Kantineordning - skattefrit tilskud

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato26 Apr 2011
Dato for udgivelse28 Apr 2011 09:57
SKM-nummerSKM2011.275.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer11-014426
Dokument typeBindende svar
Emneordkantine, kantinemåltider, tilskud
Resumé

Skatterådet bekræftede, at virksomhedens medarbejdere ikke vil blive beskattet af det tilskud, som virksomheden yder til kantineordningen, såfremt de ansatte betaler 20,00 kr. pr måltid.

Skatterådet bemærkede dog, at tilpasning af buffeten skal være generel, dvs. at denne ikke kan ske som følge af medarbejdernes individuelle bestillinger.

Reference(r)Ligningsloven § 16, stk. 1
HenvisningLigningsvejledningen 2011-1, afsnit A.B.1.9.12
HenvisningDen Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.12.3

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at virksomhedens medarbejdere ikke vil blive beskattet af det tilskud, som virksomheden yder til kantineordningen, såfremt de ansatte betaler 20,00 kr. pr måltid?

Der er tale om betaling med beskattede midler.

Svar

Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er en virksomhed, der udvikler og installerer kundespecifik software. Virksomheden ønsker at indføre en kantineordning for de ansatte.

Maden bliver leveret af en ekstern leverandør, som en buffet, der specificeres af leverandøren på baggrund af nogle generelle ønsker til indhold fra virksomheden. Virksomhedens ønsker til buffetens indhold diskuteres månedligt med leverandøren. Virksomheden bekoster "afrydning" af buffeten, da en medarbejder vil få dette som opgave. Der bliver tale om almindelig hverdagsmad, af ordinær kvalitet.

Egenbetaling for medarbejderne bliver 20,00 kr., da der ikke indtages andet end postevand i forbindelse med måltidet.

Virksomheden har undersøgt priserne hos eksterne leverandører og det er oplyst, at virksomheden har valgt et tilbud om at betale 40,00 kr. pr kuvert.

Det er oplyst, at de ansatte på andre tidspunkter af dagen har adgang til sodavand, hvilket virksomheden vil kategorisere som "smågoder", stillet til de ansattes rådighed som led i almindelig personalepleje.

Spørger har oplyst, at en relativ stor del af medarbejderne ofte er på besøg hos kunderne, hvilket indebærer, at virksomheden vil tilstræbe, at medarbejderne kun betaler for buffeten de dage, hvor de reelt er til stede i virksomheden.

Medarbejderen kan månedligt tilmelde sig ordningen. På basis af denne månedlige tilmelding og en optælling af hvor mange af de tilmeldte personer, der er på besøg hos kunderne, tilpasses buffetens størrelse.

Der indkøbes også lidt færre kuverter om fredagen, da der traditionelt ikke er så mange medarbejdere til stede til frokosten om fredagen.

De medarbejdere, der tilmelder sig ordningen en måned af gangen, betaler 300,00 kr. Virksomheden vil dog tilbyde de ansatte tilbagebetaling i forhold til det antal dage denne har været ude af huset. Det skyldes det forhold, at en manglende tilbagebetaling vil medføre, at en meget stor andel af medarbejderne ikke vil benytte sig ordningen, da det ville blive forholdsvist dyrt.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er af den opfattelse, at en ordning, hvor de ansatte betaler 20,00 kr. pr måltid, ikke vil udløse en yderligere beskatning hos de ansatte.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Der spørges om virksomhedens medarbejdere ikke vil blive beskattet af det tilskud, som virksomheden yder til kantineordningen, såfremt de ansatte betaler 20,00 kr. pr måltid.

Der er tale om en virksomhed, der ikke har sin egen kantine, hvilket indebærer, at virksomheden ønsker at købe mad hos en ekstern leverandør.

Det er oplyst, at den pris pr kuvert (inklusiv moms) vil blive 40,00 kr., hvor medarbejderne betaler 20,00 kr. pr. måltid, mens virksomheden vil betale det resterende beløb på 20,00 kr.

Skatteministeriet lægger dernæst til grund, at der er tale om en situation, hvor de ansatte betaler med beskattede midler.

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede indtægter, uanset fremtrædelsesformen, dvs. at skattepligten også omfatter tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldt personalegoder.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Dernæst fremgår det af afsnit A.B.1.9.12 i Ligningsvejledning 2011, at ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift, samt at værdien fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

Skatteministeriet skal fremhæve, at virksomheden ikke disponerer over en kantine, der forbereder måltider, hvilket indebærer, at spørger ønsker at købe mad hos en selvstændig leverandør. Medarbejderne vil derefter alene blive opkrævet 20,00 kr., mens det resterende beløb på 20,00 kr. vil blive betalt af virksomheden.

Det fremgår af SKM2010.162.SKAT, samt SKATs vejledning af 11. maj 2010 vedrørende kantineordninger, at SKAT betragter arbejdsgiverens tilskud til kantine som et gode, der er af uvæsentlig værdi for den enkelte medarbejder og som ikke beskattes, hvis medarbejderen betaler mindst 15,00 kr. for et standardmåltid eksklusive drikkevarer: 15,00 kr. eller 20,00 kr. når der er tale om et standardmåltid inklusive drikkevarer.

Ved et standardmåltid forstås typisk 3 almindelige stykker smørrebrød. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.

Skatteministeriet skal fremhæve, at det fremgår af den ovennævnte vejledning, at de vejledende satser kan bruges, hvis virksomheden køber færdiglavet mad udefra.

Dernæst er det oplyst, at virksomheden kun vil have nogle generelle ønsker angående menu og at dagens menu vil blive leveret som en buffet.

Vejledningen indeholder desuden følgende forudsætninger:

  • at der indkøbes mad til kantinen og ikke til de enkelte medarbejdere. Heri ligger især, at maden stilles frem på en skranke til selvbetjening, og at kokken/ cateringfirmaet har bestemt, hvad der skal serveres, svarende til en traditionel kantineordning,
  • at virksomheden løbende indkøber et fast antal måltider/ kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende,
  • at maden er stillet frem på en skranke til selvbetjening, og der skal være indkøbt eller produceret et fast antal måltider dagligt uafhængigt af, hvilket antal medarbejdere der er til stede og ønsker kantinemad den pågældende dag.

Begrundelsen for den eksisterende lempelige praksis for almindelige kantineordninger er blandt andet, at det vil være svært at bestemme og kontrollere den nøjagtige værdi af godet eller tilskuddet, som den enkelte medarbejder får.

Når de enkelte medarbejdere foretager personlige forudbestillinger af frokosten, er ordningen ikke omfattet af den lempelige praksis. I stedet skal reglerne om beskatning af markedsværdien fratrukket egenbetalingen anvendes.

I SKM2011.103.SR anerkendte Skatterådet en ordning, hvor en virksomhed fik leveret mad til kantinen i flamingokasser, der efterfølgende var stillet frem til de ansattes selvbetjening, idet der ikke var tale om en situation, hvor  frokostmåltider var leveret i portioner, hvor portionernes antal var afhængige af antallet medarbejder, der den pågældende dag var på arbejdet. Skatterådet bemærkede samtidig, at de ansatte inden leveringen har fundet sted ikke havde mulighed for at vælge et bestemt, individuelt sammensat måltid.

Ifølge det oplyste, vil spørger tilstræbe, at medarbejderne kun vil betale for buffeten de dage, hvor de reelt er til stede i virksomheden. Medarbejderen vil dog tilmelde sig ordningen en måned af gangen.

På basis af denne månedlige tilmelding og en optælling af hvor mange af de tilmeldte personer, der er på besøg hos kunderne, vil virksomheden tilpasse buffetens størrelse. Virksomheden vil dog indkøbe færre kuverter om fredagen, da der traditionelt ikke er så mange medarbejdere til stede til frokosten om fredagen.

Skatteministeriet skal fremhæve, at anvendelse af de vejledende satser forudsætter, at virksomheden løbende indkøber et fast antal måltider/ kuverter, som - bortset fra ferieperioder og lignende - er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag.

Tilpasning af buffeten skal således være generel, dvs. at denne ikke kan ske på baggrund af medarbejdernes individuelle bestillinger.

Til gengæld kan virksomheden justere den månedlige betaling i forhold til det antal arbejdsdage, den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen, hvor der er tale om dokumenteret fravær, og ikke et forventet fravær, medmindre der efterreguleres.

Arbejdsgiveren skal i givet fald føre kontrol med, hvor mange hele arbejdsdage den enkelte medarbejder er til stede på arbejdspladsen, så betalingen svarer til det antal måltider, medarbejderen har fået.

Under forudsætning af, at virksomheden vil følge de ovenfor omtalte retningslinjer, samt SKM2010.162.SKAT med den tilhørende vejledning, er det Skatteministeriets vurdering, at de ansatte - såfremt de betaler 20,00 kr. pr måltid - ikke skal beskattes af tilskud, ydet af virksomheden.

Skatteministeriet indstiller derfor at spørgsmålet besvares bekræftende, med tilføjelse "se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling.