Hvis der er flere komplementarer, vil deres indbyrdes fordeling være reguleret af interessentskabsretlige regler.

Der gælder ingen særlige begrænsninger for hvem, der kan deltage i et kommanditselskab. Deltagerne kan være såvel fysiske som juridiske personer, altså også eksempelvis aktie- og anpartsselskaber. Dette gælder også for komplementaren.

Komplementar og kommanditist kan dog ikke være én og samme person.

Kommanditselskabet anvendes ofte i virksomheder, hvor nogle i virksomheden er mere aktive end andre således, at den aktive selskabsdeltager er komplementar og de mere passive selskabsdeltagere er kommanditister. Komplementaren forestår som udgangspunkt selskabets daglige ledelse. Det bemærkes dog, at dette er en grov hovedregel, idet det også kan forekomme, at kommanditisterne helt eller delvis deltager i ledelsen af selskabet.

Kommanditselskabsformen er også anvendelig, hvor man vil gennemføre et generationsskifte og i den forbindelse gøre den ikke-sagkyndige ægtefælle/arvinger til medejere af virksomheden, dvs. som kommanditister, og dermed spare dem for den personlige hæftelse for virksomhedens gæld.

I det praktiske liv møder man også kommanditselskaber i relation til skattemæssige afskrivninger på eksempelvis fast ejendom skibe, togvogne, containere, som bliver benyttet erhvervsmæssigt - de såkaldte anpartsprojekter. Disse er dog under afvikling, da de eksisterende projekter er ved løbe ud, og der på grund af ændrede lovregler ikke kan oprettes nye.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder dog nogle få bestemmelser, der vedrører kommanditselskaber, ligesom der er enkelte særregler i bestemmelsen i aktieselskabslovens § 173.

Det bemærkes, at reglerne i kapitlerne 3 - 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som omhandler bl.a. registrering og retsevne, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggørelse heraf, årsregnskab mv., som udgangspunkt ikke gælder for kommanditselskaber. Dette fremgår af lovens § 2, stk. 3.

Loven omfatter dog den situation, hvor samtlige ansvarlige deltagere, dvs. komplementarerne, er såkaldte kapitalselskaber, altså aktie- eller anpartsselskaber e.lign. I så fald skal interessentskaberne registreres efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 3, sidste pkt. Begrundelsen herfor er, at komplementarerne ikke længere er fysiske personer, men selskaber med begrænset hæftelse, hvilket reelt medfører et begrænset ansvar. Denne situation bringer forholdet uden for lovens § 2 om den ubegrænsede hæftelse og ind under § 3, der netop vedrører virksomheder med begrænset ansvar.

De særlige kommanditselskaber skal følgelig aflægge årsregnskaber mv. efter bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvorimod lovens § 9, der omhandler fortabelse af retsevne, ved en modsætningsslutning fra § 24, stk. 2, ikke gælder for disse kommanditselskaber.

Kommanditselskabet stiftes ligesom interessentskabet ved en aftale mellem deltagerne. Retsforholdet mellem kommanditister og komplementarer reguleres gennem denne selskabskontrakt.

Som eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser kan nævnes deltagelse i den daglige ledelse, tegningsret eller vetoret over for beslutninger, der er af væsentlig betydning for komplementarernes personlige hæftelse. Komplementaren kan naturligvis også være den eneste daglige leder i selskabet.

Som eksempler på økonomiske beføjelser kan nævnes ret til andel i overskud, tab, formue og likvidationsprovenu eller forrentning af et eventuelt indskud.

Komplementaren er undergivet en hæftelse for virksomhedsgælden, som er helt identisk med en interessents. Der er således tale om en personlig, solidarisk, principal og direkte hæftelse for den gæld, som kommanditselskabet har påtaget sig.

Kommanditisterne hæfter derimod begrænset, nemlig til deres indskud, solidarisk subsidiært og indirekte for selskabets gæld. Dette sidste kan dog være fraveget i selskabskontrakten. Kommanditisterne kan således først mødes med krav om betaling for selskabsgæld, når forgæves udlægsforretning er forsøgt mod kommanditselskabet, og kravet kan da kun rettes mod selskabet eller dettes konkursbo, som herefter går videre med kravet til den enkelte kommanditist. Kommanditisten kan da som følge af sin begrænsede hæftelse kun tilpligtes at betale et beløb, der højst svarer til hans indskud.

Den formue, der er samlet i kommanditselskabet, er forbeholdt selskabskreditorerne. Komplementarens private kreditorer kan derfor ligeså lidt som kommanditistens private kreditorer holde sig til de aktiver, der befinder sig i selskabet.

I forholdet mellem fælleskreditorer og særkreditorer gælder det samme, som er anført i det umiddelbart foregående afsnit (D.1.4.2.3.2) om interessentskaber.

Da kommanditselskabet er en selvstændig formuemasse, vil også kommanditselskabet kunne tages under konkursbehandling. En betingelse er dog, at samtlige personligt hæftende selskabsdeltagere, altså komplementarer, samtidig tages under konkursbehandling.

Registreringsanmeldelsen skal være underskrevet af samtlige komplementarer eller tegningsberettigede. Selskabskontrakten skal tillige være medsendt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal SKAT anmode virksomheden om den.

Anmeldelsen indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. ovenfor i A.1.4.1.

Told- og skatteforvaltningen skal især være opmærksom på de kommanditselskaber, hvor "kendte" personer viderefører deres virksomhed i denne selskabskonstruktion, eller et udenlandsk selskab er indsat som komplementar. Selskabet er ofte kun en postadresse, kapitalgrundlaget er ubetydeligt og selskabet har reelt ingen aktiviteter i hjemlandet.

Har kommanditselskabet forretningsted i et land uden for EU, med hvem Danmark ikke har indgået bistandsaftale med en retsvirkning, der svarer til reglerne i EU, sker registreringen ved en herboende repræsentant. Den herboende repræsentant hæfter gensidigt solidarisk med den udenlandske komplementar for betaling af eksempelvis moms og skatter.

Er den herboende repræsentant en virksomhed med begrænset ansvar, har den ingen retsevne, før Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har registreret virksomheden. Opnår virksomheden ikke registrering, hæfter de, der har påtaget sig forpligtigelsen eller har medansvar herfor, personligt, uden begrænsning og solidarisk.

Kommandit-aktieselskaber eller partnerselskaber svarer i et vist omfang til kommanditselskaber, men adskiller sig bl.a. ved at have en struktur som et aktieselskabs. Se om partnerselskaber under afsnit D.1.4.2.3.7.