Dette afsnit behandler reglerne for det forhøjede fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdsplads for skatteydere med lav indkomst.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund
  • Personkreds
  • Fradragets beregning.

Regel

Personer med lavere indkomst får forhøjet fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Se LL § 9 C, stk. 4.

Baggrund

Det forhøjede fradrag skal ses i sammenhæng med, at den skattemæssige værdi af de ligningsmæssige fradrag reduceres. Hensigten er at fastholde incitamentet til arbejdskraftens mobilitet også i forhold til lavtlønnet beskæftigelse. Se bemærkningerne til lov nr. 519 af 12. juni 2009. 

Det forhøjede fradrag beregnes af SKAT og fremgår af årsopgørelsen.

Personkreds

Bestemmelsen omfatter alle skattepligtige, der kan foretage det almindelige fradrag for befordringsudgifter mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter LL § 9 C, stk. 1-3.

Bestemmelsen omfatter lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere m.fl.

Bestemmelsen omfatter også lønmodtagere, som har udgifter til erhvervsmæssig befordring efter LL § 9 B, og som efter reglerne skal foretage fradrag herfor efter LL § 9 C.

Justeringen af befordringsfradraget beregnes på grundlag af den befordring, som kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter LL § 9 C, stk. 1-3. Den indkomst, der danner grundlag for, hvem der er berettigede til det forhøjede fradrag, omfatter:

  • Indkomst efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5
  • Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
  • Dagpengegodtgørelser for første, anden og tredje ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere efter § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
  • Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge
  • Barselsdagpenge efter barselsloven bortset fra dagpenge, der erstatter B- indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge.

Den indkomst, der danner grundlag for beregning af justering af befordringsfradraget, opgøres derfor med udgangspunkt i de samme regler, som gælder for beregning af arbejdsmarkedsbidraget. Den indkomst, der anvendes ved beregning af justering af befordringsfradraget, er den skattepligtiges helårsindkomst.

Efter bestemmelsen gives de skattepligtige med en indkomst i x2018 på under 272.100 kr.x et yderligere fradrag på x58 pctx. af det normale befordringsfradrag, dog højst x13.900 kr.x

For skattepligtige med en indkomst over x272.100 krx. aftrappes procentsatsen og maksimumbeløbet for hver 1.000 kr., som indkomsten overstiger dette beløb.

Indkomstbeløbet i LL § 9 C, stk. 4, reguleres efter PSL § 20.

Fradragets beregning

Det særlige tillæg til befordringsfradraget forhøjes gradvist fra 25 pct. til 64 pct. af skatteyderens normale befordringsfradrag frem til 2019, hvor fradraget får sin endelige størrelse.

Udviklingen i beregningen fremgår af nedenstående skema.

 

Tillægs-
procent

Maksimum-
beløb

Aftrapnings-
procent

2012

29

7.000 kr.

0,58

2013

33

7.900 kr.

0,66

2014

37

8.900 kr.

0,74

2015

42

10.100 kr.

0,84

2016

47

11.300 kr.

0,94

2017

52

12.500 kr.

1,04

2018

58

13.900 kr.

1,16

2019 ff.

64

15.400 kr.

1,28

Samtidig med forhøjelsen af tillægsprocenten forhøjes det beløb, fradraget maksimalt årligt kan udgøre. Tillægsprocenten aftrappes med den særlige aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger x272.100 kr. x(248.700 kr. i 2010-niveau). Videre nedsættes maksimumbeløbet med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger x272.100 kr.x (248.700 kr. i 2010-niveau). Dette betyder, at maksimumbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. kr. Med udgangspunkt i de 272.100 kr. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved en indkomst på x322.100 krx. (298.700 kr. i 2010-niveau).

Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20.