Den juridiske vejledning 2018-1
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledning <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>Om Den juridiske vejledning [Væsentlige ændringer]
Formelle regler
Collapse A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Expand A.A.1 Myndighedsstruktur og kompetenceA.A.1 Myndighedsstruktur og kompetence
Expand A.A.2 Afgørelser kontra vejledningA.A.2 Afgørelser kontra vejledning
Expand A.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysningerA.A.3 Bindende svar samt bindende tariferingsoplysninger og bindende oprindelsesoplysninger
Expand A.A.4 Uformelle forhåndstilkendegivelser - forventningsprincippetA.A.4 Uformelle forhåndstilkendegivelser - forventningsprincippet
Expand A.A.5 Tilbagekaldelse af afgørelserA.A.5 Tilbagekaldelse af afgørelser
Expand A.A.6  Offentlighed og tavshedspligtA.A.6 Offentlighed og tavshedspligt
Collapse A.A.7 Sagsbehandling <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>A.A.7 Sagsbehandling [Væsentlige ændringer]
Expand A.A.7.1 Lighedsgrundsætningen og praksisændringA.A.7.1 Lighedsgrundsætningen og praksisændring
A.A.7.2 Partsbegrebet [Væsentlige ændringer]
Expand A.A.7.3 InhabilitetA.A.7.3 Inhabilitet
Collapse A.A.7.4 Sagsbehandlingsreglerne <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>A.A.7.4 Sagsbehandlingsreglerne [Væsentlige ændringer]
Expand A.A.7.4.1 Vejledningspligt <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>A.A.7.4.1 Vejledningspligt [Væsentlige ændringer]
Expand A.A.7.4.2 RepræsentationA.A.7.4.2 Repræsentation
A.A.7.4.3 Sagens oplysning (Officialprincippet) [Væsentlige ændringer]
A.A.7.4.4 Notatpligt [Væsentlige ændringer]
Collapse A.A.7.4.5 Høring <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>A.A.7.4.5 Høring [Væsentlige ændringer]
A.A.7.4.5.1 Høring - Told
A.A.7.4.5.2 Høring i sambeskattede selskaber [Væsentlige ændringer]
Expand A.A.7.4.6 SagsfremstillingA.A.7.4.6 Sagsfremstilling
Expand A.A.7.4.7 Begrundelse <span class="isNew">[Væsentlige ændringer]</span>A.A.7.4.7 Begrundelse [Væsentlige ændringer]
A.A.7.4.8 Meddelelse om afgørelse
Expand A.A.7.4.9 Klagevejledning i afgørelserA.A.7.4.9 Klagevejledning i afgørelser
A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom [Væsentlige ændringer]
A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl
A.A.7.6 Digital kommunikation
Expand A.A.7.7. JournaliseringA.A.7.7. Journalisering
A.A.7.8. Sagsbehandlingsfrister - Told
A.A.7.9 Sagsbehandlingsfrister ved vurdering af fast ejendom [Væsentlige ændringer]
Expand A.A.8 FristreglerA.A.8 Fristregler
Expand A.A.9 Forældelse af fordringerA.A.9 Forældelse af fordringer
Expand A.A.10 Klage og domstolsprøvelseA.A.10 Klage og domstolsprøvelse
Expand A.A.11 Syn og skønA.A.11 Syn og skøn
Expand A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetalingA.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling
Expand A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesagerA.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager
Expand A.A.14 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og skatteforbeholdA.A.14 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og skatteforbehold
Expand A.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskravA.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Expand C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Expand C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Expand C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
H.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2018-1

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

A.A.7.4.5 Høring

Indhold

Dette afsnit handler om høring, når SKAT træffer afgørelser. xI sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden dog anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i FVL. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering afsnit A.A.7.4.10.x

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Ubetinget høring efter SFL
  • Betinget høring efter FVL
  • Hvem skal foretage høring?
  • Høring af sagens parter
  • Formen for partens svar på høring 
  • Høring af andre myndigheder
  • Hvad skal der høres om?
  • Høringsfrist
  • Konsekvenser af manglende høring
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Baggrund

Formålet med høring er at sikre, at sagens parter får mulighed for at blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og kommentere det, før der træffes en afgørelse. Høringen sikrer, at misforståelser, manglende oplysninger med videre kan blive afklaret, så afgørelsen træffes på det bedst mulige faktiske grundlag. Tilliden til den offentlige forvaltning antages også at være større, når parten får mulighed for at kontrollere myndighedens beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Se bemærkninger i pkt. 8d til LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.

FVL gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, der behandler sager, hvor der bliver truffet afgørelse. Se FVL § 1 og § 2.

FVL bestemmelser om høring er mindstekrav. Hvis der er bestemmelser i andre love, som har mere omfattende krav til høring, så er det de krav, der skal opfyldes.

SFL gælder for SKAT´s udøvelse af forvaltning. SFL indeholder høringsbestemmelser for mange af SKATs afgørelser. Se SFL §§ 19 og 20. Se vedrørende høring told afsnit A.A.7.4.5.1. I sager om vurdering af fast ejendom kan vurderingsmyndigheden anvende en særlig deklarationsprocedure, der, når den anvendes, træder i stedet for reglerne i FVL. Se vedrørende den særlige deklarationsprocedure ved ejendomsvurdering afsnit A.A.7.4.10.

Ubetinget høring efter skatteforvaltningsloven

Hovedregel

SKAT skal som hovedregel altid foretage høring, når der træffes afgørelser om:

  • Skat
  • Moms
  • Afgifter
  • Told
  • Ejendomsvurdering
  • Motor

Se SFL §§ 19 og 20.

SFL § 19 vedrører udarbejdelse af sagsfremstillinger, som skal sendes til høring hos sagens parter. SFL § 20 vedrører varsling af en afgørelse.

En afgørelse skal som hovedregel altid varsles og der skal som udgangspunkt også altid udarbejdes en sagsfremstilling.

Der er imidlertid en række undtagelser til udarbejdelse af sagsfremstilling, så den praktiske hovedregel nærmere er, at en afgørelse alene skal varsles. Se om undtagelserne nedenfor under "SFL § 19 - sagsfremstilling".

Eksempel (ændring af fremført underskudssaldo i felt 85 er en afgørelse)

Det er SKATs opfattelse, at uanset en fremført underskudssaldo i felt 85 ikke er en skatteansættelse af saldoen, vil en ændring af saldoen på SKATs initiativ alligevel være en afgørelse, således at fremgangsmåden i SFL § 19 skal følges. Se styresignal SKM2013.425.SKAT.

Se nærmere vedrørende afgørelser om underskudssaldi A.A.8.1, fristerne for ændring af underskudssaldo A.A.8.2.1.4, selvangivelsesfrister A.B.1.1.4 og oplysninger og specifikationer A.B.1.1.6.

Undtagelse

Høring kan undlades

  • når en afgørelse træffes efter anmodning fra sagens parter, og anmodningen imødekommes fuldt ud, eller når 
  • SKAT og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Se SFL § 19, stk. 1 og § 20, stk. 3.

Imødekommelse fuldt ud eller enighed om afgørelsen, forudsætter enighed om såvel det talmæssige resultat som begrundelsen for afgørelsen. Hvis en anmodning om genoptagelse ikke fuldt ud kan imødekommes, skal SKAT varsle den påtænkte afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse.

SFL § 19 - sagsfremstilling

Høring efter SFL § 19 sker i form af udsendelse af en sagsfremstilling, der skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal også oplyses om den begrundede afgørelse, som oplysningerne fører til. Se SFL § 19, stk. 2 og 3.

SKAT skal udsende sagsfremstilling, inden der træffes afgørelse, medmindre det er en af følgende typer af afgørelser:

Se SFL § 19, stk.1 og stk. 5.

Krav om høring i form af sagsfremstilling vedrører primært afgørelser om beskatning af selskaber, moms, afgifter og told.

Kravet gælder i følgende sager som SKAT afgør:

  • Sager om afgift og sager i tilknytning hertil.
  • Sager om beskatning af juridiske personer, dog ikke dødsboer, og sager i tilknytning hertil. 
  • Sager omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, bortset fra klage over en afgørelse, der skal afgøres af skatteankestyrelsen efter SFL § 35b, stk. 3, se BEK. nr. 1 af 2. januar 2014, dog undtaget sager, hvor SKAT afgør en anmodning om bindende svar.
  • Skatterådet afgør en anmodning om bindende svar, se nærmere A.A.3.6
  • Told - se nærmere afsnit A.A.7.4.6.1.

Se også

A.A.7.4.6 Sagsfremstilling.

SFL § 20 - forslag til afgørelse

Høring efter SFL § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde FVL krav til begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se FVL § 24 og afsnit A.A.7.4.7 "Begrundelse" om krav til en begrundelses indhold. Vedrørende told se nærmere afsnit A.A.7.4.7.1.

SKAT skal udsende forslag til afgørelse, når afgørelsen vedrører:

  • Ansættelse af indkomstskat (herunder også arbejdsmarkedsbidrag)
  • Ejendomsværdiskat
  • Gaveafgift
  • Ejendomsvurdering
  • Told

Se SFL § 20, stk. 1 og 4.

Høringspligten omfatter den type af oplysninger, der skal selvangives efter SKL. Afgørelse af om der fx er et fradragsberettiget underskud, om der skal indrømmes skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale osv. er omfattet af høringspligten, da det er baseret på den type af oplysninger, der skal selvangives efter SKL.

Høringspligten omfatter til gengæld ikke en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af fx overførsel af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. Se bemærkningerne til § 1 nr. 2 og 3 i LFF nr. 192 af 4. marts 1999 og pkt. 4.9 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005. Se også SKM2010.332.BR.

Se nærmere nedenfor om betinget høring efter forvaltningsloven.

Eksempel

SKM2017.344.ØLR - Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Korrekt partshøring, idet borgeren modtog SKATs forslag inden afgørelserne blev truffet.

Eksemplet nedenfor viser, at den manglende høringspligt ved en ændret skatteberegning hos en ægtefælle er uafhængig af, om ægtefællerne stadig er samlevende eller gift på ændringstidspunktet.

En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel i indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Se SKM2010.332.BR og stadfæstelsen i SKM2011.675.ØLR

Hvis en ægtefælles indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres som en direkte følge af en ansættelse for den skattepligtiges ægtefælle, skal der ske høring af ægtefællen på sædvanlig vis, når der ikke alene er tale om en ændret skatteberegning. Hvis fx ægtefællerne har fordelt renteudgifter mellem sig, og det ved ligning af den skattepligtiges ægtefælle konstateres, at de samlede renteudgifter er mindre end selvangivet, så skal ægtefællen varsles og høres om den afledte ændring.

Se også

A.A.8.2.1.1.4. "Kort ligningsfrist" om den særlige 30 dages frist for varsling af en afledt ændring i en ægtefælles ansættelse.

Betinget høring efter forvaltningsloven

FVL gælder, når der træffes afgørelser, som ikke er opremset i SFL §§ 19 og 20 og derfor ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i SFL. Det vil sige, at fx afgørelser om skatteberegning og registreringsafgift omfattes af høringsbestemmelserne i FVL.

FVL gælder også, når der træffes afgørelser, der ikke er omfattet af høringsbestemmelserne i EUTK. Se A.A.7.4.5.1.

Hovedregel

SKAT må ikke træffe en afgørelse, før parten er hørt, når:

  • Parten er ubekendt med, at nogle oplysninger i sagen er i SKAT´s besiddelse,
  • og oplysningerne er til ugunst for parten,
  • og anses for at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Se FVL § 19.

Høringen efter SFL er ubetinget. Høring efter FVL er der imod kun påkrævet, hvis SKAT vurderer, at betingelserne for høringspligt er opfyldte.

Undtagelse

FVL er der nævnt nogle situationer, hvor SKAT undtagelsesvist godt må træffe en afgørelse uden høring. Se FVL § 19, stk. 2.

Eksempel

Dette eksempel omhandler fremsendelse af årsopgørelse, hvor der ikke foreligger noget nyt i forhold til ansættelsen.

I SKM2016.611.ØLR stadfæster Landsretten Byretten afgørelse i SKM2016.360.BR. Landsretten finder som Byretten, at der alene er foretaget korrektion som følge af, at Højesteret har givet afslag på omgørelse, og der foreligger ikke noget i forhold til ansættelsen fra 2003, der kan give anledning til høring på ny. Højesteret afsagde dom den 9. november 2011, hvorpå der bliver givet afslag på omgørelse. SKAT sender herefter den 13. januar 2012 en årsopgørelse til borgeren - årsopgørelse nr. 6 - der er i overensstemmelse med den årsopgørelse som SKAT den 10. februar 2003 har foretaget.

Endvidere kan SKAT undlade at høring, når afgørelsen ændres efter anmodning, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Det vil fx være tilfældet, hvis en anmodning om ændring er til gunst for parten og anmodningen imødekommes fuldt ud. Se FVL § 20 og bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.

Hvem skal foretage høring?

Den myndighed, som træffer afgørelse, skal sikre høring af sagens parter. Se SFL § 35 d, stk. 2 og stk. 3.

Se også

A.A.1.8 Skatteankestyrelsen om de afgørelser skatteankestyrelsen træffer. Se BEK nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skattankestyrelsen.

Afsnit A.A.10.2.3.4 om skatteankestyrelses klagebehandling.

Høring af sagens parter

Sagens parter skal høres, uanset om høring foretages efter FVL eller SFL. Partsbegrebet er ens i de to love. Sagens parter omfatter herefter afgørelsens adressat, men også andre, der har en væsentlig, individuel, direkte og retlig interesse i sagen. Det betyder fx, at i sager vedrørende ændret fordeling af afståelsesvederlag skal både køber og sælger høres og at både gavegiver og -modtager skal høres i sager vedrørende gaveafgift. Se AL § 45 og EBL § 4. Særskilt fremsendelse til en ægtefælle kan normalt undlades, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse. Se bemærkningerne til § 20 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005.

Se også

A.A.7.2. Partsbegrebet.

xA.A.7.4.5.2. Høring i sambeskattede selskaberx

Formen for partens svar på høring

Partens svar på en partshøring efter enten FVL eller SFL kan afgives mundtligt eller skriftligt. 

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at der af Byretten kan ske hjemvisning, når borgeren ikke havde fået mulighed for at udtale sig personligt.

Byretten fandt under hensyn til sagsforløbet, og det forhold, at et konkret møde blev aflyst ved borgerens fremmøde, at Skatteankestyrelsen ikke burde have truffet afgørelse om afvisning, før den pågældende borger havde fået mulighed for at udtale sig personligt efter SFL § 35e. Retten hjemviste derfor sagen til Skatteankestyrelsen. Se SKM2015.801.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at afgørelsen blev anset for ugyldig, da SKAT ikke imødekom partens anmodning om et møde forud for afgørelsen blev truffet.

SKAT Inddrivelsescentret havde ikke afholdt møde med klageren trods hans gentagne anmodninger herom. Som begrundelse havde SKAT Inddrivelsescentret først henvist til, at der fra den 1. januar 2010 ikke længere kunne lade sig gøre at afholde møde personligt i Personinddrivelsen og derefter henvist til, at afdelingslederen ikke havde svaret vedrørende personligt fremmøde i et nærliggende skattecenter.

Landsskatteretten fandt, at partshøringsregler anses for garantiforskrifter og en tilsidesættelse heraf skaber en formodning for, at afgørelserne om iværksættelse af lønindeholdelse er påvirket af fejlen.

Landsskatteretten så ikke grundlag for at denne formodning var afkræftet og afgørelserne var ugyldige. Se SKM2012.85.LSR.

Høring af andre myndigheder

Lovbestemt høring af andre myndigheder

Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i klagesagen, kan indhente en udtalelse fra SKAT om en modtaget klage. Se SFL § 35a, stk. 4 og § 35d.

Desuden fremgår sagens oplysning, herunder høring, af bekendtgørelse til forretningsorden for Landsskatteretten. Se BEK. nr. 1428 af 13. december 2013 § 3, stk. 2 og stk. 3.

Skatteankestyrelsen eller den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, fastsætter en frist for afgivelse af udtalelse. Se SFL § 35a, stk. 4.

Om remonstrations muligheden i forbindelse med høring af SKAT i forbindelse med klage til Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen se nærmere afsnit A.A.10.2.3.3 og A.A.10.2.3.4. vedrørende SFL § 35a, stk. 5.

Ikke lovbestemt høring af andre myndigheder

SKATs sagsbehandling er underlagt officialprincippet. SKAT skal derfor høre andre myndigheder, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysning.

Se også

A.A.7.4.3 om officialprincippet.

Hvad skal der høres om?

Efter FVL skal sagens parter høres om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Efter SFL skal der også høres om den afgørelse, som SKAT vil træffe på baggrund af oplysningerne om de faktiske omstændigheder. Begrundelsen for afgørelsen skal også fremgå, og den skal opfylde FVL krav til begrundelse. Efter SFL skal sagens parter altså høres både om de faktiske og retlige oplysninger, mens høringen efter FVL kun omfatter de faktiske oplysninger. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

De oplysninger, som parten skal høres om, kan være modtaget fra private eller fra andre offentlige myndigheder. Men det kan også være oplysninger, som parten selv har meddelt myndigheden i anden forbindelse, og som nu indgår i afgørelsesgrundlaget i den nye sag. Se Bemærkninger til § 19 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.

I SKM2016.598.BR (anket) har SKAT overholdt høringspligten, idet SKAT forud for afgørelsen har fremsendt forslag til afgørelse, hvor bodelingsoverenskomsten omtales. Borgeren er dermed partshørt om denne afgørende faktiske oplysning, inden SKAT traf afgørelse overfor borgeren. SKAT har derudover ikke modtaget oplysninger, som borgeren burde være partshørt over.

Se også

A.A.7.4.7 "Begrundelse" om forvaltningslovens krav til en begrundelses indhold.

Fornyet høring

Den ubetingede høring efter SFL gælder også i de tilfælde, hvor der i sagsforløbet kommer nye faktiske oplysninger, nye retlige oplysninger eller hvor SKAT ændrer sin retlige vurdering. Der skal således foretages en fornyet høring i form af et nyt forslag til afgørelse/ny sagsfremstilling.

Det er uden betydning for en fornyet høring, at der ikke blev afgivet udtalelse ved den første høring. Se FVL § 19 og SFL § 19 og § 20.

Der skal sendes en afgørelse, når der er indsigelser til et forslag og dette gælder uanset om indsigelsen bevirker fremsendelse af et fornyet forslag.

Eksempel

Dette eksempel viser, at der ikke skal foretages fornyet høring blot fordi, der er kommet flere oplysninger i sagen. Krav om fornyet høring forudsætter nye oplysninger eller ny retlig vurdering af sagen.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder. Se SKM2002.159.ØLR

Om forslag 1 og forslag 2:

Hvis SKAT har varslet rettidigt inden udløbet af 6 måneders fristen og stadig inden udløbet af 6 måneders fristen finder anledning til at korrigere den først udsendte varsling, skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis varsling nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varsling nr. 1, skal dette udtrykkeligt formuleres i varsling nr. 2 med henblik på at sikre, at 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen, se SFL § 27, stk. 1, 2. pkt. og SFL § 32, stk. 2, 2. pkt., først løber fra tidspunktet for varsling nr. 2. Hvis derimod varsling nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af varsling nr. 1, som således ikke annulleres, vil 3 måneders fristen for foretagelse af ansættelsen løbe fra tidspunktet for varsling nr. 1.

 Se også A.A.8.2.2.1.4, A.A.8.2.2.1.5, A.A.8.2.2.2.4, A.A.8.2.2.2.5,  A.A.8.3.2.1.5 , A.A.8.3.2.2.5, SKM2013.675.LSR, SKM2015.802.BR og SKM2016.625.LSR.

Høringsfrist

Forslag og sagsfremstilling

SFL frist for udtalelse til forslag eller sagsfremstilling er mindst 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. SKAT kan fastsætte en længere frist, men kan til gengæld kun fastsætte en kortere frist, hvis sagens part ønsker det. En længere frist kan fx være relevant, hvis sagens part bor i et andet land eller hvis sagen er meget kompleks og indeholder mange dokumenter mm. En kortere frist kan fx være i partens interesse, hvis der ønskes hurtigere adgang til klagesystemet. SKAT skal kunne bevise partens samtykke, hvis der opstår tvist om fristens længde. Se SFL § 19 og 20.

Se om fristforlængelse -  A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3, A.A.8.2.2.1.6., A.A.8.2.2.2.6., A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.2.1.6.

Hvis den skattepligtige ønsker et møde kan SKAT kræve, at mødet afholdes inden indsigelsesfristens udløb. Se TfS1997,350LSR. Som begrundelse herfor er blandt andet henvist til, at det ikke kunne påhvile SKAT som en risiko, at den skattepligtiges advokat var på ferie og at den skattepligtige ikke selv ville deltage i et møde.

Træffer SKAT afgørelse inden udløbet af høringsfristen, vil det normalt medføre ugyldighed.

Manglende overholdelse af høringsfristen fører efter en konkret vurdering ikke til ugyldighed. Se TfS1995,605LSR, TfS2000,95HD og TfS2000,906LSR. Disse afgørelser er begrundet i, at det fremgik positivt, at den skattepligtige ikke ville fremsætte bemærkninger.

Bemærk told

Se nærmere afsnit A.A.7.4.5.1.

Om klagevejledning se nærmere afsnit A.A.7.4.9.3

Forvaltningslovens høringsfrist

FVL indeholder ikke en tilsvarende frist for udtalelse i forbindelse med høring. Fristen må i de enkelte tilfælde fastsættes således, at parten har en rimelig tid til at gennemgå oplysningerne og til at lave en udtalelse, hvis parten ønsker det. Se FVL § 19 og bemærkningerne til § 19 i LFF nr. 4 af 2. oktober 1984.

Eksempel

Dette eksempel viser, at SKAT skal indrømme en længere frist end 15 dage, hvis det er nødvendigt for at parten har rimelige vilkår for at varetage sine interesser.

Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentligheds-vurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig. Se SKM2002.508.ØLR.

Se om fristforlængelse A.A.8.2.1.1.3., A.A.8.2.1.2.3, A.A.8.2.2.1.6., A.A.8.2.2.2.6., A.A.8.3.1.1.3 og A.A.8.3.2.1.6.

Eksempel

Dette eksempel viser, at SKAT som udgangspunkt ikke må træffe afgørelse i en sag, når der er modtaget en udtalelse, hvis svarfristen endnu ikke er udløbet.

Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt, hvor der var udsendt forslag med høringsfrist til d. 15. december. Skatteforvaltningen modtog en indsigelse dateret d. 7. december og d. 12. december blev der afsendt kendelse i sagen. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet. Se SKM2003.273.HR.

Se også

Afsnit A.A.7.4.8 "meddelelse om afgørelse" om SKATs underretning om afgørelse efter endt høring.

Konsekvenser af manglende høring

Reglerne om partshøring anses for garantiforskrifter, og tilsidesættelse af dem anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt vil medføre en afgørelses ugyldighed. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse anses for gyldig på trods af manglende eller mangelfuld høring, hvis fejlen ikke anses at have haft betydning for afgørelses resultat. Det kan fx være tilfældet, hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en korrekt høring. 

Eksempel 1

I SKM2016.266.BR fandt Retten, at da borgeren havde modtaget SKATs forslag, inden afgørelserne blev truffet var der foretaget korrekt høring.

Eksempel 2

I SKM2016.76.ØLR blev forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer, og sendt retur til SKAT. Ved bedømmelsen finder Landsretten at der må lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen har ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således vil være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtog forslaget idet grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale.

Eksempel 3

SKAT sendte afgørelse til borgers folkeregister-adresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Retten fandt, at dette var en fejl, men afgørelsen blev ikke anset for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald. Se SKM2013.751.ØLR

Eksempel 4

En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi der ved efteropkrævning af told ikke var gennemført tilstrækkelig høring, idet relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3. Se SKM2005.290.LSR.

Efter 1. maj 2016 er det EUTK art.22 og art. 29, der finder anvendelse. Se afsnit A.A.7.4.5.1 om høring-Told.

Eksempel 5

Det blev under sagen lagt til grund, at selv om den skattepligtige ikke havde modtaget alle oplysninger fra ligningsmyndigheden, havde han selv medvirket til at bibringe ligningsmyndigheden den opfattelse, at han som kommanditist selv var bekendt med de manglende oplysninger. Han havde endvidere deltaget i et møde, hvor en af de øvrige kommanditister havde fremlagt disse oplysninger. Partshøringsforpligtelsen blev derfor ikke anset for tilsidesat. Se SKM2005.224.ØLR.

Eksempel 6

En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed. Se SKM2003.556.ØLR.

Se også

A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.677.HR Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der ikke var fundet partshøring sted mht. en redegørelse om karakteren af et skattearrangement, som skatteyderen deltog i.  
SKM2003.273.HR Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kunne føre til ugyldighed, at der blev truffet afgørelse i sagen efter der var indkommet høringssvar, men inden høringsfristen var udløbet.   
SKM2001.498.HR Sagen vedrørte udsendelse af forslag d. 18. april 1997, ny forslag d.14. juli og kendelse d. 23. juli 1997. Begrundelsen i agterskrivelsen var blevet ændret fra maskeret udlodning til en ydet gave. Agterskrivelsen d. 14. juli var fremsendt for sent og klageren påstod derfor afgørelsen for ugyldig. Agterskrivelsen fra april var rettidig. Kendelsen angik beskatning af det samme beløb, og uanset at den skatteretlige vurdering afveg fra den i agterskrivelsen, så fandt Retten fandt, at skattemyndighedens underretningspligt efter SSL § 3, stk. 4 var opfyldt med forslag af 18. april. Se også TfS 1997, 105LSR hvor der skulle ske fornyet høring grundet ændring af den retlige vurdering.

Begge afgørelser vedrører høring efter SSL.

SKM2001.344.HR SKAT ville ændre skatteansættelsen for et datterselskab, og det havde betydning for moderselskabets skatteansættelse, da selskaberne var sambeskattede. I forbindelse med ansættelsen af datterselskabets indkomst modtog moderselskabet en kopi af forslaget til afgørelse. Som følge af sambeskatningen modtog moderselskabet efterfølgende skatteopkrævninger som blev anset for skatteansættelser. Ansættelserne blev foretaget uden forudgående underretning af selskabet, men da moderselskabet havde modtaget kopi af underretningen til datterselskabet og havde haft lejlighed til at udtale sig ved et møde, kunne den manglende høring efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til ugyldighed.  
TfS2000,95HDR En afgørelse blev anset for gyldig, selv om den var truffet inden høringsfristens udløb. Der blev bl.a. lagt vægt på, at partens rettigheder ikke var tilsidesat, at der ikke kunne forventes yderligere indsigelser inden fristen udløb og at der ikke på noget tidspunkt var fremsat indsigelser vedrørende det materielle resultat.  

Landsretsdomme

xSKM2017.467.ØLRx

xLandsretten stadfæstede byrettens afgørelse med den ændring, at 2., 3. og 4. led af As anerkendelsespåstand afvises.x

 

SKM2017.344.ØLR

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Korrekt partshøring, idet borgeren modtog SKATs forslag inden afgørelserne blev truffet.

Stadfæstelse af SKM2016.266.BR

SKM2016.611.ØLR

Intet nyt i forhold til ansættelsen, der kunne give anledning til høring på ny.

Stadfæstelse af SKM2016.360.BR

SKM2016.76.ØLR

Forslag sendt til borgerens opgivne adresse i Sydafrika, men med angivelse af et forkert postnummer, og sendt retur til SKAT. Ved bedømmelsen finder Landsretten at der må lægges vægt på, om eventuelle fejl i forbindelse med sagsbehandlingen har ført til en materiel urigtig ansættelse, og at det således vil være urimeligt at opretholde denne. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald, at borgeren ikke modtog forslaget idet grundlaget for skatteansættelsen måtte anses for at være kendt for borgeren allerede ved modtagelsen af SKATs brev om indhentelse af materiale. 

Stadfæstelse af SKM2015.384.BR.

SKM2013.751.ØLR SKAT sendte afgørelse til borgers folkeregisteradresse og ikke til den af SKAT bekendte nye adresse. Retten fandt, at dette var en fejl, men afgørelsen blev ikke anset for ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for sagens udfald.        

Stadfæstelse af

SKM2013.98.BR

SKM2011.675.ØLR En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel for indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Stadfæstelse af SKM2010.332.BR
SKM2009.765.ØLR Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Agterskrivelser og årsopgørelser var løbende sendt til adresse i Danmark, der var den officielt registrerede adresse og til en adresse i Polen, som var oplyst af skatteyderen. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at Folkeregisteret ikke havde modtaget de af skatteyderen oplyste men udokumenterede tidligere indgivne meddelelser om adresseændring.  
SKM2005.277.VLR Afgørelse ikke ugyldig pga. manglende partshøring. Retten lagde vægt på, at skatteyder havde lejlighed til at udtale sig ved indkaldelse af bilagsmateriale og ved et møde forud for afgørelsen. SKM2005.276.VLR tilsvarende afgørelse.
SKM2005.224.ØLR

Landsretten fandt ikke indsigelse om utilstrækkelig partshøring godtgjort, da der forud for skatteforvaltningens afgørelse var afholdt møde med skatteyder. 

 

SKM2003.556.ØLR

 
En skatteforvaltnings afgørelse var behæftet med to fejl i form af manglende yderligere høring og manglende indkaldelse til møde med forvaltningen trods fremsat begæring herom. Landsretten fandt, at den trufne afgørelse ubestridt var materielt rigtig, og at afgørelsen grundlæggende var baseret på oplysninger, som var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen samt i den skriftlige korrespondance i sagen. Sagsbehandlingsfejlene havde ikke konkret haft væsentlig betydning for sagens afgørelse og kunne derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.  
SKM2002.508.ØLR

Landsretten fandt, at den 14 dages frist, der var fastsat i et forslag efter sagens omfang og afsendelsen kort før jul, var for kort til, at sagsøgeren kunne varetage sine interesser. Efter en konkret væsentlighedsvurdering førte fejlen ikke til ugyldighed. Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren tidligere var informeret om ændringen og havde haft lejlighed til at udtale sig.  

 
SKM2002.159.ØLR Sagen vedrørte et 10-mandsprojekt med sale and lease back af togvogne. Advokatens ønske om et nyt møde med Ligningsrådet blev imødekommet. Samtidig med mødeindkaldelsen modtog advokaten kopi af Ligningsrådets materiale til brug for sagen, dog manglede et notat, som advokaten først modtog 5 dage før det berammede møde. Mødet blev afholdt og Ligningsrådet afsagde kendelse. Advokaten påstod ugyldighed grundet manglende høring af notatet. Landsretten fandt ikke, at kendelsen var ugyldig. Argumentationen i notatet var udbygget, men den indeholdt ikke nye faktiske omstændigheder.  

Byretsdomme

SKM2016.598.BR

SKAT har overholdt høringspligten xSKM2017.467.ØLRx 
SKM2015.801.BR Hjemvisning til Skatteankestyrelsen, idet borgeren ikke havde haft mulighed for at udtale sig personligt. Se SFL § 35e
SKM2014.856.BR. Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

Landsskatteretskendelser

xSKM2017.589.LSRx

xLandsskatteretten fandt ikke, at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 om fristgennembrud, når en indkomstansættelse er en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår, medfører, at kravene til fremsendelse af en agterskrivelse i skatteforvaltningslovens § 20 bortfalder.  En afgørelse, hvor SKAT havde forhøjet en ægtefælle med fri bil uden at varsle ændringen efter § 20, ansås derfor for ugyldig.  Det forhold, at LSR tidligere havde fundet, at det var denne ægtefælle og ikke ægtefællen i den oprindelige sag, der havde den frie bil til rådighed, gav således ikke SKAT mulighed for at undlade at fremsende en agterskrivelse.x

SKM2012.85.LSR SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom.
SKM2009.278.LSR SKAT udsendte enslydende forslag og afgørelse på opkrævning af moms. Der var ikke udarbejdet en sagsfremstilling. Landsskatteretten fandt efter en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og SKATs begrundelse for afgørelsen, at det udsendte forslag kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter SFL.  
SKM2008.527.LSR En årsopgørelse, der ikke var i overensstemmelse med det selvangivne, ansås for ugyldig, da skatteyderen ikke var blevet underrettet om ændringen af skatteansættelsen. SKM2007.595.LSR tilsvarende afgørelse.
SKM2007.80.LSR SKAT havde anset en person bosiddende i Frankrig for pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af en afløsningssum for en uafdækket pensionsordning. Den Sociale Sikringsstyrelse havde udtalt, at personen ikke var omfattet af dansk sociallovgivning, men var omfattet af social sikring i Frankrig. Han var derfor ikke pligtig til at betale arbejdsmarkedsbidrag af pensionsordningen i Danmark.  
SKM2005.290.LSR

En afgørelse blev anset for ugyldig, fordi der ved efteropkrævning af told ikke var gennemført tilstrækkelig høring, idet relevante oplysninger ikke var indarbejdet i sagsfremstillingen. Selv om gennemførelse af korrekt høring kunne medføre risiko for, at toldkravet blev forældet efter TK art. 221, stk. 3, og EU dermed ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, så kunne partshøring ikke undlades efter undtagelsesbestemmelsen i FVL § 19, stk. 2, nr. 3.

Efter 1. maj 2016 EUTK art. 22 og art. 29.

Se A.A.7.4.5.1.

TfS2000, 906LSR Der blev truffet afgørelse inden høringsfristens udløb, og ifølge skatteyderen var det sket mod hans ønske. Retten fandt, at afgørelsen ikke var behæftet med en så væsentlig formalitetsmangel at afgørelsen var ugyldig, idet formalitetsmanglen ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Skatteyderen havde tidligere udtrykkeligt redegjort for sine synspunkter.  
TfS1997, 350LSR En ansættelse blev anset for gyldig, idet der i forslaget var givet den skattepligtige en indsigelsesfrist på 14 dage, og at det forhold, at den skattepligtiges advokat var på ferie, og den skattepligtige ikke selv ønskede at deltage i et møde med skatteforvaltningen, ikke kunne påhvile skattemyndighederne som deres risiko.    
TfS1995, 605LSR Der var givet forlængelse med høringsfristen, men inden udløbet af den, blev der anmodet om yderligere fristforlængelse. Forlængelsen blev ikke imødekommet, og der blev truffet afgørelse inden udløbet af den allerede givne høringsfrist. Retten fandt, at afgørelsen var ugyldig, idet den var truffet inden udløbet af den forlængede høringsfrist.  
SKAT
SKM2013.425.SKAT Ændring af underskudssaldoen i felt 85 på SKATs initiativ anses for en afgørelse, uanset at en fremført underskudssaldo ikke er en skatteansættelse af saldoen.
Fik du svar på dine spørgsmål?