Dato for udgivelse
08 Jan 2002 18:55
SKM-nummer
SKM2002.9.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-2137-99 og B-0447-00
Dokument type
Dom
Emneord
Underskud, fradrag, erhvervsmæssig, drifsudgifter, afskrivninger
Resumé

To virksomheder, der solgte bl.a. flybilletter til Tunesien og fødevarer, ikke anset som erhvervsmæssige i indkomstårene 1995, 1996 og 1997. For den enes vedkommende fulgte dette resultat allerede af, at virksomheden ikke i de omhandlede indkomstår havde haft et sådant omfang, at den kunne anses som erhvervsmæssig.
En tredje virksomhed var ikke en igangværende virksomhed i indkomståret 1997, og der kunne derfor ikke foretages fradrag for driftsudgifter og afskrives i dette indkomstår.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, litra a
Afskrivningsloven § 1
Ligningsvejledningen 2000 E.A.1.2.2, E.A.1.2.3.7 E.C.1.1.1, E.C.2.2.1


Parter:
A
(Advokat Jan Fredin)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kaspar Lehmann Bastian).

Afsagt af landsommerne:
Inger Nørgaard, Torben Geneser og Tina van Steen (kst.)

Den 18. august 1999 afsagde Landsskatteretten en kendelse vedrørende sagsøgeren, A, hvori det blandt andet anføres:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1995

 

Personlig indkomst

 

Ikke godkendt fradrag for underskud ved virksomheder

54.856 kr.


Indkomståret 1996

 

Personlig indkomst

 

Ikke godkendt fradrag for underskud ved virksomheder

34.729 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er født i Tunesien og indvandret herfra til Danmark i 1981. I 1991 startede klageren virksomheden H1, som efter det oplyste er en konsulentvirksomhed, som bl.a. sælger vin, og i 1992 startede klageren virksomheden H2, som sælger flybilletter til Tunesien. Virksomheden var oprindeligt et interessentskab, hvoraf klagerens ejerandel var på 18,33 %. H2 har været omtalt i flere artikler og annoncer i forskellige aviser.

I 1997 købte klageren en forretnings- og beboelsesejendom, hvorfra rejsebureauet m.v. videreføres sammen med anden forretningsaktivitet. Klageren er universitetsuddannet i jura/administration og har i Tunesien kortvarigt arbejdet inden for handel og rejse- og hotelbranchen.

Skatteforvaltningen har opstillet virksomhedernes resultater for årene 1991 - 1996 således:

Samlet:

 

  1996

  1995 

  1993

 1992

1991

Omsætning

74.215

  27.757 

69.088

31.140

311

Vareforbrug

          

-1.235 

             

           

      

Dækn. bidrag

74.215

26.522 

69.088

31.140

311

Omkostninger

108.944

-68.261 

-107.631

-64.621

-53.593

 

-34.729

-41.739 

-38.543

-33.481

-53.382

Afskrivninger

           

-13.1171

            

           

- 4.463

Resultat før renter

-34.729

-54.856 

-38.543

-33.481

-57.845


1

Afskrivningerne vedrører udelukkende H1 


Virksomheden H1:

 

1996

1995

19931

1992

19912


Omsætning

15.419

1.557  

9.400

31.140

311

Vareforbrug

           

-1.235  

         

          

      

Dækn.bidrag

15.419

322  

9.400

31.140

311

Omkostning.

-31.477

-15.207  

48.965

-64.621

-53.693

 

-16.059

-14.885  

-39.565

-33.481

-53.382

Afskrivninger

           

-13.117  

              

           

- 4.463

Resultat før renter

-16.059

-28.002  

-39.565

-33.481

-57.845


1

Driftsperiode 1.1. - 9.5.
2
Samlet resultat for H1 og H2.

Virksomheden H2:

 

1996

1995

19931

19922

 


Omsætning

58.796

26.200

59.688

24.550

 

Omkostninger

-77.466

-53.054

-58.666

-48.605

 

Resultat før renter

-18.670

-26.854

   1.022

-24.054

 


1

Driftsperiode 1.1. - 9.5.

2

I/S driftsperiode 1.1. - 31.12. ikke medregnet i totalt resultat.


Klageren har efter det oplyste haft følgende øvrige indtægter:


 

1996

1995

1994

  Lønindkomst

188.105

142.896

88.153

  A-kasse

8.831

32.461

73.985

  

Sygedagpenge

0

0

11.201

 

 



1993

1992

1991

  

Lønindkomst

0

0

141.973

  

A-kasse

101.310

67.404

   0

  

Sygedagpenge

7.902

0

0

  

Af klagerens regnskab for 1998 fremgår bl.a., at H1 og H2 har haft et overskud på henholdsvis 2.858 kr. og 7.191 kr. Endvidere fremgår det, at klagerens virksomhed H3 har haft en omsætning på 434.070 kr. og et skattemæssigt overskud på 27.185 kr.

Det er oplyst, at klageren den 25. oktober 1996 var involveret i et trafikuheld, og at han derved pådrog sig betydelige skader. Den 9. august 1997 blev klageren udsat for et voldeligt overfald af særligt grov karakter.

Skatteankenævnet har ved de påklagede ansættelser ikke godkendt fradrag for underskud ved klagerens virksomheder i 1995 og 1996 med henholdsvis 54.856 kr. og 34.729 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a. Som begrundelse herfor har nævnet bl.a. anført, at klagerens virksomheder ikke kan anerkendes som erhvervsmæssige.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om fradrag for underskud ved klagerens virksomheder i 1995 og 1996. Til støtte for sin påstand har advokaten bl.a. anført, at klageren som bierhverv har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af virksomhederne bør der ses bort fra årene 1991, 1992 og 1993, idet klageren nystartede de to virksomheder i 1995. Med de kontrakter og agenturaftaler, som virksomheden har, må denne set med 3. mands øjne have en indtjeningsværdi, idet det bemærkes, at klagerens samlede aktiviteter i 1998 har givet overskud.

En væsentlig del af klagerens udgifter er typiske erhvervsudgifter og ikke udgifter, der relaterer sig til privatsfæren. H2 betalte i de sidste 4 måneder af 1995 4.533,33 kr. pr. måned i leje for erhvervslokaler, og H1 afholdte udgifter på 6.521,67 kr. til istandsættelse af lokaler.

Landsskatteretten finder efter en samlet bedømmelse af klagerens virksomheder, at virksomhederne H1 og H2 i de omhandlede indkomstår ikke kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Retten har herved bl.a. henset til, at der i årene 1995 og 1996 har været betydelige underskud set i forhold til omsætningen, og at virksomhederne efter det foreliggende ikke kan antages at være drevet med den fornødne intensitet.

Uanset at klageren må anses for at have de faglige kvalifikationer for at drive virksomhederne, finder retten herefter ikke grundlag for i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og afskrivningslovens afsnit I at indrømme klageren fradrag for underskud ved virksomhederne og afskrivninger på driftsmidler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995 og 1996.

De påklagede ansættelser for 1995 og 1996 stadfæstes derfor. Det af advokaten anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

...."

Under sagen V.L. B-2137-99, der er anlagt den 28. september 1999, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 54.856 kr. vedrørende fradrag for underskud i virksomhederne H1 og H2, og at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1996 nedsættes med 34.729 kr. vedrørende fradrag for underskud i virksomhederne H1 og H2.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne med henblik på ansættelse af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 1995 og 1996.

Den 3. december 1999 afsagde Landsskatteretten en kendelse vedrørende sagsøgeren, hvori det blandt andet anføres:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1997

 

Afskrivningsgrundlaget for inventar overtaget ved køb af ejendom skønsmæssigt ansat til

30.000 kr


Personlig indkomst

 

Ikke godkendt fradrag for omkostninger i virksomheden H3.

         7.843 kr


Ikke godkendt afskrivning på inventar.

99.433 kr


Ikke godkendt fradrag for underskud ved virksomhederne H1  og H2.

16.753 kr

Klagen til Landsskatteretten skyldes, at skatteankenævnet for indkomståret 1997 ikke godkendt fradrag for underskud ved klagerens virksomheder H3, H1 og H2, jf. statsskattelovens § 6, litra a og afskrivningslovens § 1.

Sagen har været forhandlet med klageren og hans advokat på et kontor hos Told- og Skatteregion Århus.

.....

Det fremgår af klagerens regnskab for H1 for 1997, at omsætningen har været 7.734 kr., omkostningerne 21.771 kr., afskrivninger 3.275 kr., og underskuddet 17.312 kr.

.....

Det fremgår af klagerens regnskab for H2 for 1997, at omsætningen har været 114.175 kr., omkostningerne 113.617 kr., herunder rejseudgifter 10.372 kr., og overskuddet på 558 kr.

.....

Klageren har i 1997 haft en lønindkomst på 177.279 kr. og modtaget sygedagpenge på 9.844 kr.

Med overtagelse den 1. oktober 1997 erhvervede klageren en forretnings- og beboelsesejendom, beliggende X1-vej 23, Y1-by. Af et betinget skøde fremgår, at købesummen var 922.000 kr. og at klageren overtog et komfur, en emhætte, et køleskab samt faste tæpper, og alt driftsinventaret i den tidligere slagterforretning. Klageren har selvangivet inventarsaldoen for det overtagne inventar til 162.000 kr.

Som dokumentation for værdien af det inventar, som blev købt sammen med ejendommen foreligger en specifikation dateret den 9. marts 1998. Specifikationen er attesteret af en repræsentant fra Zanussi Gastronik. Inventaret er specificeret og værdisat eksklusiv moms således:

1 stk. Køledisk

kr.

20.000,00

1 stk. Kølereol

kr.

12.000,00

1 stk. Vægt

kr.

4.000,00

1 stk. Udstillingskøler (vindue)

kr.

10.000,00

1 stk. Huggeblok

kr.

3.000,00

1 stk. Kødhakker "Butcher"

kr.

9.000,00

1 stk. Bøfstrimler "Bizerba"

kr.

4.000,00

1 stk. Pålægsmaskine "Type 255"

kr.

6.000,00

1 stk. Kogekar "Bitsch"

kr.

4.000,00

1 stk. Kølerum

kr.

50.000,00

1 stk. Vægt "Bizerba"

kr.

8.000,00

1 stk. Vægt "Rex"

kr.

8.000,00

1 stk. Kødhakker "Scharfen"

kr.

15.000,00

1 stk. Kødsav "Bitsch"

kr.

9.000,00

Efter det oplyste har repræsentanten overfor skatteforvaltningen har oplyst, at vurderingen af inventaret er foretaget efter en besigtigelse, og at han mente, at han vurderede inventaret af hensyn til forsikringen. Den pris som er anført på listen er den pris som repræsentanten skulle have, såfremt han skulle sælge nogle tilsvarende maskiner til klageren. Han ville maksimalt give 60% af de værdier, som han har ansat, såfremt han selv skulle købe maskinerne som de stod i butikken. Inventaret var pænt ved overtagelsen og kølerummet er muret fast, og kan ikke flyttes.

Skatteforvaltningen har gennemgået sælgerens regnskaber og har efter det oplyste konstateret følgende køb af inventar:

År

Art

 

Beløb

1976 

Primosaldo (regnskaber for tidligere år findes ikke)

 

14.013 kr.

1977

Køb

 

2.500 kr.

1978

Bensav med bord

 

2.500 kr.

1980

Køb

 

3.500 kr.

1981

Køb

 

9.500 kr.

1983

Kasseapparat

 

4.500 kr.

1984

Elvægt m. strimmel

 

15.484 kr.

1987

Køb

 

5.000 kr.

1988

Kødsav og kødhakker

 

33.715 kr.

1989

Tilkøb kødhakker

 

9.000 kr.

1990

Solgt kogekar

1.000 kr.

 

1990

Køb kogekar

 

  10.000 kr.

I alt

  

109.712 kr.

I 1991 hvor forretningen ophører, er restværdien (25.897) fratrukket over driften uden nogen værdiansættelse.

Herefter har butikken stået ubenyttet fra 17. august 1991 og frem til den købes den 1. oktober 1997.

Sælger har pr. telefon oplyst til administrationen, at der ved handlen af X1-vej 23 ikke fandtes inventar af nogen særlig værdi i ejendommen. I handlen medfulgte en kødhakker, en gammel disk samt nogle kødhæng.

Virksomhederne H1 og H2 drives fra ejendommen X1-vej 23, sammen med klagerens nystartede virksomhed H3, som efter det oplyste sælger pastaretter og pizzaer m.m. Af klagerens regnskab for 1997 for H3 fremgår:

Omsætning

0 kr.

Omkostninger

7.843 kr.

Afskrivninger

99.433 kr.

Underskud

107.276 kr.

Årets afskrivninger er beregnet således:

Inventar overtaget ved køb af ejendom til vurderingspris

162.000 kr.

Køb af inventar i 1997

154.700 kr.

Installationer

14.745 kr.

 

331.433 kr.


Afskrivninger 30%


99.433 kr.

Af klagerens regnskab for 1998 fremgår bl.a., at H1 og H2 har haft et overskud på henholdsvis 2.858 kr. og 7.191 kr. Endvidere fremgår det, at klagerens virksomhed H3 har haft en omsætning på 434.070 kr. og et skattemæssigt overskud på 27.185 kr.

.....

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse for indkomståret 1997 ikke godkendt fradrag for omkostninger på 7.843 kr. og afskrivninger på 99.433 kr. vedrørende virksomheden H3, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og afskrivningslovens § 1. Som begrundelse herfor har nævnet bl.a. anført, at virksomheden ikke har været igangværende i 1997, idet der ikke har været nogen omsætning, og at inventaret ikke er blevet anvendt erhvervsmæssigt i 1997.

Endvidere har nævnet ansat afskrivninsgrundlaget for inventaret, som blev overtaget sammen med ejendommen X1-vej 23, skønsmæssigt til 30.000 kr. Nævnet har herved henset til, at det må lægges til grund, at det er det tilsvarende inventar, som sælgeren har anskaffet til og med 1990, og som er indgået i den restsaldo, som sælgeren har fratrukket over driften i ophørsåret 1991, og vurderingsmandens udtalelse om, at såfremt at han skulle købe inventaret til videresalg, ville han maksimalt give 60% af den vurderede værdi, hvilket svarer til 67.200 kr., og sælgerens udtalelse og det forhold, at inventaret er at ældre dato, og at inventaret har henstået ubenyttet siden 1991.

Endvidere har nævnet ikke godkendt fradrag for underskud ved klagerens virksomheder H1 og H2 i 1997 med 16.753 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a. Som begrundelse herfor har nævnet bl.a. anført, at klagerens virksomheder ikke kan anerkendes som erhvervsmæssige.

Klagerens advokat har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om fradrag i indkomståret 1997 for underskud ved klagerens virksomheder. Til støtte for sin påstand har advokaten bl.a. anført, at klageren som bierhverv har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af virksomhederne bør der ses bort fra årene 1991, 1992 og 1993, idet klageren nystartede de to virksomheder i 1995. Med de kontrakter og agenturaftaler, som virksomheden har, må denne set med 3. mands øjne have en indtjeningsværdi, idet det bemærkes, at klagerens samlede aktiviteter i 1998 har givet overskud.

En væsentlig del af klagerens udgifter er typiske erhvervsudgifter og ikke udgifter, der relaterer sig til privatsfæren. H2 betalte i de sidste 4 måneder af 1995 4.533,33 kr. pr. måned i leje for erhvervslokaler, og H1 afholdte udgifter på 6.521,67 kr. til istandsættelse af lokaler.

Advokaten har endvidere nedlagt påstand om, at klageren i indkomståret 1997 har fradragsret for udgifterne ved virksomheden H3, og at klageren er berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på inventaret i 1997. Til støtte herfor er bl.a. anført, at en repræsentant fra virksomheden Globe har udtalt, at den foretagne vurdering af inventaret er rimelig. Der er således to fagfolk, som står bag vurderingen af inventaret. Det afgørende for ansættelsen af et afskrivningsgrundlag må være genanskaffelsesprisen, idet hvis der ikke havde været noget inventar, havde klageren været nød til at anskaffe noget tilsvarende. Af inventar kan særligt nævnes køledisk, reoler og udstillingskøler, som er meget bekosteligt at anskaffe fra nyt. Oplysninger fra sælgeren af ejendommen kan ikke tillægges vægt, idet denne har en oplagt interesse i, at ansætte værdien så lavt som muligt.

Indledningsvist finder Landsskatteretten, at virksomhederne H1 og H2 ikke er beslægtede eller på anden måde udgør et naturligt fællesskab, og derfor skal vurderes som 2 særskilte virksomheder.

Retten finder, at virksomhederne H1 eller H2 i indkomståret 1997 ikke kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Retten har herved bl.a. henset til, at der i årene 1995, 1996 og 1997 har været betydelige underskud set i forhold til omsætningen, og at virksomhederne efter det foreliggende ikke kan antages at være drevet med den fornødne intensitet.

Uanset at klageren må anses for at have de faglige kvalifikationer for at drive virksomhederne, finder retten herefter ikke grundlag for i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og afskrivningslovens afsnit I at indrømme klageren fradrag for underskud ved virksomhederne og afskrivninger på driftsmidler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1997.

Landsskatteretten kan med den af skatteankenævnet anførte begrundelse tiltræde, at der for indkomståret 1997 ikke er fradragsret for omkostninger på 7.843 kr. og afskrivninger på 99.433 kr. vedrørende virksomheden H3, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og afskrivningslovens § 1.

Retten bemærkede videre, at ifølge skattestyrelseslovens § 24 kan skatteansættelser bl.a. påklages til retten i tilfælde, hvor den skattepligtiges indkomst er anset forkert. Det forudsættes herved, at der klages over forhold, som har påvirket ansættelsen i det påklagede indkomstår. Idet retten for indkomståret 1997 i henhold til ovenstående ikke har godkendt afskrivninger på inventar i virksomheden H3, og at værdiansættelsen af inventaret derfor ikke har påvirket klagerens skatteansættelse for indkomståret 1997, har retten ikke taget stilling til dette klagepunkt.

Det af advokaten anførte findes ikke at kunne medføre et andet resultat.

....."

Under sagen V.L.B-0447-00, der er anlagt den 29. februar 2000, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 124.029 kr. vedrørende fradrag for underskud i virksomhederne H1 og H2  samt afskrivning på inventar i virksomheden H3.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne med henblik på ansættelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 1997.

Der er meddelt sagsøgeren fri proces. Det er oplyst, at sagsøgeren ikke har retshjælpsdækning.

Der er for landsretten dokumenteret diverse bilag vedrørende leverancer i 1997 til adressen X1-vej 23, Y1-by.

Af regnskaber for 1999 og 2000 fremgår bl.a. at H3 har haft en omsætning på henholdsvis 436.422 kr. og 449.594 kr. og et skattemæssigt overskud på henholdsvis 11.724 kr. og 13.186 kr. H2 har i de samme år haft en omsætning på henholdsvis 59.825 kr. og 32.246 kr. og overskud på henholdsvis 8.081 kr. og 2.822 kr.

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han i 1991 startede H1-S, som senere blev til H1. I 1991 havde virksomheden alene en indtægt på 311 kr. i forbindelse med tolkebistand til Silkeborg Kommune. Underskuddet udgjorde 57.845 kr., hvilket bl.a. skyldtes store rejseomkostninger i forbindelse med opstarten af virksomheden. Af regnskabet for 1992 fremgår, at virksomheden havde en indtægt på 31.140 kr i dette år. Der er tale om et krav mod virksomheden F1 Import, Y2-by, som kontaktede ham i anledning af, at firmaet ønskede at importere dadler fra Tunesien. Han udførte i den forbindelse en del arbejde for firmaet, hvilket bl.a. medførte noget rejseaktivitet. Han udfakturerede i den forbindelse 31.140 kr. Der blev imidlertid aldrig gennemført nogen handel, og F1 Import, Y2-by nægtede efterfølgende at betale for hans arbejde. Som følge heraf fik H1-S et underskud på 33.482 kr. i 1992. Pr. 1. januar 1992 startede han sammen med HK rejsebureauet "G1", som blev drevet som et I/S. De var medlem af rejsegarantifonden, idet HK havde indbetalt indskuddet på 200.000 kr. De fik udarbejdet et budget for 1992, hvori det var forudsat, at virksomheden kunne sælge 200 rejser om måneden, hvilket var absolut realistisk. På grund af golfkrigen holdt budgettet imidlertid ikke, og HK valgte at udtræde af interessentskabet pr. 31. december 1992. Han fortsatte selv rejsebureauet, men indstillede driften midt i 1993, bl.a. fordi HK ønskede at få sit indskud til rejsegarantifonden tilbage. Det var oprindeligt tanken, at rejsebureauet og handelsfirmaet skulle drives under et, men det kunne i følge myndighederne ikke lade sig gøre, idet rejsebureauet i modsætning til handelsvirksomheden ikke skulle momsregistreres. Af regnskabet for H1-S for 1993 fremgår, at virksomheden havde en indtægt på 9.400 kr. I realiteten havde virksomheden ingen indtægter, men fik dækket nogle udgifter til rejser og telefon i forbindelse med, at han undersøgte markedet for tastaturer i Tunesien. Det er disse dækkede udgiftsposter, der er ført som indtægter i regnskabet. Virksomheden havde i dette år et underskud på 39.565 kr. Den 10. maj 1993 indstillede han driften i virksomhederne, da han ikke længere var berettiget til iværksætterydelse. Han fik herefter understøttelse frem til den 1. august 1994, hvor han blev ansat hos A/S PF i jobtræning. Da muligheden for tilskud bortfaldt efter ca. et år, gik han kraftigt ned i løn og besluttede derfor at starte som selvstændig igen for at supplere indtægten. I september måned 1995 lejede han lokaler i X2-vej i Y3-by, hvorfra han ville drive virksomhederne. I 1995 havde H1 en indtægt på 1.557 kr., hvilket stammer fra salget af nogle enkelte flasker vin. De større ordrer på vin solgte han via A/S PF. Han fik ikke tilskud til lokalerne fra A/S PF. Underskuddet i 1995 udgjorde 28.002 kr. Også rejsebureauet gav underskud i 1995 med 26.854 kr., hvilket bl.a. skyldtes, at udgiften til leje af lokaler var udgiftsført i denne virksomhed. Han fraflyttede lejemålet i X2-vej omkring den 1. marts 1996. Af regnskabet for H1 for 1996 fremgår, at virksomheden havde en indtægt på 15.419 kr. i dette år. De 14.485 kr. var penge, han skulle have i forbindelse med fraflytning af lejemålet. Virksomhedens underskud udgjorde 16.059 kr., hvilket bl.a. skyldtes en udgift til telefon på 12.048 kr. En stor del af denne udgift relaterer sig imidlertid til hans ansættelse hos A/S PF. Også rejseudgifterne relaterer sig både til A/S PF og H1. Ifølge regnskabet havde H2 i 1996 en indtægt på 58.796 kr. Indtægten stammede fra salg af flybilletter. Han havde rejse- og kørselsudgifter på ca. 10.000 kr. Disse udgifter blev afholdt i et forsøg på at få virksomheden til at give overskud. Også i 1996 gav virksomheden imidlertid underskud med 18.670 kr. Han har ikke været medlem af rejsegarantifonden siden 1993 og må derfor kun sælge flybilletter og ikke pakkerejser. Han må heller ikke annoncere. Derimod har han igennem årene deltaget i mange messer, hvilket har været den måde, hvorpå han har reklameret for rejser og tunesiske produkter. Den 24. oktober 1996 var han udsat for en færdselsulykke, hvor han bl.a. pådrog sig en piskesmældslæsion. Han var sygemeldt frem til juni måned 1997. I denne periode skete der i realiteten ikke noget i hans selvstændige virksomheder. Pr. 1. juni 1997 blev han ansat som buschauffør, men fortsatte sideløbende med driften af virksomhederne. I august måned 1997 var han udsat for et voldeligt overfald i sin lejlighed. I 1997 var der i H1 en omsætning på 7.734 kr. Der var tale om kommissionsindtægt samt dækning af telefonudgifter vedrørende salg af vin for A/S PF. I realiteten fungerede han således som sælger for vinfirmaet. Underskuddet udgjorde i 1997 17.312 kr. Dette skyldtes bl.a., at han havde haft en del udgifter i forbindelse med et forsøg på at få et parti dadler hjem. Dette blev dog ikke til noget. H2 havde i 1997 en omsætning på 114.175 kr. og et overskud på 558 kr. Han arbejdede stadig på at komme ind på importmarkedet med salg af dadler og lignende produkter fra Tunesien og tænkte, at det måtte kunne kombineres med salg af andre madvarer, herunder færdigretter til restauranter og lignende. Pr. 1. oktober 1997 købte han en forretnings- og beboelsesejendom i Y1-by og har siden da drevet virksomhederne fra denne adresse. Da han købte ejendommen, vidste han ikke, at det i skødet skulle specificeres, hvilken del af købesummen der angik inventaret. Sælgeren sagde til ham, at inventaret havde en værdi på ca. 500.000 kr. Zanussi har efterfølgende vurderet inventaret i forbindelse med hans køb af yderligere køkkeninventar. I midten af oktober måned 1997 åbnede han en butik med vin, krydderier, ost m.v. Han fik forskellige vareprøver hjem og arrangerede også vinsmagninger og prøvespisninger, men der skete ikke ret meget salg. I januar måned 1998 begyndte han at sælge pizzaer. Da han kom ind i fødevarebranchen, forlangte myndighederne, at han skulle have et nyt momsregistreringsnummer. Virksomheden kom til at hedde H3, men i realiteten var der tale om en fortsættelse af H1. I 1998 var der i H3 en omsætning på 434.070 kr. Han solgte fortsat vin og krydderier via H1, og både denne virksomhed og H2 gav et mindre overskud i 1998. I 1999 er de aktiviteter, der tidligere hørte under H1, flyttet over i H3. Han ved ikke, hvilket beløb der relaterer sig til H1. I årene 1999 og 2000 har der i H2  kun været beskedne overskud, hvilket skyldes sygdomsperioder, flytningen af virksomheden, samt at han har koncentreret sig om H3. Han vil anslå, at han i årene 1995 og 1996 har brugt ca. 4-5 timer om dagen samt weekenderne på virksomhederne. Han har haft mange sygdomsperioder efter færdselsuheldet i 1996 og det voldelige overfald i 1997. I årene 1997 og frem til i dag har tidsforbruget nok været på 2-3 timer om dagen. Hans datter og en ulønnet praktikant har hjulpet ham i butikken. I 1994 fik han nogle kontakter inden for fiskeribranchen. Et tunesisk firma ønskede at bygge en fiskekonservesfabrik i Tunesien. Han formidlede kontakten til den danske virksomhed PC International A/S, og der blev i den forbindelse indgået aftale om, at han skulle have en kommission på 10% ved afsluttet salg af materiel til den tunesiske virksomhed. Der er ikke sket noget siden 1994, men han mener fortsat projektet er aktuelt, og at det i så fald vil udløse en større kommission til ham. Udover budgettet for G1 for 1992 er der ikke udarbejdet budgetter for virksomhederne.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at virksomhederne H1 og H2 har haft erhvervsmæssig karakter i indkomstårene 1995, 1996 og 1997, hvorfor sagsøgeren i henhold til statsskattelovens er berettiget til fradrag for driftsudgifter samt afskrivning på driftsmidler. Virksomhederne har været anlagt med rentabel drift for øje, og på længere sigt var der udsigt til, at virksomhederne ville give et rimeligt overskud. Virksomhederne kan ikke antages at have været hobbybetonede, idet salg af rejser og import/eksport af tunesiske specialiteter ikke er typiske hobbyaktiviteter. De fortløbende underskud skyldtes uheldige omstændigheder i form af en piskesmældslæsion i forbindelse med et færdselsuheld i 1996 samt et voldeligt overfald i 1997. Virksomhederne har været drevet med den fornødne professionalisme, idet sagsøgeren er i besiddelse af den fornødne regnskabsmæssige viden samt den nødvendige faglige baggrund. Virksomhederne må bedømmes under et og har også haft den fornødne intensitet. Den omstændighed, at virksomhederne har haft hver sit SE nr., er ikke et udtryk for, at virksomhederne bør bedømmes hver for sig, idet dette alene skyldes, at H2 i modsætning til H1 ikke skulle momsregistreres. Virksomheden H3 var ved indkomstårets udløb i 1997 en igangværende virksomhed, hvorfor sagsøgeren er berettiget til at foretage fradrag for driftsudgifter samt afskrivning på driftsmidler i dette indkomstår. Der var reelt tale om en videreførsel af H1. Af de fremlagte følgesedler fremgår, at der i 1997 blev indkøbt og produceret til prøvespisninger i H3's regi.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at virksomhederne H1 og H2 ikke havde erhvervsmæssig karakter i indkomstårene 1995, 1996 og 1997, og at sagsøgeren som følge heraf er afskåret fra at foretage fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, ligesom sagsøgeren ikke er berettiget til at afskrive på driftsmidler. Virksomhederne er ikke anlagt med rentabel drift for øje, og der er ikke - heller ikke på længere sigt - udsigt til, at virksomhederne vil give et rimeligt overskud. Sagsøgeren har været afhængig af anden indkomst. Der er ikke udarbejdet budgetter for virksomhederne, hvilket ellers ville have været naturligt før genoptagelsen af driften i 1995. Det bestrides som udokumenteret, at de to virksomheder ville være blevet rentable, såfremt sagsøgeren ikke var blevet udsat for et trafikuheld i 1996 og et overfald i 1997. Virksomhederne kan endvidere ikke antages at have været drevet med den professionalisme, der kræves for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig. Vedrørende virksomheden H1 gøres det yderligere gældende, at denne virksomhed i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 var af så ganske underordnet omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssig. Virksomhederne H2, H1  og H3 er selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter og særskilte regnskaber og skal således bedømmes uafhængigt af hinanden. Det bestrides som udokumenteret, at der var drift i virksomheden H3 i 1997. De fremlagte følgesedler vedrører således H1. H3 havde i dette indkomstår hverken indtægter, varelager eller udgifter til råvarer. Der var således ikke tale om en virksomhed i drift, og sagsøgeren er derfor afskåret fra at foretage fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, ligesom sagsøgeren ikke er berettiget til at afskrive på driftsmidler, jf. afskrivningslovens §§ 1 og 2.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, såfremt landsretten måtte lægge til grund, at H2, H1 eller en af disse virksomheder havde erhvervsmæssig karakter i et eller flere af indkomstårene 1995, 1996 og 1997, eller at H3 var en igangværende virksomhed i indkomståret 1997, idet det i så fald er uafklaret, hvilke beløb der kan fradrages.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Indledningsvis bemærkes, at virksomhederne H1, H2 og H3 har været drevet som selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter, hvorfor virksomhederne må bedømmes uafhængigt af hinanden.

Omsætningen i H1 udgjorde i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 henholdsvis 1.557 kr., 15.419 kr. og 7.734 kr. På baggrund heraf og efter det oplyste om aktiviteterne i virksomheden findes denne ikke i disse år at have haft et sådant omfang, at den kan anses som erhvervsmæssig. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der ikke før genoptagelsen af driften i virksomhederne i 1995 blev udarbejdet budgetter. Bortset fra indkomståret 1997, hvor H2 havde et mindre overskud, har såvel H1 som H2 i årene 1995 til 1997 haft betydelige underskud. Det findes ikke godtgjort, at sagsøgerens sygdom som følge af et færdselsuheld i 1996 og et voldeligt overfald i 1997 har haft afgørende betydning for resultatet i virksomhederne. Herefter er der ikke grundlag for at antage, at virksomhederne ville kunne drives på en rentabel måde og give sagsøgeren en rimelig honorering af hans arbejdsindsats. Der er således ikke grundlag for at give sagsøgeren fradrag efter statsskattelovens § 6 for virksomhedernes underskud i årene 1995, 1996 og 1997.

Det må lægges til grund, at der ikke har været nogen omsætning i H3 i 1997. Der er således ikke grundlag for at antage, at virksomheden har været igangværende i indkomståret 1997. Sagsøgeren er derfor afskåret fra at foretage fradrag for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, ligesom sagsøgeren ikke er berettiget til at afskrive på driftsmidler, jf. afskrivningslovens §§ 1 og 2.

Som følge heraf tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i    k e n d e s    f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage til skatteministeriet betale 15.000 kr.