Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke former for indtægter, der skattemæssigt er løn.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er løn?
  • Hvilke oplysninger kan SKAT lægge vægt på ved ligningen?
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Hvad er løn?

Begrebet "løn" omfatter:

  • Den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den kaldes løn, honorar, provision eller andet.
  • Periodisk sygeløn, understøttelse og lignende, som en arbejdsgiver yder under et stadigt bestående ansættelsesforhold.
  • Ferietillæg, som medarbejdere med ret til løn får under ferie, og søgnehelligdagsbetaling. Disse skal beskattes i udbetalingsåret.
  • Periodiske udgiftsgodtgørelser, fx månedlige kørselstilskud, der ikke kan udbetales som skattefri befordringsgodtgørelse.
  • Arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens private udgifter.

Eksempel

Her er to eksempler, hvor der er sket beskatning som løn:

  • Et selskab havde afholdt udgiften til direktørens flyvecertifikat. Landsretten fandt ikke, at anskaffelsen af flyvecertifikatet var erhvervsmæssigt begrundet, og direktøren var derfor skattepligtig af løntillægget. Se TfS 2000, 162 VLR.
  • En skatteyder garanterede over for sin arbejdsgiver for et bestemt driftsresultat og lovede, at han ville give afkald på løn for en fremtidig periode på ca. otte måneder, hvis dette resultat ikke blev opnået. Skatteyderen havde derfor kun en betinget ret til lønnen. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at sagsøgeren præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde derfor reelt foreligget en betaling med lønindtægt, der skulle undergives sædvanlig beskatning. Se TfS 1995, 860 VLD.

Hvilke oplysninger kan SKAT lægge vægt på ved ligningen?

SKAT kan først og fremmest bruge objektive fakta ved ligningen og kan som udgangspunkt lægge selvangivelsen til grund ved ligningen. Selvangivelsens oplysninger er dog ikke bindende for myndighederne.

Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde efter reglerne i SKL §§ 7 og 7 A skal uden opfordring oplyse om beløbene til indkomstregistret. Se bekendtgørelse af lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Disse oplysninger skal bruges ved skatteligningen og skatteberegningen.

Ved ligningen tager skattemyndighederne derfor udgangspunkt i de beløb, som den indberetningspligtige har oplyst at have udbetalt til/godskrevet skatteyderen. Hvis lønmodtageren ikke vil godkende de beløb, som er blevet indberettet som løn, skal vedkommende sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at oplysningerne er forkerte og sørge for at indsende rettelsesoplysning. Det er ikke en betingelse for at tilsidesætte de indberettede oplysninger, at der foreligger rettelsesoplysninger.

Eksempel

Her er to eksempler, hvor man ikke kunne lægge skatteyderens oplysninger til grund:

  • I LSRM 1976, 98 LSR fandt Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at bortse fra en oplysningsseddel, der udviste to måneders løn til hovedaktionæren, uanset at denne hævdede, at udbetalingerne ikke var løn, men delvis tilbagebetaling af hans tilgodehavende i selskabet.
  • I SKM2005.374.VLR fastslog landsretten, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at han ikke havde fået udbetalt to aftalte konsulenthonorarer. Den skattepligtige, der havde udført arbejde for et firma, anførte, at han ikke havde modtaget et honorar i 1996, at han derfor ikke skulle indtægtsføre dette, og at beløbet i hvert fald måtte anses for endeligt tabt i 1996. Landsretten fandt, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at han ikke havde fået udbetalt beløbet. Den skattepligtige, der havde solgt goodwill, blev desuden anset for skattepligtig af den samlede afståelsessum, selv om den sidste rate ikke måtte være blevet betalt.

Ændring i selvangivelsen

Se A.A.14.2 om selvangivelsesomvalg.

Eksempel

Her er et eksempel på, at en skattepligtig ikke kunne få ændret et valg i selvangivelsen:

I SKM2004.349.LR afviste Ligningsrådet en anmodning om tilladelse til at ændre et valg i selvangivelsen. Den skatteansættende myndighed havde foretaget en ændring af skatteansættelsen, men ændringen havde ikke betydning for det valg, som den skattepligtige nu ønskede at ændre.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1998, 393 H

En skatteyder havde ikke selvangivet indtægter i flere år. Skatteyderen havde ifølge bilag fra sin arbejdsgiver kørt som chauffør på turistrejser til udlandet. Skatteyderen forklarede, at han havde deltaget i ture som turist, og både han og selskabet afviste, at der var udbetalt løn til ham. Skattemyndighederne fastsatte en skønsmæssig indtægt i 1990 og 1992 på henholdsvis 18.500 kr. og 12.000 kr.

Landsretten lagde til grund, at skatteyderen havde udført arbejde på rejserne, og at der var udbetalt kostpenge til ham Det blev anset som bevist, at der havde bestået et ansættelsesforhold mellem selskabet og skatteyderen.

På denne baggrund fandt Højesteret det berettiget, at skattemyndigheden havde tilsidesat forklaringerne om, at der ikke var udbetalt løn for det udførte arbejde, uanset at der ikke forelå dokumentation for lønudbetaling.

Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn.

Tidligere VLD i TfS 1997, 366.

Landsretsdomme

SKM2015.395.ØLR

Direktøren, som var eneste ansatte i selskabet gjorde gældende, at han havde en mellemregning med selskabet, og at de udbetalte beløb skulle anses for afdrag på selskabets gæld til ham.

Landsretten fandt, at allerede fordi betalingerne oprindeligt var blevet bogført som honorar, og idet direktøren ikke i øvrigt havde anført noget, der kunne føre til et andet resultat, var der tale om en skattepligtig indkomst. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn.

Ved tidligere instans: SKM2013.617.BR

SKM2014.382.ØLR

Byretten fandt, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at den løn, der var angivet i virksomhedens regnskab ikke var optjent, hvorfor skattemyndighederne havde været berettet til at forhøje den skattepligtige indkomst.

Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn.

Ved tidligere instans: SKM2013.418.BR

SKM2014.296.VLR

Transport i fordring blev anset som udbetaling af løn, og skulle beskattes med den værdi parterne vurderede den til på overdragelsetidspunktet, uanset at den senere viste sig at være mindre værd.

Skattepligtig løn.

Ved tidligere instans: SKM2013.243.BR

SKM2011.755.BR

Udbetalte løntilskud blev anset for løn til direktør, som var eneste ansatte i selskabet. Skattepligtig løn.

SKM2007.444.VLR

Vestre Landsret fastslog, at det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at skatteyderen havde modtaget løn, ud over hvad der fremgik af hans lønsedler.

Landsretten fandt, at ministeriet havde tilstrækkeligt godtgjort, at skatteyderen havde modtaget ubeskattet løn. Landsretten henviste til en række omstændigheder, herunder bl.a. at arbejdsgiveren havde afregnet flere timer for skatteyderen over for kunderne, end det antal timer skatteyderen havde fået løn for, og at skatteyderen havde indfundet sig på arbejdsstedet i flere timer, end han ifølge lønsedlerne havde modtaget løn for.

Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/forhøjelse af skattepligtig løn.

 

SKM2005.374.VLR

En skattepligtig, der havde udført arbejde for et firma, anførte, at han ikke havde modtaget et honorar i 1996, at han derfor ikke skulle indtægtsføre dette, og at beløbet i hvert fald måtte anses for endeligt tabt i 1996. Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke havde fået udbetalt beløbet.

Sagsøgeren, der havde solgt goodwill, blev desuden anset for skattepligtig af den samlede afståelsessum, selv om den sidste rate ikke måtte være blevet betalt.

Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/skattepligtigt honorar.

 

SKM2004.459.ØLR

En direktør, der var ansat i et selskab i betalingsstandsning, og som også ejede 12 pct. af aktierne i selskabet, modtog i forbindelse med sin fratræden et beløb fra selskabet. Det samlede beløb udgjorde 695.000 kr. fordelt med 425.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse og 270.000 kr. i vederlag for sin aktiepost i selskabet svarende til den nominelle værdi. Da direktøren ikke kunne godtgøre, at fastsættelsen af vederlaget for aktierne til 270.000 kr. var forretningsmæssigt begrundet, tiltrådte landsretten, at vederlaget på de 270.000 kr. var medregnet som løn i sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Vederlag for aktiepost anset som løn.

 

TfS 1995, 860 VLD

En skatteyder garanterede over for sin arbejdsgiver for et bestemt driftsresultat og lovede, at han ville give afkald på løn for en fremtidig periode på ca. otte måneder, hvis dette resultat ikke blev opnået. Skatteyderen havde derfor kun en betinget ret til lønnen.

Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at skatteyderen præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde derfor reelt foreligget en betaling med lønindtægt, der skulle undergives sædvanlig beskatning

Skattepligtig løn.

 

TfS 1984, 398

(VL af 07/08 1984)

Et aktieselskab påtog sig i 1978 at betale et årligt pristalsreguleret beløb til økonomidirektørens to børn, indtil børnene fyldte 18 år. Beløbet skulle ydes, også selv om økonomidirektørens ansættelse i selskabet ophørte. Statsskattedirektoratet havde på skriftlig forespørgsel svaret, at ydelsen ville være fradragsberettiget for selskabet efter dagældende LL § 14, stk. 2 om udgifter til udredelse af andre løbende ydelser end nævnt i LL § 14 stk. 1, såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede.

Landsretten fandt, at selskabets beslutning om at påtage sig den omtalte forpligtelse ikke havde været begrundet i noget hensyn til børnene selv, men i et ønske om at fritage økonomidirektøren for at yde det tilskud til børnenes videreuddannelse, etablering eller lignende, der efter hans stilling og indtægtsforhold ellers måtte forventes ydet af ham efter børnenes fyldte 18. år. Udbetalingerne fra selskabet måtte derfor i realiteten anses for et særligt tillægsvederlag til økonomidirektøren for det arbejde, han havde udført og forventedes at ville udføre for selskabet. Ydelserne var derfor indkomstskattepligtige for økonomidirektøren.

Skattepligtig løn.

 

Byretsdomme

SKM2013.3.BR

Direktør havde bestemmende indflydelse i selskabet, og havde ikke selvangivet nogen løn. Retten lagde til grund at 700.000 kr. af de hævede beløb var løn og ikke lån, som påstået.

Skattepligtig løn.

Landsskatteretskendelser

SKM2007.443.LSR

En godtgørelse fra arbejdsgiveren efter § 4 i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og efter funktionærlovens § 2 b blev ikke anset for en skattefri ydelse, men en ydelse, der skulle beskattes hos modtageren.

Skattepligtig ydelse.

 

SKM2006.764.LSR

En tandlæge, der drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst.

Skattepligtig løn.

 

SKM2001.536.LSR

I en medarbejdergruppe blev opsigelsesvarsel og de dertil hørende udbetalinger forlænget for overenskomstansatte for at sidestille disse med tjenestemandsansatte. Udbetalingerne i den forlængede opsigelsesperiode blev anset som løn og ikke som fratrædelsesgodtgørelse.

Skattepligtig løn.

 

SKM2001.325.LSR

Studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, fik udbetalt en flyttegodtgørelse af dagbladet. Da der ikke var tale om flytning inden for samme arbejdsgiver, fandt Landsskatteretten, at arbejdsgivers betaling af flytteudgifter skulle anses for betaling af private udgifter, og der skulle derfor efter KSL § 43, stk. 1, indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betaling heraf.

Skattepligtig ydelse.

 

TfS 1987, 574 LSR

Et ægtepar ejede i fællesskab et anpartsselskab, der drev en skotøjsforretning. Hustruen arbejdede dagligt i forretningen og førte regnskabet, og som løn for dette havde hun modtaget 85.231 kr. i 1983. Imidlertid blev selskabets driftsresultat for 1983 dårligt, og hustruen tilbagebetalte derfor i begyndelsen af 1984 80.000 kr. af denne løn. Tilbagebetalingen blev ikke accepteret af Landsskatteretten, fordi den udbetalte løn på 85.231 kr. fuldt ud modsvarede det arbejde, hun havde udført, jf. Skat 1987.11.801.

Skattepligtig løn.

 

TfS 1986, 538 LSR

En skatteyder udførte vagttjeneste for kolleger og modtog for dette vederlag fra kollegerne, som selvangav og blev beskattet af den pågældende indtægt. Uanset at indtægten var beskattet hos kollegerne, var skatteyderen skattepligtig af de modtagne vederlag.

Skattepligtig løn.

 

SKAT

xSKM2017.582.SRx

x

Spørger kunne overtage en medarbejders opfindelser som kunne patenteres eller brugsmodelbeskyttes. Dette fremgår af Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner. Spørger skulle til gengæld udbetale et vederlag til den ansatte, såfremt spørger lykkedes med en kommercialisering af opfindelsen.

Skatterådet bekræftede, at udbetalingen til medarbejderen skulle anses som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, da udviklingen af produktet var sket i arbejdstiden og for arbejdsgiver.

x

SKM2010.140.SR

Skatterådet vurderede bl.a., at udbetalinger foretaget til medarbejderen skal betragtes som løn, på trods af, at udbetalingen i henhold til kontrakten er dividende af aktiebesiddelse i selskabet.

Skattepligtig løn.

 

SKM2008.784.SR

Skatterådet fandt, at medarbejdere skulle beskattes af gevinster i form af kontanter og tingsgaver, som de havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage.

Skattepligt for gevinster.

 

SKM2007.413.SR

Skatterådet fastslog, at en fodboldklubs udbetaling af honorar direkte til en spillers agent skulle beskattes hos spilleren som løn, fordi agenten varetog spillerens interesse, og ikke klubbens.

Skattepligtig løn.

 

SKM2005.417.LR

Ligningsrådet lagde til grund, at udgifter til uddannelse, som er afholdt før ansættelsesforholdet er begyndt, ikke er omfattet af LL § 31. Det gælder både, hvor udgifterne er afholdt af den ansatte selv, og hvor udgifterne er afholdt af en tidligere arbejdsgiver, der kan kræve disse udgifter godtgjort helt eller delvist som følge af ansættelsesforholdets ophør. Dette gælder, uanset om uddannelsen er afsluttet eller ej.

Skattepligtig løn.