Moms - personalets private brug af virksomhedens aktiver - styresignal

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato11 Sep 2017
Dato for udgivelse11 Sep 2017 11:30
SKM-nummerSKM2017.541.SKAT
MyndighedSKAT
Sagsnummer16-1031676
Dokument typeStyresignal
EmneordMoms, fradrag, udtagningsmoms, personalet, levering mod vederlag, retningslinje, Momsudvalget
Resumé

SKAT præciserer, at når en virksomhed indkøber aktiver, der både skal bruges til momspligtige formål og til de ansattes private brug, kan virksomheden vælge, at henføre aktivet delvist til virksomheden og bruge reglerne om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, eller henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1. Vælger virksomheden at henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1, skal den ansattes private brug af aktivet sidestilles med levering af en ydelse mod vederlag, hvoraf der skal betales udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 3.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse 760 af 21. juni 2016 (momsloven)

Reference(r)

Momsloven § 5, stk. 3, § 37, stk. 1 og § 38, stk. 1 og 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.4.3.4.

 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.11.1.3.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.11.4.3.1.


Sammenfatning

EU-Kommissionens momsudvalg har vedtaget en retningslinje om den momsmæssige behandling af en virksomheds personales private anvendelse af virksomhedens aktiver.

På denne baggrund præciseres, at når en virksomhed indkøber aktiver, der både skal bruges til momspligtige formål og til de ansattes private brug, kan virksomheden vælge, at henføre aktivet delvist til virksomheden og bruge reglerne om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, eller henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1. Vælger virksomheden at henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1, skal den ansattes private brug af aktivet sidestilles med levering af en ydelse mod vederlag, hvoraf der skal betales udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 3.

Retningslinje fra EU-Kommissionens momsudvalg, udvalgets 101. møde den 20. oktober 2014, dokument H

Danmark har stemt for retningslinjen fra EU-Kommissionens momsudvalg, hvoraf det fremgår, at:

  1. Personalets private anvendelse af varer, der indgår i virksomhedens aktiver, skal anses for en ydelse leveret mod vederlag, der er momspligtig efter Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), når den ansatte for at opnå adgang til denne private anvendelse:
    a)      skal foretage en betaling; eller
    b)      opgive en del af sin kontante aflønning; eller
    c)      foretage et valg mellem forskellige fordele tilbudt af arbejdsgiveren  i overensstemmelse med en aftale mellem parterne, hvorefter retten til anvendelsen af goderne medfører afkald på andre fordele.

    Momsudvalget er af den opfattelse, at hverken det forhold, at den ansatte udfører arbejde for arbejdsgiveren, eller det forhold, at den private anvendelse anses for indkomst for arbejdstageren som følge af nationale indkomstskattelove, medfører, at der er tale om levering mod vederlag.

    I tilfælde, hvor personalet anvender transportmidler, der indgår i virksomhedens aktiver, mod vederlag, er momsudvalget af den opfattelse, at anvendelsen skal kvalificeres som udlejning af transportmidler, hvor leveringsstedet skal fastlægges efter Momssystemdirektivets artikel 56.

  2. Momsudvalget finder endvidere, at personalets private anvendelse af varer, der indgår i virksomhedens aktiver, efter Momssystemdirektivets artikel 26, stk. 1, litra a), skal sidestilles med levering af ydelser mod vederlag i tilfælde, hvor momsen på varerne var helt eller delvist fradragsberettigede, bortset fra under følgende omstændigheder:
    a)      Tilfælde, hvor anvendelsen af virksomhedsaktiverne sker mod vederlag;
    b)      Tilfælde, hvor medlemsstaten med hensyn til de pågældende aktiver har opnået en undtagelse fra Momssystemdirektivets artikel 26, stk. 1, litra a);
    c)      I tilfælde, hvor fast ejendom eller varer, der indgår blandt virksomhedens aktiver, hvis den pågældende medlemsstat har fastsat regler herom, er anvendt til blandede formål, og momsen alene har været fratrukket svarende til den afgiftspligtige persons anvendelse til erhvervsformål i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 168a, og hvor der tages hensyn til ændringer i omfanget af anvendelsen i overensstemmelse med principperne i artikel 184-192 som anvendt i den pågældende medlemsstat.

  3. For så vidt angår leveringsstedet for ydelser bestående i anvendelsen af varer, skal der anvendes samme leveringsstedsregel, uanset om ydelsen leveres mod vederlag eller beskattes efter Momssystemdirektivets artikel 26, stk. 1, litra a).

    I tilfælde, hvor personalet anvender transportmidler, der indgår i virksomhedens aktiver, og hvor momsen var helt eller delvist fradragsberettiget, er Momsudvalget af den opfattelse, at leveringsstedet skal fastlægges efter Momssystemdirektivets artikel 45 bortset fra tilfælde, hvor anvendelsen kan kvalificeres som udlejning af transportmidler, hvor leveringsstedet fastlægges efter Momssystemdirektivets artikel 56.

  4. I tilfælde, hvor en afgiftspligtig person leverer ydelser til sit personale uden efter parternes aftale at modtage modydelser, finder Momsudvalget, at denne levering efter Momssystemdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b), skal sidestilles med levering af ydelser mod vederlag.

  5. Momsudvalget er af den opfattelse, at for så vidt angår leveringsstedet for ydelser, skal der anvendes samme leveringsstedsregel, uanset om ydelsen leveres mod vederlag eller beskattes efter momssystemdirektivets artikel 26, stk. 1, litra b).

Praksis og SKATs opfattelse

Levering mod vederlag

Efter praksis er der i dag tale om levering mod vederlag fra virksomheden til de ansatte i følgende tilfælde:

  • når virksomheden til de ansatte sælger de varer og ydelser, som virksomheden normalt forhandler,
  • når virksomheden til de ansatte leverer kantineydelser mod betaling, herunder mod kontantlønnedgang, jf. SKM2010.462.SR, og
  • når virksomheden agerer ”indkøbsforening” i forhold til de ansatte, dvs. når virksomheden indkøber varer og ydelser, som virksomheden ikke forhandler, og videresælger dem til de ansatte.

Efter SKATs opfattelse bekræfter EU-Kommissionens momsudvalgs retningslinje den nugældende praksis for, hvornår der er tale om levering mod vederlag.

Ikke levering mod vederlag

Efter praksis er der i dag ikke tale om levering mod vederlag fra virksomheden til de ansatte i følgende tilfælde:

  • når den ansattes løn er sammensat af en kontantløn og personalegoder, sidestilles personalegoderne med løn. Virksomheden har ikke fradragsret for moms af personalegoderne, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3, hvorefter der ikke er fradragsret for moms af indkøb mv., som vedrører naturalaflønning af virksomhedens personale, og
  • når et gode er indkøbt med henblik på at blive brugt blandet til momspligtige formål/de ansattes private brug, har virksomheden – med de begrænsninger der følger af momslovens § 42, f.eks. vedrørende anskaffelse og drift af personbiler - delvis fradragsret for moms af anskaffelsen mm., jf. momslovens § 38, stk. 2. Se bl.a. SKM2004.440.LSR om fradragsret for moms vedrørende et selskabs køb af pc´ere, der anvendes både til momspligtige formål og privat.

Momslovens § 42, stk. 1, er en stand-still bestemmelse, hvor der bl.a. ikke er fradragsret for naturalaflønning og anskaffelse og drift af personbiler, jf. § 42, stk. 1, nr. 3 og 6.

Efter SKATs opfattelse bekræfter retningslinjen fra EU-Kommissionens momsudvalg den nugældende praksis om, at der ikke er tale om levering mod vederlag, når den ansattes løn er sammensat af en kontantløn og personalegoder, herunder personalegoder i form af fri personbiler.

Privat anvendelse - Blandede aktiver og investeringsgoder

Efter EU-domstolens faste praksis har en momspligtig person mulighed for at vælge, at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed. Hvis en momspligtig person vælger at behandle aktiver og investeringsgoder, der både anvendes til momspligtig og privat brug, som goder, der er bestemt for virksomheden, kan købsmomsen i princippet fradrages fuldt ud og øjeblikkeligt.

For sådanne blandede aktiviteter og investeringsgoder skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv.

Valgfriheden gælder ikke, hvis der er tale om fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes både til den afgiftspligtige persons erhvervsformål og hans eget eller personalets private brug. Her er der kun fradragsret for den del af ejendommen, der anvendes til erhvervsformål. Se momssystemdirektivet art. 168a.

Tilsvarende kan de særlige regler i ML § 41, stk. 1 og § 42 om ingen eller begrænset fradragsret gøre, at der alligevel ikke er fradragsret for aktiverne eller investeringsgoderne, selvom aktivet eller godet fuldt ud henføres til virksomheden. Se afsnit D.A.11.6.3 om varebiler ML § 41, afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret ML § 42, og afsnit D.A.11.6.2 om personmotorkøretøjer.

Momspligtige personer kan tilsvarende vælge helt eller delvis at holde sådanne blandede aktiver og investeringsgoder uden for deres virksomhed med den konsekvens, at hvis godet holdes helt udenfor virksomheden, er der ikke fradragsret for anskaffelsen, og hvis godet holdes delvis udenfor virksomheden, er der delvis fradragsret for anskaffelsen.

Efter SKATs opfattelse bekræfter retningslinjen fra EU-Kommissionens momsudvalg den nugældende praksis for den momsmæssige behandling af indkøb af aktiver, der skal bruges både til momspligtige formål og til de ansattes private brug.

Præcisering

På baggrund af EU-Kommissionens momsudvalgs retningslinje fra udvalgets 101. møde, dokument H, præciseres, at når en virksomhed indkøber aktiver, der både skal bruges til momspligtige formål og til de ansattes private brug, kan virksomheden vælge, at henføre aktivet delvist til virksomheden og bruge reglerne om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 2, eller henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1. Vælger virksomheden at henføre aktivet fuldt ud til virksomheden og bruge reglerne om fuld eller delvis fradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1, eller § 38, stk. 1, skal den ansattes private brug af aktivet sidestilles med levering af en ydelse mod vederlag, hvoraf der skal betales udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 3.

Valgfriheden gælder ikke, hvis der er tale om fast ejendom, der indgår i en afgiftspligtig persons erhvervsaktiver, og som anvendes både til den afgiftspligtige persons erhvervsformål og hans eget eller personalets private brug. Her er der kun fradragsret for den del af ejendommen, der anvendes til erhvervsformål. Se momssystemdirektivet art. 168a.

Tilsvarende kan de særlige regler i ML § 41, stk. 1 og § 42 om ingen eller begrænset fradragsret gøre, at der alligevel ikke er fradragsret for aktiverne eller investeringsgoderne, selvom aktivet eller godet fuldt ud henføres til virksomheden. Se afsnit D.A.11.6.3 om varebiler ML § 41, afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret ML § 42, og afsnit D.A.11.6.2 om personmotorkøretøjer.

Ophævelse

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2018-1, hvorefter styresignalet bortfalder.