Skatten 2009

Årsopgørelsen for 2009

Årsopgørelsen indeholder oplysninger om blandt andet dine indtægter og udgifter for det år, der lige er gået. SKAT har modtaget oplysningerne fra for eksempel arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser, faglige foreninger, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondshandlere. Har du selv indtastet oplysninger til årsopgørelsen 2009 via TastSelv Borger på www.skat.dk, vil disse oplysninger også fremgå af din årsopgørelse. Oplysninger, du har indtastet til brug for dit skattekort, vil derimod ikke fremgå.

På årsopgørelsen har vi kun medtaget de oplysninger, vi har modtaget fra tredje part eller fra dig. Oplysningerne fra dig kan for eksempel være oplysninger om befordringsfradrag (kørsel til og fra arbejde på over 24 kilometer pr. dag), børnebidrag, udlejning af værelser, renter af pantebreve, der ikke er i depot og gevinst/tab på for eksempel aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer og finansielle instrumenter.

Du skal kontrollere, at tallene er rigtige. Er tallene forkerte, eller er der oplysninger, der mangler, skal du oplyse de rigtige tal til SKAT senest 2. maj 2010. Se også afsnittet  Kontrollér tallene - og oplys, hvis der mangler noget.

Du kan ikke via TastSelv ændre i oplysninger fra tredjemand i rubrikken om jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse med videre (rubrik 14), og i rubrikken om hædersgaver (rubrik 18). Hvis du prøver at ændre tallene i rubrik 14 og 18 via TastSelv, bliver det registret som et tegn på, at du mener der er fejl i oplysningerne. Du har hermed opfyldt din underretningspligt, men det betyder ikke, at tallet automatisk ændres til det rigtige. Hvis du vil sikre det, skal du enten rette henvendelse til den, der har indberettet oplysningen eller til SKAT. Se vejledningen til rubrik 14 og 18.

Hvornår kan jeg se og rette min årsopgørelse  
Du kan se din årsopgørelse for 2009 i din skattemappe fra den 5. marts 2010. Du kan indtaste nye oplysninger og ændringer via TastSelv frem til den 19. marts kl. 09:00. Hvis du ændrer i oplysningerne får du en ny årsopgørelse, og din tidligere årsopgørelse bliver slettet. Du får også en ny årsopgørelse, hvis SKAT i samme periode modtager nye oplysninger fra din arbejdsgiver eller fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter med videre.

Efter den 19. marts er resultatet af din årsopgørelse "låst fast", og hvis der herefter kommer ændringer enten fra dig selv eller fra SKAT, vil der også blive dannet en ny årsopgørelse. SKAT vil også opdatere med nye oplysninger til de rubrikker, hvor du ikke selv har angivet et beløb frem til den 1. maj 2010.

Hvis der kommer nye oplysninger efter den 1. maj 2010, skal du selv tage initiativ til at ændre din årsopgørelse, selv om oplysningerne er indberettet til SKAT.

Læs mere

Hvis du har en udvidet selvangivelse

Hvis du har en udvidet selvangivelse

Personer med en udvidet selvangivelse modtager ikke en årsopgørelse sammen med deres udvidede selvangivelse. Har du en udvidet selvangivelse, vil du i stedet modtage et servicebrev med de oplysninger, som SKAT har modtaget fra blandt andet arbejdsgivere og banker. Du skal selv oplyse de korrekte oplysninger i rubrikkerne på selvangivelsen, også selvom du ikke har rettelser til oplysningerne i servicebrevet. De rubriknumre, som står i servicebrevet, svarer til selvangivelsens numre. Du kan også bruge TastSelv Borger på skat.dk.

Du skal bruge Den udvidede selvangivelse (blanket 04.003) hvis

• du driver selvstændig erhvervsvirksomhed
• du ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne
• du har udlejningsejendom
• du har forskudt regnskabsår
• du er kunstner og er omfattet af indkomstudligningsordningen
• du er flyttet til udlandet i 2009 og har en aktiebeholdning på eller over 100.000 kr. og/eller er hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

Denne vejledning kan kun i begrænset omfang bruges til den udvidede selvangivelse. Du kan i stedet læse mere på skat.dk under "Rådgiver".

Begrænset skattepligtige er ikke omfattet af denne vejledning. Læs mere i vejledningen Selvangivelsen for begrænset skattepligtige - 2009.

Sidste frist for at give dine oplysninger er 1. juli 2010.

Særskilte selvangivelser

Særskilte selvangivelser
Der er følgende særskilte selvangivelser og bilag:

• Bilag til selvangivelsen: Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme (blanket 04.052)
• Bilag til selvangivelsen: Ejendomsværdiskat vedrørende udenlandske ejendomme (blanket 04.053)
• Kontrollerede transaktioner - bilag til selvangivelsen (blanket 05.021 eller i en engelsk version; blanket 05.022)
• Bilag til selvangivelsen: Angivelse af tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocenten for aktieindkomst (blanket 04.055)
• Selvangivelse for udenlandsk indkomst (blanket 04.012)
• Selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst (blanket 04.011)
• Selvangivelse for begrænset skattepligtige (blanket 04.009)
• Bilag til selvangivelse: Pensionsudbetalinger fra udlandet (blanket 04.064)
• Blanket til Selvangivelse/Henstandsbeholdning/Fraflytter aktieavance (blanket 04.065)
• Bilag til selvangivelsen: Den særlige udligningsordning for kunstnere (blanket 04.067).

Læs mere om beskatning af ejerbolig i udlandet og om grænseoverskridende depotføring og handel med værdipapirer med videre i afsnittet Indkomst fra udlandet. Du kan også læse om udenlandsk aktieindkomst under rubrik 63.

Selvangivelserne og bilag finder du her: Blanketter - 04 Skat; selvangivelsesforløb - personer. Du kan også få selvangivelser og bilag ved at henvende dig i et skattecenter eller i kommunens borgerservice.

Årsopgørelse med eller uden et oplysningskort

Årsopgørelse med eller uden et oplysningskort
I foråret 2010 modtager du din årsopgørelse eventuelt med et oplysningskort til supplerende oplysninger.

De personer, som vi regner med ikke har flere oplysninger til os, får kun en årsopgørelse. De personer, vi regner med har flere oplysninger, som de skal supplere årsopgørelsen med, får vedlagt et oplysningskort. 

Uanset om du får et oplysningskort eller kun en årsopgørelse, har du stadig pligt til at tjekke tallene og oplyse, hvis du har ændringer eller tilføjelser. Har du ingen ændringer eller tilføjelser, behøver du ikke at gøre mere.

De oplysninger, SKAT ikke får på forhånd, er for eksempel oplysninger om børnebidrag, dagplejefradrag, udlejning af værelser, anpartsoplysninger omfattet af anpartsreglerne og gevinst eller tab på aktier, investeringsforeningsbeviser og andre værdipapirer. Der kan også være situationer, hvor SKAT ikke har oplysninger om dit befordringsfradrag (kørsel til og fra arbejde på over 24 kilometer pr. dag).

Sådan gør du, hvis du har fået et oplysningskort
Hvis du har noget at oplyse til årsopgørelsen, kan du vælge at indtaste oplysningerne via TastSelv Borger på skat.dk eller TastSelv-telefon 70 10 10 70. Du kan ikke selv ændre i rubrik 14 og 18. Se vejledningen til disse rubrikker. Eller du kan skrive dine oplysninger på oplysningskortet og sende det til os. Vælger du at bruge oplysningskortet, kan du læse en vejledning på bagsiden og bruge tjeklisten oven over oplysningskortet.

Sådan gør du, hvis du ikke har fået et oplysningskort
Hvis du har noget at ændre eller tilføje og ikke har fået et oplysningskort, kan du vælge en af følgende løsninger:

• Indtast tallene via TastSelv Borger på skat.dk.
• Indtast tallene via TastSelv-telefon 70 10 10 70.
• Bestil et oplysningskort via 70 10 10 70. Derefter udfylder du oplysningskortet og sender det til SKAT.

Du kan ikke selv ændre i rubrik 14 og 18. Se vejledningen til disse rubrikker.

Få den nye årsopgørelse hurtigere
Oplyser du nye eller ændrede tal til SKAT, vil du få lagt en ny årsopgørelse i din skattemappe, og hvis du ikke har fravalgt papir, vil du også få den tilsendt med posten. Vil du have den nye årsopgørelse hurtigt, skal du bruge TastSelv via internet eller telefon, når du oplyser tallene. Læs mere i afsnittet Kontrollér tallene - og oplys, hvis der mangler noget.

Hvis du har fået en servicemeddelelse med eller uden oplysningskort

Hvis du har fået en servicemeddelelse med eller uden oplysningskort
Hvis din ægtefælle har en udvidet selvangivelse eller en selvangivelse for begrænset skattepligt, kan SKAT ikke danne en årsopgørelse til dig allerede fra midten af marts. Vi bliver nødt til at vente på din ægtefælles oplysninger. I stedet modtager du en servicemeddelelse og måske et oplysningskort. Du vil normalt få en årsopgørelse én måned efter, din ægtefælles selvangivelse er indsendt.

De personer, som vi regner med ikke har flere oplysninger til os, end dem der er udskrevet på servicemeddelelsen, får kun en servicemeddelelse. De personer, vi regner med har flere oplysninger, får et oplysningskort sammen med servicemeddelelsen.

Selvom du ikke har fået en årsopgørelse, har du stadig pligt til at tjekke tallene på din servicemeddelelse og oplyse, hvis du har ændringer eller tilføjelser. Har du ingen ændringer eller tilføjelser, behøver du ikke at gøre mere.

Sidste frist for at give dine oplysninger er 1. juli 2010.

Sådan gør du, hvis du har fået et oplysningskort
Hvis du har noget at oplyse til servicemeddelelsen, kan du vælge at indtaste oplysningerne via TastSelv Borger på skat.dk eller TastSelv-telefon 70 10 10 70. Du kan også skrive dine oplysninger på oplysningskortet og sende det til os.

Vælger du at bruge oplysningskortet, kan du læse en vejledning på bagsiden og bruge tjeklisten oven over oplysningskortet. Du kan ikke selv ændre i rubrik 14 og 18. Se vejledningen til disse rubrikker.

Sådan gør du, hvis du ikke har fået et oplysningskort
Hvis du har noget at ændre eller tilføje og ikke har fået et oplysningskort, kan du vælge en af følgende løsninger:

• Indtast tallene via TastSelv Borger på www.skat.dk.
• Indtast tallene via TastSelv-telefon 70 10 10 70.
• Bestil et oplysningskort via 70 10 10 70. Derefter udfylder du oplysningskortet og sender det til SKAT.

Hvad fremgår af årsopgørelsen?

Hvad fremgår af årsopgørelsen?
På årsopgørelsen kan du se, hvor meget du skal betale i skat for året, og hvordan vi er nået frem til beløbet. Du kan også se, hvor meget du allerede har betalt.

Har du betalt for meget i skat (læs mere i afsnittet Overskydende skat), indsættes beløbet på din NemKonto.

Har du betalt for lidt i skat (læs mere i afsnittet Restskat og Frivillig indbetaling af restskat), kan du foretage en frivillig indbetaling af beløbet. Vær dog opmærksom på, at fra og med årsopgørelse for 2009 beregnes der renter af restskat allerede fra den 1. januar 2010.

AM-bidrag
Du modtager ikke nogen særskilt bidragsopgørelse. Hvis du har indkomst, der skal betales bidrag af, vil bidragsopgørelsen blive udskrevet i fortsættelse af årsopgørelsen. Hvis du har overskydende skat og restbidrag eller overskydende bidrag og restskat, vil der automatisk være foretaget en modregning.

Fradrag for gaver og løbende ydelser
Har du givet gaver eller ydelser til velgørende foreninger, får SKAT oplysninger herom fra foreningerne. Du skal altså ikke selv opgøre og oplyse om gaver eller løbende ydelser. SKAT skriver oplysningerne på din årsopgørelse. I din skattemappe kan du se de oplysninger, som SKAT har fået fra foreninger med videre.

Du kan læse mere om gaver og fradragsregler i pjecen Gaver til velgørende foreninger.

Skattenedslag for seniorer
Er du født i 1946 - 1952 og i arbejde, kan du, hvis visse betingelser om indkomst og beskæftigelse er opfyldt, få et nedslag i skatten i de år, hvor du fylder 64 og 65 år. Det politiske mål med den nye mulighed er at give seniorer større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Desuden er personer, der er født i 1945 og samtidig har bagudforskudt indkomstår, i visse tilfælde berettiget til nedslaget.

Ordningen er midlertidig og skal vurderes igen i 2010 i forhold til presset på arbejdsmarkedet.

Tilhører du den aldersgruppe som er omfattet, kan du i din Skattemappe finde en Orientering om seniornedslag. Her samler SKAT de oplysninger, der er relevante for at konstatere, om du er berettiget eller ej til nedslaget. Oplysningerne vil løbende blive opdateret, ligesom du årligt vil blive orienteret om din beskæftigelsesgrad fra ATP.

Ejendomsværdiskat
Hvis du i 2009 skal betale ejendomsværdiskat, vil den samlede ejendomsværdiskat fremgå af årsopgørelsen under beregnet skat. Selve specifikationen kan du se i fortsættelse af årsopgørelsen.

Formueoplysninger
De formueoplysninger, som for eksempel dit pengeinstitut eller realkreditinstitut har indberettet, fremgår af årsopgørelsen. Er et beløb forkert, skal du henvende dig til den, der har indberettet oplysningerne. Ændringen vil fremgå af en eventuel efterfølgende årsopgørelse, hvis rettelsen bliver indberettet af blandt andet dit pengeinstitut, og rettelsen er modtaget af SKAT inden udgangen af september måned i året efter indkomståret. Der udskrives ikke en ny årsopgørelse, hvis det kun er formueoplysningerne, der ændres.

Kontrollér tallene - og oplys, hvis der mangler noget

Kontrollér tallene - og oplys, hvis der mangler noget
Du skal gennemgå oplysningerne på årsopgørelsen og se, om der mangler oplysninger, eller om der er forkerte oplysninger. Der vil stå de oplysninger, vi har modtaget fra blandt andet arbejdsgivere og pengeinstitutter, og nye oplysninger, du eventuelt selv har indberettet via TastSelv Borger på skat.dk.

Hvis SKAT får nye oplysninger fra for eksempel arbejdsgivere, pengeinstitutter og realkreditinstitutter, bliver disse oplysninger automatisk ændret af SKAT, og du vil så få dannet en ny årsopgørelse i din Skattemappe. Denne automatiske ændring vil foregå i hele selvangivelsesperioden frem til den 2. maj 2010, medmindre du er en person, der har modtaget en servicemeddelelse, eller du er en person, der modtager den udvidede selvangivelse.

Hvis du har valgt at få årsopgørelsen sendt med posten, får du en årsopgørelse på papir, der indeholder de ændrede oplysninger.

De oplysninger, vi får fra for eksempel arbejdsgivere, pengeinstitutter og realkreditinstitutter, kan du se i din Skattemappe under "Personlige skatteoplysninger" på skat.dk.

Husk, at du har pligt til at underrette SKAT, hvis du mener, at ansættelsen i årsopgørelsen er for lav. Hvis du prøver at ændre i rubrikker, du ikke har adgang til, betragter SKAT det som underretning. Se også afsnittet Straffebestemmelser.

Dine personlige oplysninger i Skattemappen
Du får adgang til Skattemappen via TastSelv. Du skal logge på med enten digital signatur eller personnummer og TastSelv-kode. Når du har fået adgang, går du til din skattemappe og vælger "Personlige skatteoplysninger". Ved herefter at vælge "Alle nedenstående grupper" eller en bestemt skatteoplysning finder du de omtalte oplysninger.

Du kan bestille personlige skatteoplysninger på papir ved at ringe til telefon 70 10 10 70. Du taster dit cpr-nummer, og herefter følger du vejledningen. Hvis du vil vide mere om de indberettede oplysninger, skal du kontakte den, der har indberettet oplysningerne, det vil sige din arbejdsgiver, pengeinstitut, kreditforening, pensionsselskab, A-kasse eller fagforening. Ønsker du mere information, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Når du har tjekket oplysningerne
Er du enig i tallene på årsopgørelsen, behøver du ikke gøre mere.

Hvis et tal er forkert, eller der mangler tal, kan du oplyse det/de rigtige tal til SKAT på en af følgende måder:

• Via TastSelv på skat.dk
• Via TastSelv-telefon 70 10 10 70
• Ved at udfylde og sende et oplysningskort. Har du ikke modtaget et oplysningskort, kan du bestille et på telefon 70 10 10 70.

Uanset hvilken løsning du vælger, skal du skrive det fulde beløb i rubrikken - ikke kun en eventuel difference. Har du ingen nye oplysninger til en rubrik, skal du ikke skrive noget i rubrikken. Du kan ikke selv ændre i rubrik 14 og 18. Se vejledningerne til disse rubrikker.

Hvis du har oplyst via en af ovenstående løsninger, skal du godkende. I TastSelv gør du det ved at klikke "Godkend", hvorefter du får en kvittering. Hvis du vælger at bruge oplysningskortet, skal du underskrive det og sende det til SKAT. Herefter vil du senere modtage en ny årsopgørelse.

Ejendomsoplysninger
Hvis du modtager årsopgørelse eller servicemeddelelse i marts/april måned, vil ejendomsoplysningerne fremgå af årsopgørelsen. Modtager du en udvidet selvangivelse, fremgår ejendomsoplysninger af et særskilt ejendomsskema.

Hvis du også har modtaget blanketten Bilag til selvangivelsen. Ejendomsværdiskat. Danske ejendomme (blanket 04.052) og har rettelser eller tilføjelser til vores oplysninger, skal du rette og/eller tilføje de manglende oplysninger.

Har du en ejerbolig, som SKAT ikke har oplysninger om, skal du også bruge blanketten Bilag til selvangivelsen. Ejendomsværdiskat. Danske ejendomme (blanket 04.052). Du kan få blanketten på skat.dk eller ved at henvende dig i den kommunale borgerbetjening eller i et skattecenter. Se også afsnittet Ejendomsværdiskat.

Nyheder i TastSelv

Nyheder i TastSelv

Årsopgørelse i flere versioner
Du kan indtaste dine nye oplysninger og ændringer via TastSelv frem til den 2. maj 2010. Men der er lidt forskel på, om du gør det før eller efter 19. marts. De oplysninger, du eller tredjepart (fx arbejdsgiver, pengeinstitutter, realkreditinstitutter osv.) giver os indtil den 19. marts, vil komme med på den første årsopgørelse, men der dannes ikke en ny version. Det vil hele tiden være din årsopgørelse nummer 1.

Den 19. marts bliver resultatet af din årsopgørelse, som den ser ud på det tidspunkt, "låst fast", og bliver den endelige version af årsopgørelse nummer 1. På baggrund af den begynder vi at udbetale overskydende skat eller opkræve restskat.

Hvis du efter den 19. marts ændrer årsopgørelsen, eller vi får nye oplysninger fra din arbejdsgiver, pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv. (tredjepart), bliver en ny årsopgørelse dannet; det er årsopgørelse nummer 2. Herefter vil der blive dannet ny årsopgørelse, med et nyt versionsnummer, hver gang, der kommer nye ændringer/oplysninger - frem til 2. maj. Hver årsopgørelse vil ligge i din Skattemappe. Se afsnittet Kontrollér tallene og oplys hvis der mangler noget.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis vi får oplysninger fra tredjepart til rubrikker, som du også selv har oplyst til, vil det være dine oplysninger, der kommer med på årsopgørelsen, og ikke dem fra tredjepart. Derfor, hvis du ved, at der er nye oplysninger fra tredjepart til nogle af de rubrikker, du selv har oplyst til, skal du altså selv oplyse dem igen til SKAT.

Tast oplysninger om udenlandske indkomster i TastSelv
Som noget nyt for selvangivelsen 2009 kan du nu også taste oplysninger om udenlandske indkomster i TastSelv. Der er dog visse begrænsninger vedrørende lønindkomst. Hvis du bruger TastSelv, skal du ikke indsende din papirselvangivelse, og du kan i de fleste tilfælde udskrive årsopgørelsen med det samme.

Kvittering for frivillige indbetalinger
Som noget nyt for indkomståret 2009 kan man på et særskilt link i Skattemappen se sine frivillige indbetalinger på en kvitteringsliste.

Fordele ved at bruge TastSelv

Fordele ved at bruge TastSelv
Hvis du har rettelser eller tilføjelser til årsopgørelsen, kan du bruge TastSelv på skat.dk. Fordelene er blandt andet, at du vil kunne se din nye årsopgørelse med det samme - og printe den ud, hvis du vil. Du har også mulighed for at klikke ind på information til hver rubrik, ligesom du kan beregne befordringsfradrag og få anden information. Hvis du kommer til at taste forkert, kan du altid gøre det om. Du kan ikke selv ændre i rubrik 14 og 18. Se vejledningen til disse rubrikker.

Du kan fra Skattemappen tage et print af din årsopgørelse. Det print, du selv tager, er identisk med en udskrevet opgørelse fra SKAT og er retsgyldigt helt på samme måde som en opgørelse, du modtager fra SKAT. Du behøver med andre ord ikke at få årsopgørelsen sendt med posten.

Du kan normalt også bruge TastSelv, hvis du har en udvidet selvangivelse. I det tilfælde skal du indtaste eller acceptere de foreslåede tal i rubrikkerne på det servicebrev, du har fået tilsendt. Du kan ikke bruge TastSelv, hvis du er skatteyder med udenlandsk indkomst.

Sådan gør du
Du kan finde link til TastSelv på skat.dk, eller du kan gå direkte via skat.dk/tastselv. Her kommer du til en indgangsside, hvorfra du kan læse mere om TastSelv og logge på.

Du logger enten på med digital signatur eller en TastSelv-kode.

Læs mere om:

• at logge på TastSelv i afsnittet nedenfor: Sådan logger du på TastSelv
• at bruge TastSelv i afsnittet nedenfor: Sådan bruger du TastSelv på skat.dk 
• TastSelv generelt i pjecen TastSelv.

Sådan logger du på TastSelv på skat.dk

Sådan logger du på TastSelv på skat.dk
Når du er på forsiden til TastSelv Borger, får du adgang til din TastSelv-menu og din skattemappe ved at vælge

• adgang med TastSelv-kode eller 
• adgang med digital signatur.

Adgang med TastSelv-kode
Hvis du ikke tidligere har brugt TastSelv, skal du indtaste cpr-nummer og den TastSelv-kode, der er trykt i øverste højre hjørne af forsiden på forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen. Derefter vil du blive bedt om at vælge en personlig kode, som erstatter den trykte kode. Fremover skal du bruge din personlige kode efter eget valg.

Hvis du tidligere har logget på TastSelv med en TastSelv-kode, skal du indtaste den personlige kode, som du da blev bedt om at danne.

Glemmer du din TastSelv-kode, kan du få sendt en ny kode pr. brev, e-mail eller sms. Hvis du vælger e-mail eller sms, vil du få den hurtigere. Du bestiller koden via www.skat.dk, TastSelv - Borger. I TastSelv-menuen skal du gå ind under "Profiloplysninger" og indtaste dit mobilnummer eller din e-mail-adresse. Du vil da blive bedt om at lave et selvvalgt spørgsmål og svar, som du senere skal svare på - som en sikkerhed. Bagefter får du en e-mail eller en sms med en bekræftelse på indberetningen. Når du har gjort det, kan du fremover bestille en ny kode via e-mail eller sms.

Adgang med digital signatur
Hvis du vælger adgang med digital signatur, vil du se et adgangsbillede med titlen NemLogin, der er fælles for flere offentlige myndigheder. Herunder bl.a. SKAT. NemLogin er en fælles adgang ved hjælp af digital signatur til de pågældende myndigheders digitale borgerservice på internettet.

Hvis du ikke allerede har en digital signatur, kan du bestille en hos DanID (tidligere hos TDC). Du kan bestille via TastSelv eller direkte på hjemmesiden www.digitalsignatur.dk.

For borgere er det gratis både at få og bruge digital signatur. SKAT anbefaler digital signatur, fordi du med én kode får adgang til flere steder og myndigheder på nettet.

Sådan bruger du TastSelv på skat.dk

Sådan bruger du TastSelv på skat.dk
Når du på skat.dk har logget på TastSelv Borger, kan du give oplysninger og foretage beregninger i kolonnen "Indberetning/Beregning" og se dokumenter samt personlige skatteoplysninger i kolonnen "Skattemappen". Hvis du er logget på med digital signatur, kan du i kolonnen "Eksterne" få adgang til en række serviceydelser, der vedrører SU og studielån.

Beregninger via TastSelv Borger
Du kan

• beregne skatten (slutskat)
• beregne skat og skattekort (forskudsskat)
• beregne befordringsfradrag
• beregne gevinst og tab ved afståelse af børsnoterede aktier.

Indberetninger via TastSelv Borger
Du kan

• indtaste nye eller ændrede beløb til årsopgørelsen. Du kan dog ikke selv ændre i rubrik 14 og 18. Se vejledningen til disse rubrikker.
• indtaste nye eller ændrede beløb til forskudsopgørelsen.
• indtaste e-mail-adresse og mobilnummer.
• fravælge at få årsopgørelsen på papir.
• bestille ny TastSelv-kode.
• autorisere din ægtefælle til at beregne skatten og til at overføre data til fx banker.
• autorisere din rådgiver eller andre, fx revisor eller bank, til at se og eventuelt indberette oplysninger for dig.
• oprette en specifik konto til udbetaling af overskydende skat (hvis du ikke vil have den overskydende skat ind på din NemKonto).

Din personlige skattemappe
Hver borger har en digital skattemappe i TastSelv. I skattemappen finder du forskudsopgørelser tilbage fra 2005, årsopgørelser tilbage fra 2003, selvangivelseskvitteringer, ejendomsoplysninger, betalingsinformation, kvittering for frivillige indbetalinger, aktuelle indkomstoplysninger, eSkattekort og personlige skatteoplysninger med alle de oplysninger, som SKAT har om dig fra for eksempel din arbejdsgiver, dit pengeinstitut, din kommune og kreditforeninger.

Med skattemappen slipper du i mange tilfælde for at henvende dig til SKAT. Du kan selv finde, tjekke og udskrive dine oplysninger, når det passer dig. En udskrift af din årsopgørelse herfra er helt identisk med en udskrevet opgørelse fra SKAT og er retsgyldigt helt på samme måde som en opgørelse, du modtager fra SKAT.

Hurtigere proces med TastSelv
Hvis du oplyser dine ændringer via TastSelv Borger kan du med det samme se resultatet. På den måde får du hurtigt en årsopgørelse/ny årsopgørelse, du får hurtigere udbetalt eventuel overskydende skat, og du vil hurtigere få et nyt skattekort.

Inden du i TastSelv Borger bliver præsenteret for resultatet af din årsopgørelse, skal du markere, om du bagefter ønsker at få opgørelsen sendt med posten eller ej. Har du valgt ikke at få årsopgørelsen sendt med posten, skal du være opmærksom på, at du heller ikke modtager indbetalingskort til brug for frivillig indbetaling af restskat og eventuelt restbidrag. I stedet får du en servicemeddelelse via e-mail fra SKAT, når en ny årsopgørelse er beregnet og er synlig i din skattemappe.

Læs mere om, hvordan du bruger TastSelv i pjecen TastSelv på www.skat.dk, eller under om TastSelv.

Brug TastSelv til at se dine eventuelle restancer til det offentlige
Hvis du har restancer til det offentlige, kan du nu også bruge TastSelv til at se, hvad du skylder til for eksempel DSB, DR Licens og politiet. Du finder dine eventuelle restancer under feltet "Selvbetjening restancer" i TastSelv-Borger.

Når du retter SKATs oplysninger i TastSelv
Når du bruger TastSelv til at give oplysninger, sammenholder vi straks dine oplysninger med de seneste oplysninger, SKAT har modtaget fra blandt andet din arbejdsgiver, dit pengeinstitut, og oplysninger fra din forskudsopgørelse og tidligere års årsopgørelser.

Hvis dine oplysninger ikke stemmer overens med SKATs oplysninger, vil du få vist en tekst om forholdet og et link til dine personlige skatteoplysninger i skattemappen. Her kan du se en specifikation af de oplysninger, vi har modtaget fra blandt andet din arbejdsgiver og pengeinstitut.

Har vi modtaget en oplysning fra for eksempel dit pengeinstitut så sent, at det ikke er det korrekte beløb, vi har fortrykt på din årsopgørelse, vil du blive gjort opmærksom på de nye oplysninger, når du oplyser via tast selv. Samtidig er der linket til skattemappen, så du kan se de yderligere oplysninger. Hvis vores nye oplysninger er rigtige, skal du selv indtaste den nye sum i TastSelv.

Stemmer dine egne oplysninger om løn ikke med de oplysninger, SKAT har fået, skal du - før en eventuel rettelse - kontakte din arbejdsgiver for at få afklaret, om din optjente løn, og den skat du allerede har betalt, er korrekt registreret hos SKAT.

Ved eventuelle rettelser til SKATs oplysninger, vil du få mulighed for at begrunde rettelsen i et kommentarfelt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du og din ægtefælle vælger en anden fordeling af renteudgifterne end den, der er oplyst til SKAT. Fordelen for dig ved at begrunde en rettelse kan være, at SKAT ikke på et senere tidspunkt beder om nærmere oplysninger om rettelsen.

Vær opmærksom på, at du ikke kan bruge kommentarfeltet til at stille spørgsmål til SKAT. Har du spørgsmål kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller sende en e-mail via skat.dk/kontakt.

Har du glemt at give nogle oplysninger
Hvis du efter at have givet oplysninger via TastSelv opdager, at du har glemt noget, kan du gå tilbage og oplyse igen i TastSelv. Du behøver kun at rette/tilføje det pågældende beløb. Dette kan du gøre flere gange indtil fristen 2. maj (1. juli for udvidet selvangivelse).

Indberetning efter fristen
Hvis du efter 2. maj opdager, at du har glemt at oplyse om et fradrag eller en indkomst, kan du give de nye oplysninger i TastSelv. Det kan du gøre fra den 11. maj 2010 til og med den 1. marts 2011.

Det er lige så let at give nye oplysninger i TastSelv som første gang. Oplysningerne fra din årsopgørelse og de oplysninger, du selv har givet via TastSelv vil fremgå af skærmbilledet, når du går ind i TastSelv igen.

Når du kommer med nye oplysninger, skal du skrive en forklaring til SKAT. Som hovedregel vil du få en online-årsopgørelse med det samme, men der er situationer, hvor SKAT først skal undersøge og eventuelt have dokumentation, før du får en ny årsopgørelse.

Underskrift

Underskrift
Hvis du giver SKAT dine oplysninger via oplysningskortet, skal du huske at underskrive. Et sendt oplysningskort er kun gyldigt, når det er underskrevet af dig eller af en person, du har givet fuldmagt til. Personer under samværgemål skal skrive under sammen med deres samværge. En umyndig person skal have en af forældrene eller en værge til at skrive under.

Ingen dokumentation

Ingen dokumentation
Lønmodtagere og andre, der har modtaget en årsopgørelse, skal ikke indsende nogen dokumentation til SKAT. Dokumentation skal kun indsendes, hvis SKAT beder om det.

Frist for at oplyse beløb til årsopgørelsen

Frist for at oplyse beløb til årsopgørelsen
Fristen for at indberette oplysninger til årsopgørelsen er 2. maj 2010. Hvis din ægtefælle har frist den 1. juli 2010, er din frist dog også denne dato.

Hvis du deltager i anpartsprojekter, er fristen 1. juli 2010. Anpartshavere kan kun bruge TastSelv efter 2. maj, hvis det står på årsopgørelsen.

Fristen for at indberette oplysninger om ejerbolig er den samme som for årsopgørelsen. Det samme gælder, hvis du vil indberette et eventuelt tab på for eksempel fast ejendom og finansielle kontrakter, som er opstået i 2002 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår eller hvis du vil indberette overgangssaldoen til fastsættelse af skatteprocenten for aktieindkomst (Blanket 04.055).

Fristen for at indberette oplysninger om henstandsbeholdning ved fraflytterbeskatning af urealiserede aktieavancer er 1. juli 2010.

Du skal i den forbindelse bruge blanket 04.065, hvis:

• du har en henstand med betaling af fraflytterskat på aktier fra tidligere indkomstår
• du er flyttet til udlandet i 2009, og din skattepligt til Danmark er ophørt, og du ejer aktier mv. med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere
• dit skattemæssige hjemsted er flyttet til udlandet i 2009, og du samtidig ejer aktier mv. med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere
• du er flyttet til udlandet i 2009 eller dit skattemæssige hjemsted er flyttet til udlandet, og du ejer aktier mv. med negativ anskaffelsessum.

Hvis du ikke overholder fristen, bortfalder henstanden med at betale fraflytterskatten. Hvis du ikke har afleveret blanketten rettidigt, kan du dog søge om dispensation for konsekvenserne af for sen aflevering. Hvis du ikke får dispensation for konsekvenserne, forfalder hele henstandssaldoen til betaling.

Hvis du har modtaget blanketten, og din skattepligt ikke ophører, dit skattemæssige hjemsted ikke flytter til udlandet, eller din aktiebeholdning på ophørsdato/dato for flytning af skattemæssigt hjemsted er mindre end 100.000 kr., skal du give SKAT besked om, at du ikke er omfattet af reglerne og årsagen til det.

Fristen for den udvidede selvangivelse og selvangivelse for udenlandsk indkomst eller udenlandsk virksomhedsindkomst er 1. juli 2010.

Tilvalg af udvidet selvangivelse
Du skal give SKAT skriftlig besked, hvis du ønsker at bruge den udvidede selvangivelse senest 2. maj 2010. Du vil herefter modtage en udvidet selvangivelse, der ikke indeholder fortrykte tal. Du skal derfor selv skrive beløbene i de rigtige rubrikker.

Har du valgt en udvidet selvangivelse, betyder det:

• at du senest 1. juli 2010 skal indsende den udvidede selvangivelse og eventuelle bilag til selvangivelsen, der vedrører ejendomsværdiskat og/eller tab til fremførsel til senere indkomstår
• at du skal betale et skattetillæg for hver dag, denne frist overskrides - læs om skattetillæg nedenfor
• at du modtager årsopgørelsen senere end ellers - det vil sige tidligst i løbet af juli/august.

Hvis du ikke sender din udvidede selvangivelse rettidigt, skal du betale et skattetillæg. Du skal også betale skattetillæg, hvis du ikke indsender selvangivelse for udenlandsk indkomst og virksomhedsindkomst rettidigt, når du samtidig har modtaget den udvidede selvangivelse.

Skattetillægget er på 200 kroner for hver dag, fristen overskrides, dog højst 5.000 kroner i alt. Hvis din skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for topskatten på 347.200 kroner, efter at arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket (AM-bidrag), er skattetillægget på 100 kroner for hver dag, fristen overskrides, dog højst 2.500 kroner i alt.

Udsættelse af fristen
Hvis du af særlige grunde ikke kan overholde tidsfristen, kan du søge om udsættelse. Har du fået fristen forlænget, gælder udsættelsen også for din ægtefælle.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat
Ejer du fast ejendom, skal du betale ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten er en skat på boligværdien af en ejerbolig og betales ved siden af de egentlige personlige indkomstskatter.

SKAT kender de fleste oplysninger, der er nødvendige for at beregne din ejendomsværdiskat. Oplysningerne om fast ejendom står på ejendomsskemaet, som du har fået sammen med årsopgørelsen. Disse oplysninger danner grundlag for vores beregning af din ejendomsværdiskat.

Hvis SKAT mangler oplysninger om din ejendom, vil du sammen med årsopgørelsen få tilsendt bilaget Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme (blanket 04.052). Har du rettelser og/eller tilføjelser til oplysningerne om ejendomsværdiskatten, kan du skrive dem på dette bilag og indsende det til SKAT. Har du ikke fået tilsendt bilaget, kan du printe det ud, udfylde det og sende det til SKAT. Du kan også få bilaget ved at henvende dig til den kommunale borgerbetjening eller i et skattecenter.

Endelig kan du indtaste oplysningerne via TastSelv Borger på skat.dk. Oplysninger om fast ejendom kan ikke indtastes via telefon.

Fristen for at sende Bilag til selvangivelsen, Ejendomsværdiskat. Danske ejendomme (blanket 04.052) eller indberette oplysningerne via internettet er den samme som for andre oplysninger til årsopgørelsen.

Du kan læse om beregning af ejendomsværdiskat og om udenlandske ejendomme i afsnittet Specielle forhold.

Læs eventuelt også vejledningerne:

• Ejendomsværdiskatten 2009
• Hus og ejerlejlighed i udlandet.

Skatteberegning

Skatteberegning
Det fremgår af din årsopgørelse, hvordan din skat er beregnet.
I afsnittet Beregning af skatten kan du se et eksempel på en skatteberegning.

Restskat

Restskat
Hvis din årsopgørelse for 2009 viser, at du skal betale restskat, vil restskat til og med 18.300 kroner blive indregnet i din forskudsskat for 2011. Denne del af restskatten vil blive opkrævet i forbindelse med den almindelige skattebetaling for 2011, enten som A-skat ved skattekort eller som B-skat i op til ti rater.

Den del af restskatten, der overstiger 18.300 kroner, vil blive opkrævet i tre rater til betaling i hver af månederne september, oktober og november 2010.

Du skal betale et procenttillæg af restskatten på 6,6 procent, hvad enten den indregnes i din forskudsskat, eller den opkræves i rater.

Både de tre rater restskat og B-skat kan betales via BetalingsService (PBS). Du skal selv kontakte dit pengeinstitut, hvis du vil tilmelde dig denne ordning.

Frivillig indbetaling af restskat

Der er nye regler for frivillig indbetaling af restskat og for, hvordan der beregnes renter og procenttillæg af restskat (dag til dag-rente). De nye regler gælder for den restskat, man får for indkomståret 2009, og er en del af den skattereform, der blev vedtaget i maj 2009.

Hvis du finder ud af, at du har betalt for lidt i skat i 2009, kan du foretage en frivillig indbetaling af den forventede restskat på følgende måder:

• Betal senest 31. december 2009 (dog senest sidste bankdag i året) - og undgå at betale renter.
• Betal senest 1. juli 2010 - og betal en dag til dag-rente på 4,6 procent af beløbet fra 1. januar til den dag, du betaler. Hvis du ikke selv beregner denne rente, vil rentebeløbet automatisk være en del af det beløb, du betaler, se pjecen Restskat.

Du kan indbetale via

• dankort, enten ved at anvende et link på www.skat.dk eller et link fra din skattemappe på TastSelv Borger under "Betalingsinformation"
• netbank eller på posthuset. Så skal du også bruge en betalingsidentifikation. Den kan du også få ved link på SKAT.dk eller fra din skattemappe under "Betalingsinformation".
• indbetalingskort, som du modtager sammen med årsopgørelsen, hvis du har valgt at få årsopgørelsen sendt med posten.

Vær opmærksom på, at fristen 1. juli gælder, uanset om du inden denne dato har modtaget årsopgørelsen eller ej. Hvis ikke du laver en frivillig indbetaling, vil SKAT opkræve restskatten efter 1. juli 2010 - og lægge et procenttillæg på 6,6 procent til beløbet.

Har du ikke modtaget din årsopgørelse så tidligt, at du på grundlag af den kan se, hvor meget du skal betale i restskat, kan du beregne din restskat på skat.dk i TastSelv Borger under "Beregn Skatten 2009". Du kan også henvende dig i et skattecenter for at få hjælp.

Du har betalt til tiden, når:

• posthuset eller banken har kvitteret for din betaling senest den sidste rettidige betalingsdag
• du har tastet betalingen i din netbank eller sendt kuverten, hvis du bruger kuvertservice, så tidligt, at beløbet kan trækkes på din konto senest den sidste rettidige betalingsdag.

Hvis både du og din ægtefælle vil indbetale, skal I foretage indbetalingen på hver jeres personnummer. Bruger I indbetalingskort, skal I bruge hver jeres indbetalingskort.

Du kan læse mere om betaling af restskat i pjecen Restskat.

Overskydende skat

Overskydende skat
Har du betalt for meget skat i 2009, udbetales beløbet med en procentgodtgørelse på 0,6 procent via din NemKonto. Procentgodtgørelsen er ikke skattepligtig. Overskydende skat under 100 kroner overføres automatisk til efterfølgende indkomstår.

SKAT indsætter beløb op til 100.000 kroner direkte på din NemKonto.

Vil du ændre din NemKonto, kan du gøre det via www.NemKonto.dk, hvis du har digital signatur. Din bank kan også hjælpe dig med at indberette et andet kontonummer.

Det er muligt at oprette en specifik konto på TastSelv til overskydende skat. På TastSelv under "Profiloplysninger" kan du indberette det kontonummer, som du ønsker, at SKAT skal anvende til udbetaling af personlig skat.

Hvis du har en overskydende skat på over 100.000 kroner, bliver den tilbageholdt, fordi vi forventer, at du mangler at oplyse yderligere indkomst. Er det ikke tilfældet, skal du kontakte SKAT.

Hvis du er i restance med skat eller har anden gæld til det offentlige, vil det blive modregnet i den overskydende skat. Det sker også, selvom du har truffet aftale om en afdragsordning. Der kan også foretages udlæg i din samlevende ægtefælles overskydende skat, hvis det ikke har været muligt at gøre udlæg hos dig.

Hvis der er foretaget forgæves udlæg for personskatterestance herunder renter og gebyrer hos dig, kan der modregnes i din ægtefælles overskydende skat

Udbetaling af overskydende skat, hvis du er rejst ud af landet
SKAT beregner din skat og danner en årsopgørelse til dig ud fra de oplysninger, som vi har modtaget om dine indkomstforhold, men meget ofte mangler SKAT en dato for, hvornår du er rejst ud af landet, så skatteberegningen foretages ud fra et grundlag om, at du er skattepligtig hele året.

Det er i mange tilfælde ikke korrekt, og derfor tilbageholder vi en eventuel overskydende skat, indtil du har oplyst en dato for, hvornår du flyttede ud af landet. Du skal i dette tilfælde kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18. Hvis du stadig er i landet, kan du henvende dig til et skattecenter.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål
Har du i øvrigt spørgsmål til årsopgørelsen, oplysningskortet eller selvangivelsespligten, kan du søge mere information på skat.dk, kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller via e-mail på skat.dk/kontakt eller henvende dig til et skattecenter.

Straffebestemmelser

Det er strafbart at give urigtige oplysninger om indkomst, fradrag og ejendom (ejendomsværdiskat), og at undlade at underrette om fejl og mangler på din årsopgørelse. Det gælder både, hvis du giver de urigtige oplysninger med forsæt til skatteunddragelse og af grov uagtsomhed.

Hvis du ikke har selvangivet og modtager en årsopgørelse, skal du underrette SKAT, hvis du mener, at oplysningerne på årsopgørelsen er forkerte. Det skal ske senest 4 uger efter at du har modtaget årsopgørelsen. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Kan du ikke selv rette beløb i en rubrik, er din underretning til SKAT foretaget, hvis du har prøvet at ændre beløbet i rubrikken på TastSelv.

Personlig indkomst

Personlig indkomst
Se, hvad du skal udfylde for personlig indkomst.

Læs mere om de enkelte rubrikker for personlig indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag (8 procent):

Læs mere om de enkelte rubrikker for personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag:

Se, hvad du skal udfylde for personlig indkomst

Hvad er personlig indkomst
Løn, honorarer, pension, dagpenge og indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed er personlig indkomst. Derudover er personlig indkomst alle de indtægter, der ikke er kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Sådan udfylder du rubrikkerne for personlig indkomst
Indtægter, der er personlig indkomst, og som du skal betale AM-bidrag af, skal med i rubrik 11 til 15. Indtægter, der er personlig indkomst, men som du ikke skal betale AM-bidrag af, skal med i rubrik 16 til 20.

Resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed skal dog med på den udvidede selvangivelse.

I det følgende kan du se, hvilke former for indkomst der skal betales AM-bidrag af, og hvilke der ikke skal.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan du fratrække præmier og bidrag til visse pensionsordninger, tilbagebetalt kontanthjælp og introduktionsydelse, indskud på iværksætterkonto samt udgift til erhvervsmæssig befordring ved kundeopsøgende aktiviteter for flere arbejdsgivere på en gang. Se afsnittet Fradrag i personlig indkomst.

Øvrige udgifter
Øvrige udgifter i forbindelse med indtjening af løn kan ikke trækkes fra i den personlige indkomst. Disse udgifter kan kun trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Se nærmere i afsnittet Ligningsmæssige fradrag. 

Du kan læse om AM-bidrag under afsnittet Specielle forhold.

Personlig indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag (8 procent)

Rubrik 11: Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil mv. før fradrag af AM-bidrag

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om blandt andet løn og tabt arbejdsfortjeneste, herunder feriegodtgørelse og tilskud fra arbejdsgiver, værdi af fri bil (firmabil), fri kost og logi efter Skatterådets satser samt vederlag til medlemmer af for eksempel bestyrelser og udvalg.

Oplysningerne står i rubrik 11. Det anførte beløb er før, der er fratrukket AM-bidrag.

Oplysningerne er indberettet af din arbejdsgiver med flere til SKAT. Du kan finde de oplysninger, der er indberettet om dig på skat.dk under Borger - TastSelv Borger - Skattemappen - Personlige skatteoplysninger - Oplysningssedler. Under Aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort kan du se detaljerede indkomstoplysninger.

Mener du, at oplysningerne er forkerte, skal du oplyse det rigtige tal i rubrikken. Beløbet skal være før fradrag af AM-bidrag.

Fri bil (firmabil)
Hvis din arbejdsgiver har stillet fri bil (firmabil) til rådighed, bliver du beskattet af værdien af den private rådighed over bilen. Det er selve rådigheden over den fri bil, du bliver beskattet af, uanset omfanget af den private kørsel. Det skattepligtige beløb udgør en procentdel af bilens værdi.

Den skattepligtige værdi af fri bil er medregnet i rubrik 11.

Har du som hovedaktionær modtaget udbytte i form af fri bil, vil beløbet ikke indgå i rubrik 11, men i rubrik 12.

Den skattepligtige værdi af fri bil i 2009 er 25 procent af den del af bilens værdi, der er på 300.000 kroner eller derunder og 20 procent af resten. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kroner. Den skattepligtige værdi af den fri bil er altså mindst 40.000 kroner (25 procent af 160.000 kroner), hvis du har bilen til rådighed hele året.

Fastsættelse af bilens værdi
Bilens værdi afhænger dels af bilens alder, dels af om din arbejdsgiver har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi fastsættes sådan (der er dog særlige regler for brugte hyrevogne):

• Hvis din arbejdsgiver har købt bilen som ny eller inden for de første tre år efter den første indregistrering, sættes bilens værdi til den oprindelige nyvognspris. I det fjerde indkomstår efter indregistreringen nedsættes værdien til 75 procent af nyvognsprisen. Nyvognsprisen bruges altså i indregistreringsåret og i de to følgende indkomstår. Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive registreringsafgift, leveringsomkostninger, moms og normalt registreringspligtigt ekstraudstyr til bilen. Der kan dog ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr som fx ABS-bremser og airbags.
• For brugte biler, som arbejdsgiveren har købt mere end tre år efter bilens første indregistrering, sættes bilens værdi til den pris, som arbejdsgiveren har betalt for bilen. Anskaffelsesprisen omfatter også de udgifter til istandsættelse af bilen, som arbejdsgiveren har betalt, eventuelt leveringsomkostninger og udgifter til tilbehør.

Hvis bilen har været registreret i udlandet, kan du få vejledning om reglerne for opgørelsen af beregningsgrundlaget ved at henvende dig i et skattecenter eller kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Hvis din arbejdsgiver har lejet/leaset bilen, bliver du som medarbejder beskattet med udgangspunkt i den pris, som din arbejdsgiver skulle have betalt, hvis bilen var blevet købt.

Har du betalt et beløb til din arbejdsgiver for at have fri bil, nedsættes værdien af fri bil med det, du har betalt.

Det kan ikke betale sig at tage befordringsfradrag, hvis du har fri bil eller arbejdsgiverbetalt transport, da du så skal beskattes af et tilsvarende beløb som personlig indkomst. Læs mere under rubrik 51.

Kørselsgodtgørelse
Kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren er som hovedregel skattefri. Overstiger godtgørelsen de satser, som er fastsat af Skatterådet, beskattes godtgørelsen som løn. Kørselsgodtgørelse ved kørsel i firmabil er skattepligtigt. Læs mere om skattefri kørselsgodtgørelse i vejledningen Få godtgørelse eller fradrag for din erhvervsmæssige kørsel.

Rubrik 12: Honorarer og vederlag i form af visse goder mv. før fradrag af AM-bidrag

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om vederlag og honorarer, der er B-indkomst, og som udbetales fra Danmark. Vi har desuden modtaget oplysninger om tegnings- og køberetter til aktier eller anparter og om aktier og anparter, der er modtaget som vederlag i et ansættelsesforhold eller til bestyrelsesmedlemmer.

Herudover har vi modtaget oplysninger om værdien af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd til direktører og hovedaktionærer med flere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vi har desuden modtaget oplysninger om fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd som udbytte til hovedaktionærer, der ikke er ansat i selskabet.

Oplysningerne står i rubrik 12. Beløbet er indberettet af din arbejdsgiver med flere til SKAT. Du kan finde oplysningerne på skat.dk under Borger - TastSelv Borger - Skattemappen - Personlige skatteoplysninger - Oplysningssedler.Under Aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort kan du se detaljerede indkomstoplysninger.

Beløbet i rubrik 12 er før der er fratrukket AM-bidrag.

Mener du, at oplysningerne er forkerte, skal du skrive det rigtige beløb i rubrikken. Husk, at du skal skrive det samlede beløb, der skal være i rubrikken, og at beløbet skal være før fradrag af AM-bidrag.

Har du erhvervet, udnyttet eller afstået aktiekøberetter, kan du få mere information ved at henvende dig i et skattecenter eller ved at kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Hvad du selv skal oplyse
Har du modtaget honorarer, der er B-indkomst, og som ikke er indberettet til SKAT af udbetaleren, skal du selv skrive beløbet i rubrik 12.

Specielle forhold for hovedaktionærer, direktører mv.
Hvis du er ansat hovedaktionær/-anpartshaver eller direktør eller er ansat på andre vilkår, hvor du har bestemmende indflydelse på din egen aflønningsform, og du har haft rådighed over en sommerbolig, lystbåd eller en helårsbolig, gælder en formodning om, at du har haft rådigheden over godet/aktivet hele året, blot det har været stillet til rådighed for dig i året (formodningsreglen). Formodningsreglen gælder også, når godet/aktivet er stillet til rådighed for en hovedaktionær/-anpartshavers nærtstående. Du skal dog ikke beskattes af rådigheden for perioder, hvor aktivet har været anvendt erhvervsmæssigt.

Hvis du er hovedaktionær/-anpartshaver, og værdien af godet ikke kan anses som et løntillæg, beskattes du som modtager af udlodning fra selskabet i stedet for løn. Formodningsreglen gælder også i den situation. Du beskattes i dette tilfælde også af værdi af fri bil som udlodning. Der gælder særlige regler for fri helårsbolig, hvis der ifølge lovgivningen er bopælspligt på ejendommen. Det gælder for eksempel visse landbrugsejendomme. I den situation beskattes du af markedslejen.

Du kan få oplysning om de nærmere betingelser enten ved at møde op i et skattecenter eller ved at kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Fri helårsbolig for hovedaktionærer mfl.
Værdi af fri helårsbolig for hovedaktionærer/anpartshavere med flere er fastsat til 5 procent af et særligt beregningsgrundlag. Hertil skal lægges 1 procent af den del af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 procent af resten.

Det særlige beregningsgrundlag udgør det største beløb af:

• Ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller
• Den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringer, der er sket efter anskaffelsen, men inden 1. januar i det pågældende indkomstår.

Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi.

Værdien af fri helårsbolig omfatter desuden ejendomsskatter og øvrige udgifter, som selskabet afholder særskilt som for eksempel udgifter til varme, renovation, vand, el, rengøring, gartner, fællesantenne og lignende.

Reglerne gælder, uanset om det er hovedaktionæren/anpartshaveren selv eller en nærtstående person, der har helårsboligen til rådighed.

Værdien skal anføres i rubrik 12. Det samme gælder, hvis du er hovedaktionær/-anpartshaver uden at være ansat. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi.

Fri sommerbolig for hovedaktionærer mfl.
Hvis du er ansat hovedaktionær/-anpartshaver, direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses du for at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører med flere, skal du fordele den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre ikke-nærtstående personer. Værdien af fri bolig skal medregnes under rubrik 12. Det samme gælder, hvis du er hovedaktionær/-anpartshaver uden at være ansat. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi.

Fri lystbåd for hovedaktionærer mfl.
Hvis du er ansat hovedaktionær/-anpartshaver, direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses du for at have lystbåden til rådighed hele året. Er lystbåden til rådighed for flere direktører med flere, skal du fordele den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre ikke-nærtstående personer. Værdien skal medregnes under rubrik 12. Det samme gælder, hvis du er hovedaktionær/-anpartshaver uden at være ansat. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi.

Rubrik 14: Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. før fradrag af AM-bidrag

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om blandt andet jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis du har modtaget en tingsgave af din arbejdsgiver, vil værdien af gaven være oplyst på forsiden af årsopgørelsen.

Det fulde modtagne beløb (både kontanter og værdi af tingsgaver) er medregnet i rubrik 14. Beløbet er indberettet af din arbejdsgiver. Du kan finde oplysningerne på skat.dk under Borger - TastSelv Borger - Skattemappen - Personlige skatteoplysninger - Oplysningssedler. Under Aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort kan du se detaljerede indkomstoplysninger.

Er du uenig i beløbet, og har du ikke en udvidet selvangivelse, kan du ikke selv rette beløbet i denne rubrik. Du skal i stedet bede din arbejdsgiver foretage en ny indberetning til SKAT. SKAT vil derefter lave en ny årsopgørelse til dig. Den nye årsopgørelse kan du se i Skattemappen, og hvis du ikke har fravalgt papir, modtager du den også med posten. Modtager SKAT indberetninger efter selvangivelsesfristens udløb (2. maj eller 1. juli 2010), skriver SKAT til dig, inden du får en ny årsopgørelse.

Hvis din arbejdsgiver ikke kan eller vil foretage en ny indberetning til SKAT, eller ønsker du at foretage ændringen direkte til SKAT, skal du kontakte SKAT med dokumentation for eksempel i form af lønsedler. Det kan du gøre enten personligt i et skattecenter eller pr. brev eller e-mail. Se eventuelt yderligere om underretning til SKAT.

Beskatning
Gratialer, godtgørelser og gaver fra arbejdsgiveren ved for eksempel jubilæer og fratrædelse er personlig indkomst, men beskattes på en særlig lempelig måde, idet der er et samlet skattefrit bundfradrag på 8.000 kroner pr. indkomstår. Det vil sige, at gratialer og fratrædelsesgodtgørelser medregnes til den personlige indkomst med hele den del af værdien, der efter fradrag for AM-bidrag overstiger et skattefrit bundfradrag på 8.000 kroner. Det skattefri bundfradrag på 8.000 kroner er fælles for beløb givet i løbet af året i anledning af jubilæum og fratrædelse.

Du skal desuden betale AM-bidrag af gratialer og godtgørelser, herunder af det skattefrie bundfradrag. Du skal ikke betale AM-bidrag af tingsgaver.

Bundfradraget beregnes automatisk og fremgår af årsopgørelsen.

Betingelser
Gratialer med videre beskattes kun lempeligere, hvis udbetalingen er sket, fordi din arbejdsplads har haft 25-års jubilæum eller et andet jubilæum, hvor jubilæumsåret er deleligt med 25, eller fordi du selv har jubilæum, og ansættelsen har varet i 25 år, 35 år eller et større antal år deleligt med fem.

Også godtgørelse i anledning af fratræden af stilling bliver beskattet på denne måde, men kun i det omfang godtgørelsen er større end den normale løn i opsigelsesperioden.

Rubrik 15: Anden personlig indkomst som fx fri telefon, privat dagpleje og hushjælp mv. før fradrag af AM-bidrag

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 15 skal du selv skrive de indkomster - hvoraf der skal betales AM-bidrag - som ikke allerede står på årsopgørelsen.

Du skal skrive det fulde beløb før fradrag af AM-bidrag.

Fri telefon
Hvis din arbejdsgiver dækker alle udgifter til telefon i hjemmet (abonnement og samtaler), eller hvis arbejdsgiveren har dækket udgifterne op til et bestemt beløb, skal du beskattes af værdien af fri telefon. Du skal også beskattes af fri telefon, hvis arbejdsgiveren betaler en bestemt procentdel af telefonregningen.

Du vil også blive beskattet af værdien af fri telefon, hvis du tager arbejdsgiverens mobiltelefon med hjem og bruger den privat. Hvis du kun anvender mobiltelefonen til erhvervsmæssigt brug, og det er nødvendigt at bruge telefonen for at kunne udføre dit arbejde (for eksempel ved tilkaldevagt), vil du dog ikke blive beskattet af fri telefon.

Værdien af fri telefon skal du oplyse i rubrik 15 på årsopgørelsen. For 2009 er værdien fastsat til 3.000 kroner (250 kroner pr. måned), dog højst arbejdsgiverens udgift. Beløbet gælder, uanset om der er stillet en eller flere telefoner til rådighed.

Hvis du har betalt et beløb til din arbejdsgiver for at have fri telefon, skal værdien af fri telefon nedsættes med det, du har betalt. Hvis du selv har udgifter til en privat telefon i hjemmet, kan værdien af fri telefon nedsættes med de udgifter, som du selv har betalt. Du kan modregne hele din husstands samlede private telefonudgifter i værdien af fri telefon.

Værdien af fri telefon er ikke fortrykt på årsopgørelsen. Du skal selv oplyse værdien af fri telefon, dog kun nettobeløbet - dvs. beløbet efter eventuelt fradrag af din betaling til arbejdsgiveren og af husstandens samlede private telefonudgifter. 

Telefongodtgørelse fra arbejdsgiveren beskattes som løn (rubrik 11).

ISDN/ADSL-forbindelser
Har din arbejdsgiver etableret en ISDN/ADSL-forbindelse i dit hjem, og er det sket af hensyn til dit arbejde, skal du ikke betale skat af etableringen, hvis du har anden telefonforbindelse.

Betaler din arbejdsgiver for datatransmissionsudgifter via ISDN/ADSL-forbindelsen, og hvis der fra computeren i dit hjem er adgang til din arbejdsgivers netværk på en sådan måde, at du har hjemmearbejdsplads, skal du ikke betale skat heraf. Selv om der kan telefoneres fra forbindelsen, skal du heller ikke beskattes af privat brug af fri telefon.

Er der ikke adgang til din arbejdsgivers netværk, sidestilles en sådan forbindelse med en almindelig telefonforbindelse og du skal så betale skat efter reglerne om fri telefon og med samme takst. Se ovenfor.

Privat dagpleje
Løn for privat dagpleje skal du selv skrive i rubrik 15. Private dagplejere kan vælge mellem enten at fratrække et standardfradrag (se under rubrik 54) eller at få fradrag for dokumenterede udgifter (se under rubrik 53).

Privat hushjælp
Har du modtaget løn som privat hushjælp eller anden medhjælp i privat husholdning, for eksempel som babysitter eller havemand, skal du selv skrive beløbet i rubrik 15.

Vederlag fra foreninger
Har du modtaget vederlag på under 1.500 kroner fra en forening for udført arbejde, skal du selv skrive beløbet i rubrik 15. Vederlag over 1.500 kroner er med under rubrik 12.

Uafdækkede pensionsordninger
Et uafdækket pensionstilsagn er et løfte om udbetaling af pension fra den ansattes virksomhed til den ansatte ved den aftalte pensionsalders indtræden. Et sådant tilsagn kan kun gives over for direktører mfl.

Er du direktør i en virksomhed, og har du lavet en aftale med din arbejdsgiver om et uafdækket pensionstilsagn, og har arbejdsgiveren stillet sikkerhed for sine forpligtelser ifølge dette tilsagn, bliver du skattepligtig heraf. Skattepligten omfatter værdien af sikkerhedsstillelsen på overførselstidspunktet herunder - hvis sikkerhedsstillelsen består af en forsikring, der er under opbygning - af de løbende præmier/bidrag. Du bliver samtidig skattepligtig af en eventuel værditilvækst på det aktiv, der er stillet til sikkerhed.

Værdien eller præmier/bidrag skal du selv oplyse i rubrik 15.

Værditilvæksten er kapitalindkomstskattepligtig og skal medtages i rubrik 39.

Forfattere, kunstnere med flere
Hvis du har haft indtægt, som efter dine sædvanlige indkomstforhold er ekstraordinært stor, og som er resultat af et opfinder-, litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde eller lignende, kan du på visse betingelser få lempeligere beskatning. Du kan få mere at vide om reglerne for lempelse ved at kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag

Rubrik 16: Pensioner, dagpenge mv. og stipendier fra SUstyrelsen

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om:

• Pensioner (folkepension, efterlevelsespension, førtidspension, livrente, efterløn) og pensionsinstitutters udbetaling fra ratepensioner samt ordninger med løbende udbetaling.
• Kontanthjælp og introduktionsydelser.
• Orlovsydelser.
• Fleksydelse.
• Udbetalinger fra A-kasser (dagpenge mv.).
• Sygedagpenge samt 1. og 2. ledighedsdag udbetalt af arbejdsgiver.
• Strejke- og lockoutgodtgørelse.
• Uddannelsesydelser og stipendier fra SU-styrelsen. 
• Hævning af kapitalpension i forbindelse med orlov.
• Skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning, der administreres af Forskningsstyrelsen.
• Udbetaling af dagpengelignende beløb fra privattegnet arbejdsløshedsforsikring i forsikringsselskab.
• Løbende ydelser fra arbejdsskadeforsikring.

Oplysningerne står i rubrik 16. Du kan finde oplysningerne på skat.dk under Borger - TastSelv Borger - Skattemappen - Personlige oplysninger - Oplysningssedler. Under Aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort kan du se detaljerede indkomstoplysninger.

Disse indkomster er skattepligtige. Der skal dog ikke betales AM-bidrag af indkomsterne.

Mener du, at oplysningerne er forkerte, skal du skrive det rigtige tal i rubrik 16.

Dagpenge ved sygdom eller barsel
Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der er udbetalt af arbejdsgiveren, er medregnet i rubrik 16.

Hævning af kapitalpension til finansiering af orlov
Beløb, som du har hævet på din kapitalpension for at finansiere et indtægtstab ved børnepasningsorlov efter overgangsreglerne i forbindelse med afskaffelsen af børnepasningsorloven, er skattepligtige. Beløbet er medregnet i rubrik 16.

Undtagelser for sociale pensioner
Visse ydelser under sociale pensioner er ikke skattepligtige og medregnes derfor ikke i rubrik 16. Det gælder for eksempel:

• Hjælp til dækning af nærmere bestemte ydelser for modtageren, fx varmehjælp og boligsikring.
• Særskilt kontanthjælp efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
• Hjælp efter lov om repatriering (dvs. frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl).

Stipendier til forskerstuderende (ph.d.)
Ph.d.-studerende (ph.d.-stipendiater) har status som lønmodtagere og dermed ret til at få skattefri rejsegodtgørelse fra deres arbejdsgiver på samme betingelser som andre lønmodtagere. Læs mere om skattefri rejsegodtgørelse i vejledningen Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter.

Ph.d.-studerende kan på visse betingelser få supplerende stipendier i forbindelse med studierejser i Danmark. De supplerende stipendier og tilskud til rejseudgifter er skattepligtige og er medregnet i rubrik 16.

Rubrik 17: Uddelinger fra foreninger og fonde mv. Gruppelivsforsikring betalt af pensionskasse. Visse personalegoder.

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om:

• uddelinger fra foreninger og fonde mv.
• gruppelivsforsikring betalt af pensionskasse og visse forsikringsselskaber
• værdien af visse personalegoder (fri helårsbolig, fri sommerbolig her i landet, fri lystbåd og fri tv-licens)
• tilbagebetaling af præmier til visse forsikringer, hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse.

Oplysningerne står i rubrik 17. Du kan finde oplysningerne på skat.dk under Borger - TastSelv Borger - Skattemappen - Personlige oplysninger - Oplysningssedler. Under "Aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort" kan du se detaljerede indkomstoplysninger.

Der skal ikke betales AM-bidrag af disse indkomster.

Mener du, at oplysningerne er forkerte, skal du skrive det rigtige tal i rubrik 17. Husk det er det samlede beløb der skal anføres.

Uddelinger fra foreninger og fonde
Uddelinger fra foreninger og fonde, der er godkendt af Socialministeriet til at uddele midler til for eksempel sygdomsbekæmpende formål, er skattefri op til 10.000 kroner. Man er skattepligtig af den eventuelle del, der overstiger 10.000 kroner. Denne del er medregnet i rubrik 17.

Skattepligtige uddelinger fra andre foreninger og fonde er medregnet i rubrik 17.

Gruppelivsforsikring
Præmie til en gruppelivsforsikring betalt af en pensionskasse og visse forsikringsselskaber er medregnet i rubrik 17.

Fri helårsbolig
Har du fået stillet hel eller delvis fri bolig til rådighed af din arbejdsgiver, og betaler du en lavere leje end markedslejen, skal du betale skat af forskellen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen med tillæg af eventuelle tilskud til for eksempel opvarmning.

Hvis du ikke er hovedaktionær, er værdien fastsat med udgangspunkt i Skatterådets satser for fri bolig. Kan du dokumentere, at en konkret markedsleje er lavere end Skatterådets satser, kan denne anvendes. Du kan få oplyst Skatterådets satser i den kommunale borgerservice eller hos SKAT.

Præster, viceværter, skovfogeder og andre, der har rådighed over en bolig, hvortil der er knyttet en bopæls- og/eller fraflytningspligt, får et nedslag i det skattepligtige beløb. Nedslaget er på 30 procent, hvis der er rådighed over en bolig med både bopæls- og fraflytningspligt.

Er der alene pligt til at flytte ved ansættelsesophør, er nedslaget på ti procent.

Værdien af fri bolig er medregnet i rubrik 17.

Hvis du er ansat hovedaktionær/-anpartshaver, direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, medregnes værdien af fri bolig i rubrik 12. Værdien opgøres i så fald efter særlige regler.

Fri sommerbolig
Værdien af fri sommerbolig er medregnet i rubrik 17.

Hvis din arbejdsgiver har stillet en sommerbolig til rådighed for dig i ugerne 22 til 34, bliver du beskattet af et beløb svarende til 1/2 procent pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør satsen 1/4 procent. Betaler du for at bo i sommerboligen, bliver beløbet trukket fra i den skattepligtige værdi.

Er den fri sommerbolig uden offentlig vurdering, for eksempel en sommerbolig i udlandet, skal du selv skrive værdien af fri sommerbolig i rubrik 20.

Hvis du er ansat hovedaktionær/-anpartshaver, direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal værdien af fri bolig medregnes under rubrik 12.

Fri lystbåd
Hvis din arbejdsgiver har stillet en lystbåd til rådighed for dig, bliver du beskattet af 2 procent pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Hvis arbejdsgiveren har lejet/leaset båden, bliver du beskattet med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren skulle have betalt, hvis båden var blevet købt.

Værdien er medregnet i rubrik 17.

Hvis du er ansat hovedaktionær/-anpartshaver, direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal værdien medregnes under rubrik 12.

Fri radio- og tv-licens
Har din arbejdsgiver betalt for eksempel din radio- og tv-licens eller abonnementsudgifter til betalingskanaler, skal din arbejdsgiver oplyse den faktiske udgift, som du så bliver beskattet af. Værdien er medregnet i rubrik 17.

Rubrik 18: Hædersgaver

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om hædersgaver (engangsbeløb).

Oplysningerne står i rubrik 18. Du kan finde oplysningerne på skat.dk under Borger - TastSelv Borger - Skattemappen - Personlige oplysninger - Oplysningssedler. Under "Aktuelle indkomstoplysninger/eSkattekort" kan du se detaljerede indkomstoplysninger.

Er du uenig i beløbet, og har du ikke en udvidet selvangivelse, kan du ikke selv rette i rubrikken. Du skal bede den fond, myndighed eller lignende, der har oplyst beløbet eller burde have oplyst et beløb, om at foretage en ny indberetning til SKAT. SKAT vil derefter lave en ny årsopgørelse til dig. Den nye årsopgørelse kan du se i din skattemappe, og hvis du ikke har fravalgt papir, modtager du den også med posten. Modtager SKAT indberetninger efter selvangivelsesfristens udløb (2. maj eller 1. juli 2010), skriver SKAT til dig, inden du får en ny årsopgørelse.

Hvis fonden, myndigheden eller lignende ikke kan eller vil foretage en ny indberetning til SKAT, eller ønsker du at foretage ændringen direkte til SKAT, skal du henvende dig til SKAT med dokumentation. Det kan du gøre enten personligt i et skattecenter, eller pr. brev eller e-mail. Se eventuelt yderligere om underretning til SKAT.

Beskatning
Gaver eller legatbeløb fra offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende, som er givet som et engangsbeløb, medregnes til den skattepligtige indkomst med 85 procent af den del af værdien, der overstiger et skattefrit bundfradrag på 14.500 kroner. Der skal ikke betales AM-bidrag af beløbet.

For at opnå den lempelige beskatning, skal gaven eller legatet have karakter af at være en anerkendelse af dine fortjenester. 

Skattefrit bundfradrag
Det skattefri bundfradrag på 14.500 kroner er et fælles beløb. Det vil sige, at der kun gives ét fradrag for det samlede beløb, selv om du for eksempel også har modtaget vederlag for afløsning af pensionstilsagn. Det skattepligtige beløb vil fremgå af din årsopgørelse.

Skattefri hæderspriser
Hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, og som udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, er skattefri. Det gælder også priser, der udbetales af Nobelstiftelsens Grundstadgar.

Hæderspriser, der ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde mv. og af erhvervsvirksomheder, og som udelukkende har karakter af anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjeneste, er skattefri.

Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Rubrik 19: Modtaget underholdsbidrag

Hvad du selv skal oplyse
Har du modtaget underholdsbidrag eller aftægtsydelse (for eksempel i form af fri bolig), skal du selv skrive værdien heraf i rubrik 19.

Du skal ikke betale AM-bidrag af underholdsbidrag eller aftægtsydelser.

Underholdsbidrag
Underholdsbidrag, som du har modtaget i anledning af skilsmisse, separation eller faktisk ophævelse af samliv, skal skrives i rubrik 19.

Underholdsbidrag til børn
Underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab eller til børn i forbindelse med forældrenes separation, skilsmisse eller faktiske samlivsophævelse skal skrives på barnets årsopgørelse i rubrik 19.

Det er kun den del af bidraget, der overstiger normalbidraget, som skal med på årsopgørelsen. Normalbidraget er skattefri indkomst for børn under 18 år. 

Normalbidraget i 2009 består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet er 11.988 kroner for hele året - det vil sige 999 kroner pr. måned. Tillægget er 1.548 kroner for hele året - det vil sige 129 kroner pr. måned. Det årlige skattefri normalbidrag er altså 13.536 kroner (11.988 kroner + 1.548 kroner), og det månedlige skattefri normalbidrag er 1.128 kroner.

Særlige bidrag til barnets dåb medregnes ikke til barnets indkomst, når bidraget ikke overstiger det månedlige normalbidrags grundbeløb - det vil sige 999 kroner. Særlige bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, er skattefri, når de ikke overstiger tre gange det månedlige normalbidrags grundbeløb - det vil sige 2.997 kroner.

Rubrik 20: Anden personlig indkomst

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 20 skal du selv skrive indkomster, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag, og som ikke allerede er skrevet på årsopgørelsen.
Det kan for eksempel være:

• Værdi af visse personalegoder, fx fri sommerbolig i udlandet
• Visse gaver
• Legater
• Lejeindtægt ved fremleje 
• Skattepligtige gevinster ved spil og væddemål
• Skattepligtige offentlige tilskud
• Indtægt ved vindmølledrift
• Fortjeneste ved salg af ædle metaller mv.
• Fortjeneste ved salg af boliger med hjemfaldspligt mv. og bygninger på lejet grund
• Hvis du som lønmodtager har haft fortjeneste ved salg af aktiver, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Kort oversigt over skattereglerne for personalegoder

• Fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri kost og logi efter Skatterådets satser samt fri radio- og tv-licens skal du altid betale skat af. Arbejdsgiveren oplyser værdien til SKAT, som skriver beløbet i rubrik 11, rubrik 12 eller rubrik 17. Fri telefon skal du selv oplyse i rubrik 15.
• Visse personalelån og fri sommerbolig uden offentlig vurdering beskattes også altid. Men arbejdsgiveren skal ikke oplyse beløbet til SKAT, kun at godet er ydet. Værdien af disse personalegoder skal du selv skrive i rubrik 20. Se nedenfor.
• Andre personalegoder end de ovenfor nævnte, som i overvejende grad er givet af hensyn til arbejdet, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger en bagatelgrænse, som i 2009 er på 5.500 kr. Se under afsnittet Øvrige personalegoder nedenfor.
• Personalegoder, der ikke har en konkret sammenhæng med arbejdet, er altid skattepligtige og skal skrives i rubrik 20. Se under afsnittet Øvrige personalegoder.
• Visse personalegoder beskattes ikke. Se under afsnittet Skattefri personalegoder nedenfor.

Personalelån
Er du ansat i finanssektoren, og har du optaget lån hos eller gennem din arbejdsgiver, skal du beskattes i det omfang, renten på lånet er lavere end arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

Er du ikke ansat i finanssektoren, og har du optaget lån hos eller gennem din arbejdsgiver til en lavere rente end markedsrenten, skal du beskattes af den opnåede fordel. Du vil som udgangspunkt være skattepligtig af forskellen mellem den rente, du har betalt, og mindsterenten. I 2009 var mindsterenten 3 procent pro anno fra 1. januar til 31. marts og 2 procent pro anno fra 1. april til 31. december.

Beløbet (rentefordelen) skal skrives i rubrik 20. Du kan trække et tilsvarende beløb fra i rubrik 44.

Fri sommerbolig uden offentlig vurdering
For ejendomme eller lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, for eksempel sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien efter et skøn. Værdien af fri sommerbolig i udlandet beregnes efter samme regler som danske sommerboliger (rubrik 17), men skrives i rubrik 20.

Kost og logi
Hvis du har fået fri kost og logi hos din arbejdsgiver, og værdien heraf ikke er regnet med i den løn, der er skrevet på oplysningssedlen, skal du selv medregne værdien i rubrik 20. Har du spist og boet under sædvanlige forhold, kan du anvende Skatterådets satser for fri kost og logi til medhjælpere ved landbrug med videre. Satserne for indkomståret 2009 er fastsat til 33.950 kr. for hele året, det vil sige 2.829 kr. pr. måned.

Rejser
Hvis du kombinerer en forretningsrejse med en ferierejse betalt af din arbejdsgiver, skal du betale skat af ferierejsens markedsværdi. Det samme gælder, hvis din arbejdsgiver betaler en rejse, der ikke er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt begrundet. Du skal oplyse beløbet i rubrik 20.

Bonuspoint
Har du udnyttet bonuspoint optjent i forbindelse med rejser, der er betalt af din arbejdsgiver, skal du oplyse værdien af den økonomiske fordel, du har opnået ved at udnytte bonuspointene privat. Det vil sige, at du skal oplyse, hvad du skulle have betalt til for eksempel flyselskabet, rejsebureauet eller hotellet, hvis du ikke havde brugt bonuspointene. Du skal oplyse beløbet i rubrik 20.

Øvrige personalegoder
De personalegoder, der er nævnt i årsopgørelsens rubrik 11, 15 og 17, er goder, hvor arbejdsgiveren har pligt til at oplyse SKAT om de ydede goder. Hvis du har fået andre personalegoder, er de normalt også skattepligtige, selvom arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette oplysning om disse personalegoder til SKAT.

Hvis der ikke er en konkret sammenhæng mellem personalegodet og dit arbejde, skal du altid betale skat af godet. Du skal skrive værdien i rubrik 20.

Personalegoder, der er givet som en belønning til den ansatte, skal af samme grund beskattes fuldt ud. Betaler din arbejdsgiver for eksempel en rejse i stedet for at give dig løntillæg, skal du betale skat af rejsen.

Er personalegodet i overvejende grad givet af hensyn til arbejdet, er det skattefrit, hvis godets værdi - sammenlagt med andre lignende goder - ikke overstiger en skattefri bagatelgrænse, som i 2009 er fastsat til 5.500 kr. Overskrides bagatelgrænsen, er det godets/godernes fulde værdi, der beskattes. Beløbet skal skrives i rubrik 20. Hvis arbejdsgiveren i 2009 giver flere af de ovennævnte personalegoder, og værdien til sammen er på for eksempel 6.000 kr., skal den ansatte således medtage den fulde værdi på 6.000 kr. i rubrik 20.

Personalegoder, som kan anses for at have en direkte sammenhæng med arbejdet, kan for eksempel være:

• Gratis mad og drikke ved overarbejde.
• Fri avis til brug for arbejdet.
• Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som kan bruges til anden privat transport end mellem hjem og arbejde. Se også under rubrik 51 om fri befordring og befordringsfradrag.
• Kreditkortordninger.
• Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet.

De personalegoder, der medregnes i rubrik 11, 15 og 17, tælles ikke med i bagatelgrænsen på 5.500 kr. Det er fri bil, fri telefon, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri radio- og tv-licens samt fri kost og logi efter Skatterådets satser.

Følgende personalegoder regnes heller ikke med til bagatelgrænsen på 5.500 kr.: personalelån, fri sommerbolig uden offentlig vurdering samt kost og logi, der ikke er medregnet i lønnen.

De personalegoder, der er ydet uden sammenhæng med arbejdet (for eksempel en frirejse), regnes heller ikke med til bagatelgrænsen på 5.500 kr.

Skattefri personalegoder:

• Hjemme-pc
  • Har din arbejdsgiver stillet en pc, eventuelt med tilbehør, til rådighed for dig derhjemme til arbejdsbrug, bliver du ikke beskattet af dit private brug af pc'en. Software, scanner og modem anses for (skattefrit) tilbehør til pc'en. Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang anses i denne forbindelse også som tilbehør.
  • Hvis du har betalt din arbejdsgiver af beskattede midler, kan du i visse tilfælde få et fradrag. Se under rubrik 52 om fradrag for pc.
  • Hvis du har betalt din arbejdsgiver ved at gå ned i løn, kan du hverken få pc'en skattefrit stillet til rådighed eller få fradrag.
  • Hvis din arbejdsgiver har betalt for datakommunikation i forbindelse med en hjemmearbejdsplads hos dig, bliver du ikke beskattet. Det er her dog en betingelse, at du får adgang til din arbejdsgivers interne netværk. Kan datakommunikationen også anvendes gennem telefon, vil denne forbindelse ligeledes være skattefri. Men hvis din arbejdsgiver betaler andre telefonforbindelser, som ikke giver adgang til netværket, skal du betale skat af disse efter reglerne om fri telefon, se Rubrik 15.
• Sundhedsudgifter
  • Du bliver ikke beskattet af sundhedsudgifter, som din arbejdsgiver betaler til lægefagligt begrundet behandling ved sygdom og ulykke, herunder behandling hos psykolog, psykiater eller kiropraktor. Behandlingen kan også være sygdomsforebyggende eller være behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler.
  • Det er en betingelse for skattefriheden, at sundhedsudgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i firmaet, og at der er en lægehenvisning. For behandling af misbrug af for eksempel alkohol er det dog alene en betingelse, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at du har behov for behandlingen. For behandling ved autoriseret kiropraktor er kravet alene, at kiropraktoren erklærer, at du har brug for behandling.
  • Ydelser som arbejdsgiveren afholder til medarbejderens rygeafvænning er ligeledes skattefri. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning eller nikotinpræparater (plaster, tyggegummi, inhalator mv.) Rygeafvænning skal også her være et led i virksomhedens generelle personalepolitik, men der stilles ikke krav om lægehenvisning som betingelse for medarbejderens skattefrihed.
• Fri parkeringsplads
  • Du skal ikke beskattes af fri parkeringsplads, som din arbejdsgiver har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Parkeringspladsen skal have tilknytning til arbejdsstedet. Det er uden betydning, om pladsen er på et område, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om arbejdsgiveren betaler udgiften til parkering, for eksempel parkometerafgift.
• Fri brobizz
  • Arbejdsgiverbetalt brobizz er skattefri, når brobizzen ikke anvendes privat ud over kørsel mellem hjem og arbejdssted.
  • Hvis du benytter brobizzen i forbindelse med anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, er prisen for brobizzen skattepligtig. Det gælder også, når kørslen foregår i fri bil, idet udgiften til brobizz ikke er en del af bilens driftsudgifter.

Gaver
Som udgangspunkt er gaver personlig indkomst og skal medregnes i rubrik 20. Det gælder dog ikke lejlighedsgaver som for eksempel fødselsdagsgaver af mindre værdi samt gaver fra nært beslægtede. Julegaver fra arbejdsgiveren i form af tingsgaver til en værdi af højst 700 kr. er også skattefri.

En række gaver er skattefrie, men omfattet af reglerne om gaveafgift.

Du kan læse mere i pjecen Gaver og i afsnittet om rubrik 18: Hædersgaver.

Legater
Ved et legat forstås en ydelse fra en fond, en institution eller det offentlige. Legater er i almindelighed skattepligtig personlig indkomst, som skal medregnes i rubrik 20. 

Studielegater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefri for modtageren i det omfang, de bruges til dækning af sædvanlige udgifter til rejser mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Det gælder dog kun i det omfang, legatet ikke overstiger følgende satser i 2009:

• For kost og småfornødenheder: 455 kr. pr. døgn. 
• For logi: 195 kr. pr. døgn.

Standardsatsen til dækning af omkostninger for kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.

Der er også skattefrihed for den del af legatet, der dækker dokumenterede udgifter til undervisning og anden betaling til studiestedet.

Legater fra fonde med mere, der af Socialministeriet er godkendt til at uddele midler til sygdomsbekæmpende formål med videre, er skattefri for de første 10.000 kr.

Udleje af bolig - fremleje
Hvis du selv bor til leje og lejer boligen ud, kaldes det fremleje. Fremlejeindtægt skal skrives i rubrik 20. Hvis du udlejer din ejerbolig eller fritidsejendom, se under rubrik 37.

Når du fremlejer en bolig en del af eller hele året eller fremlejer værelser, skal du betale skat af lejeindtægten. Forinden får du dog fradrag for de udgifter, du har ved udlejningen. Dette fradrag kan fås efter to forskellige metoder: Via et bundfradrag eller via en regnskabsmæssig opgørelse.

Bundfradrag
Bundfradraget er på 2/3 af den årlige husleje - inklusive udgifter til aconto-varme og før fradrag af eventuel boligstøtte. Hvis du er andelshaver i en privat boligforening, anses du i denne forbindelse som lejer og boligafgiften som husleje.

Hvis du kun selv har lejet boligen en del af året, beregnes der kun bundfradrag af den del af den årlige husleje.

Hvis bruttolejeindtægten ved fremlejen inklusive betaling for varme med videre overstiger bundfradraget, beskattes den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, som personlig indkomst. Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20.

Regnskabsmæssig opgørelse
Ved at benytte den regnskabsmæssige metode kan du trække de dokumenterede forholdsmæssige udgifter fra bruttolejeindtægten. Se mere om dette under rubrik 37.

Hvis bruttolejeindtægten ved fremlejen overstiger de forholdsmæssige udgifter, beskattes den overskydende del som personlig indkomst. Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20. 

Du kan læse mere i pjecen Udlejning af bolig på skat.dk - eller hente den i den kommunale borgerbetjening, i et skattecenter eller på biblioteket.

Skattefri dusører og findeløn
Dusører og belønninger for at redde menneskeliv, for at hindre en forbrydelse eller for at deltage i opklaring af en forbrydelse er skattefri. Det er en betingelse, at indsatsen ikke hører under dit erhverv.

Der er skattefrihed for findeløn og godtgørelser, som du får for at aflevere hittegods. Findeløn for såkaldte danefæ og danekræ, som skal afleveres til Nationalmuseet, er også skattefri.

Eventuelle skattepligtige dusører skal du oplyse i rubrik 20.

Gevinster
Gevinster, som du har opnået ved spil og væddemål, er personlig indkomst og skal medregnes i rubrik 20. Det gælder dog ikke gevinster, hvor der er betalt afgift efter lotteriafgiftsloven, hvilket blandt andet vil sige:

• Gevinster fra Klasselotteriet
• Landbrugs- og varelotteriet
• Gevinster fra gevinstopsparingskonti mv.

Det gælder heller ikke gevinster fra:

• Danske statspræmieobligationer
• Danske Spil, fx tipning, lotto, skrabelotterier og Oddset
• Dansk kasino
• Dansk totalisatorspil.

Gevinster fra spil i udlandet se under Udenlandsk indkomst - Anden udenlandsk personlig indkomst.

Offentlige tilskud
Tilskud fra offentlige myndigheder er som hovedregel skattepligtig indkomst for modtageren. Hvis du har modtaget tilskud fra en offentlig myndighed, skal du selv oplyse beløbet i rubrik 20. Hvis du er i tvivl, om det modtagne tilskud er skattepligtigt, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter.

Vindmøller
Hvis du er vindmølleejer, skal du som udgangspunkt anvende de almindelige skatteregler, når du opgør indtægten fra vindmøllen. Det vil sige, at du kan få fradrag for driftsudgifter og afskrivninger, fordi vindmøllen anses for fuldt ud erhvervsmæssig. Hvis du aftager strøm fra vindmøllen til privat brug, bliver du til gengæld beskattet af værdien af dette forbrug. Hvis du bruger disse regler skal overskuddet af vindmøllen selvangives på den udvidede selvangivelse.

Du kan imidlertid også én gang for alle, det vil sige for det første år, du har indkomst ved vindmølledrift, vælge at indtægterne ved vindmølledriften beskattes efter særlige regler som personlig indkomst. Vælger du dette, skal du skrive 60 procent af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr. i rubrik 20. Du kan ikke herudover få fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, ligesom du heller ikke kan foretage afskrivninger.

Ædelmetaller
Fortjeneste ved salg af ædle metaller, ædelstene og lignende, der er købt i spekulationshensigt, skal oplyses i rubrik 20. Barrer af sølv og platin, uindfattede diamanter og ensartede mønter med videre i stort antal, for eksempel krügerrand, bliver normalt anset for at være købt i spekulationshensigt.

Salg af boliger med hjemfaldspligt og bygninger på lejet grund
Ved salg af for eksempel en bolig med hjemfaldspligt, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger, er 90 procent af fortjenesten skattepligtig. Du skal opgøre fortjenesten som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen fratrukket de foretagne afskrivninger. Den beregnede fortjeneste kan højst udgøre de foretagne afskrivninger. De samme regler gælder ved salg af en bygning på lejet grund, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Det skattepligtige beløb (90 procent af fortjenesten) skal skrives i rubrik 20.

Der kan ikke afskrives på ejendomme, hvorpå der hviler en hjemfaldspligt, hvis ejendommen benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Har du anskaffet en sådan ejendom i indkomståret 1998 eller tidligere, kan du dog fortsat foretage afskrivninger.

Medfører et salg af en ejendom, hvorpå der tidligere har kunnet afskrives, at der ikke længere kan afskrives, fordi den anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, kan et eventuelt tab fradrages i den skattepligtige indkomst i salgsåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.

Ved salg af ejendomme med hjemfaldspligt, som er anskaffet i indkomståret 1999 eller senere, er der ikke fradrag for tab.

Salg af aktiver, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger
Hvis du som lønmodtager sælger et driftsmiddel, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger, skal du betale skat af en eventuel fortjeneste ved salget.

Er der tale om et driftsmiddel, der udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt, skal du opgøre fortjenesten som forskellen mellem salgsprisen og det uafskrevne beløb. Afskrives flere aktiver på en fælles saldo, fratrækkes salgssummen i saldoværdien, og der beskattes kun, hvis saldoen bliver negativ.

Du skal skrive det skattepligtige beløb i rubrik 20. Et eventuelt tab skal du skrive i rubrik 53. Har driftsmidlet både været benyttet privat og erhvervsmæssigt, skal en forholdsmæssig andel af fortjenesten/tabet medregnes. Du skal skrive fortjeneste i rubrik 20, mens du skal skrive tab i rubrik 53.

Der gælder særlige regler for opgørelse af fortjeneste og tab ved salg af biler, der både har været benyttet privat og erhvervsmæssigt, og hvorpå der før indkomståret 1994 er foretaget skattemæssige afskrivninger. Du kan få yderligere vejledning om disse regler i et skattecenter eller ved at kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Udenlandsk løn-, honorar- og pensionsindkomst
Se afsnittet Indkomst fra Udlandet.

Fradrag i personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst
Se, hvornår du kan tage fradrag i din personlige indkomst.

Læs om de enkelte rubrikker for personlig indkomst:

Se, hvornår du kan tage fradrag i din personlige indkomst

Hvad du kan trække fra i din personlige indkomst
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan du bl.a. fratrække præmier og bidrag til visse pensionsordninger (rubrik 21 og 22) samt tilbagebetalt kontanthjælp og introduktionsydelse (rubrik 23), indskud på iværksætterkonto (rubrik 27) og udgifter til erhvervsmæssig befordring (rubrik 29).

Præmier og bidrag til visse pensionsordninger
Bidrag og præmier til pensionsordninger kan med visse begrænsninger trækkes fra i den personlige indkomst (rubrik 21 og 22). Begrænsningerne er forskellige alt efter, hvilken type pensionsordning det drejer sig om.

Der skelnes mellem:

• Pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder pensionskasseordninger med supplerende engangsydelser.
• Ratepension.
• Kapitalpension.
• Indekskontrakter

Særreglerne er beskrevet i det følgende under de enkelte hovedtyper.

Fælles regler for pensionsordninger
Fælles for alle pensionsordninger gælder:

• Bidrag til pensionsordninger, som arbejdsgiveren administrerer (herunder arbejdsgiveren til en udsendt ægtefælle og arbejdsgiveren til en afdød ægtefælle), kan ikke trækkes fra. Det skyldes, at bidragene allerede er trukket fra i den lønindkomst, som arbejdsgiveren har oplyst til SKAT. Hvis der ikke er tale om en arbejdsgiverordning, kan bidrag trækkes fra af ejeren af den pågældende ordning, uanset hvem der har foretaget indbetalingen.
• Præmier og bidrag, der er indbetalt af en anden end ejeren (bortset fra ovennævnte arbejdsgiverbidrag og visse andre særlige bidrag fra understøttelsesfonde mv.), er indkomstskattepligtige (rubrik 20), evt. gaveafgiftspligtige for ejeren. Læs mere om reglerne for gaver i pjecen Gaver. 
• Bidrag og præmier til forsikringsordninger kan trækkes fra i det indkomstår, hvor de forfalder til betaling. For nytegnede forsikringsordninger dog først, når forsikringen er godkendt af selskabet. Indbetalinger til rateopsparing og kapitalpension i pengeinstitutter fradrages i det indkomstår, hvor indbetalingerne har fundet sted.
• Godkendte udenlandske pensionsordninger ligestilles med danske pensionsordninger - læs mere under Indkomst fra udlandet - Hvad SKAT ved om pensionsordninger oprettet i et EU eller EØS-land.

Rubrik 21: Bidrag og præmie til privattegnet pension med løbende udbetalinger og ratepension.

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om dine

• private bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensioner og indeksordninger
• private bidrag til supplerende engangsydelser i pensionskasseordninger
• private bidrag til pensionsordning for sportsudøvere (ratepension).

Du kan finde oplysningerne på TastSelv. Gå ind i Skattemappen under "Personlige skatteoplysninger - Privattegnede pensionsordninger".

Beløbene er skrevet ind i rubrik 21.

Beregning af fradrag for privattegnet kapitalpension og bidrag til supplerende engangsydelser i pensionskasse er skrevet ind i rubrik 22.

Hvad du selv skal oplyse
Du skal udfylde rubrik 21

• hvis du har foretaget kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en ratepension
• hvis du har foretaget indbetalinger, hvor præmie- eller bidragsperioden er under ti år, og det indbetalte beløb overstiger 46.000 kr.

Dette gælder dog ikke indbetaling efter de særlige regler, som gælder pensionsordninger for sportsudøvere. Læs mere i afsnittet "Fordeling af fradragsretten" nedenfor.

Hvad du kan trække fra
Hvis præmie- og bidragsperioden er aftalt til ti år eller derover, og aftalen er indgået før 22. april 2009, kan du fuldt ud trække følgende forsikringspræmier og pensionsbidrag fra i den personlige indkomst:

• forsikringspræmier og pensionsbidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger
• forsikringspræmier og pensionsbidrag til rateforsikring
• indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed.

Er aftalen indgået den 22. april eller senere, skal du være opmærksom på, at der er særlige regler for indbetalinger til rateforsikringer, rateopsparing i pensionsøjemed og ophørende livrenter fra 2010.

Kontakt eventuelt SKAT, hvis du er omfattet af de særlige regler. Du kan læse mere om de nye regler i pjecen Ratepensioner og ophørende livrenter - indskud og fradrag og generelt om skattereformen og Forårspakken på SKATs hjemmeside.

For forsikringsordninger skal du foretage fradraget i forfaldsåret. For pengeinstitutordningerne skal du foretage fradraget i indbetalingsåret. Indbetalinger til indeksordninger, som du har indbetalt inden 1 år efter forfaldstidspunktet (respittiden) er fradragsberettiget i forfaldsåret.

Den årlige indbetaling på den særlige pensionsordning for sportsudøvere kan fratrækkes i den personlige indkomst uden fradragsfordeling.

Fordeling af fradragsretten
Fradragsretten for det samlede indskud fordeles med lige store beløb over en periode på 10 år, hvis præmie- eller bidragsperioden er aftalt til at være under 10 år eller er et kapitalindskud, og indskuddet er foretaget før den 22. april 2009.

Det gælder for:

• pensionsordninger med løbende udbetalinger
• rateforsikring
• rateopsparing i pensionsøjemed.

Det samme gælder, når præmier eller bidrag forhøjes, og den resterende betalingsperiode er under 10 år. Det gælder dog ikke aftalte pristalsreguleringer.

Er det årlige fradrag i 2009 herved blevet mindre end 46.000 kroner, kan du vælge at tage et årligt fradrag på dette beløb (opfyldningsfradraget), indtil samtlige præmier, der ellers skulle fordeles, er trukket fra. I et indkomstår kan du højst fradrage et beløb, som svarer til forfaldne præmier og foretagne indskud, du ikke tidligere har trukket fra.

Har du indskudt 200.000 kr. på en livsvarig livrente (pensionsordning med løbende udbetalinger) i 2009, kan du vælge at fradrage op til 46.000 kr. i 2009. I 2010 kan du igen fradrage op til opfyldningsfradraget. Du kan gøre dette hvert år, indtil hele beløbet på 200.000 kr. er fradraget.

Har du for eksempel indskudt 200.000 kroner i 2009 før den 22. april 2009 på en rateforsikring, en rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, kan du vælge at fradrage op til kr. 46.000 i 2009. I 2010 er der kommet nye regler, og du kan derfor fradrage op til 100.000 kr. og de resterende 54.000 kr. i 2011.

Har du indskudt de 200.000 kr. den 22. april 2009 eller senere på en ophørende livrente, rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, har du fradrag i 2009 for op til 46.000 kr. Hvis du vil have fradrag for de resterende 154.000 kr., skal du senest den 30. december 2009 have overført pengene til en pensionsordning med løbende udbetalinger (en livsvarig livrente). De 154.000 kr. kan ikke udbetales uden afgift. Du vil dog ikke skulle betale skat af de 154.000 kr., når du begynder at få udbetalinger fra rateforsikringen, ratepensionen i pensionsøjemed eller den ophørende livrente, efter at du har nået efterlønsalderen.

Er du selvstændig erhvervsdrivende, gælder der særlige regler, og det er derfor ikke nødvendigt at overføre de 154.000 kr.

Fra 2010 er der ikke noget opfyldningsfradrag for rateforsikringer, rateopsparinger i pensionsøjemed og ophørende livrenter. Til gengæld er der højst fradrag for indskud i alt på 100.000 kr., uanset om beløbet indbetales privat eller via arbejdsgiver. Indskyder du mere end 100.000 kr., kan du ikke få fradrag for beløbet.

For rateforsikringer, rateopsparinger i pensionsøjemed og ophørende livrenter er der store ændringer i fradragsretten for 2010 som følge af Forårspakken.

Du kan læse mere om de nye regler i pjecen Ratepensioner og ophørende livrenter - indskud og fradrag og generelt om skattereformen og Forårspakken på SKATs hjemmeside.

For pensionsordninger, der er udloddet i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring gælder, at den ægtefælle, som får udloddet en del af en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning, enten kan

• indtræde i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode eller
• indtræde som ny ejer af ordningen efter eget valg og muligheder.

Ægtefællen har kun fradrag for egne indbetalinger. Den tidligere ejerægtefælles fradragsret, bliver ikke påvirket af udlodningen. Den tidligere ægtefælle fortsætter med de samme indbetalinger som hidtil, uanset at der er udloddet en del af ordningen.

Har du en pensionsordning for sportsudøvere, skal du ikke foretage en fradragsdeling af indbetalte indskud.

Fra 1. juli 2009 kan du oprette rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, efter at du har nået efterlønsalderen, selvom du ikke har en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed i forvejen.

Rubrik 22: Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 46.000 kroner)

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om private bidrag og præmier til din kapitalpensionsordning, og om supplerende engangsydelse. Beløbet står i rubrik 22. 

Du kan finde oplysningerne i skattemappen på TastSelv under "Personlige skatteoplysninger - Privattegnede pensionsordninger".

Grænser for fradrag:
Der er nogle begrænsninger i fradrag for bidrag og præmier på kapitalpensionsordninger:

• En beløbsgrænse på 46.000 kroner.
• Fradraget kan ikke overstige din personlige indkomst.
• Ingen fradrag, hvis du har hævet en anden kapitalpensionsordning til 40 procent i afgift, efter at du har nået efterlønsalderen.

Beløbsgrænsen på 46.000 kroner
Ved opgørelsen af den personlige indkomst er bidrag og præmier til privattegnet kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed fradragsberettiget med indtil 46.000 kroner i 2009. Bidrag og præmier fragår dog ikke ved beregning af topskat.

Grænsen på 46.000 kroner omfatter summen af bidrag og præmier til alle dine kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser i pensionskasseordninger, herunder de ordninger, der administreres af din arbejdsgiver. Ved de arbejdsgiveradministrerede ordninger har din arbejdsgiver allerede foretaget fradraget i din A-indkomst. Det er derfor kun bidrag og præmier til privattegnede kapitalpensioner, du skal skrive i rubrik 22.

Supplerende engangsydelser bliver automatisk medregnet ved opgørelsen af, om det samlede beløb overstiger beløbsgrænsen på 46.000 kroner.

Har du en kapitalpensionsordning, der er udloddet til dig i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring, gælder det, at du og din tidligere ægtefælle i udlodningsåret hver kan få fradrag på op til 46.000 kroner. Dit fradrag bliver reduceret med det beløb, din tidligere ægtefælle i 2009 har indbetalt til den udloddede del af ordningen, som du har modtaget.

Overstiger det samlede bidrag (inklusive det arbejdsgiveradministrerede bidrag til kapitalpension og supplerende engangsydelser eksklusive AM-bidrag) de 46.000 kroner i 2009, kan du ikke trække det overskydende beløb fra. SKAT regulerer derfor beløbet, hvilket fremgår af en tekst på forsiden af årsopgørelsen.

Din personlige indkomst
Du kan kun trække bidrag og præmier til kapitalpension fra i det omfang, bidraget ikke overstiger din personlige indkomst. Din personlige indkomst udregnes i denne forbindelse før fradrag for kapitalpensionsbidrag og bidraget til supplerende engangsydelser, men efter fradrag for andre pensionsindbetalinger.

Hævning af en anden kapitalpension
Har du hævet en kapitalpension helt eller delvist til 40 procent i afgift, efter at du har nået din efterlønsalder, kan du ikke få fradrag for bidrag eller præmier til kapitalpensioner i indkomståret 2009. Du kan dog generhverve retten til fradrag ved at betale yderligere 20 procent i afgift af den ophævede ordning.

Fra og med indkomståret 2010 er reglerne ændret. Du kan få fradrag for indbetalinger på kapitalpensionsordninger i 2010 op til grænsen på 46.000 kroner, selvom du har hævet en kapitalpension til 40 procent i afgift i et tidligere år.

Indbetalinger, du ikke har fået fradrag for
De indbetalinger, du ikke har fået fradrag for på grund af begrænsningerne, kan du ikke overføre til fradrag ved indkomstopgørelsen for din ægtefælle eller trække fra ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Du kan i stedet vælge

• at få beløbet tilbagebetalt afgiftsfrit. Ophæver du samtidig ordningen, tilbagebetales også påløbne renter i det pågældende indkomstår, dog maksimum 500 kroner afgiftsfrit.
• at få overført beløbet til en ratepensionsordning eller en ordning med løbende udbetalinger. Det overførte beløb kan du fradrage i det indkomstår, hvor indbetalingen på kapitalpensionen oprindeligt blev foretaget.

Du skal fremsætte anmodningen om tilbagebetaling eller overførsel overfor dit pensions- eller pengeinstitut. Ved henvendelse til dit pensionsinstitut kan du bruge blanketten Tilbagebetaling/overførsel Kapitalpension (07.051), hvis du har overskredet grænsen på 46.000 kroner, eller hvis du ikke har fået fradrag for indskuddet, fordi du har hævet en kapitalpension i et tidligere indkomstår.

Du kan bruge blanketten Udbetaling/overførsel Kapitalpension (blanket 07.052), hvis indskuddet på kapitalpensionen overstiger din personlige indkomst, og du derfor hverken helt eller delvist kan udnytte fradraget.

Rubrik 23: Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse mv.

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om

• kontanthjælp, der er udbetalt i 1994 til 2008 og tilbagebetalt i 2009 
• introduktionsydelse med videre, der er udbetalt i 2008 eller tidligere og tilbagebetalt i 2009.

Beløbet står i rubrik 23.

Du har fradragsret på nogle offentlige ydelser
Du har fradragsret for hele det tilbagebetalte beløb i 2009, hvis du har modtaget

• tilbagebetalingspligtig kontanthjælp i et eller flere af årene 1994 til 2008 og først har tilbagebetalt den i 2009
• tilbagebetalingspligtig introduktionsydelse mv. i 2008 eller tidligere og først har tilbagebetalt den i 2009.

Det skyldes, at de sociale myndigheder har indeholdt og indbetalt A-skat af det udbetalte beløb i udbetalingsåret. Beløbet har også været medregnet på selvangivelsen og årsopgørelsen for udbetalingsåret. Det tal, der står i rubrik 23, er kontanthjælpen eller introduktionsydelsen inklusive den beregnede skat, altså det beløb, som du har betalt tilbage. 

Intet fradrag for ydelser modtaget og tilbagebetalt i 2009
Hvis du har modtaget tilbagebetalingspligtig kontanthjælp eller introduktionsydelse i 2009 og har tilbagebetalt kontanthjælpen eller introduktionsydelsen i 2009, skal du ikke udfylde rubrik 23. Det skyldes at kontanthjælpen eller introduktionsydelsen så ikke skal beskattes i 2009.

Rubrik 27: Fradragsberettiget indskud på iværksætterkonto

Hvad du selv skal oplyse
Har du betalt indskud på en særlig iværksætterkonto i et pengeinstitut, kan du trække beløbet fra i rubrik 28.

Betingelser for indskud på iværksætterkonti
Du kan foretage indskud på en iværksætterkonto, hvis du er fuldt skattepligtig og

• har haft lønindtægt i indkomståret, eller
• har haft lønindtægt eller overskud fra virksomheden indtil fem år efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed, og ikke er fyldt 67 år ved udgangen af indkomståret. 

Iværksætterkontoordningen er en overbygning på etableringskontoloven. Har du foretaget indskud på iværksætterkonto, skal du trække indskuddet fra i den personlige indkomst i rubrik 28. Har du også foretaget indskud på en etableringskonto, skal du fratrække den del, der er indskudt på etableringskontoen i rubrik 57.

Indskud på en iværksætterkonto skal ske med henblik på at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhverve virksomhed i selskabsform ved at anskaffe aktier eller anparter i et selskab. Du skal have etableret virksomheden inden udgangen af det indkomstår, hvor du fylder 65 år.

Du skal indskyde pengene på en særlig konto i et pengeinstitut. Du skal indskyde mindst 5.000 kroner for hvert indkomstår forud for, at du etablerer din virksomhed. Indskuddet kan højst udgøre 40 procent af din nettolønindtægt i indtægtsåret. Du kan dog altid indskyde 100.000 kroner for hvert indkomstår. Du kan foretage indskud i årene, før du etablerer virksomhed, i etableringsåret og i de fire følgende indkomstår efter etableringen.

Indskud kan også ske på et særskilt depot af børsnoterede obligationer med en pålydende rente, der er højere end eller lig med mindsterenten. Du kan ikke anbringe dine indskud i obligationer, der kan konverteres til aktier med videre.

Indskud kan overføres fra kontantkonto til obligationskonto. Dette gælder både nye og gamle indskud. Du kan desuden frit flytte iværksætterkontoen fra et pengeinstitut til et andet.

Hvis du samme indkomstår har foretaget indskud både på etableringskonto og iværksætterkonto, er det summen af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, du skal regne med, når du ser på, om beløbsgrænserne for indskud er overholdt.

Indskud, som du trækker fra, skal være foretaget i perioden fra 16. maj 2009 til og med 15. maj 2010. Efter og ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab kan du dog helt eller delvist undlade at foretage indskud på kontoen for indkomståret 2009, hvis du inden 16. maj 2010 opfylder betingelserne for at hæve beløb af samme størrelse.

Hvis du har foretaget indskud for tidligere år, kan du dog kun bruge denne regel, hvis du anskaffer aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de tidligere foretagne indskud og af de nye beløb, som du undlader at indskyde. 

Læs mere om indskud på etableringskonto og se vejledningen Etableringskonto- og iværksætterkontoordningen.

Rubrik 29: Øvrige fradrag i den personlige indkomst

Hvad du selv skal oplyse
Har du haft udgifter til erhvervsmæssig befordring i de særlige situationer, som er omtalt i pjecen Få godtgørelse eller fradrag for din erhvervsmæssige kørsel, skal du oplyse beløbet i rubrik 29.

Du kan i de fleste tilfælde få fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Du får fradrag for udgiften i din udenlandske lønindkomst. Er udgiften større end denne lønindkomst, får du fradrag for det overskydende beløb i din danske personlige indkomst ved at skrive beløbet i rubrik 29.

Kapitalindkomst (fradragsberettigede tab angives med minus)

Kapitalindkomst (fradragsberettigede tab angives med minus)
Den samlede kapitalindkomst består af en række indtægter og udgifter. Du kan læse om indtægterne, der skal med i rubrik 31 til 39. Du kan læse om udgifterne i afsnittet Fradrag i kapitalindkomst.

Læs om de enkelte rubrikker for kapitalindkomst:

Rubrik 31: Renteindtægter af indestående i pengeinstitut, obligationer og pantebreve i depot samt udlodning fra obligationsbaserede investeringsforeninger

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om dine renteindtægter af indestående beløb i danske pengeinstitutter med flere, herunder renter af selvpensioneringskonti oprettet 2. juni 1998 eller senere, renteindtægter af obligationer og renteindtægter af pantebreve i depot.

Vi har også modtaget oplysninger om minimumsudlodning fra danske udloddende rene obligationsinvesterende investeringsforeninger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, og oplysninger om renteindtægter i forbindelse med køb og salg af obligationer.

Det samlede beløb står i rubrik 31.

Udlodningsandele (for eksempel aktier og obligationer) fra minimumsudloddende danske blandet investerende investeringsforeninger, fra investeringsforeningsselskaber/investeringsselskaber og fra minimumsudloddende aktieinvesterende investeringsforeninger, der er kapitalindkomst, kan du se under rubrik 34. Udlodningsandele (for eksempel aktier og obligationer) fra en minimumsudloddende blandet investerende investeringsforening, og fra en minimumsudloddende aktieinvesterende investeringsforening, der er aktieindkomst, kan du se under rubrik 61. Se også afsnittet Aktieindkomst.

Hvis renteindtægter, indeståender og udlodninger vedrører to ejere, har vi fået oplysninger om det, og SKAT har fordelt i forholdet 50/50.

Hvad du selv skal oplyse
Når du får din årsopgørelse eller servicemeddelelse, kan du sammenligne oplysningerne herfra med dem, der er indberettet om dig til SKAT af dit pengeinstitut med flere. Du kan finde oplysningerne i din skattemappe på TastSelv under "Personlige oplysninger".

Mener du, at en eller flere af oplysningerne om dine renteindtægter med videre er forkerte, eller hvis der mangler renteindtægter med videre, bør du undersøge beløbene ved udbetaler/indberetter og få udbetaler/indberetter til at indberette eller korrigere indberetningen. Kan det ikke nås inden selvangivelsesfristen, skal du indtaste de rigtige beløb via TastSelv eller skrive dem på oplysningskortet og sende det til SKAT.

Hvis du har konti, eller modtager udlodningsandele, hvor I er flere end to ejere, skal du lægge din andel af renteindtægterne og udlodningsandelene til det oplyste beløb og skrive det samlede beløb i rubrik 31, idet disse beløb ikke automatisk medtages.

Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, skal du skrive den udlodningsandel, der er kapitalindkomst i rubrik 39.

Hvis du ejer et pantebrev, der kun har været i depot en del af året, skal du selv skrive oplysningen om dine samlede renteindtægter heraf i rubrik 38.

Læs mere om:

• Skattefri renter
• Hvornår du skal betale skat af renter
• Renteindtægter og udlodning fra udlandet.

Skattefri renter

Skattefri renter
Følgende renteindtægter skal ikke regnes med til renteindtægten:

• Renter af indestående beløb på selvpensioneringskonto, som er oprettet før 2. juni 1998
• Renter af indestående beløb på børneopsparingskonti
• Renter af indskud på boligopsparingskonto, som er oprettet i henhold til lov om boligopsparing.

Der vil dog ske efterbeskatning af afkast (renter med videre) af boligopsparingskonti, hvis beløbet på kontoen hæves uden at blive brugt til formålet. Initiering af genbeskatningen sker på foranledning af det pengeinstitut, hvor boligopsparingen er oprettet, og ved anmeldelse pr. brev direkte til SKAT for efterfølgende sagsbehandling.

Hvornår skal du betale skat af renter

Hvornår skal du betale skat af renter
Renter bliver beskattet som kapitalindkomst, når de er forfaldne. Det gælder, uanset om du hæver renterne eller ej. Renter, der er forfaldne, men som ikke bliver betalt, kan du nedskrive til nul, selvom renteindtægten kan forventes betalt senere. Det er dog en betingelse, at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse, og at beløbet ikke er modtaget fra skyldneren inden fristen for at indsende selvangivelsen/oplysningskortet. Du kan nedskrive renter til nul både ved skyldnerens konkurs og ved mere enkeltstående tilfælde af misligholdelse.

Hvis det før forfaldstidspunktet er aftalt mellem dig som kreditor (det vil sige som den, der har lånt penge ud) og debitor (den, der skylder penge), at renten først skal forfalde året efter, bliver både beskatnings- og fradragstidspunktet udskudt til det efterfølgende år. Er der indgået aftale efter forfaldstidspunktet, kan du ikke nedskrive de renter, som ikke er betalt.

Renteindtægter fra udlandet

Renteindtægter fra udlandet
Har du renteindtægter fra udlandet eller udlodning fra en udenlandsk investeringsforening-/selskab/fond, skal du læse afsnittet Indkomst fra udlandet om selvangivelsen for udenlandsk indkomst.

Rubrik 33: Reservefondsudlodninger og kapitalværdistigninger af pensionsordninger

Hvad SKAT ved
Vi har modtaget oplysninger om

• reservefondsudlodninger fra kreditforeningerne, og
• kapitalværdistigninger af danske kapitalforsikringer, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt (dødsfald, opnået alder eller lign.), men udbetalingen sker ratevis eller er udskudt.

Beløbene står i rubrik 33.

Hvad du selv skal oplyse
Ved udbetaling af reservefondsandele i forbindelse med indfrielse af gamle lån, skal du betale skat af 2/3 af det beløb, hvormed udlodningen overstiger det oprindelige indskud. Det gælder, uanset om udlodningen sker ved en kontant udbetaling med det fulde beløb, eller ved at beløbet helt eller delvis bliver anvendt som indskud til reservefond i et nyt lån.

Reservefondsudlodningen, der finder sted ved ekstraordinær afskrivning på restgælden uden at stå i forbindelse med indfrielsen af lånet skal for 2/3 vedkommende med i rubrik 33.

Kapitalværdistigninger af udenlandske kapitalforsikringer, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt (dødsfald, opnået alder eller lignende), men udbetalingen sker ratevis eller er udskudt.

Afkastet opgøres efter pensionsbeskatningslovens § 53.

Har du danske eller udenlandske livsforsikrings- og pensionsordninger, der

• er oprettet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere
• ikke er fradragsberettigede her i landet, og
• hvor forsikringsbegivenheden (dødsfald, opnået alder eller lignende) endnu ikke er indtrådt,

skal du skrive afkastet af disse ordninger i rubrik 39. 

Rubrik 34: Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er indeholdt udbytteskat

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om udlodningsandele, der er kapitalindkomst, hvori der er indeholdt udbytteskat, fra:

• danske minimumsudloddende blandet investerende investeringsforeninger (fx aktier og obligationer)
• danske minimumsudloddende aktieinvesterende investeringsforeninger
• danske investeringsforeningsselskaber/investeringsselskaber, hvor hele udlodningen er kapitalindkomst.

Udlodning, der er kapitalindkomst, og som stammer fra danske minimumsudloddende rene obligationsinvesterende investeringsforeninger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, kan du se i rubrik 31.

Er der i den modtagne udlodningsandel indeholdt udbytteskat, stammer udlodningen ikke fra en minimumsudloddende ren obligationsinvesterende investeringsforening, og vil derfor kunne ses her i rubrik 34.

Udlodningsandele (for eksempel aktier og obligationer) fra minimumsudloddende blandet investerende investeringsforening, og fra minimumsudloddende aktieinvesterende investeringsforeninger, der er aktieindkomst, kan du se under rubrik 61. Læs også afsnittet Aktieindkomst om rubrik 61 og 62.

Hvis en del af udlodningen med indeholdt udbytteskat er skattefri, står beløbet for denne andel oplyst på din årsopgørelse eller servicemeddelelse. Du skal i så fald ikke skrive beløbet i rubrik 34.

Er SKATs oplysninger ikke i overensstemmelse med dine egne oplysninger, kan du enten kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18. eller møde op i et skattecenter.

Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har modtaget udlodningsandele, hvor I er flere end to ejere, skal du lægge din andel af udlodningsandelene til det oplyste beløb, og skrive det samlede beløb i rubrik 34, idet disse beløb ikke automatisk medtages. Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, skal den udlodningsandel, der er kapitalindkomst, skrives i rubrik 39.

Udlodninger fra udlandet
Hvis du har modtaget udlodning fra en udenlandsk investeringsforening/selskab/fond, kan du læse mere i afsnittet Indkomst fra udlandet.

Rubrik 35: Over- /underskud ved visse skibsprojekter (underskud angives med minus). Overskud ved anden anpartsvirksomhed

Hvad du selv skal oplyse
Ejer du skibsanparter eller anparter i andre aktiver, skal du bruge rubrik 35. I visse tilfælde skal du dog bruge rubrik 111 og 112 på den udvidede selvangivelse i stedet.

Hvis overskud eller underskud ved den løbende drift af anpartsvirksomheden har været medregnet i din kapitalindkomst, er fortjeneste ved ophør eller afståelse af anpartsvirksomheden (anparter) også kapitalindkomst og skal skrives i rubrik 36. Du skal også skrive fradrag for tab ved ophør af visse skibsprojekter i rubrik 36.

Læs mere om:

• Anskaffelsestidspunktet
• Anpartsreglerne
• Overgangsordning for fast ejendom erhvervet i 2005
• Særligt om skibsanparter
• Virksomheds- og kapitalafkastordningen
• Antal ejere
• Indkomstopgørelse
• Anparter, du har anskaffet før 12. maj 1989
• Vindmølleejere.

Anskaffelsestidspunktet er afgørende

Anskaffelsestidspunktet er afgørende
Det er afgørende for den skattemæssige behandling af anparterne, om de er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere, da der med virkning fra den dato kom ændret lovgivning på området - blandt andet om fælles skatteregnskab. Det fælles skatteregnskab kan i et vist omfang fraviges. Du skal derfor altid selv skrive oplysninger om anparter i rubrik 35 eller i rubrik 111 eller 112 på din udvidede selvangivelse.

Anpartsreglerne

Anpartsreglerne
Har du indkomst fra virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, bliver indkomsten beskattet som kapitalindkomst. Du kan ikke modregne underskud fra virksomheden i anden positiv skattepligtig indkomst. Med andre ord kan du kun modregne underskuddet i positiv skattepligtig indkomst fra samme virksomhed (anpartsvirksomheden) i senere indkomstår. Retten til at fremføre underskud til senere år gælder uden tidsbegrænsning.

Har du anskaffet anparterne den 12. maj 1989 eller senere, er din indkomst fra anpartsvirksomheden omfattet af anpartsreglerne, hvis:

1. Virksomheden har flere end ti ejere, og du ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
2. Virksomheden vedrører produktion af juletræer og pyntegrønt, frugttræer og frugtbuske, og hvis antallet af personlige ejere er større end to, og du ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
3. Virksomheden udlejer afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, uanset antal ejere og uanset formålet med udlejningen, og du ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, og virksomheden er anskaffet den 12. maj 1989 eller senere. Skatterådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, der er anskaffet inden 19. maj 1993, når rådet skønner, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler for det.

Overgangsordning for fast ejendom erhvervet i 2005

Overgangsordning for fast ejendom erhvervet i 2005
Anpartsreglerne om fast ejendom i personskatteloven blev ophævet i 2005. Ændringen har betydning, hvis du har haft indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed, som du har erhvervet i 2006 eller senere.

I forbindelse med ændringen blev der etableret en overgangsordning. Hvis du i 2005 eller tidligere har erhvervet en virksomhed, hvorfra indkomsten for 2005 eller tidligere indkomstår er omfattet af de tidligere regler, kan du i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2006 eller senere indkomstår vælge, at de tidligere regler skal gælde for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår.

Hvis du vælger de tidligere regler, er indkomsten omfattet af anpartsreglerne, hvis

• virksomheden udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end ti personer, og du ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  
  eller hvis
  
  
• virksomheden udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom, når flere end ti personer som led i en fælles udlejning udlejer til samme lejer, og du ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Hvis du i 2005 eller tidligere indkomstår har erhvervet en virksomhed, hvorfra indkomsten i 2006 eller senere indkomstår bliver omfattet af de tidligere regler, kan du i forbindelse med selvangivelsen vælge, at de tidligere regler skal gælde for virksomheden fra og med det pågældende indkomstår. Der er særskilte regler om virksomhed, der erhverves ved arv eller gave.

Har du indkomst fra virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, bliver indkomsten beskattet som kapitalindkomst. Du kan ikke modregne underskud fra virksomheden i anden positiv skattepligtig indkomst. Med andre ord kan du kun modregne underskuddet i positiv skattepligtig indkomst fra samme virksomhed i senere indkomstår. Retten til at fremføre underskud til senere år gælder uden tidsbegrænsning.

Særligt om skibsanparter

Særligt om skibsanparter
Hvis et skibsprojekt er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeriet, gælder underskudsbegrænsningen i anpartsreglerne ikke indkomst fra disse projekter. Det betyder, at du kan fratrække underskud fra disse skibsanparter i anden positiv indkomst.

Indkomsten fra anparterne er kapitalindkomst, medmindre der er ti ejere eller færre, og virksomheden ikke er omfattet af de regler, der er nævnt under punkt 3 i afsnittet Anpartsreglerne.

Du skal altid bruge rubrik 35, hvis indkomsten fra virksomheden er kapitalindkomst.

Virksomheds- og kapitalafkastordningen

Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Du kan ikke anvende virksomheds- og kapitalafkastordningen, når indkomsten fra anpartsvirksomheden er kapitalindkomst.

Antal ejere

Antal ejere
Når antallet af ejere af en virksomhed skal gøres op, indgår alle ejere i opgørelsen, også selskaber, institutioner, fonde og lignende (se punkt 1 i afsnittet Anpartsreglerne). I et kommanditselskab anses den enkelte kommanditist for ejer. Et kommanditselskab med ti kommanditister og en komplementar, der ikke har andel i kommanditselskabets indkomst og formue samt likvidationsprovenu, anses for eksempel for at være en virksomhed med ti ejere.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder den enkelte skattepligtige. Som vejledende regel skal arbejdsindsatsen være på mindst 50 timer månedligt.

I virksomheder, som er nævnt i punkt 2 i afsnittet Anpartsreglerne, skal arbejdskravet være opfyldt i den virksomhed, der vedrører produktion af juletræer og pyntegrønt og så videre.

Indkomstopgørelse

Indkomstopgørelse
Anpartsvirksomhedens indkomstopgørelse sker efter skattelovgivningens almindelige regler. Det gælder også for virksomhedens renteindtægter, renteudgifter og skattemæssige afskrivninger. For virksomheder, der ejes af flere end ti personer, skal der udarbejdes et fælles skatteregnskab for de personer, der ikke deltager i væsentligt omfang i virksomhedens drift. Formålet med det fælles skatteregnskab er at opnå administrative lettelser for både anpartshavere og SKAT i forbindelse med indkomstopgørelsen. Reglen om fælles skatteregnskab gælder for alle virksomheder med flere end ti personer som ejere, uanset om virksomheden er startet før eller efter den 12. maj 1989.

Reglen gælder ikke indkomster, der er nævnt i afsnittet Anpartsreglerne under punkt 2 og 3, hvis virksomheden ikke har flere end ti ejere. I virksomheder, hvor du ikke yder en væsentlig arbejdsindsats, kan du ikke bruge etableringskontomidler eller iværksætterkontomidler.

Anparter, du har anskaffet før 12. maj 1989

Anparter, du har anskaffet før 12. maj 1989
Har du anskaffet dine anparter før 12. maj 1989, anvendes de gamle regler. Du vil så normalt hvert år modtage en opgørelse fra det selskab, der administrerer anpartsprojektet. Opgørelsen skal du bruge, når du udfylder selvangivelsen. Opgørelsen vil indeholde oplysninger om de skattemæssige afskrivninger, du kan foretage, om underskud, du kan trække fra, og om de begrænsninger i afskrivningerne med videre, der gælder for kommanditister. Ejer du skibsanparter, skal du anvende rubrik 35. Ejer du anparter i andre udlejningsaktiver, skal du skrive over- eller underskud i rubrik 111 eller 112 på din udvidede selvangivelse.

Hvis en virksomhed, der er startet før 12. maj 1989, senere anskaffer nye aktiver (bortset fra finansielle aktiver) eller overtager anden virksomhed, uden at det er nødvendigt for den fortsatte drift, bliver hele virksomheden omfattet af anpartsreglerne. Overtagelse af en ny virksomhed er som hovedregel unødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Hvis virksomheden foretager flere anskaffelser over et kortere tidsrum, og hvis SKAT anser den enkelte anskaffelse som nødvendig, kan anskaffelserne vurderes under ét og ud fra den betragtning blive anset for unødvendig.

Udgangspunktet for vurderingen af, om anskaffelsen har været nødvendig for virksomhedens fortsatte drift, kan være, om virksomheden har fradragsret for udgiften til at anskaffe aktivet ud fra en driftsomkostningsbetragtning. Er det tilfældet, vil aktivet normalt også være nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. Hvis der sker aktivering af anskaffelsen, vil der dog i visse tilfælde foreligge en anskaffelse, der kan anses for nødvendig for den fortsatte drift.

Som en hovedregel skal det kun ved større anskaffelser vurderes, om disse har været nødvendige for den fortsatte drift af virksomheden.

Har du anskaffet en anpart før 12. maj 1989 og en anden anpart 12. maj 1989 eller senere, har du to virksomheder, der beskattes henholdsvis efter de gamle og de nye regler. Har du 12. maj 1989 eller senere anskaffet anparter i flere kommanditselskaber, hvor indkomsten er omfattet af punkt 1 i afsnittet Anpartsreglerne, er der også tale om, at du har flere virksomheder.

Vindmølleejere

Vindmølleejere
Vindmølleejere, der har valgt at opgøre vindmølleindkomsten efter de særlige regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, er ikke omfattet af anpartsreglerne. Det skyldes, at indkomsten fra vindmøllen ikke anses for erhvervsmæssig, men derimod som anden personlig indkomst. Se under rubrik 20. Disse ejere medregnes derfor ikke ved opgørelsen af det samlede antal ejere efter anpartsreglerne.

Rubrik 36: Fortjeneste/tab ved ophør af visse skibsprojekter (tab angives med minus). Fortjeneste ved ophør af anden anpartsvirksomhed

Hvad du selv skal oplyse
Fortjeneste ved ophør af skibsprojekter og anden anpartsvirksomhed er kapitalindkomst, hvis virksomheden er omfattet af anpartsreglerne på det tidspunkt, hvor fortjenesten bliver konstateret. Du skal skrive fortjenesten ved ophør i rubrik 36.

Har du deltaget i skibsvirksomhed som bierhverv, og var anparterne i virksomheden anskaffet før 12. maj 1989 (kapitalindkomst), kan du ved ophør af virksomheden trække et eventuelt tab fra. Du skal skrive beløbet i rubrik 36.

Har du haft tab ved ophør af et skibsprojekt, hvor anparten var anskaffet 12. maj 1989 eller senere, og hvor projektet var godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeriet, kan du trække dette tab fra. Du skal skrive beløbet i rubrik 36.

Tab ved ophør af anden anpartsvirksomhed end de nævnte, kan du ikke trække fra.

Du skal i rubrik 36 skrive 90 procent af det beløb, der skal beskattes eller trækkes fra. Husk at skrive minus (-) foran alle beløb, der skal trækkes fra.

Rubrik 37: Lejeindtægt ved udleje af helårsbolig en del af året samt sommerhus- og værelsesudlejning. Gælder kun, hvis du selv ejer boligen.

Hvad du selv skal oplyse
Har du indtægter fra sommerhusudlejning, udlejning af værelser i egen helårsbolig eller udlejning af egen helårsbolig i en del af året, skal du selv skrive lejeindtægterne i rubrik 37. Der skal være tale om udleje til beboelse.

Når du lejer ud til beboelse, skal du betale skat af lejeindtægten. Forinden får du dog fradrag for de udgifter, du har ved udlejningen ved at bruge én af de to fradragsmetoder, der er beskrevet nedenfor.

To fradragsmetoder
Du kan få fradrag for de udgifter, du har ved udlejningen efter to forskellige metoder:

1. I den ene metode har du et bundfradrag, der ved udlejning af helårsbolig og værelser i helårsbolig afhænger af ejendomsværdien - dog altid mindst 24.000 kr. Hvis du kun har ejet din bolig en del af året, får du dog kun bundfradrag for den del af året, hvor du har ejet boligen. Ved udlejning af sommerhuse/fritidsejendomme er bundfradraget et fradrag i bruttolejeindtægten på 7.000 kr. samt et procentfradrag i den overskydende lejeindtægt. Hvis du vælger metoden med bundfradrag, bliver du fri for at holde regnskab med udgifterne.
2. I den anden metode får du et fradrag for dine dokumenterede udgifter efter en regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter.

Har du valgt metode 2 (med regnskabsmæssigt fradrag) kan du ikke skifte til metode 1 (med bundfradrag). Valget er altså bindende for hele den periode, hvor du udlejer boligen. Du kan derimod altid vælge at skifte fra metoden med bundfradrag til regnskabsmæssigt fradrag.

Andelshavere i en privat boligforening anses i denne forbindelse som lejere, og boligafgiften anses som husleje. Du kan læse mere om udlejning af lejlighed i privat boligforening under rubrik 20.

Er hele boligen eller sommerhuset eller fritidsejendommen udlejet hele året, skal du bruge den udvidede selvangivelse. Det samme gælder, hvis du er startet på erhvervsmæssig udlejning i løbet af året. Læs mere i pjecen Udlejning af bolig.

Læs mere om:

• Bundfradrag helårsbolig
• Bundfradrag sommerhuse og fritidsejendomme
• Regnskabsmæssig metode
• Beskatning af lejeindtægten
• Tofamilieshuse.

Bundfradrag helårsbolig

Bundfradrag helårsbolig
Udlejer du din helårsbolig en del af året, eller lejer du værelser i boligen ud, er lejeindtægten skattefri, hvis den ikke overstiger bundfradraget. Bundfradraget udgør 1 1/3 procent af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2009, dog altid mindst 24.000 kroner.

Udlejningsperioden er uden betydning for bundfradragets størrelse. Hvis du kun har ejet din bolig en del af året, får du dog kun bundfradrag for den del af året, hvor du har ejet boligen.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen. Du skal betale ejendomsværdiskat for hele ejendommen, selvom boligen helt eller delvist har været udlejet.

Der kan ikke fradrages ejendomsskatter ved siden af bundfradraget.

Det er en betingelse for anvendelse af bundfradraget, at værelserne eller helårsboligen, som du udlejer eller fremlejer, bliver anvendt til beboelse. Det betyder ikke noget, om værelserne eller boligen er møbleret.

Bundfradrag sommerhuse og fritidsejendomme

Bundfradrag sommerhuse og fritidsejendomme
For sommerhuse og fritidsejendomme, der udlejes en del af året, men ellers bruges af ejeren, kan ejeren vælge at benytte et bundfradrag på 7.000 kroner plus et 40-procentsfradrag, når det skattepligtige overskud af udlejningen skal beregnes. 

Når bundfradraget på 7.000 kroner er trukket fra bruttolejeindtægten, får du altså 40 procent fradrag af det resterende beløb. Bruttolejeindtægten omfatter alt, hvad du modtager i forbindelse med udlejningen. Det vil sige både den almindelige husleje og lejerens betaling for eksempelvis el, gas, varme og telefon.

40-procentsfradraget dækker samtlige udgifter forbundet med udlejningen. Der skal betales fuld ejendomsværdiskat af sommerhuset for hele indkomståret. Der kan ikke fradrages ejendomsskatter ud over 40-procentsfradraget.

Regnskabsmæssig metode

Regnskabsmæssig metode
Vælger du at opgøre det skattemæssige overskud efter den regnskabsmæssige metode, kan du ikke få de nævnte bundfradrag for henholdsvis helårsbolig og fritidsbolig. I stedet kan du få fradrag for de faktiske udgifter forholdsmæssigt, deriblandt ejendomsskatten. Du kan også få fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Fradrag efter den regnskabsmæssige metode kan ikke overstige bruttolejeindtægten.

Når du anvender den regnskabsmæssige metode, kan du derimod ikke få fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen, forsikring af denne med videre - heller ikke en andel heraf.

Ejendomsværdiskatten kan reduceres forholdsmæssigt for udlejningsperioden. Du skal informere SKAT ved at udfylde blanketten Ejendomsværdiskat vedrørende danske ejendomme (blanket 04.052).
Du kan læse mere i pjecen Udlejning af bolig.

Beskatning af lejeindtægten

Beskatning af lejeindtægten
Det er den samlede betaling, du modtager ved udlejningen, der indgår i bruttolejeindtægten. Det vil sige inklusive særskilt betaling for eksempel el, gas, varme og telefon.

Hvis bruttolejeindtægten overstiger fradragene, bliver den overskydende del beskattet som kapitalindkomst. Du skal skrive det skattepligtige beløb i rubrik 37.

Tofamilieshuse

Tofamilieshuse
Ejer du et tofamilieshus, og bor du selv i den ene lejlighed og lejer den anden lejlighed ud, kan du ikke bruge nogen af de to fradragsmetoder. Du skal i dette tilfælde skrive hele lejeindtægten i rubrik 37.

Du kan dog fratrække de forholdsmæssige ejendomsskatter.

Rubrik 38: Renter af pantebreve, der ikke er i depot. Gevinst/tab på bevis i investeringsselskab og i udloddende blandet og obligationsbaseret investeringsforening

Hvad SKAT ved
SKAT har forhåndsoplysninger om beholdninger og salg af beviser/aktier i investeringsforeninger og investeringsselskaber, men ikke oplysninger om gevinst eller tab.

Hvad du selv skal oplyse
Du skal selv oplyse følgende:

• Renteindtægter af pantebreve, der ikke er i depot (herunder renter af solgte og indfriede pantebreve).
• Gevinst/tab (både realiserede og urealiserede - se "Opgørelse af gevinst og tab" nedenfor) på aktier og investeringsforeningsbeviser udstedt af et dansk investeringsselskab.
• Gevinst/tab på investeringsforeningsbeviser i danske minimumsudloddende obligationsafdelinger, der udelukkende investerer i obligationer udstedt i fremmed valuta.
• Gevinst på investeringsforeningsbeviser i danske minimumsudloddende obligationsafdelinger, der investerer i obligationer i danske kroner og/eller fremmed valuta.
• Gevinst på investeringsforeningsbeviser i danske minimumsudloddende blandede afdelinger (aktier, obligationer mv.).

Har du haft gevinst/tab på investeringsforeningsbeviser i minimumsudloddende aktiebaserede foreninger, hvor investeringsforeningen har valgt, at gevinst og tab skal behandles efter samme regler som for aktier, skal du følge vejledningen i rubrik 66. SKAT er bekendt med, at alle danske investeringsforeninger har valgt, at deres investorer i minimumsudloddende aktiebaserede foreninger skal beskattes efter samme regler som for aktier.

Opgørelse af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, som er udstedt af et investeringsselskab
Ved et investeringsselskab forstås efter visse nærmere angivne regler:

• Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF.
• Et selskab mv., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af investorerne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.
• Et selskab mv., hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.

Gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser med videre, som er udstedt af et investeringsselskab, beskattes hos investorerne efter et modificeret lagerprincip. Det vil sige en løbende beskatning af både realiserede og urealiserede gevinster og tab. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Ved køb i løbet af året anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. Ved salg i løbet af året anvendes salgssummen i stedet for værdien ved indkomstårets udløb.

Realiseret gevinst og tab medregnes i salgsåret (handelsdatoen afgør hvilket år). Urealiserede gevinster og tab henføres til beskatning hos investor til dagen efter udgangen af det indkomstår i investeringsselskabet, som gevinsten eller tabet vedrører. Det vil sige, at beskatningen udskydes højst ét år. For personer er gevinst og tab kapitalindkomst og skal oplyses i denne rubrik. Vær opmærksom på, at udlodning/udbytte på en aktie med videre i et investeringsselskab bliver beskattet som kapitalindkomst, se rubrik 34.

Visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der tidligere har skullet beskattes efter de almindelige regler for aktier eller investeringsforeningsbeviser, skal nu beskattes efter reglerne for aktier og investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab. Disse aktier og investeringsforeningsbeviser er således overgået til beskatning efter lagerprincippet.

Overgangen sker fra og med indkomståret 2009, såfremt du anvender kalenderåret som regnskabsår, og investeringsselskabets regnskabsår 2009 er udløbet den 31. december 2009 eller tidligere.

Der er fastsat særlige overgangsregler for gevinst eller tab, som du har oparbejdet i tiden fra anskaffelsen af aktierne/investeringsforeningsbeviserne og til tidspunktet for overgang til beskatning efter lagerprincippet.

Har du oparbejdet en gevinst, skal du medregne gevinsten til aktieindkomsten. Gevinsten skal skrives i rubrik 66, hvis der før overgangen var tale om børsnoterede aktier, eller børsnoterede eller unoterede investeringsforeningsbeviser. Var der før overgangen tale om unoterede aktier, skal den oparbejdede gevinst skrives i rubrik 67.

Har du oparbejdet et tab, og var der før overgangen tale om børsnoterede aktier, eller børsnoterede eller unoterede investeringsforeningsbeviser, kan tabet kun fradrages i det omfang, tabet kan rummes i gevinst eller udbytter vedrørende andre børsnoterede aktier med videre. Tabet indgår i disse tilfælde i rubrik 66. Kan tabet ikke (fuldt ud) rummes i gevinst eller udbytter vedrørende andre børsnoterede aktier med videre, lægges den overskydende del af tabet til aktiernes eller investeringsforeningsbevisernes værdi ved begyndelsen af det første år, hvor der sker beskatning efter lagerprincippet. Tabet tages derved i betragtning ved opgørelsen af gevinst eller tab for dette år. Gevinst eller tab henføres til dagen efter udgangen af investeringsselskabets indkomstår.

Har du oparbejdet et tab, og var der før overgangen tale om unoterede aktier, kan tabet fradrages i aktieindkomsten. Tabet skrives i disse tilfælde i rubrik 67 (med minus foran).  

Eksempel
Det er i eksemplet forudsat, at der før overgangen var tale om børsnoterede aktier, eller børsnoterede eller unoterede investeringsforeningsbeviser

Det oparbejdede tab udgør 50.000 kr. Heraf kan 10.000 kr. rummes i gevinst eller udbytte af andre børsnoterede aktier. Disse 10.000 kr. skal derfor fratrækkes i rubrik 66.

Gevinsten ved salg af andre børsnoterede aktier på 6.000 kr. skal ligeledes medregnes i rubrik 66. I rubrik 66 skal du derfor i dette eksempel skrive (6.000 - 10.000) kr. = 4.000 kr. med minus foran.

Udbyttet af andre børsnoterede aktier på 4.000 kr. medregnes i rubrik 61.

Den overskydende del af tabet, det vil sige 40.000 kr., lægges til aktiernes eller investeringsforeningsbevisernes værdi ved begyndelsen af det første år, hvor der sker lagerbeskatning, det vil sige 50.000 kr. Ved opgørelse af gevinst eller tab i 2009 skal du derfor i eksemplet regne med en indgangsværdi på (40.000 + 50.000) kr. = 90.000 kr. Værdien ved udgangen af 2009 udgør ifølge eksemplet 70.000 kr., og du har derfor i eksemplet haft et tab i 2009 på (90.000 - 70.000) kr. = 20.000 kr. Dette tab henføres til dagen efter udgangen af investeringsselskabets regnskabsår, det vil sige til den 1. januar 2010. Du kan derfor først fratrække tabet i eksemplet på 20.000 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2010.

Hvis investeringsselskabet anvender et andet regnskabsår end kalenderåret, og investeringsselskabets regnskabsår 2009 derfor er udløbet før den 31. december 2009, ville det oparbejdede tab på 20.000 kr. derimod kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2009. Tabet indgår i rubrik 38.       

Er du i tvivl om, hvordan du skal selvangive gevinst eller tab, anbefales det, at du kontakter SKAT på telefon 72 22 18 18.    

Gevinst og tab - udland
Har du beholdning i udenlandsk investeringsforening-/selskab/fond, skal du læse afsnittet Indkomst fra udlandet om selvangivelsen for udenlandsk indkomst.

Hvornår du skal betale skat af renter
Renter af pantebreve, der er forfaldne til betaling i 2009, skal i almindelighed med - også selvom de ikke er betalt, se rubrik 31. Har du i 2009 købt pantebreve med videre, kan du allerede nu fratrække det vederlag for renter, du betalte til sælger. Det gælder også, selvom renten først forfalder efter 31. december 2009.

Har du både købt og solgt pantebreve med videre i 2009, skal nettorenteindtægten oplyses i rubrik 38. Underskud angives med minus (-).

Rubrik 39: Anden kapitalindkomst fx finansielle kontrakter og aftaler

Hvad SKAT ved
SKAT har som udgangspunkt ingen forhåndsoplysninger om anden kapitalindkomst.

SKAT har i visse tilfælde forhåndsoplysninger, hvis du har indgået en finansiel kontrakt eller aftale (finansielle instrumenter, for eksempel terminskontrakt, option og futures) eller investeret i en indekseret/struktureret obligation, CFD-kontrakt, puljeordninger eller andet syntetisk finansielt produkt. SKAT har ikke oplysninger om gevinst og tab og har derfor ikke på forhånd udfyldt rubrikken. Oplysningerne skal du selv opgøre og oplyse. Gevinst og tab på en finansiel kontrakt eller aftale bliver beskattet hos investorerne efter et lagerprincip. Det vil sige en løbende beskatning af både realiserede og urealiserede gevinster og tab. Du skal medtage både realiseret og urealiseret gevinst/tab i indkomståret, jf. dog nedenfor vedrørende tab.

Tab på finansielle kontrakter kan kun fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger indkomstårets skattepligtige gevinster og tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster på finansielle kontrakter. Skattepligtige nettogevinster i indkomstår før 2002 tages dog ikke i betragtning. Yderligere tab kan overføres til en ægtefælle eller fremføres til senere år, jf. afsnittet nedenfor vedrørende tab til fremførsel til senere indkomstår.

SKAT har i visse tilfælde forhåndsoplysninger om salg og indfrielse af obligationer, der ikke opfylder mindsterenten eller er udstedt i fremmed valuta, men ikke oplysninger om gevinst og tab. Dem skal du selv opgøre og oplyse. 

SKAT har visse oplysninger om indskud/tilskrivning i danske kontoførende investeringsforeninger.

Hvad du selv skal oplyse
SKAT har ikke oplysninger om anden kapitalindkomst. Du skal derfor selv skrive beløbet i rubrik 39. Du skal for eksempel oplyse skattepligtig valutakursgevinst/tab på fordringer og gæld i Danmark, som ikke er omfattet om reglerne for finansielle kontrakter med videre.

Læs mere om:

• Værdipapirer i - og renteindtægter fra udlandet
• Gevinster og tab på danske værdipapirer
• Aktier, anparter, investeringsforeningsbeviser mv.
• Fortjeneste ved salg af fast ejendom
• Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår vedrørende afståelse af fast ejendom samt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler mv.
• Afkast på livsforsikring mv.

Værdipapirer i og renteindtægter fra udlandet

Værdipapirer i - og renteindtægter fra udlandet
Hvis du har gevinster eller tab på fordringer eller gæld i udlandet, skal du udfylde selvangivelsen for udenlandsk indkomst. Det gælder, uanset om fordringerne eller gælden er i dansk mønt eller fremmed valuta.

Hvis du har beholdning i udenlandsk investeringsforening/selskab/fond, eller hvis du skal skrive renteindtægter og udlodningsindtægter fra udlandet på selvangivelsen, kan du læse mere i afsnittet Indkomst fra udlandet.

Gevinster og tab på danske værdipapirer

Gevinster og tab på danske værdipapirer
SKAT har ikke oplysninger om skattepligtige gevinster og tab på fordringer og gæld. Du skal derfor altid selv udfylde rubrik 39, hvis du har skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab.

Kursgevinster ved indfrielse eller salg af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer i danske kroner er som udgangspunkt skattefri, hvis fordringen på udstedelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet. Se tabellen Mindsterenten nedenfor.

Du kan ikke trække kurstab fra. Der gælder dog særlige regler for indekserede obligationer eller konvertible obligationer.

Mindsterenten Periode/procent pro anno

02.10.85 - 01.04.86: 9

02.04.86 - 30.06.86: 7

01.07.86 - 31.12.86: 8

01.01.87 - 30.06.88: 10

01.07.88 - 16.06.91: 9

17.06.91 - 17.05.93: 8

18.05.93 - 30.06.93: 7

01.07.93 - 31.12.93: 6

01.01.94 - 30.06.94: 5

01.07.94 - 31.12.94: 6

01.01.95 - 21.12.95: 7

22.12.95 - 21.10.96: 6

22.10.96 - 30.06.00: 4

01.07.00 - 31.12.00: 5

01.01.01 - 22.11.01: 4

23.11.01 - 31.12.01: 3

01.01.02 - 09.10.02: 4

10.10.02 - 30.06.03: 3

01.07.03 - 31.12.03: 2

01.01.04 - 30.06.05: 3

01.07.05 - 30.06.06: 2

01.07.06 - 30.06.07: 3

01.07.07 - 31.12.08: 4

01.01.09 - 31.03.09: 3

01.04.09 - 31.12.09: 2

Har du fordringer, der er købt for lånte midler, kan kursgevinsterne eventuelt være skattepligtige. Vær opmærksom på, at reglen ikke gælder, hvis du har optaget et realkreditlån og beholdt obligationerne.

Er du i tvivl, om du skal betale skat af en kursgevinst efter ovennævnte regler, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.

Præmieobligationer
Gevinster på præmieobligationer skal ikke med på årsopgørelsen. Tab ved salg eller indløsning af præmieobligationer kan ikke trækkes fra på årsopgørelsen.

Gevinster ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån
Har du i løbet af 2009 helt eller delvist indfriet et kontantlån, der er optaget eller overtaget den 1. januar 1996 eller senere, skal du betale skat af en eventuel gevinst. Den skattepligtige gevinst er kapitalindkomst og skal skrives i rubrik 39.

Du betaler dog kun skat af gevinsten, hvis der er tale om en ekstraordinær indfrielse. Det vil sige, at hvis du indfrier lånet ved at sælge ejendommen, skal du som hovedregel ikke betale skat.

Gevinsten er kun skattefri, hvis indfrielsen sker i perioden fra seks måneder før til seks måneder efter handelen, og hvis det er den første indfrielse inden for det nævnte tidsrum. Der sker dog beskatning ved salg mellem ægtefæller - med mindre indfrielsen sker i forbindelse med ejerskifte som led i separation eller skilsmisse.

Er du i tvivl om, hvorvidt en eventuel kursgevinst er skattefri, bør du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter.

Indeksobligationer med videre
For indeksobligationer udstedt af realkreditinstitutter med flere gælder en fast mindsterente på 2,5 procent. Kursgevinster ved indfrielse eller salg er skattefri. Tab kan ikke trækkes fra. Denne særlige ordning gælder ikke for private indekspantebreve. Disse behandles efter den almindelige mindsterenteregel.

Værdipapirer i fremmed valuta
Hvis du i 2009 har fordringer i fremmed valuta, der er solgt eller indfriet, skal du betale skat af en eventuel kursgevinst, ligesom du har fradrag for et eventuelt kurstab. Der gælder tilsvarende regler, hvis du i 2009 havde gæld i fremmed valuta, der blev helt eller delvis indfriet. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta skal dog kun med på årsopgørelsen, hvis den samlede gevinst eller det samlede tab i året overstiger 1.000 kroner. Hvis den samlede gevinst eller det samlede tab overstiger 1.000 kroner, skal du medregne hele beløbet. Du skal skrive beløbet i rubrik 39.

Når gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta gøres op, skal både børs- og valutakursændringer altid med på årsopgørelsen.

Hvis du har købt fordringen eller stiftet gælden før 27. december 1990, og du er i tvivl om den skattemæssige behandling af gevinst og tab, bør du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter.

Hvis du har købt fordringen 27. december 1990 eller senere, og den er afhændet i 2009, skal du opgøre gevinst og tab som forskellen mellem afhændelses- og anskaffelsessummen. Hvis der har været forfaldne afdrag på fordringen i 2009, skal du beregne gevinst og tab som forskellen mellem det forfaldne afdragsbeløb og dets kursværdi på anskaffelsestidspunktet.

Hvis du har stiftet gæld 27. december 1990 eller senere, og den er indfriet i 2009, skal du opgøre gevinst og tab som forskellen mellem gældens

kursværdi på det tidspunkt, du påtog dig gælden, og indfrielsessummen. Hvis der har været forfaldne afdrag på gælden i 2009, skal du beregne gevinst og tab som forskellen mellem afdragets kursværdi på det tidspunkt, hvor du påtog dig gælden, og afdragsbeløbet.

Når du beregner gevinst og tab på fordringer, skal du omregne anskaffelses-, afhændelses- og afdragssummer med videre til danske kroner. For gæld skal stiftelses-, indfrielses- og afdragssummer omregnes til danske kroner.

Når du omregner for eksempel anskaffelsessummer, skal du bruge valutakursen på anskaffelsestidspunktet som grundlag. Omregning af for eksempel afhændelsessummer skal ske på grundlag af valutakursen på afhændelsestidspunktet. Du skal herefter beregne gevinst og tab som forskellen mellem disse to beløb.

Aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser mv.

Aktier, anparter og investeringsbeviser
Aktieavancebeskatningsloven er ændret med virkning for aktiesalg, der er foretaget efter 1. januar 2006. Aktieavancer og fradragsberettigede tab på aktier og aktieinvesterende investeringsforeningsbeviser er i de fleste tilfælde aktieindkomst. Læs mere i afsnittet Aktieindkomst.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom

Hvad du selv skal oplyse
Du skal oplyse den skattepligtige fortjeneste ved salg af fast ejendom. Du skal skrive beløbet i rubrik 39.

Læs mere om: 

• Fortjeneste ved salg af fast ejendom
• Særregler for visse ejendomme
• Tab ved salg af fast ejendom.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom

Fortjeneste ved salg af fast ejendom  
Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke oplyses til SKAT, hvis ejendommen har tjent til bolig for dig eller din husstand i en del af eller hele den periode, hvor du har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne sælges skattefrit.Fortjeneste ved salg af sommerhus skal ikke oplyses til SKAT, hvis sommerhuset er blevet benyttet af dig eller din husstand til private formål.

Skattefrihed for fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og sommerhuse er desuden betinget af, at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m².

Hvis ejendommens samlede grundareal er på 1.400 m² eller mere, kan du kun sælge ejendommen skattefrit, hvis du får en udstykningserklæring om, at den ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse. Du kan søge om en udstykningserklæring ved at kontakte den kommune, hvor din ejendom ligger. Kan grunden udstykkes, vil ejendommen alligevel kunne sælges skattefrit, hvis du fra SKAT får en erklæring om, at udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse af restejendommen.

De samme regler gælder ved salg af en anpartslejlighed eller ejerandel i boliginteressentskab.

Hvis du sælger ejendomme, der ikke er fritaget for beskatning efter ovennævnte regler, beskattes en eventuel fortjeneste som kapitalindkomst. Driver du en virksomhed, der opfører eller køber fast ejendom med henblik på videresalg, skal fortjeneste og tab ved videresalg beskattes som næringsindkomst. Det vil sige på samme måde som indkomst fra anden erhvervsvirksomhed.

Du kan læse mere i pjecen Beskatning ved salg af fast ejendom.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier og andelsbeviser, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, skal ikke oplyses til SKAT. Det er dog blandt andet en forudsætning, at lejligheden har tjent til bolig for dig eller din husstand i en del af eller hele den periode, hvor du har ejet værdipapiret. Hvis der er et bestemt grundareal til lejligheden, er det en betingelse for skattefritagelse, at de nævnte krav til grundarealets størrelse (1.400 m²-reglen) også er opfyldt.

Særregler

Der gælder særlige regler for beskatning af fortjenesten ved salg af ejendomme, der på salgstidspunktet helt eller delvis bliver benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt for skovbrugsejendomme, hvis afståelsen omfatter stuehuset.

Det samme gælder for ejendomme, der ikke er parcelhuse, men som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i en del af eller hele ejerperioden har været bolig for ejeren og i væsentligt omfang bruges erhvervsmæssigt.

Der gælder særlige regler for opgørelse af fortjenesten.

Du kan læse mere i pjecen Beskatning ved salg af fast ejendom.

Tab ved salg af fast ejendom

Har du et tab ved salg af en fast ejendom, kan du trække tabet fra i opgørelse af fortjenesten på en anden fast ejendom.

Læg mærke til, at hvis du har en fast ejendom, hvor fortjeneste/tab ikke skal beskattes, kan du ikke trække et evt. tab fra i opgørelse af fortjenesten på en anden fast ejendom.

Har du overskydende tab efter modregning af fortjeneste og tab ved flere salg i 2009, eller har du fortjeneste i 2009, men tab fra tidligere år, kan du læse mere herom i afsnittet om Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår vedrørende afståelse af fast ejendom samt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler med videre.

Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002 til 2008 til fremførsel til senere indkomstår vedrørende afståelse af fast ejendom samt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler mv.

Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår vedrørende afståelse af fast ejendom samt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler med videre.

Hvad du selv skal oplyse
Du skal oplyse fradragsberettigede tab på fast ejendom, finansielle kontrakter og aftaler, som er opstået i 2002 til 2009.

Du skal kun oplyse det, hvis du i 2009 har haft tab eller ændringer til saldoen. Du skal oplyse den samlede saldo af uudnyttede fradragsberettigede tab.

Har du i 2009 haft fortjeneste ved afståelse af fast ejendom eller fortjeneste på finansielle kontrakter og aftaler, skal du selv modregne et eventuelt tab, som er opstået i indkomstårene 2002 til 2009 i tilsvarende fortjeneste.

Tab ved afståelse af fast ejendom modregnes i fortjeneste på fast ejendom, og tab på finansielle kontrakter modregnes i fortjeneste på finansielle kontrakter.

På blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055) skal du udfylde:

• Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår vedrørende afståelse af fast ejendom (rubrik 84)
• Samlet fradragsberettiget tab vedrørende indkomstårene 2002 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår vedrørende finansielle kontrakter og aftaler mv. (rubrik 85).

Fradragsberettigede tab kan kun modregnes i fortjeneste fra samme kildeart. Har du haft et tab på fast ejendom, kan du altså kun modregne tabet i fortjeneste på fast ejendom. Tilsvarende kan du kun trække tab på finansielle kontrakter fra i fortjeneste på finansielle kontrakter.

Hvis der er overskydende tab, efter at du har modregnet tabet i din egen fortjeneste, kan du modregne dit resterende tab i din ægtefælles fortjeneste. Her skal fortjenesten også stamme fra samme kildeart.

Overskydende tab efter modregning i egen og ægtefælles fortjeneste af samme kildeart skal oplyses i indeværende indkomstår på blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055).

Hvis du har en overskydende fortjeneste i indeværende år og har oplyst et tab for eksempel sidste år, så nedbringes det tab, som du har oplyst sidste år.

For fast ejendom gælder, at der under visse betingelser er adgang til at tilbageføre tab ved delsalg med videre af fast ejendom til modregning i din skattepligtige fortjeneste ved salg af fast ejendom i de to forudgående indkomstår. Der kan ikke ske fremførsel af tab, der tilbageføres.

Hvad angår de finansielle kontrakter, kan du fradrage tab i det omfang, tabet ikke overstiger indkomstårets skattepligtige gevinster og tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster på finansielle kontrakter. Skattepligtige nettogevinster i indkomstår før 2002 tages dog ikke i betragtning.

Finansielle kontrakter, der vedrører køb og salg af fast ejendom, er normalt ikke omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Hvis aftalens løbetid kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer, som er omfattet af reglerne om gaveafgift, er aftalen dog omfattet af kursgevinstloven. Dette har virkning for aftaler, der er indgået den 5. december 2007 eller senere. Tab på disse aftaler kan alene fradrages i gevinster på aftaler vedrørende fast ejendom. Yderligere tab, der ikke er fradraget, fradrages i sælgerens afståelsessum eller tillægges køberens anskaffelsessum på den faste ejendom, som aftalen vedrører. Tab kan ikke fremføres, hvis det er fradraget i sælgerens afståelsessum eller tillagt køberens anskaffelsessum.

Læs hvordan du udfylder blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055):

• Sådan udfylder du blankettens rubrik 84 og 85

Sådan udfylder du bilagets rubrik 84 og 85

Sådan udfylder du blankettens rubrik 84 og 85
Første gang du indberetter tab til fremførsel, kan du kun indberette tab. Efterfølgende år kan der være yderligere tab, eller der kan være en gevinst, som tabet kan modregnes i. Se eksemplerne:

Eksempel 1
Tab indberettet i 2008	15.000 kr.
Nyt tab konstateret i 2009	10.000 kr.
Beløb (tab) at indberette i 2009 på bilaget "Tab til fremførsel"	25.000 kr.

I eksempel 1 er der tale om tab i to efterfølgende år. Der er indberettet 15.000 kroner i 2008. I 2009 er tabet på 10.000 kroner, hvilket betyder, at det er den nye saldo på 25.000 kroner, som i 2009 indberettes på blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055).

Eksempel 2
Tab indberettet i 2008	15.000 kr.
Fortjeneste konstateret i 2009	20.000 kr.
Beløb (tab) at indberette i 2009 på bilaget "Tab til fremførsel"	0 kr.

I eksempel 2 er der tale om en fortjeneste i indkomståret 2009, der er 5.000 kroner større end tabet. Fortjenesten på 5.000 kroner skrives på den almindelige årsopgørelse. Bemærk, at blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055) derimod skal udfyldes med 0 (nul) kroner.

Eksempel 3
Tab indberettet i 2008	15.000 kr.
Fortjeneste konstateret i 2009	8.000 kr.
Beløb (tab) at indberette i 2009 på bilaget "Tab til fremførsel"	7.000 kr.

I eksempel 3 er der tale om en fortjeneste i indkomståret 2009. Blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055) skal udfyldes med 7.000 kroner.

Eksempel 4
Tab indberettet i 2008	15.000 kr.
Fortjeneste konstateret i 2009	15.000 kr.
Beløb (tab) at indberette i 2009 på bilaget "Tab til fremførsel"	0 kr.

Bemærk, at i eksempel 4 skal du skrive 0 (nul) kroner på blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055). Det betyder, at det tab, som blev indberettet/fremført i indkomståret 2008, nu er modregnet og nedbragt til nul.

Eksempel 5
Tab indberettet i 2008	15.000 kr.
Hverken tab el. fortjeneste i 2009
Intet at indberette i 2009 på bilaget "Tab til fremførsel"

Bemærk, at du i eksempel 5 ikke skal udfylde årsopgørelsen vedrørende tabet, og derfor heller ikke skal udfylde blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055). Når der ikke er noget at indberette, betyder det, at du heller ikke skal skrive et nul. Under eksempel 2 og 4 kan du se, at hvis du indberetter 0 kroner (nul), betyder det, at saldoen for tidligere år nedbringes til nul, hvilket ikke er tilfældet her.

Afkast på livsforsikring mv.

Afkast på livsforsikring
Hvis du har en dansk eller udenlandsk livsforsikring eller pensionskasseordning uden fradragsret her i landet, som er

• oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere
• oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, og du inden den 1.januar 2006 eller ved indtræden af fuld skattepligt til Danmark har valgt den beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 53A
• stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) over for dig som direktør eller dine efterladte.

skal du medregne afkastet på ordningen i din skattepligtige indkomst. Det gælder, uanset om afkastet kommer fra en dansk eller udenlandsk ordning (pensionsbeskatningslovens § 53 A).

Afkastet af garantiforsikringer eller lignende, der er oprettet med dig som direktør eller dine efterladte, som forsikrede og berettiget til ydelsen fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, skal også medregnes.

Det beløb, du har fået oplyst af forsikrings- eller pensionsinstituttet, skal du selv skrive i rubrik 39. Hvis du ikke har fået beløbet oplyst, skal du selv beregne afkastet. Hvordan du beregner afkastet, kan du se i pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 3. Du kan finde lovbestemmelsen på www.skat.dk.

Selve præmierne eller bidragene til livsforsikringer, pensionskasseordninger, garantiforsikringer eller lignende, der ligger til sikkerhed for et løfte om pension til en direktør eller dennes efterladte, skal du medregne i den almindelige skattepligtige indkomst. Er du omfattet af denne regel, skal du derfor medtage præmierne eller bidragene i rubrik 15.

Er afkastet på den enkelte livsforsikring eller pensionskasseordning negativt, kan du kun modregne det negative afkast i positive afkast på samme ordning (kilde) i de følgende indkomstår. Du kan derfor ikke trække det negative beløb fra i rubrik 39. Du kan heller ikke trække det negative beløb fra i positivt afkast fra en anden livsforsikring eller pensionskasseordning, eller i din ægtefælles afkast.

Du skal oplyse det samlede negative afkast vedrørende indkomstårene 1992 til 2009 til fremførsel til senere indkomstår for (angiv police- eller kontonummer) i rubrik 90 på blanketten Fremførsel til senere indkomstår (blanket 04.055), og sende den til SKAT inden den 3. maj 2010.

Sådan udfylder du blankettens rubrik 90
Første gang du indberetter negativt afkast til fremførsel, kan du kun indberette negativt afkast. Efterfølgende år kan der være yderligere negativt afkast, eller der kan være et positivt afkast, som det negative afkast kan modregnes i. Se eksemplerne:

I eksempel 1 er der tale om negativt afkast i to efterfølgende år. Der er indberettet 5.000 kroner i 2008. I 2009 er tabet på 3.000 kroner, hvilket betyder, at det er den nye saldo på 8.000 kroner, som i 2009 indberettes på blanket 04.055. Du skal ikke skrive noget beløb fra denne ordning i rubrik 39 på årsopgørelsen.

I eksempel 2 er der tale om et positivt afkast i indkomståret 2009, der er 2.000 kroner større end tabet. Det positive afkast på 2.000 kroner fra denne ordning skrives i rubrik 39 på årsopgørelsen. Bemærk, at blanket 04.055 derimod skal udfyldes med 0 (nul) kroner.

I eksempel 3 er der tale om et positivt afkaste i indkomståret 2009. Blanket 04.055 skal udfyldes med 3.000 kroner. Du skal ikke skrive noget beløb fra denne ordning i rubrik 39 på årsopgørelsen.

Bemærk, at du i eksempel 4 skal skrive 0 (nul) kroner på blanket 04.055. Det betyder, at det negative afkast, som blev indberettet/fremført i indkomståret 2008, nu er modregnet og nedbragt til nul. Du skal ikke skrive noget beløb fra denne ordning i rubrik 39 på årsopgørelsen.

I eksempel 5 er livsforsikringen eller pensionskasseordningen ophørt i løbet af 2009 f.eks. på grund af tilbagekøb eller udløb. I denne situation skal du til og med indkomståret 2009 udfylde blanket 04.055. Du skal ikke skrive noget beløb fra denne ordning i rubrik 39 på årsopgørelsen.

Fradrag i kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst
Se, hvad du kan trække fra i kapitalindkomsten.

Læs om de enkelte rubrikker for fradrag i kapitalindkomst:

Rubrik 41	Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter og reallånefonde samt fradragsberettigede kurstab ved omlægning af kontantlån
Rubrik 42	Renteudgifter af gæld til pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger samt af pantebreve i depot
Rubrik 43	Renteudgifter af studielån fra Økonomistyrelsen
Rubrik 44	Renteudgifter af anden gæld, herunder af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut samt af pantebreve, der ikke er i depot

Se hvad du kan trække fra i kapitalindkomsten

Hvad du kan trække fra i kapitalindkomsten
Du kan fratrække:

• renteudgifter
• udgifter til løbende provisioner
• visse stiftelsesprovisioner.

Udgifterne skal vedrøre gæld, som du hæfter for.

Du kan trække renteudgifter fra
For at du kan trække en renteudgift fra, skal du have lånt et pengebeløb, og du skal have forpligtet dig til at betale både lånet og en rente tilbage. Renten skal beregnes med en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld.

Som hovedregel kan du trække renteudgifter, der er forfaldet i årets løb, fra i kapitalindkomsten, uanset om de er betalt eller ej. Se dog nedenfor.

Renteudgifter, du ikke kan trække fra
Hvis du skylder renter fra 2008 og tidligere år, der vedrører samme lån, kan du først trække renterne fra, i det år, du betaler dem. I disse tilfælde udskydes fradragsretten til det indkomstår, hvor du ikke længere skylder renter for tidligere år.

Hvis en renteudgift vedrører en periode længere end seks måneder, og den forfalder mere end seks måneder før udløbet af perioden, kan du ikke fuldt ud trække renteudgiften fra i det år, den forfalder til betaling. Her skal du fordele fradraget på de år, renteudgiften vedrører.

Rubrik 41: Renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter og reallånefonde samt fradragsberettigede kurstab ved omlægning af kontantlån

Hvad skat ved
SKAT har oplysninger om:

• dine renteudgifter og administrationsbidrag til realkreditinstitutter og reallånefonde
• fradragsberettigede kurstab ved omlægning af kontantlån
• renteudgifterne og gælden, når den vedrører to ejere. Beløbet er fordelt efter den ejerandelsprocent, der er registreret på ejendommen, hvis der på indberetningen af den belånte ejendom er anført ejendomsnummer (BBR-nummer).

Du kan finde oplysningerne i din skattemappe under "Personlige oplysninger" i TastSelv.

Hvad du selv skal oplyse
Har du købt eller solgt fast ejendom i 2009, vil de oplyste renteudgifter i nogle tilfælde ikke være rigtige. Hvis det er tilfældet, skal du selv skrive de rigtige beløb i rubrik 41. Normalt kan du bruge refusionsopgørelsens fordeling af renteudgifter mellem køber og sælger.

Under særlige betingelser kan du fradrage kurstab ved omlægning af kontantlån, som du har optaget før 19. maj 1993.

Fradragsretten for det oprindelige kurstab kan under særlige betingelser bevares, selvom der er sket genomlægning af kontantlånet. Beløbet er med i det tal, der er skrevet i rubrik 41.

Er du i tvivl, om fradragsretten for det oprindelige kurstab bevares ved en låneomlægning, bør du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter.

Rubrik 42: Renteudgifter af gæld til pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger samt af pantebreve i depot

Hvad SKAT ved
SKAT har for eksempel modtaget oplysninger om renteudgifter fra

• pengeinstitutter
• pensionskasser
• forsikringsselskaber
• finansieringsselskaber
• kontokortordninger.

Vi har også oplysninger om renteudgifter af pantebreve i depot.

Det samlede beløb står i rubrik 42.

Du kan finde oplysningerne i din skattemappe under "Personlige oplysninger" i TastSelv.

Hvis renteudgifterne og gælden vedrører to personer, har vi fået oplysninger om det. Beløbene er så fordelt med 50 procent til hver.

Hvad du selv skal oplyse
Har du handlet ejendom i løbet af året, eller har pantebrevet ikke været i depot i hele året, er renteudgifterne af pantebreve i depot ikke korrekt indberettet til os. Derfor skal du skrive alle dine renteudgifter til pengeinstitutter og renteudgifter af pantebreve i depot i rubrik 42.

Hvis du ikke har oplyst dit cpr-nummer til depotholderen, skal du ligeledes skrive den samlede renteudgift i rubrik 42.

Hvis du har renteudgifter på lån, hvor I er flere end to ejere, skal du lægge din andel af renterne til det oplyste beløb, og skrive det samlede beløb i rubrik 42, idet disse beløb ikke automatisk medtages.

Har du andre renteudgifter, der ikke er indberettet til SKAT, skal du skrive disse renteudgifter i rubrik 44.

Mener du, at de oplysninger, vi har modtaget, er forkerte, skal du skrive den samlede renteudgift i  rubrik 42.

Rubrik 43: Renteudgifter af studielån fra Økonomistyrelsen

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om fradragsberettigede renter af studielån fra Økonomistyrelsen. 

Renter af statsgaranterede studielån skal du skrive i rubrik 44. Du kan finde oplysningerne i din skattemappe under "Personlige oplysninger" i TastSelv.

Renter af et studielån fra Økonomistyrelsen kan du normalt først trække fra, når uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, og der er fastsat en tilbagebetalingsordning af Økonomistyrelsen.

Når du er begyndt at betale tilbage på lånet i henhold til den indgåede aftale, kan du trække renterne fra i takt med tilbagebetalingen. Den årlige betaling bliver anset for først at dække de renter, der er tilskrevet indtil tilbagebetalingstidspunktet. Herudover kan du trække de renter fra, der er tilskrevet i årets løb, uanset om de er betalt, når blot du overholder aftalen.

Du kan først trække årets tilskrevne renter fra, når en tilbagebetalingsordning er fastsat.

Hvis du har betalt frivillige ydelser før tilbagebetalingspligten er indtrådt, kan rentedelen af de indbetalte frivillige ydelser dog fradrages.

Rubrik 44: Renteudgifter af anden gæld, herunder af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut samt af pantebreve, der ikke er i depot

Hvad du selv skal oplyse
SKAT har ikke oplysninger om fradragsberettigede renter af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut eller hos Økonomistyrelsen. Har du ret til fradrag, skal du selv skrive beløbet i rubrik 44.

Du kan finde oplysningerne i din skattemappe under "Personlige oplysninger" i TastSelv.

Hvis du har renteudgifter på pantebreve, der ikke ligger i depot, skal du skrive beløbet i rubrik 44.

Renteudgifter af øvrig gæld til private og udgifter til stiftelsesprovisioner skal du også skrive i rubrik 44.  

Læs mere om renteudgifter af anden gæld

• Renter af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut
• Provisioner
• Renter, du ikke kan trække fra.

Renter af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut

Renter af statsgaranterede studielån i et pengeinstitut
Normalt kan du først trække renter af et statsgaranteret studielån fra, når uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, og der er indgået en tilbagebetalingsaftale med pengeinstituttet eller Økonomistyrelsen.

For renter af et statsgaranteret studielån i et pengeinstitut eller Økonomistyrelsen kan det dog være aftalt, at renterne forfalder løbende også i studietiden. I de tilfælde kan du trække renterne fra, når de tilskrives lånet og betales. Læs mere under Fradrag i kapitalindkomst.

Når du begynder at betale tilbage på det statsgaranterede studielån, kan de renter, der er tilskrevet i studietiden, trækkes fra, efterhånden som du betaler dem tilbage. Normalt vil der være truffet aftale med pengeinstituttet om, hvordan den årlige betaling skal fordele sig på renter og afdrag. I de enkelte år kan du fratrække den del af den årlige betaling på lånet, der, efter aftalen med pengeinstituttet, skal dække renter tilskrevet i studietiden.

Du kan trække de renter fra, der tilskrives i betalingsperioden, i de år, hvor de tilskrives, når tilbagebetalingsaftalen er overholdt.

Provisioner

Provisioner
Du kan trække stiftelsesprovisioner og engangsydelser i forbindelse med optagelse af lån fra, hvis lånets løbetid ifølge låneaftalen er under to år.

Hvis stiftelsesprovisionen udgør mere end 2,5 procent af lånebeløbet, kan du højst trække 2,5 procent fra i det år, hvor provisionen forfalder til betaling. Restbeløbet kan du så trække fra fordelt over resten af låneperioden. Udgør stiftelsesprovisionen mere end 2,5 procent af hovedstolen, og bliver lånet indfriet samme år, som det optages, kan du fradrage hele provisionsbeløbet i stiftelsesåret.

Du skal selv oplyse om udgifter til stiftelsesprovisioner i rubrik 44.

Løbende provisioner for lån bliver indberettet af pengeinstituttet ligesom renter. Beløbet er indberettet sammen med renter af lånet.

Udgifter til stempel af lånedokumenter kan ikke trækkes fra.

Renter, du ikke kan trække fra

Renter, du ikke kan trække fra
Hvis du har påtaget dig en gæld som arveforskud eller ved en gave til dine børn, børnebørn eller disses ægtefæller, kan du ikke trække renterne fra. Det samme gælder ved arveforskud eller gaver til adoptivbørn, plejebørn og stedbørn og disses børn og ægtefæller. 

Du kan ikke trække renter af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing samt told- og forbrugsafgifter fra. 

Renter af lån, der er ydet ifølge lov om lån til betaling af ejendomsskatter kan ikke trækkes fra. Det samme gælder renter af boligydelseslån, der er ydet ifølge lov om boligydelse til pensionister eller ifølge lov om individuel boligstøtte. 

Renteudgifter, der er dækket af et skattefrit tilskud, for eksempel i forbindelse med byfornyelseslån, kan ikke trækkes fra.

Ligningsmæssige fradrag

Ligningsmæssige fradrag
Se, hvornår du kan tage ligningsmæssige fradrag.

Læs mere om de enkelte felter på årsopgørelsen:

Se, hvornår du kan tage ligningsmæssige fradrag

Se hvornår du kan tage ligningsmæssige fradrag
Som lønmodtager kan du få fradrag for en række udgifter i forbindelse med dit arbejde. Fradragene kaldes ligningsmæssige fradrag og er fradrag i den skattepligtige indkomst.

Hovedreglen er, at disse udgifter kun kan fradrages, hvis de sammenlagt overstiger 5.400 kroner. Fradrag for for eksempel befordring, bidrag til A-kasse og fagforening og bidrag til fleksydelses- og efterlønsordning kan dog fratrækkes fuldt ud.

SKAT beregner et beskæftigelsesfradrag på 4,0 procent af AM-bidragspligtig indkomst minus eventuelle bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger. Fradraget bliver beregnet automatisk og kan højst udgøre 12.300 kroner i 2008.

Der er også andre ligningsmæssige fradrag.

Rubrik 51: Befordring

Befordring mellem hjem og en indtægtsgivende arbejdsplads, giver adgang til et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst.

Det er alene den del af den daglige befordring, der overstiger 24 km, der berettiger til fradrag.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, der har været befordring til og fra arbejde, og der kan således ikke beregnes befordringsfradrag for fri-, ferie- og sygedage.

Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometersats.

Fradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Dog skal du være klar over, at hvis du har arbejdsgiverbetalt befordring, for eksempel fri bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, til offentlige eller private transportmidler, kan det ikke betale sig at tage befordringsfradrag, da du i så fald skal beskattes af et tilsvarende beløb som personlig indkomst.

For indkomståret 2009 anvendes ved fradragets beregning følgende satser:

Hvad SKAT ved
SKAT har beregnet dit befordringsfradrag for dig, hvis din arbejdsgiver har indberettet at du kun har én arbejdsplads. Vi har beregnet befordringsfradraget efter reglerne om transport mellem hjem og arbejde (det almindelige befordringsfradrag) og ud fra de oplysninger, der står på forsiden af din årsopgørelse. Det er oplysninger om blandt andet din sædvanlige bopælsadresse, din arbejdsgivers adresse, antal kilometer mellem din bopæl og din arbejdsplads (arbejdsgivers adresse) og antal arbejdsdage.

Beløbet står i rubrik 51 på årsopgørelsen/oplysningskortet.

Du kan finde oplysningerne i Skattemappen i TastSelv under "Personlige oplysninger".

Mener du, at fradraget er beregnet ud fra forkerte oplysninger om adresser, kilometer og arbejdsdage, skal du skrive det korrekte beløb i rubrik 51 eller rette oplysningerne på TastSelv. Hvis du mener, at du ikke er berettiget til det almindelige befordringsfradrag, skal du skrive 0 (nul) i rubrik 51.

Hvis du bor i en af de 16 særligt udpegede kommuner, og har mere end 100 kilometer mellem hjem og arbejde, får du et forhøjet befordringsfradrag. Hvis vi har fortrykt dit befordringsfradrag, har vi taget højde for det i beregningen af dit fradrag.

Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har ret til befordringsfradrag, og vi ikke har kunnet beregne et fradrag for dig, skal du selv beregne befordringsfradraget og skrive det i rubrik 51. Du kan få hjælp til at beregne dit befordringsfradrag i TastSelv.

Læs mere
Du kan læse mere om reglerne for befordring i vejledningerne Få godtgørelse eller fradrag for din erhvervsmæssige kørsel og Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter.

Læs mere om de særlige regler for:

• Pendlere i udkantskommuner   
• Udgifter til færgetransport
• Pendlere over Storbælt og Øresund
• Erhvervsmæssig befordring
• Søfolk omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart)
• Handicappede og kronisk syges befordring
• Handelsrejsende
• Selvstændigt erhvervsdrivende
• Medlemmer af fx bestyrelser og udvalg.

Pendlere i udkantskommuner

Pendlere i udkantskommuner
Hvis du bor i en af 16 særligt udpegede kommuner, kan du få fradrag for kørsel over 100 kilometer pr. dag med samme sats som for kørsel mellem 24 og 100 kilometer pr. dag. Det vil sige, at du kan få 1,90 kroner pr. kilometer. Det er en forudsætning, at du opfylder de almindelige betingelser for befordringsfradrag. 

De 16 kommuner er: 

• Bornholm
• Brønderslev
• Faaborg - Midtfyn
• Frederikshavn
• Guldborgsund
• Hjørring
• Langeland
• Lolland
• Læsø
• Morsø
• Norddjurs
• Samsø
• Svendborg
• Tønder
• Vesthimmerland
• Ærø.

Udgifter til færgetransport og flytransport

Udgifter til færgetransport og flytransport
Ud over det almindelige befordringsfradrag kan du få fradrag for dokumenterede udgifter til færgetransport, som indgår i din normale transportvej mellem bopæl og arbejdsplads. Fra 1. juli 2009 er ruteflytransport også omfattet af disse regler, hvis transportvejen nødvendiggør denne.

Du kan

• trække udgifter til færgebilletter for persontransport fra
• få fradrag for eventuelle færgeudgifter til transportmiddel (bil, motorcykel, cykel), som du skal bruge til den yderligere befordring
• få fradrag fra 1. juli 2009 for eventuelle udgifter til ruteflytransport.

Fradragets størrelse afhænger af de dokumenterede udgifter til færgetransport eller ruteflytransport. Herudover kan du fratrække udgifter til antal kørte kilometer i tilknytning til færge- eller flytransporten.

Som for det almindelige befordringsfradrag findes der også her en bundgrænse. Den svarer til det beregnede fradrag for 24 kilometer daglig befordring (det vil sige 24 x 1,90 kr.= 45,60 kr. pr. arbejdsdag). Hvis der er tale om transport på landjorden før eller efter færgeturen/flyrejsen, skal du først beregne bundgrænsen (det vil sige 24 km) i landtransporten og eventuelt derefter i færge- eller flyudgifterne.

Pendlere over Storebælt og Øresund

Pendlere over Storebælt og Øresund
Er du pendler og kører i bil over Storebæltsbroen til arbejde, kan du få et fradrag på 90 kr. hver vej ud over dit almindelige kilometerfradrag. Bruger du kollektiv trafik, får du ud over kilometerfradraget et fradrag på 15 kroner hver vej.

Kører du i bil eller motorcykel over Øresund, får du et fradrag på 50 kr. hver vej ud over dit almindelige kilometerfradrag. Bruger du kollektiv trafik, får du ud over kilometerfradraget et fradrag på 8 kr. hver vej.

Du skal kunne dokumentere udgiften til passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. For bilisters vedkommende er der således kun tale om ét fradrag, uanset hvor mange der er i bilen. Hvis I er flere, der ønsker at dele udgifterne og fradraget, kan det for eksempel ske ved, at afgiften betales skiftevis af de pågældende. Modtager føreren af bilen i stedet penge fra medkørerne, er føreren ikke skattepligtig af beløbet, og de medkørende har ikke fradrag for udgiften.

Erhvervsmæssig befordring

Erhvervsmæssig befordring
Følgende former for befordring anses for erhvervsmæssig:

• Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder
• Befordring mellem arbejdspladser
• Befordring inden for samme arbejdsplads.

Læs mere om fradrag for erhvervsmæssig befordring under rubrik 29.  

Søfolk omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart)

Søfolk omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart)
Er du ansat på et passagerskib eller en anden type skib, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), kan du få befordringsfradrag på lige fod med andre lønmodtagere. Du skal trække befordringsudgifter, der knytter sig til landindkomst, fra i rubrik 51.

Befordringsfradrag, der knytter sig til søindkomsten, skal trækkes fra i søindkomsten ved beregning af lempelse. Du skal derfor trække den del af befordringsudgifterne fra, der vedrører søindkomsten, i rubrik 54.

Hvis fradragene vedrører både land- og søindkomst, skal du foretage en forholdsmæssig fordeling. Den del af fradraget, der knytter sig til landindkomsten, skal du skrive i rubrik 51, og den del, der knytter sig til søindkomsten, skal du skrive i rubrik 54.

Handicappede og kronisk syges befordring

Handicappede og kronisk syges befordring
Handicappede og kronisk syge skal trække udgifter til befordring fra i rubrik 54.

Handelsrejsende

Handelsrejsende
Er du handelsrejsende eller lignende med kundeopsøgende aktiviteter for flere arbejdsgivere på én gang, kan du på visse betingelser få fradrag i din personlige indkomst efter reglerne om erhvervsmæssig befordring. Se under rubrik 29.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende
Er du selvstændigt erhvervsdrivende og har udgifter til erhvervsmæssig befordring, kan du få fradrag efter reglerne beskrevet under rubrik 29.

Medlemmer af fx bestyrelser og udvalg

Rubrik 52: Fagligt kontingent, bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse. Ansattes årlige betaling for pc-ordning (højst 3.500 kroner)

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om dine udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent og bidrag til fleksydelses- og efterlønsordning.

Det samlede beløb står i rubrik 52.

Vi har også oplysninger om

• dit indbetalte bidrag til en privattegnet arbejdsløshedsforsikring, hvis du og dit forsikringsselskab har indgået aftale om, at selskabet indberetter dine indbetalte bidrag. Er det ikke tilfældet, skal du selv skrive beløbet i rubrik 52.
• din betaling for en pc, som din arbejdsgiver har stillet til rådighed for dig. Beløbet er indberettet af din arbejdsgiver, og er en del af de samlede beløb i rubrik 52. Beløbet kan højst udgøre 3.500 kroner årligt. 

Når du får årsopgørelsen, kan du sammenligne årsopgørelsens tal med dem, der er indberettet om dig. Du kan finde oplysningerne i Skattemappen i TastSelv under "Personlige oplysninger - Faglige kontingenter og A-kassebidrag".

Når du sammenligner og retter beløb
Hvis du ved en sammenligning af beløbet i rubrik 52 og de indberettede oplysninger kan se, at A-kassekontingentet, bidraget til fleksydelses- eller efterlønsordningen eller din egenbetaling til pc-ordning er forkert, kan du rette beløbet i rubrik 52. Du skal så skrive det rigtige beløb i rubrikken.

Du har kun fradrag for faglige kontingenter, som din fagforening har indberettet. Er det indberettede beløb for højt, har du pligt til at oplyse det rigtige beløb. 

Husk, at det er det samlede beløb, du skal skrive i rubrik 52.

Læs mere om:

• Søfolk omfattet af DIS-ordningen
• Fradrag for pc-ordning
• Lønmodtagere med egen virksomhed
• Faglige kontingenter
• A-kasse.

Du kan fuldt ud trække bidrag til arbejdsløshedsforsikring, efterløns- og fleksydelsesbidrag og fagligt kontingent fra, da der ikke er noget bundfradrag som ved øvrige lønmodtagerudgifter i rubrik 53.

Søfolk omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart)

Fradrag for pc-ordning

Fradrag for pc-ordning
Hvis du betaler din arbejdsgiver for at få stillet en pc med tilbehør til rådighed, kan du få et fradrag for udgiften op til 3.500 kroner. Du kan ikke få fradrag, hvis du har betalt din arbejdsgiver ved en nedgang i din bruttoløn. Det vil sige en nedgang i lønnen, før der er trukket skat.

Det er en betingelse for fradraget, at din arbejdsgiver betaler mindst 25 procent af udgiften ved at stille computeren til rådighed. I beregningen af de 25 procent medregnes arbejdsgiverens udgift til køb eller leje af hard- og software og engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos dig.

Hvis din arbejdsgiver betaler for din deltagelse i et pc-kursus, kan beløbet også indgå i de 25 procent.

Lønmodtagere med egen virksomhed

Lønmodtagere med egen virksomhed
Hvis du er lønmodtager og samtidig driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan du trække faglige kontingenter og bidrag fra. Desuden kan du ud over lønmodtagerfradragene fratrække kontingent til en A-kasse for selvstændigt erhvervsdrivende.

Faglige kontingenter

Faglige kontingenter
For at du kan fratrække kontingenter til for eksempel fagforeninger, er det en betingelse, at foreningens hovedformål er at varetage medlemmernes økonomiske og faglige interesser. Hvis foreningens hovedformål for eksempel er at udgive faglitteratur eller faglige artikler, kan du normalt ikke trække kontingentet fra som fagligt kontingent. Derimod har du mulighed for at trække det fra som en lønmodtagerudgift i rubrik 53.

Det, du kan trække fra som fagligt kontingent, er først og fremmest det normale kontingent. Herudover kan du trække ekstra strejkekontingenter fra, hvis de er pålagt af foreningen. Yderligere kan du trække klubkontingenter fra, hvis foreningens formål er at varetage medlemmernes faglige interesser, samt særlige bidrag, som foreningen opkræver for at kunne yde tilskud til medlemmer, der er gået på pension. Derimod kan du ikke trække frivillige bidrag fra.

Det er en betingelse for fradraget, at fagforeningen har indberettet beløbet til SKAT.

A-kasse

A-kasse
Lønmodtagere, arbejdsløse og efterlønsmodtagere samt pensionerede tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken har fradrag for bidrag til A-kasse og for bidrag til fleksydelses- og efterlønsordning. Du kan også få fradrag for bidrag til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer.

Rubrik 53: Øvrige lønmodtagerudgifter - 5.500 kroner

Hvad du selv skal oplyse
Hvis du som lønmodtager har haft andre udgifter i forbindelse med arbejdet, kan du trække disse fra, men kun med et beløb, som overstiger 5.500 kroner.

Du skal oplyse beløbet i rubrik 53.

Du skal kunne dokumentere de lønmodtagerudgifter, du trækker fra under rubrik 53. Og du kan kun trække de udgifter fra, som har været nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Du kan kun få fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, hvis du er lønmodtager. Der er tale om et lønmodtagerforhold, hvis arbejdsgiveren har en instruktionsbeføjelse over for arbejdstageren. Fradraget gælder i forbindelse med enhver form for lønindtægt. Det er altså uden betydning, om du arbejder på timeløn, akkordløn, provisionsbasis eller blot får drikkepenge. Værnepligtsløn anses også som lønindtægt.

Lønmodtagere, der samtidig driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, kan også foretage fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter. Det er en betingelse for fradrag, at de driftsudgifter, som er trukket fra for erhvervsvirksomheden, ikke dækker udgifter i forbindelse med selve lønarbejdet. Du kan få fradrag dels for driftsudgifterne ved erhvervsvirksomheden, og dels for øvrige lønmodtagerudgifter. Det er alene lønmodtagerudgifterne, der skal anføres i rubrik 53.

 Bundgrænsen på 5.500 kroner gælder ikke:

• Befordringsfradraget, rubrik 51
• Arbejdsløshedsforsikring, efterlønsbidrag og faglige kontingenter mv., rubrik 52
• Fradrag for betaling for pc-ordning, rubrik 52
• Udgifter i forbindelse med hverv som nævning, domsmand mv., rubrik 54
• Fiskeres fradrag for havdage, rubrik 54
• Udgifter ved dagpleje, rubrik 54
• Handicappede og kronisk syges befordring, rubrik 54
• Befordringsfradrag til ansatte på passagerskibe, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), rubrik 54.

Disse udgifter kan fratrækkes fuldt ud og skal altså ikke regnes med ved opgørelsen af de udgifter, der er omfattet af bundgrænsen på 5.500 kroner.

Læs mere om fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter (kun over 5.500 kroner):

• Fortæring og beklædning
• Arbejdsværelse i hjemmet
• Udgifter til driftsmidler med både privat og erhvervsmæssig brug
• Udgifter til it-udstyr
• Dobbelt husførelse
• Faglitteratur
• Kongres- og kursusudgifter
• Flytteudgifter
• Repræsentation
• Telefonudgifter
• Fradrag for DIS-indkomst (begrænset fart)
• Fradrag for rejseudgifter.

Du kan ikke få fradrag for lønmodtagerudgifter, når du er

• arbejdsløs
• efterlønsmodtager
• pensionist
• modtager af understøttelse
• modtager af kontanthjælp eller starthjælp
• modtager af støtte fra SU-styrelsen
• modtager af honorarer uden for et egentligt ansættelsesforhold.

Hvis du i løbet af 2009 har skiftet status, fordi du for eksempel er blevet pensioneret, kan du fratrække de udgifter, der vedrører en eventuel lønindtægt.

Hvis der er tale om udgifter i forbindelse med lønindkomst fra udlandet, kan disse udgifter ikke trækkes fra i det omfang, de overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes ved den danske indkomstopgørelse.

Fortæring og beklædning

Arbejdsværelse i hjemmet

Arbejdsværelse i hjemmet
En lønmodtagers arbejdsværelse i hjemmet anses normalt for en privat udgift. Du kan dog i særlige tilfælde trække udgifter fra, hvis arbejdets art eller omfang bevirker, at værelset ikke længere kan bruges som almindeligt opholdsrum. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis værelset er indrettet til tegnestue eller laboratorium.

Hvis du har ret til fradrag for arbejdsværelse i en lejet bolig, udgør fradraget en forholdsmæssig andel af huslejen svarende til arbejdsværelsets andel af den samlede bolig. Hvis du ejer boligen, nedsættes ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt, og du skal derfor ikke anføre noget i rubrik 53, men på ejendomsskemaet.

Udgifter til driftsmidler med både privat og erhvervsmæssig brug

Udgifter til driftsmidler med både privat og erhvervsmæssig brug
Har du som lønmodtager udgifter, herunder afskrivninger på driftsmidler, der også bruges til erhverv (det vil sige blandet anvendelse), kan du i et vist omfang få fradrag for udgifterne til den erhvervsmæssige brug.

Sælger du et sådant driftsmiddel med blandet anvendelse til en pris, der er under det beløb, som driftsmidlet er afskrevet til, kan du trække en forholdsmæssig andel af tabet fra i din skattepligtige indkomst. Du skal i så fald skrive det i rubrik 53. Det gælder dog kun, hvis de samlede fradragsberettigede udgifter i rubrikken overstiger 5.500 kroner.

Hvis du sælger til en pris, der overstiger det beløb, driftsmidlet er afskrevet til, skal en forholdsmæssig andel af fortjenesten skrives i rubrik 20.  Sælger du en bil, der har været brugt til blandet benyttelse, hvorpå der i 1993 eller tidligere har været foretaget skattemæssige afskrivninger, kan du kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18 for at få mere information.

Udgifter til it-udstyr

Udgifter til it-udstyr
Hvis du har købt it-udstyr i 2009 (for eksempel pc) til privat brug, kan du ikke få fradrag for udgifterne. Det samme gælder, hvis du har anskaffet it-udstyret af studiemæssige årsager. Hvis it-udstyret derimod er et vigtigt og nødvendigt arbejdsredskab og bruges til erhverv, kan du foretage afskrivning på købsprisen. Det afhænger blandt andet af i hvilket omfang, der er it-udstyr til rådighed på din arbejdsplads. Til brug ved beregningen af fradraget skal der foretages et skøn over omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse.

Dobbelt husførelse

Dobbelt husførelse
Hvis du på grund af dit arbejde midlertidigt må have dobbelt husførelse, kan du trække merudgifterne til kost og bolig fra.

Fradraget for dobbelt husførelse kan anvendes af gifte skatteydere, af ugifte samlevende og af enlige forsørgere med børn. Børnene må ikke ved årets begyndelse være fyldt 18 år.

For at opnå fradrag skal følgende betingelser alle være opfyldt:

• Der skal være tale om merudgifter til kost og bolig.
• Adskillelsen skal skyldes dit arbejde.
• Adskillelsen skal være midlertidig, altså ikke en fast stilling (op til to år).
• Afstanden mellem de to boliger skal være så stor, at du ikke med rimelighed kan rejse frem og tilbage dagligt.

Hvis du bor ved det midlertidige arbejdssted i privat indkvartering eller lignende, kan du trække 400 kroner fra pr. uge uden at skulle dokumentere din merudgift.

Hvis du ønsker fradrag herudover, skal samtlige udgifter til kost og bolig dokumenteres.

Alternativt til fradrag for dobbelt husførelse kan du være berettiget til fradrag efter rejsereglerne.

Faglitteratur

Kongres- og kursusudgifter
Lønmodtagere kan som hovedregel ikke få fradrag for udgifter, der vedrører deltagelse i kongresser, kurser og uddannelse.

Udgifter, der vedrører deltagelse i faglige kurser, kan dog fratrækkes, hvis der er tale om kurser, der i overvejende grad har haft til formål at vedligeholde eller ajourføre de kvalifikationer og den viden, som du forinden har haft for at kunne passe din løngivende stillling.

Hvis der er tale om videreuddannelseskurser, kan udgifterne ikke trækkes fra.

Kongres og kursusudgifter

Kongres- og kursusudgifter
Lønmodtagere kan som hovedregel ikke få fradrag for udgifter, der vedrører deltagelse i kongresser, kurser og uddannelse.

Udgifter, der vedrører deltagelse i faglige kurser, kan dog fratrækkes, hvis der er tale om kurser, der i overvejende grad har haft til formål at vedligeholde eller ajourføre de kvalifikationer og den viden, som du forinden har haft for at kunne passe din løngivende stillling.

Hvis der er tale om videreuddannelseskurser, kan udgifterne ikke trækkes fra.

Flytteudgifter

Flytteudgifter
Du kan trække flytteudgifter fra, hvis formålet med flytningen er at opretholde den indkomst, som du hele tiden har haft. Skyldes flytningen, at du har fået ny stilling eller lignende, kan flytteudgifter normalt ikke trækkes fra.

Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan trække en række udgifter fra i forbindelse med flytningen. Det drejer sig om følgende udgifter:

• flytning af bohave
• rejseudgifter for husstanden
• udgifter til nødvendige installationer
• huslejetab.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan ikke trækkes fra. Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab.

Hvis din arbejdsgiver udbetaler kontant flyttegodtgørelse skal denne beskattes som løn, se rubrik 11.

Hvis din arbejdsgiver godtgør dig de fradragsberettigede flytteudgifter som er nævnt ovenfor, efter regning, så arbejdsgiveren har eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes uden for indkomsten. Derfor påvirker ingen af delene skatteberegningen.

Du kan herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på mellem 3.000 kroner og 6.000 kroner afhængig af bohavets og husstandens størrelse.

Ovennævnte regler gælder både offentligt ansatte og privat ansatte. Det betyder, at også offentligt ansatte har mulighed for at holde udgifterne og godtgørelsen uden for indkomsten, når arbejdsgiveren godtgør de ovenfor nævnte flytteudgifter efter regning.

Repræsentation

Repræsentation
De fleste lønmodtagere kan ikke fratrække udgifter til repræsentation, da udgifterne som regel ikke har været nødvendige for at kunne passe jobbet og dermed modtage løn.

Som lønmodtager kan du dog alligevel fratrække repræsentation, hvis du på grund af aflønningsform, for eksempel provision af omsætningen, har mulighed for at påvirke din indtægt ved at afholde repræsentationsudgifter. Dette gælder for eksempel handelsrejsende, repræsentanter, salgschauffører med flere.

Du kan trække 25 procent af udgifter til repræsentation fra. Udgifterne skal have været nødvendige for at erhverve indkomsten, og de må ikke være betalt eller dækket af arbejdsgiveren efter regning. Hvis du ønsker fradrag for repræsentationsudgifter, skal du kunne dokumentere udgifterne.

De bilag, der anvendes til dokumentation, skal indeholde alle relevante oplysninger (dato, udsteder, leverede ydelser, eventuelt modtager og kvitteringspåtegning (kasseapparatspåtegning)). Specielt for restaurationsbilag skal der på bilaget stå, hvem der har deltaget i sammenkomsten, og hvorfor den blev holdt.

Telefonudgifter

Telefonudgifter
En lønmodtagers udgift til telefon anses normalt for at være en privat udgift. Dette gælder også, selvom din arbejdsgiver stiller krav om telefon, for eksempel for at kunne tilkalde dig til vagttjeneste og lignende. Fradrag kan kun foretages, hvis det har været nødvendigt at ringe erhvervsmæssigt. Du kan i så fald få fradrag for de udgifter, du har haft til de erhvervsmæssige opkald.

Abonnementsudgiften kan ikke trækkes fra, fordi den anses for en privat udgift. Lønmodtagere, der i væsentligt omfang bruger privat telefon til erhverv, kan få fradrag for de udgifter, der kan dokumenteres, men med reduktion af den del af udgiften, der må anses for privat. Ved fastsættelsen af den private del af den samlede udgift kan der tages udgangspunkt i Skatterådets satser for værdien af fri telefon til rådighed. Se rubrik 15.

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, der vedrører DIS-indkomst (begrænset fart)

Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, der vedrører DIS-indkomst (begrænset fart)
Hvis du i løbet af 2009 har været ansat på passagerskibe, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), kan du ikke fradrage lønmodtagerudgifter vedrørende DIS-indkomsten i rubrik 53. Se under rubrik 54.

Hvis fradragene vedrører både land- og søindkomst, skal du foretage en forholdsmæssig fordeling. Den del, der vedrører landindkomsten, skal oplyses i rubrik 53.

Fradrag for rejseudgifter

Fradrag for rejseudgifter
Du kan læse om fradrag for rejseudgifter i vejledningen Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter

Rubrik 54: Standardfradrag for børnedagplejere og fiskere. Fradrag vedr. DIS-indkomst (begrænset fart). Handicappede og kronisk syges befordringsudgifter

Hvad du selv skal oplyse
SKAT har beregnet dit fradrag efter reglerne om standardfradrag, og fortrykt beløbet i rubrikken. Fradraget er beregnet med 46 procent af den indtægt, din arbejdsgiver har indberettet som løn for kommunale dagplejer efter AM-bidrag. Har du i løbet af 2009 været på orlov eller sygemeldt i over 3 måneder, skal du selv oplyse det rigtige beløb i rubrikken.

Vælger du i stedet at tage fradrag efter de faktiske udgifter, skal du slette fradraget i rubrik 54 og påføre dit fradrag for faktiske udgifter i rubrik 53.

Er du ansat eller selvstændig fisker, og har du været registreret som erhvervsfisker, kan du få fradrag for havdage. Fradraget skal skrives i rubrik 54.

Er du sømand, der har sejlet DIS i begrænset fart (færge-DIS), skal du skrive dine lønmodtagerfradrag, befordringsfradrag og fradrag for fagligt kontingent i rubrik 54.

Handicappede skal skrive deres forhøjede befordringsfradrag i rubrik 54.

Læs mere om standardfradragene:

• Børnedagplejere
• Fiskeres fradrag
• Fradrag vedrørende DIS-indkomst (begrænset fart)
• Handicappede og kronisk syges befordringsudgifter
• Udgifter i forbindelse med hverv som nævning, domsmand mv.

Børnedagplejere

Børnedagplejere
Er du børnedagplejer, kan du altid trække dine dokumenterede udgifter fra. Hvis antallet af børn i dagplejen ikke overstiger fem børn, er der mulighed for i stedet at vælge et standardfradrag.

Anvender du standardfradraget, skal det skrives i rubrik 54. Vælger du ikke standardfradrag, skal udgifterne skrives i rubrik 53. Hvis to dagplejere varetager børnedagplejen i den ene dagplejers hjem (op til ti børn), kan hver af dagplejerne foretage standardfradrag, når der er tale om to selvstændige plejeforhold.

Fradraget gives også under sygdomsperioder. Har du i 2009 været syg i en periode på mere end tre sammenhængende måneder, kan der dog kun foretages fradrag for de første 90 sygedage.

Du kan ikke få fradrag i den periode, hvor du får løn under orlov til for eksempel efteruddannelse, barsel eller pleje.

Standardfradraget beregnes af det beløb, du får for at passe børn, fratrukket AM-bidrag og bidrag til ATP. Hvis du har en pensionsordning via dit ansættelsesforhold, og din arbejdsgiver fratrækker indbetalingerne inden skatteberegningen foretages, skal disse indbetalinger heller ikke indgå i beregningsgrundlaget for fradrag.

Fiskeres fradrag

Fiskeres fradrag
Ansatte eller selvstændige fiskere, der har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven i løbet af indkomståret, kan få et fradrag på 190 kroner pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Havfradraget vælges for hele indkomståret og udgør maksimalt 41.800 kroner årligt.

Fradraget træder i stedet for:

• Fradrag for rejseudgifter
• Fradrag for befordringsudgifter til kørsel i forbindelse med erhvervelse af indkomsten som erhvervsfisker.
• Fradrag for udgifter til faglige kontingenter eller for bidrag til arbejdsløshedskasse, hvis medlemskabet har tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker.
• Fradrag for lønmodtagerudgifter afholdt i forbindelse med fiskeriet.

Er du selvstændig fisker, og vælger du havfradraget, kan du ikke få fradrag for driftsudgifter, der vedrører fiskeriet, og som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter.

Ved en havdag forstås 24 timer. Ved længerevarende fangstture vil du kunne få fradrag for to havdage, når turen har varet over 24 timer. Varer turen over 48 timer, kan du få fradrag for tre havdage og så videre.

Fradrag vedrørende DIS-indkomst (begrænset fart)

Fradrag vedrørende DIS-indkomst (begrænset fart)
Hvis du i løbet af indkomståret 2009 har været ansat på skibe, der er omfattet af DIS-ordningen (begrænset fart), skal du i rubrik 54 oplyse den del af eventuelt befordringsfradrag, fradrag for fagligt kontingent og øvrige fradrag for lønmodtagerudgifter, der vedrører søindkomsten. Fradragene fragår i søindkomsten ved lempelsesberegningen.

Hvis du har befordringsfradrag mellem hjem og arbejde i forbindelse med DIS-indkomst, skal du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 for at få mere information.

Hvis fradragene vedrører både land- og søindkomst, skal du foretage en forholdsmæssig fordeling. Se under rubrik 51, 52 og 53.

Handicappede og kronisk syges befordringsudgifter

Handicappede og kronisk syges befordringsudgifter
Har du som følge af invaliditet eller kronisk sygdom særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejde, kan du fratrække den del af den normale befordringsudgift, der overstiger et bundfradrag, og den del af de faktiske udgifter, der overstiger den normale befordringsudgift. Bundfradraget er normalt på 2.000 kroner. Hvis du kan bruge offentlige transportmidler, og hvis den årlige udgift er under 2.000 kroner, er bundfradraget den faktiske årlige udgift.

Den normale befordringsudgift opgøres som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel, hvor offentligt befordringsmiddel kan benyttes - og ellers som det almindelige befordringsfradrag.

De faktiske udgifter opgøres enten efter dokumentation eller på grundlag af de faste satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Se satserne under rubrik 29.

Du kan bruge reglerne, selvom du ikke har tilladelse til invalidebil. Det er heller ikke nødvendigt, at der er tale om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Der er også fradrag for udgifterne til transporten mellem sommerhus og arbejdssted.

Udgifter i forbindelse med hverv som nævning, domsmand mv.

Transportudgifter til bestyrelsesmedlemmer, der ikke har fået skattefri kørselsgodtgørelse og rejsegodtgørelse til domsmænd mv., der ikke har fået udbetalt skattefri godtgørelse, kan fratrækkes uden bundfradraget på 5.500 kr. Læs mere i pjecen om rejseudgifter.

Rubrik 56: Underholdsbidrag til tidligere ægtefælle, børnebidrag og aftægtsforpligtelser mv.

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om underholdsbidrag og børnebidrag, som du har betalt via kommunen.

Beløbet står i rubrik 56 på årsopgørelsen. Du kan finde oplysningerne i din skattemappe i TastSelv Borger på skat.dk under "Personlige skatteoplysninger - Fradragsberettiget ydelse".

Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har betalt bidrag ud over dem, som er betalt via kommunen, skal du oplyse hele det fradragsberettigede beløb i rubrikken.

Hvis du ikke betaler underholdsbidrag og børnebidrag via kommunen, skal du oplyse det beløb, du har betalt, i rubrik 56.

Du kan få fradrag for udgifter til underholdsbidrag til tidligere ægtefælle eller børn (børnebidrag), der på grund af skilsmisse eller separation ikke opholder sig hos dig. Det samme gælder, hvis du betaler bidrag til børn uden for ægteskab. Dette beløb skal også oplyses i rubrik 56.

Læs mere om

• Underholdsbidrag til børn
• Aftægtsforpligtelse og underholdsydelser - ensidigt påtagne ydelser
• Gensidigt bebyrdende aftale.

Underholdsbidrag til børn

Underholdsbidrag til børn
Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet er i 2009 som udgangspunkt 999 kr. pr. måned (11.988 kr. pr. år). Tillægget er på 129 kr. pr. måned (1.548 kr. pr. år). Grundbeløbet kan, afhængigt af den bidragspligtiges indkomst, forhøjes med et tillæg fra 25 procent til flere hundrede procent. Du har kun ret til fradrag for grundbeløbet samt eventuelle forhøjelser af dette, hvis det er fastsat af statsforvaltningen eller anden retlig bindende aftale. Du har ikke fradrag for tillægget til normalbidraget.

Det er kun forfaldne underholdsbidrag, du kan trække fra. Bidragene skal desuden være betalt i henhold til en bidragsresolution eller en retligt bindende aftale mellem parterne. Det samme gælder underholdsbidrag på grund af faktisk adskillelse, hvis bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige. Faktisk adskillelse vil sige, at du og din ægtefælle varigt er flyttet fra hinanden, men ikke er separeret eller skilt.

Forfaldne underholdsbidrag, som du har betalt til børn uden for ægteskab, kan på samme måde trækkes fra, hvis bidraget er betalt i henhold til en bidragsresolution eller en retligt bindende aftale. Det er en betingelse, at du som den, der yder bidraget, har forsørgerpligt eller bidragspligt over for det offentlige, og at barnet ikke opholder sig hos dig.

Underholdsbidrag til børn kan kun trækkes fra, indtil barnet fylder 18 år.

Aftægtsforpligtelse og underholdsydelser - ensidigt påtagne ydelser

Aftægtsforpligtelse og underholdsydelser - ensidigt påtagne ydelser
Hvis du har indgået en retligt bindende aftale om ensidigt påtagne ydelser (ydelser uden modydelse) i form af hel eller delvis fri bolig for modtageren, kan du trække udgiften til ydelsen fra. Ydelserne kan dog ikke trækkes fra, hvis forpligtelsen er påtaget som gave eller arveforskud over for livsarvinger eller disses ægtefæller. På visse betingelser kan du dog fradrage udgifter til fribolig til et barnebarn med maksimum 3.000 kroner årligt.

Gensidigt bebyrdende aftale

Gensidigt bebyrdende aftale
Hvis du har påtaget dig en forpligtelse som led i en gensidigt bebyrdende aftale (ydelser med modydelse), indgået før 1. juli 1999, er der normalt ubegrænset fradragsret. Det kan for eksempel dreje sig om en aftægtsforpligtelse.

Der er derimod ingen fradragsret, hvis forpligtelsen er påtaget over for institutioner med videre, som er stiftet af dig, din ægtefælle, forældre til dig, forældre til din ægtefælle eller livsarvinger. Der er heller ikke fradragsret, hvis det drejer sig om institutioner, som du eller din ægtefælle, forældre til jer eller livsarvinger har en bestemmende indflydelse på.

Hvis du har indgået aftalen den 1. juli 1999 eller senere, kan du først foretage fradrag, når summen af de betalte ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af forpligtelsen på aftaletidspunktet.

Rubrik 57: Fradragsberettigede indskud på etableringskonto

Hvad du selv skal oplyse
Har du betalt indskud på en etableringskonto i et pengeinstitut, kan du trække beløbet fra i rubrik 57.

Læs mere om fradragsberettigede indskud på etableringskonto

• Betingelser for indskud på etableringskonto

Se også vejledningen Etableringskonto- og iværksætterkontoordningen.

Betingelser for indskud på etableringskonto

Betingelser for indskud på etableringskonti
Du kan lave indskud på en etableringskonto, hvis du er fuldt skattepligtig og

• har haft lønindtægt i indkomståret, eller
• har haft lønindtægt eller overskud fra virksomheden indtil fem år efter etableringen af den selvstændige erhvervsvirksomhed, og ikke er fyldt 67 år ved udgangen af indkomståret. 

Indskud på en etableringskonto skal ske med henblik på at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab. Du skal have etableret virksomheden inden udgangen af det indkomstår, hvor du fylder 65 år.

Du skal indskyde pengene på en særlig konto i et pengeinstitut. Du skal indskyde mindst 5.000 kroner for hvert indkomstår forud for, at du etablerer din virksomhed. Indskuddet kan højst udgøre 40 procent af din nettolønindtægt. Du kan dog altid indskyde 100.000 kroner af nettoindtægten for hvert indkomstår. Du kan foretage indskud i årene, før du etablerer virksomhed, i etableringsåret og i de fire følgende indkomstår efter etableringen.

Indskud kan også ske på et særskilt depot af børsnoterede obligationer med en pålydende rente, der er højere end eller lig med mindsterenten. Du kan ikke anbringe dine indskud i obligationer, der kan konverteres til aktier med videre.

Indskud kan overføres fra kontantkonto til obligationskonto. Dette gælder både nye og gamle indskud. Du kan desuden frit flytte etableringskontoen fra et pengeinstitut til et andet.

Indskud, som du trækker fra i årsopgørelsens rubrik 57 for 2009, skal være foretaget i perioden fra 16. maj 2009 til og med 15. maj 2010. Efter og ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhvervelse af virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab kan du dog helt eller delvist undlade at foretage indskud på kontoen for indkomståret 2009, hvis du inden 16. maj 2010 opfylder betingelserne for at hæve beløb af samme størrelse.

Hvis du har foretaget indskud for tidligere år, kan du dog kun bruge denne regel, hvis du anskaffer aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de tidligere foretagne indskud og af de nye beløb, som du undlader at indskyde.

Fra og med 2009 kan du også foretage indskud på en iværksætterkonto. Indskyder du på en iværksætterkonto, skal du oplyse beløbet i rubrik 28. Hvis du både indskyder på en etableringskonto og en iværksætterkonto, er det summen af indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der er afgørende for, om beløbsgrænserne for indskud er overholdt.

Aktieindkomst

Aktieindkomst
På din årsopgørelse kan du se de oplysninger om afkast, det vil sige udbytter og udlodninger, SKAT kender. Vi har ikke oplysninger om gevinst eller fradragsberettigede tab. Derfor skal du selv oplyse os om gevinst og tab, hvis du har solgt aktier i 2009.

Din danske aktieindkomst består normalt af:

• udbytte fra fx danske aktier
• skattepligtige fortjenester og tab ved salg af fx danske eller udenlandske aktier
• skattepligtige fortjenester og tab ved salg af investeringsforeningsbeviser i minimumsudloddende aktiebaserede investeringsforeninger og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger
• den del af udlodninger fra investeringsforeninger, der efter de nærmere beskrevne regler er aktieindkomst.

Du behøver ikke at indberette aktieindkomsten, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

• både din og din ægtefælles aktieindkomst alene består af udbytte, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat
• hverken du eller din ægtefælle har fremførte tab fra tidligere år
• aktieindkomsten i alt udgør 5.000 kr. eller derunder (for ægtefæller 10.000 kr.).

Ovenstående undtagelse gælder dog ikke, hvis du har modtaget udbytte fra udenlandske aktier. Også selvom indkomsten udgør under 5.000 kr. (for ægtefæller 10.000 kr.).

Hvis du har aktieindkomst i 2009, der overstiger 106.100 kroner (for ægtefæller 212.200 kroner), skal du muligvis oplyse din overgangssaldo, så SKAT kan fastsætte skatteprocenten for din aktieindkomst. Læs mere i vejledningen til rubrik 88 på Blanket 04.055 og i afsnittet Rubrik 88: Overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst.

Du kan læse mere om beskatningen af aktier og investeringsforeningsbeviser i vejledningen Har du aktier eller andre værdipapirer.

Du kan også få hjælp til at beregne gevinst eller tab ved salg af aktier og investeringsforeningsbeviser ved at anvende "Beregn gevinst/tab på aktier og investeringsforeningsbeviser" i TastSelv.

Læs mere om de enkelte rubrikker
Læs mere om de enkelte rubrikker på årsopgørelsen/oplysningskortet for:

• Aktieindkomst (før der er indeholdt dansk/udenlandsk udbytteskat)
• Anden aktieindkomst.

Aktieindkomst (før der er indeholdt dansk/udenlandsk udbytteskat)

Rubrik 61: Udbytte af danske børsnoterede aktier i dansk depot og udlodning fra visse investeringsforeninger, der er indberettet til SKAT.

Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om:

• Udbytte fra danske børsnoterede aktier, der er i dansk depot
• Udlodning/udlodningsandele, der er aktieindkomst fra danske minimumsudloddende og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger.

Beløbet er regnet med før der er indeholdt udbytteskat. Mener du, at en eller flere af oplysningerne om dine modtagne udbytter med videre er forkerte, eller mangler der udbytte med videre, bør du undersøge beløbene ved indberetter og få indberetter til at indberette/korrigere indberetningen. Kan dette ikke nås inden selvangivelsesfristen, skal du indtaste de rigtige beløb via TastSelv eller skrive dem på oplysningskortet og sende det til SKAT.

Du kan finde oplysningerne i din skattemappe i TastSelv under "Personlige skatteoplysninger".

Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har modtaget udbytte med videre. hvor I er flere end to ejere, er disse beløb ikke automatisk medtaget, hvorfor du skal oplyse din andel/andele af udbytterne med videre og oplyse det samlede beløb i rubrik 62.

Har du modtaget udlodning fra et dansk investeringsforeningsselskab/investeringsselskab, er hele udlodningen kapitalindkomst. Læs mere i rubrik 34.

Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, skal du oplyse den udlodningsandel, der er aktieindkomst, og som stammer fra danske aktier, hvori der er indeholdt udbytteskat, i rubrik 65.

Har du en udlodningsandel, der er aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, skal du oplyse den i rubrik 67.

Udlodningsandele, der stammer fra for eksempel udenlandske aktier eller udenlandske investeringsforeningsbeviser, skal du oplyse på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.

Rubrik 62: Udbytte af danske børsnoterede aktier og udlodning fra visse investeringsforeninger, der ikke er medtaget i rubrik 61.

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 62 skal du skrive udbytte fra danske børsnoterede aktier og udlodning/udlodningsandele, der er aktieindkomst fra danske investeringsforeninger, og som ikke er medtaget i rubrik 61.

Det drejer sig om:

• Udbytte af danske børsnoterede aktier, der ikke er i dansk depot
• Udlodning/udlodningsandele, der er aktieindkomst fra danske minimumsudloddende og akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger, der ikke er i dansk depot
• Udbytter fra danske børsnoterede aktier og ovenstående typer af investeringsforeninger, hvor I er flere end to ejere.

Du skal oplyse det fulde beløb af udbytte og udlodning, før der er trukket dansk udbytteskat.

Rubrik 63: Udbytte af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot, der er indberettet til SKAT

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om udbytte fra udenlandske børsnoterede aktier, du har i dansk depot. Beløbet er som hovedregel taget med på årsopgørelsen før der er trukket udenlandsk udbytteskat. Beløbet står i rubrik 63.

Hvad du selv skal oplyse
Mener du, at en eller flere af oplysningerne om dine modtagne udbytter med videre er forkerte, eller hvis der mangler udbytte med videre, bør du undersøge beløbene ved indberetter og få indberetter til at indberette/korrigere indberetningen. Kan dette ikke nås inden selvangivelsesfristen, skal du udfylde og indsende skemaet Specifikation af udbytte af børsnoterede udenlandske aktier i dansk depot (blanket nr. 04.054) og sende det til dit skattecenter.

Hvis du har modtaget udbytter med videre, hvor I er flere end to ejere, er disse beløb ikke automatisk medtaget, hvorfor du skal oplyse din andel/andele af udbytterne med videre.

Du skal bruge Selvangivelsen for udenlandsk indkomst, hvis du har modtaget udbytte eller udlodning fra eller har beholdning af

• udenlandske børsnoterede aktier, der ikke er i dansk depot
• unoterede udenlandske aktier
• udenlandske aktier/beviser i investeringsforening/selskab/fond
• udenlandske aktier/beviser i investeringsforening, der har valgt at følge de danske regler for minimumsudloddende investeringsforening
• fortjeneste på udenlandske aktier mv., hvor kildelandet helt eller delvist har beskatningsretten
• kontoførende dansk investeringsforening med udlodningsandele, der stammer fra udenlandske aktier mv.
• udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot, hvor Danmark har indgået aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, men hvor der ikke er aftalt en bestemt procentsats for beskatning. Det gælder f.eks. for aktier fra Grønland og Malaysia.  

Rubrik 64: Udbytte af danske unoterede aktier, der er indberettet til SKAT

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om udbytte af danske unoterede aktier. Beløbet er taget med før indeholdelse af udbytteskat. Mener du, at en eller flere af oplysningerne om dine modtagne udbytter med videre er forkerte, eller mangler der udbytte med videre, bør du undersøge beløbene ved indberetter og få indberetter til at indberette/korrigere indberetningen. Kan dette ikke nås inden selvangivelsesfristen, skal du indtaste de rigtige beløb via TastSelv eller skrive dem på oplysningskortet i rubrik 64 og sende det til SKAT.

Hvad du selv skal oplyse
Hvis du har modtaget udbytte med videre, hvor I er flere end to ejere, er disse beløb ikke automatisk medtaget. Derfor skal du oplyse din andel/andele af udbytterne med videre og skrive det samlede beløb i rubrik 65.

Hvis du har modtaget udbytte af unoterede aktier, hvis stemmeret udgør mindre end 5 procent af aktiekapitalens stemmerettigheder, er udbyttet muligvis ikke regnet med i rubrik 64. Det gælder også, hvis aktiens pålydende værdi er mindre end 5 procent af aktiekapitalen. Er det tilfældet, skal du skrive det manglende beløb i rubrik 65.

Har du fået udlodning fra et investeringsforeningsselskab/investeringsselskab, er hele udlodningen kapitalindkomst. Læs mere i rubrik 34.

Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, hvor beviset ikke er omsætteligt, skal du skrive den udlodningsandel, der er aktieindkomst, og som stammer fra danske aktier, hvori der er indeholdt udbytteskat, i rubrik 65.

Har du en udlodningsandel, der er aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, skal du skrive den i rubrik 67.

Er der udlodningsandele, der stammer fra udenlandske aktier eller fra udenlandske investeringsforeninger/-selskaber, skal du selvangive disse på Selvangivelsen for udenlandsk indkomst. Som noget nyt for selvangivelsen 2009 kan du også taste oplysninger om udenlandsk indkomst i TastSelv.

Rubrik 65: Udbytte af danske unoterede aktier og udlodning fra visse investeringsforeninger, der ikke er medtaget i rubrik 64.

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 65 skal du skrive udbytte af danske unoterede aktier, der ikke er medtaget i rubrik 64.

Vær opmærksom på, at omsættelige investeringsforeningsbeviser altid anses som børsnoterede. De udlodningsandele, der stammer fra minimumsudloddende investeringsforeninger, og som er aktieindkomst, er derfor enten taget med i rubrik 61, ellers skal du oplyse dem i rubrik 62.

Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, skal du oplyse den udlodningsandel, der er aktieindkomst, og som stammer fra danske aktier, hvori der er indeholdt udbytteskat, i rubrik 65. Har du en udlodningsandel, der er aktieindkomst, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, skal du oplyse om den i rubrik 67.

Du skal oplyse beløbet før indeholdelse af dansk udbytteskat.

Anden aktieindkomst

Anden aktieindkomst
Du skal udfylde alle rubrikker, der vedrører anden aktieindkomst.

Rubrik 66: Gevinst/tab på børsnoterede aktier/investeringsforeningsbeviser og udbytte/udlodning, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat. Tab angives med minus.

Hvad SKAT ved 
SKAT har oplysninger om indberettede, uudnyttede tab på børsnoterede aktier og visse investeringsforeningsbeviser, der er opstået i indkomstårene 2002 til 2008. SKAT modregner automatisk fradragsberettigede tab i indkomstårets nettoaktieindkomst.

SKAT har også oplysninger om visse salg af aktier og investeringsforeningsbeviser, men har ikke oplysninger om anskaffelsessummen og kan således ikke automatisk opgøre og beregne en eventuel skattepligtig avance (gevinst/tab). Det skal du selv gøre og oplyse resultatet til SKAT.

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 66 skal du oplyse indkomstårets

• nettofortjeneste/tab på danske børsnoterede aktier
• nettofortjeneste/tab på visse investeringsforeningsbeviser
• nettofortjeneste/tab på akkumulerende skattepligtige investeringsforeninger
• udbytte og udlodninger, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat, fx maskeret udbytte.

Har du beholdning af aktier eller investeringsforeningsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, bliver fortjeneste og tab beskattet hos investorerne efter et modificeret lagerprincip. Det vil sige, at der sker en løbende beskatning af både realiserede og urealiserede avancer og tab. De realiserede gevinster og tab bliver beskattet i indkomståret (handelsdatoen afgør hvilket år). Urealiserede gevinster og tab beskattes hos investor dagen efter udgangen af det indkomstår i investeringsselskabet, som fortjenesten eller tabet vedrører. Det vil sige, beskatningen udskydes højst ét år.

Visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der tidligere har skullet beskattes efter de almindelige regler for aktier eller investeringsforeningsbeviser, skal nu beskattes efter reglerne for aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, jævnfør ovenfor. Disse aktier og investeringsbeviser er således overgået til beskatning efter lagerprincippet. Læs mere i rubrik 38.

Rubrik 67: Gevinst/tab på unoterede aktier og udbytte/udlodning, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat. Tab angives med minus.

Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om indberettede, uudnyttede tab på unoterede aktier, som er opstået i indkomstårene 2002 til 2005, og vil automatisk modregne fradragsberettigede tab i indkomstårets nettoaktieindkomst.

SKAT har ingen oplysninger om salg af unoterede aktier og kan således ikke automatisk opgøre og beregne en eventuel skattepligtig avance (gevinst/tab). Det skal du selv gøre og oplyse resultatet til SKAT.

Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 67 skal du oplyse indkomstårets nettofortjeneste/tab på danske unoterede aktier. Du skal også oplyse udbytte og udlodninger, hvor der ikke er indeholdt udbytteskat, for eksempel maskeret udbytte.

Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, skal du oplyse om den udlodningsandel, der er aktieindkomst, og som stammer fra danske aktier, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat. Den udlodningsandel, der er aktieindkomst, og stammer fra danske aktier, hvori der er indeholdt udbytteskat, skal du oplyse i rubrik 65.

Har du udlodningsandele, der stammer fra udenlandske aktier eller fra udenlandske investeringsforeninger/-selskaber, skal du oplyse disse på Selvangivelsen for udenlandsk indkomst. Som noget nyt for selvangivelsen 2009 kan du også taste oplysninger om udenlandsk indkomst i TastSelv.

Omsættelige investeringsbeviser anses skattemæssigt som børsnoterede. Derfor skal du skrive gevinst eller tab på omsættelige investeringsbeviser, der er aktieindkomst i rubrik 66.

Rubrik 88: Overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst

Der gælder særlige regler i 2009 for aktieindkomster, der overstiger 106.100 kroner (for ægtefæller 212.200 kroner). Se, hvornår du skal oplyse din overgangssaldo, så SKAT kan fastsætte skatteprocenten for din aktieindkomst i vejledningen til rubrik 88 på Blanket 04.055.

Aktieindkomst fra 48.300 - 106.100 kroner beskattes som udgangspunkt med 43 procent.

Aktieindkomst, der overstiger 106.100 kroner, beskattes med 45 procent. I det omfang, aktieindkomsten kan rummes i en positiv overgangssaldo, beskattes indkomsten dog kun med 43 procent (se ligningsvejledningens afsnit S.G.3.3.13).

Du skal kun selvangive overgangssaldo for 2009, hvis du ikke har selvangivet en overgangssaldo for 2008.

Eksempel på opgørelse af overgangssaldo:

Du skal i rubrik 88 skrive: 450.000 kr.

Ægtefællers indkomst- og formueforhold

Ægtefællers indkomst- og formueforhold
Læs om ægtefællers indkomst- og formueforhold:

• Se, hvornår du skal udfylde oplysningskort/den udvidede selvangivelse
• Skatteberegningen ved ægteskab
• Skatteberegningen ved dødsfald.

Se hvornår du skal give oplysninger

Se, hvornår du skal give oplysninger
Du og din ægtefælle skal oplyse ændringer til årsopgørelsen/den udvidede selvangivelse samt opgøre indkomsten hver for sig. Det vil sige efter de samme regler, som gælder for enlige. 

Hvordan du og din ægtefælle fordeler kapitalindtægter og -udgifter har normalt ingen betydning for størrelsen af den samlede skat, men kun betydning for fordelingen af skatten mellem jer.

Se beløb og fradrag mellem dig og din ægtefælle
Har du og din ægtefælle boet sammen ved indkomstårets udløb, vil følgende overførsler automatisk blive foretaget af SKAT:

Der gælder de samme skattemæssige regler, hvis du lever i et registreret partnerskab.

Skatteberegning ved ægteskab

Læs mere om:

• Indgåelse af ægteskabet og genoptagelse af samlivet
• Samlivets ophævelse, separation og skilsmisse
• Formueforholdet mellem ægtefæller.

Indgåelse af ægteskab og genoptagelse af samlivet

Hvis du bliver beskattet som enlig
Er du blevet gift i 2009, eller har du og din ægtefælle genoptaget samlivet efter en separation eller samlivsophævelse, der har medført, at du har været beskattet som enlig, gælder reglerne A-E for overførsel mellem ægtefæller ved skatteberegningen.

Samlivets ophævelse, separation og skilsmisse

Når du har ophævet samlivet uden separation eller skilsmisse
Har du ophævet samlivet med din ægtefælle i 2009 uden separation eller skilsmisse, er samlivet skattemæssigt først ophævet ved udgangen af 2009. I anses derfor skattemæssigt for at være samlevende ved indkomstårets udløb. Det vil sige, at alle reglerne under A-F for 2009 gælder.

Hvis du og din tidligere ægtefælle ikke genoptager samlivet, kan reglerne A til F ikke bruges i senere indkomstår.

Hvis du er blevet skilt eller separeret i 2009
Er du blevet separeret eller skilt, anses samlivet for ophørt på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Reglerne under A-F gælder derfor ikke, og du bliver beskattet som for enlige. 

Formueforholdet mellem ægtefæller

Du og din ægtefælle kan dele formuen på tre måder
Hvis du er gift, kan du have fælleseje, særeje eller en blanding af fælleseje og særeje (skilsmissesæreje) med din ægtefælle.

Når I har fælleseje
Den mest almindelige ordning er fælleseje. Det betyder, at alt, hvad du og din ægtefælle ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, er fælleseje.

Så længe ægteskabet består, er fællesejet dog skjult af den særråden, som I i almindelighed har over jeres egne aktiver (bodel). Er din ægtefælle død i 2009, og boet i den forbindelse er skiftet, eller er du blevet skilt eller separeret i 2009, betyder fællesejet, at du modtager halvdelen af din tidligere ægtefælles positive netto-bodel. På samme måde bliver din egen positive netto-bodel delt i to, hvor den ene halvdel bliver overført til din tidligere ægtefælles bo.

Når I har særeje
Større eller mindre dele af formuen kan ved særlig aftale være gjort til særeje for dig eller din ægtefælle.

Der findes to former for særeje: fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Der er desuden nogle kombinationer, som ikke er omtalt her.

Hvis din ægtefælle er død i 2009 og havde fuldstændigt særeje, har du ikke krav på nogen del af særejet ved bodelingen, men du har almindelig arveret til en del af eller eventuelt hele særejet. Hvis du selv har fuldstændigt særeje, beholder du dette uanset din ægtefælles død. Du skal altså ikke overføre halvdelen som ved fælleseje.

Når I har skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje betyder, at du har særeje, hvis du og din ægtefælle bliver separeret eller skilt, men fælleseje ved dødsfald.

Skatteberegning ved dødsfald

Der gælder særlige regler ved dødsfald i 2009
Hvis din ægtefælle er død i 2009, gælder der særlige regler for beregningen af både din skat og din afdøde ægtefælles skat. Beregningsreglerne afhænger af, hvordan dødsboet bliver behandlet i skifteretten.

Dødsboet kan være behandlet som enten

• Boudlæg
• Uskiftet bo
• Udlæg til ægtefælle
• Forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving
• Skiftede boer.

Du kan læse mere i pjecen Dødsbo.

Boudlæg

Boudlæg
Hvis der er værdier i boet for mindre end 36.000 kroner, kan sagen afsluttes uden skifte.

Bliver boet afsluttet uden skifte, er din ægtefælles skattebetaling for 2009 endelig afgjort med den foreløbige indkomstskat, din ægtefælle har betalt, eller en arbejdsgiver har trukket i skat i perioden fra 1. januar til dødsfaldet. SKAT kræver altså ikke betaling af forfaldne skatterater, der ikke er betalt. SKAT kræver heller ikke en afsluttende skatteansættelse for din ægtefælle for 2009, da du ikke hæfter for en eventuel restskat. Afdøde modtager ikke en årsopgørelse for 2009.

Du kan læse mere om reglerne ved boudlæg i pjecen Dødsbo.

Uskiftet bo

Uskiftet bo
Hvis du overtager fællesboet for at sidde i uskiftet bo i 2009, bliver du beskattet af både din ægtefælles og din egen indkomst i 2009. Du skal så lave en skatteansættelse af din ægtefælles indkomst fra 1. januar 2009 til tidspunktet for dødsfaldet, og en skatteansættelse af din egen indkomst for hele året. Skatten bliver herefter beregnet på grundlag af de to skatteansættelser. De almindelige skatteregler om indkomst og fradrag gælder. Du skal betale den samlede skat, der er beregnet for dig og din ægtefælle. Du får derfor kun én årsopgørelse.

Sammen med årsopgørelsen får du to bilag:

• Et bilag, der indeholder årsopgørelse over din egen indkomst og skat.
• Et bilag, der indeholder årsopgørelse over din afdøde ægtefælles indkomst og skat.

Får du en selvangivelse, fordi du eller din afdøde ægtefæller er erhvervsdrivende, vil du også få tilsendt blanketten Specifikation af dine og din afdøde ægtefælles indkomster og fradrag mv.(blanket 04.018).

Udlæg til ægtefælle

Udlæg til ægtefælle
Her gælder de samme skatteregler som ved uskiftet bo.

Forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving

Forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving
Hvis du som eneste arving har overtaget hele boet ved et forenklet privat skifte, bliver du beskattet som ved uskiftet bo.

Skiftede boer

Skiftede boer
Skiftede boer behandles enten som forenklet privat skifte, som privat skiftede boer eller som bobestyrerboer. Se mere om de enkelte skifteformer i Pjecen Dødsbo.

Læse mere om:

• Skatten hos den efterlevende ægtefælle
• Beskatning af boet.

Skatten hos den efterlevende ægtefælle

Skatten hos den efterlevende ægtefælle
Dit eventuelle særeje og din almindelige lønindkomst holdes uden for dødsboet og beskattes hos dig efter de almindelige regler. Du skal kun betale skat af din afdøde ægtefælles særeje, hvis du overtager særejet som arv.

Ved fælleseje skal boet opdeles i bodele:

• din afdøde ægtefælles bodel
• din bodel.

Som efterlevende ægtefælle bevarer du rådigheden over din bodel, og du beskattes i dødsåret og de efterfølgende år efter skattelovgivningens almindelige regler.
Hvis du vælger at udlodde dele af din bodel til andre arvinger og legatarer efter din afdøde ægtefælle, er det dog boet, som beskattes af eventuel gevinst eller tab ved udlodningen.

Indtil udlodningstidspunktet bliver indtægter og udgifter beskattet hos dig.

Beskatning af boet

Beskatning af boet
Der gælder særlige regler om beskatning af selve boet. Se mere i pjecen Dødsbo.

Specielle forhold

Specielle forhold
Læs om specielle forhold:

• Arbejdsmarkedsbidrag
• Beregning af ejendomsværdiskat
• Grænsegængere
• Kontrollerede transaktioner
• Forskere og nøglemedarbejdere rekrutteret i udlandet 
• Udlejningsejendomme
• Hobbyvirksomhed
• Omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager
• Bindende svar.

Arbejdsmarkedsbidrag

Se her, hvornår du skal betale arbejdsmarkedsbidrag
Arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidraget) er på otte procent i 2009.

Du får en opgørelse over AM-bidraget, der udskrives i fortsættelse af årsopgørelsen. Har du betalt for meget i bidrag i 2009, får du beløbet indsat på din NemKonto. 

Skal du betale restbidrag, opkræver SKAT dette den 1. i måneden efter, at du har modtaget opgørelsen. Restbidraget skal du betale senest den 20. i måneden.

Bidraget omfatter alle lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Det gælder også lønmodtagere, der ikke får trukket skat af deres løn, for eksempel ansatte med frikort.

Lønmodtagere skal betale AM-bidrag af:

• bruttolønnen, herunder feriepenge
• honorarer
• tantiemer
• provisioner
• fratrædelsesgodtgørelser
• den skattepligtige værdi af aktier, som er modtaget fra arbejdsgiveren  
• tegningsretter til aktier, som er modtaget fra arbejdsgiveren  
• køberetter til aktier, som er modtaget fra arbejdsgiveren
• værdien af fri bil eller telefon 
• indbetalinger på en pensionsopsparing, som arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver har foretaget. 

Er du hovedaktionær, direktør eller en anden type medarbejder, som har indflydelse på din egen aflønning, skal du også betale AM-bidrag af værdien af en eventuel fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri lystbåd.

Modtager du uden for ansættelsesforhold vederlag, honorar eller anden indkomst for personligt arbejde, der heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, skal du betale AM-bidrag af denne indkomst.

Se her, hvilke ydelser der er fritaget fra AM-bidrag
En række ydelser fra det offentlige er fritaget for AM-bidrag, for eksempel:

• sociale pensioner
• tjenestemandspension
• sociale ydelser
• dagpenge
• efterløn
• stipendier fra SU-styrelsen.

Du skal normalt heller ikke betale AM-bidrag af udbetalinger fra pensions-, ulykkes- og livsforsikringer. Modtager du pension eller pensionslignende ydelser direkte fra en tidligere arbejdsgiver, skal du betale AM-bidrag heraf. (Det er kun direktører med videre, der kan modtage sådanne pensionsudbetalinger, idet den ansattes ret til pension ellers skal afdækkes i et pensionsinstitut.

Er du pensionist, skal du betale AM-bidrag af din lønindkomst, men ikke af din sociale pension.

Der er særlige regler for AM-bidrag i forbindelse med indkomst fra udlandet.

Beregning af ejendomsværdiskatten

Beregning af ejendomsværdiskatten
Ejendomsværdiskatten beregnes som én procent af den del af ejendomsværdien, som ikke overstiger 3.040.000 kroner. Du skal betale tre procent i ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der overstiger 3.040.000 kr.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for danske ejendomme for 2009 er den mindste af følgende tre værdier: 

• Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + fem procent
• Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002
• Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2009.

Hvis du er pensionist eller har købt ejendommen senest 1. juli 1998
Personer, der er fyldt 65 år, får et nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat på fire promille af den fastsatte ejendomsværdi. Nedslaget er begrænset til maksimalt 6.000 kroner (2.000 kroner for sommerhuse). Nedslaget afhænger af indkomsten. Det vil sige, at nedslaget nedsættes med fem procent af et indkomstgrundlag over 174.600 kroner for enlige. For gifte pensionister er det 268.600 kroner.

Indkomstgrundlaget er din personlige indkomst plus positiv kapitalindkomst plus positiv aktieindkomst (bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kroner for enlige og 10.000 kroner for ægtefæller).

Du kan endvidere få nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat, hvis du har erhvervet din ejendom senest 1. juli 1998. Der er et loft over, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år. 

Har du fast ejendom i udlandet, skal du også betale ejendomsværdiskat.

Grænsegængere

Når du tjener mindst 75 procent af din løn i Danmark
Har du bopæl i udlandet, men arbejder i Danmark, og optjener mindst 75 procent af din samlede indkomst i Danmark, kan du vælge at blive beskattet som grænsegænger i Danmark. Disse regler gælder både for personer, der er begrænset skattepligtige af indkomst fra Danmark og personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land er hjemmehørende i dette land.

Som begrænset skattepligtig person eller som fuldt skattepligtig person, der er hjemmehørende i et andet land, har du kun fradrag for udgifter, som knytter sig til indkomsten fra Danmark.

Vælger du at blive beskattet som grænsegænger, får du fradrag for udgifter for personlige og familiemæssige forhold på lige fod med fuldt skattepligtige personer hjemmehørende i Danmark. Det betyder blandt andet, at du kan fratrække renteudgifter til for eksempel boliglån, bidrag til A-kasse og efterløn samt underholdsbidrag.

Hvis du er begrænset skattepligtig til Danmark og bliver beskattet med en endelig 30 procents bruttoskat (for eksempel som arbejdsudlejet), har du mulighed for at bruge reglerne for grænsegængere.

Ønsker du at bruge reglerne for grænsegængere bortfalder 30-procentsbeskatningen. Skatten beregnes i stedet efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer.

Er du fuldt skattepligtig til Danmark og bor i udlandet, skal du udfylde en udvidet selvangivelse
Hvis du er en fuldt skattepligtig person, der er hjemmehørende i et andet land, skal du udfylde Udvidet selvangivelse (blanket 04.003).

Ønsker du at blive omfattet af reglerne for grænsegængere, skal du desuden udfylde blanketten Supplement til selvangivelsen for fuldt skattepligtige (blanket 04.032).

Er du begrænset skattepligtig, skal du udfylde en selvangivelse for begrænset skattepligtige
Er du begrænset skattepligtig, skal du udfylde Selvangivelse for begrænset skattepligtige (blanket 04.009).

Ønsker du at blive omfattet af reglerne for grænsegængere, skal du også udfylde blanketten Supplement til selvangivelsen for begrænset skattepligtige (blanket 04.031).

Du kan læse mere om begrænset skattepligt i vejledningen Selvangivelsen 2008 - begrænset skattepligtige.

Du kan læse om grænsegængere, der bor i Sverige i vejledningen At arbejde i Danmark og bo i Sverige. 

På www.nordisketax.net kan du læse om skattereglerne i alle de nordiske lande.

Kontrollerede transaktioner

Når du råder over mere end 50 procent af aktierne i et selskab
Du er omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 3 B om oplysninger vedrørende kontrollerede transaktioner, hvis du

• ejer mere end 50 procent af aktierne i et dansk eller udenlandsk selskab eller et fast driftssted
• råder over mere end 50 procent af stemmerne i et dansk eller udenlandsk selskab eller et fast driftssted.

Hvis du har haft kontrollerede transaktioner (samhandel med eller anden form for overførsel af penge, varer eller tjenesteydelser til eller fra et kontrolleret selskab eller et fast driftssted), skal du udfylde og sende blanketten Kontrollerede transaktioner (blanket 05.021) inden for samme tidsfrist som selvangivelsen. Du skal ikke udfylde blanketten via TastSelv, men du kan sende oplysningerne elektronisk via e-mail direkte fra den elektroniske blanket. Du kan også udfylde og sende blanketten i en engelsk version: Controlled transactions (blanket 05.022).

Forskere og nøglemedarbejdere rekrutteret i udlandet

Forskere og nøglemedarbejder rekrutteret i udlandet
Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere kan vælge mellem to skatteordninger:

• 25 procent beskatning i 36 måneder eller
• 33 procent beskatning i 60 måneder.

Udlejningsejendomme

Når du udlejer din bolig, et værelse eller sommerhus
Du kan læse mere om skattereglerne for udlejning til beboelse af værelser og udlejning af sommerhuse og en helårsbolig i en del af indkomståret under rubrik 20 og rubrik 37.

Ved anden udlejning af fast ejendom skal du bruge den udvidede selvangivelse. Det gælder også, hvis du er begyndt på erhvervsmæssig udlejning i løbet af året. Dit overskud eller underskud er personlig indkomst og skal skrives i henholdsvis rubrik 111 og rubrik 112. Det gælder overskud eller underskud for udlejningsejendomme. Reglerne gælder også ved helårsudlejning af en- og tofamilieshuse, herunder sommerhuse, ejerlejligheder og stuehuse. 

Har du købt ejendommen i løbet af indkomståret, skal du også bruge disse regler.

Læs mere i pjecen Udlejningsejendomme.

Brug SKATs skema til at beregne overskud eller underskud
Du kan bruge blanketten Udlejning af fast ejendom (blanket 04.022) til at beregne overskud eller underskud ved udlejning af fast ejendom. 

Ved udlejning af fast ejendom (som beskrevet ovenfor) kan du bruge kapitalafkastordningen eller virksomhedsordningen. Du kan læse mere herom i pjecen Virksomheds- eller kapitalafkastordningen.

Hobbyvirksomhed

Driver du erhvervs- eller en hobbyvirksomhed
Det kan være svært at skelne, om en aktivitet er hobby eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed - eller om der er tale om en erhvervsvirksomhed.

Er formålet fortjeneste, så har du en erhvervsvirksomhed
Er det afgørende formål med aktiviteten at tjene penge, er der tale om erhvervsvirksomhed, og du skal derfor bruge den udvidede selvangivelse.

Er det afgørende formål privat, så har du en hobbyvirksomhed
Hvis det afgørende formål med din virksomhed er et privat formål som for eksempel uddannelses- og boligformål, sports- og dyreinteresser, anser SKAT virksomheden for hobby.

Har du overskud i din hobbyvirksomhed, beskattes overskuddet som personlig indkomst. Når en aktivitet anses for hobby, kan du trække udgifterne fra i hobbyindkomsten.

Det betyder, at underskud ved hobbyvirksomhed hverken kan trækkes fra i din øvrige indkomst eller i din ægtefælles indkomst. Hobbyunderskud kan heller ikke overføres til fradrag i indkomster for kommende indkomstår.

Du kan læse mere i pjecen Er du selvstændigt erhvervsdrivende?

Omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager

Du kan ikke trække udgifterne til sagkyndig bistand i skatte- og afgiftssager fra på årsopgørelsen.

Under visse betingelser kan du til gengæld få godtgjort dine omkostninger til sagkyndig bistand af det offentlige, når du fører en skatte- eller afgiftssag ved skatteankenævnet, Landsskatteretten eller ved domstolene.

For selvstændigt erhvervsdrivende er reglerne ændret med virkning for sager, der er indbragt eller anlagt den 14. juni 2009 eller senere. Du kan nu få fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i skatte- og afgiftssager vedrørende din erhvervsvirksomhed, Fradragsretten ophører dog, når retten til omkostningsgodtgørelse indtræder.

Du ansøger om omkostningsgodtgørelse hos SKAT, og du kan vælge at bruge blanketten Omkostningsgodtgørelse (blanket 02.008). Du kan også ringe til SKAT på 72 22 18 18.

Læs mere i vejledningen Omkostningsgodtgørelse - Når du klager i en skatte- eller afgiftssag.

Bindende svar

Er du i tvivl om en skattemæssig behandling, kan du anmode om bindende svar
Hvis du er i tvivl om den skattemæssige behandling af en handling, for eksempel salg af dine aktier eller tegning af en ny pensionsordning, kan du spørge SKAT og få et bindende svar. Du kan også spørge om gaveafgift og om afgift på pensionsordninger. Og du kan spørge om både påtænkte og allerede gennemførte dispositioner.

Det bindende svar, du får, bruger SKAT, når vi behandler din skatteansættelse for det pågældende år. Du ved altså på forhånd, om du for eksempel bliver beskattet af en eventuel aktieavance eller kan fratrække et indskud på en pensionsordning. Du kan normalt få bindende svar om den skattemæssige behandling af alle dispositioner, som SKAT kan afgøre i forbindelse med behandlingen af din skatteansættelse.

Hvis den disposition, du planlægger at foretage, også vil få skattemæssige konsekvenser for andre, kan du også få et bindende svar om det. For at du kan få svar om andres forhold, skal der være tale om en handling, du påtænker at foretage.

Ved bindende svar om aktiver
Hvis du anmoder om bindende svar om opgørelsen af salgssummen eller fordelingen heraf på visse aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven, skal alle parter i købsaftalen anmode om et bindende svar.

Ved bindende svar om gaver
Hvis du anmoder om bindende svar om ansættelse af afgift af en gave, skal både gavegiver og gavemodtager anmode om svaret.

Er du hovedaktionær og anmoder om bindende svar om en handel mellem dig og dit selskab, skal både du og dit selskab anmode om et bindende svar.

Det koster 300 kroner
Det koster et gebyr på 300 kroner at få et bindende svar.

Hvis du ønsker et bindende svar, skal du sende din ansøgning med alle relevante oplysninger og gebyret til SKAT.

Ansøg og betal elektronisk
Du kan ansøge om bindende svar elektronisk. Du kan også sende bilag og betale gebyret elektronisk. Ansøgninger kan også sendes med post til Skattecenter Struer, Fabriksvej 13, 7600 Struer.

Dit spørgsmål skal kunne besvares med et "ja" eller "nej"
Du skal formulere dit/dine spørgsmål, så de i princippet kan besvares med et ja eller nej.

Læs mere i vejledningen Bindende svar til borgere.

Indkomst fra udlandet

Hvad SKAT ved om pensionsordninger oprettet i et EU eller EØS-land
Hvis du efter 1. januar 2008 har oprettet en pensionsordning i et EU eller EØS-land (undtagen Liechtenstein) og ordningen er godkendt af de danske skattemyndigheder, vil oplysninger om indskud fremgå af din årsopgørelse sammen med dine indskud til danske pensionsordninger.

Har du pensionsindkomst fra en sådan godkendt ordning i et EU eller EØS-land, vil disse indkomster også fremgå af årsopgørelsen. Har du betalt skat af pensionsordningen til det land, hvor den er oprettet, skal du være opmærksom på, om du er berettiget til at modregne denne i den skat, der beregnes til Danmark. Hvis du ikke er enig i de oplysninger, vi har fortrykt, eller hvis du er berettiget til at få modregnet den skat, du har betalt i udlandet, kan du benytte TastSelv eller udfylde og indsende blanketten Pensionsudbetaling fra udlandet (blanket 04.064).

Du skal kun betale skat af udbetalingerne fra disse godkendte pensionsordninger, hvis du har fået fradrag for indskuddene på ordningerne. Hvis du kan dokumentere, at du i for eksempel en periode ikke har haft fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne hverken i Danmark eller i udlandet, kan du søge om at få din skat beregnet af et lavere grundlag. Du søger ved at udfylde og indsende blanketten Pensionstager - Oplysning om skattefri del af udbetaling på en skattebegunstiget pensionsordning (blanket 07.061). At have bortseelsesret for et bidrag til en pensionsordning betyder, at din arbejdsgiver ser bort fra bidrag til din arbejdsgiveradministrerede pensionsordning ved beregning af din skat.

Du kan læse mere i pjecen Skat og pensionsordninger - til dig som har en pensionsordning i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land.

Hvad du skal oplyse
Du skal oplyse til SKAT, hvis du har haft

• indkomst fra udlandet (undtagen de pensioner, som er nævnt under Hvad SKAT ved)
• indkomst, du har optjent i udlandet fra en dansk arbejdsgiver
• indkomster fra værdipapirer 
• ejerbolig i udlandet.

Du skal give SKAT oplysningerne, selvom du er blevet beskattet i udlandet. Det skyldes, at Danmark beskatter efter et såkaldt globalindkomstskatteprincip. Det medfører, at du kan være berettiget til et nedslag i den danske skat, for eksempel hvis udlandet har trukket skat af din indkomst.

Se her, hvornår du skal udfylde en selvangivelse for udenlandsk indkomst.

Læs om de enkelte rubrikker på selvangivelsen for udenlandsk indkomst:

• Arbejdsmarkedsbidrag
• Personlig indkomst
• Kapitalindkomst
• Ligningsmæssige fradrag
• Aktieindkomst
• Formueoplysninger
• Ejerbolig i udlandet.

Se hvornår du skal udfylde selvangivelse for udenlandsk indkomst

Se her, hvornår du skal udfylde en udlandsselvangivelse
Du skal udfylde Selvangivelse for udenlandsk indkomst, hvis du er fuldt skattepligtig her i landet og har indkomst fra udlandet. Det gælder dog ikke, hvis du har indkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark. Det gælder heller ikke, hvis du har indkomst fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i udlandet og indkomsten ikke skal lempes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligningslovens § 33A eller ligningslovens § 33. Indkomsterne skal medregnes i rubrik 11 i den almindelige årsrapport.

På selvangivelsen for udenlandsk indkomst skal du også skrive, hvis du har formue i udlandet. Har du indkomst fra eller formue i flere lande, skal du udfylde en selvangivelse for hvert land. Det gælder også, hvis du har flere typer af indkomst fra samme land, som er beskattet med forskellig skattesats. Indkomsten og formuen skal du opgøre efter danske regler.

Har du fradrag, der relaterer sig til en udenlandsk indkomst, skal den ligeledes påføres selvangivelsen for udenlandsk indkomst (der skal eventuelt ske en fordeling mellem selvangivelsen for udenlandsk indkomst og den almindelige årsrapport).

Vær opmærksom på, at du på selvangivelsen skal skrive bruttobeløb (det vil sige før betalt skat i udlandet). Den skat, du har betalt i udlandet, skal du skrive i rubrikkerne for betalt skat i udlandet.

Du behøver ikke udfylde en selvangivelse for udenlandsk indkomst, hvis du ikke har anden udenlandsk indkomst end udbytte af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot. Udbyttet herfra skal du skrive i rubrik 63. Det gælder dog ikke udbytte/udlodning fra udenlandske investeringsforeningsbeviser, eller beviser/aktier i et investeringsselskab, selvom de er dansk depotført. Disse skal du oplyse på selvangivelsen for udenlandsk indkomst eller via TastSelv.

Udbytte/udlodning skal også på selvangivelsen for udenlandsk indkomst eller tastes via TastSelv, hvis udbyttet/udlodningen er fra udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot, hvor Danmark har indgået aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, men hvor der ikke er aftalt en bestemt procentsats for beskatning. Det gælder for eksempel for aktier fra Grønland og Malaysia.

Find ud af, hvilken selvangivelse og hvilke bilag du skal bruge
Der er to typer udlandsselvangivelser:

• Selvangivelse for udenlandsk indkomst (blanket 04.012)
• Selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst (blanket 04.011).

Desuden er der et specielt bilag til ejerbolig i udlandet: blanketten Ejendomsværdiskat vedrørende udenlandske ejendomme (blanket 04.053).
Der er også blanketten Kontrollerede transaktioner - et bilag til selvangivelsen (blanket 05.021).

Her får du selvangivelserne
Udlandsselvangivelserne har du fået sammen med den udvidede selvangivelse, hvis du har forskudsregistreret den udenlandske indkomst for 2009, eller hvis du ejer fast ejendom i udlandet og denne har været forskudsregistreret. Har du ikke fået udlandsselvangivelserne, kan du benytte linkene ovenfor, kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller få dem i kommunens borgerservice.

Tast selv
Som noget nyt for selvangivelsen 2009 kan du også taste oplysninger om udenlandsk indkomst i TastSelv. Dog ikke løn- og honorarindkomst. Hvis du bruger TastSelv, skal du ikke indsende din papirselvangivelse, og du kan i de fleste tilfælde udskrive årsopgørelsen med det samme. Hvis du skal selvangive udenlandsk løn- og honorarindkomst, skal du indsende papirselvangivelsen, Selvangivelse for udenlandsk indkomst. Du kan indtaste alle øvrige oplysninger via TastSelv. Husk at sætte kryds i Selvangivelsen for udenlandsk indkomst, hvis du har tastet dine øvrige oplysninger på TastSelv

Skatten, hvis du flytter til udlandet
Hvis du er flyttet til udlandet i 2009, kan det være, at din skattepligt til Danmark ophører, eller dit skattemæssige hjemsted flytter til udlandet.
Flytter du til udlandet, skal du udfylde blanketten Erklæring om bopælsforhold ved fraflytning (blanket 04. 029).
Vær opmærksom på, at din skattepligt til Danmark ikke ophører, blot fordi du framelder dig i folkeregistret.

Du kan læse mere i pjecen Skatten - når du flytter til udlandet.

Bemærk, der gælder særlige regler for diplomater, ansatte ved stat, regioner og kommuner samt for ansatte af og ved EU og for søfolk.

Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag
Krydsmarkeringen i afsnittet "Oplysninger om social sikring mv." på selvangivelsen er med til at afgøre, om du skal betale dansk arbejdsmarkedsbidrag af din lønindkomst med videre for arbejde i udlandet.

Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag i disse tilfælde
Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag,

• når du modtager vederlag for arbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, i Grønland og på Færøerne.
• når du modtager vederlag for arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, hvis
  a) du har arbejdet i et land, som Danmark har indgået en aftale med, om hvilket lands sociale sikringslovgivning, der anvendes, og
  b) du, ifølge denne aftale, er omfattet af den sociale sikringslovgivning i Danmark.
• når du modtager vederlag, honorar eller anden indkomst for arbejde udført i udlandet uden for tjenesteforhold, der ikke er selvstændig erhvervsvirksomhed.

Arbejdsmarkedsbidraget bortfalder eller lempes i disse tilfælde
I disse tilfælde bortfælder eller lempes arbejdsmarkedsbidraget:

• Hvis der er indgået en aftale mellem arbejdslandet og Danmark, hvoraf det fremgår, at det er arbejdslandets sociale sikringslovgivning, som anvendes, kan du fritages for dansk arbejdsmarkedsbidrag.
• Hvis vederlaget modtages for arbejde udført i Grønland eller på Færøerne, som Grønland eller Færøerne kan beskatte, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten.
• Hvis vederlaget modtages for arbejde udført i et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og arbejdslandet efter overenskomsten har retten til at beskatte indkomsten, vil der ske lempelse efter overenskomsten eller danske regler i den danske skat herunder i arbejdsmarkedsbidraget.

Personlig indkomst

Personlig indkomst
Her kan du se, hvad du skal oplyse på selvangivelsen for udenlandsk indkomst, hvis du har udenlandsk lønindkomst, udenlandsk pension eller anden udenlandsk indkomst:

• Lønindkomst
• Pension
• Anden udenlandsk personlig indkomst.

Lønindkomst

Du skal selvangive din lønindkomst
På selvangivelsen for udenlandsk indkomst skal du oplyse din lønindtægt ved arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Selvangivelsen for udenlandsk indkomst skal også bruges til at selvangive lønindtægt ved arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver, hvis skatten af lønindtægten skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligningslovens § 33A eller ligningslovens § 33.

Du kan få nedsat skatten af din lønindkomst enten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og det land du arbejder i eller efter reglerne i Ligningslovens § 33 eller 33A. Du er berettiget til at få nedslag efter den regel, der giver dig det mest gunstige resultat.

Se, hvor du skal betale skat
Det andet land vil normalt kunne beskatte lønindkomsten, hvis du har arbejdet for en arbejdsgiver dér. Du skal dog betale skat i Danmark, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:

• Du har været udsendt af en dansk arbejdsgiver og har opholdt dig i arbejdslandet i 183 dage eller mindre inden for en 12-måneders periode (i nogle tilfælde inden for arbejdslandets skatteår eller kalenderåret).
• Din løn betales ikke af eller for en arbejdsgiver i arbejdslandet.
• Din løn belaster ikke et fast driftssted, som din arbejdsgiver har i arbejdslandet.  

Hvis du skal betale skat i arbejdslandet, kan du få nedsat din skat i Danmark med den skat, du har betalt i arbejdslandet (dog maximalt med den skat, som er beregnet af din udenlandske indkomst). I nogle tilfælde med en forholdsmæssig andel af den danske skat.

Du kan få nedsat den danske skat
Hvis du har tjent din løn under et uafbrudt ophold uden for Danmark, Grønland og Færøerne på mindst seks måneder, er indkomsten omfattet af Ligningslovens § 33 A. Det betyder, at den danske skat skal nedsættes med en forholdsmæssig andel, uafhængigt af om du betaler skat af lønnen i udlandet. Du kan kun få halv nedsættelse af den danske skat, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst giver Danmark beskatningsretten til indkomsten.

Ligningslovens § 33 A gælder, uanset hvor arbejdsgiveren bor. Dog gælder reglen ikke, hvis arbejdet er udført for danske offentlige myndigheder, og du får løn efter en kollektiv aftale, og det ikke udtrykkeligt fremgår af aftalen, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelsen. Reglen gælder heller ikke, hvis du som offentligt ansat får for eksempel udetillæg og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse under en udstationering.

Opholdet i udlandet anses ikke for afbrudt, selvom du holder ferie i Danmark. Ferien må dog ikke overstige 42 dage inden for nogen 6-måneders periode.

Pension

Pension
Bemærk, at du ikke skal oplyse om de pensionsudbetalinger, som SKAT allerede har oplysninger om - se afsnittet Hvad SKAT ved om pensionsordninger oprettet i et EU eller EØS-land.

Udbetaling af sociale pensioner fra udlandet
Under "Social pension" skal du skrive pensionsudbetalinger fra sociale ordninger i udlandet. Det gælder løbende livsbetingede udbetalinger fra det offentlige i udlandet og fra selvejende institutioner oprettet ved udenlandsk lov. Kapitaludbetalinger er dog skattefri. En social pension fra udlandet er for eksempel ATP fra Sverige.

Udbetaling af offentlige pensioner fra udlandet
Under "Offentlig pension" skal du skrive pensionsudbetalinger fra en tidligere offentlig arbejdsgiver (tjenestemandspensioner eller lignende).

Udbetaling af private pensioner fra udlandet

• Udenlandske pensioner og livsforsikringer oprettet før 18. februar 1992
  Under Privat pension skal du også skrive løbende livsbetingede udbetalinger fra udenlandske pensionskasseordninger og livsforsikringsordninger, der er oprettet før 18. februar 1992. Kapitaludbetalinger er dog skattefri. Hvis du er flyttet til Danmark og bliver fuldt skattepligtig til landet, kan du straks efter tilflytningen vælge, at ordningen skal følge et andet regelsæt (Pensionsbeskatningslovens § 53 A). Det betyder, at du ikke længere skal betale skat af de løbende udbetalinger, men af den årlige tilvækst på ordningen.
  
• Udenlandske pensioner og livsforsikringer oprettet 18. februar 1992 eller senere
  Under "Privat pension" skal du også skrive udbetalinger fra udenlandske livsforsikrings-, pensionskasse- og pengeinstitutordninger. Du skal kun medtage udbetalinger fra ordninger, der er oprettet 18. februar 1992 eller senere.

Du skal kun medregne udbetalinger fra sådanne ordninger, hvis

• ordningen er oprettet på et tidspunkt, hvor du har boet i det land, hvor ordningen er oprettet, og
• alle indbetalinger til ordningen har været fradraget i din positive skattepligtige indkomst i det pågældende land, efter landets skatteregler.

Hvis det er en arbejdsgiver, der har indbetalt til ordningen, skal du skrive udbetalingerne på, hvis indbetalingerne ikke har været medregnet i den skattepligtige indkomst efter skattereglerne i det pågældende land.

Udbetalinger fra ordninger, der svarer til danske kapitalpensionsordninger regnes dog kun med i den skattepligtige indkomst med 75 procent, hvis udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter at du er fyldt 60 år, ved invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom eller ved død.

Anden udenlandsk personlig indkomst

Royaltyindkomster, aktieavancer og udbytte af aktier
Under "Anden udenlandsk personlig indkomst" skal du skrive for eksempel royaltyindkomster, aktieavancer og udbytte af aktier, når aktiehandel er dit erhverv.

Udenlandske sociale bidrag
I din samlede personlige udenlandske og danske indkomst har du fradrag for betalte obligatoriske udenlandske sociale bidrag, der følger af EU-forordningen om social sikring eller en indgået social konvention. De sociale bidrag bliver fordelt i forhold til den udenlandske og danske bruttoindkomst, når den udenlandske og danske indkomst bliver opgjort for at beregne en eventuel skattelempelse. Du skal skrive bidraget som et negativt beløb under rubrikken "Anden personlig indkomst".

Husk at skrive, at der er tale om et betalt udenlandsk socialt bidrag.

Gevinster fra udenlandske spil
Gevinster fra udenlandske spil er som udgangspunkt altid personlig skattepligtig indkomst. Du skal dog ikke betale skat af din gevinst, hvis du har vundet den i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU- eller EØS-land, og som opfylder betingelserne i spillelovgivningen i det pågældende land. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes. Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at du kan fremlægge dokumentation.

Kapitalindkomst

Hvad du skal oplyse
Vær opmærksom på, at udlodninger fra en kontoførende dansk investeringsforening kan indeholde avancer eller tab ved salg af udenlandske obligationer og aktier, som du skal tage med på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.

Har du modtaget udlodning fra en udenlandsk investeringsforening, -selskab eller -fond, skal du skrive udlodningen under Kapitalindkomst.

Gevinst og tab ved salg af aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, beskattes som kapitalindkomst. Fortjeneste og tab opgøres efter et modificeret lagerprincip (se nedenfor). Du skal både medregne realiseret og urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier og investeringsbeviser til din skattepligtige indkomst.

Modificeret lagerprincip
Når du bruger modificeret lagerprincip, skal du medregne forskellen mellem ultimo og primo i et år til den skattepligtige indkomst. Du skal henføre beløbet til dagen efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som gevinsten eller tabet vedrører. Har både du og selskabet kalenderårsregnskab, skal du altså medregne gevinsten eller tabet i den skattepligtige indkomst i året efter det år, som gevinsten eller tabet vedrører. Har du solgt aktier, investeringsbeviser og så videre, skal du dog medregne fortjeneste og tab på salgstidspunktet. Ved køb i løbet af året anvendes anskaffelsessummen i stedet for værdien primo. Ved salg i løbet af indkomståret anvendes salgssummen i stedet for værdien ultimo.

Renteindtægter, renteudgifter og anden kapitalindkomst
Læs om Renteindtægter, renteudgifter og anden kapitalindkomst.

Renteindtægter, renteudgifter og anden kapitalindkomst

Renteindtægter
Under "Renteindtægter" skal du oplyse renter af udenlandske konti og obligationer og så videre. For renter af obligationer skal du bruge kursen på terminsdagen, når du omregner til danske kroner.

Det er renteindtægten før udenlandsk skat, du skal selvangive. Renteindtægten angives således med bruttobeløb. Det betyder, at du skal skrive renteudgifter, der knytter sig til renteindtægten, under "Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet".

Vær opmærksom på, at udlodninger fra en kontoførende dansk investeringsforening kan indeholde renter af udenlandske obligationer, som du skal oplyse på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.

Renteudgifter
Under "Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet" skal du oplyse de renteudgifter, du har i udlandet. Husk at oplyse, hvis renteudgiften knytter sig til renteindtægten.

Anden kapitalindkomst
Under "Anden kapitalindkomst" skal du skrive anden kapitalindkomst fra udlandet, for eksempel skattepligtige kursgevinster, gevinster på finansielle kontrakter og aftaler, gevinster på indekserede obligationer og andre syntetiske finansielle produkter.

Ligningsmæssige fradrag

Ligningsmæssige fradrag
Du kan få fradrag for udgifter, som du har haft for at tjene den udenlandske løn. Det drejer sig om:

1. Fagligt kontingent:
   Du kan få fradrag for fagligt kontingent, i det omfang kontingentet vedrører den udenlandske lønindkomst.
2. Befordringsfradrag:
   Ligningslovens §§ 9B, 9C og 9D. Hvad angår fradraget efter ligningslovens § 9C, er der fortrinsvis tale om befordring mellem den sædvanlige bopæl i Danmark og arbejdsstedet i udlandet. Der kan også være tale om befordring til og fra en midlertidig bopæl i udlandet og befordring mellem den midlertidige bopæl og arbejdsstedet.
3. Udlandsstandardfradrag for eksportmedarbejdere:Det er kun eksportmedarbejdere, der kan få udlandsstandardfradrag. Eksportmedarbejdere er lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet for at opnå salg af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller for at opfylde sådanne aftaler. Læs mere om Udlandsstandardfradrag for eksportmedarbejdere.
4. Udgifter til kost og logi med faste satser eller mod dokumentation:
   Hvis du er på rejse i udlandet, kan du få fradrag for udgifter til kost, småfornødenheder og logi. Du kan få fradrag med faste satser eller med de dokumenterede udgifter. Satsen for kost og småfornødenheder er 455 kroner for hvert døgn. Beløbet til dækning af logi er fastsat til 195 kroner for hvert døgn. Du kan kun få fradrag, når din rejse er på mindst 24 timer og medfører overnatning. Du kan ikke få fradrag, hvis din arbejdsgiver har dækket udgifterne eller udbetalt skattefri godtgørelse. Er en udbetalt skattefri godtgørelse mindre end satsen, kan du trække forskellen fra. Læs mere om reglerne for fradrag for rejseudgifter i vejledningen Få godtgørelse eller fradrag for dine rejseudgifter. For de udgifter, der er nævnt under punkt 3 og 4, er det kun den del af de samlede udgifter, som overstiger 5.500 kroner, du kan trække fra. Fradragene under punkterne 2, 3 og 4 kan ikke overstige den skattepligtige løn for arbejde i udlandet.

Udlandsstandardfradrag for eksportmedarbejdere:

Hvad er en eksportmedarbejder?
Det er kun eksportmedarbejdere, der kan få udlandsstandardfradrag. Eksportmedarbejdere er lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet for at opnå salg af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller for at opfylde sådanne aftaler.

Hvornår kan du få fradrag som eksportmedarbejder?
Som eksportmedarbejder kan du få udlandsstandardfradrag, hvis du har haft et uafbrudt ophold i udlandet på to måneder, eller når du har haft et ophold i udlandet på mindst 100 døgn sammenlagt inden for et indkomstår. Som eksportmedarbejder kan du medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndt døgn kan du medregne fuldt ud.

Du kan ikke medregne ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder, når du opgør udlandsopholdets varighed. Standardfradraget udgør 55 kroner for hvert døgn, hvis arbejdet udføres i Vesteuropa, det vil sige Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de lande, der ligger vest for disse i Europa samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island. Ved arbejde uden for Vesteuropa udgør fradraget 140 kroner for hvert døgn.

Fradraget dækker samtlige merudgifter i forbindelse med arbejdet, bortset fra fagforeningskontingent, bidrag til arbejdsløshedsforsikring, bidrag til efterlønsordningen, befordringsfradrag og udgifter til kost og logi. Du kan også få standardfradrag, når din arbejdsgiver har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse.

Aktieindkomst

Udbytte af aktier i udenlandske selskaber
Udbytte af aktier i udenlandske selskaber skal du skrive under enten "Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst, fra unoterede aktier", eller "Udenlandsk udbytte, der er aktieindkomst, fra børsnoterede aktier i udenlandsk depot". Det gælder dog ikke udbytte af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot, der skal oplyses i rubrik 63.

Du skal dog være opmærksom på, at har du udbytte fra udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot, hvor Danmark har indgået aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, men hvor der ikke er aftalt en bestemt procentsats for beskatning (for eksempel for aktier fra Grønland og Malaysia), skal du oplyse udbyttet i rubrik 452. Oplysningerne kommer ikke automatisk med i rubrik 63.

Udbytte fra danske børsnoterede og unoterede aktier i udenlandsk depot skal du oplyse i rubrik 62 eller 65.

Udbytte fra en udenlandsk investeringsforening/-selskab/-fond skal som hovedregel beskattes som udlodning fra en investeringsforening/-selskab/-fond og oplyses i Selvangivelsen for udenlandsk indkomst (blanket 04.012) i rubrik 430. Udenlandsk udbytte fra en kontoførende dansk investeringsforening skal også med på Selvangivelsen for udenlandsk indkomst som kapitalindkomst.

Hvis du har betalt for meget i skat i udlandet
Hvis der i udlandet er trukket skat med et større beløb, end landet er berettiget til efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kan du søge landets skattemyndigheder om at få det beløb tilbage, der er trukket for meget (differencen). Derimod kan du ikke få nedslag i den danske skat for det beløb, der er trukket for meget, og derfor skal differencen ikke med under "Betalt udenlandsk udbytteskat".

Salg af udenlandske aktier
Skattepligtige avancer og tab ved salg af udenlandske aktier er også aktieindkomst. Du skal oplyse beløbene under enten "Gevinst/tab på unoterede aktier" eller "Gevinst/tab på børsnoterede aktier". Visse udenlandske aktier anses for børsnoterede, og derfor skal du medregne dem i din beholdning af børsnoterede aktier. Til beholdningen skal du ligeledes medregne aktier og andele i udenlandske investeringsforeninger/-selskaber, uanset om de er børsnoterede eller ej.

Formueoplysninger

Hvad du selv skal oplyse
I rubrikkerne om formueoplysninger skal du skrive 

• kursværdi af alle obligationer, pantebreve, aktier, aktier/beviser i investeringsforening/investeringsselskab, der ikke ligger i et dansk depot. Dvs. de er deponeret i udlandet
• formueværdi af fast ejendom i udlandet
• indestående i udenlandske pengeinstitutter
• gæld til pantebreve i udenlandsk depot
• studiegæld i udlandet 
• gæld til udenlandske realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber og kontokortordninger.

Ejerbolig i udlandet

Fast ejendom i udlandet
Hvis du udelukkende lejer ejendommen ud, skal du bruge blanketten Selvangivelse for udenlandsk virksomhedsindkomst (blanket 04.011).

Som noget nyt for selvangivelsen 2009 kan du også taste oplysninger om udenlandsk virksomhedsindkomst i TastSelv.

Renteudgifter 
Du skal fratrække renteudgifter ved opgørelsen af ejendommens over-/underskud i det omfang, gælden vedrører den udenlandske ejendom. Det afgørende er, om gælden er opstået (overtaget) i anledning af erhvervelsen af ejendommen eller i forbindelse med udgifter på ejendommen i øvrigt, for eksempel ombygningsudgifter. Det er derimod uden betydning, om gælden påhviler den udenlandske ejendom som sådan (prioritetsgæld), om kreditor er dansk eller udenlandsk, eller om lånet er optaget i dansk eller udenlandsk valuta.

Få nedsat skatten
Nedsættelse af skatten på udenlandsk kapitalindkomst vil enten ske med den betalte skat i udlandet eller med en forholdsmæssig del af den danske skat.

Ejendomsværdiskat
Du skal også betale ejendomsværdiskat af ejendom i udlandet, herunder Færøerne og Grønland. SKAT har som regel ikke oplysninger om udenlandske ejendomme.

Brug TastSelv - hvis du har udenlandske ejendomme
Ejer du udenlandske ejendomme, kan du bruge TastSelv på de eksisterende ejendomme samt én ny ejendom til at give SKAT oplysninger om:

• Den udenlandske ejendom
• Dine eventuelle lejeindtægter, hvis du har udlejet din udenlandske ejendom
• Den skat, du har betalt i udlandet, af lejeindtægten
• Indestående i udenlandske pengeinstitutter og kursværdi af obligationer og pantebreve i udenlandsk depot vedrørende ejendommen
• Formueværdien af din ejendom
• Gæld til udenlandske realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontoordninger og pantebreve i udenlandsk depot vedrørende ejendommen.

Se, hvornår du skal udfylde selvangivelsen på papir
Du skal udfylde selvangivelsen for udenlandsk indkomst og bilaget til selvangivelsen vedrørende udenlandske ejendomme, hvis:

• du har andre indkomster fra udlandet - fx lønindtægter, aktieudbytte fra udenlandske unoterede aktier, udbytte fra børsnoterede udenlandske aktier, der IKKE er i dansk depot, gevinsk/tab på udenlandske aktier.

Ejer du to eller flere nye udenlandske ejendomme skal du udfylde bilaget til selvangivelsen vedrørende udenlandske ejendomme (blanket 04.053) på papir.

Mere information
Du kan læse mere i pjecen Hus og ejerlejlighed i udlandet.

Beregning af skatten

Beregning af skatten
Ved opgørelsen af indkomster og beregning af skat for personer skelner man mellem fire forskellige former for indkomster:

• Personlig indkomst
• Kapitalindkomst
• Skattepligtig indkomst
• Aktieindkomst.

Den skattepligtige indkomst er: Personlig indkomst plus positiv kapitalindkomst (eller minus negativ kapitalindkomst) minus ligningsmæssige fradrag.

Der er fem forskellige statsskatter (foruden AM-bidrag):

• Bundskat
• Mellemskat
• Topskat
• Sundhedsbidrag
• Skat af aktieindkomst.

Hertil kommer kommune- og kirkeskatter.

Læs mere om:

• Bundskatten, mellemskatten og topskatten
• Sundhedsbidrag
• Skat af aktieindkomst
• Kommune- og kirkeskatten
• Personfradraget og skatteloftet
• Eksempel på beregning af skatten

Bundskatten, mellemskatten og topskatten

Bundskatten
Bundskatten er 5,04 procent i 2009.

Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalindkomst inden beregning af bundskatten.

Skatten nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Se under Personfradraget.

Mellemskatten
Mellemskatten er 6 procent i 2009.

Mellemskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Hvis en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i ægtefællens positive nettokapitalindkomst inden beregning af mellemskatten.

Skatten beregnes kun af den del af beløbet, som overstiger et bundfradrag på 347.200 kroner. Den del af bundfradraget, som en gift person ikke bruger, overføres til ægtefællen.

Topskatten
Topskatten er 15 procent i 2009

For ugifte personer beregnes topskatten af den personlige indkomst med tillæg af bidrag og præmie til kapitalpension og til supplerende engangsydelse og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Skatten beregnes kun af den del af beløbet, som overstiger et bundfradrag på 347.200 kroner.

For gifte personer beregnes topskatten af hver ægtefælles personlige indkomst med tillæg af bidrag og præmie til kapitalpension med videre. Skatten beregnes kun af den del af beløbet, som overstiger bundfradraget på 347.200 kroner. Den del af bundfradraget, som ikke bruges, kan ikke overføres til ægtefællen.

Desuden beregnes der topskat af kapitalindkomst for ægtefæller, der samlet har positiv nettokapitalindkomst. Denne skat beregnes hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst med tillæg af bidrag og præmie til kapitalpension med videre. Hvis denne ægtefælles personlige indkomst med tillæg af bidrag og præmier til kapitalpension med videre overstiger 347.200 kroner, beregnes der skat af hele den samlede positive nettokapitalindkomst og ellers af den del, som summen af beløbene overstiger de 347.200 kroner med. Topskat af kapitalindkomst fordeles herefter mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres positive nettokapitalindkomster.

Sundhedsbidraget

Sundhedsbidraget
Sundhedsbidraget er 8 procent, der beregnes af den skattepligtige indkomst. Bidraget bliver nedsat med skatteværdien af personfradrag.

Skat af aktieindkomst

Skat af aktieindkomst

Skatten af aktieindkomst udgør 28 procent af aktieindkomst op til 48.300 kr. Denne del af skatten er endelig og kan derfor ikke nedsættes med skatteværdi af personfradrag.

Skat af aktieindkomst udover 48.300 kr., men ikke over 106.100 kr. udgør 43 procent. Denne skat kan nedsættes med skatteværdien af personfradrag i det omfang, skatteværdien af personfradrag ikke kan anvendes til nedsættelse af de øvrige skatter.

Skat af aktieindkomst udover 106.100 kr. udgør 45 procent. Se dog vejledningen til rubrik 88 vedrørende overgangssaldoen på blanketten Tab til fremførsel til senere indkomstår og overgangssaldo til fastsættelse af skatteprocent for aktieindkomst (blanket 04.055).

For ægtefæller er beløbsgrænserne det dobbelte. Den del af ovennævnte grundbeløb, som en gift person ikke bruger, overføres til ægtefællen.

Skatteværdi af negativ aktieindkomst som følge af tab på unoterede aktier beregnes på samme måde og med de samme skatteprocenter.

Kommune- og kirkeskatten

Kommune- og kirkeskatten
Kommune- og kirkeskat beregnes af den skattepligtige indkomst. Skatterne nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Se under Personfradraget. Skatternes størrelse varierer fra kommune til kommune.

Personfradraget og skatteloftet

Personfradraget
I 2009 er personfradraget 42.900 kroner for alle fuldt skattepligtige, der er fyldt 18 år ved udgangen af 2009. For børn og unge under 18 år er personfradraget 32.200 kroner. Unge under 18 år, der er gift, har dog et personfradrag på 42.900 kroner.

Personfradraget omregnes til skatteværdier, der bruges til at nedsætte skatterne. Ved nedsættelse af bundskatten beregnes værdien som 5,04 procent af personfradraget. Ved nedsættelse af sundhedsbidraget beregnes værdien som 8 procent af personfradraget. Ved nedsættelsen af kommune- og kirkeskatten beregnes værdien som kommune- og kirkeskatteprocent af personfradraget. Kirkeskatteprocent indgår kun, hvis du er medlem af folkekirken. Hvis en gift person ikke selv kan bruge hele skatteværdien, bliver resten overført til ægtefællen.

Nedslag for beskatningen over 59 procent
Skatteloftet sikrer, at din samlede indkomstskat til kommune og stat ikke beregnes med mere end 59 procent af nogen del af indkomsten. Kirkeskat og AM-bidrag regnes ikke med under skatteloftet.

Eksempel på beregning af skatten

Eksempel på beregning af skatten

Som led i skattereformen er der ændret således, at renten, der skal anvendes såvel til fastsættelse af procenttillæg til restskat som procentgodtgørelse til overskydende skat beregnes en gang om året. Renten er en markedsrente, som opgøres som et gennemsnit af den effektive obligationsrente for de sidste 20 børsdage forud for 15. december i det indkomstår, skatten vedrører - og derefter tillægges 4 procent,for restskat. For overskydende skat fratrækkes 2 procent. Procentgodtgørelse til overskydende skat kan dog ikke blive lavere end 0,5 procent. SKAT udmelder den aktuelle størrelse af renten i slutningen af december hvert år. Læs mere i vejledningen Restskat.