Eftergivelse af gæld - skønsmæssig afslag -retlige mangler

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
22 Dec 2017
Dato for udgivelse
02 Feb 2018 14:38
SKM-nummer
SKM2018.51.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 2A-2190/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Tilsidesætte, skønsmæssig, afslag, anmodning, bevisbyrden, restancer, vedvarende, systematisk, overforbrug,
Resumé

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelse, hvorved skattemyndighederne meddelte afslag på anmodningen om gældseftergivelse. Skatteyderen gjorde gældende, at betingelserne for at meddele eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13 var til stede, ligesom skatteyderen gjorde gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af A-skat og moms var for høje.

Retten udtalte indledningsvist, at sagen omhandlede, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afslag på gældseftergivelse, hvorfor retten ikke skulle tage stilling til, om skatteyderens skatte- og momstilsvar var korrekt ansat af SKAT. Ligeledes fastslog retten, at det er skatteyderen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for gældseftergivelse er opfyldt.

Retten udtalte, at de oparbejdede restancer til det offentlige var udtryk for et vedvarende og systematisk overforbrug, og at skatteyderens økonomiske forhold var uafklaret.

Herefter, og da retten ikke fandt, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, hvorvidt der undtagelsesvist var grundlag for eftergivelse af gælden efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at betingelserne for gældseftergivelse var opfyldt på nuværende tidspunkt, eller at Skatteankestyrelsens skønsmæssige afgørelse var behæftet med retlige mangler, eller at der er inddraget uvedkommende hensyn.

Reference(r)

Gældsinddrivelseslovens § 13

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2 G.A.3.1.6.2.3


Parter

A

(v/adv. Cecilie Mieth)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, adv.fm. Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Anna Lindgren

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 8. december 2016, har A nedlagt principal påstand om hjemvisning til delvis eftergivelse af gæld mod at sagsøger betaler 150.000 kr. til sagsøgte, subsidiært hjemvisning til delvis eftergivelse af gæld til et nærmere beløb fastsat af retten.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afslag på A’s anmoning om gældseftergivelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A’s gæld til SKAT blev den 19. februar 2016 opgjort til 1.560.407,30 kr. og består af gæld i forbindelse med drift af hans selvstændige murervirksomhed. Virksomheden blev stiftet den l. august 2005 og ophørte den 15. juni 2011.

Ved ansøgning af 10. april 2015 anmodede A om delvis eftergivelse af den offentlige gæld mod betaling af 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse.

Ved afgørelse af 3. august 2015 meddelte SKAT afslag på ansøgningen.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"...

1. Gælden er systematisk oparbejdet.

Det følger af inddrivelseslovens § 13. stk. 2. nr. 2. litra d. at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted såfremt skyldneren har handler uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld er gæld ta det offentlige som er oparbejdet systematisk.

...

Som allerede nævnt i det tidligere afslag er en del af din gæld systematisk oparbejdet. Med systematisk oparbejdet gæld menes, at der det ene år efter det andet er tilføjet ny gæld inden for samme gældstype. I dit tilfælde har du 2007 til og med 2011 oparbejdet restancer vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag hvoraf der fortsat skyldes henholdsvis 10.285 kr. 21.280 kr. 27.650 kr. 21.066,18 kr. og 29370 kr. eksklusive renter. Herudover skyldes der B-skatter for indkomstårene 2010 til og med 2012, henholdsvis 51.807 kr. 105.270 kr. og 23.783 kr. se SKM2012.411.LSR

Det er underordnet at du i 2010 solgte aktiver til en værdi af 58.000 kr. som du indskød i din virksomhed, idet der fortsat er oparbejdet restancer. Det har heller ikke relevans for ovenstående at du mens virksomheden var drift har betalt af på din gæld.

2. Du har uafklarede økonomiske forhold.

Det følger af Inddrivelseslovens § 13, stk. 1, at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

...

Det fremgår således af ovenstående at du fortsat de facto er studerende og modtager SU. Da SU ikke er en varig indtægt kan vi ikke vurdere, om du i fremtiden vil blive i stand at betale din gæld if. Inddrivelseslovens § 13, stk. 2 nr. l. Da en uddannelse er en investering i fremtiden, kan man forvente en stigende indkomst og der er derfor for uden usikkerhed om den fremtidige indkomst. Vi kan derfor heller ikke tage stilling til om du ville kunne betale mere end de tilbudte 150.000 kr. At du har fritidsjob/studiejob hos din samlever som giver dig en indkomst efter skat på ca. 4.700 kr. om måneden ændrer ikke ved, at dine økonomiske forhold ikke er afklarede.

3. Din gæld er ikke saneringsmoden

Det følger af Inddrivelseslovens § 13, stk. 3 at ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.

SKAT Inddrivelse vurderer at din gæld ikke er saneringsmoden på nuværende tidspunkt. Der er blandt andet tale om væsentlig gæld fra 2010 til 2012. Der har ikke været tale om tvangsauktion eller konkurs.

4. Der kan ikke gives eftergivelse efter § 13, stk. 6

(...)

Du har i din indsigelse af 12. oktober 2015 vedhæftet attest om mulighed for at varetage et arbejde af d, 11.8.2011 (dit bilag 7), hvoraf fremgår at du ikke længere kan have knæliggende arbejde. Af din patient journal af 28.8.2015 (dit bilag 8) fremgår at du også har problemer med højre albue.

Din samlever har pr. telefon d. 25. januar 2016 oplyst at du nu er ved at tage adgangsgivende kurser til ingeniøruddannelse. Du har tilbudt 150.000 kr. til fuld og endelig betaling af gælden og henvist til § 13. stk. 6. Pengene skal finansieres af din samlever. Det følger af Inddrivelseslovens § 13, stk. 6, at der kan gives eftergivelse i tilfælde hvor skyldner ikke selv kan betale gælden ”men med tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden…” SKAT Inddrivelse finder ikke at de tilbudte 150.000 kr. er en betydelig del af din gæld.

Du har i din om genoptagelse din anmodning om genoptagelse af din ansøgning om eftergivelse henvist SKM2010.102.LSR

Vi har vurderet at der ikke foreligger sociale eller andre forhold der i særlig grad taler for eftergivelse, jf. Inddrivelseslovens § 13, stk. 6. At du har fået oparbejdet en større gæld til det offentlige og efterfølgende har pådraget dig en nedsat arbejdsevne er ikke sådanne særlige forhold som kan begrunde en eftergivelse efter Inddrivelseslovens § 13. stk. 6."

SKAT har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af SKATs høringssvar fremgår blandt andet:

''Vi har behandlet ansøgningen efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13 stk. 1-5.

Reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige er stort set identiske med reglerne om gældssanering i konkursloven. SKAT Inddrivelses praksis skal derfor tilpasse sig skifteretternes praksis i det omfang reglerne er ens.

For overblikkets skyld er klagers punkter besvaret lige sådan nedenfor.

Ad pkt. 1

I benævnte periode marts måned 2007 og frem til marts måned 2010 indbetaler klager ganske vist kr. 755.619 til dækning af skyldige skatter og arbejdsmarkedsbidrag. I samme periode pålignes kr. 660.385 i skatter og arbejdsmarkedsbidrag. I perioden april måned 2010 til juli måned 2013 betales der kr. 277.507 og der pålignes kr. 886.521.

Overordnet set er der i perioden marts måned 2007 til juli måned 2013 pålignet B-skat, aconto arbejdsmarkedsbidrag, restskat, restarbejdsmarkedsbidrag for i alt kr. 1.546.906 og der er indbetalt kr. 1.033.126 (bilag 8). Altså en forøgelse af gælden vedrørende skatter og arbejdsmarkedsbidrag for i alt 513.780.

Betegnelsen systematisk nærværende klagesag synes absolut at være passende. da. som klagers repræsentant selv skriver der har været tale om sporadiske og ekstraordinære indbetalinger. Altså ikke løbende betaling af de pligtige skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover skal det bemærkes, at SKAT synes at vare den eneste kreditor i hele perioden hvilket vil sige at klagers andre kreditorer løbende er blevet betalt.

Ad pkt. 2

Skyldnere under uddannelse er en skærpet omstændighed. Det må forventes at en lang videregående uddannelse, som skyldner er i gang med, vil udmønte sig i en fremtidig forbedring af lønindkomsten. Den forholdsvis lange tid der bruges til at dygtiggøre sig inden for et fag eller en branche, vil komme en til gode økonomisk, når uddannelsen er i hus. Det altovervejende udgangspunkt er altså at skyldnere under uddannelse ikke kan påberåbe sig afklarede økonomiske forhold, da både den fremtidige indtjening og den som oftest meget lave indkomst under uddannelsen er forhold, der i stor grad skaber uafklarede økonomiske forhold.

Ad pkt. 3

Det er ikke SKAT Inddrivelses opfattelse at Betænkningen skal fortolkes på den måde, som repræsentanten fremlægger det. En systematisk oparbejdet gæld igennem en årrække kan på ingen mulig mide sidestilles med ”…en enkeltstående og nu overstået begivenhed...” Netop konkurs og tvangsauktion er sådanne forhold, der kan opstå pludseligt.

Ad pkt. 4

Klagers økonomiske situation som studerende anses ikke for at være forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, og der et heller ikke oplysninger om andre forhold, der kan begrunde eftergivelse herefter.

Det er uden videre klart, at klager ikke for nuværende eller i nærmeste fremtid bliver i stand til betale sin gæld til det offentlige. Men som anført ovenover, så er der væsentlige forhold der taler eftergive gælden - både helt eller delvist. Især det faktum at klager for øjeblikket uddanner sig til en fremtid, hvor mange faktorer er ubekendte medvirker til en stor usikkerhed. Denne usikkerhed medfører også at klager maske, når denne måske har fået et måske vellønnet arbejde, over fem år, som en eftergivelse normalt lyder på, kan tilbagebetale et væsentligt større beløb end de kr. 150.000 der tilbydes af klagers samleverske.

..."

A indbragte SKATs afgørelse for Skatteankestyrelsen, der den 8. september 2016 stadfæstede SKATs afslag på delvis eftergivelse af gælden. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår bl.a.:

”…

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser fuldt ud, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Klageren har imidlertid uafklarede økonomiske forhold, hvilket taler imod eftergivelse på nuværende tidspunkt, jf. Inddrivelseslovens § 13, stk. 2. nr. l.

Yderlig er klagerens gæld systematisk oparbejdet fra 2007 til 2012. At klageren har foretaget ekstraordinære indbetalinger samt solgt sine aktier for at afdrage pa gælden, ændrer ikke at gælden systematisk oparbejdet, hvorfor der i almindelighed ikke kan ske eftergivelse,  jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om delvis eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 1-4.

Eftergivelse kan dog endvidere finde sted, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Eftergivelse i medfør af denne bestemmelse er ikke afhængig af betingelserne i § 13, stk. 1-4, og kan ske blandt andet og navnlig under hensyn til gældens beskaffenhed, omstændighederne omkring dens tilblivelse sammenholdt med klagerens situation.

Klagerens helbred, økonomiske situation samt det oplyste om for gældens opståen kan ikke i sig selv begrunde delvis eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, og der er ikke oplysninger om øvrige forhold, der kan begrunde delvis eftergivelse herefter.

Der kan gives delvis eftergivelse efter en konkret vurdering i situationer, hvor en skyldner ikke inden for de nærmeste år er i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand til at betale en betydelig del af gælden og der samtidig opnås en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

I nærværende sag har klageren anmodet om delvis eftergivelse mod, at hans samlever betaler 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Klagerens gæld er på mere end 1.500.000 kr., hvorfor et beløb på 150.000 kr. ikke kan anses for at udgøre en betydelig del af gælden.

Skatteankestyrelsen stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Under sagen er der afgivet partsforklaring af A.

A har forklaret bl.a., at han er 37 år gammel. Han er tilmeldt ingeniørstudiet, men han er oprindeligt uddannet murer. Han var 17 år, da han kom i lære som murer i 1997. Han blev smidt ud hjemmefra, da han var 16 år gammel, og han boede herefter lidt rundt omkring. Han arbejdede på en tankstation om aftenen og var i lære om dagen. Han var 21 år, da han blev færdig som murer. Han bestod svendeprøven og fik medalje.

Han fik herefter job i G1, hvor han også havde været i lære. Han blev selvstændig i 2004, da han var 24 år. Han havde ingen særlige forudsætninger for at starte virksomhed, men han havde meget gåpåmod. Han startede virksomheden med en ven. Samarbejdet gik ikke godt, og han startede i 2005 sit eget firma, hvilket gik godt indtil 2009.

I 2007 udførte han en del arbejde for en kunde G2, som endte med at gå konkurs. Han havde et udestående på 200.000-300.000 kr. Han har ikke adgang til den mail, som han anvendte dengang. Det var en advokat fra R1, som var kurator. Han fik ingen penge ud fra konkursboet.

I 2010 kunne han ikke følge med. Han havde tabt mange penge og han havde problemer med knæ og skulder, der gjorde, at han ikke kunne arbejde så meget. Han arbejdede 15 timer om ugen gennemsnitligt. Det var nedslidende arbejde og som selvstændig går man lidt på kompromis med smerterne, men det indhentede ham.

I juni 2011 lukkede han sit firma. Han arbejdede ikke særlig meget i 2011. Han lukkede virksomheden fordi han ikke kunne følge med, og fordi hans fysiske smerter fik også psykiske følger for ham. Han lå derhjemme halvdelen af tiden og til sidst frem mod lukningen lå han bare derhjemme. Han var til lægen, og han gik til psykolog. Det var noget han selv betalte.

Det endte med, at han kontaktede kommunen og blev sygemeldt. Han blev kaldt til samtale og de tilbød ham hurtigt en revalidering. Han startede på en uddannelse som energiteknolog i 2012. Han kom igennem uddannelsen, men det var en blandet fornøjelse på grund af hans psykiske skavanker. Han fik tvillinger i oktober 2011 og havde mange sygedage på uddannelsen. Han havde ikke job ved siden af. Han blev færdig i januar 2014, og søgte uden held jo forskellige steder. Han var inde i en nedadgående spiral på det tidspunkt. Han havde fortsat psykiske problemer, og han var meget sygemeldt.

Han startede i januar 2016 på et forberedende kursus til ingeniørstudiet. Det var normeret til et år, men det tog ham halvandet år. Det tog ekstra tid på grund af hans problemer. Men han bestod kurset og han startede på ingeniørstudiet i år. Han har været meget fraværende i første semester, så han skal nok starte forfra. Han har haft store problemer. Han føler ikke, at han slår til. Hans far døde for en måneds tid siden og det har også trukket på ham.

Han har stort set ikke været involveret i forløbet med SKAT. Det er hans kone JC, der har kørt sagen. Han er ikke blevet kontaktet af SKAT på noget tidspunkt. Han var med til et møde i oktober 2016. Det var for at prøve at få en aftale i stand med SKAT, så han kunne afdrage sin gæld. Det virkede ikke som om, at han var velkommen. Medarbejderen i SKAT spurgte om han havde overvejet en førtidspension.

Der er ikke lavet ansøgning om fleksjob, fordi han gerne vil klare det selv.

De har indrettet deres hverdag sådan, at JC står for det økonomiske og betaler regninger og han tager sig af børnene, f.eks. når de er syge.

Det er svært at forklare, hvordan han har det. Men han føler, at han befinder sig i et hul, som han ikke kan komme op af. Han har ikke fået en diagnose udover at han lider af depression.

Han har sidst haft en arbejdsindtægt i 2009. Han har ordnet noget IT i JC’s virksomhed, men det ophørte, så han kunne fokusere på ingeniørstudiet.

Han tænker, at han har taget munden for fuld med sit studie.

Oprindelig tilbød han at betale 300.000 kr. til KAT, som skulle komme ind ved, at de solgte deres hus. SKAT afslog tilbuddet. Værdien af deres bolig er nu faldet, og det er ikke længere til salg. De 150.000 kr. som han tilbyder at betale udgør JC’s pensionsopsparing. Han har alene en mindre pension på 52.000 kr.

Hvis ikke hans gæld bliver eftergivet vil hans problemer fortsætte. Sagen bidrager ikke positivt på hans psyke. I forhold til familien kommer han aldrig til at bidrage økonomisk. Han vil aldrig kunne afdrage gælden. Det virker ikke realistisk, at han kan komme til at betale pengene tilbage. Han tror ikke, at han gennemfører studiet.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 6. november 2017, hvori følgende anbringender er gjort gældende:

"...

at

 sagsøger bør være berettiget til delvis eftergivelse af gæld, idet gælden ikke er systematisk oparbejdet, da sagsøger har foretaget flere indbetalinger i perioden 2007 til 2010, jf. bilag 12, herunder afviklet private aktier for at indfri sin gæld. Gælden skyldes derved ikke, at sagsøger har benyttet de offentlige kasser, som en ”selvbestaltet kredit”, men restancerne skyldes derimod tab under finanskrisen samt sagsøgers sygdom. Endvidere skyldes over 1 million af gælden renter, som er påløbet alt i mens sagsøger har forsøgt at få en aftale i stand med SKAT, hvilket der ikke har været interesse for fra SKATs side

at

sagsøger bør være berettiget til delvis eftergivelse af gæld, idet hans økonomiske forhold ikke bliver afklaret inden for de nærmeste år, hvorfor han heller ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at opfylde sine gældsforpligtelser

at

 sagsøger bør være berettiget til delvis eftergivelse af gæld, idet gældens alder skal ses i sammenhæng med omstændighederne ved gældens pådragelse, .f.eks. en enkeltstående og nu overstået begivenhed. Idet sagsøgers gæld er opstået i forbindelse med finanskrisen og sygdom, er der tale om en enkeltstående begivenhed, som er delvis overstået på nuværende tidspunkt, jf. Betænkning om gældssanering nr. 1447, kapitel 6, nr. 6.1.2.2.

at

 sagsøger bør være berettiget til delvis eftergivelse af gæld, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6, idet der er særlige forhold. Det ville være urimeligt at give afslag på eftergivelse, da gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse sammenholdt med sagsøgers situation vil medfører, at sagsøger vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation ved en eftergivelse

at

der godt kan ske eftergivelse, jf. Inddrivelsesloven § 13, stk. 1, til trods for, at alle bestemmelser i §13 stk. 2, nr 1-6 ikke er opfyldt.

at

SKATs skønsmæssige fastsættelse af sagsøgers A-skat og moms for 1/ 7-2010 til 31/3-2011 er fastsat for højt, og SKAT har ikke fulgt reglerne for fastsættelse af skat og moms, idet de burde have fastsat beløbet ud fra tidligere års indberetninger. "

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. november 2017, hvori følgende anbringender er gjort gældende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelse, hvorved skattemyndighederne meddelte afslag på anmodningen om gældseftergivelse.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det følger altså af bestemmelsens ordlyd, at det er A, der skal godtgøre, at betingelserne for eftergivelse er opfyldt.

Eftergivelse indebærer i denne sammenhæng, at det offentlige opgiver retskraftige fordringer. Dette sker kun helt undtagelsesvis, hvor forholdene i særlig grad taler derfor. Det er meget vanskeligt at opnå eftergivelse, og det er så meget desto vanskeligere at løfte bevisbyrden for, at domstolene skal tilsidesætte myndighedernes skøn over, hvorvidt eftergivelse skal indrømmes eller ej.

Skattemyndighedernes afgørelse af, om betingelserne for eftergivelse er opfyldt, beror på et forvaltningsretligt skøn, hvorved der blandt andet skal tages hensyn til lovens ordlyd og forarbejder.

Skønnet kan alene tilsidesættes, hvis afgørelsen er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. eksempelvis SKM2015.641.ØLR og SKM2016.53.BR, eller i øvrigt er foretaget på et fejlagtig grundlag eller har ført til et urimeligt resultat, jf. for eksempel TfS 2000, 293.

Det fremgår af forarbejderne til gældsinddrivelsesloven (lovforslag nr. 20. af 8. oktober 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, side 7), at bestemmelserne om eftergivelse svarer til konkurslovens gældssaneringsregler, dog med den forskel at reglerne i gældsinddrivelsesloven alene giver mulighed for eftergivelse af gæld til det offentlige. Forarbejder og retspraksis vedrørende konkurslovens § 197 skal således inddrages i vurderingen af, hvorvidt der skal ske gældseftergivelse.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Selv hvis A løftede bevisbyrden for, at betingelserne i § 13, stk. 1, er opfyldt – hvilket han ikke har gjort – følger det af lovens § 13, stk. 2, af eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted i de tilfælde, der er opregnet i bestemmelsen. Disse ”nægtelsesgrunde” fører enten hver for sig eller tilsammen til, at eftergivelse må nægtes.

Efter § 13, stk. 2, nr. 1, er det en nægtelsesgrund, hvis skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Af de specielle bemærkninger til konkurslovens § 197, stk. 2, i betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, side 456, fremgår, at:

”Vurderingen af, om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, skal foretages i overensstemmelse med den nugældende retspraksis. Skyldnerens økonomiske forhold vil således f.eks. være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse.” (mine understregninger).

A har oplyst, at han er under uddannelse, og at han på nuværende tidspunkt er tilmeldt et forberedelseskursus, så han kan blive optaget på ingeniørstudiet.

Det er uafklaret, hvilken løn han kan oppebære, når han har færdiggjort sin uddannelse.

Hertil kommer, at A i stævningen, side 4, 2. afsnit, har anført, at han ”bør være berettiget til delvis eftergivelse af gæld, idet hans økonomiske forhold ikke bliver afklaret inden for de nærmeste år, hvorfor han heller ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at opfylde sine gældsforpligtelser”. Han har således uafklarede økonomiske forhold, hvilket han da også anerkender i stævningen. Allerede derfor er gældseftergivelse efter stk. 1 udelukket, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1.

Det er endvidere en nægtelsesgrund, hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld er til det offentlige og er oparbejdet systematisk, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d. Af de specielle bemærkninger til den tilsvarende bestemmelse i konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra d, fremgår det, at hvis ”gælden imidlertid er oparbejdet systematisk over en årrække, således at skyldneren i realiteten har benyttet sig af en »selvbestaltet kassekredit« i de offentlige kasser, vil dette normalt hindre en gældssanering”.

Der henvises endvidere til Vestre Landsrets afgørelse V 2771/02, som er refereret i betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering, side 66. Afgørelsen vedrørte gældssanering af en skyldner, hvis gæld for hovedparten bestod af restancer til det offentlige. Skyldnerens kommune protesterede mod gældssanering blandt andet med henvisning til, at skyldneren gennem en årrække systematisk havde oparbejdet gæld til det offentlige. Skifteretten afviste begæringen om gældssanering med følgende begrundelse:

”Den opgjorte skatterestance vedrører indkomstårene fra 1995 til 2001, hvilket modsvarer den periode, hvor [skyldneren] har drevet selvstændig rengøringsvirksomhed. Den offentlige gæld er vokset år for år, selv om der er sket indbetalinger og indregnet restskat i [skyldnerens] forskudsregistrering. Selv hvis rentetilskrivningen lades ude af betragtning, er gælden øget i alle indkomstår bortset fra ét. [Skyldnerens] gæld til det offentlige er opstået ved en systematisk undladelse af at sikre overensstemmelse mellem forskudsregistrering og indkomst og undladelse af indbetaling af personlig skat i takt med indkomsterhvervelse, og gælden bør derfor ikke saneres mod kommunens protest.”

Landsretten stadfæstede afgørelsen og henviste udelukkende til den betydelige gæld, som skyldneren havde oparbejdet til det offentlige i årene 1995-2001.

Det fremgår af A’s restanceopgørelse (bilag B), at gælden til det offentlige er steget kontinuerligt år for år i perioden 2007-2012.

Det forhold, at A har foretaget sporadiske indbetalinger ændrer ikke på, at gælden kontinuerligt er forøget, og at han herved har anvendt det offentlige som ”selvbestaltet kredit”, jf. landsretskendelsen, som er refereret ovenfor. Også derfor er gældseftergivelse udelukket, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d.

I forlængelse heraf bemærkes, at Skatteministeriet har opfordret A til at redegøre nærmere for den tabte ordre, som ifølge ham var årsagen til det økonomiske sammenbrud i virksomheden.

Hertil har A anført (replikken, side 2, 5. afsnit), at det ikke er muligt at rekonstruere virksomhedens regnskab, herunder ordrebekræftelser, mails mv. Det er imidlertid ikke oplyst, hvorfor det ikke er muligt. Endvidere må oplysninger om tabet af ordren kunne belyses uden en rekonstruktion af virksomhedens regnskab mv.

A har gjort gældende, at der bør gives delvis gældeftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, idet der foreligger særlige forhold.

Efter § 13, stk. 6, kan der undtagelsesvist ske gældseftergivelse, selvom de øvrige betingelser i § 13, ikke er opfyldt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

I forarbejderne til § 13 i lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008 anføres som eksempler på sådanne forhold, situationer:

  • hvor gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt medskyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. F.eks. hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet,

  • hvor skyldneren ikke er i stand til, og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold, samt

  • hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, eksempelvis hvis der er tale om et skattekrav vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes.

A har tilbudt betaling af kr. 150.000,- mod, at resten af gælden bliver eftergivet.

Beløbet på kr. 150.000,- kan dog ikke anses som en betydelig del af gælden, idet beløbet alene svarer til ca. 9,1 % af gælden, der pr. den 20. februar 2017 er opgjort til kr. 1.643.330,71.

Selv hvis der var tale om en betydelig del af gælden, har A ikke godtgjort, at han ikke på længere sigt vil være i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. A har grundet sin alder fortsat mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og han har således også mulighed for at afdrage på sin gæld i en betydelig årrække fremadrettet.

A har altså heller ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er behæftet med en sådan retlig mangel af væsentlig karakter, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn om, at der ikke skal ske gældseftergivelse efter ”nødventilsreglen” i § 13, stk. 6.

A har gjort gældende, at SKATs skønsmæssige fastsættelser er for høje.

Synspunktet er i det hele udokumenteret.

Det fører ikke til eftergivelse, at der måtte være fejl i SKATs ansættelser. Indsigelser mod selve kravets eksistens og størrelse må rejses i forbindelse med en klage over SKATs ansættelse eller i forbindelse med en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. Sådanne indsigelser hører med andre ord ikke hjemme i en sag om eftergivelse.

Det bemærkes endvidere, at SKATs afgørelser herom ikke er påklaget af A, selvom han havde mulighed herfor.

A anførte i replikken, side 1, 2. afsnit, at han har klaget over SKATs afgørelser om skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar, og han henviser i den forbindelse til bilag 6, som er en anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

En anmodning om ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar er dog ikke en klage over SKATs afgørelse om skønsmæssig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar.

A har yderligere gjort gældende, at han ikke er blevet gjort bekendt med SKATs afgørelser inden klagefristens udløb, og at SKAT har forsøgt at modarbejde ham.

Dette bestrides.

A anfører endvidere i replikken, side 2, 2. afsnit, at SKATs afslag på gældseftergivelse af 4. november 2013 (bilag D) blev ”sendt til Landsskatteretten, men at han af SKAT blev opfordret til at sende en ny ansøgning, når hans forhold var mere afklarede”.

Hverken Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har behandlet en klage over SKATs afgørelse af 4. november 2013 (bilag D).

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen angår alene spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afslag på gældseftergivelse. Retten skal således ikke tage stilling til om A’s skatte- og momstilsvar er korrekt ansat af SKAT.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at offentlig gæld kan eftergives såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sin gældsforpligtelser. Det er således A, der har bevisbyrden for, at betingelserne for gældeftergivelse er opfyldt.

Skatteankestyrelsens afslag på gældseftergivelse er primært begrundet i, at A’s økonomiske forhold er uafklarede, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at gælden er oparbejdet systematisk, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, og da der ikke på trods heraf vurderes at være grundlag for eftergivelse på grund af sociale eller andre forhold, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Afgørelsen er et udtryk for et forvaltningsretligt skøn, der alene kan tilsidesættes såfremt afgørelsen er behæftet med retlige mangler.

Efter bevisførelsen, herunder opgørelsen af A’s gæld og hans forklaring, lægger retten til grund, at den væsentligste del af gælden skyldes rentetilskrivninger efter at A’s virksomhed blev lukket medio 2011. Denne del af gælden kan derfor ikke anses for at være oparbejdet systematisk.

Rentetilskrivningerne er af en sådan størrelse, at det henset til A’s nuværende forhold må anses for godtgjort, at han ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde gældsforpligtelsen.

Retten kan imidlertid ikke se bort fra, at A - selv hvis der ses bort fra den massive rentetilskrivning - i årene 2007-2011, og således også inden hans fysiske- og psykiske problemer indtraf, har oparbejdet en stigende og ikke uvæsentlig gæld til SKAT. Selv om A nedbragte gælden, når han så sig i stand hertil, og det således ikke kan lægges til grund, at A har haft til hensigt at anse oparbejdelsen af gælden som en selvbestaltet kredit, er de oparbejdede restancer et udtryk for et vedvarende og systematisk overforbrug. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at gælden primært skyldes en enkeltstående begivenhed.

Hertil kommer, at A’s økonomiske forhold er uafklarede, da han alene i en kortere årrække reelt har været uden for arbejdsmarkedet, og da han på nuværende tidspunkt er under uddannelse som ingeniør. Det er så- ledes ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere om A, når han er færdiguddannet, har udsigt til at kunne indfri sin offentlige gæld.

Herefter, og da retten ikke finder, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, hvorvidt der undtagelsesvist er grundlag for eftergivelse af gælden efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6, finder retten, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for gældseftergivelse er opfyldt på nuværende tidspunkt eller at Skatteankestyrelsens skønsmæssige afgørelse er behæftet med retlige mangler eller at der er inddraget uvedkommende hensyn.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal A betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af beløbet udover sagens værdi taget hensyn til sagens forløb.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 60.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.