Påtænkt selskab anset for et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19. Udbytte anset for omfattet af artikel 10 i DBO mellem Danmark og Tyskland

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato27 Aug 2013
Dato for udgivelse10 Jan 2014 10:50
SKM-nummerSKM2014.34.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer13-0096857
Dokument typeBindende svar
EmneordInvesteringsselskab, udbytte, dobbeltbeskatning
Resumé

Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte, omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1-5.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland artikel 4 og 10

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1-5
Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland artikel 4 og 10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.D.1.1.10.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.F.9.2.18.12.2.


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at det selskab, som A påtænker at stifte i henhold til nedenstående, skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2?
  2. Kan SKAT bekræfte, at udbytter udloddet fra det danske selskab, som A påtænker at stifte, såfremt dette selskab skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, er omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland?

Svar

Ad 1: Ja.
Ad 2: Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har oplyst følgende:

Baggrund

Om A

A er ... bank. A er direkte repræsenteret i xxx og i xxx via samarbejdspartnere. Med forretningsområderne xxx tilbyder A en bred vifte af bank- og kapitalmarkedsydelser til privatkunder, erhvervskunder samt institutionelle investorer. A har, med sine omkring x filialer, et xxx filialnetværk blandt eksisterende private tyske banker. A har i dag omkring xxx privatkunder og omkring xxx erhvervs- og selskabskunder. I 2012 havde A en indtjening på omkring xxx EURO og omtrent xxx medarbejdere.

Investorer og investeringsstruktur

Som en del af de investeringsprodukter, A tilbyder til sine tyske kunder, påtænker A at etablere en investeringsstruktur til de af A's tyske selskabs- og institutionskunder, der har udtrykt interesse for investering i forskellige porteføljer bestående af primært rentebærende finansielle instrumenter via et investeringsselskab som feeder og dernæst via en tysk investeringsfond ("Tysk B AG").

A's tyske hovedkontor vil etablere et direkte eller indirekte 100 % ejet dansk investeringsselskab, der skal etableres som enten et dansk anparts- eller aktieselskab. Selskabskapitalen i det danske investeringsselskab vil blive tilvejebragt ved kontant indbetaling.

Når investeringsstrukturen er etableret, vil A overdrage 100 % af aktierne eller anparterne i det danske selskab til en interesseret tysk investor.

Som initiativtager til og som rådgiver i forbindelse med investeringsstrukturen vil A, i hele den pågældende investeringsstrukturs levetid, yde forskellige "asset management services" til de tyske investorer, samt til det danske investeringsselskab og det tyske B AG.

Idet det påtænkes, at investeringsstrukturen skal være skræddersyet til en enkelt tysk investor, eller alternativt en mindre gruppe af tyske investorer (i alle tilfælde færre end otte), påtænkes det eventuelt at etablere en række parallelle investeringsstrukturer med danske investeringsselskaber som feeder-enheder. Alle disse, formentlig omkring 10 investeringsselskaber, vil have samme strukturelle set-up som beskrevet ovenfor.

Baseret på A's egen erfaring forventes det, at den gennemsnitlige størrelse af de forskellige investeringer vil være mellem x og x millioner EURO, og for så vidt angår investeringernes tidshorisont forventes det, at investeringerne vil være af langsigtet karakter.

Selskabsretlig etablering af det danske investeringsselskab

Det danske investeringsselskab vil, som beskrevet ovenfor, blive etableret som et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Det danske investeringsselskab vil have som eneste formål, at investere i forskellige porteføljer af værdipapirer gennem det tyske B AG, der vil fungere som den enhed, der foretager de pågældende investeringer.

På baggrund af den påtænkte struktur vil det danske selskab efter dets natur ikke blive undergivet tilsyn fra Finanstilsynet.

Det danske investeringsselskab vil blive etableret med en løbende vedtægtsmæssig tilbagekøbspligt (eksempelvis månedlig), ifølge hvilken investeringsselskabet skal være forpligtet til at tilbagekøbe aktierne eller anparterne i selskabet til en værdi, der svarer til aktiernes eller anparternes indre værdi på dagen for værdiansættelsen.

For så vidt angår ledelsen påtænktes det, at direktionen og bestyrelsen i det danske investeringsselskab skal forestå den daglige ledelse, idet det påtænkes, at selskabet ikke skal have ansatte. Selskabets hjemsted påtænkes registreret hos et dansk administrationsselskab. Alle ledelsesbeslutninger i selskabet vil blive truffet på bestyrelsesmøder, der afholdes hos administrationsselskabet i Danmark. Bestyrelsesmøder vil finde sted minimum 4 gange årligt. Herudover påtænkes det, at en dansk asset management-administrator skal varetage de daglige operationelle opgaver, dog således, at den danske asset management-administrator kan vælge af outsource en del af de daglige opgaver til A. Den danske asset management-administrator vil dog være eneansvarlig for udførelsen af de daglige opgaver på vegne af det danske investeringsselskab, på trods af en eventuel outsourcing heraf.

Selskabsretlig etablering af den tyske investeringsfond (B AG)

Det tyske B AG vil blive etableret som en tysk lovreguleret investeringsfond, der etableres i form af et tysk aktieselskab (på tysk "Investmentaktiengesellschaft"). Det tyske B AG vil være underlagt regulering fra de tyske finanstilsynsmyndigheder (på tysk "Bundesanstallt für Finanzdienstleistungen"). Det tyske B AG vil have tilladelse til at investere i alle de typer aktiver, der er oplistet i det for tyske lovregulerede fonde gældende katalog over kvalificerede aktiver, jf. artikel 2 (4) i den tyske investeringslov. Dog er det forventningen, at det tyske B AG hovedsageligt vil foretage investering i sikrede såvel som usikrede fordringer indenfor rammerne af den tyske investeringslov.

Udlodning af overskud

Det tyske B AG vil udlodde dets overskud til det danske investeringsselskab, der vil videreudlodde midlerne til den tyske investor. Udlodningen fra det danske investeringsselskab påtænkes at skulle gennemføres tidligst på tidspunktet for selskabets ordinære generalforsamling, der afholdes indenfor en periode på fire måneder efter udgangen af det enkelte investeringsselskabs regnskabsår.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har fremført følgende som sin opfattelse:

Spørgsmål 1

Danske aktie- og anpartsselskaber, der er indregistreret her i landet, er som udgangspunkt skattepligtige her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og skal således opgøre deres skattepligtige indkomst efter reglerne, der gælder for aktie- og anpartsselskaber.

Dog gælder der en række undtagelser til den generelle skattepligt efter reglen i selskabsskattelovens § 3, efter hvilken investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, er undtaget fra den generelle skattepligt, der påhviler danske aktie- og anpartsselskaber.

Investeringsselskaber er imidlertid selskabsskattepligtige af udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 modtaget fra investeringer i danske aktie- eller anpartsselskaber og afståelsessummer oppebåret i forbindelse med salg af aktier eller anparter til udstedende selskab, der er omfattet af ligningslovens § 16 B.

Et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 defineres efter bestemmelsens stk. 2, nr. 2 som et selskab, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer, og hvor andelene i selskabet på ihændehavernes forlangende skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue, eller alternativt skal erhverves af en tredjepart på forlangende. For så vidt angår tilbagekøbspligten eller tredjepartens erhvervelsespligt er det ligeledes en betingelse, at den kursværdi, til hvilken de pågældende andele bliver tilbagekøbt eller overdraget, ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. led, medfører efter sin ordlyd, at alene selvstændige skattesubjekter (selskaber mv.) kan være omfattet af bestemmelsen.

I denne forbindelse bemærkes det, at det aktie- eller anpartsselskab, som A påtænker at stifte i Danmark, skal være et aktie- eller anpartsselskab, der er indregistreret i Danmark. Selskabet vil således skulle anses som værende skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 samt afgørelsen i SKM2007.151.HR.

I Højesterets afgørelse i SKM2007.151.HR udtaler Højesteret, at "indregistrering af et selskab her i landet er en tilstrækkelig betingelse for skattepligt efter selskabsskattelovens § 1".

Det er således vores opfattelse, at det aktie- eller anpartsselskab, som A påtænker at stifte, opfylder betingelsen om at være et selskab, der kan kvalificeres som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, i det omfang, at de øvrige betingelser ligeledes er opfyldt.

For så vidt angår den anden betingelse om, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer mv. bemærkes det, at det i nærværende sag omhandlede aktie- eller anpartsselskab alene påtænkes at skulle foretage passiv investering i aktiver som eksempelvis sikrede og usikrede fordringer via dets 100 % ejede tyske investeringsselskab, B AG. Det er vores opfattelse, at sådan passiv investering opfylder betingelsen om investering i værdipapirer i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Det fremgår da også af lovbemærkningerne til lov nr. 407 af 1. juni 2005, hvormed investeringsselskaber blev omfattet af aktieavancebeskatningsloven, at "Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse"

Det er således vores opfattelse, at det aktie- eller anpartsselskab, som A påtænker at stifte, efter sit formål vil opfylde betingelsen om investering i værdipapirer i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., 1. led.

Det er endvidere en betingelse for, at et selskab kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, at selskabet er forpligtet til på aktionærernes forlangende, at tilbagekøbe aktier eller anparter til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi.

For så vidt angår kravet om tilbagekøbspligt skal det bemærkes, at der er udarbejdet følgende udkast til vedtægtsbestemmelse om tilbagekøbspligt til brug ved stiftelsen af det danske aktie- eller anpartsselskab:

"Kapitalejerne kan kræve, at kapitalandelene tilbagekøbes af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue"

For så vidt angår formuleringen af en tilbagekøbspligt fremgår det af Skatterådets afgørelse i SKM2010.805.SR, at det afgørende kriterium i denne forbindelse er, at aktionæren kan kræve de pågældende aktier eller anparter tilbagekøbt af selskabet til indre værdi for midler af selskabets formue.

Det er således vores opfattelse, at ovennævnte udkast til vedtægtsformulering opfylder betingelsen om tilbagekøbspligt i nærværende sag, idet selskabet vil være vedtægtsmæssigt forpligtet til at tilbagekøbe aktierne eller anparterne i det danske selskab mod et vederlag svarende til indre værdi i overensstemmelse med reglen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 og afgørelsen i SKM2010.805.SR.

I denne forbindelse bemærkes det, at det er vores opfattelse, at det ikke påvirker et selskabs kvalifikation som investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., 2. led, at der alene vil være en aktionær eller anpartshaver i selskabet. Dette fremgår da også af afgørelsen i SKM2010.805.SR, hvor Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling til afgørelse, i hvilken Skatteministeriet lagde vægt på, "at det fremgår af betænkningen til lov nr. 1413 fra 2005 (lovforslag L 78 af 16.11.2005) om ændring af aktieavancebeskatningsloven, at et ubeskattet investeringsselskab bliver ved med at være et ubeskattet investeringsselskab, selv om et medlem får bestemmende indflydelse".

Skatterådet har endvidere i afgørelsen i SKM2011.738.SR anerkendt, at et selskab kan kvalificeres som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, selv om selskabet alene har en investor, når blot de generelle betingelser i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 er opfyldt.

Det er således vores opfattelse, at det aktie- eller anpartsselskab, som A påtænker at stifte i Danmark vil opfylde betingelserne for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningsloven.

Idet det danske aktie- eller anpartsselskab, som påtænkes stiftet af A alene skal besidde aktiver i form af værdipapirer o. lign. og idet selskabet ikke på noget tidspunkt skal eje 10 % eller mere af aktierne i selskaber, der investeres i via dets 100 % ejede tyske datterselskab, B AG, er det vores opfattelse, at selskabet ikke efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 skal undtages fra aktieavancebeskatningslovens definition af et investeringsselskab i lovens § 19, stk. 2, nr. 2. Investeringsselskabet skal således efter vores vurdering ikke beskattes som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er endvidere vores opfattelse, at selskabet ikke skal kvalificeres som en udloddende eller en kontoførende investeringsforening efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4, idet det danske anparts- eller aktieselskab vil være et almindeligt aktie- eller anpartsselskab.

Slutteligt er det vores opfattelse, at undtagelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5 ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet det danske aktie- eller anpartsselskab på tidspunktet for stiftelsen alene påtænkes at have en investor, og således ikke skal betragtes som et kollektivt investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, 4. og 5. pkt.

På baggrund af ovenstående er det således vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med ja.

Spørgsmål 2:

Som beskrevet ovenfor skal det selskab, som A ønsker at stifte i Danmark, stiftes som enten et dansk anparts- eller aktieselskab omfattet af reglerne i selskabsloven. Selskabet vil således efter et dansk synspunkt være en juridisk person og et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af dansk skattepligt efter reglerne i selskabsskatteloven.

Som det ligeledes fremgår af ovenstående skal der på tidspunktet for stiftelsen og i hele selskabets levetid alene være en investor (eller alternativt en lille gruppe på mindre end 8 investorer) i det danske selskab. Aktionæren vil enten være det tyske selskab, A, eller et andet tysk selskab, der ligeledes er skattemæssigt hjemmehørende i og skattepligtigt til Tyskland. Det kan således lægges til grund for besvarelsen, at den tyske aktionær vil være et tysk selskab omfattet af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter artikel 10, stk. 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst er det reglen, at udbytte betalt fra et selskab hjemmehørende i Danmark til et selskab hjemmehørende i Tyskland, ikke må beskattes med en sats, der overstiger 5 %, såfremt det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 10 % af aktiekapitalen i det udbytteudloddende selskab.

Vurderingen af, hvorvidt et selskab skal anses for hjemmehørende i enten Danmark eller Tyskland skal foretages efter reglerne i artikel 4, stk. 1, ifølge hvilken bestemmelse det er en betingelse for at statuere skattemæssigt hjemsted i en kontraherende stat, at en person er "skattepligtig i den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium"

Selskabet, der påtænkes stiftet af A, skal være et dansk indregistreret aktie- eller anpartsselskab, og er således et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af dansk skattepligt efter reglerne i selskabsskatteloven.

Investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er selskabsskattepligtige i Danmark af udbytter modtaget fra investeringer i danske selskaber, og er således ikke fuldstændigt undtaget fra selskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Det er således vores opfattelse, at et dansk aktie- eller anpartsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 opfylder såvel hjemsteds- som skattepligtskriteriet i artikel 4, stk. 1, litra a i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at det fremgår af afgørelsen i SKM 2011.738.SR, at danske selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19 generelt er berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt gives efter de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået.

Skatterådet har i denne forbindelse udtalt i afgørelsen i SKM.2011.738.SR, at "Også danske selskaber, som er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, er berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang dette i øvrigt gives efter de indgåede overenskomster"

Det er således vores opfattelse, at det investeringsselskab, som A påtænker at stifte i Danmark, må anses for hjemmehørende i Danmark og ligeledes omfattet af en modificeret dansk selskabsskattepligt, og at selskabet således er omfattet af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra a i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Følgelig er det vores opfattelse, at såfremt det danske selskab skal kvalificeres som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, da skal udbytter udloddet fra det danske selskab til den tyske aktionær ligeledes anses for omfattet af artikel 10 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter hvilken udbytte udloddet til en tysk selskabsaktionær, der ejer 10 % eller mere af den samlede aktiekapital i det danske selskab, alene kan beskattes med 5 %, jf. artikel 10, stk. 3, 1. pkt.

På baggrund af ovenstående er det således vores opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med ja.

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 1. august 2013 meddelt, at man ikke har bemærkninger til det fremsendte udkast til sagsfremstilling og indstilling til Skatterådet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det selskab, som A påtænker at stifte i henhold til nedenstående, skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

"§ 19. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22."

Praksis

SKM2007.151.HR

Højesteret fastslog, at indregistrering af et selskab her i landet er en tilstrækkelig begrundelse for, at selskabet bliver skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 (og dermed også bliver et selvstændigt skattesubjekt).

SKM2010.805.SR og SKM2011.738.SR

Skatterådet har fastslået, at det ikke er nogen hindring for anvendelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at der kun er én aktionær i investeringsselskabet, når betingelsen om tilbagekøbspligt er opfyldt.

Begrundelse

Efter det oplyste vil det påtænkte selskab blive etableret som et dansk aktie- eller anpartsselskab. Selskabet må derfor anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, nr. 19, samt Højesterets dom af 16. februar 2007, offentliggjort som SKM2007.151.HR.

Efter det oplyste vil det danske selskab have som eneste formål at investere i forskellige porteføljer af værdipapirer, eksempelvis sikrede og usikrede fordringer, via dets 100 pct. ejede tyske investeringsselskab, B AG. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, om, at selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v., er således opfyldt.

Det er oplyst, at selskabet skal være forpligtet til at tilbagekøbe aktierne eller anparterne i selskabet til en værdi, der svarer til aktiernes eller anparternes indre værdi på dagen for værdiansættelsen. Betingelsen om tilbagekøbspligt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., er således også opfyldt.

Det forhold, at der eventuelt kun vil være én aktionær eller anpartshaver i investeringsselskabet, er ikke til hinder for, at selskabet skattemæssigt anses for et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. Skatterådets afgørelser i SKM2010.805.SR og SKM2011.738.SR.

Efter det oplyste vil selskabet ikke på noget tidspunkt eje 10 pct. eller mere af aktierne i selskaber, der investeres i gennem det tyske selskab. Selskabet vil derfor ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3. Det forudsættes, at der ikke vil blive placeret mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i andet end værdipapirer m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Selskabet vil efter det oplyste være et aktie- eller anpartsselskab og ikke en investeringsforening. Selskabet vil derfor allerede som følge heraf ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4, hvorefter investeringsselskaber ikke omfatter investeringsinstitutter med minimumsbeskatning eller kontoførende investeringsforeninger.

Der foreligger ikke noget ansættelsesforhold som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5, og selskabet er derfor heller ikke omfattet af undtagelsen efter denne bestemmelse.

Efter de foreliggende oplysninger vil det danske selskab derfor være et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbytter, udloddet fra det danske selskab, som A påtænker at stifte, såfremt dette selskab skal anses som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, er omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland.

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4

"Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«

  • a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue;
  • b) for så vidt angår skatter i boer, af arv eller af gave, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der med hensyn til et bo eller en gave på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis bo eller hvis gave er skattepligtig i denne stat udelukkende på grund af formuegoder, som befinder sig der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde."

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 10

"Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Uanset stykke 2 må skatten ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Dette stykke berører ikke en gunstigere behandling af udbyttet i henhold til direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT nr. L225/6).

4. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som anden indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende. Udtrykket »udbytte« omfatter ligeledes i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan, indkomst fra et »partiarisches Darlehen«, »Gewinnobligationer« og lignende overskudsafhængig afkast så vel som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.

5. Uanset stykke 2 og 3 kan indkomst, som oppebæres fra rettigheder eller fordringer, der deltager i overskud (herunder i Forbundsrepublikken Tyskland en stille deltagers indkomst fra hans deltagelse som sådan eller fra et »partiarishes Darlehen« eller »Gewinnobligationer«), beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, i henhold til lovgivningen i denne stat, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Den skat som pålignes må dog ikke overstige 25 pct. af bruttobeløbet af denne indkomst.

6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 5 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, undtagen i det omfang udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat."

Praksis

SKM2011.738.SR

Skatterådet fastslog, at et investeringsselskab, der var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, var berettiget til overenskomstbeskyttelse i det omfang, dette i øvrigt blev givet efter de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Begrundelse

Efter det oplyste vil investeringsselskabet være et dansk selskab, omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Den daglige ledelse i selskabet skal forestås af direktionen og bestyrelsen, og alle ledelsesbeslutninger i selskabet vil blive truffet på bestyrelsesmøder, der afholdes hos et administrationsselskab i Danmark.

Investeringsselskabet må herefter anses for at have hjemsted i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, nr. 1 og 3.

Aktionæren/aktionærerne i selskabet vil være et eller flere tyske selskaber.

Udlodninger fra investeringsselskabet til aktionæren/aktionærerne vil derfor være udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et eller flere selskaber, der er hjemmehørende i Tyskland. Der vil være tale om indkomst af aktier, og udlodningerne vil derfor være omfattet af udtrykket "udbytte", jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 10, pkt. 4. Det gælder, uanset at der er tale om udlodninger fra et investeringsselskab.

Udlodninger fra investeringsselskabet til en eller flere tyske selskaber må derfor anses for omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, nr. 3, hvorefter skatten i kildestaten ikke må overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab, som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.