Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfristen - befordringsfradrag - fradrag for renteudgifter og børnebidrag - afvisning

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato
28 Nov 2017
Dato for udgivelse
13 Feb 2018 09:14
SKM-nummer
SKM2018.68.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS 8A-1288/2016 og BS 8A-1296/2016
Dokument type
Dom
Emneord
Afslag, godtgjort, særlig, omstændigheder, genoptagelsesfrister, selvangivelser, anmodning, dokumenteret
Resumé

Sagsøgeren havde ved skattemyndighederne fået afslag på ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2007 til 2009 i relation til fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter. Herudover havde sagsøgeren i en særskilt sag vedrørende indkomstårene 2010 til 2013 fået afslag på ret til fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter. De to sager blev behandlet samlet.

I sagen vedrørende ekstraordinær genoptagelse fandt retten efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Retten fandt i den forbindelse, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten fandt i den forbindelse endvidere, at der ikke var anledning til at antage, at en genoptagelse af skatteansættelsen ville resultere i en ændret skatteansættelse.

Herudover fandt retten, at sagsøgeren ikke havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Retten bemærkede hertil, at sagsøgeren allerede den 24. februar 2011 inden for de ordinære genoptagelsesfrister havde indsendt selvangivelser, hvor der i rubrikken for befordringsfradrag ikke var angivet et beløb, men derimod var skrevet ”71 km pr. dag”. Sagsøgeren havde ikke selvangivet fradrag for børnebidrag eller renteudgifter. SKATs afslag på befordringsfradrag blev ikke påklaget af sagsøgeren. Sagsøgerens efterfølgende anmodning af om ekstraordinær genoptagelse, dateret den 30. april 2014, var derfor ikke fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

I sagen vedrørende indkomstårene 2010 til 2013 havde sagsøgeren ved Landsskatteretten som noget nyt anmodet om fradrag for kurstab i 2010. SKAT havde ikke taget stilling hertil, og Landsskatteretten afviste derfor at behandle spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Ved domstolene nedlagde Skatteministeriet påstand om afvisning over for sagsøgerens påstand om kursfradrag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. Retten tog afvisningspåstanden til følge, da retten fandt, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., for helt undtagelsesvist at inddrage spørgsmålet under retssagen var opfyldt.

I relation til spørgsmålet om befordringsfradrag fandt retten, at sagsøgeren ved sin egen forklaring og sin egen beregning af befordringsfradrag og ud fra oplysningerne i skattemapperne ikke på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at han var berettiget til befordringsfradrag. Retten bemærkede i den forbindelse, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret de faktiske arbejdssteder, og at det således ikke havde været muligt for skattemyndighederne at vurdere størrelsen af et eventuelt fradrag for befordring.

Vedrørende fradrag for renteudgifter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at betingelserne for rentefradrag var opfyldt. Retten bemærkede i den forbindelse, at kravene til sagsøgerens bevis for rigtigheden af sin påstand skærpedes, idet den påståede gældsoptagelse var mellem familiemedlemmer. Endvidere bemærkede retten, at sagsøgeren ikke ved f.eks. kontoudtog havde dokumenteret, at han havde fået udbetalt det pågældende lånebeløb, og at der heller ikke var fremlagt dokumentation for, at renteudgifterne var betalt af sagsøgeren.

Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at betingelserne for at opnå fradrag for børnebidrag var opfyldt. Retten fandt i den forbindelse, at tre håndskrevne aftaler mellem sagsøgeren og børnenes mor ikke udgjorde bevis for betaling af børnebidrag. Retten bemærkede, at aftalerne var udaterede og ikke indeholdt oplysninger om størrelsen af børnebidraget. Retten bemærkede endvidere, at sagsøgeren heller ikke havde fremlagt dokumentation for betaling af børnebidrag i form af f.eks. kontoudtog eller kvitteringer udstedt af børnenes mor.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, A.A.8.2.2.2.4


Parter

BS 8A-1288/2016

og

BS 8A-1296/2016:

A

(ansat (Advokat, red. SKAT), cand.jur. Lisbeth Pedersen)

 mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Linda Lauritsen

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne drejer sig om en skatteyders ret til ekstraordinær (BS 8A-1288/2016) henholdsvis ordinær genoptagelse (BS 8A-1296/2016) af skatteansættelsen i relation til fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter.

Sagsøgeren, A, har i BS 8A-1288/2016 nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2007-2009 vedrørende de påklagede forhold, subsidiært at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagsøgeren, A, har i BS 8A-1296/2016 nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger vedrørende

Indkomståret 2010 har fradrag for:

  • Befordring kr. 22.682
  • Børnebidrag kr. 24.000
  • Renteudgifter kr. 39.895,29, heraf kurstab kr. 4.009,78 for delvis indfrielse af pantebrev, subsidiært fradrag renteudgifter mv. kr. 37.285,52

Indkomstår 2011 har fradrag for:

  • Befordring kr. 23.782,
  • Børnebidrag kr. 24.000
  • Renteudgifter kr. 19.404

Indkomstår 2012 har fradrag for:

  • Befordring kr. 24.873
  • Børnebidrag kr. 24.000
  • Renteudgifter kr. 7.126

Indkomstår 2013 har fradrag for:

  • Befordring kr. 8.661
  • Børnebidrag kr. 32.000
  • Renteudgifter kr. 6.187

Subsidiært har sagsøger nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstår 2010-2013 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i BS 8A-1288/2016 nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i BS 8A-1296/2016 overfor sagsøgerens påstand om fradrag for kurstab med kr. 4.009,78 for indkomståret 2010 nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og har overfor sagsøgerens øvrige påstande nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

BS 8A-1288/2016 er anlagt den 18. juli 2016, og BS 8A-1296/2016 er anlagt den 19. juli 2016.

Sagerne har været forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Dommen indeholder dog en gengivelse af de forklaringer, der blev afgivet under hovedforhandlingen, som fandt sted den 30. og 31. oktober 2017.

Landsskatteretten har den 25. april 2016 truffet tre afgørelser vedrørende A’s skatteansættelser.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr. 14-0043201 fik A afslag på ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for 2007-2009 i relation til befordringsfradrag, fradrag for børnebidrag og fradrag for renteudgifter. Ved samme afgørelse stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 1. oktober 2014 om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomståret 2010. Denne afgørelse er gengivet nedenfor.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr.14-5274989 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 30. juli 2014 om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomstårene 2011-2012.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr. 14-4918340 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 1. oktober 2014 om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomståret 2013.

Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr. 14-0043201

Der er i Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr. 14-0043201 anført følgende:

”…

Sagsnr. 15-0043201

I afgørelsen har deltaget: Poul Bostrup, Peer Tidemand-Petersson og Klaus Hækkerup

Klager:          A

Klage over:   SKATs afgørelse af 1. oktober 2014

Cpr-nr.          XXX

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2007-2009

Ekstraordinær genoptagelse

nej

ja

nej

Indkomståret 2010

Fradrag for befordring

0 kr.

22.682 kr.

0 kr.

Fradrag for børnebidrag

0 kr.

24.000 kr.

0 kr.

Fradrag for renteudgifter

0 kr.

35.885,51 kr.

0 kr.

Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft mulighed for at udtale sig mundtligt over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde.

Genoptagelse, 2007-2009
Faktiske oplysninger
SKAT har oprindeligt truffet afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009 ved afgørelse af 27. juni 2011.

SKAT ansatte klagerens indkomster for indkomstårene 2007 – 2009 skønsmæssigt, da klageren ikke havde indsendt selvangivelser. Den 24. februar 2011 modtog SKAT selvangivelser for de omhandlede indkomstår. Af de indsendte selvangivelser fremgår bl.a., at klageren har 71 km på arbejde hver dag. SKAT fremsendte herefter blanketter til klageren, som skulle udfyldes. SKAT modtog ikke oplysninger fra klageren herefter.

SKATs afgørelse af 27. juni 2011 blev ikke påklaget, men klageren anmodede om et møde med SKAT. I den forbindelse oplyste klageren, at han ikke havde mulighed for at fremkomme med de oplysninger, som SKAT havde anmodet om.

I 3 mails af 30. april 2014 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af indkomstårene 2007 - 2009 vedrørende befordringsfradrag, fradrag for betalt børnebidrag, fradrag for pensionsindbetaling samt renteudgifter af private lån. Ifølge repræsentanten skulle der ske genoptagelse af indkomstårene, da SKATs afgørelse af 27. juni 2011 var ugyldig som følge af manglende begrundelse, samt det forhold, at SKAT ikke havde godkendt fradrag på trods af, at der var indsendt dokumentation for fradragene.

Herefter anmodede SKAT om materiale i sagen, og den 26. august 2014 sendte SKAT et forslag til afgørelse, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet for indkomstårene 2007-2009.

Der er dog i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 mulighed for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne 2007-2009 under visse forudsætninger, jævnfør § 27, stk. 1.

Hvis en af betingelserne i § 27, stk. 1 er opfyldt, er der yderligere en betingelse, der skal være opfyldt, jævnfør § 27, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse kan en ansættelse kun foretages, hvis anmodning om ekstraordinær genoptagelse er fremsat senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

I dit tilfælde er det spørgsmålet om du opfylder betingelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

Efter SKATs opfattelse har vi ikke begået myndighedsfejl i denne sag. Det forhold, at du nu er blevet opmærksom på, at du er berettiget til fradrag for betalt børnebidrag samt befordringsfradrag, anses efter praksis for et glemt fradrag og kan ikke danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2007-2009.

…”

SKATs afgørelse
SKAT har afvist at genoptage klagerens skatteansættelse vedrørende indkomstårene 2007-2009.

SKAT har i forbindelse med behandlingen af klagerens anmodning om genoptagelse, anmodet klageren om at dokumentere de ønskede fradrag.

Vedrørende befordringsfradraget har SKAT fremsendt blanketter, der skulle udfyldes. SKAT har ikke modtaget oplysninger fra klageren, hvorfor SKAT traf afgørelsen den 27. juni 2011. Af afgørelsen fremgår, at der ikke kan godkendes fradrag, da der ikke er sendt dokumentation herfor.

Efterfølgende har klageren kontaktet SKAT med henblik på afholdelse af et møde. Der blev aftalt møde til den 6. juli 2011. Klageren kontaktede SKAT telefonisk og oplyste, at han ikke kunne samle oplysningerne, som SKAT havde brug for. Det blev derfor aftalt, at klageren lavede en opgørelse samt indsendte dokumentation, og det herefter skulle vurderes, hvorvidt der var behov for et møde. Der blev ikke indsendt oplysninger.

SKAT har bemærket, at afgørelsen vedrørende de omhandlede forhold blev truffet og ikke efterfølgende er påklaget. Indsendelse af oplysninger, der ikke tidligere er behandlet, vil blive betragtet som en ny anmodning.

I forbindelse med behandlingen af klagerens anmodninger af henholdsvis 29. og 30. april 2014 anmodede SKAT ved brev af 7. maj 2014 om at indsende yderligere materiale.

Klagerens repræsentant indsendte herefter materiale den 25. juli 2014, hvorefter SKAT den 26. august 2014 sendte forslag om ikke at ændre klagerens skat.

Ved fornyet forslag til afgørelse af 3. september 2014 fastholdt SKAT, at der ikke var grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har gjort følgende gældende:

Der nedlægges følgende påstande for:

Indkomstår 2007:

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for betalt børnebidrag med kr. 12.000,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for befordring med kr. 20.999,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed kr. 228.942, og negativ moms kr. 29.584,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag i den personlige indkomst for tab vedrørende indretning af lejede lokaler med kr. 415.000,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 400.000 med kr. 19.849,85,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 260.000 med kr. 14.371,20,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 160.000 med kr. 10.050,18,

Indkomstår 2008:

- At klager for indkomstår 2008 har ret til fradrag for betalt børnebidrag med kr. 17.000,

- At klager for indkomstår 2008 har ret til fradrag for befordring med kr. 21.675,

- At klager for indkomstår 2008 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 400.000 med kr. 26.047,65,

- At klager for indkomstår 2008 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 260.000 med kr. 18.893,91,

- At klager for indkomstår 2007 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 160.000 med kr. 12.939,66,

Indkomståret 2009:

- At klager for indkomstår 2009 har ret til fradrag for betalt børnebidrag med kr. 24.000,

- At klager for indkomstår 2009 har ret til fradrag for befordring med kr. 22.593,

- At klager for indkomstår 2009 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 400.000 med kr. 25.538,66,

- At klager for indkomstår 2009 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 260.000 med kr. 18.566,37,

- At klager for indkomstår 2009 har ret til fradrag for renteudgift vedrørende lån stort oprindeligt med kr. 160.000 med kr. 12.369,36.

Sagsfremstilling:
I flere år har klager forgæves forsøgt at få de fradrag, som han har krav på - dette gælder både i forbindelse med årsopgørelser, men også forskudsregistrering - og dette uanset, at SKAT kan verificere, at klagers fradrag er berettigede.

Indtil 31/3 marts 2007 drev klager dels selvstændig virksomhed, ligesom i 2007 han var lønmodtager. Det fremgår af klagers skattemappe for 2007 og 2008, at han bl.a. har været ansat hos et firma beliggende på Y1-adresse. Derudover startede klager i 2007 som voksenelev for at blive sosu-medarbejder, hvilket arbejde medfører kørsel til forskellige behandlingssteder, hvilket klager gjort for indkomstår 2008 og 2009.

I forbindelse med en i øvrigt uretmæssig skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst for 2007-2009 har klager til SKAT indleveret dokumentation for, at han i 2006 optog et lån på kr. 820.000, som er sikret ved pant i tredjemands faste ejendom, hvorved der er udarbejdet gældsbrev mellem vedkommende tredjemand og klager. Alt dette materiale er fremsendt til SKAT uden, at SKAT på nogen måde har forholdt sig til det af klager anførte. Klager har tilsvarende til SKAT oplyst, at han med virkning pr. 31/3 2007 afmeldt sin virksomhed - hvortil SKAT har oplyst, at SKAT ikke har været bekendt dermed.

For indkomståret 2007 havde klager forsørgelsespligten for 1 barn, og for 2008-2009 forsørgelsespligten for 2 børn. Som følge heraf har klager ret til fradrag for betalte børnebidrag i henhold privat aftale. At parterne formår selv at overholde aftalen viser sig ved, at der ikke er inddrivelsessager. Det forhold, at der ikke er inddrivelsessager medfører ikke, at klager ikke betaler de pågældende børnebidrag. Det følger af reglerne om børnebidrag, at en sådan aftale kan være fastsat af Statsamtet eller frivillig uanset - hvilken model der er tale om, har den bidragspligtige fradrag for de lovpligtige børnebidrag.

Hvis der måtte være forhold, som viser sig at være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt inddrage disse. Er der forhold, som måtte være til ugunst for klager, skal SKAT egenhændigt sikre, at klager bliver partshørt herom jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Sker dette ikke, er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der automatisk medfører ugyldighed af den af SKAT trufne afgørelse.

Manglende partshøring er yderligere et brud på SKATs forpligtelser efter officialmaximen, der indebærer, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen.

Tilsidesættelse af officielmaximen og garantiforskrift jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved at unddrage klager indsigt i materiale, der er til gunst eller ugunst for klager, er et brud på den for klager værende retssikkerhed på det skatteretlige område.

Allerede som følge af officialmaximen stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen af omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne ikke blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skattesager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige - og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning af tvisten uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag, hvor SKAT vedbliver at nægte klager de fradrag, som klager har ret til.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen
SKAT har anført følgende:
”Vedrørende klagen for 2007-2009
Repræsentanten oplyser i klagen, at der ønskes fradrag for renteudgifter med et samlet beløb på 44.127,23 kr. i 2007, 57.881,22 kr. i 2008 og 56.474,39 kr. i 2009. I den oprindelige anmodning var beløbet 113.396 kr. pr. indkomstår.

Herudover anmoder repræsentanten om forhold der ikke har indgået i den oprindelige behandling af hendes klients anmodning. Forholdene vedrørende indkomståret 2007 er:

  • Fradrag for underskud i erhvervsmæssig virksomhed med 228.942 kr. samt negativ moms med 29.584 kr.
  • Tab vedrørende indretning af lejede lokaler på 415.000 kr.

Bilagene 6-1, 6-2, 7 og 10 vurderes at være nye bilag. (bilag 6-2 kan eventuelt være årsoversigter 2007 og 2009 fra F1-bank til SG og SI).

Landsskatterettens afgørelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til en ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT, eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, hvor der er tale om særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der anses ikke at foreligge særlige omstændigheder, der medfører, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009 kan genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er tale om glemte fradrag, der i øvrigt ikke er anset for dokumenteret. Det bemærkes desuden, at det ikke kan fastslås, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Det bemærkes, at der anses at være foretaget tilstrækkelig partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, og at der i øvrigt ikke foreligger brud på klagerens retssikkerhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Indkomståret 2010

Faktiske oplysninger
Generelt

Ved anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2007-2009 anmodede klagerens repræsentant også om fradrag i 2010. Der blev anmodet om fradrag for befordring med 22.682 kr., fradrag for børnebidrag med 24.000 kr. og fradrag for renteudgifter med 37.286 kr.

I forbindelse med udsendelse af SKATs forslag til afgørelse af 26. august 2014 indsendte klagerens repræsentant bemærkninger til sagen samt oplysninger til brug ved behandling af fradrag for børnebidrag for 2011-2013. SKAT udvidede derfor behandlingen af klagerens anmodning om genoptagelse til også at omfatte indkomstårene 2011-2013. Herefter foreslog SKAT den 3. september 2014 følgende ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010-2013:

Indkomståret 2010 2012
Kørselsfradrag (befordring) 
Du kan ikke få fradrag for din kørsel, fordi du ikke kører mere end 24 km om dagen.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Børnebidrag
SKAT godkender ikke fradrag for betalt børnebidrag. Den indsendte erklæring er ikke tilstrækkelig som dokumentation for at bidragene er betalte. Herudover kan det ikke konstateres hvorvidt betingelserne for fradrag i øvrigt er opfyldt.

Reglerne står i ligningslovens § 10 og § 11. Se også Ligningsvejledningen; Almindelig del 2011, afsnit A.F.4.l.

Renteudgifter af anden gæld

Vi godkender ikke fradrag for renteudgifter af din gæld til SG og SI. Det skyldes, at du ikke har dokumenteret at renter på lånet er betalt.

Reglerne står i ligningslovens § 5, stk. 8, og Ligningsvejledningen; Almindelig del 2011, afsnit A,E.l.1.2.

Befordringsfradrag 2010 og 2013
Ifølge ligningslovens § 9 C kan skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage befordringsfradrag. Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget kan alene foretages for den del af befordringen der overstiger 24 km pr. dag.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage hvor den skattepligtige har haft befordring mellem bopæl og arbejdsplads og skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan eksempelvis være arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer eller kvitteringer for køb af billetter m.v. til offentlig transport.

Indkomståret 2010
Du har anmodet om fradrag på 22.682 kr. Der er ikke indsendt oplysninger om grundlaget for beregning af fradraget, herunder arbejdsstedets adresse, antallet af arbejdsdage samt sandsynliggørelse af antallet af arbejdsdage.

SKAT kan ikke godkende fradrag for befordring. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at befordringen har fundet sted i det omfang du har oplyst. Herudover er det for SKAT ikke muligt ud fra de givne oplysninger at vurdere om betingelserne for fradrag er opfyldt.

Vi skal bemærke, at du ifølge dine skatteoplysninger i TastSelv ikke har en daglig kørsel der overstiger 24 km dagligt.

Børnebidrag 2010-2013
Efter ligningslovens § 10, stk. 1 kan bidrag som betales til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Fradragsretten for bidrag er betinget af at bidragsyderen har forsørgerpligt overfor barnet og at barnet ikke er fyldt 18 år. Bidrag kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2.

I 2010 er der fradrag for beløb, der overstiger 134 kr. pr. måned eller 1.608 kr. årligt.

I 2011 er der fradrag for beløb, der overstiger 137 kr. pr. måned eller 1.644 kr. årligt.

I 2012 er der fradrag for beløb, der overstiger 141 kr. pr. måned eller 1.692 kr. årligt.

I 2013 er der fradrag for beløb, der overstiger 143 kr. pr. måned eller 1.716 kr. årligt.

Det er en betingelse for fradrag for børnebidrag, at beløbet bliver betalt til den forælder som har barnet boende. Herudover skal du være forpligtet til at betale bidragene ifølge en bindende aftale eller en bidragsresolution. Hvis den løbende ydelse overstiger det normalbidrag statsforvaltningen ville have fastsat uden sådan aftale, kan fradragsretten begrænses.

For yderligere oplysninger henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C,A.8.5.2.2 der er den nyeste udgave, for de tidligere år er afsnittet i Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A,F.4. 1.

Du har som dokumentation indsendt kopi af en mail af 1. juni 2014 hvori JC, den ene forælder til dine børn, oplyser hvilke beløb hun i årene 2007 - 2013 har modtaget. Hovedparten af betalingerne er ifølge opgørelsen sket kontant.

SKAT godkender ikke fradrag for børnebidrag. Vi finder ikke, at du har dokumenteret at du er retligt forpligtet til at betale bidrag samt at de faktisk er betalt.

SKAT skal bemærke at en erklæring fra modtageren af bidrag ikke alene kan anvendes som dokumentation for at bidragene er betalt.

Fradrag for renter 2010-2013
Efter statsskattelovens § 6, litra e kan renter af prioriteter og anden gæld for hvilke man hæfter fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Renten fradrages i det indkomstår hvor renten forfalder til betaling efter ligningslovens § 5, stk. 1, dog med undtagelser som nævnt i stk. 2, 5, 6, 7 og 8.

Såfremt renteudgifter vedrørende tidligere år endnu ikke er betalt ved udgangen af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører udskydes fradragsretten til betalingstidspunktet, det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 8.

Fradragsretten følger som udgangspunkt hæftelsen på lånet hvilket betyder, at fradraget skal beregnes ud fra den hæftelse du har for lånet uanset hvem der foretager betalingen på det.

SKAT godkender ikke fradrag for renteudgifter af privat gæld. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at den indsendte dokumentation ikke dokumenterer, at du har betalt ydelserne på lånet samt det forhold, at gældsbrevene mellem dig og MF som låntagere og SG og SI er aktuelle. Den indsendte kvittering for betaling af en ydelse vedrører ikke indbetalinger på dit lån men derimod SG og SI’s betaling på deres pantebrev.

Vedrørende befordringsfradrag har vi allerede i forslaget af 26. august 2014 gjort opmærksom på, at der i TastSelv (tidligere skattemappen) ikke er arbejdsgivere registreret for 2010 hvor den daglige kørsel er mere end 24 km…

Vi skal gøre opmærksom på, at SKAT har bedt om dokumentation for fradragene, men at denne ikke er tilstrækkelig. SKAT har dermed forsøgt at indhente de nødvendige oplysninger.”

Befordringsfradrag
Klagerens repræsentant har opgjort befordringsfradraget for 2010 således: ”

Arbejdsdage                   254
Sats pr.                            1,9
Antal km pr. dag             71
fra 25 og op pr. dag       47
I alt                                   22682,2"                                                           

Børnebidrag
Der er fremlagt 3 håndskrevne erklæringer vedrørende børnebidrag: 

”JC skal skrive under på modtagelse af bidrag af perioden.

Jeg A og JC har indgået aftale om at det er
at A betaler børnebidrag personligt til mig hver måned på JA XXX…”

”Jeg A og JC har indgaet aftale om betaling
af vores søns børnebidrag hver måned på JD XXX…”

”Atale om børnebidrag
Aftale om betaling af børnebidrag til vores datter JE XXX…”

Erklæringerne er ikke dateret, men er underskrevet af klageren og JC.

Ifølge mail fra ….dk, som er sendt til ….dk den 1. juni 2014, har klageren betalt børnepenge i 2010:

01-01-2010 2000 kr kontant
01-02-2010 2000 kr kontant
01-03-2010 2000 kr kontant
01-04-2010 2000 kr kontant
01-05-2010 2000 kr kontant
01-06-2010 2000 kr kontant
01-07-2010 2000 kr kontant
01-08-2010 2000 kr kontant
01-09-2010 2000 kr kontant
01-10-2010 2000 kr indsat i banken
01-11-2010 2000 kr indsat i banken
01-12-2010 2000 kr indsat i banken”

Fradrag for renter
I forbindelse med klagerens repræsentants anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2007-2009 den 30. april 2014 blev der desuden anmodet om fradrag for renteudgifter af private lån vedrørende indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har fremlagt en kopi af en låneafregning pr. 26. april 2006 på 800.000 kr. med SG og SI som låntagere.

Dokumentet er udstedt af F2-finans. Der fremgår følgende: ”

Hovedstol DKK 820.000,00 til kurs 95,00 DKK 779.000,00

 

Formidlingsprovision

DKK

16.400,00

Lånesagsgebyr

DKK

3.500,00

Dokumentskrivning

DKK

2.750,00

Vurdering

DKK

2.000,00

Stempel/tinglysning

DKK

16.500,00

DKK -41.150,00

Saldo i jeres favør

DKK 636.250,00

Provenu er vedlagt i check stort DKK 636.250,00. Originalt skøde er vedlagt afregningen….”

Derudover er der fremlagt et gældsbrev på 260.000 kr., hvoraf det fremgår, at klageren og MF er debitorer, og SG og SI er kreditorer. Beløbet stammer ifølge gældsbrevet fra et lån i kreditorernes ejendom. Låneprovenuet skal anvendes til debitorernes køb af en ejendom. Det fremgår endvidere, at der skal betales en månedlig ydelse på 1.928,33 kr., hvoraf 7,50 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag. Gældsbrevet er underskrevet af debitorerne den 15. marts 2006.

Ifølge pantebrev af 21. marts 2006 har SG og SI givet pant for 260.000 kr. i ejerlejligheden Y2-adresse. Kreditor er IV, c/o F1-bank, Y3-adresse. Pantebrevet blev tinglyst den 6. april 2006.

Ifølge gældsbrev underskrevet den 15. marts 2006 af klageren og MF har de lånt 400.000 kr. af SG og SI. Lånet afvikles med en fast månedlig ydelse på kr. 2.783,33, hvoraf 6,25 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag.

SG og SI har pantsat deres ejerlejlighed Y2-adresse, med 400.000 kr. Kreditor er PE, c/o F1-bank, Y3-adresse. Pantebrevet blev underskrevet den 21. marts 2006 og tinglyst den 6. april 2006.

Derudover har klageren og MF underskrevet på et gældsbrev på 160.000 kr. den 15. marts 2006. SG og SI er kreditorer. Lånet afvikles med en fast månedlig ydelse på 1.600 kr., hvoraf 8,75 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag.

For beløbet, som SG og SI har lånt af F3-finans, c/o F4-bank, Y4-adresse, er der givet pant i ejerlejligheden Y2-adresse. Pantebrevet er tinglyst den 6. april 2006.

Derudover er der fremlagt kopi fra betalingsservice vedrørende NA. Heraf fremgår, at der er betalt 5.959,92 kr. i september og 6.097,60 kr. i december 2012 og vedrører pantebrevsnr. XXX. Kreditor er PE, USA. Beløbet er indbetalt til F5-bank. Hovedstolen udgør 400.000 kr., og rentesatsen er på 6,75 %. Renten udgør 1.767,19 kr. og 1.696,96 kr. af den samlede ydelse.

SG og SI har den 1. maj 2014 underskrevet en erklæring. Heraf fremgår:

”Erklæring om at have stillet vores faste ejendom til sikkerhed for gæld optaget af A

Undertegnede SG og SI
Y2-adresse

erklærer herved på tro og lov, at vi har stillet vores faste ejendom matr. …21, beliggende Y2-adresse, til sikkerhed for gæld optaget af A på i alt kr. 820.000.

Gælden er i vores ejendom tinglyst via 3 pantebreve store oprindelige kr. 160.000, kr. 240.000 og kr. 400.000. Der er mellem os og A udstedt 3 tilsvarende gældsbreve, da det ikke er os, der har lånt pengene. Det er tilsvarende heller ikke os, der siden 2006 har betalt/ indfriet og/eller løbende tilbagebetaler/afdrager på lånene, idet vi hver gang, der sendes en opkrævning på afdrag videregiver denne til A, som så er den, der af egne midler betaler/afdrager på lånene.

Vi har som nævnt alene stillet vores faste ejendom til sikkerhed for de penge, kr. 820.000, som A, har lånt fra de pågældende kreditorer i 2006. Det er også alene A, der løbende igennem årene har haft kontakt og dialog med de danske banker, der administrerer og opkræver pengene på vegne af kreditorerne, der er bosiddende i udlandet…

SKATs afgørelse
Befordringsfradrag
SKAT har ikke godkendt befordringsfradrag med 22.682 kr.

SKAT har anført følgende:


Der er ikke indsendt oplysninger om grundlaget for beregning af fradraget, herunder arbejdsstedets adresse, antallet af arbejdsdage samt sandsynliggørelse af antallet af arbejdsdage.

SKAT kan ikke godkende fradrag for befordring. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at befordringen har fundet sted i det omfang du har oplyst. Herudover er det for SKAT ikke muligt ud fra de givne oplysninger at vurdere om betingelserne for fradrag er opfyldt.

Vi skal bemærke, at du ifølge dine skatteoplysninger i TastSelv ikke har en daglig kørsel der overstiger 24 km.”

Børnebidrag
SKAT har ikke godkendt fradrag for børnebidrag med 24.000 kr.

SKAT har anført følgende:

Klageren har som dokumentation indsendt kopi af en mail af 1. juni 2014, hvori JC, den ene forælder til klagerens børn, oplyser, hvilke beløb hun i årene 2007-2013 har modtaget. Hovedparten af betalingerne er ifølge opgørelsen sket kontant.

SKAT godkender ikke fradrag for børnebidrag. Vi finder ikke, at du har dokumenteret at du er retligt forpligtet til at betale bidrag samt at de faktisk er betalt.

SKAT skal bemærke at en erklæring fra modtageren af bidrag ikke alene kan anvendes som dokumentation for at bidragene er betalt.”

Fradrag for renter
SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 35.885,51 kr.

SKAT har anført følgende:

SKAT godkender ikke fradrag for renteudgifter af privat gæld. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at den indsendte dokumentation ikke dokumenterer, at du har betalt ydelserne på lånet samt det forhold, at gældsbrevene mellem dig og MF som låntagere og SG og SI er aktuelle.
Den indsendte kvittering for betaling af en ydelse vedrører ikke indbetalinger på dit lån men derimod SG og SI’s betaling på deres pantebrev.”

Klagerens opfattelse 
Klagerens repræsentant har anført følgende:

Der nedlægges følgende påstand: SKAT tilpligtes at anerkende, at klager for indkomståret 2010 har fradrag for:

- Befordring kr. 22.682
- Børnebidrag kr. 24.000
- Renteudgifter kr. 35.885,51
- Kurstab kr. 4.009,78 delvis indfrielse af pantebrev

Sagsfremstilling:
I flere år har klager forgæves forsøgt at få de fradrag, som han har krav på dette gælder både i forbindelse med årsopgørelser, men også forskudsregistrering og dette uanset, at SKAT kan verificere, at klagers fradrag er berettigede.

Klager er kommunalt ansat som voksenelev. Dette betyder, at hans arbejdsplads er en kommunal arbejdsplads anden end rådhuset som fejlagtigt antaget af SKAT. I øvrigt har alle driftssteder i dag et P-nummer, og derfor er det muligt for SKAT at verificere, hvor klager er ansat. Klager har krav på at få sit befordringsfradrag. I visse indkomstår har klager haft mere end et job, og det kan af skattemappen årligt udledes, hvilke ansættelser, som klager har haft- og som danner grundlag for befordringsfradrag.

I forhold til indkomståret 2010 har klager været ansat ved Y5 Kommune, men har haft arbejdssteder på flere af kommunens institutioner. Samlet har klager over hver af de 254 arbejdsdage i året haft befordring med 71 km. En del af de kørte km vedrørende arbejde for G1, Y6-adresse med arbejdsplads Y7-adresse. I forhold til dette arbejdssted er der beregnet befordring med 26 km pr. dag i for 64 dage.

I forbindelse med en i øvrigt uretmæssig skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst for 2007-2009 har klager til SKAT indleveret dokumentation for, at han i 2006 optog et lån på kr. 820.000, som er sikret ved pant i tredjemands faste ejendom, hvorved der er udarbejdet gældsbrev mellem vedkommende tredjemand og klager. Alt dette materiale er fremsendt til SKAT uden, at SKAT på nogen måde har forholdt sig til det af klager anførte.

For indkomståret 2010 har klager fortsat forsørgelsespligten over 2 børn, der ikke bor hos klager med klagers nuværende ægtefælle og 3 børn. Klager har yderligere 1 barn fra første ægteskab, som i dag ældre end 18 år. Det er ved mail dokumenteret bekræftet, at klager betaler børnebidrag i henhold til privat aftale. At parterne formår selv at overholde aftalen viser sig ved, at der ikke er inddrivelsessager. At der ikke er inddrivelsessager medfører ikke, at klager ikke betaler de pågældende børnebidrag.

Det følger af reglerne om børnebidrag, at en sådan aftale kan være fastsat af Statsamtet eller frivillig uanset hvilken model der er tale om, har den bidragspligtige fradrag for de lovpligtige børnebidrag.

Hvis der måtte være forhold, som viser sig at være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt inddrage disse. Er der forhold, som måtte være til ugunst for klager, skal SKAT egenhændigt sikre, at klager bliver partshørt herom jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Sker dette ikke, er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der automatisk medfører ugyldighed af den af SKAT trufne afgørelse.
Manglende partshøring er yderligere et brud på SKATs forpligtelser efter officialmaximen, der indebærer, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen.

Tilsidesættelse af officielmaximen og garantiforskrift jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved at unddrage klager indsigt i materiale, der er til gunst eller ugunst for klager, er et brud på den for klager værende retssikkerhed på det skatteretlige område.

Allerede som følge af officialmaximen stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen af omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne ikke blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skattesager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning af tvisten uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag, hvor SKAT vedbliver at nægte klager de fradrag, som klager har ret til.”

Klagerens repræsentant har indsendt brev af 28. september 2010 til SG og SI vedrørende delvis indfrielse af pantebrevet på 260.000 kr. Der fremgår følgende:

Hermed kvitteres for modtagelsen af Deres indbetaling til ekstraordinært afdrag i alt kr. 205.000,00

Indbetalingen fordeler sig således:

Afdrag

Kr. 200.489,00

Rene til 23/9-10

Kr.        501,22

Overkurs iflg. Pantebrev

Kr.     4.009,78

I alt

Kr. 205.000,00

Restgælden er nedskrevet med kr. 200.489,00 beregnet efter kurs 102 i henhold til pantebrevets tekst. Restgælden andrager herefter kr. 40.517,37 pr. 11.9.2010.”

Derudover har repræsentanten indsendt en afdragsprofil fra advokathåndbogen vedrørende lån på 260.000 kr. med en terminsydelse på 5.785 kr. og et lån på 400.000 kr. med en terminsydelse på 8.350 kr., hvorefter de samlede årlige renteudgifter er beregnet til 35.885,51 kr. Repræsentanten har anført, at der i forhold til lånet på oprindeligt 260.000 kr. er taget højde for den delvise indfrielse i september 2010.

Repræsentanten har anført, at processen er, at den som har stillet sin ejendom til sikkerhed modtager terminsopkrævninger, som så videregives til klager, der betaler den pågældende terminsopkrævning. For at sikre gældsforholdet mellem ejeren af den faste ejendom og klageren er der udstedt et gældsbrev.

Ved det afholdte retsmøde oplyste repræsentanten, at SG og SI er tante og onkel til klageren.

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen
”Vedrørende klagen for 2010
Repræsentanten oplyser i klagen, at der ønskes fradrag for renteudgifter med et samlet beløb på 35.885,51 kr. I den oprindelige anmodning var beløbet 37.285,52 kr.

Herudover anmoder repræsentanten, om fradrag for kurstab på 4.009,78 kr. i forbindelse med delvis indfrielse af et pantebrev. Forholdet har ikke indgået i den oprindelige behandling.

Der er i forbindelse med indsendelsen af klagen indsendt nye dokumenter.

Bilag 3-1 kopi af brev dateret 28. oktober 2010 udstedt af F1-bank vedrørende SG og SI’s delvise indfrielse af pantebrev.
Bilaget dokumenterer långivers (ikke klagerens) delvise indfrielse til 3. mand.

Bilag 7 Erklæring fra långiverne om låneforholdet samt klagers afdrag. Klageren har fortsat ikke dokumenteret sine betalinger på lånet der er indsendt kvittering på SG og SI’s betaling januar 2014 …

Bilag 10 Samlet oversigt over beregnet befordringsfradrag 2007-2012. Oversigten ændrer fortsat ikke på at det ikke er sandsynliggjort at han har kørt i det omfang som han oplyser. Antallet af dage overstiger det normale antal arbejdsdage samt det forhold at han kører ifølge arbejdsgiverens P-nr. strækninger der ikke er i overensstemmelse med hans opgørelse på de 71 km. dagligt…

Bilag 6 har ikke været indsendt (fremgår ikke af repræsentantens mail af 7. januar 2015). Såfremt bilaget er samme nr. vedrørende klagen 2011 – 2012 og 2013 vedrører denne kvittering januar 2014 for långivers betaling til 3. mand.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse:
Klagerens repræsentant har anført følgende:

Vedrørende befordring:

Klager og dennes ægtefælles økonomi er anstrengt og har været det siden 2006, hvor klagers virksomhed ophørte på drastisk vis.

Både klager og dennes ægtefæller arbejder 2 jobs for at kunne få deres økonomi til at hænge sammen. Det er uvist, hvad SKAT mener med, at ”antallet af dage overstiger de normale antal dage.”

Hvis man tjekker linket http ://penge.dk/article/182332-tjekliste-sadan får du- det-rigtige-korselsfradrag/gallery/857098 kan man se, at Penge & Privatøkonomi referer til en artikel fra Deloitte, hvoraf fremgår, at SKAT antager, at der ”kun” er 216 arbejdsdage på et kalenderår. Dermed tages der ikke højde for, at man måske ikke har 6 ugers ferie og ikke er syg i 6-8 dage. Når SKAT ikke redegør for, hvad grundlaget for antagelsen om, at noget ”overstiger de normale antal dage” sætter SKAT skøn under regel, da det følger af forvaltningsloven 24, hvorefter der i begrundelse skal henvises til de retsregler, efter hvilken afgørelsen er truffet, og hvis afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen – og yderlige skal begrundelsen i sidstnævnte tilfælde indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Intet af ovenstående har været tilfældet ved forslag til afgørelse, eller som led i udstedelse af afgørelse. Og det gør sig heller ikke gældende i forbindelse med SKATs udtalelse.

Klager er ikke ansat på Y5 Rådhuset. Klager er SOSU-medhjælper med speciale i psykiatrien. Der har klager arbejdet på de oplyste adresser…

Ad renteudgifter:

I forhold til betaling af renter mv. vedbliver SKAT at overse, at der mellem klager og pantsætterne er et tilhørende gældsbrev. Både pantebrev og gældsbrev er indsendt til SKAT i forbindelse med en oprindelige begæring om genoptagelse af 2010. Pantebrev og gældsbrev er også fremlagt i sagen som bilag 3-5. Panthaverne har ved bilag 7 erklæret, at det ikke er dem, men klager, der afdrager direkte på gælden.

Som bilag 12 fremlægges kopi af betalingsservice for 3 og 4 kvartal 2012, hvoraf fremgår, at betalinger på gæld med hovedstol opr. kr. 400.000 trækkes via PBS. Der er indsendt kopi af kvitteringer betalt – og klagers rådgiver er i besiddelse af de originale kvitteringer. Hvis man kontakter de personer, hos de forskellige banker, der har håndteret administration af pantebrevene, vil disse bekræfte, at der er kun én person, som de har talt med vedrørende afdrag på lån og det er klager.

Ad børnebidrag:

Det ses ikke, at SKAT har kommenteret klagers ret til at få fradrag for betalte børnebidrag. Der for går klager ud fra, at SKAT har taget bekræftende til genmæle overfor dette punkt.

Uanset ovenstående fremlægges som bilag 13 3 aftaler omkring betaling af børnebidrag. Da parterne har fået oplyst, at de selv kan indgå og overholde en aftale om betaling af børnebidrag, er forholdet udbetaling Danmark uvedkommende jf. hertil det fremlagte bilag 9.

Endelig påpeges det, at det alene er det, som er anført i den fremsendte udtalelse med bilag udarbejdet af SKAT, det har været muligt at kommentere, idet klagers rådgiver ikke har modtaget nogen udtalelse i klagesagerne vedrørende 2007-2009 eller 2013.”

Landsskatterettens afgørelse 
Forvaltningslovens § 19 fastslår, at der skal foretages partshøring inden, at en myndighed træffer afgørelse i en sag, såfremt de foreliggende oplysninger er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

SKATs breve, forslag til afgørelse samt afgørelse er fremsendt til klageren henholdsvis klagerens repræsentant. Der er på det foreliggende grundlag ikke anledning til at fastslå, at SKATs breve ikke har været fremsendt til klageren, eller at klageren ikke generelt i sagsforløbet er blevet partshørt. Det bemærkes, at klagerens repræsentant har haft mulighed for at fremsende bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, hvilket hun har benyttet sig af.

Der anses i øvrigt ikke at foreligge brud på klagerens retssikkerhed.

SKATs afgørelse er derfor gyldig.

Befordringsfradrag
Ifølge ligningslovens § 9 C kan skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads. Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget kan alene foretages for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. dag.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, hvor den skattepligtige har haft kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, som skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan eksempelvis være arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer eller kvitteringer for køb af billetter m.v. til offentlig transport.

Ifølge SKATs oplysninger foretager klageren ikke en daglig kørsel, der overstiger 24 km.

Ud fra klagerens repræsentants oplysninger har klageren været ansat ved Y5 Kommune med arbejdssted på flere af kommunens institutioner og har i den forbindelse haft en daglig kørsel på 71 km i 254 arbejdsdage. Der er dog ikke fremlagt dokumentation herfor.

Derudover har klageren ifølge det oplyste været ansat hos G1. Ifølge repræsentanten har klageren i den forbindelse haft en befordring på 26 km i 64 dage. Dette er dog heller ikke dokumenteret.

Det bemærkes, at repræsentanten har oplyst, at klagerens arbejdsplads var Y7-adresse. Denne adresse eksisterer ikke. Repræsentantens indsendte dokumentation vedrører Y7-adresse. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har haft denne adresse som arbejdsplads.

På det foreliggende grundlag anses det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag som følge af hans ansættelser i indkomståret 2010, jf. ligningslovens § 9 C.

SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt stadfæstes.

Børnebidrag
Bidrag, som betales til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

Fradragsretten for bidrag er betinget af, at bidragsyderen har forsørgerpligt overfor barnet, og at barnet ikke er fyldt 18 år. Bidrag kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2.

I 2010 er der fradrag for beløb, der overstiger 134 kr. pr. måned eller 1.608 kr. årligt.

Det er ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at der er betalt børnebidrag med 24.000 kr. i 2010. Den fremlagte e-mail fra JC anses ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at børnebidragene er betalt af klageren. Derudover bemærkes det, at de fremlagte håndskrevne erklæringer ikke er dateret, og at størrelsen på børnebidraget ikke fremgår af erklæringerne. Der godkendes derfor ikke fradrag for børnebidrag i indkomståret 2010, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.

Fradrag for renter
Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Renteudgifter kan dog først fradrages, når betaling sker, hvis renteudgifter m.v. fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

Det er klageren, der skal dokumentere renteudgifternes eksistens, at renteudgifter for tidligere indkomstår er betalt, samt at det ønskede fradrag for renteudgifter vedrører indkomståret 2010.

Klageren skylder 400.000 kr. ifølge et af de fremlagte gældsbreve. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har betalt renteudgifterne i tidligere år til kreditorerne, SG og SI, som fremgår af gældsbrevet, eller at renteudgifterne i det påklagede indkomstår er betalt af klageren til de angivne kreditorer. Der kan herefter ikke godkendes fradrag for renteudgifter med 35.885,51 kr. i indkomståret 2010, jf. ligningslovens § 5.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette klagepunkt.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for kurstab med 4.009,78 kr. SKAT har ikke tidligere taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse i sin helhed.
…”

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han sammen med en kollega i 2005 åbnede G2 i Y5-by. Han fik gæld, han havde det psykisk dårligt, og hans far døde. Han lukkede virksomheden i marts 2007, og den 1. maj 2007 gik han konkurs.

Han havde lånt penge af sin onkel og tante for at kunne betale depositum og forpagtningsafgift og indrette restauranten og købe nye maskiner. Han havde tidligere hjulpet onklen med mange ting, og nu gjorde onklen gengæld. Et lånefirma kom med de nødvendige papirer, som blev underskrevet. Der var tale om et reelt gældsforhold, og hans onkel og tante har bare stillet deres ejendom til sikkerhed for de penge, han havde brug for at låne.

Da onklen og tanten havde lånt pengene til ham, overførte de pengene til G2's bankkonto i F6-bank. Han har givet SKAT de originale udskrifter, der viser dette, men nu har SKAT smidt hans bevismateriale væk. F6-bank har sagt, at forholdet er for gammelt til, at de kan finde materialet frem.

Han hentede indbetalingskortene hos sin onkel hver måned og gik personligt i banken og betalte hver måned. I 2016 har han betalt de sidste afdrag på gælden.

SKAT har flere gange været på kontrolbesøg hos ham, og SKAT truede ham. Han har mange gange været hos SKAT. De sagde, at de ville vende tilbage, og nogle gange bad de om mere materiale. De sagde også, at han stadig stod registreret med sin virksomhed, selv om den for længst var afmeldt. Han afleverede en del materiale til SKAT. Meget materiale er blevet væk hos SKAT. Han troede, at SKAT havde styr på det, men SKAT kan også lave fejl.

Han og hans kone NA mødtes i 1992 og blev gift. Så blev de separeret, men de har genoptaget samlivet. Han har også fået fire børn med JC. Kommunens opkrævningsafdeling sagde, at han og JC skulle dokumentere, at de havde lavet en aftale om børnebidrag. Derfor var de hos kommunen og fremviste deres skriftlige aftale. Man behøver ikke at gå i Statsforvaltningen, når man selv kan lave aftaler om børnebidraget. Han betalte kontant til JC og en sjælden gang betalte han i banken.

Efter konkursen arbejdede han 16-17 timer i døgnet, og han arbejdede 3-4 forskellige steder hver dag. Samtidig tog han en uddannelse som sosu assistent. Han arbejdede blandt andet for Y5 Kommune. På et tidspunkt var han rengøringsassistent i kommunen og gjorde rent mange steder, og han blev rengøringsleder. I kommunen var der nogle gange ingen bil til rådighed for ham. Så måtte han bruge sin egen bil. Han har også arbejdet for Y8 Kommune som vikar.

Han arbejdede på et tidspunkt på Y1-adresse for et betonknuserfirma, hvor han var maskinfører. På en arbejdsplads i Y12-by har han tjekket fundamenter, dræn og udgravninger. Nogle gange måtte han køre flere gange om dagen til stedet. Han havde mange forskellige arbejdssteder samtidig. Han arbejdede også som brolægger, entreprenør og med nedrivning. Har altid brugt sin egen bil.

Han arbejdede også for G1 entreprenørvirksomhed, både i G1 kebabforretning og i G1 entreprenørvirksomhed.

I 2008 tog han til SKAT og talte med en ung mand på ca. 25 år. Han havde medbragt alle sine papirer, og den unge mand var venlig og tog al hans originale dokumentation. Han var tit personligt hos SKAT i den periode. Fra 2007-2012 var han mindst 7-8 gange hos SKAT og afleverede materiale. Nu er alt materialet væk. Det var originalt materiale, og han har ikke kopi af materialet. Når han var hos SKAT, svarede han på deres spørgsmål, men de spurgte ikke om så meget. Han er overrasket over, at man hos SKAT ikke kan finde den dokumentation, han har indleveret. SKAT har ikke taget sig alvorligt af hans sager.

NA har haft adgang til hans økonomi. Hun havde hans koder, og når hans løn kom ind, betalte hun alle faste udgifter over sin egen konto. De havde betalingsservice på hendes konto. Derfor er der intet mærkeligt i, at noget blev hævet og betalt fra NA’s konto. Det var kun småting, der blev betalt fra hans egen konto.

Han undrede sig over, at hans tast-selv adgang blev låst. Han kunne ikke gøre noget ved det, men han gik ned til SKAT og sagde, at han skulle have fradrag. SKAT ville have beviser. Derfor afleverede han i 2008 og 2009 al sin dokumentation, også det der vedrørte befordring.

Det er rigtigt, at han i 2011 i hånden udfyldte selvangivelser for 2007, 2008 og 2009 for at få fradrag. Han afleverede dem eller indsendte selvangivelserne til SKAT. Det er rigtigt, at han ikke udfyldte noget vedrørende renteudgifter og børnebidrag, men det var fordi, han havde talt med SKAT om dette så mange gange, og de havde sagt til ham, at han ikke havde ret til at få disse fradrag. Han skrev i disse selvangivelser, at han skulle have et befordringsfradrag på 71 km pr dag. Han lavede regnskab hver dag i sin kalender, og regnskabet viste, at han dagligt kørte 71 km plus 21 km, som ikke er fradragsberettiget. Han har givet disse kalendere til SKAT, og SKAT har ikke længere materialet.

SG har som vidne forklaret blandt andet, at A er hendes mands storesøsters søn. Hun og hendes mand lånte ham nogle penge, og dem har han betalt tilbage. Han lånte pengene for at kunne drive et pizzeria. Hun og hendes mand havde en ejerlejlighed, som de kunne stille til sikkerhed. Der blev lavet nogle gældsbreve.

Hun og hendes mand fik opkrævninger med girokort fire gange om året. A betalte opkrævningerne hver gang. Der kunne godt komme inkassoskrivelser, men han betalte. Det sidste af lånene blev betalt ud i 2016.

Det er rigtigt, at hun og hendes mand har modtaget årsopgørelser fra F1-bank. Det kan godt være, at banken har indberettet renteudgifter, men hun og hendes mand har ikke skattefradrag for renterne. Det drejede sig ikke om deres egen gæld, men om A's gæld.

NA har som vidne forklaret blandt andet, at hun og A blev gift i 1992. Hun har boet i Danmark siden oktober 1992. Fra omkring 2002 til omkring 2006 var de separeret, men de fandt sammen igen og er stadig ægtefæller. På et tidspunkt lånte de penge af SG til forretningen. SG gav hver tredje måned vidnet nogle giro-opkrævninger. De betalte opkrævningerne enten fra vidnets konto eller kontant på posthuset.

A’s løn blev overført til hendes konto. Alle udgifter blev betalt fra hendes konto.

A har tre børn med Christine. Hun tror, at A betaler børnebidrag til Christines børn, men hun ved det ikke, og pengene bliver i hvert fald ikke taget fra vidnets konto.

Parternes synspunkter

A har i BS 8A-1288/2016 i sit påstandsdokument af 16. oktober 2017 gjort følgende gældende og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed:

”...

Ad de faktiske forhold:

Denne sag angår spørgsmålet om, sagsøger har ret til ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2007-2009 som følge af myndighedsfejl begået af SKAT i 2007 eller senere år. Det er dokumenteret, at SKAT har fået tilsendt samtlige sagsøgers originale bogføringsmateriale for indkomstår 2006 og 2007, og derved groft har tilsidesat officialmaximen og pligten til at sikre, at sagsøger ikke for indkomstår 2007-2009 har betalt for meget i skat, altså har fået en forkert skatteansættelse.

Det er uomtvistet, at SKAT fejlagtigt i 2011 af uvisse årsager foretog en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers indkomst for indkomstår 2007-2009, hvilke forhøjelser SKAT nulstillede ved afgørelse af 27/6 2011, bilag 1-3. SKAT har ikke dokumenteret grundlaget for, at SKAT af egen drift omgjorde sine uretmæssige forhøjelser i 2011, ligesom SKAT vedvarende har nægtet sagsøger fradrag for retmæssige fradrag selvom SKAT er i besiddelse af samtlige oplysninger, herunder antal af børn for delt på særbørn og egne fællesbørn.

Sagsøger mener at have dokumenteret tilstrækkeligt, at SKAT har fået oplysninger og vedvarende har fået tilsendt oplysninger, der kunne begrunde en ændret skatteansættelse, herunder inden for fristerne af SFL § 26, jf. SKAT egen forhøjelse i 2011.

Sagsøger har forgæves forsøgt at få SKAT til at ændre skatteansættelserne og antog derefter rådgiver til at bistå dermed, idet det kunne konstateres, at SKAT har tilsidesat notatpligten og ikke taget kopi af det af sagsøger flere gange til SKAT indleverede materiale som dokumenterede fradrag, som han har haft ret til.

Endvidere skal retten tage stilling til, om SKAT i forhold til sagsøger har krævet mere dokumentation en som er forudsat i lovgrundlaget, herunder fx dokumentation for befordringsfradrag som er et standardfradrag, som sagsøger kan støtte ret på, da oplysninger bliver indberettet fra tredjemand.

Ad lempelse af bevisbyrden:

Hvis det viser sig at skattemyndighederne har administreret lovgivningen på en måde, som der ikke er hjemmel til, og giver dette grundlag for at der kan ske genoptagelse og ændring tilbage i tid, vil dette kunne medføre, at der ikke kan stilles samme krav til skatteyderens bevis for givne faktiske forhold, som ville kunne have været tilfældet, hvis ikke det skyldtes skattemyndighedernes forhold, at der nu skal træffes afgørelse om faktiske forhold tilbage i tid.

Domstolspraksis har statueret, at hvis der er forsvundet relevant materiale på et tidspunkt, hvor materialet har været i skattemyndighedernes varetægt, så vil dette kunne få betydning for bevisbedømmelsen jf. fx SKM2011.518.BR og SKM2014.232.ØLR, hvor Landsretten henviste til at ”tvivlen om indholdet af det bortkomne bilagsmateriale og om tidspunktet for bortkomsten heraf må komme Skatteministeriet bevismæssigt til skade…”

I forhold til det faktiske grundlag gælder i civile skattesager som udgangspunkt et princip om, at det, som anses for mest sandsynligt, anses som det ”rigtige” faktum, og det er således alene tilstrækkeligt, at skatteyderen skal kunne sandsynliggøre fx at en befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangive omfang.

Ad det retlige grundlag:

Det fremgår af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H,7.3.3.1.3, at den nuværende SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, der blev indsat i den daværende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2/6 2003. Af bemærkninger til den daværende skattestyrelseslov § 35C, stk. 1, nr. 4, der henviser til bemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (min udhævning). Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne (min udhævning). Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen (min udhævning).

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, ….

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes (min udhævning).

….

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A,A.8.2.3, at en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse først og fremmest er betinget af, at der er en rimelig udsigt til, at genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af ansættelsen, fastsættelsen eller godtgørelsen (min udhævning).…..

Hvis der er begået myndighedsfejl i forbindelse med foretagelse af den skønsmæssige ansættelse eller foreløbige fastsættelse, vil der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse (min udhævning).

Af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H,7.3.3.1.4, fremgår tilsvarende:

”Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, kan en ekstraordinær aneller fastsættelse kun foretages, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 eller § 31.

Der er indsat en mulighed for dispensation fra 6 måneders fristed. Det fremgår således af § 27, stk. 2, 2. pkt. og § 32, stk. 2, 2. pkt. at SKAT, efter anmodning fra den skattepligtige, kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelserne er videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 2 og § 35C, stk. 2, som blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Bemærkningerne til § 35C, stk. 2 henviser til bemærkningerne til § 35, hvor følgende fremgår:

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse (min udhævning).

I Redegørelse om frist-og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet af januar 2003, side 144, er i relation til den tidlige bagatelgrænse i den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, anført at:

”På denne baggrund og under hensyn til den administrative byrde ved administrationen af en sådan bagatelgrænse, finder udvalget, at en ophævelse af bagatelgrænsen vil være mest hensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler dog, i relation til den af udvalget foreslåede sikkerhedsventil, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, jf. kap. 8, at indkomstændringen kan indgå i vurderingen af, om der kan gives tilladelse til genoptagelse som følge af særlige omstændigheder. Hvis indkomstændringen således er mindre end 5.000 kr., vil dette som udgangspunkt tale for, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at anmodningen imødekommes. Hvis det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, vedrører flere indkomstår, bør vurderingen dog foretages samlet for alle indkomstår, der er berørt, således at en indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt for samtlige indkomstår må anses for  væsentlig.”

Ovenstående udhævninger kan i Thomson Reuters direkte udledes af note 74 til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Som følge heraf er de anførte fortsat gældende ved vurdering af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, herunder væsentlige myndighedsfejl, der kan medføre genoptagelse af SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Af SKM2015.201.ØLR kan udledes, at (objektive) fejl fra myndighedens side begrunder genoptagelse, og yderligere hjemviste retten i SKM2015.175.BR en sag til fornyet prøvelse hos SKAT.

Ad fradrag for betalte børnebidrag:

De af sagsøger til SKAT i 2011 afgivne oplysninger var af en sådan faktisk og retlig karakter, at SKAT burde have inddraget disse ifm. sin behandling af indkomstår 2007-2009. SKAT skal af egen drift påse, at ingen skatteyder betaler for meget eller for lidt i skat, og denne opgave har SKAT ikke løftet, ligesom SKAT ikke har foretaget tilstrækkelige undersøgelser af sagsøgers forhold. Havde SKAT foretaget behørig undersøgelse af sagsøgers skatteforhold jf. officalmaximen ville SKAT have kunnet konstatere, at sagsøger havde biologiske børn med hvem han ikke var samboende, hvorfor det måtte have stået SKAT klart, at sagsøger betalte børnebidrag jf. bilag 11.

Sagsøger og den biologiske mor har gjort lige nøjagtig det, som de har fået besked på af Statsamtet – de skulle lave en skriftlig aftale. Sagsøger har betalt det, som svarer til normalbidraget, og der er fremlagt erklæring fra børnenes biologiske mor – under sandhedspligt – om, at hun har modtaget pengene kontant og mindre beløb via bank.

Nægtelse af fradrag for børnebidrag betalt til børn uden for ægteskab udgør en velfærdstruende foranstaltning fra SKATs side. Hvis SKAT ikke mener, at sagsøger har forsørgerpligten for sine biologiske særbørn, så påhviler det SKAT at løfte bevisbyrden derfor. Dette er ikke sket.

Det fastholdes, at sagsøger har krav på fradrag for betalte børnebidrag til sine særbørn som oplyst.

Ad fradrag befordring jf. oplysninger indberettet til skattemappen:

Sagsøger kan uden fremlæggelse af yderligere dokumentation støtte ret på fradrag for befordring mellem hjem og arbejde ud fra de i hans skattemappe anførte oplysninger. Sagsøger har til SKAT oplyst, hvad det daglige befordringsfradrag har været, og dette er også beregnet af sagsøger og fremlagt. Befordring mellem hjem og arbejde kræver ikke dokumentation, ligesom der ikke er formkrav til måden, hvorpå befordringsfradragets fremsættes over for SKAT.

SKAT kan ikke afvise at medtage og give fradrag med begrundelsen, at der ikke er udfyldt og returneret et skema, der giver nøjagtig samme resultat som det af sagsøger oplyste, nemlig 71 km. pr. dag. Da sagsøgte erkender, at sagsøger har haft flere arbejdsgivere, så må det være sagsøgtes bevisbyrde, at sagsøger ikke har kørt de pågældende km for at varetage sit arbejde – og dermed sit indtægtsgrundlag. Arbejdsgiveren ligger fysisk adspredte – fra Y5-by over Y9-by til Y10-by.

Det fastholdes, at sagsøger kan støtte ret på befordring som angivet i forhold til antal oplyste arbejdsdage via hans skattemappe, hvilket betyder, at befordringen er støtte på oplysninger indgivet af tredjemand, nemlig sagsøgers arbejdsgivere.

Det udgør en materiel fejl fra SKATs side, at SKAT ikke ved oplysning fra sagsøger har sikret sagsøgers befordringsfradrag, som oplyst flere gange af SKAT. SKAT har notatpligt og har været forpligtet til at sikre, at sagsøger som det seneste i forbindelse med den forkerte forhøjelse af sagsøger og den efterfølgende nulstilling af forhøjelsen gav sagsøger fradrag for befordring.

Som det fremgår af bilag 1-3 har SKAT fået oplyst, at sagsøger har haft befordring med 71 km pr. dag. SKAT har ikke i 2011 kunne undslå sig at medtage denne oplysning, da den er af faktisk og retlig karakter og er givet inden for den ordinære frist for genoptagelse jf. SFL § 26. Der er righoldige afgørelser, der viser, at netop vedrørende befordring er der intet, der er for lille for SKAT at gå om bord i. Her virker der som om, at da SKAT finder ud af, at SKAT har lavet en fejl ved ikke at have konstateret, at der var indgivet blanket om ophør af virksomhed, så skulle klager ikke have yderligere fradrag jf. bilag 1-3.

Der er som bilag 13fremlagt årsopgørelse 1 for 2007 og som bilag 13-1 årsopgørelse 2 for 2007, der viser, at alene overskud af virksomhed, der er korrigeret.

Der er som bilag 14 fremlagt årsopgørelse 1 for 2008 og som bilag 14-1 årsopgørelse 2 for 2008, der viser, at alene overskud af virksomhed er korrigeret.

Som bilag 15 er fremlagt årsopgørelse 1 for 2009 og som bilag 15-1 årsopgørelse 2 for 2009 og som bilag 15-2 årsopgørelse 3 for 2009, og igen er alene overskud af virksomhed korrigeret.

Som bilag 16 er fremlagt skattemappe for 2007, hvoraf sagsøger ansættelser fremgår, og SKAT kunne ved at se på indberettet løn fra tredjemand have konstateret, at det af sagsøger oplyste var korrekt.

Som bilag 17 er fremlagt skattemappe for 2008, hvoraf sagsøger ansættelser fremgår, og SKAT kunne ved at se på indberettet løn fra tredjemand have konstateret, at det af sagsøger oplyste var korrekt.

Som bilag 18 er fremlagt skattemappe for 2009, hvoraf sagsøger ansættelser fremgår, og SKAT kunne ved at se på indberettet løn fra tredjemand have konstateret, at det af sagsøger oplyste var korrekt.

Sagsøger har haft flere job i hvert af indkomstårene 2007-2009, hvilket SKAT kunne have konstateret ved at se på sagsøgers skattemappe, der indeholder oplysninger indberettet af tredjemand.

Det fastholdes, at i forhold til befordring i tilknytning til lønmodtager job, kan en skatteyder støtte ret på de oplysninger, der fremgår af skattemappen, da der i forhold dertil ikke skal fremlægges dokumentation. SKAT har således uretmæssigt nægtet sagsøger fradrag for befordring, hvilket udgør en myndighedsfejl, der i sig selv berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Ad fradrag for renteudgifter:

Som bilag 2-5 er fremlagt gældsbrev og pantebrev, der er indleveret til SKAT tilbage i 2007, og SKAT er blevet opfordret til at dokumentere, hvilket materiale SKAT er i besiddelse af, uden at dette er sket.

Sagsøgers rådgiver har i andre sager erfaret, at SKAT fra tid til anden er i besiddelse af materiale, men først fremlægger dette efter flere forgæves begæringer om aktindsigt over et helt årti.

Det fastholdes, at sagsøger har ret til fradrag for renter på lån optaget med sikkerhed i tredjemands faste ejendom. Henset til at sagsøger fik økonomiske problemer ultimo 2006 og måtte lukke sin virksomhed primo 2007, og sagsøgte er opfordret til at redegøre for, om de fremlagte gældsbreve anses for at være fiktive, ligesom sagsøgte er opfordret til at redegøre for, hvad det tilsidesættelige ved gældsbreve og pantebreve måtte være.

Som bilag 12 er fremlagt den til Landsskatteretten den 16/ 2015 indgivne klage, hvori de fradrag, som sagsøger er berettiget til er specificeret. Som bilag 8 er fremlagt begæring til SKAT vedrørende ekstraordinær genoptagelse af 14/4 2014.

Der foreligger et reelt gældsforhold, og det faktum at tredjemand har stillet sin ejendom til sikkerhed for gæld medfører ikke, at sagsøger ikke har ret til fradrag for renteudgifterne.

Under sandhedspligt har SG og SI afgivet erklæring om, at de alene har stillet deres ejendom til sikkerhed og ikke afdrager på lån – det gør sagsøger. SG og SI har for Landsskatteretten afgivet forklaring om, at de har afleveret giroopkrævninger til sagsøger, som har betalt.

Som bilag 6-1 er fremlagt PBS-udskrifter fra den af sagsøger drevne virksomhed, G2, for august og september 2006, der viser, at samtlige 3 lån var tilmeldt PBS og at virksomheden betale afdrag.

Som bilag 6-4 fremlægges PBS-udskrifter for september og december 2012, samt som bilag 6-5 tilsvarende vedrørende marts, juni og september 2013, der viser, at sagsøger – via dennes ægtefælle NA – har betalt afdrag på de pågældende lån.

Som bilag 6-8 er fremlagt PBS for juli og oktober 2006 vedrørende afdrag på lån via sagsøger daværende virksomheds konto tilmeldte betalinger via.

Sagsøger skal sandsynliggøre, at han har afholdt udgifter, mens det er fast praksis, at SKAT skal løfte bevisbyrden for indtægtssiden og hvis et provenu ikke er blevet udbetalt, så må SKAT løfte bevisbyrden for at dette ikke er sket.

Ad ændring af skatteansættelsen – den talmæssige regulering mv. som følge af genoptagelse:

I forhold til grundlag for adgang til ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2007-2009 fremlægger sagsøgte som bilag K uddrag af notat fra 2011, hvor SKAT fejlagtigt foretog ny taksmæssig forhøjelse af sagsøger for indkomstår 2007-2009, hvilke forhøjelser SKAT alle tilbageført, da sagsøger har indleveret materiale, der viser, at forhøjelserne var uretmæssige – og dette fordi sagsøger havde lukket sit firma den 30/3 2007.

Som et udslag af de af SKAT i 2011/2012 foretagne fejlagtige forhøjelser for indkomstår 2007-2009 endte sagsøger med at få pålagt skattetillæg for hvert indkomstår. De uretmæssige pålagte skattetillæg er påklaget, og Skatteankestyrelsen traf den 23/6 2017, bilag 19, afgørelse om, at sagsøger skulle fritages for skattetillæg for 2008 og 2009, men Skatteankestyrelsen i forhold til indkomstår 2007 har begået en myndighedsfejl, idet Skatteankestyrelsen uretmæssigt har lagt til grund, at selvangivelse for 2007 skulle være indgivet den 1/7 2007 – og ikke rettelig den 1/7 2008, hvorfor afgørelsen for dette punkt er begæret genoptaget, bilag 20.

Som begrundelsen for at afvise frafald af skattetillæg har SKAT anført, at sagsøger ikke havde afmeldt sin tidligere virksomhed, bilag 21, selvom SKAT selv har kvitteret for modtagelse af ophørsblanket, bilag 22, og som bilag 23 den af SKAT udarbejdet bevis for ophør af virksomhed.

Sammen med blanket for ophør af virksomhed har sagsøger indgivet selvangivelse og momsangivelse for 2006, bilag 24, og 2007, bilag 25.

Alene som følge af frafald af skattetillæg for indkomstår 2008 og 2009 hver på kr. 5.000, så medførte dette en ændring af indkomstskatteansættelsen, hvorved sagsøger fik overskydende skat retur med henholdsvis kr. 7.813 og kr. 3.725, bilag 26.

Det siger sig selv, at hvis sagsøger får tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, så vil dette medfører en talmæssig ændring af skatteansættelsen, og sagsøger fastholder, at han har løfte bevisbyrden for, at manglende korrekt skatteansættelse alene beror på myndighedsfejl, idet SKAT vedvarende har hindret sagsøger i at få korrekte skatteansættelser for indkomstårene 2006-2013.

Der er til Landsskatteretten indgivet begæring om ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstår 2006 og 2007 vedrørende sagsøger driftsmæssige resultat og moms, hvorimod nærværende sag alene angår retten til ekstraordinær genoptagelse til betalte børnebidrag, befordringsfradrag og renteudgifter på lån efter ophør af selvstændig virksomhed.

I forhold til de fremlagte bilag for betaling af afdrag på lån mv. har sagsøgte anført, at betalinger foretaget via PBS via sin ægtefælles konto ikke dokumentere, at sagsøger har betalt afdrag, og dermed renter mv. Sagsøger og NA er lovformelig gift, og derfor har ægtefællerne som følge af ægteskabets institut ret til at indrette sig økonomisk som de ønsker. Samtlige familiens udgifter betales via PBS tilknyttet sagsøgers ægtefælles bankkonto. Det af sagsøgte anførte er ikke alene usagligt – der er uanstændigt.

Sagsøger fastholder, at have sandsynliggjort og dokumenteret, at sagsøger har ret til at få fradrag som påstået og at manglende fradrag skyldes myndighedsfejl, hvorfor sagsøger har ret til at få ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2007-2009 vedrørende betalte børnebidrag, befordringsfradrag og renteudgifter på lån efter ophør af selvstændig virksomhed.

Det forhold, at sagsøger har betalt afdrag på lånene i 2006 og fortsat kan dokumentere, at dette skete i 2012 og 2013 via PBS viser, at sagsøger reelt har afdraget på de pågældende lån, og dermed har ret til fradrag for renteudgifterne.

Ad myndigheders kompetence i retssager:

I forhold til sagsøgtes processkrifter bemærker sagsøger, at der for sagsøgte gælder visse begrænsninger, idet skatteforvaltningen i retssager som part skal holde sig inden for forvaltningsrettens regler om hjemme for afgørelser, saglighed mv., som medfører at forvaltningens mandat derved er bundet.
Sten Brønsning anfører i bogen Brancheproces og brancheregler s. 277 (uddrag vedlagt), at forvaltningen ikke kan nedlægge eller må medhold i en påstand, som gældende ret ikke giver grundlag for, og at den skal frafalde en sag, hvis den under forberedelsen ved retten fx under skriftvekslingen af den opfattelse af borgeren har ret. Sten Brønsing anfører endvidere, at det endog må gælde, at forvaltningen skal undlade at fuldbyrde en afgørelse – eller anke til frifindelse, hvis dette er muligt og/eller nødvendigt – hvis den efter dommen finder ud af, at borgeren har ret.

Det gøres gældende, at ikke alene SKAT men sagsøgte går alt for langt i forhold til, hvad forvaltningen kan som følge af det for sagsøgte bundne mandat, og at det er en misforståelse at SKAT og dermed sagsøgte altid skal være borgernes modpart frem for samarbejdspart, idet der mellem samtlige borger og virksomheder med SKAT er indgået en aftale, om ingen af parterne retsmæssigt kan ophæve eller afbryde, og derfor skal SKAT og dermed sagsøgte indrette forvaltningen således at den servicerer borgere og virksomheder frem for at agere som bøddel.

Ad hjemvisning af sagen:

Da sagsøger allerede flere gange har givet SKAT de nødvendige oplysninger i relation til børnebidrag, befordring og rentefradrag, så har SKAT været forpligtet til inden for fristerne af SFL § 26 at genoptage skatteansættelserne for de i denne sag påklagede forhold.

Det påhviler SKAT at sikre, at sagsøger får den korrekte skatteansættelse, herunder at sagsøger ikke betaler for meget eller for lidt i skat, og som følge af SKATs nægtelse af at give sagsøger de fradrag, som han har ret til, så har SKAT ikke sikret, at sagsøger har fået en korrekt skatteansættelse. Da oplysningerne alle er givet til SKAT og fremgår af sagsøgers skattemappe, kan sagsøger støtte ret derpå. Det fastholdes, at SKAT har været forpligtet til at genoptage inden for fristen i SFL § 26, og da det ikke er sket, så skal Skatteministeriet pålægges at genoptage indkomstår 2007-2009. Alt andet vil være ikke blot urimeligt, men åbenbart urimeligt.

I forbindelse med sagens afgørelse, skal Retten tage stilling til, om sagen skal hjemvises, og om dette skal ske med omkostningsgodtgørelse jf. SFL § 52 stk. 2, sidste punkt, der lyder:

Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.”

Det fastholdes således, at retten som led i sin beslutning skal tage stilling til, om hjemvisning sker med omkostningsgodtgørelse, idet der til være tale om en hjemvisning som følge af manglende korrekt skatteansættelse fra SKATs side, som SKAT burde have sikret første gang – eller et par gange tidligere. Det vil være urimeligt, om sagsøger skal pålægges yderligere omkostninger til rådgiver for at sikre, om SKAT ifm. SKATs revurdering af den talmæssige opgørelse også kommer frem til det materielle korrekte resultat.

Opfordringer, som ikke er besvaret af sagsøgte: 

Sagsøgte er i replik med henvisning til bilag 1-3 opfordret til at oplyse, hvor det af sagsøger i 2007 indleverede materiale befinder sig, herunder om materialet er bortkommet i SKATs varetægt. Opfordringerne er ikke besvaret, hvilke skal tillægges processuel skadevirkning.

Opsamlede anbringender:

Det gøres gældende, at da SKAT har været i besiddelse af klagers bogføringsmateriale vedrørende indkomstår 2006 og 2007, herunder de pågældende pantebreve og gældsbreve, har SKAT været i besiddelse af væsentlige flere oplysninger vedrørende sagsøger, der har begrundet, at SKAT brude have været opmærksom på de fradrag, som sagsøger skullet have haft, hvorfor SKAT groft har tilsidesat officialmaximen og begået myndighedsfejl i et så betydeligt omfang, at sagsøger har krav på at få ekstraordinært at få genoptaget indkomstår 2007-2009, idet hvert af de 3 indkomstår er behæftet med flere hver for sig værende konkret væsentlige myndighedsfejl.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke som følge af at SKAT har låst tastselvfunktioner har kunnet selvangive behørigt, hvorfor pligten til at sikre, at sagsøger ikke betaler for meget i skat mv., har været skærpet i forhold til SKAT.

Det gøres gældende, at der hos SKAT er indikationer af, at sagsøger har afleveret alt relevant materiale, der kunne have medført korrekt selvangivelse for sagsøger, hvis SKAT havde forholdt sig til de oplysninger, som sagsøger har givet til SKAT, herunder inden for fristerne i SFL § 26, hvorefter sagsøger ville have haft et retskrav på genoptagelse, idet sagsøger alene efter SFL § 26 skal sandsynliggøre at skatteansættelsen har været forkert.

Det gøres gældende, at der er mindre formkrav til den måde, hvorpå sagsøger har givet oplysninger til SKAT, og at SKAT som følge af officialmaximen har været forpligtet til at undersøge alt det af sagsøger oplyste, hvilket dog konkret ikke er sket.

Det gøres gældende, at SKAT yderligere alene som følge af de beløbsmæssige intervaller ex officio burde have genoptaget og dermed realitetsbehandlet indkomståret 2007-2009, idet der er tale om, at en manglende korrekt skatteansættelse har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger, samt at det som følge af flere væsentlige objektive myndighedsfejl, vil være urimeligt ikke at genoptage indkomståret 2007-2009.

I forhold til grundlag for afskæring af adgang til ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2007-2009 har sagsøgte som bilag K fremlagt uddrag af notat fra 2011, hvor SKAT fejlagtigt foretog ny taksmæssig forhøjelse af sagsøger for indkomstår 2007-2009, hvilke forhøjelser SKAT alle tilbageført, da sagsøger har indleveret materiale, der viser, at forhøjelserne var uretmæssige – og dette fordi sagsøger havde lukket sit firma den 30/3 2007.

Sagsøger fastholder, at have sandsynliggjort og dokumenteret, at sagsøger har ret til at få fradrag som påstået og at manglende fradrag skyldes myndighedsfejl, hvorfor sagsøger har ret til at få ekstraordinær genoptagelse af indkomstår 2007-2009 vedrørende betalte børnebidrag, befordringsfradrag og renteudgifter på lån efter ophør af selvstændig virksomhed.

..."

A har i BS 8A-1296/2016 i sit påstandsdokument af 16. oktober 2017 gjort følgende gældende og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed:

"...
Ad sagens faktum:

I flere år har SKAT haft låst sagsøgers adgang til at foretage ændringer via tastselv. Det har derfor ikke været muligt for sagsøger at få udarbejdet korrekte selvangivelser. Sagsøger har til SKAT siden 2006 afleveret samtlige relevante oplysninger, ligesom de til SKAT afgivne oplysninger fremgår af sagsøgers skattemappe.

Primo 2014 ifm. med påklage til Landsskatteretten af SKATs afvisning af lade sagsøger foretage berettigede ændring vedrørende forskud for 2014, hvilken klage fik medhold i, blev blokeringen i SKATs systemer fjernet, og sagsøger har inden for fristen i SFL § 26, foretaget behørige ændringer til sine selvangivelser for 2010-2013.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 lyder som følger:

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Efter SFL § 26, stk. 2, har en skatteyder, når der gives oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, et retskrav på at få genoptaget sine skatteansættelser, når anmodning derom er indgivet før udløbet af den ordinære frist for genoptagelse jf. SFL § 26, stk. 2.

Sagsøger har indgivet begæring inden for fristen i SFL § 26, stk. 2, ligesom oplysningerne er af en sådan faktisk og retlig karakter, at SKAT har været forpligtet til at imødekomme de af sagsøger selvangivne ændringer.

Udløb af fristen for ordinær genoptagelse var for indkomståret 2010 den 1/5 2014, for 2011 den 1/5 2015, for 2012 den 1/5 2016 og for 2013 den 1/5 2017.

Langt de fleste oplysninger vedrørende fradrag fremgår af sagsøgers skattemappe, ligesom der til SKAT vedrørende forudgående indkomstår er fremsendt oplysninger, der dokumenterer sagsøgers ret til fradrag for det begærede.

Sagsøger gør gældende, at enten skal retten imødekomme sagsøger retskrav på fradrag, eller sagen og dermed indkomstår 2010-2013. skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling med omkostningsgodtgørelse.

Klager var i 2010 kommunalt ansat voksenelev med henblik på uddannelse til SUSO-medhjælper med specialisering inden for psykiatrien.

Sagsøger er nok ansat af Y5 Kommune, men arbejdssteder er ikke Y5 Rådhus, men relevante behandlingsinstitutioner, hvor kommunens syge borger er anbragt.

Retten til befordring er hver dag, der er kørt til og fra arbejde, og dermed ikke kun de af en kalender værende årlige arbejdsdage. Sagsøger har haft mere end et ansættelsesforhold på egne vilkår hos dels Y5 Kommune, men også Y8 Kommune. Dette medfører, at sagsøger kører til og fra arbejde mere end 1 gang pr. dag, og yderligere så har han nattevagter og weekendvagter.

Samlet har klager over hver af de 254 arbejdsdage i året haft befordring med 71 km.

En del af de kørte km vedrørende arbejde udført for G1, Y6-adresse med skiftende arbejdspladser. I 2013 var arbejdspladsen Y7-adresse. I forhold til dette arbejdssted er der beregnet befordring med 26 km pr. dag i for 64 dage.

Befordring er beregnet ud fra de oplysninger, der er indberettet af tredjemand til sagsøgers skattemappe.

Som led i en uretmæssig skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst for 2007-2009 i 2011 har klager til SKAT indleveret dokumentation for, at han i 2006 optog et lån på kr. 820.000, som er sikret ved pant i tredjemands faste ejendom, hvorved der er udarbejdet gældsbrev mellem vedkommende tredjemand og klager. Alt dette materiale er fremsendt til SKAT uden, at SKAT på nogen måde har forholdt sig til det af klager anførte.

For indkomståret 2010-2013 har klager forsørgelsespligten over først 2 børn– senere 3 børn, der ikke bor hos klager og klagers nuværende ægtefælle og 3 fællesbørn. Klager anser sig yderligere for at være far til et yderligere barn fra første ægteskab, som i dag ældre end 18 år.

Sagsøger har af sagsbehandlere fået oplyst, at han og moderen til sagsøgers særbørn skulle lave en privat aftale, hvilket er sket. Det er en fejl, når SKAT gør gældende, at der skal være en bidragsresolution fra Statsamtet, idet en sådan kun udarbejdes, når parterne så absolut ikke kan blive enige. SKAT har således nægtet fradrag for børnebidrag på ud fra en materiel forkert opfattelse af det retlige grundlag for indgåelse af aftaler vedrørende børnebidrag.

Uanset om der er indgået en frivillig aftale vedrørende børnebidrag, har den bidragspligtige fradrag for de lovpligtige børnebidrag.

Hvis der måtte være forhold, som viser sig at være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt inddrage disse. Er der forhold, som måtte være til ugunst for klager, skal SKAT egenhændigt sikre, at klager bliver partshørt herom jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Sker dette ikke, er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der automatisk medfører ugyldighed af den af SKAT trufne afgørelse.

Manglende partshøring er yderligere et brud på SKATs forpligtelser efter officialmaximen, der indebærer, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen.

Tilsidesættelse af officielmaximen og garantiforskrift jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved at unddrage klager indsigt i materiale, der er til gunst eller ugunst for klager, er et brud på den for klager værende retssikkerhed på det skatteretlige område.

Allerede som følge af officialmaximen stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen af omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne ikke blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skattesager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige – og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning af tvisten uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag, hvor SKAT vedbliver at nægte klager de fradrag, som klager har ret til.

Ad befordringsfradrag:

Det fastholdes, at sagsøger kan støtte ret på fradrag for befordring mellem hjem og arbejde ud fra de i hans skattemappe anførte oplysninger. Sagsøger har til SKAT oplyst, hvad det daglige befordringsfradrag har været, og dette er også beregnet af sagsøger og fremlagt. Befordring mellem hjem og arbejde kræver ikke dokumentation, ligesom der ikke er formkrav til måden, hvorpå befordringsfradragets fremsættes over for SKAT.

SKAT kan ikke afvise at medtage og give fradrag med begrundelsen, at der ikke er udfyldt og returneret et skema, der giver nøjagtig samme resultat som det af sagsøger oplyste, nemlig 71 km. pr. dag. Da sagsøgte erkender, at sagsøger har haft flere arbejdsgivere, så må det være sagsøgtes bevisbyrde, at sagsøger ikke har kørt de pågældende km for at varetage sit arbejde – og dermed sit indtægtsgrundlag. Arbejdsgiveren ligger fysisk adspredte – fra Y5-by over Y9-by til Y10-by.

Det fastholdes, at sagsøger kan støtte ret på befordring som angivet i forhold til antal oplyste arbejdsdage via hans skattemappe, hvilket betyder, at befordringen er støtte på oplysninger indgivet af tredjemand, nemlig sagsøgers arbejdsgivere.

Sagsøger har rettidigt inden for fristen i SFL § 26 anmodet om fradrag for befordring, og det eneste som sagsøger skal for at kunne få genoptagelse inden for fristerne i SFL § 26 er at sandsynliggøre, at tidligere skatteansættelser er forkerte.

Da SKAT har foretaget ændringer for forudgående indkomstår (2007-2009) er beløb ikke kommet med på forskud og yderligere har SKAT fra og med indkomståret 2010 låst sagsøgers adgang til at foretage ændringer via tastselv. Dette faktum skal ikke medføre, at sagsøger ikke berettigede fradrag for befordring. Alt andet vil være i strid med gældende skatteregler og SFL § 26.

Ad fradrag for børnebidrag:

Sagsøger og den biologiske mor har gjort lige nøjagtig det, som de har fået besked på af Statsamtet – de skulle lave en skriftlig aftale. Sagsøger har betalt det, som svarer til normalbidraget, og der er fremlagt erklæring fra børnenes biologiske mor – under sandhedspligt – om, at hun har modtaget pengene kontant og mindre beløb via bank.

Nægtelse af fradrag for børnebidrag betalt til børn uden for ægteskab udgør en velfærdstruende foranstaltning fra SKATs side. Hvis SKAT ikke mener, at sagsøger har forsørgerpligten for sine biologiske særbørn, så påhviler det SKAT at løfte bevisbyrden derfor. Dette er ikke sket.

Det fastholdes, at sagsøger har krav på fradrag for betalte børnebidrag til sine særbørn som oplyst.

Da SKAT har foretaget ændringer for forudgående indkomstår (2007-2009) er beløb ikke kommet med på forskud og yderligere har SKAT fra og med indkomståret 2010 låst sagsøgers adgang til at foretage ændringer via tastselv. Dette faktum skal ikke medføre, at sagsøger ikke berettigede fradrag for befordring. Alt andet vil være i strid med gældende skatteregler og SFL § 26.

Forud for den 1/1 2013 var der ikke lovmæssige regler, som sagsøger har skullet iagttage for at få fradrag – ud over naturligvis at børnebidrag er betalt, hvad børnenes biologiske mor under sandhedspligt har skrevet under på ved at udarbejde opgørelsen over, hvilke beløb hun har modtaget.

Fra og med 1/1 2013 har fradragspligten været betinget af indberetning, hvilken pligt sagsøger har iagttaget da det er ubestridt, at sagsøger som led i begæring om genoptagelse har givet SKAT oplysninger om betalte børnebidrag. Det forhold at SKAT har låst sagsøger skattemappe således, at han ikke selv direkte har kunnet foretage indberetningen medfører ikke, at sagsøger ikke har ret til at få fradrag for betalte børnebidrag.

Sagsøger har iagttaget indberetningspligten jf. SKL § 7; jf. LL § 11, stk. 1.

Sagsøger har rettidigt inden for fristen i SFL § 26 anmodet om fradrag for betalte børnebidrag til særbørn, og det eneste som sagsøger skal for at kunne få genoptagelse inden for fristerne i SFL § 26 er at sandsynliggøre, at tidligere skatteansættelser er forkerte.

Da SKAT har foretaget ændringer for forudgående indkomstår (2007-2009) er beløb ikke kommet med på forskud og yderligere har SKAT fra og med indkomståret 2010 låst sagsøgers adgang til at foretage ændringer via tastselv. Dette faktum skal ikke medføre, at sagsøger ikke berettigede fradrag for betalte børnebidrag. Alt andet vil være i strid med gældende skatteregler og SFL § 26.

Fradrag fra renter:

Der foreligger et reelt gældsforhold, og det faktum at tredjemand har stillet sin ejendom til sikkerhed for gæld medfører ikke, at sagsøger ikke har ret til fradrag for renteudgifterne.

Der er under sandhedspligt fra SG og SI afgivet erklæring om, at de alene har stillet deres ejendom til sikkerhed og ikke afdrager på lån – det gør sagsøger. SG og SI har for Landsskatteretten afgivet forklaring om, at de har afleveret giroopkrævninger til sagsøger, som har betalt.

Som bilag 6-6 fremlægges PBS-udskrifter fra den af sagsøger drevne virksomhed, G2, for august og september 2006, der viser, at samtlige 3 lån var tilmeldt PBS og at virksomheden betale afdrag, og som bilag 6-8 er fremlagt tilsvarende betalinger for juli og oktober 2006.

Som bilag 6-7 fremlægges udskrift fra CVR.dk der viser at sagsøger har drevet virksomhed, som ophørte den 30/3 2007.

Det forhold, at sagsøger har betalt afdrag på lånene i 2006 og fortsat kan dokumentere, at dette skete i 2012 og 2013 via PBS viser, at sagsøger reelt har afdraget på de pågældende lån, og dermed har ret til fradrag for renteudgifterne.

Sagsøgte har i sagen BS 8A-1288/2016 oplyst, at sagsøger ikke kan afvise, at der ikke har været et reelt gældsforhold mellem sagsøger og SG/ SI. Som følge heraf er det op til sagsøgte at løfte bevisbyrden for, at SG og/eller SI skulle have betalt afdrag på lån på kr. 820.000 som et udslag af gavmildhed til sagsøger, hvilket bestrides, da sagsøger har dokumenteret, at afdrag på lån er betalt af sagsøger og dennes ægtefælle, herunder ved at lån har været meldt til betalingsservice for sagsøgers ægtefælle.

Sagsøger har rettidigt inden for fristen i SFL § 26 anmodet om fradrag for befordring, og det eneste som sagsøger skal for at kunne få genoptagelse inden for fristerne i SFL § 26 er at sandsynliggøre, at tidligere skatteansættelser er forkerte.

Da SKAT har foretaget ændringer for forudgående indkomstår (2007-2009) er beløb ikke kommet med på forskud og yderligere har SKAT fra og med indkomståret 2010 låst sagsøgers adgang til at foretage ændringer via tastselv. Dette faktum skal ikke medføre, at sagsøger ikke berettigede fradrag for betalte renteudgifter hidrørende fra lån optaget til ifm. den af sagsøger i 2006 og 2007 drevne kebabvirksomhed. At sagsøger måtte lukke sin virksomhed i 2007 medfører ikke, at han ikke fortsat er forpligtet iht. indgåede gældsbreve mv., og det kan anføres, at manglende betalinger ville medføre, at tredjemand ville få sat sin ejendom på tvangsauktion. Sagsøger og dennes ægtefælles økonomi har været anstrengt som følge af gældsforholdet, men ikke desto mindre har de formået af få samtlige lån betalt og i 2017 fået betalt den sidste del af gældende, hvorved denne nu er væk. Sagsøger har sandsynliggjort at han har haft gældsforholdet og at gælden er blevet betalt, hvorfor kriteriet til at få genoptagelse efter SFL § 26 er opfyldt. Alt andet vil være i strid med gældende skatteregler og SFL § 26.

Ad sagsøgtes nye anbringender mv.:

Sagsøgte har i sagen BS 8A-1288/2016 i sin duplik s 6, 5. afsnit anført, at ”Skatteministeriet har ikke grundlag under denne retssag at gøre gældende, at der ikke foreligger et reelt gældsforhold.”

Sagsøgte har nu i processkrift A gjort gældende, at da sagsøger ikke har dokumenteret at have modtaget provenu for de optagne lån, så foreligger der ikke et reelt gældsforhold.

Sagsøger har anmodet om aktindsigt hos SKAT for at få dokumenteret, at SKAT har taget kopi af det pågældende materiale som led i SKATs notatpligt og pligt efter officialmaximen.

SKAT har oplyst, at man ikke er i besiddelse af noget materiale endsige har taget kopier af noget materiale. Der er kun 1 side fra et gældsbrev mellem sagsøger og ægtefællerne SG og SI, der bevidner, at SKAT har modtaget materiale.

I processkrift A der er indgivet efter forberedelsens afslutning anfører sagsøgte så, at man alligevel bestrider at der har været et reelt gældsforhold – og nu med henvisning til manglende dokumentation for modtagelse af udbetalt provenu ved optagelse af lån.

Sagsøger skal sandsynliggøre, at han har afholdt udgifter, mens det er fast praksis, at SKAT skal løfte bevisbyrden for indtægtssiden og hvis et provenu ikke er blevet udbetalt, så må SKAT løfte bevisbyrden for at dette ikke er sket.

I forhold til de fremlagte bilag for betaling af afdrag på lån mv. har sagsøgte anført, at betalinger foretaget via PBS via sin ægtefælles konto ikke dokumentere, at sagsøger har betalt afdrag, og dermed renter mv. Sagsøger og NA er lovformelig gift, og derfor har ægtefællerne som følge af ægteskabets institut ret til at indrette sig økonomisk som de ønsker. Samtlige familiens udgifter betales via PBS tilknyttet sagsøgers ægtefælles bankkonto. Det af sagsøgte anførte er ikke alene usagligt – der er uanstændigt.

Sagsøger fastholder, at have sandsynliggjort og dokumenteret, at sagsøger har ret til at få fradrag som påstået og at manglende fradrag skyldes myndighedsfejl, hvorfor sagsøger har ret til at få genoptaget af indkomstår 2007-2009 vedrørende betalte børnebidrag, befordringsfradrag og renteudgifter på lån efter ophør af selvstændig virksomhed.

Ad myndigheders kompetence i retssager:

I forhold til sagsøgtes processkrifter bemærker sagsøger, at der for sagsøgte gælder visse begrænsninger, idet skatteforvaltningen i retssager som part skal holde sig inden for forvaltningsrettens regler om hjemme for afgørelser, saglighed mv., som medfører at forvaltningens mandat derved er bundet.
Sten Brønsning anfører i bogen Brancheproces og brancheregler s. 277 (uddrag vedlagt), at forvaltningen ikke kan nedlægge eller må medhold i en påstand, som gældende ret ikke giver grundlag for, og at den skal frafalde en sag, hvis den under forberedelsen ved retten fx under skriftvekslingen af den opfattelse af borgeren har ret. Sten Brønsing anfører endvidere, at det endog må gælde, at forvaltningen skal undlade at fuldbyrde en afgørelse – eller anke til frifindelse, hvis dette er muligt og/eller nødvendigt – hvis den efter dommen finder ud af, at borgeren har ret.

Det gøres gældende, at ikke alene SKAT men sagsøgte går alt for langt i forhold til, hvad forvaltningen kan som følge af det for sagsøgte bundne mandat, og at det er en misforståelse at SKAT og dermed sagsøgte altid skal være borgernes modpart frem for samarbejdspart, idet der mellem samtlige borger og virksomheder med SKAT er indgået en aftale, om ingen af parterne retsmæssigt kan ophæve eller afbryde, og derfor skal SKAT og dermed sagsøgte indrette forvaltningen således at den servicerer borgere og virksomheder frem for at agere som bøddel.

Ad lempelse af bevisbyrde:

Oplysninger om arbejdssteder og antal timer er indberettet til sagsøgers skattemappe af tredjemand, hvorfor sagsøger kan støtte ret på disse oplysninger uden yderligere dokumentation.

Hvis det viser sig at skattemyndighederne har administreret lovgivningen på en måde, som der ikke er hjemmel til, og giver dette grundlag for at der kan ske genoptagelse og ændring tilbage i tid, vil dette kunne medføre, at der ikke kan stilles samme krav til skatteyderens bevis for givne faktiske forhold, som ville kunne have været tilfældet, hvis ikke det skyldtes skattemyndighedernes forhold, at der nu skal træffes afgørelse om faktiske forhold tilbage i tid.

Domstolspraksis har statueret, at hvis der er forsvundet relevant materiale på et tidspunkt, hvor materialet har været i skattemyndighedernes varetægt, så vil dette kunne få betydning for bevisbedømmelsen jf. fx SKM2011.518.BR og SKM2014.232.ØLR, hvor Landsretten henviste til at ”tvivlen om indholdet af det bortkomne bilagsmateriale og om tidspunktet for bortkomsten heraf må komme Skatteministeriet bevismæssigt til skade…”

I forhold til det faktiske grundlag gælder i civile skattesager som udgangspunkt et princip om, at det, som anses for mest sandsynligt, anses som det ”rigtige” faktum, og det er således alene tilstrækkeligt, at skatteyderen skal kunne sandsynliggøre fx at en befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangive omfang.

Sagsøger fastholder, at der er adgang til fradrag for befordringsudgifter som anført i skattemappen uden yderligere dokumentation, idet der er tale om ligningsmæssigt fra uden krav om dokumentation.

Ad hjemvisning af sagen:

Da sagsøger allerede flere gange har givet SKAT de nødvendige oplysninger i relation til børnebidrag, befordring og rentefradrag, så har SKAT været forpligtet til inden for fristerne af SFL § 26 at genoptage skatteansættelserne for de i denne sag påklagede forhold.

Det påhviler SKAT at sikre, at sagsøger får den korrekte skatteansættelse, herunder at sagsøger ikke betaler for meget eller for lidt i skat, og som følge af SKATs nægtelse af at give sagsøger de fradrag, som han har ret til, så har SKAT ikke sikret, at sagsøger har fået en korrekt skatteansættelse. Da oplysningerne alle er givet til SKAT og fremgår af sagsøgers skattemappe, kan sagsøger støtte ret derpå. Det fastholdes, at SKAT har været forpligtet til at genoptage inden for fristen i SFL § 26, og da det ikke er sket, så skal Skatteministeriet pålægges at genoptage indkomstår 2007-2009. Alt andet vil være ikke blot urimeligt, men åbenbart urimeligt.

I forbindelse med sagens afgørelse, skal Retten tage stilling til, om sagen skal hjemvises, og om dette skal ske med omkostningsgodtgørelse jf. SFL § 52 stk. 2, sidste punkt, der lyder:

Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte-eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.”

Det kræves således rettens beslutning at hjemvisning sker med omkostningsgodtgørelse, idet der til være tale om en hjemvisning som følge af manglende korrekt skatteansættelse fra SKATs side, som SKAT burde have sikret første gang – eller et par gange tidligere. Det vil være urimeligt, om sagsøger skal pålægges yderligere omkostninger til rådgiver for at sikre, om SKAT ifm. SKATs revurdering af den talmæssige opgørelse også kommer frem til det materielle korrekte resultat.

..."

Skatteministeriet har i BS 8A-1288/2016 i sit påstandsdokument af 16. oktober 2017 gjort følgende gældende og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed, dog er der under proceduren henvist til ligningslovens § 11 og ikke § 10 vedrørende fradrag for børnebidrag:

"...
Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016 (bilag A), hvorved sagsøgeren fik afslag på ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2007 – 2009 i relation til befordringsfradrag, fradrag for børnebidrag og fradrag for renteudgifter.

SKAT modtog A’s selvangivelser for 2007-2009 den 24. februar 2011 (bilag E). Sagsøgeren havde på alle selvangivelserne anført, at han havde kørt 71 km pr. dag. Men han havde ikke anført, hvor mange arbejdsdage, han havde kørt de angivne km, ligesom han ikke havde angivet eller beregnet befordringsfradrag for de pågældende år.

Sagsøgeren havde ikke selvangivet fradrag for børnebidrag eller fradrag for renteudgifter.

SKAT bad ved brev af 28. marts 2011 og ved brev af 27. april 2011 sagsøgeren om at indsende korrekt udfyldte selvangivelser vedrørende 2007-2009 (bilag F). Samtidig oplyste SKAT ham om, at han selv skulle beregne befordringsfradrag.

SKAT vedlagde ved brev af 27. april 2011 og ved brev af 28. marts 2011 tilmed beregningsskemaer, som kunne bruges til beregning af fradrag, og SKAT bad om, at de udfyldte beregningsskemaer blev sendt retur til SKAT sammen med sagsøgerens selvangivelser.

SKAT modtog imidlertid ikke beregningsskemaerne retur.

SKAT traf den 27. juni 2011 afgørelse (bilag 1-3) om ikke at godkende det ønskede befordringsfradrag. Sagsøgeren påklagede ikke afgørelsen.

Afgørelsen af 27. juni 2011 var udtryk for, at sagsøgerens skatteansættelse for 2007-2009 blev genoptaget, og der blev i den forbindelse truffet en materiel afgørelse. SKAT har derfor materielt taget stilling til oplysningerne i selvangivelserne for 2007-2009.

Sagsøgeren anmodede den 30. april 2014 på ny om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009 (bilag G). Sagsøgeren ønskede på ny fradrag for befordring, og anmode herudover om fradrag for betaling af børnebidrag samt fradrag for renteudgifter. Sagsøgeren begrundede anmodningen med, at SKATs afgørelse af 27. juni 2011 (bilag 1-3) skulle tilsidesættes som ugyldig, jf. bilag G, side 4.

Ved afgørelse af 1. oktober 2014 (bilag B) fik sagsøgeren afslag på ekstraordinærgenoptagelse, hvilket Landsskatteretten stadfæstede, jf. bilag A. I sin klage til Landsskatteretten vedlagde sagsøgeren bl.a. et bilag vedrørende kopi af beregnet befordringsfradrag for 2007-2009 (bilag 1-4). Han har således først foretaget en beregning af det ønskede befordringsfradrag hhv. i det 6., 7. og 8. år efter udløbet af de indkomstår, fradragene vedrører.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009 er opfyldt.

1.1 Genoptagelsen vil ikke resultere i en ændret skatteansættelse
Det er en generel betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at de skattepligtige kan godtgøre, at genoptagelse vil resultere i en ændret skatteansættelse, jf. eksempelvis SKM2013.739.ØLR og SKM2013.119.ØLR.

I nærværende sag skal sagsøgeren derfor godtgøre, at en realitetsbehandling af hans genoptagelsesanmodning vil resultere i, at han opnår ret til fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter.

1.1.1 Fradrag for befordring 
Ifølge ligningslovens § 9 C kan skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst få befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads. Fradraget beregnes ud fra den normale transportvej mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget kan alene foretages for den del af befordringen, der overstiger 24 km pr. dag.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, hvor den skattepligtige har haft transport mellem bopæl og arbejdsplads. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere kørslen f.eks. via arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer eller kvitteringer for køb af billetter m.v. til offentlig transport.

Til dokumentation for de kørte 71 km pr. dag har sagsøgeren fremlagt sine årsopgørelser fra 2007-2009 (bilag 13-15). Disse dokumenterer ikke befordringens omfang.

Herudover har sagsøgeren fremlagt bilag 16-18, der består af A’s skattemapper fra 2007-2009. Det fremgår heraf, at A har haft forskellige arbejdsgivere i de tre år, og at han samtidig har haft flere arbejdsgivere inden for et år. Herudover ses det i skattemapperne, at sagsøgeren i løbet af de 3 indkomstår selv har haft forskellige bopælsadresser. Der fremgår intet sted i skattemapperne, hvor mange arbejdsdage sagsøgeren har haft hos de pågældende arbejdsgivere.

Sagsøgeren har ikke redegjort for sin daglige befordring, og det må have formodningen imod sig, at han har kørt præcist 71 km hver arbejdsdag i tre år (bilag 1-4) henset til, at han har haft vekslende arbejdsgivere med forskellige adresser og med nye arbejdsgivere hvert år, samt at han selv har haft forskellige bopælsadresser.

Det er således ikke muligt ud fra skattemapperne at fastslå, om – og i givet fald i hvilket omfang sagsøgeren skulle have ret til et befordringsfradrag. Sagsøgeren har dermed ikke dokumenteret, at de oprindelige ansættelser er forkerte, og at han skulle have ret til et befordringsfradrag, jf. i denne retning U.2014.2113H (SKM2014.362.HR), U.2014.1193H (SKM2014.87.HR) og SKM2015.404.VLR, der henviser til byrettens begrundelse og resultat (SKM2014.381.BR).

1.1.2  Fradrag for børnebidrag 
Bidrag, som betales til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2, at fradragsretten for bidrag er betinget af, at bidragsyderen har forsørgerpligt overfor barnet, og at barnet ikke er fyldt 18 år. Det følger endvidere af bestemmelsen, at bidrag kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, skatteyderen. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har fremlagt aftaler om børnebidrag (bilag 11). Der er tale om håndskrevne erklæringer, der ikke er daterede. Derudover fremgår størrelsen på børnebidraget ikke af erklæringerne.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at han rent faktisk har betalt børnebidrag i 2007-2009.

Sagsøgeren her derfor ikke dokumenteret, at han i 2007, 2008 og 2009 har været berettiget til et fradrag for børnebidrag.

1.1.3 Fradrag for renteudgifter 
For så vidt angår fradrag for renteudgifter har sagsøgeren ikke dokumenteret, at han har fået udbetalt tre lån på i alt kr. 820.000,-. Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for, at han har fået udbetalt hovedstolen, og at der dermed foreligger et reelt gældsforhold.

Erklæringen i bilag 7 ændrer ikke herved, idet den ikke er bestyrket af objektiv dokumentation om, at sagsøgeren skulle have optaget gæld i den størrelsesorden som omtalt. Hertil kommer, at erklæringen er udarbejdet den 1. maj 2014, og således til brug for sagsøgerens skattesager, hvorfor den efter retspraksis tillægges ringe bevismæssig værdi, jf. U.2002.1172H.

I øvrigt er SG og SI anført som debitorer i pantebrevene (bilag 3, bilag 4 og bilag 5), som omtales i erklæringen, ligesom afregninger vedrørende pantebrevene sendes til SG og SI, jf. bilag 2.

De fremlagte gældsbreve i bilag 3, bilag 4 og bilag 5 dokumenterer heller ikke et reelt gældsforhold, idet det i øvrigt bemærkes, at sagsøgeren – der i gældsbrevene er anført med navnet ”A” – står anført sammen med en anden debitor, MF.

Herudover har sagsøgeren ikke dokumenteret, at han har betalt renter af en gæld i 2007 – 2009.

De fremlagte specifikationer af ydelse på SG og SI’s pantebreve (bilag 6) dokumenterer ikke, at det er sagsøgeren, der har betalt de pågældende ydelser.

De fremlagte betalingsserviceoversigter i bilag 6-1, bilag 6-4 og bilag 6-5 angår andre personers betalinger i 2006 og 2012, og kan således heller ikke dokumentere, at sagsøgeren i 2007-2009 har betalt renter af gæld, og dermed er berettiget til et rentefradrag.

1.2 De øvrige betingelser for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt

1.2.1 Der foreligger ikke særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at SKAT kan give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Om bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 – der er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 – anføres det bl.a. i forarbejderne (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003) under bemærkningerne til § 1, nr. 2, at:

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor. 

Forslaget indebærer, at ændringer i ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene.  Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1)-7), og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. 

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. 

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. 

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen. 

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen. 

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndigheden har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.” (mine understregninger)

Vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, beror på et konkret skøn baseret på sagens samlede faktiske forhold. Bestemmelsen er en ”sikkerhedsventil”, og anvendelsesområdet skal afgrænses snævert, jf. også SKM2017.224.HR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de af SKAT og Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter der ikke foreligger ”særlige omstændigheder”.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at omgå de sædvanlige klagefrister, og det forhold, at sagsøgeren allerede den 27. juni 2011 fik afslag på ret til befordringsfradrag (bilag 1-3) – og at sagsøgeren ikke påklagede SKATs afslag herpå – taler for, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen.

Sagsøgeren har ikke på noget tidspunkt selvangivet fradrag for renteudgifter og børnebidrag for 2007-2009. Sagsøgeren har ikke oplyst om nogen forhold, der udgør ”særlige omstændigheder” og som kan danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse.

Sagsøgeren har under sagen rejst en række forskelligartede indsigelser om skatteansættelsens rigtighed med henvisning til bl.a., at SKAT skulle have tilsidesat officialmaksimen samt undladt at inddrag allerede tilvejebragte oplysninger.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at SKAT har tilsidesat officialmaksimen eller undladt at inddrage allerede tilvejebragte oplysninger i forbindelse med skatteansættelsen. Der er ikke begået myndighedsfejl i forbindelse med ansættelsen (bilag 1-3) eller grundlag for at anse en opretholdelse af ansættelsen som urimelig.

Det bemærkes, at det påhviler den skattepligtige at selvangive eventuelle fradrag samt på skatteforvaltningens forespørgsel at føre dokumentation herfor.

Sagsøgeren har oplyst, at hans Tastselv-funktion har været låst med virkning fra indkomståret 2006, og at SKAT derfor ex officio burde have forholdt sig til materiale indsendt af Sagsøgeren.

Det bestrides, at sagsøgerens Tastselv-funktion har været låst.

Herudover påhviler selvangivelsespligten fortsat sagsøgeren, selv hvis hans Tastselv-funktion skulle have været låst. Det følger således af skattekontrollovens § 1, at enhver fysisk person, der er skattepligtig her til landet, har pligt til at selvangive sin indkomst. Det kan rent praktisk ske på forskellige vis bl.a. via Tastselv eller ved almindelig post. Sagsøgeren har da også selvangivet fradrag for bl.a. befordring (bilag E) for indkomstårene 2007-2009, og har således ikke været afskåret fra at selvangive sin indkomst i perioden. Den omstændighed, at sagsøgeren har undladt at selvangive fradrag for renteudgifter og børnebidrag mv. kan ikke tilskrives SKATs forhold.

Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ligesom nægtelse af genoptagelse ikke medfører et urimeligt resultat, jf. ovenfor under afsnit 1.1.

1.2.2 Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ikke overholdt 
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at der kun kan ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Genoptagelsesanmodningen af 30. april 2014 (bilag G) er ikke fremsat af sagsøgeren senest 6 måneder efter, at han er kommet til kundskab om sine egne indkomstforhold. Det kan i sagens natur lægges til grund, at han til stadighed har været klar over omfanget af sin egen befordring, samt har været klar over faktiske forhold, der relaterer sig til sagsøgerens anmodning vedrørende rentefradrag og fradrag for børnebidrag.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor heller ikke opfyldt, og også af den grund kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at særlige grunde skulle tale for, at skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., skulle se bort for overskridelsen af reaktionsfristen.

1.3 Sagsøgerens bemærkninger om hjemvisning og omkostningsgodtgørelse 
Sagsøgeren har anført, at retten i forbindelse med sagens afgørelse skal tage stilling til, om sagen skal hjemvises, og om dette skal ske med omkostningsgodtgørelse i medfør af Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, sidste punktum.

Dette bestrides.

Det ligger uden for rettens kompetence at tage spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse under pådømmelse, alt så længe skattemyndighederne ikke har truffet afgørelse herom.

Efter opfordring fra Skatteministeriet frafaldt sagsøgeren da også sin tidligere påstand om omkostningsgodtgørelse, jf. replikken af 27. april 2017.

Sagsøgeren vil kunne anmode skattemyndighederne om omkostningsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende regler i skatteforvaltningsloven.

..."

Skatteministeriet har i BS 8A-1296/2016 i sit påstandsdokument af 16. oktober 2017 gjort følgende gældende og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed, dog er der under proceduren henvist til ligningslovens § 11 og ikke § 10 vedrørende fradrag for børnebidrag:

"...
Denne sag angår grundlæggende, om sagsøgeren har dokumenteret retten til fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter for indkomstårene 2010-2013. Sagsøgeren har så vidt Skatteministeriet kan konstatere indbragt følgende afgørelser:

  1. Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr.14-0043201 (bilag A). Ved denne afgørelse stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 1. oktober 2014 (bilag B) om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomståret 2010.
  2. Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr.14-5274989 (bilag C). Ved denne afgørelse stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 30. juli 2014 (bilag D) om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomstårene 2011-2012.
  3. Landsskatterettens afgørelse af 25. april 2016, sagsnr. 14-4918340 (bilag E). Ved denne afgørelse stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 1. oktober 2014 (bilag B) om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomståret 2013.

Forløbet vedrørende indkomstårene 2011 og 2012
Sagsøgeren foretog den 29. og 30. april 2014 via SKATs TastSelv-løsning en række ændringer i sine årsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012. Ændringerne omhandlede fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter.

SKAT anmodede den 13. maj 2014 sagsøgeren om at fremsende nærmere dokumentation for fradragene (bilag F). Sagsøgeren reagerede ikke på anmodningen, og SKAT fremsendte den 30. juni 2014 forslag til afgørelse (bilag G) om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter, da sagsøgeren ikke havde dokumenteret fradragene.

Sagsøgeren reagerede ikke på forslaget, og SKAT traf den 30. juli 2014 afgørelse om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter, da sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for fradragene (bilag D).

Forløbet vedrørende indkomstårene 2010 og 2013
Sagsøgeren rettede den 29. og 30. april 2014 – parallelt med ovennævnte forløb – skriftlig henvendelse til SKAT med anmodning om ændringer i skatteansættelsen for indkomståret 2010. Ændringerne omhandlede fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter.

SKAT anmodede den 7. maj 2014 (bilag H) sagsøgeren om at fremsende nærmere dokumentation for fradragene, og sagsøgeren fremsendte den 25. juli 2014 en række bilag som dokumentation for fradragene.

SKAT sendte derpå den 26. august 2014 forslag til afgørelse (bilag I) om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomståret 2010, da sagsøgeren ikke havde fremlagt den fornødne dokumentation.

Sagsøgeren rettede den 28. august 2014 henvendelse til SKAT med yderligere oplysninger til brug for sagen, herunder oplysninger om indkomstårene 2011-2013, og SKAT udvidede derpå sagsbehandlingen til også at omfatte denne periode.

SKAT fremsendte den 3. september 2014 fornyet forslag til afgørelse (bilag J) om i mangel af fornøden dokumentation ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomstårene 2010-2013.

SKAT traf den 1. oktober 2014 afgørelse om ikke at imødekomme fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter i relation til indkomstårene 2010-2013, da sagsøgeren ikke havde fremlagt den fornødne dokumentation herfor (bilag B).

Anbringender

1. Fradrag for kurstab i 2010

Det gøres principalt gældende, at sagsøgerens påstand om fradrag for kurstab med kr. 4.009,78 for indkomståret 2010 skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

Landsskatteretten afviste i den indbragte afgørelse da også at foretage en prøvelse af, om sagsøgeren havde krav på sådant fradrag for kurstab. Herved anførte Landsskatteretten (bilag A, side 17, næstsidste afsnit):

”Klagers repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for kurstab med 4.009,78 kr. SKAT har ikke tidligere taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom,  jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.” 

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at afgørelser truffet af en skattemyndighed først kan indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af klageinstansen på området. Udgangspunktet er således, at der kun kan ske domstolsprøvelse af forhold, som skattemyndighederne har taget stilling til, og i denne sag har hverken SKAT eller Landsskatteretten taget stilling til, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for kurstab.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at betingelserne for – undtagelsesvis – at tillade spørgsmålet om kurstab inddraget er opfyldt. I den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at beløbet indgår i det rentefradrag, han har nedlagt påstand om.

I denne henseende fremhæves det, at der ikke er overensstemmelse mellem det ønskede rentefradrag i anmodningen til SKAT (bilag 12), hvor beløbet udgør kr. 37.285,52,-, og størrelsen på det rentefradragskrav, som sagsøgeren for indkomståret 2010 har nedlagt påstand om, kr. 39.895,29,-. Sagsøgeren har ikke oplyst, hvad årsagen til uoverensstemmelsen er.

Videre fremgår det af § 48, stk. 3, 2. pkt., at såfremt en klageinstans har afvist at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen er sket. Dette medfører også, at påstanden skal afvises, for når klageinstansen har afvist at behandle et spørgsmål, kan en efterfølgende domstolsprøvelse højest resultere i, at sagen hjemvises til behandling ved klageinstansen.

Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han er berettiget til fradrag for kurstab i indkomståret 2010.

Det er sagsøgeren, der bærer bevisbyrden for, at han er berettiget til fradrag, jf. f.eks. U.2004.1516H (SKM2004.162.HR). Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Sagsøgeren har ikke redegjort nærmere for sin hævdede fradragsret, herunder henvist til hvilken retsregel, der efter hans opfattelse skulle hjemle en sådan ret.

2. Fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand over for sagsøgerens øvrige påstande gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at han er berettiget til fradrag for befordring (afsnit 1), børnebidrag (afsnit 2) og renteudgifter (afsnit 3).

2.1 Befordringsfradrag

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøgeren er berettiget til befordringsfradrag for indkomstårene 2010-2013. Bevisbyrden for fradragsret påhviler sagsøgeren, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Ligningslovens § 9 C, stk. 1, indeholder regler om et standardiseret fradrag for befordring mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel med en kilometersats, der fastsættes af Skatterådet. Fradraget kan alene foretages for den del af befordringen per arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Befordringsfradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, hvor den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejdspladsen, ligesom der efter omstændighederne kan gives fradrag for flere daglige befordringer mellem arbejdspladsen og bopæl. Der kan alene opnås fradrag for befordring, der rent faktisk har fundet sted, og det påhviler den skattepligtige at bevise, at befordringen rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Sagsøgeren har til støtte for fradragsret henvist til sagsøgerens skattemapper for indkomstårene 2010-2013, herunder de heri indeholdte lønindberetninger (bilag 1, bilag 1-2, bilag 1-3 og bilag 1-4). Sagsøgeren har videre oplyst, at sagsøgeren har beregnet befordringsfradragene for indkomstårene 2010-2013 på grundlag af netop oplysningerne i sagsøgerens skattemapper.

Sagsøgeren har i denne sammenhæng oplyst, at sagsøgeren i perioden 2010-2012 har haft daglig befordring med 71 kilometer, og at sagsøgeren årligt har haft flere end 250 arbejdsdage (bilag 1-5). I relation til indkomståret 2013 oplyste sagsøgeren til Landsskatteretten, at sagsøgeren har haft daglig befordring med 62 kilometer henover en periode på 107 arbejdsdage (bilag E, side 50, nederst).

Sagsøgerens oplysninger stemmer ikke overens med de oplysninger, der kan aflæses i sagsøgerens skattemapper for indkomstårene 2010-2013. Sagsøgeren har – trods skattemyndighedernes opfordring – ikke fremlagt nogen dokumentation, der understøtter sagsøgerens oplysninger, herunder sagsøgerens beregningsgrundlag.

Sagsøgeren har i alle indkomstårene (2010 – 2013) været ansat i Y5 Kommune, jf. bilag 1 til bilag 1-4). Sagsøgeren har oplyst, at hans arbejdssteder var på forskellige behandlingsinstitutioner i kommunen og ikke på rådhusets adresse.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for de faktiske arbejdssteder eller på anden vis godtgjort et kørselsmønster, der berettiger til et befordringsfradrag i relation til hans ansættelse hos Y5 Kommune. Herudover har sagsøgeren ikke oplyst antallet af arbejdsdage.

Der er derfor ikke ret til befordringsfradrag vedrørende hans kørsel til arbejdspladsen Y5 Kommune.

Herudover fremgår det af sagsøgerens skattemappe fra 2010 (bilag 1), at sagsøgeren har været ansat hos G1, CVR. …11, i hele 2010. Ved opslag i CVR-registreret (bilag K) fremgår, at det pågældende firma fra 15. januar 2008 til 1. september 2013 havde navnet G3 v/IK med adressen Y11-adresse. Denne adresse ligger 2 km fra sagsøgerens bopælsadresse. Sagsøgeren har således ikke ret til befordringsfradrag i 2010 vedrørende hans kørsel til arbejdspladsen på Y11-adresse i Y5-by.

Fra den 2. september 2013 skifter virksomheden navn til G1 med adresse i Y9-by. Sagsøgeren har ifølge skattemappen fra 2013 (bilag 1-4) haft ansættelse i firmaet fra den 1. oktober til 30. november 2013. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for antallet af arbejdsdage, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget et befordringsfradrag.
Sagsøgeren har ifølge skattemappen for 2012 (bilag 1-3) været ansat hos rengøringsfirmaet G4 og fra 1. juni til 31. december 2013 har sagsøgeren været ansat i Y8 Kommune (bilag 1-4).
Sagsøgeren har ikke for nogen af disse ansættelser konkretiseret de specifikke arbejdssteder, hvor sagsøgeren har arbejdet, og sagsøgeren har heller ikke fremlagt dokumentation for antallet af arbejdsdage. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at han har ret til befordringsfradrag.

Kendetegnende for samtlige arbejdsforhold i skattemapperne er, at der ikke er angivet antal arbejdsdage. For enkelte af ansættelsesforholdene oplistet i skattemapperne fremgår antallet af arbejdstimer. Sagsøgerens begrænsede antal timer sammenholdt med ansættelsesforholdenes lange varighed giver imidlertid intet grundlag for at fastslå det faktiske antal arbejdsdage.

Herudover er det ikke ud fra oplysningerne i skattemapperne muligt at fastslå de arbejdspladser, hvor sagsøgeren har kørt til fra sin bopælsadresse i Y5-by.

Sagsøgeren har – trods skattemyndighedernes opfordring – ikke fremlagt dokumentation for antallet af arbejdsdage og de faktiske arbejdssteder.

Når det hverken er muligt at fastslå antallet af arbejdsdage, og heller ikke er muligt at fastslå de arbejdspladser, hvor sagsøgeren har kørt til fra sin bopælsadresse i Y5-by, er det således ikke muligt at fastslå om – og i givet fald i hvilket omfang – sagsøgeren er berettiget til et befordringsfradrag i de pågældende indkomstår. Sagsøgeren har dermed ikke dokumenteret, at han har ret til et befordringsfradrag, jf. i denne retning U.2014.2113.H (SKM2014.362.HR), U.2014.1193.H (SKM2014.87.HR) og SKM2015.404.VLR, der henviser til byrettens begrundelse og resultat (SKM2014.381.BR).

For det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgeren i et vist omfang har godtgjort, at han har ret til befordringsfradrag, kan det tiltrædes, at opgørelsen og udmålingen af befordringsfradragets størrelse skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand.

2.2  Børnebidrag

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at sagsøgeren har betalt børnebidrag til sagsøgerens tidligere ægtefælle i indkomstårene 2010-2013. Sagsøgeren er følgelig ikke berettiget til fradrag.

Bidrag, som betales til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 10, stk. 2, at fradragsretten for bidrag er betinget af, at bidragsyderen har forsørgerpligt overfor barnet, og at barnet ikke er fyldt 18 år. Det følger endvidere af bestemmelsen, at bidrag kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, skatteyderen. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har til støtte for fradragsret fremlagt tre håndskrevne erklæringer vedrørende børnebidrag (bilag 8) underskrevet af sagsøgeren og JC. Sagsøgerens erklæringer udgør ikke dokumentation for, at sagsøgeren har betalt børnebidrag til JC. Betalingerne understøttes således ikke af objektive kendsgerninger, fx kontoudtog, kvitteringer mv., ligesom det i øvrigt bemærkes, at erklæringerne hverken er daterede eller indeholder oplysninger om størrelsen på børnebidragene.

2.3 Rentefradrag

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for at opnå fradrag for renteudgifter er opfyldt.

Sagsøgeren har for det første ikke dokumenteret, at sagsøgeren har fået udbetalt tre lån på i alt kr. 820.000,-. Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren overhovedet har fået udbetalt hovedstolen, og at der dermed foreligger et reelt gældsforhold.

Erklæringen i bilag 7 ændrer ikke herved, idet den ikke er bestyrket af objektiv dokumentation om, at sagsøgeren skulle have optaget gæld i den størrelsesorden som omtalt. Hertil kommer, at erklæringen er udarbejdet den 1. maj 2014, og således til brug for sagsøgerens skattesager, hvorfor den efter retspraksis tillægges ringe bevismæssig værdi, jf. U.2002.1172H.

I øvrigt er SG og SI anført som debitorer i pantebrevene (bilag 3, bilag 4 og bilag 5), som omtales i erklæringen, ligesom afregninger vedrørende pantebrevene sendes til SG og SI, jf. bilag 2.

De fremlagte gældsbreve i bilag 3, bilag 4 og bilag 5 dokumenterer heller ikke et reelt gældsforhold, idet det i øvrigt bemærkes, at sagsøgeren – der i gældsbrevene er anført med navnet ”A” – står anført sammen med en anden debitor, MF.

Sagsøgeren har for det andet heller ikke dokumenteret, at sagsøgeren har betalt endsige forrentet gælden, herunder med hvilke konkrete beløb. Sagens bilag 6, 6-1, 6-2, 6-3, 6-4, 6-5 og 7-1 dokumenterer ikke, at sagsøgeren har betalt renteudgifter, idet bemærkes, at ingen af bilagene kan henføres til sagsøgeren, samt at en række af bilagene angår andre indkomstår.

Endelig – og for det tredje – har sagsøgeren ikke dokumenteret, at sagsøgeren i tidligere indkomstår har forrentet gælden. Der henvises herved til ligningslovens § 5, stk. 8, hvorefter sagsøgeren kun har fradragsret for renteudgifter vedrørende samme gældsforhold i senere indkomstår i det omfang, renterne er betalt, medmindre sagsøgeren ved udgangen af det omhandlede indkomstår var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor.

3. Sagsøgerens indsigelser i øvrigt

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der i denne sag er sket tilsidesættelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Der er heller ikke begået sagsbehandlingsfejl, endsige sådanne fejl, at dette kunne føre til, at sagsøgeren skulle have medhold i påstandene om fradragsret...."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten bemærker vedrørende BS 8A-1288/2016:

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2007 udløb den 1. maj 2011, fristen for genoptagelse af ansættelsen for 2008 udløb den 1.maj 2012, og fristen for genoptagelse af ansættelsen for 2009 udløb den 1. maj 2013.

Det er uomtvistet, at A først den 30. april 2014 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007-2009 vedrørende befordringsfradrag, fradrag for børnebidrag og fradrag for renteudgifter.

A har således ikke haft adgang til ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2007-2009 med sin anmodning af 30. april 2014.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan skattemyndighederne uanset fristerne i § 26 give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger ”særlige omstændigheder”. Den omstændighed, at der er tale om et ”glemt” fradrag er ikke i sig selv en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten bemærker, at A den 24. februar 2011 indsendte selvangivelser for 2007-2009 og i rubrikken for befordringsfradrag ikke oplyste et beløb, men derimod skrev ”71 km. pr. dag”. Der var i disse selvangivelser ikke selvangivet noget fradrag vedrørende børnebidrag eller renteudgifter. På trods af SKAT’s gentagne skriftlige opfordringer til, at A beregnede befordringsfradraget, skete dette ikke, og SKAT traf afgørelse den 27. juni 2011 om, at det ønskede fradrag ikke kunne godkendes. A påklagede ikke denne afgørelse.

Efter skatteforvaltingslovens § 27, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse fremsættes inden 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. A har ikke fremsat sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse inden for denne frist.

Retten henviser til det nedenfor under BS 8A-1296/2016 anførte om den materielle adgang til fradrag for befordring, fradrag for børnebidrag og fradrag for renteudgifter og finder således, at der ikke er anledning til antage, at en genoptagelse af skatteansættelsen vil resultere i en ændret skatteansættelse.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighederne har tilsidesat officialmaksimen eller legalitetsprincippet eller andre forvaltningsretlige grundsætninger, eller at skattemyndighederne har begået sagsbehandlingsfejl.

Retten finder derfor efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er baggrund for at tillade en ekstraordinær genoptagelse.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet for A’s påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for skatteårene 2007-2009 eller hjemvisning til SKAT til fornyet behandling.

Retten bemærker vedrørende BS 8A-1296/2016:

A har for indkomståret 2010 anmodet om fradrag for kurstab med 4.009,78 kr. Landsskatterettens har i sin afgørelse af 25. april 2016, sagsnr. 14-0043201, afvist at prøve, om A havde krav på dette fradrag for kurstab, idet SKAT ikke tidligere havde stilling til dette krav, hvorfor Landsskatteretten ikke fandt at have kompetence til at træffe afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

Retten bemærker hertil, at det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at afgørelser truffet af en skattemyndighed først kan indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af klageinstansen på området. Skattemyndighederne har ikke taget stilling til, om A var berettiget til fradrag for kurstab. A har ikke godtgjort, at betingelserne for efter skattekontrollovens § 48, skt. 1, 2. pkt. undtagelsesvist at inddrage spørgsmålet under retssagen er opfyldt.

Derfor tages Skatteministeriets afvisningspåstand til følge for så vidt angår den del af A’s påstand, der drejer sig om fradrag for kurstab med 4.009,78 kr. for indkomståret 2010.

A har den 29. og 30. april 2014 foretaget en del ændringer i sine årsopgørelser for indkomstårene 2010-2013. Ændringerne er således foretaget inden for fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ændringen i årsopgørelserne vedrørte fradrag for befordring, børnebidrag og renteudgifter. Retten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at han er berettiget til at få de ønskede fradrag.

Retten bemærker om fradrag for befordring:

Det følger af ligningslovens § 9c, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet, og at fradraget kun kan ske for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler, at fradrag efter ligningslovens § 9c er betinget af, at den skattepligtige oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag.

Retten finder, at A ved sin egen forklaring og sin egen beregning og ud fra oplysningerne i skattemapperne ikke på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at han er berettiget til befordringsfradrag. Retten bemærker i denne sammenhæng, at A ikke har dokumenteret de faktiske arbejdssteder og ikke har oplyst antallet af arbejdsdage på de forskellige arbejdssteder, selv om han af SKAT er blevet opfordret til at dokumentere dette. Da det således ikke har været muligt for SKAT at vurdere størrelsen af et eventuelt fradrag for befordring, har retten intet grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse vedrørende dette punkt.

Retten bemærker om fradrag for renteudgifter:

Det følger af ligningslovens § 5, stk. 1, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling.

SI er A’S morbror, og SG er morbroderens kone. Der er fremlagt tre pantebreve, der udstedt i marts og april 2006 af SG og SI til tre forskellige kreditorer, og hvor SG og SI giver sikkerhed i deres ejerlejlighed for lånene, der i alt er på 820.000 kr. Der er også fremlagt tre gældsbreve udstedt i marts og april 2006 på i alt 820.000 kr., hvorved MF og A erkendte at skylde SG og SI i alt 820.000 kr.

Retten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for at opnå rentefradrag for renteudgifter er opfyldt. Retten bemærker i denne forbindelse, at der er tale om gæld mellem familiemedlemmer, og at kravene til skatteyderens bevis for rigtigheden af sin påstand herved er skærpet. Yderligere bemærker retten, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation f.eks. i form af kontoudtog, der godtgør, at A har fået udbetalt det pågældende lånebeløb. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at nogen af de kvartårlige indbetalinger er sket af A. Der er derimod fremlagt årsopgørelser fra F1-bank for 2007 og 2009 vedrørende to pantebreve med et pålydende på ialt 660.000 kr., og det fremgår, at årsopgørelserne er stilet til SG og SI, og at banken har indberettet renteudgifterne til skattemyndighederne. A’s egen forklaring og vidneforklaringen fra hans tante, SG, og erklæringen af 1. maj 2014 fra SG og SI kan ikke ændre ved dette resultat.

Retten bemærker om fradrag for børnebidrag:

Det fremgår af ligningslovens § 11, at bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst, hvis barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige.

Retten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at betingelserne for at opnå fradrag for børnebidrag er opfyldt. Retten finder, at de tre håndskrevne aftaler, der er underskrevet af A og JC ikke udgør noget bevis for, hvad A har betalt i børnebidrag til sine børn uden for ægteskab. Retten bemærker i denne forbindelse, at aftalerne ikke er dateret og ikke indeholder oplysning om størrelsen af børnebidraget. A har ikke fremlagt dokumentation for sine betalinger af børnebidrag, f.eks. i form af kvitteringer udstedt af JC eller kontoudtog. Mailen af 1. juni 2014 fra JC til A kan ikke ændre ved dette resultat.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighederne har tilsidesat officialmaksimen eller legalitetsprincippet eller andre forvaltningsretlige grundsætninger, eller at skattemyndighederne har begået sagsbehandlingsfejl.

Som følge af det ovenfor anførte frifindes Skatteministeriet for A’s anerkendelsespåstand og påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT.

Som følge af sagernes udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. De samlede sagsomkostninger udgør 25.000 kr. med tillæg af moms. Dette beløb dækker Skatteministeriets rimelige udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af dette beløb har retten lagt vægt på sagernes samlede økonomiske værdi, og retten har taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes notat om sagsomkostninger i civile sager, og retten har yderligere lagt vægt på sagernes karakter og omfang, herunder at hovedforhandlingen har strakt sig over to retsdage, og retten har også lagt vægt på, at sagerne er behandlet samlet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

A’s påstand vedrørende fradrag for kurstab med 4.009,78 kr. for indkomståret 2010 afvises (BS 8A-1296/2016).

I øvrigt frifindes Skatteministeriet i (BS 8A-1288/2016 og BS 8A-1296/ 2016).

Inden 14 dage skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. med tillæg af moms.

http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=14-4918340 og http://afgoerelsesdatabasen.dk/SearchResult.aspx?q=14-5274989