Betalingsfrister for moms, A-skat og AM-bidrag udskydes

Dato for offentliggørelse23 feb 2009 16:45
Sagsnummer.
Ansvarlig fagkontorØkonomi og Kommunikation; Økonomi og Koncern
Resumé

Virksomheder får i første halvår 2009 længere tid til at betale moms, A-skat og AM-bidrag.


Regeringen har besluttet at udskyde fristerne for betaling af A-skat og AM-bidrag samt for angivelse og betaling af moms. Her kan du se, hvordan de forskellige frister ændres:

Angivelse og betaling af moms, månedlig
Virksomheder, der betaler moms hver måned, skulle have angivet og betalt moms for januar måned 2009 den 25. februar 2009. Denne frist er ændret til den 25. marts 2009.

Den forlængede frist fortsætter i 6 måneder, hvorefter de normale frister gælder igen. Se fristerne for hver måned i skemaet nedenfor.

Undtagelse
Det bemærkes dog, at virksomheder, der har fået forkortet betalingsfristen til 15 dage efter udløbet af perioden, ikke er omfattet af denne ordning.

Angivelse og betaling af moms, kvartalsvis
Virksomheder, der betaler moms hvert kvartal, skulle have angivet og betalt moms for 1. kvartal 2009 den 11. maj 2009. Denne frist er ændret til den 2. juni 2009.

Fristen for betaling for 2. kvartal 2009 er desuden ændret fra den 17. august 2009 til den 1. september 2009.

Herefter gælder de normale frister igen. Se fristerne i skemaet nedenfor.

Angivelse og betaling af moms, halvårligt

Virksomheder, der betaler moms hvert halve år, skulle have angivet og betalt moms for 2. halvår 2008 den 2. marts 2009. Denne frist er ændret til den 1. september 2009, da afregningsperioderne for 2. halvår 2008 og 1. halvår 2009 lægges sammen. En virksomhed kan dog vælge at angive momsen særskilt for 2. halvår 2008.

Betaling af A-skat/AM-bidrag, stor virksomhed
Virksomheder, der hidtil har betalt A-skat den sidste bankdag i måneden, skulle have betalt A-skat for februar måned 2009 den 27. februar 2009. Denne frist er ændret til den 31. marts 2009.

Virksomhederne skal dog stadig angive A-skatten til de gamle frister.

Den forlængende frist fortsætter herefter i 6 måneder, hvorefter de normale frister gælder igen. Se fristerne for hver måned i skemaet nedenfor.

Særligt vedr. offentlige virksomheder
Det bemærkes, at den længere frist ikke gælder for offentlige virksomheder med flere, der er omfattet af reglerne for fremrykket betaling, og at indberetningsfristen til eIndkomst er uændret, dvs. fortsat er den sidste bankdag i måneden.

Betaling af A-skat/AM-bidrag, lille og mellemstor virksomhed
Virksomheder, der hidtil har betalt A-skat den 10. i måneden efter periodens udløb, skulle have betalt A-skat for februar måned 2009 den 10. marts 2009. Denne frist er ændret til den 14. april 2009.

Virksomhederne skal dog stadig angive A-skatten til de gamle frister.

Den forlængende frist fortsætter herefter i 6 måneder, hvorefter de normale frister gælder igen. Se fristerne for hver måned i skemaet nedenfor.

Særligt vedr. offentlige virksomheder
Det bemærkes, at den længere frist ikke gælder for offentlige virksomheder med flere, der er omfattet af reglerne for fremrykket betaling, og at indberetningsfristen til eIndkomst er uændret, dvs. fortsat er den 10. i måneden efter periodens udløb.

Har du allerede betalt?
Hvis du har betalt moms, A-skat eller AM-bidrag for tidligt i forhold til de nye frister, kan du få det for tidligt betalte beløb tilbagebetalt. Ring til SKAT på 72 22 18 18, vælg Virksomhed og tast 0.

Har du valgt betaling via PBS i TastSelv Erhverv - for momsbetalingen med frist den 25. februar, for A-skattebetalingen med frist den 27. februar eller for momsbetalingen med frist den 2. marts, så ændrer vi betalingsdagen til hhv. den 25. marts (månedsmoms), den 31. marts (A-skat) eller den 1. september (halvårsmoms). Du skal således ikke selv gøre noget i denne situation.

Oversigt over nuværende og nye betalingsfrister

Type/periode

Nuværende frist

Ny frist

A-skat og AM-bidrag, store virksomheder

Februar 2009

27. februar 2009

31. marts 2009

Marts 2009

31. marts 2009

30. april 2009

April 2009

30. april 2009

29. maj 2009

Maj 2009

29. maj 2009

30. juni 2009

Juni 2009

30. juni 2009

31. juli 2009

Juli 2009

31. juli 2009

31. august 2009

August 2009

31. august 2009

Samme frist

A-skat og AM-bidrag, små og mellemstore virksomheder

Februar 2009

10. marts 2009

14. april 2009

Marts 2009

14. april 2009

11. maj 2009

April 2009

11. maj 2009

10. juni 2009

Maj 2009

10. juni 2009

10. juli 2009

Juni 2009

10. juli 2009

10. august 2009

Juli 2009

10. august 2009

10. september 2009

August 2009

10. september 2009

Samme frist

Moms, store virksomheder (månedlig afregning)

Januar 2009

25. februar 2009

25. marts 2009

Februar 2009

25. marts 2009

27. april 2009

Marts 2009

27. april 2009

25. maj 2009

April 2009

25. maj 2009

25. juni 2009

Maj 2009

25. juni 2009

27. juli 2009

Juni 2009

17. august 2009

25. august 2009

Juli 2009

25. august 2009

Samme frist

Moms, mellemstore virksomheder (kvartalsvis afregning)

1. kvartal 2009

11. maj 2009

2. juni 2009

2. kvartal 2009

17. august 2009

1. september 2009

3. kvartal 2009

10. november 2009

Samme frist

Moms, små virksomheder (halvårs afregning)   
2. halvår 2008  2. marts 2009  1. september 2009
1. halvår 2009  1. september 2009  Samme frist
     
Henvendelse rettes til72 22 18 18 eller personlig henvendelse til kommunens borgerservice eller skattecentrene