Den juridiske vejledning 2017-2
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledningOm Den juridiske vejledning
Formelle regler
Expand A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Expand C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Collapse C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Expand C.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhedC.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed
Expand C.C.2 Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivendeC.C.2 Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivende
Expand C.C.3 Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditisterC.C.3 Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditister
Expand C.C.4  Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlægC.C.4 Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlæg
Collapse C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningenC.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Expand C.C.5.1 Virksomhedsskatteloven og de enkelte ordningerC.C.5.1 Virksomhedsskatteloven og de enkelte ordninger
Collapse C.C.5.2 VirksomhedsordningenC.C.5.2 Virksomhedsordningen
C.C.5.2.1 Skattemæssige fordele ved virksomhedsordningen
Expand C.C.5.2.2 Hvem kan anvende ordningen og hvad anvendes den på?C.C.5.2.2 Hvem kan anvende ordningen og hvad anvendes den på?
Expand C.C.5.2.3 Valg af ordning mv. og regnskabskravC.C.5.2.3 Valg af ordning mv. og regnskabskrav
Expand C.C.5.2.4 ÆgtefællerC.C.5.2.4 Ægtefæller
Expand C.C.5.2.5 IndskudskontoC.C.5.2.5 Indskudskonto
C.C.5.2.6 Mellemregningskontoen
Expand C.C.5.2.7 HæverækkefølgenC.C.5.2.7 Hæverækkefølgen
Expand C.C.5.2.8 Opgørelse af virksomhedens indkomstC.C.5.2.8 Opgørelse af virksomhedens indkomst
Expand C.C.5.2.9 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlagetC.C.5.2.9 Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlaget
C.C.5.2.10 Overskud og virksomhedsskat [Væsentlige ændringer]
C.C.5.2.11 Rentekorrektion
C.C.5.2.12 Underskud [Væsentlige ændringer]
Expand C.C.5.2.13 Afståelse og ophørC.C.5.2.13 Afståelse og ophør
Expand C.C.5.2.14 Skattefri virksomhedsomdannelseC.C.5.2.14 Skattefri virksomhedsomdannelse
Expand C.C.5.2.15 Påligning og opkrævningC.C.5.2.15 Påligning og opkrævning
Expand C.C.5.3 Kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningenC.C.5.3 Kapitalafkastordningen og konjunkturudligningsordningen
Expand C.C.5.4 Kapitalafkastordningen for aktier og anparterC.C.5.4 Kapitalafkastordningen for aktier og anparter
Expand C.C.5.5 Udligningsordningen for kunstnereC.C.5.5 Udligningsordningen for kunstnere
Expand C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv.C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv.
Expand C.C.7 VirksomhedsomdannelseC.C.7 Virksomhedsomdannelse
Expand C.C.9 Skat ved konkursC.C.9 Skat ved konkurs
Expand C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivendeC.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Expand C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
Expand H.A EjendomsvurderingH.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2017-2

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

C.C.5.2.10 Overskud og virksomhedsskat

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan virksomhedens overskud skal beskattes, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Regel
  • Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret
  • Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret
  • Kapitalafkast og resterende overskud, der spares op
  • Forbud mod opsparing ved negativ indskudskonto
  • Sikkerhedsstillelse  for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. 
    • Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
    • Sikkerhedsstillelse for gæld i blandede ejendomme
    • Afløsning af sikkerhedsstillelse for sikkerhedsstillelse stillet  før den 11. juni 2014 
    • Ingen mulighed for udskiftning af sikkerhedsstillelser efter VSL § 4 b, stk. 1
    • Sikkerhedsstillelse stillet før den 11. juni 2014, som består den 1. januar 2018
    • Hvornår foreligger der en sikkerhedsstillelse. som omhandlet i VSL § 10, stk. 6 og VSL § 4 b, stk. 1
  • Tidligere opsparet overskud
  • Virksomhedsskat
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Beskatningen af virksomhedens overskud afhænger af, om overskuddet bliver hævet som personlig indkomst, kapitalindkomst eller sparet op. Opsparet overskud skal altid indgå i den personlige indkomst, når det bliver hævet. Den betalte virksomhedsskat er en aconto skattebetaling, og bliver modregnet i slutskatten, når det opsparede overskud bliver overført til den selvstændige.

Regel

Den del af virksomhedens overskud, der ikke er sparet op, kan blive delt op i et kapitalafkast og et resterende overskud.

Beskatning af virksomhedens overskud kan ske som:

  • Kapitalindkomst (kapitalafkast). Se PSL § 4, stk. 1, nr. 3,
  • Personlig indkomst (resterende overskud). Se VSL § 10, stk. 1,
  • Opsparet overskud. Se VSL § 10, stk. 2.

Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret

Den selvstændige kan vælge at hæve et kapitalafkast eller helt eller delvist at spare det op i virksomheden. Den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra varedebitorer mv., skal dog altid hæves. Se  VSL § 4.

Det hævede kapitalafkast skal være overført til privatøkonomien inden fristen for selvangivelse for indkomståret. Ellers er beløbet indskudt i virksomhedsordningen. Overførslen kan eventuelt ske ved at hensætte beløb til senere hævning.

Kapitalafkast, der er hævet i indtjeningsåret, er som udgangspunkt kapitalindkomst. Kapitalafkastet er dog personlig indkomst, hvis den selvstændige vælger at hæve det efter reglerne i  VSL § 23 a eller driver næring, som er omfattet af PSL § 4, stk. 3.

Driver den selvstændige næring ved køb og salg af fordringer eller finansiering, skal indtægter og udgifter fra denne virksomhed indgå, når den personlige indkomst gøres op. Det gælder, uanset om indtægterne normalt ville være kapitalindkomst. Se PSL § 4, stk. 3. Disse selvstændige skal medregne et eventuelt kapitalafkast til den personlige indkomst, hvis de bruger virksomhedsordningen. Det gælder kun for den del af kapitalafkastet, der forholdsmæssigt vedrører fordringer, der er erhvervet i næringsvirksomheden. Se fx TfS 1992, 521 LSR.

Hævet kapitalafkast, der bliver beskattet som kapitalindkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1. Men hvis kapitalafkastet bliver beskattet som personlig indkomst, skal det dog indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 2.

Har den selvstændige kun hævet en del af kapitalafkastet, er den resterende del sparet op i virksomheden. Det beløb bliver behandlet som resterende overskud, når det på et senere tidspunkt bliver hævet i virksomheden.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.5.2.7.1 om hensættelser til senere hævning
  • C.C.5.2.9.5 om kapitalafkast af finansielle aktiver
  • C.C.5.2.9.6 om kapitalafkast, der hæves som personlig indkomst.

Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret

Et resterende overskud skal indgå i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet er hævet. Se VSL § 10, stk. 1.

Det resterende overskud kan overføres til den selvstændige med virkning for indtjeningsåret, hvis det er overført inden udløbet af fristen for selvangivelsen for indkomståret. Det betyder, at den selvstændige kan overføre overskuddet til beskatning som personlig indkomst ved at hensætte beløb til senere faktisk hævning.

Det hævede resterende overskud skal indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.C.8.3 om AM-bidrag.

Kapitalafkast og resterende overskud, der spares op

Har den selvstændige ikke hævet kapitalafkast og resterende overskud, vil det blive sparet op i virksomheden. Der kan dog ikke spares op, hvis indskudskontoen er negativ. Se VSL § 11, stk. 4 samt nedenstående afsnit om forbuddet mod opsparing i dette tilfælde. Bemærk i øvrigt, at den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra varedebitorer mv., ikke kan spares op. Se VSL § 4.

Det opsparede beløb indgår på konto for opsparet overskud, uanset om det er kapitalafkast eller resterende overskud. Det opsparede beløb bliver beskattet med en foreløbig virksomhedsskat, som for 2016 og senere år udgør 22 pct. Se satserne for tidligere år nedenfor under " Tidligere opsparet overskud". Se VSL § 10, stk. 2. Det opsparede beløb indgår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indtjeningsåret. Og skal heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for AM-bidrag for dette år. Se AMBL § 5, stk. 1

Opsparet overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Den beregnede virksomhedsskat er overført til den selvstændige forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1. Overførslen kan ske i løbet af indkomståret, så hele overførslen eller en del af årets overførsler er medgået til betaling af den beregnede virksomhedsskat. Overførslen kan også ske ved at hensætte til senere faktisk hævning. Er hele eller en del af den beregnede virksomhedsskat ikke overført til den selvstændige inden fristen for selvangivelsen, er den manglende overførsel et indskud i virksomheden. Det skyldes, at virksomhedsskat altid skal være overført til den selvstændige.

Når et opsparet beløb bliver hævet i et senere indkomstår, skal det sammen med den virksomhedsskat, der svarer dertil, indgå i den personlige indkomst. Det er ligegyldigt, om det opsparede beløbet var kapitalafkast eller resterende overskud i indtjeningsåret.

Den betalte virksomhedsskat trækkes fra i slutskatten mv. i det indkomstår, hvor det opsparede overskud bliver overført fra konto for opsparet overskud til den selvstændige. Se VSL § 10, stk. 3. Kan virksomhedsskatten ikke rummes i årets slutskat mv., bliver den udbetalt kontant som overskydende skat.

Det hævede beløb med tillæg af den virksomhedsskat, der svarer dertil, indgår i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1.

Se også

Se også afsnit

Forbud mod opsparing ved negativ indskudskonto

Der kan ikke spares op, hvis indskudskontoen er negativ enten primo eller ultimo i indkomståret. Det gælder for indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014. Se VSL § 11, stk. 4.

Der henvises til afsnit C.C.5.2.5.5 vedrørende muligheden for ekstraordinær regulering af en negativ indskudskonto.

Hvis indskudskontoen er negativ, kan der afsættes et beløb til senere faktisk hævning, hvis dette er nødvendigt for, at der ikke opspares. Undlades den fornødne hensættelse til senere hævning, vil et beløb svarende hertil blive anset for hævet og samtidig blive posteret på indskudskontoen med den virkning, at der ikke kan opspares, og den negative indskudskonto bliver mindre negativ.

Der gælder særlige overgangsregler for forbuddet mod opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014.

Der kan således opspares, såfremt den numeriske værdi af en negativ saldo på  indskudskontoen såvel primo som ultimo indkomståret begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 ikke overstiger en bagatelgrænse 500.000 kr. Se lov nr. 992 af 9. september 2014, § 3, stk. 6.

Ved primo forstås i øvrigt primo 2014, dvs. ved indkomstårets begyndelse. I svaret på spørgsmål 49 udtaler Skatteministeren således, at der ikke er behov for et måletidspunkt for indskudskontoens udvisende pr. 11. juni 2014.

Opgørelse af bagatelgrænsen efter § 3, stk. 6, skal alene ske for indkomståret 2014, henholdsvis indkomståret 2015, hvis indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014. Bagatelgrænsen er derfor ikke udtryk for en generel bagatelgrænse, men en overgangsregel. Det fremgår af Skatteministerens svar på spørgsmål 256 og 257 af 5. december 2014 til Skatteudvalget.

En eventuel sikkerhedsstillelse indgår i bagatelgrænsen med den størrelse, som er omtalt i nedenstående afsnit om "Sikkerhedsstillelse for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. jf. lov nr. 992 af 9. september 2014".

Samme sted omtales de særlige regler om, at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra en sikkerhedsstillelse, hvis den er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Se VSL § 10, stk. 7 (Nu VSL § 4 b, stk. 2).

Endvidere omtales samme sted reglerne om, at der ved opgørelsen af bagatelgrænsen ses bort fra en sikkerhedsstillelse fra den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen for gæld med pant i den private del af en ejendom, hvoraf en del er holdt uden for virksomhedsordningen efter reglerne i VSL § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt. (såkaldt blandede ejendomme).

I SKM2016.495.SR kunne Skatterådet bekræfte, at skatteyderens hæftelse for samleverens andel af prioritetsgæld i den fælles ejendom ikke er en sikkerhedsstillelse, der indgår ved opgørelsen af bagatelgrænsen på 500.000 kr.

Eksempler på overgangsregler

Eksempler på anvendelse af overgangsreglen fra skatteministerens svar (i uddrag) til Skatteudvalget på spørgsmål fra den 5. december 2014:

Spørgsmål 251:

Indskudskonto primo 2014 minus 50.000 kr., ultimo 2014 minus 50.000 kr., sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014 600.000 kroner:

Svaret på det stillede spørgsmål er, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2014 er negativ med 50.000 kr.

Fordi sikkerhedsstillelsen pr. 10. juni 2014 udgør 600.000 kr. og derfor i sig selv overstiger bagatelgrænsen på 500.000 kr., kan bagatelgrænsen ikke finde anvendelse.

Spørgsmål 253:

Indskudskonto primo 2014 plus 50.000 kr., ultimo 2014 plus 50.000 kr., sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014 600.000 kroner:

Der kan ske opsparing af overskud i 2014. Svaret er dog betinget af, at sikkerhedsstillelsen på 600.000 kr. er afviklet fuldt ud inden den 1. januar 2018.

Spørgsmål 254:

Indskudskonto primo 2014 minus 50.000 kr., ultimo 2014 plus 50.000 kr., sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014 600.000 kroner:

Der henvises til svaret på SAU alm. del spørgsmål 251. (Der kan ikke opspares.)

Spørgsmål SAU 2014-15, nr. 588:

Indskudskonto primo 2014 minus 600.000 kr., ultimo 2014/primo 2015/ultimo 2015 minus 400.000 kr., sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 nul kroner:

Der kan ikke ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2014 er negativ med 600.000 kr.

Det vil først være muligt for den skattepligtige igen at spare op i virksomhedsordningen, når indskudskontoen er nul eller positiv såvel primo som ultimo indkomståret.

Spørgsmål SAU 2014-15, nr. 589:

Indskudskonto primo 2015 minus 600.000 kr., ultimo 2015 minus 400.000 kr., sikkerhedsstillelse den 10. juni 2014 nul kr.:

Det forudsættes i eksemplet, at indkomståret 2015 er påbegyndt den 11. juni 2014.

Svaret på det stillede spørgsmål er, at der ikke kan ske opsparing af indkomst erhvervet fra og med den 11. juni 2014, fordi indskudskontoen primo 2015 er negativ med 600.000 kr. Der henvises supplerende til svaret på SAU alm. del spørgsmål 588.

Det vil først være muligt for den skattepligtige at spare op i virksomhedsordningen, når indskudskontoen er nul eller positiv såvel primo som ultimo indkomståret.

Særlige overgangsregler

Forbuddet mod opsparing i tilfælde af negativ indskudskonto gælder - uanset ovennævnte 500.000 kr. overgangsregel - alligevel fra og med det indkomstår, hvor en saldo på indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges. Reglen finder således anvendelse, hvis den negative saldo år 1 er f.eks. 50.000 kr., mens den år 2 er fx 60.000 kr. Se lov nr. 992 af 9. september 2014, § 3, stk. 6

I det omfang, en negativ indskudskonto forøges ultimo i forhold til primo i samme indkomstår, vil det være udtryk for, at mere end årets overskud er hævet af den selvstændige. Der vil derfor ikke være mulighed for at spare nogen del af virksomhedens overskud op.

Forbuddet mod opsparing i tilfælde af negativ indskudskonto gælder - uanset ovennævnte 500.000 kr. overgangsregel -  alligevel, hvis en negativ saldo på indskudskontoen forøges i henhold til reglen i lov nr. 992 af 9. september 2014, § 3, stk. 8, hvorefter den skattepligtige kan omgøre valg af selvangivne oplysninger for indkomståret 2013.  Se lov nr. 992 af 9. september 2014, § 3, stk. 6 og lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 17, stk. 10 . Der henvises herom til afsnit C.C.5.2.5.5.

Sikkerhedsstillelse for privat gæld med aktiver i virksomhedsordningen. 

Nedenstående regler i VSL. § 10, stk. 6- stk. 9 gælder med virkning for sikkerhedsstillelse, der foretages fra og med den 11. juni 2014. Sikkerhedsstillelse foretaget før nævnte dato er omfattet af særlige regler i § 3, stk. 5. Se lov nr. 992 af 9. september 2014, § 3, stk. 3.

Reglerne i VSL § 10, stk. stk. 6-9 er ophævet ved lov nr. 652 af 8/6 2016, som træder i kraft den 1. juli 2016. Reglerne findes herefter i VSL § 4 b.

De regler, de gælder fra og med den 1. juli 2016,  findes i VSL § 4 b i et nyt og særskilt kapitel 2 b om sikkerhedsstillelser . De svarer til de regler om sikkerhedsstillelse, der blev indført i VSL § 10, stk. 6-8 ved lov nr. 992 af 16. september 2014 - således som disse regler blev fortolket i praksis. Der er dog sket mindre justeringer for at sikre, at der er klarhed over de skattemæssige konsekvenser ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Det betyder, at praksis vedrørende virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6-8 vil kunne tillægges værdi ved fastlæggelse af praksis efter VSL § 4 b.

I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 585, bekræftes, at bestemmelsen i VSL § 10, stk. 6, om sikkerhedsstillelse alene finder anvendelse, hvis den skattepligtige har valgt at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I (virksomhedsordningen).

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed. Se VSL § 10, stk. 6.

Sikkerhedsstillelsens størrelse opgøres som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsen dvs. aktivernes handelsværdi.

Et beløb svarende til sikkerhedens størrelse anses for overført i den almindelige hæverækkefølge, jf. SKM2015.745.SR, spørgsmål 8, hvortil Skatterådet blandt andet udtalte, at ordlyden af VSL § 10, stk. 6, ikke er tilstrækkeligt klar til at udgøre en selvstændig beskatningshjemmel. Skatterådet fandt derimod, at den mest naturlige forståelse af ordlyden af VSL § 10, stk. 6, er, at den deri nævnte overførsel skal anses for foretaget i overensstemmelse med VSL § 5. Om muligheden for genoptagelse - se Styresignal SKM2016.171.SKAT.

I SKM2016.234.SR blev rentetilskrivning på et lån med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen efter en konkret vurdering af de faktiske forhold  ikke anset for en overførsel omfattet af VSL  § 10, stk. 6.

Reglerne i VSL § 10, stk. 6 - stk. 9 er ophævet fra og med den. 1. juli 2016. Se § 13, stk. 5 og § 17, stk. 1 i lov nr. 652 af 8. juni 2016. I denne lov fastsættes der  regler for sikkerhedsstillelser, der foretages fra og med den 1. juli 2016.

Der gælder særlige overgangsregler. Se lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 17, stk. 6 - 10.

I § 17, stk. 6, stk. 7 og stk. 10 har den skattepligtige følgende valgmuligheder.

Det fremgår af § 17, stk. 6, at den skattepligtige kan vælge, at reglerne i lov nr. 652 af 8. juni 2016 har virkning fra og med d. 11. juni 2014 og finder anvendelse for alle sikkerhedsstillelser.

Det fremgår af § 17, stk. 7, at den skattepligtige kan vælge, at beløb, der skal opgøres på baggrund af reglerne om sikkerhedsstillelser, skal ske på baggrund af sikkerhedsstillelsens størrelse og ikke det laveste beløb af gældens kursværdi og sikkerhedsstillelsens størrelse (aktivernes handelsværdi) i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september2014.  Der henvises nærmere til § 17, stk. 7 om fastsættelse af gældens kursværdi.

Det fremgår af § 17, stk. 10, at den skattepligtige har mulighed for at ændre valg af selvangivne oplysninger vedrørende virksomhedsordningen for indkomstårene 2013 til og med 2015. Meddelelse om omvalg, jf. 1. pkt., skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli 2017. Der henvises i øvrigt til § 17, stk. 10

Overgangsreglerne i § 17, stk. 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 om afløsning af sikkerhedsstillelser omtales nedenfor.

Overgangsreglerne i § 17, stk. 9 i lov nr. 652 af 8. juni 2016 om sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen den 1. januar 2018 omtales nedenfor.

Sikkerhedsstillelse som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition

Der ses ved opgørelsen af bagatelgrænsen i 2014 - og herefter - bort fra en sikkerhedsstillelse, hvis den er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, som omtalt i VSL § 10, stk. 7. Fra og med den 1. juli 2016 findes reglerne i VSL § 4 b, stk. 2. Der henvises hertil inklusive lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.

For at der skal være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal dispositionen (sikkerhedsstillelsen) tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen.

Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtige virksomhed under virksomhedsordningen og låntager, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

Alt efter de konkrete omstændigheder kan det tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen, at den skattepligtige stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for tredjemands gæld.

I besvarelsen af spørgsmål 34 til lovforslag nr. 200 til lov nr. 992 af 16. september 2014 har skatteministeren nærmere redegjort for, hvad der forstås ved en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Ministeren oplyser herom således:

"Den konkrete vurdering sker ved en test bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før den undtages hovedreglen.

For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikkerhedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerhedsstillelse.

For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer, at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger."

Hvis en far stiller en sikkerhed over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen fx overtager en del af farens landbrugsvirksomhed, vil det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en sikkerhedsstillelse i relation til VSL § 10, stk. 6.

At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. VSL § 10, stk. 7, og derved undtaget fra hovedreglen i VSL § 10, stk. 6.

I SKM2015.474.SR kunne Skatterådet bekræfte, at en planlagt pantsætning af spørgerens ejendom var en sædvanlig forretningsmæssig disposition og ikke ville medføre beskatning i medfør af virksomhedsskattelovens regler om sikkerhedsstillelse.

I SKM2015.581.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at sikkerhedsstillelse i en ejendom i virksomhedsordningen for et realkreditlån uden for virksomhedsordningen var en sædvanlig forretningsmæssig disposition. 

I SKM2016.189.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at dels en pr. 10. juni 2014 eksisterende og dels fremtidig sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningens aktiver  for gæld optaget af et kontrolleret selskab kan anses for foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

xI SKM2017.291.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at pantesikkerheden i landbrugsejendommene for gæld i et kontrolleret selskab skulle anses for stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter VSL § 10, stk. 7, (nu § 4 b, stk. 2).  Den stillede sikkerhed for træk på selskabets kassekredit kunne kun anses for stillet som følge af spørgers interessefællesskab med selskabet. En tredjemand vil ikke kunne forventes at stille tilsvarende sikkerhed.x

Sikkerhedsstillelse for gæld i blandede ejendomme m.v.

Der ses ved opgørelsen af bagatelgrænsen i 2014  - og herefter - i henhold til VSL § 10, stk. 8, bort fra en sikkerhedsstillelse fra den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen for gæld med pant i den private del af en ejendom, hvoraf en del er holdt uden for virksomhedsordningen efter reglerne i VSL § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., (såkaldt blandede ejendomme). Reglerne i VSL § 10, stk. 8 findes fra og med 1. juli 2016 i VSL § 4 b, stk. 3. Der henvises til denne bestemmelse inklusive lovforslagets bemærkninger til VSL § 4 b, stk. 3.

Denne undtagelse indebærer, at skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige (ejeren). 
Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må ikke overstige værdien af den private ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige.
Eksempel:
  • Vurdering hele landbruget 4 mio. kr. - heraf stuehus 1 mio. kr.
  • Hele landbruget kan stilles til sikkerhed for privat gæld  i stuehuset.
  • Gælden må dog ikke overstige værdien af stuehuset
  • Gæld 1,5 mio. kr. og værdi af stuehus 1 mio. kr. - så er der overført en sikkerhedsstillelse på 0,5 mio. kr. 

Gælden i den private andel af ejendommen må specifikt ikke overstige ejendomsværdien med tillæg af udgifter til forbedring, som er foretaget efter fastsættelsen af ejendomsværdien, eller den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for den skattepligtige. Vurderingen heraf foretages på det tidspunkt, hvor der gives pant i ejendommen.

xI SKM2017.408.SR fandt Skatterådet, at undtagelsesbestemmelsen i VSL § 4 b, stk. 3, også fandt anvendelse, hvor stuehuset ikke tjente som bolig for ejeren, men dog stod til rådighed for denne.x

I SKM2016.189.SR kunne Skatterådet bekræfte, at et nyt lån med pant i en blandet benyttet ejendom er en sikkerhedsstillelse. Ejendommen ejes af et K/S, hvor spørger er komplementar og eneste kommanditist.

I SKM2016.44.SR bekræftede Skatterådet, at en spørger som anvender virksomhedsordningen til sin landbrugsvirksomhed, kan anvende stuehusets faktiske anskaffelsessum i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse efter VSL § 10, stk. 6, jf. stk. 8. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at stuehusvurderingen i 2010 og 2012 kunne tillægges forbedringsudgifter foretaget i 2005 og 2006 i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse.

I SKM2016.45.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at sikkerhedsstillelsen efter VSL § 10, stk. 8 kan opgøres med udgangspunkt i den offentlige vurdering for et ældre stuehus tillagt opførelsesudgifterne for et nyt stuehus. Derimod fandt Skatterådet, at sikkerhedens størrelse kan opgøres på baggrund af anskaffelsesudgifterne til et nyt stuehus.

I SKM2016.69.SR kunne afholdte anskaffelsessummer for ombygning og forbedring af et stuehus medtages ved opgørelsen af stuehusets anskaffelsessum, når det vurderes, om der er stillet sikkerhed for gæld.

I SKM2015.805.SR  blev en byggekredit eller et kreditforeningslån optaget til brug ved opførelse af et stuehus på en landbrugsejendom  under visse betingelser - herunder om at der ikke måtte etableres en kreditfacilitet til anden privat benyttelse  - ikke anset for en sikkerhedsstillelse for gæld i henhold til VSL § 10, stk. 6, jf. stk. 8. Se tilsvarende afgørelse SKM2016.5.SR.
 
Der er i VSL § 4 b, stk. 3 indsat en undtagelse til VSL § 4 b, stk. 1. hvorefter sidstnævnte ikke finder anvendelse, hvis gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter VSL § 4 b, stk. 3, 1 pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien af den gæld, der er omlagt.

Der er i VSL § 4 b stk. 4 indsat  en undtagelse til  VSL § 4 b, stk. 1, hvorefter sidstnævnte ikke finder  anvendelse for gæld med pant i fast ejendom, der tidligere har tjent til bolig for den skattepligtige, hvis gælden indskydes i virksomhedsordningen i samme indkomstår som ejendommen. Reglen tager sigte på ejendomme (typisk parcelhuse mv.), som udlejes til 3. mand af en skattepligtig, som allerede benytter virksomhedsordningen.

Afløsning af sikkerhedsstillelse for sikkerhedsstillelse stillet  før den 11. juni 2014 

Ovenstående regler om overførsel til den skattepligtige finder i henhold til VSL § 10, stk. 9, ikke anvendelse for en sikkerhedsstillelse, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017, i det omfang sikkerhedsstillelsen afløser en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014 og beløbsmæssigt ikke overstiger denne. Den beløbsmæssige værdi af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, opgøres pr. 10. juni 2014 som det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse.
I SKM2015.665.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger, som anvender virksomhedsordningen til sin virksomhed, kan udskifte en sikkerhedsstillelse i et kontant bankindestående med et ejerpantebrev uden skattemæssige konsekvenser, jf. VSL § 10, stk. 9.
I SKM2015.745.SR, spørgsmål 1, svarede Skatterådet "Nej" til følgende spørgsmål: Vil en ændring af sikkerhedsstillelsen på 1,3 mio. kr. fra konto 000-bbb til en tilsvarende sikkerhedsstillelse i et nyt depot med værdipapirer købt for pengene på denne konto medføre, at der er tale om etablering af ny sikkerhedsstillelse, hvorved der skal ske beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, jf. § 10 stk. 9? Det forudsættes, at skiftet sker inden 31. december 2017.
I SKM2015.745.SR, spørgsmål 2, svarede Skatterådet "Ja, se indstilling og begrundelse" til følgende spørgsmål: Vil en sikkerhedsstillelse på 1,3 mio. kr. i et nyt depot og den dertil hørende indlånskonto kunne opfattes som én samlet sikkerhedsstillelse på 1,3 mio. kr., hvorved man undgår, at en ændret placering af midlerne fra værdipapirer til indlånskonto og omvendt, vil medføre en beskatning efter VSL § 10, stk. 6

I SKM2016.234.SR blev rentetilskrivning på et lån med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen efter en konkret vurdering af de faktiske forhold  ikke anset for en overførsel omfattet af VSL  § 10, stk. 6.

Lov nr. 652 af 8. juni 2016 trådte i kraft d. 1. juli 2016 og ophæver bl.a. VSL § 10, stk. 9. Der gælder i henhold til denne lovs, § 17, stk. 8 nedenstående regler for sikkerhedsstillelser, der etableres fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017.

Værdien af en sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014, fastfryses, og at den skattepligtige kan frit stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat eller anden gæld inden for dennes beløbsmæssige værdi, uden at det er forbundet med skattemæssige konsekvenser for den skattepligtige. Der henvises i øvrigt om reglerne til  § 17, stk. 8.

Ingen mulighed for udskiftning af sikkerhedsstillelser efter VSL § 4 b, stk. 1

Ifølge VSL § 4 b, stk. 1 er det ikke  muligt at skifte en sikkerhedsstillelse ud med en anden sikkerhedsstillelse, hvilket er en konsekvens af, at der anses for at være overført et beløb fra virksomhedsordningen til privatøkonomien på tidspunktet for en sikkerhedsstillelse. En sikkerhedsstillelse, hvor den skattepligtige gør brug af virksomhedens aktiver f.eks. likvider, behandles således på samme vis som en almindelig hævning i hæverækkefølgen.

Sikkerhedsstillelse stillet før den 11. juni 2014, som består den 1. januar 2018

Der gælder særlige regler  for sikkerhedsstillelse, der er foretaget til og med den 10. juni 2014. Se  lov nr. 992 af 16. september 2014, § 3, stk. 5.
 
Det fremgår herom af VSL § 3, stk. 5, at:
"Står aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, den 1. januar 2018, kan der, så længe aktiverne står til sikkerhed, ikke foretages foreløbig beskatning efter VSL § 10, stk. 2, for indkomst erhvervet fra og med den 1. januar 2018".
Der kan med andre ord ikke spares op i virksomhedsordningen, hvis der den 1. januar 2018 fortsat består en sikkerhedsstillelse etableret før den 11. juni 2014.
Det er en yderligere konsekvens af den fortsatte eksistens pr. den 1. januar 2018 af en sikkerhedsstillelse etableret før den 11. juni 2014, at der sker efterbeskatning af et eventuelt virksomhedsoverskud, der er beskattet foreløbigt efter VSL § 10, stk. 2, i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017. Beskatningen sker med virkning fra den 1. januar 2018. I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 364 bekræftes, at der ikke kommer et beløb til beskatning den 1. januar 2018, hvis der i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 er opsparet 100.000 kr., mens der i 2017 er hævet 300.000 kr. til dækning af årets underskud, og der ikke har været opsparet overskud for tidligere år.

Når det skal vurderes, hvorvidt aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, finder ovennævnte bestemmelser i VSL § 10, stk. 7 og 8, tilsvarende anvendelse vedrørende sikkerhedsstillelser foretaget før den 11. juni 2014. Dette indebærer, at der ses bort fra den del af sikkerhedsstillelsen, som er stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition og sikkerhedsstillelse i den private del af blandet benyttede ejendomme.

I øvrigt finder reglerne i § 3, stk. 5, ikke anvendelse, hvis forholdet er omfattet af bagatelgrænsen på 500.000 kr., som er omtalt ovenfor under afsnittet: "Forbud mod opsparing ved negativ indskudskonto, jf. lov nr. 992 af 9. september 2014."

I SKM2016.18.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers kaution for sønnens bankengagement ikke ville begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 19. september 2014, § 3, stk. 5. Tilsvarende gjaldt for spørgers kaution for bankgæld i et af denne ejet selskab.

Hvornår foreligger der en sikkerhedsstillelse, som omhandlet af VSL § 10, stk. 6, og VSL § 4 b, stk. 1

Generelt opstår spørgsmålet om, hvornår der kan siges at foreligge en sikkerhedsstillelse i den forstand, som omhandles af VSL § 10, stk. 6 og VSL § 4 b, stk. 1. Særligt vedrørende  VSL § 4 b, stk. 1 henvises tillige til bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslaget til lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Det vil være udgangspunktet, at der skal være foretaget en særskilt sikringsakt fx tinglysning, før virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at andre aftaler eller forhold i øvrigt kan inddrages i vurderingen af, om virksomhedens aktiver anses for at være stillet til sikkerhed for privat gæld. Sidstnævnte kan betyde, at bankernes almindelige modregningsadgang efter omstændighederne kan blive omfattet af værnsreglerne i VSL § 10, stk. 6.

I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 361, er det oplyst, at sikkerhedsstillelse med kommanditaktier i et partnerselskab (P/S) skal anses for en sikkerhedsstillelse i relation til VSL § 10, stk. 6. I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 360 er det oplyst, at en pantefogeds udlæg i aktiver i virksomhedsordningen, ikke anses som en sikkerhedsstillelse i relation til VSL § 10, stk. 6.

I SKM2016.18.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers kaution for sønnens bankengagement ikke ville begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 19.september 2014, § 3, stk. 5. Tilsvarende gjaldt for spørgers kaution for bankgæld i et af denne ejet selskab.

I SKM2016.48.SR kunne Skatterådet bekræfte, at en personlig kaution ikke betragtes som en ny sikkerhedsstillelse i situationer, der ikke medfører mulighed for kredit i privatsfæren.

I SKM2016.96.SR kunne Skatterådet  ikke bekræfte, at spørger fra sin udlejningsvirksomhed under virksomhedsordningen kunne stille ejerpantebrev i udlejningsejendom til sikkerhed for lejer Malermester G A/S' bankgæld, uden om hæverækkefølgen, når pantsætningen skete i en ejendom, der udlejedes til Malermester G A/S og tillige var domicil for selskabet. Skatterådet bekræftede, at der ikke ville ske beskatning efter VSL § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerede for kr. 1. mio. vedrørende stillede arbejdsgarantier i det af ham 100 pct. ejede selskab, Malermester G A/S.

I SKM2016.172.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers påtagelse af en selvskyldnerkaution for et realkreditlån med pant i en ejendom, der ejes af spørgers selskab, ikke vil blive betragtet som en sikkerhedsstillelse.

I SKM2016.187.SR bekræftede Skatterådet:

, at spørgernes kaution vedrørende en kassekredit for et indirekte ejet selskab ikke anses for en sikkerhedsstillelse.

, at en sikkerhedsstillelse i form af pantsætning af egen ejendom over for direkte og indirekte ejede selskaber er en sikkerhedsstillelse, men ikke at sikkerhedsstillelsen er forretningsmæssigt begrundet.

, at værdiansættelsen af sikkerhedens størrelse maksimeres til ejendommens værdi med respekt af anden foranstående pantesikret gæld.

Skatterådet  kunne i samme afgørelse ikke bekræfte:

,at spørgerens egen gæld har en fortrinsstilling og/eller at virksomhedernes aktiver kan fragå i opgørelsen af sikkerhedens størrelse

, at sikkerhedsstillelsen kan opgøres til 0 kroner.

I SKM2016.278.SR kunne Skatterådet bl.a. bekræfte, at spørgers kaution for såvel sønnens realkreditlån som et interessentskabs kassekredit m.v. ikke blev anset for en sikkerhedsstillelse i relation til VSL § 10, stk. 6. Se om kaution ligeledes SKM2016.356.SR.

I SKM2016.411.SR var spørger omfattet af reglerne om sikkerhed for privat gæld, uanset privat sikkerhedsstillelse for samme gæld.

I SKM2015.618.SR kunne Skatterådet bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning.

Er der ved siden af sikkerheden i aktiver, som indgår i virksomheden under virksomhedsordningen, stillet sikkerhed for den private gæld i private aktiver med en værdi svarende til gældens kursværdi, vil det i tilfælde, hvor sikkerheden er stillet i form af alskyldserklæring eller virksomhedspant være udgangspunktet, at der ikke anses at være stillet sikkerhed for privat gæld i den forstand, som omhandles i VSL § 10, stk. 6. Se svaret til Skatteudvalget SAU 2014-15 på spørgsmål 250 og spørgsmål 591.

Hvis det private aktiv ikke har en tilstrækkelig høj værdi, så er det alene den del af gælden, der overstiger værdien på det private aktiv, der anses for at være stillet sikkerhed for, og som dermed udløser beskatning.

I SKM2015.502.SR ville det ikke medføre beskatning, hvis der blev hævet på en privat kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Det blev tillagt afgørende vægt, at der var mulighed for at stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver uden for virksomhedsordningen.

Ved flydende virksomhedspant opstår spørgsmålet om, hvorvidt en forøgelse af pantet ved tilførsel af yderligere aktiver medfører, at sikkerhedens værdi forøges med den effekt, at den skattepligtige anses for at have overført et yderligere beløb til privatøkonomien svarende til værdien af aktiverne? Ved besvarelsen af spørgsmål 52 i "Spørgsmål og svar" har Skatteministeren tilkendegivet, at der i givet fald - og under de angivne omstændigheder - anses at foreligge en overførsel i den forstand, som er omhandlet i VSL § 10, stk. 6. I samme svar bemærkes, at afståelse af erhvervsaktiver ikke har skattemæssige konsekvenser i relation til nævnte regel. I Svaret på spørgsmål SAU 2014-15. nr. 362 oplyses, at værdien af tilførte aktiver i form af debitorer og varelager skal opgøres til handelsværdien på det tidspunkt, hvor aktiverne indgår i virksomheden og dermed omfattes af virksomhedspantet.
Ved vurderingen af værdien af en sikkerhedsstillelse skal andre kreditorers panterettigheder tages i betragtning. Det indebærer, at en sikkerhedsstillelse over for en kreditor i form af et virksomhedspant som udgangspunkt ikke vil have en værdi, hvis andre kreditorer har fortrinsstilling til at søge sig fyldestgjort i alle aktiverne forud for kreditoren med virksomhedspantet, og sidstnævnte derfor ikke kan opnå dækning for sit krav ved virksomhedspantet.
Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Det er dog opfattelsen, at kaution ud fra en konkret vurdering vil kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning VSL § 10, stk. 6, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.

Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for.

I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 587 oplyses, at krydsende kautioner eksempelvis kan foreligge i tilfælde, hvor A og B indbyrdes aftaler, at de hver især stiller indestående på driftskontoen i hver deres respektive virksomheder, til sikkerhed for den andens private gæld. Sikkerhedsstillelsen sker ved kaution, hvorved A kautionerer for B's private gæld og omvendt.

I SKM2015.528.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der ikke sker beskatning efter VSL § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerer for en driftskredit på 5.000.000 kr., som personlig kaution i et nystiftet selskab. Skatterådet tillagde det særlig vægt, at spørger via et stiftertilgodehavende i det nystiftede selskab får adgang til en kreditfacilitet, der med afsæt i kautionen etableres i selskabet. Spørger kan dermed finansiere sit privatforbrug m.v. ved træk på dette tilgodehavende.

I SKM2015.566.SR kunne Skatterådet bekræfte, at kaution for selskabers låneoptagelse ikke skulle anses for sikkerhedsstillelse efter VSL § 10. stk. 6, da der ved kautionen ikke blev stillet nogen kreditfacilitet til rådighed for spørger. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at en personlig hæftelse ved låneoptagelse mod sikkerhed i privat ejendom ikke anses for en sikkerhedsstillelse.

I SKM2015.616.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution over for långiver i et selskab, der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter VSL § 10, stk. 6. Se tilsvarende i SKM2015.693.SR,  SKM2015.772.SR, spørgsmål 1, og SKM2015.787.SR.

I SKM2015.772.SR, spørgsmål 2, kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers personlige hæftelse for en bankgæld i et interessentskab, hvori spørger var deltager, ikke anses for en sikkerhedsstillelse efter VSL § 10, stk. 6.

Indfries et privat lån, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen har været stillet til sikkerhed for den private gæld, vil et beløb svarende til den private gæld ikke blive godskrevet i hæverækkefølgen.

I relation til hævning på en kassekredit kan anføres et eksempel med en trækningsret på 1 mio.kr. og et største faktisk træk på 400.000 kr. Det største træk" skal ses henover hele indkomståret dvs., at gældens kursværdi i henhold til VSL § 10, stk. 6, skal opgøres til det største træk på kassekreditten i årets løb. Lov nr. 992 af 9. september 2014 har blandt andet til formål at hindre, at selvstændige kan opnå finansiering af privat forbrug ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld. Dette formål ville ikke kunne opfyldes fuldt ud, hvis målingen alene skete ultimo indkomståret. Det skyldes, at gælden ultimo indkomståret ikke nødvendigvis afspejler de faktiske hævninger i løbet af år.

I SKM2015.745.SR, spørgsmål 3, svarede Skatterådet "Ja" til følgende spørgsmål: Vil det udløse beskatning efter VSL § 10, stk. 6, af et beløb på 145.209,20 kr., hvis skatteyder trækker beløb på lån 675-aaa op til maksimum på 1,3 mio. kr., når der har været trukket mere end 1,3 mio. kr. på lånet forud for 11. juni 2014, men efter tidspunktet, hvor sikkerhedsstillelsen på 1,3 mio. kr. blev etableret?

I SKM2015.745.SR, spørgsmål 4, svarede Skatterådet "Ja" til begge følgende spørgsmål: Vil X først kunne nedbringe trækket på lån 675-aaa med f.eks. 100.000 kr., i forhold til trækket den 11. juni 2014, og herefter igen trække (dvs. forøge) 100.000 kr. på lånet, uden at dette medfører en beskatning efter VSL  § 10, stk. 6, når

a. det forudsættes, at forøgelsen sker inden 31. december 2017?

b. det forudsættes, at forøgelsen sker efter 31. december 2017? 

I SKM2015.745.SR, spørgsmål 5, svarede Skatterådet "Nej" til følgende spørgsmål: Vil det medføre beskatning efter VSL  § 10, stk. 6 af yderligere 300.000 kr., hvis skatteyder hæver et beløb på lån 675-aaa ud over 1,3 mio. kr., således at gælden på lånet udgør 1,6 mio. kr., når der alene er stillet sikkerhed med erhvervsaktiver på 1,3 mio. kr.?

I SKM2015.745.SR, spørgsmål 6, svarede Skatterådet "Nej" til følgende spørgsmål: Vil det medføre beskatning efter VSL § 10, stk. 6, af yderligere 300.000 kr. at hæve 300.000 kr. på en ny privat kassekredit, hvor der ikke er stillet sikkerhed for kassekreditten?

I tilfælde med flere gældsposter, fx to kassekreditter eller kassekredit, billån og boliglån oplyses i svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 363, at opgørelsen af "det højeste træk" på flere forskellige kreditter med en trækningsret skal ske på baggrund af hver enkelt kredits største udvisende negative saldo i løbet af indkomståret. Efterfølgende indskud på kreditterne (nedbringelse af trækket på kreditten) påvirker ikke det beløb, der beskattes. Fx kan den skattepligtige have stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for to private kassekreditter, som hver har en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver er opgjort til 3 mio. kr. Primo indkomståret hæver den skattepligtige 0,4 mio. kr. på kassekredit 1 for efterfølgende samme indkomstår (medio) at indsætte 0,2 mio. kr. Den skattepligtige vælger dernæst ultimo indkomstår at hæve 0,1 mio. kr. på kassekredit 2. I løbet af indkomståret har den størst udvisende saldo været på -0,4 mio. kr. på kassekredit 1 og - 0,1 mio. kr. på kassekredit 2. Det opgjorte beløb, som skal beskattes efter VSL § 10, stk. 6, bliver derfor 0,5 mio. kr. 

Hvis en far stiller en sikkerhed over for sønnens kreditorer i et generationsskifte, hvor sønnen fx overtager en del af farens landbrugsvirksomhed,  vil det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en sikkerhedsstillelse i relation til VSL § 10, stk. 6.

At der er tale om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte, er i sig selv ikke tilstrækkeligt til, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. VSL § 10, stk. 7, og derved undtages fra hovedreglen i VSL § 10, stk. 6.

Skatteministeren har om muligheden for at omgøre sikkerhedsstillelser, der er sket i perioden, hvor lovforslag nr. 200 til lov nr. 992 endnu ikke var endeligt vedtaget, i svaret på spørgsmål 258 til Skatte-og afgiftsudvalget udtalt:

"Formålet med lovforslag 200 er at hindre utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskattelovens bestemmelser, herunder i form af at den skattepligtige ved at stille virksomhedsaktiver til sikkerhed for privat gæld har undgået hævninger i virksomhedsordningen, således at indkomsten i virksomheden alene har været undergivet en foreløbig virksomhedsbeskatning i stedet for beskatning som personlig indkomst.

Etableres en sådan sikkerhedsstillelse er udgangspunktet efter SKATs opfattelse, at dispositionen i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, hvorved betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1. nr. 1, ikke er opfyldt.

Der kan dog forekomme situationer, hvor hovedhensynet med sikkerhedsstillelsen ikke har være at spare eller udskyde skatter, og hvor det måske tillige har været uklart, om dispositionen  ville blive betragtet som en sikkerhedsstillelse for privat gæld i lovens forstand.

I sådanne tilfælde og lignende situationer er det SKATs opfattelse, at et ønske om omgørelse bør imødekommes, forudsat at de øvrige betingelser for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt."

Betingelserne for omgørelse efter SFL § 29, stk. 1, nr. 1,  er som udgangspunkt ikke opfyldt, hvis der etableres en sikkerhedsstillelse som omfattet af VSL § 10, stk. 6. Det er efter SKATs opfattelse udgangspunktet, at dispositionen i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter. Der vil dog også forekomme situationer, hvor hovedhensynet med sikkerhedsstillelsen ikke har været at spare eller udskyde skatter, og hvor det måske tillige har været uklart, om dispositionen ville blive betragtet som en sikkerhedsstillelse for privat gæld i lovens forstand.

I sådanne tilfælde og lignende situationer er det SKATs opfattelse, at et ønske om omgørelse bør imødekommes, forudsat de øvrige betingelser for omgørelse i SFL § 29 er opfyldt.

I svaret på spørgsmål SAU 2014-15, nr. 590 oplyses, at skatteministeren vil fremsætte et lovforslag, som adresserer problemstillingen vedrørende sikkerhedsstillelser i perioden fra og med den 11. juni 2014 til og med den 8. september 2014.

Tidligere opsparet overskud

Opsparet overskud indgår på konto for opsparet overskud med fradrag af virksomhedsskatten. Indestående på konto for opsparet overskud er derfor et nettobeløb.

Virksomhedsskatten har fra indkomståret 1987 udgjort:

Indkomstår:

Virksomheds-
skatten (pct.)

Fastsat ved lov nr.:

1987 - 1990

50 pct.

144 af 19. marts 1986

1991

38 pct.

217 af 10. april 1991

1992 -1998

34 pct.

344 af 14. maj 1992

1999 - 2000

32 pct.

910 af 16. december 1998

2001 - 2004

30 pct.

1279 af 20. december 2000

2005 - 2006

28 pct.

426 af 6. juni 2005

2007 - 2013

25 pct.

540 af 6. juni 2007

 2014

24,5 pct.

792 af 28. juni 2013

 2015

23,5 pct.

792 af 28. juni 2013

 2016 -

22 pct.

792 af 28. juni 2013

Opsparet overskud skal bogføres på særskilte konti og omfatte:

  • Indkomstårene 1987 - 1990
  • Indkomståret 1991
  • Indkomstårene 1992 og senere år.

Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslovene fra 1991 og 1992.

Den selvstændige skal derfor bogføre på tre opsparingskonti.

Når det opsparede overskud bliver hævet til endelig beskatning som personlig indkomst, skal de tidligst opsparede overskud hæves først. De overskud, der er opsparet i perioden 1987 - 1990, skal derfor hæves før overskud, som er opsparet i 1991. På samme måde skal overskud, der er opsparet i 1991, være overført inden overskud, der er opsparet i 1992 eller senere. Se § 15, stk. 1, i lov nr. 217 af 10. april 1991 og § 5, stk. 1, i lov nr. 344 af 14. maj 1992.

Fra indkomståret 1999 bestemmer reglerne i virksomhedsskatteloven, at de tidligst opsparede overskud skal hæves først ved overførsel af opsparet overskud. Se VSL § 10, stk. 5. Selvom der ikke er krav om særskilte konti for opsparet overskud for indkomstårene efter 1992, skal den selvstændige kunne adskille perioderne med forskellige virksomhedsskatteprocenter fra hinanden. Det er nødvendigt for at kunne opgøre den foreløbige virksomhedsskat af et hævet opsparet overskud korrekt.

Den endelige skatteberegning afhænger af, om der er betalt 50, 38, 34, 32, 30, 28, 25, 24,5, 23,5 eller 22 pct. i virksomhedsskat af det opsparede overskud.

Når den selvstændige hæver fra konto for opsparet overskud, skal hævningen og den virksomhedsskat, der hører til, indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst. Virksomhedsskatten bliver modregnet i slutskatten mv.

Når et opsparet overskud bliver hævet, kan den virksomhedsskat, der skal lægges til hævningen på konto for opsparet overskud, beregnes som en procentuel andel af de hævede beløb.

Virksomhedsskatten udgør forholdsmæssigt af de hævede beløb:

Overskud opsparet i indkomstår:

Virksomhedsskatten (pct.)

Virksomhedsskatten for hævede beløb på konto for opsparet overskud

1987 - 1990

50 pct.

Hævet beløb x 50/50

1991

38 pct.

Hævet beløb x 38/62

1992 -1998

34 pct.

Hævet beløb x 34/66

1999  2000

32 pct.

Hævet beløb x 32/68

2001 - 2004

30 pct.

Hævet beløb x 30/70

2005 - 2006

28 pct.

Hævet beløb x 28/72

2007 - 2013

25 pct.

Hævet beløb x 25/75

2014

24,5 pct.

Hævet beløb 24,5/75,5 

2015

23,5 pct.

Hævet beløb 23,5/76,5 

2016 -

22 pct.

Hævet beløb 22/78 

Eksempel på beregning af virksomhedsskat, der skal lægges til hævningen på konto for opsparet overskud

Der er hævet 100.000 kr. på konto for opsparet overskud. Beløbet er sparet op i indkomståret 2007.

Virksomhedsskatten, der hører til det hævede opsparede overskud, udgør:

100.000 kr. x 25/75 = 33.333 kr.

Den selvstændige skal derfor medregne 100.000 kr. + 33.333 kr. eller i alt 133.333 kr. til den personlige indkomst i det indkomstår, hvor det opsparede overskud er hævet.

Virksomhedsskat

Når den selvstændige hæver opsparet overskud, skal bruttobeløbet - dvs. både beløbet, der fragår på kontoen for opsparet overskud, og den tidligere betalte virksomhedsskat - regnes med til den personlige indkomst. Beløbet indgår også i beregningsgrundlaget for AM-bidrag.

Den tidligere betalte virksomhedsskat går fra i slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat mv. Se VSL § 10, stk. 3.

Virksomhedsskatten, der hører til det overførte opsparede overskud, kan overstige årets slutskat mv. Hvis virksomhedsskatten er større end årets slutskat mv., bliver den overskydende del udbetalt kontant. Udbetalingen sker uden hensyn til opgørelsen af en eventuel ægtefælles slutskat. Udbetalingen sker som overskydende skat. Se KSL § 60, stk. 1, litra f, og § 62. Udbetalingen kan også ske efter reglerne i KSL § 55.

Eksempel på beskatning af beløb, der er overført fra konto for opsparet overskud

Overførsel af opsparet overskud:

Primooplysninger:

Kr.

Indestående på konto for opsparet overskud for 2007-2013

66.000 (1)

Indestående på konto for opsparet overskud for 2014

34.000 (2)

Indestående på konto for opsparet overskud for 2015

350.000 (3)

Årets overskud

0

 

Indkomstopgørelse:

kr.

kr.

Overført beløb, der anses for hævet på konto for opsparet overskud. Se VSL § 5.

 

135.000

Heraf fra konto for opsparet overskud for:

 

 

2007-2013

66.000

 

2014

34.000

 

2015

35.000

 

Virksomhedsskat af overført opsparet overskud

 

43.784

Heraf vedrørende konto for opsparet overskud:

   

2007-2013: 66.000/75 x 25

22.000

 

2014: 34.000/75,5 x 24,5

11.033

 

2015: 35.000/76,5 x 23,5

10.751

 

Personlig indkomst overført fra virksomhed

 

178.784

AM-bidrag 8 pct.

 

14.302

Personlig indkomst i alt

 

164.482

Indkomstskat, fx

 

50.000

Tidligere betalt virksomhedsskat

 

- 43.784

Restskat

 

6.216

(1) Beløbet på 66.000 kr. er opsparet overskud på 88.000 kr. med fradrag af virksomhedsskat på 25 pct. eller 22.000 kr. 

(2) Beløbet på 34.000 kr. er opsparet overskud på 45.033 kr. med fradrag af virksomhedsskat på 24,5 pct. eller 11.033 kr.

(3) Beløbet på 350.000 kr. er opsparet overskud på 457.516 kr. med fradrag af virksomhedsskat på 23,5 pct. eller 107.516 kr.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1992, 521 LSR

 

 

Skatterådet

xSKM2017.291.SRx

xSkatterådet bekræftede, at en pantesikkerhed i spørgers landbrugsejendomme i virksomhedsordningen til brug for en kassekredit til et datterselskab til et af spørger ejet selskab var omfattet af VSL § 10, stk. 6, (nu § 4 b, stk. 1).

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørgers personlige kaution ikke udgjorde en sikkerhedsstillelse efter VSL § 10, stk. 6, (nu § 4 b, stk. 1).

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at pantesikkerheden i landbrugsejendommene skulle anses for stillet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter VSL § 10, stk. 7 (nu § 4 b, stk. 2).x

xIndbragt for Landsskatterettenx
xSKM2017.408.SRx

xSkatterådet kunne ikke bekræfte, at et stuehus, der henstod ubenyttet, kunne medtages under virksomhedsordningen. Gæld uden for virksomhedsordningen med pant i landbrugsejendommen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen om sikkerhedsstillelser i VSL § 4 b, stk. 3, selv om stuehuset henstod ubenyttet.x

xSKM2017.29.SRx

xSkatterådet kunne i to nærmere beskrevne situationer bekræfte, at spørgerens sikkerhedsstillelser med aktiver i virksomhedsordningen for privat gæld måtte anses for afviklet.x

SKM2016.495.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at skatteyderens hæftelse for samleverens andel af prioritetsgæld i den fælles ejendom, ikke er en sikkerhedsstillelse, der indgår ved opgørelsen af bagatelgrænsen på 500.000 kr.

SKM2016.411.SR

Spørger var omfattet af reglerne om sikkerhed for privat gæld, uanset privat sikkerhedsstillelse for samme gæld.

Indbragt for Landsskatteretten.
SKM2016.356.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en kaution ikke betragtes som en overførsel efter virksomhedsskattelovens regler.

SKM2016.278.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers kaution for sønnens realkreditlån, et interessentskabs kassekredit mv. ikke var en sikkerhedsstillelse omfattet af VSL § 10, stk. 6.

En sikkerhedsstillelse med private midler for sønnens gæld i interessentskabet var ikke omfattet af VSL § 10, stk. 6.

SKM2016.234.SR

Rentetilskrivning på et lån med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen blev ikke anset for en overførsel.

Træk og overtræk på lån blev anset for en overførsel - med mindre, der var tale om en skattefri udskiftning af lån optaget før d. 10. juni 2014

SKM2016.189.SR

 Skatterådet kunne bekræfte, at et nyt lån med pant i en blandet benyttet ejendom er en sikkerhedsstillelse. Ejendommen ejes af et K/S, hvor spørger er komplementar og eneste kommanditist.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der fra en virksomhedsordning, hvor en ejendom udlejes til et kontrolleret selskab, kunne ske udlån til selskabet uden, at lånet anses for en hævning i hæverækkefølgen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at dels en pr. 10. juni 2014 eksisterende og dels fremtidig sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningens aktiver  for gæld optaget af selskabet kan anses for foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Skatterådet kunne bekræfte, at der uden skattemæssige konsekvenser kunne optages lån i virksomhedsordningen, når låne provenuet anvendes til udligning af indehaverens mellemregningstilgodehavende eller hensættelser til senere hævning i virksomhedsordningen. 

SKM2016.187.SR

Skatterådet bekræftede:

, at spørgernes kaution vedrørende en kassekredit for et indirekte ejet selskab ikke anses for en sikkerhedsstillelse.

, at en sikkerhedsstillelse i form af pantsætning af egen ejendom over for direkte og indirekte ejede selskaber er en sikkerhedsstillelse, men ikke at sikkerhedsstillelsen er forretningsmæssigt begrundet.

, at værdiansættelsen af sikkerhedens størrelse maksimeres til ejendommens værdi med respekt af anden foranstående pantesikret gæld.

Skatterådet kunne ikke bekræfte:

,at spørgerens egen gæld har en fortrinsstilling og/eller at virksomhedernes aktiver kan fragå i opgørelsen af sikkerhedens størrelse

, at sikkerhedsstillelsen kan opgøres til 0 kroner. 

SKM2016.172.SR Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers påtagelse af en selvskyldnerkaution for et realkreditlån med pant i en ejendom, der ejes af spørgers selskab, ikke vil blive betragtet som en sikkerhedsstillelse.
SKM2016.96.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger fra sin udlejningsvirksomhed under virksomhedsordningen kunne stille ejerpantebrev i udlejningsejendom til sikkerhed for lejer Malermester G A/S' bankgæld, uden om hæverækkefølgen, når pantsætningen skete i en ejendom, der udlejedes til Malermester G A/S og tillige var domicil for selskabet.

Skatterådet bekræftede, at der ikke ville ske beskatning efter VSL § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerede for kr. 1. mio. vedrørende stillede arbejdsgarantier i det af ham 100 pct. ejede selskab, Malermester G A/S.

SKM2016.69.SR

Afholdte anskaffelsessummer for ombygning og forbedring af et stuehus kunne medtages ved opgørelsen af stuehusets anskaffelsessum, når det vurderes, om der er stillet sikkerhed for gæld.

SKM2016.48.SR Skatterådet kunne bekræfte, at en personlig kaution ikke betragtes som en ny sikkerhedsstillelse i situationer, der ikke medfører mulighed for kredit i privatsfæren.
SKM2016.45.SR

Skatterådet kunne  ikke bekræfte, at sikkerhedsstillelsen efter VSL § 10, stk. 8 kan opgøres med udgangspunkt i den offentlige vurdering for et ældre stuehus tillagt opførelsesudgifterne for et nyt stuehus. Derimod fandt Skatterådet, at sikkerhedens størrelse kan opgøres på baggrund af anskaffelsesudgifterne til et nyt stuehus.

SKM2016.44.SR

Skatterådet bekræftede, at en spørger som anvender virksomhedsordningen til sin landbrugsvirksomhed, kan anvende stuehusets faktiske anskaffelsessum i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse efter VSL § 10, stk. 6, jf. stk. 8.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at stuehusvurderingen i 2010 og 2012 kunne tillægges forbedringsudgifter foretaget i 2005 og 2006 i forbindelse med opgørelsen af sikkerhedens størrelse.

SKM2016.18.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers kaution for sønnens bankengagement ikke ville begrænse hans muligheder for opsparing i virksomhedsordningen iht. lov nr. 992 af 19. september 2014, § 3, stk. 5. Tilsvarende gjaldt for spørgers kaution for bankgæld i et af denne ejet selskab.

SKM2016.5.SR

Et kreditforeningslån optaget til brug ved opførelse af et stuehus på en landbrugsejendom blev under visse betingelser ikke anset for omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse for gæld i henhold til VSL. § 10, stk. 6, jf. stk. 8.

SKM2015.805.SR

En byggekredit eller et kreditforeningslån optaget til brug ved opførelse af et stuehus på en landbrugsejendom  blev under visse betingelser - herunder om at der ikke måtte etableres en kreditfacilitet til anden privat benyttelse - ikke anset for en sikkerhedsstillelse for gæld i henhold til VSL § 10, stk. 6, jf. stk. 8.

SKM2015.787.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et pengeinstituts krav om personlig kaution for et selskabs gælds- og kautionsforpligtelser, ikke medfører, at en kautionist i virksomhedsordningen beskattes.

SKM2015.772.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers kaution for en bankgæld i et af spørger ejet anpartsselskab, ikke ville være en sikkerhedsstillelse omfattet af VSL § 10, stk. 6, idet kautionen ikke fandtes at indgå som et led i et arrangement, der helt eller delvist havde som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at spørgers personlige hæftelse for en bankgæld i et interessentskab, hvor spørger var deltager, ikke anses for en sikkerhedsstillelse efter VSL § 10 stk. 6.

SKM2015.745.SR
  1. Vil en ændring af sikkerhedsstillelsen på 1,3 mio. kr. fra konto 000-bbb til en tilsvarende sikkerhedsstillelse i et nyt depot med værdipapirer købt for pengene på denne konto medføre, at der er tale om etablering af ny sikkerhedsstillelse, hvorved der skal ske beskatning efter VSL § 10, stk. 6 jf. § 10 stk. 9? Det forudsættes, at skiftet sker inden 31. december 2017. Svar: Nej
  2. Vil en sikkerhedsstillelse på 1,3 mio. kr. i et nyt depot og den dertil hørende indlånskonto kunne opfattes som én samlet sikkerhedsstillelse på 1,3 mio. kr., hvorved man undgår, at en ændret placering af midlerne fra værdipapirer til indlånskonto og omvendt, vil medføre en beskatning efter VSL § 10, stk. 6? Svar: Ja, se indstilling og begrundelse
  3. Vil det udløse beskatning efter VSL § 10, stk. 6 af et beløb på 145.209,20 kr., hvis skatteyder trækker beløb på lån 675-aaa op til maksimum på 1,3 mio. kr., når der har været trukket mere end 1,3 mio. kr. på lånet forud for 11. juni 2014 men efter tidspunktet, hvor sikkerhedsstillelsen på 1,3 mio. kr. blev etableret? Svar: Ja
  4. Vil X først kunne nedbringe trækket på lån 675-aaa med f.eks. 100.000 kr., i forhold til trækket d. 11. juni 2014, og herefter igen trække (dvs. forøge) 100.000 kr. på lånet, uden at dette medfører en beskatning efter VSL § 10, stk. 6, når a. det forudsættes, at forøgelsen sker inden 31. december 2017?;  b. det forudsættes, at forøgelsen sker efter 31. december 2017? Svar: Ja for såvel spørgsmål a. som spørgsmål b.
  5.  Vil det medføre beskatning efter VSL § 10, stk. 6 af yderligere 300.000 kr., hvis skatteyder hæver et beløb på lån 675-aaa ud over 1,3 mio. kr., således at gælden på lånet udgør 1,6 mio. kr., når der alene er stillet sikkerhed med erhvervsaktiver på 1,3 mio. kr.? Svar: Nej
  6. Vil det medføre beskatning efter VSL § 10, stk. 6 af yderligere 300.000 kr. at hæve 300.000 kr. på en ny privat kassekredit, hvor der ikke er stillet sikkerhed for kassekreditten? Svar: Nej
  7. Hvis spørgsmål 6 besvares med et "Ja", ønskes det bekræftet, at der ikke vil ske beskatning efter VSL § 10, stk. 6, hvis der for en ny privat kassekredit, hvorpå der hæves 300.000 kr., stilles sikkerhed ved et ejerpantebrev på 300.000 kr. i ejendommen beliggende Mølleparken 11, Z-by. Svar: Bortfalder
  8. Vil en beskatning af f.eks. 250.000 kr. efter VSL § 10, stk. 6, skulle ske ved at 250.000 kr. anses for overført til den skattepligtige som en fiktiv hævning i overensstemmelse med hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5, hvilket alt andet lige, vil medføre en dertil svarende beskatning af det opsparede overskud? Svar: Ja

Indbragt for Landsskatteretten x(spm. 3).x

Om muligheden for genoptagelse - se Styresignal SKM2016.171.SKAT.

SKM2015.693.SR Skatterådet kunne bekræfte, at et pengeinstituts krav om personlig kaution for et selskabs gælds- og kautionsforpligtelser, ikke medfører, at en kautionist i virksomhedsordningen beskattes.
SKM2015.665.SR Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som anvender virksomhedsordningen til sin virksomhed, kan udskifte en sikkerhedsstillelse i et kontant bankindestående med et ejerpantebrev uden skattemæssige konsekvenser, jf. VSL § 10, stk. 9.
SKM2015.618.SR Skatterådet kunne bekræfte, at privat gæld stiftet ved bodeling efter skilsmisse, kunne placeres i virksomhedsordningen. Placeringen ville udgøre en hævning i hæverækkefølgen. Skatterådet kunne bekræfte, at den samtidige forekomst af gælden i privat regi og positiv formue i virksomhedsordningen ikke ville udgøre en sikkerhedsstillelse. Skatterådet kunne bekræfte, at der ville ske beskatning af sikkerhedsstillelse, hvis aktiver i virksomhedsordningen faktisk stilles til sikkerhed for den tidligere ægtefælles krav på boslod, dog ikke såfremt sikkerheden udelukkende var tilvejebragt ved udlæg efter fogedforretning.
SKM2015.616.SR Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution over for långiver i et selskab, der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter VSL § 10, stk. 6.
SKM2015.581.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at sikkerhedsstillelse i ejendom i virksomhedsordningen for realkreditlån uden for virksomhedsordningen var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
SKM2015.566.SR Skatterådet kunne bekræfte, at kaution for selskabernes låneoptagelse ikke skulle anses for sikkerhedsstillelse efter VSL § 10, stk. 6, da der ved kautionen ikke blev stillet nogen kreditfacilitet til rådighed for spørger.
SKM2015.528.SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke sker beskatning efter VSL § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerer for en driftskredit på 5.000.000 kr., som personlig kaution, i et nystiftet anpartsselskab. Skatterådet tillagde det særlig vægt, at spørger via et stiftertilgodehavende i selskabet fik adgang til en kreditfacilitet, og at spørger dermed kan finansiere sit privatforbrug m.v. ved træk på dette tilgodehavende.

SKM2015.502.SR

Det ville ikke medføre beskatning, hvis der blev hævet på en kassekredit, der var etableret uden sikkerhedsstillelse. Det blev tillagt afgørende vægt, at der var mulighed for at stille betryggende sikkerhed i ubehæftede aktiver uden for virksomhedsordningen.

SKM2015.474.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en planlagt pantsætning af spørgerens ejendom var en "sædvanlig forretningsmæssig disposition" og ikke ville medføre beskatning i medfør af virksomhedsskattelovens regler om sikkerhedsstillelse.

SKAT

SKM2016.171.SKAT

Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende sikkerhedsstillelse for gæld uden for virksomhedsordningen med aktiver i virksomhedsordningen - Styresignal
Fik du svar på dine spørgsmål?