Dato for udgivelse
26 Nov 2012 08:39
SKM-nummer
SKM2012.669.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 5-1605/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Erhvervsmæssig, forventningsprincip, reklameværdi
Resumé

Sagen drejede sig overordnet om, hvorvidt sagsøgeren kunne fradrage udgifter til hans børns motorsportsaktiviteter for indkomstårene 2005 til 2007 i hans personlige indkomst, herunder hvorvidt sagsøgeren havde en berettiget forventning herom som følge af en skatteankenævns afgørelse fra 2004. Hertil drejede sagen sig om, hvorvidt sagsøgerens ...virksomhed og motorsportsaktivitet skattemæssigt skulle behandles som én virksomhed, herunder om skatteyderen havde en berettiget forventning herom.

Retten fandt ved en samlet vurdering af omsætning og resultater i tiden efter år 2000, at det forekom usandsynligt, at motorvirksomheden ville blive rentabel. Retten fandt, at der har været tale om en aktivitet, der havde haft karakter af en fritidsinteresse og hobby for sagsøgeren og hans børn. Da der således ikke var tale om en erhvervsmæssig virksomhed, havde sagsøgeren ikke haft adgang til at foretage skattemæssigt fradrag for underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at sagsøgeren ved en telefonisk henvendelse til ToldSkat i år 2000 fik at vide, at motorsportsvirksomheden ikke behøvede at have eget CVR. - nr., men kunne medtages i regnskabet i hans personligt drevne ...virksomhed, fandtes ikke at indebære, at skattemyndighederne havde accepteret, at han havde ret til fradrag for underskud. Under hensyn til blandt andet størrelsen af omsætningen i henholdsvis sagsøgerens personligt drevne ...virksomhed og motorsportsvirksomheden og virksomhedernes karakter fandt retten ikke, at de to aktiviteter havde en sådan forretningsmæssig sammenhæng, at de havde kunnet anses som én virksomhed med den følge, at underskuddet ved motorsportsaktiviteten kunne bringes til fradrag i ...virksomheden.

Under behandlingen af sagsøgerens klage vedrørende indkomståret 2000 havde Skatteankenævnet i sin afgørelse af september måned 2004 udtrykkeligt anført, at nævnet ved afgørelsen kun tog stilling til, hvem der var indehaver af motorsportsvirksomheden. Herefter fandt retten, at skattemyndighederne heller ikke at have givet sagsøgeren en berettiget forventning om, at der heri lå en accept af, at hans motorsportsvirksomhed blev anset for erhvervsmæssig.

Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.C.1.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 A.A.4.3

Henvisning

Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, 2012-2 E.A.1.2

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Vestre landsret.


Parter

A
(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Jacob Christian Sølling)

Afsagt af byretsdommer

Christian Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 15. juli 2011, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at han i sin personlige indkomst i indkomståret 2005 kan fradrage et underskud på 342.626 kr., i indkomståret 2006 et underskud på 442.195 kr. og i indkomståret 2007 et underskud på 679.353 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

I Landsskatterettens kendelse af 13. april 2011 hedder det:

"...

Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til racerløb.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for underskud på 342.626 kr. vedrørende racerkørsel.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2006

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for underskud på 442.195 kr. vedrørende racerkørsel.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Sagens oplysninger

BA har siden den 13. november 1995 drevet virksomheden H1. Virksomheden er registreret i ægtefællens navn. Aktiviteterne i ...firmaet består i udlejning af lokaler til G1 ApS samt ...arbejde for G1 ApS og andre kunder.

I 2000 startede A tillige virksomheden H2 under samme CVR-nr. som ...firmaet. H2 beskæftiger sig med at arrangere racerløb for A's to børn, CA og DA. H2 gav i 2001 et mindre overskud på 5.396 kr., imens der i de øvrige indkomstår fra 2000 til 2007 har været underskud. Det samlede underskud for perioden er på 2.188.805 kr.

Børnene kørte først go-cart og senere DTC-løb i biler.

SKAT har overfor skatteankenævnet oplyst, at man ikke har været opmærksom på underskuddet siden 2001, da det negative resultat fra H2 i selvangivelsen har været modregnet i det positive resultat fra H1. Der er kun udarbejdet ét regnskab, og man skal se i regnskabets specifikationer for at finde frem til de indtægter og udgifter, der vedrører H2.

Det samlede resultat af H1/H2 er selvangivet således:

2005

222.543 kr.

2006

79.580 kr.

2007

-128.382 kr.

Der fremgår af SKATs afgørelse, at den del af virksomhedens resultat, der kan henføres til H2, siden virksomhedens start har udgjort følgende:

2000

-100.855 kr.

2001

5.396 kr.

2002

-176.190 kr.

2003

-179.496 kr.

2004

-273.486 kr.

2005

-342.626 kr.

2006

-442.195 kr.

2007

   -679.353 kr.

i alt

-2.188.805 kr.

Underskuddene for 2005, 2006 og 2007 kan specificeres således:

 

2007  

2006  

2005  

Omsætning:

     

Sponsorindtægter DA/ præmiepenge

181.160

   

Sponsorindtægter r-bil

 

195.398

174.600

Fanklub r-bil

   

6.533

Præmiepenge

  38.000

  40.232

  26.206

Omsætning i alt

219.160

235.630

207.339

Vareforbrug:

     

Tilmeldingsgebyr løb/ leje af DTC bil

-419.688

   

Omkostninger r-bil

 

-287.244

-208.269

Omkostninger go-cart

 

-16.733

-65.312

Omkostninger go-cart eu køb

-249.987

 -176.975

Reservedele/ reparationer

-395.094

   

Varelager primo

109.000

92.000

80.000

Varelager ultimo

-138.000

-109.000

  -92.000

Vareforbrug i alt

-843.782

-570.964

-462.556

Salgsomkostninger:

     

Rejseudgifter DA

-17.603

-13.418

-46.440

Rejseudgifter CA

-33.156

-93.443

-40.969

Annoncer og reklamer

-3.972

   

salgsomkostninger i alt

  -54.731

-106.861

  -87.409

Resultat af H2

-679.353

-442.195

-342.626

Ifølge DA's hjemmeside www... har DA dyrket motorsport siden 1994.

Ifølge CA's hjemmeside www... har CA dyrket motorsport siden 2001.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for at drive hobbyvirksomhed med racerkørsel og erhvervsmæssig virksomhed med ...virksomhed. Skatteankenævnet har ikke anset klageren for berettiget til at drive de to virksomheder under samme CVR-nr. De har ikke anset klageren berettiget til at fradrage underskuddet på virksomheden med racerbiler. Endvidere har skatteankenævnet ikke ment, at forholdene kan begrunde en berettiget forventning hos klageren.

Som begrundelse for, at klageren ikke har fået en berettiget forventning, har skatteankenævnet anført, at den regnskabsmæssige sammenblanding af de to forskellige virksomheder, kun har kunnet konstateres ved en nærmere gennemgang af årsregnskabet. Det forhold, at SKAT har forholdt sig passivt i flere år, skyldes således en manglende ligning af ...firmaet, og giver ikke en retsbeskyttet forventning om rigtigheden af regnskaberne i de år, der ikke er lignet.

For at der kan siges at være skabt en retsbeskyttet forventning, skal der være tale om en direkte, entydig og positiv tilkendegivelse. Skattemyndighedens passivitet er ikke en positiv tilkendegivelse.

Som begrundelse for, at klageren ikke kan udøve de to virksomheder samlet, har skatteankenævnet anført, at der ved afgørelsen af, om en aktivitet må behandles som én eller flere virksomheder, må tages udgangspunkt i, hvad der i almindeligt sprogbrug forstås ved én virksomhed. Der er ikke en sådan sammenhæng mellem ...virksomhed og motorsport, at de i skattemæssig henseende skal behandles som én samlet virksomhed, jf. SKM2007.855.ØLR.

Som begrundelse for at motorsportsvirksomheden er en hobbyvirksomhed i skattemæssig forstand, har skatteankenævnet anført, at det ved bedømmelse af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. H2 har siden virksomhedens start i 2000 givet betydeligt underskud. Kun i 2001 har der været et mindre overskud. H2 kan således ikke anses for at være etableret og drevet alene med indtjening for øje. Virksomheden anses derimod for etableret for at fremme karrieren indenfor motorsport for klagerens børn.

Der er ikke udsigt til, at driften af H2 bliver rentabel. Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles krav om overskud på den primære drift, og en rimelig forretning af den investerede egenkapital, ligesom der stilles krav til arbejdsindsatsen. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital indebærer, at der også sker en forrentning af eventuel fremmedkapital. I tilfælde, hvor der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige krav om driftherreløn.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren i sin personlige indkomst kan fradrage underskud på henholdsvis 342.626 kr. i indkomståret 2005, 442.195 kr. i indkomståret 2006 og 679.353 kr. i indkomståret 2007.

Til støtte for den nedlagte påstand, har repræsentanten gjort gældende, at H1 og H2 er én virksomhed, idet virksomheden de facto fungerer som én virksomhed med ét CVR-nr., og idet klageren af ToldSkat fik oplyst, at begge aktiviteter kunne have samme CVR-nr., hvorfor han efterfølgende har indrettet sig i tillid hertil. Det er bemærket, at SKAT indtil afsigelsen af afgørelsen dateret den 9. juli 2009 ikke har gjort indsigelser imod, at regnskab for H2 og H1 blev ført samlet.

Før etableringen af H2 kontaktede A ToldSkat, da han var usikker på, hvorvidt H2 skulle registreres under et selvstændigt CVR-nr., eller om H2 kunne registreres under samme CVR-nr., som H1. Det blev oplyst af ToldSkat, at H1 og H2 kunne registreres under samme CVR-nr. I overensstemmelse hermed blev navnet på virksomheden ændret til "H1/H2". Både A og hans revisor har haft den helt klare forståelse, at ToldSkat tilkendegivelse om, at begge aktiviteter kunne registreres under samme CVR-nr., havde den betydning, at virksomheden ville blive betragtet som én virksomhed i skattemæssig henseende. Som følge heraf gøres det gældende, at forventningsprincippet fører til, at begge aktiviteter rettelig kan indeholdes i samme virksomhed.

Skatteankenævnet har i afgørelsen fra september 2004 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2000 taget stilling til, hvorvidt A kan fradrage 100.855 kr. i sin personlige indkomst, hvilket svarer til underskuddet i det pågældende indkomstår for H2. Der fremgår af afgørelsen fra skatteankenævnet, at A kan fradrage dette underskud.

I tiden herefter har A haft en berettiget forventning om, at underskud i virksomheden kunne fratrækkes i hans personlige indkomst, og han har indrettet sig tillid hertil.

Fra domspraksis og administrativ praksis gælder der flere kriterier, hvis en skatteyder skal kunne støtte ret på en tilkendegivelse fra skattemyndighederne. For det første skal det nøjagtige indhold af "beskeden" kunne dokumenteres. I dette tilfælde fremgår det klart af skatteankenævnets afgørelse, at A kan fradrage et underskud på 100.855 kr. Herefter skal tilkendegivelsen vedrøre et specifikt spørgsmål, som skatteyderen har forelagt skattemyndigheden til besvarelse, og tilkendegivelsen skal være afgivet på et fuldstændigt og korrekt faktisk grundlag. Skatteankenævnets afgørelse er afgivet på et fuldstændigt og korrekt faktisk grundlag, og afgørelsen vedrører desuden et specifikt spørgsmål. Desuden er det et krav, at tilkendegivelsen skal være et positivt produkt af skattemyndighedens ligningsmæssige gennemgang og udtrykkelige og uforbeholdne stillingtagen til det forelagte spørgsmål. Der kan ikke herske tvivl om, at afgørelsen er et positivt produkt af skatteankenævnets gennemgang af sagen. Det er endvidere et krav, at tilkendegivelsen ikke må være uoverensstemmende med skattelovgivningen. Herudover skal tilkendegivelsen have været egnet til at øve indflydelse på skatteydernes dispositioner. Dette krav er tillige opfyldt i nærværende sag, idet der har foreligget realistiske alternative dispositionsmuligheder. Endelig skal der foreligge beregnelighed og fornøden årsagsforbindelse mellem tilkendegivelsen og skatteyderens efterfølgende dispositioner. Da A har foretaget handlinger i tillid til rigtigheden af skatteankenævnets afgørelse, er dette krav tillige opfyldt.

Det kan således samlet konkluderes, at A har en retsbeskyttet forventning om at kunne fradrage underskud i virksomheden H2 i sin personlige indkomst som følge af skatteankenævnets afgørelse vedrørende indkomståret 2000, der er afsagt i september 2004, sammenholdt med at der er givet fradrag for underskuddet i den årsopgørelse for indkomståret 2000, der blev udfærdiget efterfølgende.

Repræsentanten har endvidere anført, at dersom begge aktiviteter ikke kan føres under samme CVR-nr., da skal klageren anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed med H2. Aktiviteten har en sådan intensitet, at den må karakteriseres som erhvervsmæssig. Klageren har de faglige forudsætninger for at drive H2, da han selv har deltaget i løb i mange år, og herefter har planlagt børnenes træning og deltagelse i løb. Virksomheden er drevet professionelt, da børnene er blevet professionelle med bl.a. støtte fra Team Danmark.

Virksomheden har været børnenes karriere. [dele af afsnit udeladt.red.SKAT]. Motorsporten har været hendes primære fokus og dermed ikke en hobbyvirksomhed. Virksomheden har været i en opstartsfase, men har alligevel i 2001 givet overskud på 5.396 kr. Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at en virksomhed kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud.

Endvidere skal indtægterne fra H1, der gives til H2, betragtes som et sponsorbidrag. Sponsoratet har betydelig reklamemæssig værdi for H1, og det har resulteret i positiv omtale af virksomheden og yderligere omsætning. I indkomstårene 2005, 2006 og 2007 optrådte virksomhedens navn på børnenes biler, tøj, hjemmesider med videre. Børnene har endvidere modtaget store sponsorbidrag fra andre virksomheder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I relation til ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der i medfør af nettoindkomstprincippet alene foretages fradrag for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Der kan således ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, ses der bl.a. på de økonomiske vilkår for virksomhedens fortsatte drift.

Landsskatteretten finder, at den af klageren drevne virksomhed med racerløb ikke i skattemæssig henseende kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der er herved lagt vægt på virksomhedens omsætning og resultater i indkomstårene 2000 - 2007. Der er henset til, at overskuddet i indkomståret 2001 må anses for at være af forbigående karakter og, at klageren alene driver virksomheden som bibeskæftigelse. Dette er uanset, at der er mindre overskud i virksomheden i indkomstårene 2008 og 2009.

Desuden har klageren ikke haft en retsbeskyttet forventning om, at kunne fradrage underskuddet i H2 i overskuddet fra H1, da der ikke foreligger en direkte, entydig og positiv tilkendegivelse herom fra skattemyndigheden. Det bemærkes, at det fremgår af Skatteankenævnets afgørelser af september 2004 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2000 og 2001, at ankenævnet alene har taget stilling til, hvem der skal anses for rette indehaver af H2. Skatteankenævnet har således ikke taget stilling til, om virksomheden var erhvervsmæssigt drevet.

..."

Der er under sagen fremlagt løbsoversigter, der viser, at sagsøgerens børn i årene 2005 - 2007 har deltaget i et større antal motorløb, og der er fremlagt kopi af kørerkontrakt mellem CA og G2 for 2008 og udkast til kørerkontrakt mellem CA og G3 ApS for 2009. Det fremgår heraf blandt andet, at CA i 2008 skulle betale 700.000 kr. excl. moms og i 2009 900.000 kr. excl. moms for at få en bil stillet til rådighed.

Af sagens oplysninger fremgår det, at den del af sagsøgerens virksomhed, der alene kan henføres til motorsportsdelen, i årene 2008, 2009 og 2010 har haft sponsorindtægter på henholdsvis 223.756 kr., 372.000 kr. og 0 kr., og at den i disse år har givet underskud på henholdsvis 572.440 kr., 118.515 kr. og 67.992 kr.

I en afgørelse, der i september måned 2004 er blevet truffet af Skatteankenævnet, hedder det blandt andet:

"...

Afgørelse af Deres klage for indkomståret 2000

Efter Deres møde med skatteankenævnet den 7. september 2004 har nævnet på grundlag af den vedlagte sagsfremstilling truffet følgende afgørelse:

...

Den foretagne overførsel af resultat ved H2 til Deres datter

 

kr. 100.855 tilbageføres til Dem

kr. -100.855

...

Resultat ved H2.

På mødet blev fremført, at der er tale om et familieforetagende. Der er indtægter og udgifter, hvor ansvar/hæftelse mv. ikke direkte kan føres til en bestemt person.

De ordner alt det praktiske med at finde sponsorer, leje af varevognen som anvendes i H2, tilmeldelse til løb, rejseplanlægning. De økonomisk ansvarlig for at alle udgifter i forbindelse med løbene bliver betalt. Det var Deres påstand, at børnene kun skal køre løbene, hvorfor et skattemæssigt resultat må tilfalde Dem, da det er Dem der reelt driver H2.

Efter det fremførte på mødet finder ankenævnet, at De må anses som ansvarlig for virksomheden.

Ankenævnet har ved afgørelsen kun taget stilling til, hvem der skal anses for rette indehaver af virksomheden for klageårene.

Skatteankenævnet har alene vurderet de forhold, der er klaget over.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han for ca. 20 år siden begyndte at interessere sig for gokartkørsel og motorsport på hobbyplan. Hans 2 børn, CA og DA, var med ham, fra de var små. DA begyndte at køre gokart som 8 årig og CA som 11 årig.

DA er nu 27 år og CA 24 år. Da DA var 8 år gammel, fik hun en gokart i julegave og begyndte at køre i klub i ...1. Senere kom også CA i klubben, og han blev på et tidspunkt nr. 2 til et dammarksmesterskab. Dansk Automobilsportsunion(DASU) blev interesseret i børnene og støttede dem, og de begyndte at køre løb i udlandet. DA fik således et sponsorat fra en sydeuropæisk gokartfabrik. CA kørte også i Sydeuropa og havde en sydeuropæisk sponsor. Børnene var til løb i udlandet ca. 1 gang månedlig, og sagsøgeren var med dem. Ind i mellem trænede og løb de. I 2007/2008 skiftede de til DTC, der står for Dansk Touring Car, der er den største klasse i Danmark for standardbiler. Børnene kom nu af og til i tv. De kørte i biler, som de lejede for et år ad gangen. Det var nu langt nemmere at få sponsorer. Det var sagsøgeren, der stod for planlægningen, og tog sig af gæsterne og sponsorerne i forbindelse med løbene. Fra 2010 blev der ikke længere kørt DTC løb. Dette skyldes ifølge sagsøgeren finanskrisen, der afholder folk fra at være sponsorer. Sagsøgeren og børnene er imidlertid "klare til start", hvis tiderne bliver bedre. DA er uddannet som dekoratør. Da hun kørte løb, fik hun støtte fra Team Danmark og DASU. Den del af sagsøgerens virksomhed, der vedrører motorløb, har givet underskud, fordi det har knebet med sponsoraterne, men der ville have været overskud nu, hvis finanskrisen ikke var kommet. Sagsøgeren rettede i år 2000 telefonisk henvendelse til ToldSkat, fordi sponsorindtægterne var begyndt at stige. Før den tid havde han ikke betragtet sponsorbidragene som erhvervsindtægt. Han havde talt med sin revisor ME om problemet, og ME havde rådet ham til at kontakte ToldSkat. Han og ME havde talt om, at der måske skulle oprettes et særskilt selskab til motorsportsvirksomheden. Han fik imidlertid at vide, at motorsportsvirksomheden kunne "køre" under samme CVR.- nummer, som hans personligt drevne ...virksomhed, H1. Han fik også at vide, at ToldSkat ville rette navnet på hans virksomhed, der herefter hed H1/H2. I år 2000 havde H2 isoleret set haft et underskud på 100.855 kr. Dette underskud henførte skattevæsenet til DA. men skatteankenævnet gav sagsøgeren medhold i, at underskuddet skulle henføres til ham. Både han og hans revisor var herefter af den sikre formening, at skattevæsenet nu havde accepteret, at H1 og H2 var én virksomhed. Sagsøgeren og hans revisor var til møde med skatteankenævnet, før afgørelsen blev truffet. Trods underskuddet var sagsøgeren overbevist om, at H2 isoleret set med tiden ville give overskud. Både han og hans børn lagde en meget stor arbejdsindsats i denne del af hans virksomhed. Sagsøgeren er personlig indehaver af H1 og samtidig direktør i virksomheden G1 ApS, hvor der er ansat 5-10 svende. Han ejer ikke aktierne i G1 ApS. H1 driver virksomhed med at udleje lokaler til G1 ApS, og han udfører også personligt noget ...arbejde for G1 ApS. Der er ingen ansatte i H1.

DA har som vidne forklaret, at hun fik sin første gokart som 8 årig, og at hun begyndte at køre løb i udlandet som 14 årig.

Hun kom med i NJ's team, og NJ's bror hjalp hende med at deltage i mesterskaber rundt om i Europa. Hun kom med i Team Danmark, så hun fik mulighed for at få fri fra skolen til at deltage i løbene. Motorsporten "fyldte alt i hendes liv". Da hun fyldte 18 år, blev hun støttet af DTC og tilbudt en "kanonkontrakt". Hun kørte nu i rigtige biler og brugte endnu mere tid på motorsport. Som 18 årig var hun kommet i lære som dekoratør, men havde som betingelse stillet, at hun skulle have fri til at deltage i løb. Hun var en af de bedste kvindelige kørere i Danmark. [dele af afsnittet udeladt.red.SKAT]. På grund af finanskrisen arrangerer DTC ikke løb for øjeblikket, og det er nu næsten 4 år siden, hun har kørt et løb. Hun vil imidlertid meget gerne i gang igen. Hun har ikke tjent penge på at køre løb. Hun har i mellemtiden fået et barn og arbejder nu som ... i virksomheden G4 i ...2.

CA har som vidne forklaret, at hans interesse for motorsport begyndte, da hans søster kørte gokart. Han startede i det små, men viste sig hurtigt at være et talent, og han kom snart til at køre for professionelle teams i udlandet. På et tidspunkt var han én af de 2 bedste gokartkørere i Danmark. Han deltog i løb på topplan over hele Europa. Han kom ind under Team Danmark, så han kunne få fri fra handelsskolen. Han havde meget fravær og måtte have ekstraundervisning. Da han var 18 år gammel, kom han med i DTC. Han har blandt andet kørt for G3. Det var hans far, der fandt sponsorerne. Han er i gang med en ...uddannelse. Han holder sig i form, så han kan genoptage motorsporten, når finanskrisen er overstået.

Registreret revisor ME har forklaret, at han har været revisor for sagsøgeren siden 1995/96. I begyndelsen var der kun ...virksomheden, men i år 2000 begyndte sagsøgeren at få sponsorindtægter fra gokartløbene. Efter at de havde talt om, hvorledes dette skulle håndteres, ringede sagsøgeren til ToldSkat og spurgte, om "H2 skulle have særskilt CVR.- nummer". Han fik at vide, at gokartvirksomheden kunne køre under ...virksomhedens CVR.- nummer. Herefter blev der udarbejdet et samlet regnskab for de to grene af virksomheden. Registreringen hos ToldSkat blev ændret, så H2 kom med i firmanavnet.. Det var vidnet, der i 2004 førte sagen ved skatteankenævnet. Han og sagsøgeren var til møde i nævnet. Spørgsmålet var, hvem der skattemæssigt skulle have underskuddet ved gokartvirksomheden. Man var på mødet inde på at drøfte, om denne virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig, og sagsøgeren redegjorde nærmere for forholdene. Begge aktiviteter fremgik klart af regnskabet. Det var vidnets klare opfattelse, at skattevæsenet havde accepteret, at de to aktiviteter blev drevet som en virksomhed. Sagsøgerens tidligere telefoniske henvendelse til ToldSkat blev også drøftet på mødet. Vidnet har ikke hæftet sig ved den passus i skatteankenævnets afgørelse, hvoraf det fremgår, at ankenævnet ved afgørelsen kun har taget stilling til, hvem der skulle anses for rette indehaver af virksomheden i klageårene.

Sagsøgerens advokat har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at han med skattevæsenets accept har drevet virksomhed med ...forretning, udlejning og racerkørsel under ét. Han fik ved sin telefoniske henvendelse til ToldSkat i år 2000 at vide, at disse aktiviteter kunne drives under samme CVR. - nummer. Fra dette år har hans regnskaber tydeligt omfattet begge aktiviteter. Aktiviteten med racerkørsel har haft en betydelig reklameværdi for den øvrige del af hans virksomhed, idet han børns succes og mediemæssige eksponering i høj grad har været med til at skabe opmærksomhed om hele virksomheden. Sagsøgeren har haft en berettiget og beskyttelsesværdig forventning om, at skattevæsenet fremover ville acceptere, at hans erhvervsvirksomhed omfattede både racerdelen og den del, han før år 2000 drev i H1.

I anden række har sagsøgeren gjort gældende, at H2 isoleret set må betragtes som en erhvervsvirksomhed, hvis der ikke gives sagsøgeren medhold i, at de 2 aktiviteter er samlet i én virksomhed. Virksomheden med racerkørsel er blevet drevet professionelt af sagsøgeren, og hans børn har kørt professionelt og haft fine løbsresultater. De er kun holdt op med at køre løb, fordi sponsorindtægterne er blevet for små på grund af finanskrisen. Sagsøgeren har haft de faglige forudsætninger for at drive en sådan virksomhed, og den er blevet drevet med en sådan intensitet, at den ikke kan betegnes som blot en hobby. Underskuddet har med tiden været faldende, og sagsøgeren har haft en berettiget forventning om, at virksomheden med tiden ville give overskud. Hertil kommer, at virksomheden som ovenfor nævnt har haft betydelig værdi for sagsøgerens anden virksomhed, H1.

I tredje række har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgeren har haft en retsbeskyttet forventning om, at underskuddet i H2 kunne fradrages hos H1. Det blev ved skatteankenævnets afgørelse i 2004 fastslået, at underskuddet i år 2000 hos H2 på 100.855 kr. kunne fradrages i sagsøgerens indkomst. Under sin behandling af sagen havde skatteankenævnet sagsøgerens virksomhedsregnskab, hvoraf begge aktiviteter klart fremgik. Det kan lægges til grund, at SKAT de følgende år "rettede ind" og accepterede fradraget.

Kammeradvokaten har til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand overordnet gjort gældende, at racervirksomheden ikke har haft erhvervsmæssig karakter, og at den ikke har været en del af den af sagsøgeren i øvrigt drevne ...virksomhed. Bortset fra år 2001 har racervirksomheden givet betydelige underskud, og sagsøgeren har ikke redegjort for budgetter og forretningsplaner for virksomheden.

Det bestrides, at raceraktiviteten har været en del af sagsøgerens øvrige virksomhed. Det er usandsynligt, at racervirksomheden har genereret omsætning i ...virksomheden, hvis eneste kunde er G1 ApS, som man udlejer lokaler til. H1 figurerer da heller ikke på de kontoudtog, der viser indbetalinger fra sponsorer. Aktiviteten med lokaleudlejning og aktiviteten med racerkørsel har ikke været naturligt forbundne. Det bestrides, at sagsøgeren fra skattevæsenet har fået en tilkendegivelse, han kan støtte ret på. Der har alene været tale om en telefonsamtale, og det er ikke nærmere oplyst, hvornår og med hvem den fandt sted, og hvad der i detaljer blev aftalt.

Det bestrides, at H2 har været en erhvervsmæssig virksomhed. Der har været underskud i alle årene på nær et enkelt, og når underskuddet med tiden har været faldende, skyldes det faldende aktivitet. Virksomheden har ikke været rentabel. Der har ikke været plads til en driftsherreløn. Der har ikke på noget tidspunkt været udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel på længere sigt.

Det bestrides, at sagsøgeren kan støtte ret på en berettiget forventning om, at skattevæsenet efter skatteankenævnets afgørelse i 2004 vedrørende år 2000 fremover ville acceptere, at sagsøgeren kunne fratrække underskud i H2. Det fremgår klart af afgørelsen, at nævnet kun har taget stilling til, hvem der var rette indehaver af virksomheden. Der er ikke hermed taget stilling til, om man ville acceptere, at der var tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Rettens begrundelse og resultat

Efter sagsøgerens forklaring lægges det til grund, at han begyndte at køre gokart som hobby for ca. 20 år siden, men at han fra år 2000 medtog indtægter og udgifter i sit regnskab. Selv om det også efter sagsøgerens forklaring lægges til grund, at både han og hans børn har brugt en meget stor del af deres tid på motorsport, og at denne aktivitet har indbragt sagsøgeren en ikke uvæsentlig indtægt i form af præmiepenge og sponsorindtægter, finder retten ved en samlet vurdering af omsætning og resultater i tiden efter år 2000, at det forekommer usandsynligt, at denne form for virksomhed ville blive rentabel. Retten finder, at der har været tale om en aktivitet, der har haft karakter af en fritidsinteresse og hobby for sagsøgeren og hans børn. Da der således ikke har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed, har sagsøgeren ikke haft adgang til at foretage skattemæssigt fradrag for underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at sagsøgeren ved en telefonisk henvendelse til ToldSkat i år 2000 fik at vide, at motorsportsvirksomheden ikke behøvede at have eget CVR. - nr., men kunne medtages i regnskabet i hans personligt drevne ...virksomhed, findes ikke at indebære, at skattemyndighederne har accepteret, at han havde ret til fradrag for underskud. Under hensyn til blandt andet størrelsen af omsætningen i henholdsvis sagsøgerens personligt drevne ...virksomhed og motorsportsvirksomheden og virksomhedernes karakter finder retten ikke, at de to aktiviteter har en sådan forretningsmæssig sammenhæng, at de har kunnet anses som én virksomhed med den følge, at underskuddet ved motorsportsaktiviteten kunne bringes til fradrag i ...virksomheden. Under behandlingen af sagsøgerens klage vedrørende indkomståret 2000 har Skatteankenævnet i sin afgørelse af september måned 2004 i forbindelse med, at underskuddet på 100.855 kr. blev overført fra sagsøgerens datter DA til sagsøgeren personlig, udtrykkeligt anført, at nævnet ved afgørelsen kun tog stilling til, hvem der var indehaver af motorsportsvirksomheden. Herefter findes skattemyndighederne heller ikke at have givet sagsøgeren en berettiget forventning om, at der heri lå en accept af, at hans motorsportsvirksomhed blev anset for erhvervsmæssig. Endelig findes sagsøgeren ikke at kunne støtte nogen ret på den omstændighed, at skattemyndighederne først har nægtet ham fradragsret for årene 2005, 2006 og 2007. Efter det således anførte frifindes Skatteministeriet for sagsøgerens påstand.

Sagsøgerens advokat har i stævningen oplyst blandt andet, at sagens genstand udgør 732.087 kr. Herefter og efter sagens karakter og udfald skal sagsøgeren betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af dennes udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale 60.000 kr. i sagsomkostninger.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.