Den juridiske vejledning 2017-2
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledningOm Den juridiske vejledning
Formelle regler
Collapse A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Expand A.A.1 Myndighedsstruktur og kompetenceA.A.1 Myndighedsstruktur og kompetence
Expand A.A.2 Afgørelser kontra vejledningA.A.2 Afgørelser kontra vejledning
Expand A.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysningerA.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger
Expand A.A.4 Uformelle forhåndstilkendegivelser - forventningsprincippetA.A.4 Uformelle forhåndstilkendegivelser - forventningsprincippet
Expand A.A.5 Tilbagekaldelse af afgørelserA.A.5 Tilbagekaldelse af afgørelser
Expand A.A.6  Offentlighed og tavshedspligtA.A.6 Offentlighed og tavshedspligt
Expand A.A.7 SagsbehandlingA.A.7 Sagsbehandling
Expand A.A.8 FristreglerA.A.8 Fristregler
Expand A.A.9 Forældelse af fordringerA.A.9 Forældelse af fordringer
Expand A.A.10 Klage og domstolsprøvelseA.A.10 Klage og domstolsprøvelse
Collapse A.A.11 Syn og skønA.A.11 Syn og skøn
Expand A.A.11.1 Begrebet syn og skøn, regler, formål og anvendelsesområdeA.A.11.1 Begrebet syn og skøn, regler, formål og anvendelsesområde
Collapse A.A.11.2 Skønsforretningens gennemførelseA.A.11.2 Skønsforretningens gennemførelse
A.A.11.2.1 Aktørerne i skønsforretningen og deres roller [Væsentlige ændringer]
A.A.11.2.2 Skønstemaet [Væsentlige ændringer]
A.A.11.2.3 Bilag til skønstemaet [Væsentlige ændringer]
A.A.11.2.4 Valg af skønsmand [Væsentlige ændringer]
A.A.11.2.5 Besigtigelse
A.A.11.2.6 Skønserklæringen
A.A.11.2.7 Sagens afslutning [Væsentlige ændringer]
A.A.11.2.8 Sagens omkostninger [Væsentlige ændringer]
A.A.11.3 Nyt syn og skøn [Væsentlige ændringer]
A.A.11.4 Fristafbrydelse og suspension
Expand A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetalingA.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling
Expand A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesagerA.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager
Expand A.A.14 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og skatteforbeholdA.A.14 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og skatteforbehold
Expand A.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskravA.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Expand C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Expand C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Expand C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
Expand H.A EjendomsvurderingH.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2017-2

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

A.A.11.2.5 Besigtigelse

Skønsmanden skal give parterne besked om, hvor og hvornår skønsforretningen bliver gennemført.

Se også U.2013.2246Ø hvor der var landsretten fandt det bedst stemmende med retsplejelovens § 203 stk. 2 og 3, at det er skønsmanden der beslutter hvor skønsforretningens mest hensigtsmæssigt kan gennemføres. Landsretten ophævede derfor byrettens kendelse om, at sagens genstand skulle genopstilles på samme sted som den var opstillet ved købet.

I SKM2015.421.BR drejede sagen sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.

Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.

Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.

Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. retsplejelovens § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1 jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.

Under skønsforretningen deltager foruden skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra SKAT. Også andre kan deltage i skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.

Under skønsforretningen sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at skønsmanden har forstået skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og rekvisitus/skønsindstævnte normalt under selve skønsforretningen at skabe en afklaring. Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende. 

Hvis skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som skønsmanden måtte have brug for.

Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til skønsmanden.

Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR2013.2246Ø 

I en sag om mangler ved en printer traf byret bestemmelse om, at skønsforretningen skulle foregå på det sted hvor den var opstillet efter købet og hvor printeren derfor skulle genopstilles. Landsretten fandt det bedste stemmende med ordlyden af retsplejelovens ! 203, stk. 2 og 3, sammenholdt med syns- og skønsmændene almindeliges vurdering, hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt kan gennemføres med henblik på besvarelse af de af parterne stillede spørgsmål. Da syns- og skønsmanden endnu ikke var udmeldt, ophævede landsretten byrettens afgørelse.

Syns- og skønsmanden besluttet hvor skønsforretningen mest hensigtsmæssigt skal afholdes.

 
Byretsdomme
SKM2015.421.BR

Sagen drejer sig om at SKAT havde forhøjet en skatteyder med værdien af en livslang beboelsesret til en ejendom.

Rekvirenten var ikke enig i SKATs værdiansættelse af beboelsesretten, og begærede syn og skøn med henblik på, at få fastslået værdien.

Rekvirenten var ikke længere ejer af ejendommen, og den nuværende ejer nægtede, at give adgang til en besigtigelse af ejendommen. Der blev af den nuværende ejer gjort gældende, at boligen efter Grundlovens § 72 var ukrænkelig, at betingelserne i retsplejelovens §§ 299, 300 og 301 ikke var opfyldt, samt at ejendommen som følge af renovering afgørende havde ændret karakter.

Retten pålagde den nuværende ejer, at give adgang til ejendommen, jf. retsplejelovens § 301, stk. 2, jf. § 299 stk. 1 jf. § 300 stk. 2, under henvisning til, at det for den bagvedliggende skattesag var af afgørende betydning, at der kunne foretages en såvel ind- som udvendig besigtigelse af ejendommen, og at den gennemførte renovering ikke ændrede herpå.

Fik du svar på dine spørgsmål?