Den juridiske vejledning 2017-2
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledningOm Den juridiske vejledning
Formelle regler
Expand A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Expand C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Collapse C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Expand C.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhedC.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed
Collapse C.C.2 Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivendeC.C.2 Indkomstopgørelsen for selvstændigt erhvervsdrivende
Collapse C.C.2.1 BruttoindkomstenC.C.2.1 Bruttoindkomsten
C.C.2.1.1 Introduktion til beskatning af indtægter
Expand C.C.2.1.2 Indkomstbegrebet i SL § 4, herunder afkald på indtægtC.C.2.1.2 Indkomstbegrebet i SL § 4, herunder afkald på indtægt
Collapse C.C.2.1.3 Formuebevægelser, salg af aktiver, spekulation, næring, SL § 5C.C.2.1.3 Formuebevægelser, salg af aktiver, spekulation, næring, SL § 5
C.C.2.1.3.1 Kort om SL § 5 og forholdet til SL § 4
C.C.2.1.3.2 Realisationsprincippet
Collapse C.C.2.1.3.3 Salg og anden afståelse af aktiverC.C.2.1.3.3 Salg og anden afståelse af aktiver
C.C.2.1.3.3.1 Oversigt og hovedreglen i SL § 5 om skattefrihed
C.C.2.1.3.3.2 Næring
C.C.2.1.3.3.3 Spekulation
C.C.2.1.3.3.4 Private aktiver
Expand C.C.2.1.4 Privat andel af virksomhedens varer og anden privat anvendelseC.C.2.1.4 Privat andel af virksomhedens varer og anden privat anvendelse
Expand C.C.2.1.5 Beskatning af eget arbejde, mestersalær, hovedentreprenørsalær mv.C.C.2.1.5 Beskatning af eget arbejde, mestersalær, hovedentreprenørsalær mv.
Expand C.C.2.1.7 TilskudC.C.2.1.7 Tilskud
C.C.2.1.6 Erstatnings- og forsikringssummer
C.C.2.1.8 Gaver til selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.
C.C.2.1.9 Ekstraordinært stor indkomst i LL § 7 O, stk. 1, nr. 4
Expand C.C.2.2 Fradrag i bruttoindkomstenC.C.2.2 Fradrag i bruttoindkomsten
Expand C.C.2.3 Aktiver og passiver, der påvirker indkomstopgørelsenC.C.2.3 Aktiver og passiver, der påvirker indkomstopgørelsen
Expand C.C.2.4 AfskrivningerC.C.2.4 Afskrivninger
Expand C.C.2.5 PeriodespørgsmålC.C.2.5 Periodespørgsmål
Expand C.C.2.6 Henlæggelser efter etablerings- og iværksætterkontolovenC.C.2.6 Henlæggelser efter etablerings- og iværksætterkontoloven
Expand C.C.3 Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditisterC.C.3 Anpartsvirksomheder, herunder projekter og kommanditister
Expand C.C.4  Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlægC.C.4 Landbrug. Andre jordbrug. Vedvarende energianlæg
Expand C.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningenC.C.5 Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Expand C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv.C.C.6 Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder mv.
Expand C.C.7 VirksomhedsomdannelseC.C.7 Virksomhedsomdannelse
Expand C.C.9 Skat ved konkursC.C.9 Skat ved konkurs
Expand C.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivendeC.C.8 Arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Expand C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
Expand H.A EjendomsvurderingH.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2017-2

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

C.C.2.1.3.3.2 Næring

Indhold

Dette afsnit beskriver nogle generelle regler for beskatning af aktiver, der afstås som led i næring.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Definition: Næringsaktiv
  • Anlægsaktiver
  • Vederlagsnæring
  • Afståelsesbegrebet i relation til næring
  • Opgørelse af næringsindkomsten.

Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver beskattes efter SL § 4, hvis salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Se SL § 5, stk. 1, litra a, der undtager disse salg fra hovedreglen i SL § 5 om, at indtægt ved salg af aktiver ikke beskattes.

Definition: Næringsaktiv

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje, og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.

Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Den praksis, der er opstået for, hvornår der foreligger næring i relation til forskellige typer aktiver, fx fast ejendom, aktier og værdipapirer, er nærmere beskrevet i de afsnit, hvor beskatningsreglerne for disse aktiver er omtalt.

Anlægsaktiver

Aktiver, der ikke er bestemt til at blive omsat som led i næringsvirksomheden, kaldes anlægsaktiver.

Afståelse af disse aktiver er undtaget fra beskatning, jf. hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a, fordi reglen bygger på en grundlæggende sondring mellem aktiver, der vedrører indkomstsfæren (omsætningsaktiver) og aktiver, der vedrører indkomstgrundlaget (anlægsaktiver).

Anlægsaktiver kan fx være bygninger og driftsmidler eller immaterielle aktiver som patenter og goodwill.

Det er alene den aktivtype, der drives næringsvirksomhed med, der omfattes af næringsbeskatningen.

Der gælder en formodning for, at alle aktiver af den pågældende type er omsætningsaktiver, men der kan dog konkret være tilfælde, hvor det kan bevises, at et aktiv ikke er anskaffet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Dette kaldes også, at aktivet tilhører anlægsbeholdningen.

Afståelse af anlægsaktiver vil dog ofte udløse beskatning efter andre beskatningsregler.

Reglerne om gevinst og tab på erhvervsmæssige aktiver, fx varelager, driftsmidler, skibe, bygninger, finansielle aktiver og immaterielle rettigheder beskrives i de særlige afsnit vedrørende de forskellige aktivtyper.

Se også

Se også afsnit C.C.6.3 om ophør med erhvervsvirksomhed.

Vederlagsnæring

Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, fx en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.

Den erhvervsdrivende beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. SL § 4, litra a, som en del af erhvervsindkomsten.

Imidlertid vil den erhvervsdrivende ved senere afståelse skattemæssigt skulle behandle tab eller fortjeneste efter reglerne om næringsbeskatning. I det indkomstår, hvor aktivet afstås, vil fortjeneste derfor skulle medregnes efter SL § 4, litra a, medens evt. tab kan fratrækkes som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv.

Eksempel: Vederlagsnæring  

En møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. Se LSRM 1944, 104 LSR.

Eksempel: Ikke vederlagsnæring

Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. Se SKM2001.479.HR.

Bemærk

Aktier, der modtages som vederlag, beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, fordi næringsbegrebet i relation til aktier kun omfatter handelsnæring. Om fordringer erhvervet som vederlag i næring, se afsnit C.B.1.4.2.4 om KGL § 17.

Afståelsesbegrebet i relation til næring

Beskatningen af fortjenesten ved næring forudsætter, at fortjenesten er realiseret. Det kan ske ved almindeligt salg, men også andre afståelser af den fulde ejendomsret eller tinglige rettigheder over aktivet udløser beskatning.

Næringsbeskatningen omfatter også afståelse ved gave, tvangsauktion, ekspropriation samt modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer.

Derimod omfatter beskatningen ikke aktivets undergang, eller den situation, at aktivet mistes ved en kriminel handling, fordi der her ikke realiseres noget handelstab. Tabet vil eventuelt kunne trækkes fra efter reglerne om fradrag for driftstab, se afsnit C.C.2.2.3.1 om driftstab og afsnit C.C.2.2.3.2 om tab ved tyveri og lignende.

Opgørelse af næringsindkomsten

I næringstilfælde er det kun den indvundne handelsfortjeneste, der skal medregnes til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan fratrækkes.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten.

Dette princip får især betydning for salg af fast ejendom, aktier, fordringer og immaterielle aktiver. Om den nærmere opgørelse af avancen, se afsnittene om beskatning af de enkelte typer aktiver.

For andre typer aktiver, fx løsøre og detailvarer vil varelagerlovens regler normalt være den praktiske hovedregel, der gennembryder nettoprincippet, således at indtægter og udgifter alligevel får en bruttovirkning. Se afsnit C.C.2.3.1 om varelagerloven.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.1.6 "Salg af afskrivningsberettigede aktiver som led i næring." Dette afsnit beskriver, hvordan beskatningen sker, når bygninger, driftsmidler og skibe, der er erhvervet i næringsvirksomhed, sælges. Desuden omtales afskrivning på næringsaktiver, opgørelse af den skattepligtige indkomst, når beskatningen sker efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50, og forholdet til afskrivningssaldoen, når driftsmidler og skibe købes og sælges samme år.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2001.479.HR

Ikke vederlagsnæring.

Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. 

Landsskatteretskendelser xog -afgørelserx

SKM2008.1006.LSR

Ikke næring eller spekulation.

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses for at være erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den. At guitaren havde været en god investering, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 om private aktiver.

LSRM 1944, 104 LSR

Vederlagsnæring

En møbelfabrikant modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget.

SKAT  

SKM2014.226.SR

Bitcoins.
Skatterådet besvarede en række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins.

Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion.

Rådgivningsvirksomheden kunne ikke anses for at drive handelsnæring med bitcoins. Derimod ville der være tale om handelsnæring for virksomheder som fx Mt. GOX.

Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende.

Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære.

Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.

Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen.
Fik du svar på dine spørgsmål?