Skattemæssig vurdering af helbredsundersøgelser
Dokumentets dato24 Jan 2012
Dato for udgivelse25 Jan 2012 13:15
SKM-nummerSKM2012.41.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer11-015308
Dokument typeBindende svar
Emneordsundhedsundersøgelser, helbredsundersøgelser, arbejdsmedicinske undersøgelser
Resumé

Skatterådet blev spurgt, hvorvidt medarbejdere i virksomheder vil være skattefri af de arbejdsmedicinske undersøgelser og helbredsundersøgelser.

Den pågældende undersøgelse bestod af to dimensioner, hvor den første indeholdt en række prøver og undersøgelser, mens den anden dimension skulle gennemføres med henvisning til bl.a. internationale rutiner.

Skatterådet vurderede, at den første dimension, kunne anses for at være et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelige personalepleje, og derfor kan være skattefri for de ansatte. Dette gjald også, hvis undersøgelsen udvides med spirometri.

For så vidt angår den anden dimension, udtalte Skatterådet, at internationale rutiner eller branchens anbefalinger ikke kan sidestilles med et lovpligtigt krav.

Skattefriheden forudsætter derfor, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, hvilket indebærer, at eksistensen af bestemte internationale rutiner ikke i sig selv kan medføre skattefriheden, men kan tale for, at der er vis sammenhæng med arbejdet. Der skal foretages en konkret vurdering, og eksempelvis audiometri for personer, der er udsat for støjgener, vil være omfattet af skattefriheden.

For så vidt angår branchens anbefalinger bemærker Skatterådet, at der alene tale om ikke-obligatoriske retningsliner, som virksomhederne kan – men behøver ikke – at rette sig efter. I konsekvens heraf vurderede Skatterådet, at branchekutymer ikke i sig selv medfører, at det er skattefrit.

Under hensyn til spørgsmålet udformning, hvorefter Skatterådet ikke entydigt kunne svare bekræftende eller benægtende, besvaredes spørgsmålet med: se sagsfremstilling og begrundelse.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Ligningsloven § 16, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15


Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdere ved medlemsvirksomheder af B's Arbejdsgiverforening vil være skattefri af de arbejdsmedicinske undersøgelser og helbredsundersøgelser, som er beskrevet nedenfor?

Svar

Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er en landsdækkende og international arbejdsmiljørådgiver, som har en bred ekspertise indenfor klassisk arbejdsmiljø, sundhedsfremme samt ledelse, organisation og HR. A er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og ejet af den erhvervsdrivende fond, A Fonden.

A har en række tilbud om rådgivning, kurser og undersøgelser indenfor sundhed og helbred. A har egne sundhedskonsulenter, som har baggrunde som bl.a. sygeplejerske, læge, fysioterapeut, ergoterapeut, idrætsfysiolog, ernæringskonsulent og psykolog.

Undersøgelserne består dels af helbredsundersøgelser og lovpligtige helbredsundersøgelser.

En af A's kundegrupper er B's medlemsvirksomheder. A udfører arbejdsmedicinske og sundhedsfremmende undersøgelser for B's medlemsvirksomheder. Indholdet i disse undersøgelser ændres pr. 1. januar 2011 - dels for at sikre, at undersøgelserne dækker arbejdsgivers behov i forhold til pligter som følge af lovgivning og overenskomster, og samtidig for i videst muligt omfang at sikre, at udførelse af helbredsundersøgelserne ikke vil få nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Baggrunden for branchens arbejdsmedicinske og sundhedsfremmende undersøgelser er et meget højt prioriteret krav om at minimere risikoen omkring arbejdet mest muligt. Det gælder i princippet alle ansatte for derigennem at skabe en arbejds- og sikkerhedskultur, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed er sat i højsædet. Dette krav har sin baggrund i såvel en risikovurdering som konkrete erfaringer med ulykker, hvoraf nogle også har haft dødelig udgang i Danmark.

Nogle af disse krav er formuleret i lovgivningen. Andre er erfaringsbaseret i virksomhederne og forankret i international praksis i denne branche. Således er der en virksomhed i branchen, der internationalt kræver en helbredsundersøgelse af benzin- og oliechauffører hvert år. Andre overvejer for tiden dette. Årsagen er, at der over en kort årrække kan opstå sådanne ændringer i væsentlige helbredsforhold, at de kan udgøre en risiko for sikkerheden uden, at dette nødvendigvis er den enkelte chauffør bevidst eller fanges mellem de tvungne terminer for helbredsattest til kørekortfornyelse. Der kan eksempelvis udvikles en forhøjelse af blodtryk, ændringer i blodfedtprofilen eller i EKG. Personer med gruppe 2 kørekort i Danmark skal - bortset fra gruppen med persontransport - normalt først have ny helbredsattest, når de fylder 50 år, og herefter til de fylder 70 år hvert 5. år. I den alderskategori kan der over 5 år forekomme store ændringer i væsentlige helbredsforhold, som den enkelte chauffør ikke nødvendigvis er særlig opmærksom på. Det hører også med til formuleringen af branchens krav til helbredsundersøgelser på land, at der i branchens offshore virksomhed er krav til helbredsundersøgelser med begrundelser, der sidestilles med arbejdsmiljørisici på land.

Branchen betragter sundhedsfremme som en væsentlig del af denne sikkerhedskultur. Der er naturligt en forskel på den fysiske risiko ved forskellige typer arbejde. Denne forskel søges nu indarbejdet i en differentiering af de arbejdsmedicinske og sundhedsfremmende undersøgelser for medarbejdere med kontorarbejde og medarbejdere med opgaver i "produktionsmiljøet" .

Undersøgelserne gennemføres således ud fra arbejdsgivers ønske om, at opfylde lovgivning/påbud på området, samt sikre en social acceptabel og ansvarlig arbejdsgiveradfærd, da det positivt kan påvises, at flere bestanddele i de kemikalier mv., som medarbejderen udsættes for, konkret kan føre til skader, der således påviseligt må være arbejdsrelaterede, samt at de helbredsmæssige forhold for konkrete medarbejdergrupper har en direkte sammenhæng med risikoen for, at der kan opstå omfattende ulykker i forbindelse med arbejdet.

Det hører med til det samlede billede af denne branche, at også en del medarbejdere med overvejende kontorjob fra tid til anden har opgaver i "produktionsmiljøet" eller direkte skifter fra kontorarbejde til arbejde i produktionsmiljøet.

Undersøgelsernes ombygning

Strukturen af undersøgelserne er bygget op omkring 2 dimensioner:

a) en dimension med 4 forskellige ydelser:

Denne dimension er i princippet en sundhedsundersøgelse eller sundhedsprofil, men uden brug af sofistikeret udstyr, der tilbydes medarbejdere med kontorarbejde o. lign. uden kendte risici fra kemikalier, støv, støj, tunge løft mv.

b) en anden dimension, hvor undersøgelsesindholdet differentieres i forhold til kontorarbejdet og produktionsmiljøet. Består af følgende:

Denne dimension består af supplerende undersøgelser til den første dimension.

De indgår dog i sundhedsundersøgelsen i den første dimension, hvor der foreligger særlige risici i arbejdsmiljøet, eller hvor virksomheden af andre sikkerhedsmæssige grunde stiller krav om særlige undersøgelser - f. eks. til medarbejdere, der indgår i virksomhedens brandkorps, røgdykkere o.lign.

Disse undersøgelser er audiometri, spirometri, måling af biomarkører i blod og urin i enkelte tilfælde, hvor det er arbejdsmedicinsk indiceret og EKG. Desuden er spørgeskemaet udbygget, så det dækker medarbejdere med natarbejde og kortlægger særlige eksponeringsforhold. Disse undersøgelser gennemføres i forskellige kombinationer hos forskellige grupper af medarbejdere med de til undersøgelserne svarende risici/eksponeringer. Medarbejderne er driftsteknikere, laboranter, projektmedarbejdere med vekslende arbejde i kontor og drift, benzin- og oliechauffører, lagermedarbejdere, vedligeholdelsesmedarbejdere, gasmontører m.fl.

Desuden tilbydes spirometri til alle rygere som led i vejledning om rygestop. Audiometri gennemføres på raffinaderierne af alle medarbejdere ved ansættelsen. Dette er et virksomhedskrav for efterfølgende at kunne vurdere, om et høretab kan være arbejdsbetinget. Efterfølgende gennemføres det kun blandt kontormedarbejdere ved jobskift til funktioner, hvor der kan forekomme støjeksponering under udførelse af arbejdsopgaver i driften.

Beskrivelse af undersøgelsernes elementer

Spørgsmålene er overvejende de samme, som anvendes af NFA i de store arbejdsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år. Det er desuden suppleret med spørgsmål til sygdomme, hvor det kan have rådgivningsmæssige konsekvenser i forhold til arbejdet.

Kondital

Dette er ikke valgt af nogen virksomhed i dag. Hvis det vælges, vil det være den såkaldte "Åstrand 2 punkt metode", hvor der anvendes en motionscykel med en belastningsmåler og en pulsmonitor. Udførelsen består i, at en person sættes til at cykle under en bestemt belastning til stabil puls, derpå øges belastningen til nyt stabilt pulsniveau. Ud fra belastning, puls, alder og vægt beregnes "konditallet".

EKG

Cardiogrammålinger gennemføres ikke systematisk. Målingerne er indført for Benzin- og Oliebranchens chauffører og enkelte andre jobgrupper med særligt udsat arbejde for at optimere sikkerheden mod ulykker forårsaget af hjerte-karsygdomme efter 40 års alderen ved chauffører med "gruppe 2 kørekort" (transport af farligt gods). Anvendelsen sker efter de anbefalinger, som Dansk Cardiologisk Selskab lod udarbejde i 2001 i den såkaldte klaringsrapport, som bl.a. fokuserer på "gruppe 2 kørekort".

Baggrunden for disse målinger er, at der tidligere har været en række fatale ulykker i branchen i Danmark, og at der med det højeksplosive indhold, der transporteres, er en øget risiko for, at ulykker kan få et voldsomt omfang. Derfor ønsker arbejdsgiveren en tættere overvågning af især risikoen for hjerte-karsygdomme ved udsatte chaufførgrupper. Valget af 40-års alderen som skæringspunkt er foretaget ud fra en faglig vurdering af, hvornår den helbredsmæssige risiko begynder gradvist at stige.

Det ligger her til grund, at der også mellem de normale undersøgelsesterminer for "gruppe 2 kørekort" kan finde ændringer sted i hjertefunktionen, der kan udgøre en øget risiko. Dele af branchen ønsker i øvrigt en opstramning af reglerne for den trafikmedicinske overvågning af benzin- og oliechauffører.

Ved fund af EKG med nyudviklet øget risikoprofil kontaktes embedslægerne for en videre vurdering og beslutning om kørekortstatus. Målingerne anvendes således til en vurdering af, om den pågældende ansatte på dette punkt har de helbredsmæssige forudsætninger for at kunne bestride jobbet.

Lungefunktion

Denne gennemføres i form af en simpel spirometri af arbejdere, der kan udsættes for støv i arbejdsmiljøet eller for slimhinde/luftvejs toksiske luftarter. Desuden tilbydes spirometri til rygere som led i vejledning omkring rygestop.

Spirometri er den arbejdsmedicinsk anerkendte undersøgelsesmetode, hvor der foreligger luftvejsskadelige påvirkninger. Ved målingen anvendes en vitalograf - dette instrument er en elektronisk udvikling af det gamle vippespirometer, som målte den faktiske volumen af luft i lungerne og dermed mængde samt hastighed, hvormed lungerne blev tømt under forceret udånding. Dette vurderes at være den mest simple målemetode. Der er i Arbejdstilsynets vejledninger anvisning af denne metode ved helbredsundersøgelser for en række luftarter, røg- og støvudsættelser - eksempelvis asbest, svejserøg, isocayanater m.fl.

A's arbejdsmedicinere har vurderet arbejdsmiljøet på branchens arbejdspladser, som ikke specifikt har været underkastet Arbejdstilsynets regelfastlæggelse. Ud fra denne vurdering og en sammenligning med Arbejdstilsynets regler er undersøgelsesbehovet- og frekvensen fastlagt.

Audiometri

Denne undersøgelse gennemføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler af alle med støjudsættelse. Desuden foretages audiometri på raffinaderierne af kontormedarbejdere, der lejlighedsvis vil blive udsat for støj i produktionsmiljøet, og af medarbejdere ved ansættelsen, hvis de kan blive flyttet til produktionsmiljøet på et senere tidspunkt.

Ved undersøgelsen anvendes et forholdsvist simpelt elektronisk audiometer "Oscilla", der svarer til Arbejdstilsynets krav til audiometermålinger ved støjudsættelse. Der er i branchen betydelig støjudsættelse i de fleste produktionsjob.

Risikobestemte arbejdsmiljømålinger

Disse er alene målinger af toksiske stoffer eller deres påvirkningsprodukter i organismen, hvor sådanne kan forekomme - eksempelvis blodbly og benzenmetabolitter. De toksiske stoffer er en meget bred vifte af kemiske forbindelser fra metaller såsom bly og cadmium over opløsningsmidler og allergifremkaldende stoffer. Undersøgelserne anvendes primært til vurdering af, at de forebyggende tiltag virker, og/eller at den enkeltes adfærd ikke indebærer en øget risiko for skader.

Målingerne sker ved urinprøver, blodprøver og analyse af f.eks. hår.

Undersøgelsen anvendes alene, hvor almindelige beskyttelsesforanstaltninger ikke anses for en tilstrækkelig sikker beskyttelse. Det er relativt sjældne undersøgelser.

Synsundersøgelse

Her anvendes alene Snellen tavlen.

Denne finder sted som led i en gennemgang af spørgeskemaet og måleresultaterne. Den fokuserer alene på evt. arbejdsbetingede påvirkninger samt en simpel stetoskopisk undersøgelse af hjerte og lunger.

Der foregår en simpel dialog om undersøgelsesresultaterne, som desuden udleveres i kort rapportform. Den personlige rapport indeholder en kort faktuel oplysning om måleresultaterne, deres placering i forhold til det normale og en kort anbefaling af personlige aktiviteter, hvis der er tale om unormale resultater - det gælder såvel de enkle mål på kolesterol og blodtryk som f.eks. de toksikologiske målinger.

Såfremt der påvises forhold, som skal undersøges nærmere eller evt. behandles, udarbejdes en henvisning til egen læge (udvidet individuel rapport).

I forbindelse med høring har repræsentanten oplyst, at vurderingen af, om der skal foretages en henvisning til egen læge (som kan forekomme ved en af As læger) bygger på de undersøgelser, som er beskrevet, og en vurdering af, om der foreligger et sundhedsproblem, som skal følges op hos egen læge i henhold til almindelig medicinsk praksis.

Dette indebærer således ikke en behandling, men alene en overholdelse af de lægeetiske regler. Der kan desuden opstå situationer, hvor der foreligger en livstruende eller på anden vis en akut tilstand, der i lægelovens fortolkning kræver en øjeblikkelig indsats. Det er den enkelte A læges ansvar at udøve dette skøn indenfor den anførte fortolkningsramme. Det er oplyst, at en sådan situation kun er forekommet ganske få gange.

Årsager til at gennemføre undersøgelser under den anden dimension

I det følgende har repræsentanten uddybet de enkelte grunde.

Det lovpligtige krav knytter sig til audiometrien og lungefunktionsmålinger, hvor der foreligger en risiko for eksponeringer med erkendte eller potentielle sundhedsskadelige støj, stoffer og materialer.

Arbejdstilsynet har i bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006, § 15, fastlagt:

"Ansatte, der udsættes for støj som overskrider en støjbelastning på 80 dB(A) eller spidsværdierne af impulser på 135 dB(A), skal have adgang til en høreundersøgelse, herunder en audiometrisk undersøgelse, hvis arbejdspladsvurderingen , jf. §§ 4 - 7, viser risici, som følge af støj."

For lungefunktionsmålingernes vedkommende er der ikke samme specifikke henvisning, som tilfældet er for audiometri.

Udgangspunktet for gennemførelse af disse undersøgelser er en arbejdsgiverfortolkning af bestemmelsen i en række AT-vejledninger, der omhandler udsættelse for forskellige stoffer og materialer såsom asbest, mineraluldsfibre og forskellige kemikalier.

Medarbejdere på raffinaderier med beskæftigelse i driftsfunktioner og på laboratorier, en række lagermedarbejdere i branchen samt gasmontører udsættes for forskellige typer af kemikalier og støv. Her indgår en periodemæssig vurdering af lungefunktionen på linje med andre arbejdsmiljøvurderinger som led i det forebyggende arbejde.

EKG indgår alene systematisk i chaufførundersøgelserne og for visse driftsfunktioner på raffinaderierne. Der kan forekomme akutte medicinske situationer, hvor EKG kan være indiceret, hvis der er lægelig ekspertise tilstede. Baggrunden for denne måling i benzin- og oliebranchen er en tradition i branchen nationalt og internationalt. Man har sidestillet den transportmæssige risiko i benzin- og oliebranchen med andre transportbrancher, hvor EKG indgår - eksempelvis pilotundersøgelser. Det er således ikke hensynet til et personalegode, der har dikteret brugen af denne undersøgelse, men et ønske om optimering af sikkerheden.

Repræsentanten er bekendt med, at der fagligt er forskellige opfattelser omkring brugen af EKG som en transportmedicinsk relevant undersøgelse. Repræsentanten har imidlertid valgt at fortsætte den internationale brancherelaterede tradition.

Benzin- og oliebranchen er en særdeles risikofyldt branche, der samtidig har en lang tradition for risikovurdering, ligesom den er kendt for meget store sikkerhedsmæssige krav og krav til helbredsundersøgelser af ansatte for at sikre individer, produktionsmidler og omgivelser bedst muligt mod arbejdsbetingede ulykker og sundhedsskader.

Dette fokus og forebyggende sigte er velbegrundet i store og små hændelser i ud- og indland. Branchen er desuden en internationalt orienteret og organiseret branche, hvor man i de store internationale virksomheder af mange grunde ønsker at arbejde efter ens retningslinjer på tværs af landegrænserne.

De nationale krav til sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal følges til punkt og prikke, og hvor virksomheden stiller højere krav end de nationale, skal de højere krav følges og supplere de nationale. Det gælder f.eks. krav på raffinaderierne til medarbejdere, der indgår i forskellige beredskaber eller har særlige arbejdsopgaver, og det gælder krav til undersøgelse af chauffører, der kører for branchen.

Denne tradition i branchen og de krav, som stilles til undersøgelse af visse medarbejdergrupper omtalt i indledningen, betales af branchen og foregår i arbejdstiden. De opfattes ikke af medarbejderne som et personalegode, men som en del af det sikkerhedsarbejde, der er en naturlig del af branchens generelle arbejdsmiljøarbejde.

Tilsvarende helbredsundersøgelser med brug af sofistikerede undersøgelsesmetoder gennemføres i off-shore branchen på arbejdsgiverens forlangende og uden, at dette er begrundet i den nationale lovgivning eller på anden vis af myndigheder.

Det er tvivlsomt, om medarbejderne vil deltage i de helbredsundersøgelser, hvis indhold er bestemt af arbejdsgiverne, såfremt de ansatte selv skal betale for undersøgelserne - alternativt vil blive beskattet af arbejdsgiverens betaling for undersøgelserne. Der er hverken lovhjemmel eller tradition for at tvinge medarbejdere til at deltage i undersøgelser. Ledelsen kan alene lade ansættelsesforholdet bero på, at en undersøgelse gennemføres (med eller uden skattebetaling).

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter repræsentantens opfattelse vil sundhedsundersøgelserne være skattefri for medarbejderne, fordi den primære del af undersøgelsen ikke kan betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, og fordi de undersøgelser, der ligger ud over den primære helbredsundersøgelse, kun pålægges konkrete medarbejdergrupper og har en så konkret relation til det konkrete arbejde, som medarbejderen udfører, at der efter repræsentantens opfattelse ikke bliver tale om et personalegode.

Efter praksis giver statsskattelovens § 4 hjemmel til at statuere skattefrihed på arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader, da disse ydelser anses at være en del af den generelle personalepleje.

Herudover er der i ligningslovens § 30 mulighed for skattefrihed på arbejdsgiverbetalt sygdomsbehandling. Efter praksis kan helbredsundersøgelser, som i nærværende forespørgsel, ikke sidestilles med en lægefagligt begrundet behandling af sygdom eller ulykke.

Efter praksis kan sundhedsundersøgelser, der foretages for at konstatere arbejdsrelaterede helbredsrisici, også være skattefri for medarbejderne, jf. ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.24. Problematikken omkring helbredsundersøgelser ligger i, at disse undersøgelser kan indeholde "private islæt", der medfører, at undersøgelsen får karakter af en almindelig (privat) helbredsundersøgelse, og i den situation vil ydelsen være skattepligtig for medarbejderen.

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til følgende afgørelser:

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at ansatte i en kommune var skattefrie af en sundhedsordning, som kommunen ville etablere med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling mv. af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2004.371.LR har Ligningsrådet godkendt, at medarbejderne var skattefri ved deltagelse i en sundhedsundersøgelse på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi, der alene omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt at besvare enkelte spørgsmål for at få klarlagt evt. helbredsrisici. Hvis der viste sig et behov for yderligere undersøgelse eller behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet lagde vægt på, at der alene er tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse bl.a. med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet derimod, at medarbejderne skal beskattes, hvis de deltager i en årlig helbredsundersøgelse omfattende måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skal medarbejderne besvare en række spørgsmål for at få klarlagt evt. helbredsrisici. Bliver der herefter opdaget tegn på sygdom, som kræver nærmere undersøgelse eller behandling, vil dette foregå via medarbejdernes egen læge. Ligningsrådet gjorde gældende, at den påtænkte ordning havde karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Medarbejderne var derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

I SKM2009.537.SR fandt Skatterådet, at ansatte, der deltog i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi, ikke skal beskattes. Sundhedsundersøgelsen var en generel undersøgelse af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt kuliltemåling og måling af kondital. Undersøgelsen skulle foretages med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Der var ikke tale om en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling.

I SKM2010.521.SR fandt Skatterådet, at en sundhedspakke ikke var skattepligtig for medarbejderne. I sagen påtænkte en virksomhed at tilbyde sine medarbejdere en sundhedspakke omfattende elementerne spørgeskema (for at klarlægge evt. helbredsrisici), interview med baggrund i spørgeskemaet, vurdering af syns- og høresans, vurdering af bevægeapparatet, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, blodtryk, BMI, urinprøve for niveauet af sukker og ketonstoffer, blodprøve for måling af blodprocent, kolesterol og sukker samt konklusion og råd. Skatterådet vurderede, at der var tale om et tilbud om en generel undersøgelse uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, og at undersøgelsen derfor ikke var egentlige helbredsundersøgelser.

I SKM2010.618.SR fandt Skatterådet, at en sundhedsforsikring, som bl.a. inkluderede en helbredsundersøgelse, ikke ville få skattemæssige konsekvenser for de forsikrede medarbejdere, da de var omfattet af almindelig personalepleje. Helbredsundersøgelsen kostede ca. 973 kr. pr. medarbejder og omfattede et spørgeskema (om kost, motion, sundhed og livsstil) samt en fysisk undersøgelse af kolesterol, blodtryk, blodsukker, måling af taljeomkreds, kropsvægt, BMI, fedtprocent og kondition.

Efter praksis kan en helbredsundersøgelse som udgangspunkt ikke opsplittes i en erhvervsmæssig (skattefri) del og en privat (skattepligtig) del. Undersøgelserne vurderes samlet, og hvis helbredsundersøgelsen samlet set rækker ud over de forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen, vil værdien af den fulde undersøgelse (arbejdsgivers udgift til undersøgelsen) være skattepligtig for medarbejderen.

SKAT og Skatterådet har i ovenstående afgørelser lagt vægt på, at der kun må foretages få og billige målinger uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, og at der ikke må foretages en diagnosticering eller behandling.

Efter repræsentantens opfattelse vil der ved en sådan generel vægtning ikke være taget højde for, at overholdelse af arbejdsmiljøkrav eller overenskomstmæssige krav til sikring af et forsvarligt arbejdsmiljø kan gøre det nødvendigt, at der inddrages teknisk måleudstyr i undersøgelserne, selv om undersøgelserne holdes så simple som muligt.

Derfor mener repræsentanten, at Skatterådet skal acceptere, at inddragelse af teknisk måleudstyr i undersøgelserne, som denne anmodning omhandler, ikke medfører skattepligt hos medarbejderne, når inddragelsen af det tekniske udstyr har en klar og direkte sammenhæng med arbejdsmiljøet på den enkelte medarbejders konkrete arbejdsplads, og når undersøgelserne samtidig holdes så simple som muligt.

Det fremgår således også af SKM2009.332.SR vedrørende udsendelse af militært personel, at når der er en konkret erhvervsmæssig begrundelse, kan undersøgelser, der er videregående end de sædvanligt accepterede undersøgelser, samt deciderede behandlinger (tandbehandlinger, synskorrigerende operationer mv.) konkret anses for at være omfattet af skattefriheden for arbejdsrelateret forebyggelse og/eller behandling.

I det konkrete tilfælde er der ikke tale om, at medarbejderne selv har mulighed for at foretage et tilvalg af undersøgelser, der skal foretages. Antallet af undersøgelser er baseret på arbejdsretlige pålæg samt arbejdsgivers ønske om sikkerhedsfremme på arbejdspladsen. Der foretages således alene det antal undersøgelser, som arbejdsgiver finder nødvendigt for at kunne sikre, at arbejdsmiljølovgivning mv. overholdes. Hvis der således sker undersøgelser ud over den generelle basis helbredsundersøgelse, udspringer dette alene af de konkrete risici i det konkrete ansættelsesforhold. Således sker undersøgelserne alene for at sikre, at medarbejderen rent helbredsmæssigt er egnet til at udføre sit arbejde, uden at det vil medføre en øget risiko for medarbejderen selv eller dennes omgivelser.

Ved undersøgelserne tages der udgangspunkt i, at man med så simpelt udstyr som muligt skal få tilvejebragt de målinger, som er relevante for at kunne vurdere de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på arbejdspladserne.

På baggrund af disse konkrete omstændigheder er det repræsentantens opfattelse, at arbejdsgivers afholdelse af udgifter til de omtalte undersøgelser, som ligger ud over den første dimension af helbredsundersøgelserne, ikke bør have nogen skattemæssige konsekvenser for de ansatte medarbejdere.

I forbindelse med høring har repræsentanten kommenteret Skatteministeriets indstilling vedrørende undersøgelsens anden dimension.

Repræsentanten er ikke enig i Skatteministeriets vurdering af EKG's undersøgelser.

Hvile EKG målinger gennemføres i dag alene, hvor der foreligger risikofyldte arbejdssituationer, og hvor det er væsentligt, at den ansatte ikke løber en unormal stor risiko for akut hjertesygdom på arbejdet.

A er fuldt ud bekendt med, at hvile EKG ikke er nogen garanti for, at arbejdsplads, kolleger, det omgivende samfund, den undersøgte mv. ikke kan udsættes for en risikofyldt situation som følge af akut hjertetilfælde. Det er dog en vigtig dimension i rådgivningen omkring et ansættelsesforhold, hvor der foreligger væsentlig øget risiko for akut hjertesygdom. Det er en tilbagevendende situation, at der ved undersøgelserne fanges sådanne forandringer, der udgør en risiko, som skal vurderes i regi af egen læge - evt. specialist anvist gennem egen læge og i sjældne tilfælde en embedslæge.

På den baggrund foreslår repræsentanten, at Skatterådet tillader, at EKG anses for skattefri, når der i driftsmiljøer foreligger en øget risiko for person- og materielskader ved akut opstået hjertekarsygdom. En øget risiko for akut opstået hjertekarsygdom vurderes ud fra de oplysninger, som indsamles gennem den beskrevne undersøgelse i øvrigt (den første dimension). Disse risikosituationer vil være forhøjet blodtryk, sukkersyge, stærk forhøjet og ubehandlet blodfedtniveauer (kolesterol), alder i kombination med dels de foran nævnte faktorer og dels alder i kombination med arvelig disposition til hjertekarsygdom.

Herudover har repræsentantens fremsat bemærkninger vedrørende Skatteministeriets bemærkninger om, at internationale rutiner eller branchens anbefalinger ikke kan sidestilles med vejledninger eller anvisninger fra Arbejdstilsynet. Branchen behøver ikke at rette sig efter disse, og i konsekvens heraf vurderer Skatteministeriet, at det ikke kan medfører skattefrihed.

Repræsentanten har forståelse for baggrunden for Skatteministeriets vurdering. Modsat kan A dog konstatere, at der i forvejen udføres undersøgelser med et indhold, der kan sidestilles med eller er mere vidtgående end de, som A foretager, hvor undersøgelsen foretages på foranledning og betaling af en arbejdsgiver uden, at der opkræves skat af den person, der undersøges. Det gælder eksempelvis offshore certifikat til andre lande, hvor dette ikke er myndighedsinitieret, udstationeringsundersøgelser (eksempelvis til Grønland) med særlige arbejdsopgaver, andre udstationeringsundersøgelser til andre lande, eller undersøgelser forud for andre ansættelser i danske virksomheder.

De fleste af disse undersøgelser har samme baggrund, som påpeget af A - en optimering af sikkerhed for en bred kreds af interessenter - men ikke for medarbejderen, hvorfor der ikke kan være tale om et personalegode.

Disse helbredsundersøgelser har ofte en længere tradition bag sig, ligesom de er tilpasset en udvikling i undersøgelsesmetoder. Det samme gælder netop for de undersøgelser, som A udfører for B's medlemsvirksomheder. Sidstnævnte undersøgelser har rent faktisk foregået i over 30 år. Der er tale om en overenskomst aftalt pligt for medarbejderne og netop ikke en rettighed.

Afslutningsvis har repræsentanten anmodet Skatterådet om at inddrage de anførte perspektiver ved undersøgelserne i den samlede indstilling, og på denne baggrund afgive bindende svar i henhold til repræsentantens anmodning herom.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Der spørgers om, hvorvidt medarbejdere ved medlemsvirksomheder af B's Arbejdsgiverforening vil være skattefri af de arbejdsmedicinske undersøgelser og helbredsundersøgelser.

Ifølge det oplyste vil undersøgelsen bestå af to dimensioner. Den første del vil omfatte følgende 4 elementer:

Dernæst vil undersøgelsen omfatter en anden dimension, hvor undersøgelsesindholdet differentieres i forhold til kontorarbejdet og produktionsmiljøet.

Denne del vil omfatte af følgende:

Det er oplyst, at disse undersøgelser gennemføres af en eller flere af følgende 3 grunde:

Indledende bemærkninger - generelt

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v.

For så vidt angår arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter fremgår det af Ligningsvejledningen 2011, afsnit A.B.1.9.24, ( nu Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15), at skattefriheden af disse udgifter efter statsskattelovens praksis forudsætter, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader.

Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter. Et eksempel kunne være lægebehandling, hvis medarbejderen har fået en skade under udførelse af sit arbejde. Eller der skal være tale om forebyggelse for så vidt muligt at undgå skader, eksempelvis rettet mod bevægeapparatet, hvis der er tale om fysisk belastende arbejde, løft, skub osv.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Ligningslovens § 30 bestemmer desuden, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til visse behandlinger er skattefrit. Skatteministeriet bemærker dog, at sundhedsordninger ikke kan sidestilles med en behandling, som nævnt i ligningslovens § 30.

Skatteministeriet bemærker, at Skatterådet har i SKM2011.58.SR slået fast, at sundhedsundersøgelser kan være omfattet af personaleplejefritagelsen.

Hvilke sundhedsydelser, der er omfattet af personaleplejefritagelsen er blevet fastlagt gennem praksis. Visse sundhedsundersøgelser og vaccinationer er i nogle tilfælde omfattet af personaleplejefritagelsen.

Et sundhedstjek er omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed skattefri, hvis den:

En egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling er derimod ikke omfattet af personaleplejefritagelsen.

Indledende bemærkninger vedrørende den nærværende sag

Skatteministeriet bemærker, at anmodningen angår en sundhedskoncept, der består af to dimensioner, hvor den første dimension har karakter af sundhedsundersøgelse, mens den anden dimension gennemføres med henvisning til:

Vurdering af den første dimension

Som nævnt ovenfor omfatter ligningslovens § 16 ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Et sundhedstjek er omfattet af personaleplejefritagelsen og dermed skattefri, hvis den:

En egentlig helbredsundersøgelse eller en lægelig behandling er derimod ikke omfattet af personaleplejefritagelsen.

Ligningsrådet og Skatterådet har i de nedenfor nævnte afgørelser taget stilling til den skattemæssige behandling af diverse sundhedspakker.

I SKM2004.371.LR godkendte Ligningsrådet, at medarbejdere, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes. Ligningsrådet har bemærket, at der ikke var tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling, idet der alene måles kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvares spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet imidlertid, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen. I konsekvens heraf blev den påtænkte sundhedsordning betragtet som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Ligningsrådet har således konstateret, at der var tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter var skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

I SKM2010.521.SR fandt Skatterådet, at en sundhedsundersøgelse, der omfattede: vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) og urinprøver, der alene har til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer, og ikke hvorvidt der kan være tale om urinvejslidelser, skulle betragtes som generelle undersøgelser gennemført på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi. Undersøgelsen skulle ikke betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Henset til afgørelsen i SKM2004.371.LR var det derfor Skatterådets opfattelse, at sundhedsundersøgelsen kunne betragtes som et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

I SKM2010.618.SR fandt Skatterådet, at arbejdsgiverens betaling for sundhedsforsikring, der omfattede spørgeundersøgelse om kost, motion, sundheds og livsstil, fysiske undersøgelser, såsom måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, kropsvægt, taljeomkreds, BMI, fedtprocent og kondtion, samt adgang til telefonisk og Internet vejledning, ikke skulle have skattemæssige konsekvenser for de ansatte.

I SKM2011.58.SR fandt Skatterådet, at virksomheden kunne tilbyde skattefri sundhedsordninger, såfremt disse indeholdt: spørgerskema vedr. kost, rygning, alkohol, motion og stress; livsstilssamtale; måling af kolesterol, blodsukker (herunder hæmatologi/priktest) og blodtryk; body composition analyse, risikofaktorskema, resultatskema og urinprøve.

Skatterådet fandt derimod, at sundhedsordninger ikke vil blive skattefri for modtageren, såfremt ordningerne indeholder yderligere: måling af blodprocent; lungefunktionsundersøgelse; objektiv undersøgelse, generel undersøgelse af kroppen herunder øje- og øreundersøgelse; konditest; urinprøve for at undersøge tilstedeværelse af sukker og kernestoffer; EKG i hvile; urinprøve; blodprøve - prostata antigen; arbejds EKG; synstest; høreprøve m.m.

Ifølge det oplyste omfatter den første dimension 4 elementer:

Skatteministeriet bemærker, at undersøgelser bestående af de fire ovennævnte elementer: spørgeskema, måling af højde, vægt, BMI, fedtprocent, livmål, kolesterol, blodtryk/-procent og urinstix, lægeundersøgelse, samt dialog om resultaterne, er tidligere anerkendt som skattefrie sundhedsundersøgelser i sagerne SKM2004.371.LR, SKM2010.521.SR og SKM2010.618.SR og den grundlæggende pakke blandt undersøgelser nævnt i SKM2011.58.SR.

Skatteministeriet skal dog fremhæve, at den lægeundersøgelse, der indgår i den pågældende sundhedsundersøgelse ikke kan have karakter af en egentlig lægelig behandling.

Det oplyst, at formålet med den lægeundersøgelse, der indgår i den første dimension er at gennemgå af spørgerskemaet og måleresultaterne, samt at foretage en simpel stetoskopisk undersøgelse af hjerte og lunger.

Skatteministeriet vurderer således, at en gennemgang af resultaterne, samt en simpel stetoskopisk undersøgelse af hjerte og lunger, ikke kan betragtes som eller sidestilles med en egentlig lægelig behandling.

Skatteministeriet bemærker dog samtidig, at spørger har nævnt, at der kan udarbejdes en henvisning til egen læge (udvidet individuel rapport), såfremt der påvises forhold, som skal undersøges nærmere eller evt. behandles.

Repræsentanten har dog i forbindelse med høring oplyst, at vurderingen af, om der skal foretages en henvisning til egen læge bygger på de undersøgelser, som er beskrevet, og en vurdering af, om der foreligger et sundhedsproblem, som skal følges op hos egen læge i henhold til almindelig medicinsk praksis.

Dette indebærer således ikke en behandling, men alene en overholdelse af de lægeetiske regler. Der kan desuden opstå situationer, hvor der foreligger en livstruende eller på anden vis en akut tilstand, der i lægelovens fortolkning kræver en øjeblikkelig indsats.

Idet adgangen til at konsultere sin egen læge ikke kræver noget form for henvisning, vurderer Skatteministeriet, at en anbefaling om at konsultere sin egen læge ikke indebærer, at den lægeundersøgelse, der indgår i den første dimension udvides eller får en form af en lægelig behandling.

I konsekvens heraf vurderer Skatteministeriet, at de ydelser, der indgår i den første dimension ikke kan betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse.

Skatteministeriet vurderer derfor, at den første dimension, kan anses for at være et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelige personalepleje, og derfor kan være skattefri for de ansatte.

Modificering af den første dimension - spirometri

Repræsentanten har oplyst, at den første dimension i relation til udvalgte medarbejdergrupper kan suppleres med yderligere målinger.

Disse supplerende målinger finder sted i de tilfælde, hvor der foreligger særlige risici i arbejdsmiljøet, eller hvor virksomheden af andre sikkerhedsmæssige grunde stiller krav om særlige undersøgelser - f. eks. til medarbejdere, der indgår i virksomhedens brandkorps, røgdykkere o. lign.

En af disse målinger er spirometri, der tilbydes til alle rygere som led i vejledning om rygestop.

Det er oplyst, at spørger har fokuseret målrettet på rygestops-rådgivning af rygere. Antallet af rygere er i den seneste opgørelse i branchen reduceret til 14 %, hvilket er næsten det halve af det seneste danske gennemsnit under de officielle rygestopsprogrammer. Brugen af spirometri har været en faktor i dette.

Skatteministeriet bemærker, at Skatterådet i SKM2011.58.SR har anført, at undersøgelse af lungefunktion - uanset dens form - rækker ud over forhold, der relaterer sig til arbejdspladsen, og derfor ikke kan tilbydes skattefrit til de ansatte.

Det bemærkes, at der i sagen var tale om en Peak-flow undersøgelse, dvs. en simpel puste undersøgelse, som alene fastlægger lungefunktionen, og dermed om der er behov for en mere grundig lungefunktionsundersøgelse.

Det fremgår af ligningslovens § 30, stk. 1, 2 pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens rygeafvæning.

Tilbuddet om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skal være led i virksomhedens generelle personalepolitik og for alle virksomhedens medarbejdere. Det kan dog begrænses efter generelle kriterier som anciennitet og antal arbejdstimer.

Skattefriheden efter ligningslovens § 30, omfatter udgifter til terapi, rådgivning, samt farmakologiske hjælpemidler såsom nikotinpræparater.

Skatteministeriet skal fremhæve, at den spirometri, som foretages i forbindelse med en sundhedsundersøgelse, tilbydes til ansatte, der udsattes for påvirkning af lunger og derfor kan modtage det skattefrit efter statsskattelovens praksis som forebyggelse af arbejdsbetingede skader eller sygdom, eller rygere som led i vejledning om rygestop.

Skatteministeriet vurderer derfor, at tilføjelse af spriometriet til den første dimension i relation til disse ansatte vil indebære, at undersøgelsen fortsat vil være skattefri for de pågældende ansatte.

Vurdering af den anden dimension

Ifølge det oplyste omfatter denne anden del af undersøgelsen forskellige målinger (EKG, lungefunktion, audiometri, syn samt risikobestemte arbejdsmiljømålinger). Målinger sker kun på udvalgte medarbejdergrupper.

Det er oplyst, at EKG vil blive gennemført i forhold til chauffører og enkelte andre jobgrupper med særligt udsat arbejde for at optimere sikkerheden mod ulykker forårsaget af hjerte-karsygdomme efter 40 års alderen ved chauffører med "gruppe 2 kørekort".

Skatteministeriet skal fremhæve, at spørger ønsker at foretage EKG undersøgelser med henblik på at optimere sikkerheden mod ulykker forårsaget af hjerte-karsygdomme.

Skatteministeriet skal imidlertid bemærke, at arbejdsgiverens afholdelse af sundhedsudgifter skal have en konkret arbejdsmæssig begrundelse. Det forhold, at den statistiske risiko for hjerte-karsygdomme stiger hos personer over 40 år ikke indebær, at sygdommen skal anses for at være arbejdsbetinget.

EKG undersøgelser, der har til formål at afdækker om de ansatte måske lider af hjerte-karsygdomme, må derfor anses for at have en generel karakter og kan derfor ikke betragtes for eller sidestilles med forebyggelse af arbejdsbetingede skader.

Det blev dernæst uddybet, at lungefunktion undersøgelse gennemføres i form af en simpel spirometri af arbejdere, der kan udsættes for støv i arbejdsmiljøet eller for slimhinde/luftvejs toksiske luftarter.

Desuden tilbydes spirometri til rygere som led i vejledning omkring rygestop. Spirometri er blevet vurderet ovenfor.

Det er oplyst, at audiometri gennemføres af alle medarbejdere med støjudsættelse. Desuden foretages audiometri på raffinaderierne af kontormedarbejdere, der lejlighedsvis vil blive udsat for støj i produktionsmiljøet, og af medarbejdere ved ansættelsen, hvis de kan blive flyttet til produktionsmiljøet på et senere tidspunkt.

Angående risikobestemte arbejdsmiljømålinger, er det oplyst, at der er tale om målinger af toksiske stoffer i urin, blod eller i hår. Repræsentanten har nævnt, at undersøgelsen er relativt sjælden og anvendes alene, hvor almindelige beskyttelsesforanstaltninger ikke anses for en tilstrækkelig sikker beskyttelse.

For så vidt angår disse undersøgelser har repræsentanten anført, at årsagen til disses gennemførelse er:

Skatteministeriet skal fremhæve, at værdien af undersøgelser, der er omfattet af reglerne i arbejdsmiljølovgivning eller tilsvarende forskrifter, der forpligter eller påbyder virksomheder til deres gennemførelse, i overensstemmelse med principperne i statsskatteloven ikke kan anses for at være indtægt for de berørte medarbejdere.

Tilsvarende gælder, såfremt undersøgelsen gennemføres med henvisning til vejledninger eller anvisninger fra Arbejdstilsynet.

Som den tredje grund til at gennemføre den pågældende undersøgelse, har repræsentanten anført: "en international rutine og anbefaling i branchen eller internationalt arbejdende virksomheder for at optimere sikkerheden for de ansatte og arbejdspladserne".

Skatteministeriet er af den opfattelse, at internationale rutiner eller branchens anbefalinger ikke kan sidestilles med et lovpligtigt krav.

Skattefriheden forudsætter derfor, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, hvilket indebærer, at eksistensen af bestemte internationale rutiner ikke i sig selv kan medføre skattefriheden, men kan tale for, at der er vis sammenhæng med arbejdet. Der skal foretages en konkret vurdering, og eksempelvis audiometri for personer, der er udsat for støjgener, vil være omfattet af skattefriheden.

For så vidt angår branchens anbefalinger bemærker Skatteministeriet, at der alene tale om ikke-obligatoriske retningsliner, som virksomhederne kan - men behøver ikke - at rette sig efter. I konsekvens heraf vurderer Skatteministeriet, at branchekutymer ikke i sig selv medfører, at det er skattefrit.

Under hensyn til spørgsmålet udformning, hvorefter Skatteministeriet ikke entydigt kan svare bekræftende eller benægtende, indstilles der, at spørgsmålet besvares med: se sagsfremstilling og begrundelse.

Det bemærkes, at repræsentantens kommentarer fremsat i forbindelse med høring ikke har ændret Skatteministeriets opfattelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriet indstilling og begrundelse tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Personligt fremmøde

Spørger og spørgers repræsentant har givet personligt møde for Skatterådet og er mundtligt fremkommet med sine kommentarer overfor medlemmerne af Skatterådet.

Spørgers og spørgers repræsentants indlæg er, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i Skatterådets forretningsorden, refereret i den protokol der føres over forhandlingerne i Skatterådets møder. Indlægget er derfor ikke indarbejdet i nærværende sagsfremstilling.