kr. om måneden i kontanthjælp. Hun arbejdede ikke i Y7-land, fordi der var krig.

I 2008 giftede hun sig med sin mand ved en islamsk vielse. De skulle giftes, hvis de skulle være sammen. I 2008 fik hun ingen kontanthjælp. Hun boede sammen med sine forældre, der forsørgede hende sammen med hendes mand.

De ville holde bryllup i Danmark. De havde ikke råd til at holde et bryllup. De holdt et stort bryllup med ca. 400-500 gæster. De begyndte at låne penge fra familien, og efter brylluppet betalte de små beløb tilbage. De blev gift 17. august 2008, og bryllupsfesten blev afholdt senere, fordi de først skulle skaffe penge og et stort lokale.

Hendes onkel, der er forretningsmand, bor i Y5-land. Det er mandens ansvar at tilbagebetale beløbet i henhold til deres tradition. Hun betalte udgifterne til brylluppet. De lejede en lejlighed i Y6-bydel, og nogle af pengene blev også brugt til depositum og indkøb af ting til lejligheden. Hun opsagde lejligheden i marts 2009, fordi de ville flytte til Y4-land, fordi det var svært for hendes mand at få arbejde i Danmark. De boede i lejligheden i 2-3 måneder. Hendes mand var arbejdsløs i Y4-land i 2009, og hun havde ingen indtægter. Han begyndte på en uddannelse. I 2015 begyndte problemerne, og nu er de separerede. Hun får nu integrationsydelse. Fra 2008 hørte hun ikke fra SKAT. Hun har fået breve fra SKAT. Hun fik noget i 2012. Hun forstod, at hun havde nogle problemer. Hun ved ikke, hvad en årsopgørelse er.

Vedrørende skatteåret 2008 forklarede A, at beløbet på 20.000 USD kom fra hendes onkel. Det var et lån. Alle bevægelser er lån, idet de blev nødt til at låne flere gange, fordi de ikke havde penge nok. En eller 2 gange fik hun penge af sin mand. Det var lån til bryllupsudgifter og ny bolig.

Foreholdt at hun til SKAT har sagt, at pengene kom fra hendes ægtefælle, forklarede hun, at hun ikke har skiftet forklaring. Hun troede, at det var hendes mand, der stod for udgifterne, og hun troede, at det var ham, der havde lånt pengene. Pengene kom til hende, fordi hun boede i Danmark. Hun har brugt alle pengene i Danmark. Hun har sagt fra begyndelsen, at det var lån til bryllup. Det var hendes mands ansvar, og derfor sagde hun, at pengene kom fra hendes mand. Traditionen er, at manden betaler brylluppet. På de store beløb på 10.000 USD og 20.000 USD blev der lavet gældsbreve. Hendes onkel kom til Danmark, og der blev gældsbrevene lavet. Hun har underskrevet gældsbrevene, fordi pengene kom ind på hendes konto. Han stoler på hende som familie. Da de var gift, troede de, at der ikke ville komme problemer. De talte om, at lånene skulle betales tilbage med små beløb hen ad vejen. De har ikke aftalt en bestemt dato for tilbagebetalingen, de skal betale, når de kan betale. Da de var sammen, betalte de en lille smule tilbage. 15.000 -20.000 kr. er tilbagebetalt kontant. De skulle giftes, hvis de skulle være sammen. Det er alt sammen lån.

Vedrørende skatteåret 2010 forklarede A, at de penge, der blev indsat på bankkontoen i juni 2010, kom fra hendes mor og 3 niecer, der sammen med hende skulle på en ferierejse til Y7-land i juli 2010, og de andre betalte penge ind på hendes konto. Hun skulle betale flybilletterne, som hun bestilte on-line. Hun husker ikke navnet på flyselskabet, men på kontoen stod der …. De mellemlandede i Frankfurt. En fra hendes familie bookede on-line.

Hun og de 3 niecer gik på posthuset og betalte pengene kontant. 29.000 kr. blev indsat på posthuset. Hun husker ikke, hvor mange penge hun selv indsatte, og hvor mange niecen indsatte. Pengene skulle dække udgifterne til rejsen. Hun har kun én konto i F1-bank. Hendes mand betalte for hende flybillet. De rejste til Y7-land i juli 2010.

ML har forklaret blandt andet, at A er hendes faster. Vidnet kom til Danmark som flygtning i 1996. Fasteren har ikke arbejdet i Danmark. De har et tæt forhold, og hun hjælper fasteren med oversættelse. I 2008 blev fasteren gift. Det var et stort bryllup. A havde ikke råd til det. Manden skulle betale brylluppet, men han havde ikke råd, så de blev enige om at låne penge hos A’s onkel. De havde en lejlighed i 3-4 måneder og flyttede herefter til Y4-land. Fra 2008 til 2012 har hun ikke set breve fra SKAT til A.

Hun var med på ferierejsen til i Y7-land i juli 2010 sammen med sine 2 søstre og sin bedstemor. Hun og fasteren satte pengene kontant ind på A’s konto på et posthus. Måske bestilte hun og onklen billetterne på nettet. Hun husker ikke, hvad billetterne kostede. Hun ved ikke, hvorfor der er to indsætninger. Måske kunne de ikke sætte det hele ind på én gang. Rejsen var ikke planlagt i lang tid før.

LL har forklaret andet, at hun er 26 år og er A’s niece. Hun kom til Danmark i 1996 som flygtning. Fasteren har været på kontanthjælp. Fasteren blev gift, og brylluppet blev holdt i Y6-by. Pengene til brylluppet blev lånt af A’s onkel. I 2010 var hun på ferie i Y7-land. Hun betalte selv for rejsen, og hun gav pengene til sin faster. Hun ved ikke, hvem der bestilte billetterne. Hun husker ikke, hvad billetten kostede. Pengene blev indsat via posthuset, men hun var ikke med på posthuset.

LY har forklaret, at hun er 29 år, og A er hendes faster. A har ikke arbejdet i Danmark. Hun var med til brylluppet, og A havde lånt penge af sin onkel til brylluppet, og hendes mand skulle betale lånet tilbage.

I 2010 rejste de til Y7-land på ferie, og de gav hende pengene kontant til A, og så skulle fasteren betale billetterne. De var 5 afsted i alt. Pengene skulle sættes ind på posthuset.

LA har forklaret, at hun er 81 år og er A’s mor. Datteren fik penge af hende og skulle betale billetten for hende til Y7-land. Hun kan ikke gå og var ikke med på posthuset. Hun husker ikke så godt.

Parternes synspunkter

har i påstandsdokumentet anført følgende:

"Vedrørende sagsøgtes forhøjelse af sagsøgers indkomst i 2008:

Principalt gøres det gældende, at sagsøgte er afskåret fra at genoptage sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2008, idet der er hengået mere end 3 år, da sagsøgte den 8. juni 2012 forhøjede sagsøgers indkomst med kr. 216.727,00

Beløbet er indsat på sagsøgers konto ad 6 gange i perioden 07.08 til 16.10 2008 i forbindelse med, at sagsøger indgik et islamisk ægteskab med IR.

Der er indsat følgende beløb på sagsøgers konto:

1)

07.08.2008

Kr. 96.729,59

Beløbet er overført fra X1 angiveligt fra Y5-land og udgør et lån fra MG.

Den 13.08.2008 er der hævet kr. 70.000,00 angiveligt anvendt til at betale for brylluppet, jf. bilag 6, hvor der er betalt kr. 61.500,00

2)

21.08.2008

Kr. 15.564,00

Beløbet er overført fra X1 angiveligt fra udlandet

3)

08.09.2008

Kr. 15.980,00

Beløbet er overført fra X2 angiveligt fra udlandet.

4)

10.09.2008

Kr. 26.834

Beløbet er overført fra X3 angiveligt fra udlandet.

5)

09.10.2008

Kr. 56.007,00

Beløbet er overført fra X4 angiveligt fra udlandet.

6)

16.10.2008

Kr. 5.832,00

Beløbet blev indbetalt via check.

Vedrørende beløbene 1 til 5 henvises til bilag 12.

Beløbene er alle anvendt i forbindelse med sagsøgers bryllup.

Sagsøgte har ikke godtgjort, at sagsøger havde pligt til at medtage kr. 216.727,00 i sin skattepligtige indkomst i 2008 ved blot at henvise til, at beløbet er blevet indsat på sagsøgers bankkonto.

Sagsøgte har i den forbindelse gjort gældende, at sagsøger ved ikke at have selvangivet indsætningerne/overførslerne, der var de eneste indtægter, sagsøgeren havde i 2008, har medført, at hun har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgte har samtidigt gjort gældende, at den omstændighed, at sagsøgeren gør gældende, at det efter hendes opfattelse var lån og lejlighedsgaver, ikke ændrer på uagtsomhedsvurderingen.

SKAT har valgt ikke at anmelde forholdet til politiet, hvilket efter sagsøgers opfattelse kan tages til indtægt for, at der ikke er tale om et groft uagtsomt forhold.

Sagsøgte har også gjort gældende, at skatteyderen har bevisbyrden for, at et indsat beløb på sagsøgers bankkonto ikke er indkomst og tillige gjort gældende, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det er sagsøgers opfattelse, at det uden betænkelighed kan lægges til grund, at sagsøger har modtaget alle de indsatte beløb fra personer, der tilhører personkredsen, hvor der hersker et gavemiljø, beløbene er indbetalt fra udlandet i forbindelse med sagsøgers bryllup, herunder at sagsøger ikke skulle være alene om at afholde udgifterne til hendes og hendes mands bryllup.

Hvorfor i hvert fald halvdelen af beløbet må tilskrives mandens andel af udgifterne, som han hæfter for/har betalt.

Sagsøger har ikke haft noget arbejde i Danmark og ikke haft nogen indtægt hidrørende fra Danmark. Dertil kommer, at beløbene er blevet indsat på sagsøgers konto over en kort periode i forbindelse med sagsøgers bryllup.

Alle oplysninger i sagen tyder på, at pengene er anvendt i forbindelse med sagsøgers bryllup, pengene er hævet kontant.

Sagsøgers bankkonto er alene anvendt som den eneste mulighed for sagsøgers ægtefælle for at betale for brylluppet. Der er ikke tale om lån og gaver modtaget til andet end til indsætning til brug for betaling af brylluppet.

Dertil kommer, at uagtsomhedsbedømmelsen under alle omstændigheder skal foretages med det udgangspunkt, at sagsøger i 2008 havde indgået ægteskab, og at det tillige er skattefrit at give gaver mellem ægtefæller.

Det forhold, at SKAT efterfølgende ikke anerkender det indgåede ægteskab kan under ingen omstændigheder medføre, at sagsøger har handlet eller undladt at handle på en grov uagtsom måde, idet hun havde tillid til, at hun var blevet gift, og at de indsatte beløb ikke var skattepligtige.

Forståelsen af andre underliggende skatteregler kan under ingen omstændigheder bebrejdes sagsøger som groft uagtsomt heller ikke henset til beløbenes størrelse, da pengene er anvendt til sagsøgers bryllup.

Af disse grunde kan der ikke være tale om et groft uagtsomt forhold, hvilket medfører, at der ikke er mulighed for at genoptage sagsøgers skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5.

Her henvises til Østre Landsrets dom optrykt i SKM2017.357.ØLR. De af sagsøgte påberåbte domme i SKM2016.252.BR, SKM2016.588.VLR og SKM2012.349.VLR kan ikke tages til indtægt for synspunktet om, at sagsøger har handlet mindst groft uagtsomt.

Uagtsomhedsvurderingen skal foretages ud fra sagsøgers kendskab til reglerne om lån og gaver eller de regler, som sagsøger burde have kendskab til.

Herudover gøres det gældende, at det efter sagsøgers opfattelse ikke er almindeligt i dansk ret at betale skat af bryllupsgaver modtaget til afholdelse af et bryllup, ligesom det har formodningen imod sig, at sagsøger, der ingen anden indtægt havde i 2008, skulle afholde udgifterne til brylluppet.

Beløbene er indgået på sagsøgers konto i august 2008 til oktober 2008 og forbrugt til afholdelse af bryllup m.v., af den grund er beløbet ikke skattepligtigt. Beløbene er heller ikke forbrugt af sagsøger alene.

Subsidiært gøres det gældende, at de kr. 194.918,06,00 indbetalinger fra Y5-land udgør lån fra sagsøgers onkel i Y5-land og at de kr. 15.980,53 udgør midler fremsendt til sagsøger og hendes daværende ægtefælle til betaling af bryllup og er anvendt til betaling til indskud til parrets lejede lejlighed og til betaling af møbler. Hvilket medfører, at beløbene ikke er skattepligtig.

Ægteskabet, der var foretaget af en imam, blev senere opløst. En del af de lånte penge skyldes fortsat.

Mere subsidiært gøres det gældende, at sagsøger højst hæfter for halvdelen af beløbet.

Det kan lægges til grund, at sagsøger har modtaget alle de indsatte beløb fra personer, der tilhører personkredsen, hvor der hersker et gavemiljø, beløbene er indbetalt fra udlandet i forbindelse med sagsøgers bryllup, herunder at sagsøger ikke skulle være alene om at afholde udgifterne til hendes og hendes mands bryllup. Hvorfor i hvert fald halvdelen af beløbet må tilskrives mandens andel af udgifterne, som han hæfter for/har betalt.

Vedrørende forhøjelsen af sagsøgers indkomst i 2010:

Det gøres gældende, at indsætningerne på sagsøgers konto har været indsat til brug for en rejse til Y7-land, hvor beløbet skulle anvendes til betaling af tre billetter, dels til sagsøgers flybillet og til to andre familiemedlemmers flybilletter."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet anført følgende:

"Skatteministeriet anerkender, at sagsøgeren blev forhøjet med kr. 15.000, for meget i indkomståret 2010, idet dette beløb blev hævet fra og ikke indsat på sagsøgerens konto, og derfor ved en fejl blev medtaget i skattemyndighedernes beregning af sagsøgerens skattepligtige indkomst, jf. nærmere duplikken, side 2, øverst.

1.  Sagens tema

Sagen vedrører spørgsmålet om SKATs forhøjelse af sagsøgerens indkomst i 2008 og 2010 med henholdsvis kr. 216.727, og kr. 31.836, som følge af, at hun løbende fik indsat flere beløb af ikke ubetydelig størrelse på sin konto.

For så vidt angår indkomståret 2008, angår sagen videre, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

2.  Det retlige grundlag

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Af lovens § 6 fremgår videre, at den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, formueforøgelse, forbedring af ejendom, udvidelse af næring eller drift.

Endvidere følger det af skattekontrollovens § 6b, at det påhviler en skatteyder at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold.

Det påhviler således skatteyderen at godtgøre, at modtagne beløb ikke er skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2008.905.HR.

3.  Anbringender vedrørende 2008

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at indsætningerne på kr. 216.727, på sagsøgerens konto er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Den samlede forhøjelse på kr. 216.727, stammer fra følgende seks indsætninger, jf. bilag 1, side 2 og bilag 2:

Nr.

Dato

Posteringstekst

Beløb

1

7. august 2008

Betal. X6

Kr. 96.510,73

2

21. august 2008

Betal. X1

Kr. 15.564,94

3

8. september 2008

Betal. X2

Kr. 15.980,53

4

10. september. 2008

Betal. X3

Kr. 26.834,51

5

9. oktober 2008

Betal. X4

Kr. 56.007,88

6

16. oktober 2008

Indb. ved check

Kr. 5.852,15

Under sagen for skattemyndighederne og domstolene er sagsøgeren kommet med en lang række skiftende forklaringer på, hvorfra indsættelserne stammer. Fælles for forklaringerne er dog, at de ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Allerede derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte den skattemæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2008. Om de forskellige forklaringer bemærkes følgende:

3.1 Gaver fra ægtefælle

Under sagen for SKAT gjorde sagsøgeren først gældende, at indsætningerne på hendes konto stammede fra hendes ægtefælle IR, således at beløbene var undtaget beskatning, jf. Landsskatterettens afgørelse, side 3-4 (bilag 1).

SKAT fandt det ikke dokumenteret, at overførslerne var indsætninger fra en ægtefælle, og indkaldte derfor yderligere materiale, jf. Landsskatterettens afgørelse, side 4, 5. afsnit. (bilag 1).

Efterfølgende oplyste sagsøgeren over for SKAT, at sagsøgeren ikke var gift, men havde en kæreste i Y4-land, og at beløbene var til brug for hendes rejser, jf. bilag 1, side 4, 6. afsnit.

Senere skiftede sagsøgeren igen forklaring om ægteskabet, idet sagsøgeren indsendte en erklæring fra en imam til SKAT, som dokumentation for at sagsøgeren er gift, jf. bilag 1, side 5, 1. afsnit, ligesom sagsøgeren anførte (bilag 1, side 7, 7. afsnit), at:

beløbet kr. 216.727 består af mange indsætninger på skatteyders konto, hvilket indikerer at det er sædvanlig overførsel mellem ægtefæller.

Det er uklart, om sagsøgeren stadig gør gældende, at hele eller dele af overførslerne skete fra ægtefællen IR. Under retssagen har sagsøgeren ikke redegjort nærmere for synspunktet, omend sagsøgeren dog kort anfører, at ”det tillige er skattefrit at give gaver mellem ægtefæller” i replikken, side 4, 1. afsnit. Det fremgår imidlertid af bilag 12, at alene én indsætning på kr. 15.980,53 (nr. 3) blev foretaget af IR.

Det fastholdes under alle omstændigheder, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indsætningerne kommer fra en ægtefælle, idet det er ubestridt, at sagsøgeren ikke er lovformeligt gift med IR, jf. bilag 1, side. 8, sidste afsnit. Dertil kommer, at sagsøgeren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at IR overførte andre beløb end de kr. 15.980,53. Tværtimod har sagsøgeren fremlagt dokumentation for, at andre personer har overført beløbene.

3.2 Lån

Sagsøgeren gør herudover gældende, at overførslerne på kr. 95.510,73 (nr. 1) og kr. 56.007,88 (nr. 5) også skulle udgøre lån fra sagsøgerens onkel, MG, i Y5-land, jf. replikken side 2.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der er tale om lån, jf. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og UfR 2009.163 H. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

I den foreliggende situation, hvor sagsøgeren over for myndighederne har afgivet skiftende oplysninger om, hvorfra pengene kom, jf. ovenfor, er hendes bevisbyrde skærpet, jf. f.eks. UfR 2009.230 H og UfR 1998.898 H.

Da långiveren er sagsøgerens onkel, er der tale om pengeoverførsler mellem familiemedlemmer og derfor interesseforbundne parter. Som følge heraf er beviskravet, for at der foreligger et reelt gældsforhold, skærpet, jf. f.eks. SKM2012.586.ØLR, SKM2011.208.HR, UfR 2009.2325 H (SKM2009.487.HR) og SKM2003.247.VLR.

Som dokumentation for lånene har sagsøgeren alene fremlagt to låneaftaler dateret henholdsvis 1. august 2008 og 6. oktober 2008 (bilag 3 og 4) samt en e-mail fra MG (bilag 9).

Det bestrides, at der er realitet bag lånedokumenterne, idet sagsøgeren ikke har dokumenteret, at der eksisterer et reelt gældsforhold mellem hende og MG.

Der er ingen objektive omstændigheder, der støtter sagsøgerens synspunkt om, at der er tale om lån, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H. Sagsøgeren anfører (replikken, side 5, 1. afsnit), at hun fortsat mangler at tilbagebetale ”en del af de lånte penge”. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at hun overhovedet har foretaget afdrag på lånene. Sagsøgeren oplyser end ikke, hvor meget der i givet fald er tilbagebetalt, eller hvornår afdragene i så fald skulle være sket.

Hertil kommer, at låneforholdene er usædvanlige. Det fremgår af gældsbrevene (bilag 3 og 4), at de er ydet uden sikkerhedsstillelse, at lånene ikke forrentes, og at der ikke er fastsat tilbagebetalingsvilkår. Også af disse grunde er sagsøgerens bevisbyrde skærpet, jf. f.eks. SKM2012.586.ØLR, SKM2010.278.ØLR, UfR 2007.1049 H (SKM2007.90.HR og SKM2003.210.ØLR.

Henset til oplysningerne om sagsøgerens økonomiske forhold i sagens periode, hvor hun ingen indtægt havde, indikerer dette også, at beløbene i realiteten er overført til understøttelse af hendes generelle underhold og derfor er at betragte som skattepligtig indkomst, jf. herved også SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR.

Sagsøgeren har herefter ikke løftet sin bevisbyrde for, at overførslerne helt eller delvist stammer fra reelle lån. Tværtimod taler ovennævnte forhold – hver især og tilsammen – for, at der ikke ligger en realitet bag lånene, og at de nævnte gældsforpligtelser derfor ikke er reelle.

3.3 Lejlighedsgaver

Sagsøgeren gør også gældende, at alle seks overførsler er indsat og anvendt i forbindelse med sagsøgers bryllup, jf. replikken side 2-3, herunder anføres bl.a:

Der er ikke tale om lån og gaver modtaget til andet end til indsætning til brug for betaling af brylluppet.

Sagsøgeren gør dog også samtidig og i modstrid med ovennævnte gældende (replikken side 4), at overførslerne i 2008 i) dels udgør lån, ii) dels udgør midler til bryllup og iii) dels udgør betaling til indskud til lejlighed og betaling af møbler.

Som anført ovenfor gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgerens skiftende og modstridende forklaringer må komme hende bevismæssigt til skade, jf. f.eks. UfR 2009.230 H og UfR 1998.898 H.

Det er uklart, hvilke overførsler der efter sagsøgerens opfattelse skal betragtes som bryllupsgaver.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, hvilke overførsler der vedrører brylluppet og efter hendes opfattelse skal betragtes som gaver, og hvilke der vedrører indskuddet til lejligheden og møbelindkøb, og som derfor umiddelbart må anses som skattepligtige indtægter.

Heroverfor er der under alle omstændigheder flere forhold, som støtter, at indsætningerne i 2008 ikke angår sagsøgerens bryllup.

Indsætningerne er således sket over en 3 måneders periode, som er uden umiddelbar sammenhæng med tidspunktet for vielsen, der ifølge sagsøgeren fandt sted den 17. august 2008 (bilag A), og med bryllupsfesten den 17. oktober 2008 (bilag 5 og 6). Uanset til hvilken af de to anledninger sagsøgeren mener, at ’’gaverne’’ er blevet givet, falder indsætningerne derfor ikke tidsmæssigt sammen med begivenhederne.

Den omstændighed, at nogle af midlerne er modtaget i tiden omkring ”vielsen”, fører ikke i sig selv til, at der er tale om bryllupsgaver eller lejlighedsgaver. Der er da heller ingen oplysninger i sagen, som viser, at sagsøgeren modtog kontante bryllupsgaver eller andre lejlighedsgaver.

Det fremgår heller ikke af indsætningernes posteringstekster (bilag 12), hvad formålet med overførslerne var, og der er således ingen holdepunkter for at antage, at der skulle være tale om bryllupsgaver. Alle seks overførsler er angivet med posteringsteksten ”Betal.” efterfulgt af en række cifre. Dette taler også imod, at indsætningerne skulle være gaver.

Ifølge kontoudtoget (bilag 12) har IR overført overførsel nr. 3 og MG overført overførslerne benævnt nr. 1, 2, 4 og 5 i tabellen ovenfor. Sagsøgeren har ikke oplyst, hvem der har indbetalt checken den 16. oktober 2008 (indsætning nr. 6).

Det er usædvanligt, at sagsøgeren ikke kan oplyse navnet på den ”gavegiver”, som har forestået pengeoverførsel nr. 6, henset til påstanden om, at pengene var bryllupsgaver. Sagsøgeren oplyser blot i replikken, side 3, at

”det kan lægges til grund at sagsøger har modtaget alle de indsatte beløb fra personer, der tilhører personkredsen, hvor der hersker et gavemiljø”.

Alligevel anfører sagsøgeren i replikken, side 2, at pengene ”angiveligt” stammer fra udlandet, hvilket understreger, at sagsøgeren ikke ved, hvorfra overførslerne hidrører.

Selv hvis sagsøgeren måtte godtgøre, at samtlige indsætninger er anvendt til at finansiere hendes bryllup, kan ingen af disse karakteriseres som skattefrie lejlighedsgaver. Sagsøgeren anfører i replikken, side 4, at gavens værdi ikke må overstige ”et naturligt niveau” for en lejlighedsgave. Sagsøgeren har dog ikke fremlagt nogen oplysninger, som understøtter, at det er et ”naturligt niveau” at give en gave til hverken kr. 5.852,15 (overførsel nr. 6) eller kr. 96.729,59 kr. (overførsel nr. 1) eller et sted herimellem.

Herved bemærkes, at der ikke er oplysninger om, hvem gavegiver af de kr. 5.852,15 er, eller hvordan nogle af ’’gavegivernes’’ økonomiske forhold er. Set i forhold til sagsøgerens økonomiske forhold må overførsler af den størrelsesorden anses for abnorme og derfor falde uden for det ”naturlige niveau”.

3.4 Sagsøgerens beskatningsgrundlag

I replikken, side 5, gør sagsøgeren som noget nyt gældende, at sagsøgerens beskatningsgrundlag skal halveres, da IR efter sagsøgerens opfattelse modtog halvdelen af de overførte beløb.

Det bemærkes, at synspunktet er i direkte modstrid med sagsøgerens synspunkt for Landsskatteretten om, at IR overførte beløbene, jf. ovenfor under pkt. 3.1.

Synspunktet strider også mod sagsøgerens anbringende om, at sagsøgerens onkel, MG, har ydet lån til sagsøgeren med beløbene kr. 96.729,59 og kr. 56.007,88.

Disse to overførsler beløber sig samlet til kr. 152.736,59, svarende til ca. 70 pct. af den samlede skattemæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomstgrundlag for 2008. Disse overførsler, som ifølge sagsøgerens egen forklaring kun vedrører sagsøgeren selv, var derfor aldrig tiltænkt IR, hvorfor beløbet heller ikke kan indgå i den del af beskatningsgrundlaget, der eventuelt måtte skulle nedskrives.

Sagsøgeren har således også på dette punkt fremsat usammenhængende forklaringer.

Midlerne er overført til sagsøgeren, og der foreligger ingen objektiv dokumentation for, at pengene var tiltænkt andre, således at hun blot ”opbevarede” pengene for IR, jf. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR).

Herved bemærkes særligt, at der ikke foreligger oplysninger om, at IR faktisk modtog nogen af pengene. Det er heller ikke muligt at følge pengestrømmene, fordi pengene hæves kontant umiddelbart efter indsætningerne. Den blotte omstændighed, at IR evt. indirekte drog nytte af pengene ved at disse f.eks. blev brugt til køb af møbler eller andet almindeligt underhold, mindsker ikke beskatningsgrundlaget, jf. statsskattelovens § 6.

Sagsøgeren har heller ikke redegjort for årsagen til, at pengene – hvis de var tiltænkt IR – ikke i stedet blev overført til IR frem for sagsøgeren.

3.5 Ekstraordinær genoptagelse

Sagsøgeren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i (dagældende) bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, hvorefter den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, forkortes.

SKAT udsendte agterskrivelse den 25. april 2012, hvorfor den korte frist for ændringer af skatteansættelsen for indkomståret 2008 var udløbet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1,

Adgangen for SKAT til at foretage ændringer forudsætter herefter, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Af § 27, stk. 1, nr. 5, følger, at genoptagelse kan ske efter fristen, hvis:

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”.

Sagsøgeren var i 2008 ubestridt fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, og var derfor forpligtet til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1, 1. pkt.

Sagsøgeren skulle derfor have selvangivet alle de modtagne beløb, som var sagsøgerens eneste indtægter i 2008, hvilket hun dog ubestridt ikke gjorde.

Ved ikke at have selvangivet indsættelserne, har hun handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at sagsøgeren gør gældende, at det efter hendes opfattelse var enten overførsler mellem ægtefæller, lån eller lejlighedsgaver, hvilket i øvrigt er modstridende og ikke godtgjort, ændrer ikke herpå, jf. f.eks. SKM2017.344.ØLR, SKM2016.252.BR, SKM2016.588.VLR og SKM2012.349.VLR. Ukendskab til loven diskulperer ikke.

Når sagsøgeren gør gældende, at hun ikke selvangav beløbene under henvisning til, at det var overførsler mellem ægtefæller, lån eller lejlighedsgaver, forudsætter det, at sagsøgeren kan bevise, at indsætningerne faktisk var af sådan karakter.

Hvis ikke bevisbyrden løftes, kan det i retlig henseende ikke lægges til grund, at indsætningerne var skattefrie. Da alle skatteydere er underlagt en selvangivelsespligt, herunder også en pligt til at kunne redegøre for sine indtægts- og formueforhold (hvilket sagsøgeren ikke har været i stand til), har hun handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de skattepligtige indsætninger, jf. bl.a. SKM2017.344.ØLR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at pengene er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler, hvorfor sagsøgeren skal svare skat af de indsatte beløb, jf. f.eks. SKM2017.344.ØLR. Sagen for Østre Landsret angik bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder havde bevist, at han havde finansieret et huskøb for lånte midler. Dette bevis løftede skatteyderen ikke, hvorfor landsretten fandt, at han havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive det påståede lån som almindelig skattepligtig indkomst.

Endelig bemærkes, at den omstændighed, at SKAT ikke har politianmeldt skatteyderen, ingen betydning har i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har handlet mindst groft uagtsomt, jf. f.eks. SKM2017.344.ØLR og SKM2016.588.VLR.

4.  Anbringender VEDRØRENDE 2010

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at indsætninger på kr. 31.836,-, som sagsøgeren modtog i 2010, er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Den samlede forhøjelse på kr. 31.836, stammer fra følgende fire indsætninger, jf. bilag 1, side 2 og bilag 2:

Nr.

Dato

Posteringstekst

Beløb

1

8. juni 2010

Indb. ved check

Kr. 836,79

2

22. juni 2010

Kundekort …. ..60

Kr. 19.000,00

3

22. juni 2010

Posthus …. ..49

Kr. 10.000,00

4

7. juli 2010

Indbetaling

Kr. 2.000,00

Under sagen for skattemyndighederne og domstolene er sagsøgeren også vedrørende indkomståret 2010 fremkommet med skiftende forklaringer på, hvorfra indsættelserne stammer. Fælles for forklaringerne er dog, at de ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Allerede derfor er der ikke grundlag for at tilsidesætte den skattemæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2008. Om de forskellige forklaringer bemærkes følgende:

4.1 Gaver fra ægtefælle/samlevende

For SKAT gjorde sagsøgeren først gældende, at overførslerne i 2010 på samme måde som overførslerne i 2008 var skattefri overførsler fra ægtefællen, hvilket SKAT ikke fandt godtgjort, jf. ovenfor.

For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren i stedet gældende, at beløbene modtaget i 2010 skulle betragtes som afgiftsfri gaver mellem samlevende, idet pengene var overført af IR, som sagsøgeren havde boet på fælles adresse med i Y4-land i mindst to år, jf. bilag 1, side 10, 7-9. afsnit.

Det ligger imidlertid fast, at sagsøgeren boede i Danmark fra 2000-2010 med undtagelse af en kort periode fra 27. oktober 2009 til 8. januar 2010, jf. bilag 1, side 1, nederst. Dette synspunkt ses ikke gentaget under retssagen.

4.2 Køb af flybilletter

Under retssagen gør sagsøgeren nu gældende, at indsætningerne skete til køb af flybilletter for hende selv og to andre, jf. stævningen, side 3, og replikken, side 5. Sagsøgeren redegør ikke nærmere for, hvorfor dette forhold skulle medføre, at beløbene bliver skattefri indtægter for sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke oplyst, hvem hun modtog pengene fra, eller hvem hun i øvrigt betalte for. Da sagsøgeren ikke havde nogen anden indtægt i 2010, må beløbene, som blev overført til hendes konto, stamme fra andre end hende selv.

Det fremgår af sagsøgerens kontoudtog (bilag 2), at sagsøgeren den 22. juni 2010 overførte 14.176,87 kr. til …. Airways. Det fremgår ikke, hvad denne betaling dækker over, men det er muligt, at sagsøgeren købte flybilletter.

Dette ændrer dog ikke på, at beløbet er skattepligtigt for sagsøgeren, idet det er underordnet, hvordan pengene er brugt, jf. statsskattelovens § 6.

Såfremt sagsøgerens synspunkt skal forstås således, at beløbene er skattefrie, idet sagsøgeren blot videreformidlende pengene, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation herfor. Det bemærkes også, at beløbet til …. Airways (kr. 14.176,87) kun udgør en del af det samlede beløb, sagsøgeren modtog (kr. 31.836,-).

Sagsøgeren har også vedrørende de modtagne beløb i 2010 afgivet skiftende oplysninger over for myndighederne om, hvorfra pengene kom, hvorfor hendes bevisbyrde skærpes, jf. f.eks. UfR 2009.230 H og UfR 1998.898 H.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at de fire indsætninger på hendes konto i 2010 ikke er skattepligtige indtægter eller stammer fra allerede beskattede midler, hvorfor beløbene skal anses for skattepligtig indkomst for sagsøgeren, jf. SL § 4."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skatteåret 2008

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at 4 af overførslerne fra udlandet på i alt 194.918,06 kr. stammede fra A’s onkel i Y5-land, MG, og at beløbet på 15.980,53 kr. blev overført fra IR. Der er ikke afgivet nærmere forklaring om beløbet på 5.852,15 kr., der er indbetalt ved check.

Det lægges på baggrund af A’s forklaring sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt til grund, at IR og hun den 17. august 2008 blev viet af en imam, og at deres bryllup med deltagelse af 400-500 gæster blev afholdt den 17. oktober 2008 i et festlokale i Y6-by.

A har forklaret, at da de ikke selv havde råd til at afholde brylluppet, var det nødvendigt at låne penge af hendes onkel i Y5-land, og at det følger af deres kultur, at manden skal betale for brylluppet. Pengene er ifølge hendes forklaring anvendt dels til afholdelse af brylluppet og dels til indskud til en lejlighed/indkøb af ting til lejligheden. Hun har videre forklaret, at der kontant over årene er tilbagebetalt 15.-20.000 kr. til onklen.

Der er fremlagt et gældsbrev underskrevet den 1. august 2008 med A som debitor og LG som kreditor på 20.000 USD og et gældsbrev mellem samme parter underskrevet den 6. oktober 2008 på 10.000 USD. Af gældsbrevene fremgår, at lånene ikke forrentes, og at ”The repayment date is not set. She will repay the debt when she can”. Det fremgår endvidere, at lånet forfalder på anfordring.

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse, at der alene var fremlagt ét gældsbrev svarende til beløbet på 96.510 kr. (20.000 USD). Det andet gældsbrev på 10.000 USD er fremkommet under behandlingen af sagen i retten.

Retten finder det på baggrund af A’s forklaring godtgjort, at pengene blev overført fra onklen til brug for hendes bryllup og til lejligheden.

A har imidlertid bevisbyrden for, at de fra onklen overførte pengebeløb er ydet som lån. Der er i et gavemiljø som det foreliggende og henset til omstændighederne i forbindelse med overførslerne en formodning for, at de overførte beløb er givet som gave, hvorfor der må stilles skærpede krav for at anse denne bevisbyrde for løftet.

Der er ifølge gældsbrevene ikke indgået nærmere aftale om tilbagebetaling af de overførte beløb, ligesom beløbene ikke forrentes. Det er heller ikke godtgjort, at der er sket delvis tilbagebetaling.

Retten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de beløb, hun har modtaget fra sin onkel, hvorfor beløbene må anses for skattepligtige gaver. Det er i den forbindelse uden betydning til hvilke formål, pengene er anvendt.

For så vidt angår beløbet på 15.980,53 kr., der den 8. september 2008 blev overført fra IR, finder retten det på baggrund af oplysningerne om brylluppet godtgjort, at IR’s overførsel var en del af hans betaling for det fælles bryllup, der blev afholdt den 17. oktober 2008, hvorfor beløbet ikke kan anses for at være en skattepligtig gave til A.

Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvorfra beløbet på 5.852,15 kr. stammer, må beløbet anses som almindelig skattepligtig indkomst.

Spørgsmålet er herefter, om A har handlet groft uagtsomt, således at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Der er tale om overførsel af betydelige beløb fra onklen over en kort periode, og beløbene må anses for skattepligtige gaver.

Det må således tilregnes A som groft uagtsomt, at hun ikke har selvangivet disse beløb som almindelig skattepligtig indkomst. Det forhold, at hun taler dårligt dansk, kan ikke føre til et andet resultat, idet ukendskab til reglerne ikke er en undskyldende omstændighed. Betingelsen for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 er således opfyldt.

Skatteministeriet skal herefter anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2008 skal nedsættes med 15.980,53 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

Skatteåret 2010

Retten finder det på baggrund af de afgivne forklaringer sammenholdt med A’s kontoudtog godtgjort, at beløbet på 29.000 kr. er indsat på hendes konto den 22. juni 2010 på et posthus, og at beløbet blev indsamlet kontant fra A’s mor og hendes tre niecer til dækning af udgifter til flybilletter til en rejse til Y7-land, som hun, hendes mor og de tre niecer foretog sammen i juli 2010.

A har forklaret, at hendes mand betalte for hendes rejse. Beløbet på 29.000 kr. svarer til, at hver flybillet kan have kostet 5.800 kr., hvilket ikke kan anses for et unormalt højt beløb for en flybillet tur/retur Y7-land bestilt ca. en måned før afrejsen.

Et beløb på skønsmæssigt 23.200 kr. må herefter anses at vedrøre indbetaling fra familiemedlemmer til dækning af deres egne flybilletter, og dette beløb er derfor ikke skattepligtigt. Et beløb på 5.800 kr. vedrører A’s egen billet, der ifølge det oplyste er betalt af IR. Da parrets ægteskab ikke kan anerkendes efter dansk ret, må de anses for ugifte. Gaver mellem samlevende, der ikke har karakter af lejlighedsgaver, er almindelig skattepligtig indkomst, hvis parterne ikke har haft fælles bopæl i 2 år.

Henset til det oplyste om parrets økonomiske forhold og oplysningerne fra folkeregisteret om bopælsforholdene finder retten, at der foreligger en skattepligtig gave fra IR til A på skønsmæssigt 5.800 kr.

Det er ikke nærmere dokumenteret, hvorfra indsætningerne på henholdsvis 836,79 kr. og 2.000 kr. stammer, hvorfor beløbene må anses for almindelig skattepligtig indkomst.

Skatteministeriet har under sagen anerkendt, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 15.000 kr.

Skatteministeriet skal herefter anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2010 skal nedsættes med i alt 38.200 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt Skatteministeriet delvise sagsomkostninger med i alt 18.750 kr. Retten har lagt vægt på, at A har fået medhold i, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med i alt ca. 54.000 kr., og at den skattemæssige værdi heraf udgør ca. 27.000 kr. Den skattemæssige værdi af det beløb, som Skatteministeriet har fået medhold i, udgør ca. 104.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2008 skal nedsættes med 15.980,53 kr.

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skattepligtige indkomst for 2010 skal nedsættes med i alt 38.200 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 18.750 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.