Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - ej objektivt bevis for finansiering af privat forbrug ved gavebeløb og kasinogevinster - skattemyndighederne berettiget til at ændre ansættelsesgrundlaget

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato25 Aug 2017
Dato for udgivelse05 Sep 2017 09:53
SKM-nummerSKM2017.534.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerB-2360-16
Dokument typeDom
EmneordBankboks, kasinogevinst, pengegaver, sagsbehandlerfejl, leveomkostninger, fristoverskridelse
Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde skønsmæssigt forhøjet appellantens skattepligtige indkomst.

Skattemyndighederne havde under den administrative sag lagt appellantens egne oplysninger til grund med undtagelse af oplysningerne om, at appellanten skulle have haft store kontante beløb i en eller flere bankbokse, som stammede fra kasinogevinster og gaver fra bedsteforældre i Iran.

Østre Landsret fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst, og at den skønsmæssige ansættelse hverken hvilede på et forkert eller åbenbart urimeligt grundlag.

Appellanten havde ligeledes gjort en række formelle indsigelser gældende, herunder at skatteankenævnet ikke havde været berettiget til at ændre ansættelsesgrundlaget fra skatteforvaltningslovens § 27 til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Østre Landsret tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at der ikke forelå sådanne formelle sagsbehandlingsfejl eller formelle mangler, at dette kunne medføre, at afgørelsen var ugyldig.

Byrettens dom (SKM2017.5.BR) blev herefter stadfæstet

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 4

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Skattekontrollovens § 3 B

Skattekontrollovens § 3, stk. 4

Skattekontrollovens § 5, stk. 5

 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, A.B.5.3.3

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2017-2, A.A.7.4.5

Henvisning

Den Juridiske vejledning 2017-2, A.A.8.2.1.5.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-2, A.A.10.2.3


Parter

A

(v/Adv. Tim Leckl)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Per Lunde Nielsen v/Adv. fm. Mette Halmø Rasmussen)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Olaf Tingleff og Ane Røddik Christensen (kst)

Sagens oplysninger og parternes påstande

Københavns Byrets dom af 28. september 2016 (BS 41B-390/2015) (SKM2017.5.BR) er anket af A med påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke skal ske forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst med 732.772 kr. i indkomståret 2007. Subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet partsforklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han siden 2005 har været selvstændig restauratør. I 2007 havde han 2-3 restauranter. Der var i rod i hans regnskaber i 4 år fra 2005 og frem. Han betalte i 2010 et stort beløb til R2 for at rydde op i regnskaberne, hvilket tog 6 måneder. Der blev korrigeret i regnskaberne, herunder skatteregnskaberne, tilbage fra 2005.

Han blev i juli 2007 gift med IS. De flyttede sammen 1 uge efter brylluppet. Han boede indtil da med sine forældre, som betalte alle faste udgifter. Han havde et meget beskedent forbrug. Han købte en bil i 2006, men primært cyklede han rundt. Han havde i 2007 en Porsche, som han senere byttede til en Audi. Det lille tidsmæssige overlap skyldtes registrering mv. Han benyttede ikke andre biler. Han har kun haft én VW Passat og én Citroën C5. Passaten og C5’en har afløst hinanden og blev benyttet af hans far.

Touareg’en kender han ikke noget til. Den er registreret til G1, som er hans selskab.

Der var ca. 100 gæster til brylluppet. De fik gryder, smykker og penge i bryllupsgaver. Bryllupsgaver tilhører traditionelt bruden, og IS fik således også gaverne, herunder pengebeløb. Hans privatforbrug ændrede sig, da de flyttede sammen, idet han herefter selv skulle betale alle udgifter. Det var primært ham, der betalte for deres fælles husholdning. Han betalte ca. 6-7000 kr. om måneden i udgifter til den lejlighed, som de boede i. Måske var beløbet rettelig op til 12.000 kr. om måneden. Han havde ikke megen fritid, fordi han arbejdede meget. Han mener ikke, at han var ude at rejse i 2007. De var på bryllupsrejse i 2008.

Han har, siden han blev 18 år, ofte været på kasino efter restauranternes lukketid. Kasinoer indsætter ikke gevinster på vindernes konti, bortset fra i Sverige. Man kan heller ikke få kvitteringer for kasinogevinster. Han har derfor ingen dokumentation for sine gevinster.

Hans bedsteforældre er velhavende og har foræret ham 100.000 kr. årligt, siden han var 21 år. Hans søster har fået tilsvarende. Pengene blev udbetalt kontant en gang om året. Bedsteforældrene er fra Iran, og på grund af sanktioner mod Iran er kontant udbetaling den eneste mulighed. Han kan huske, at han en eller to gange fik pengene under en rejse til Iran, men det var primært bedsteforældrene, der medbragte pengene til Danmark. Han fik pengene i dollars eller euro. Nogle af pengene lagde han i bankboksen, nogle beholdt han, og andre blev brugt til rejser. Banken spurgte ikke til, at han vekslede så høje pengebeløb. Han købte sin første restaurant som 25-årig og opstartede sin første virksomhed som 20 eller 21-årig.

Han og IS havde hver sin bankboks. De havde ikke adgang til hinandens bankbokse.

Procedure

Under proceduren fremkom appellanten med 3 helt nye anbringender:

  1. Det burde have været ægtefællen, der i givet fald skulle have haft forhøjet sin indkomst med de 150.000 kr., der blev fundet i hendes bankbox.
  2. De samme beløb har ført til forhøjelser både hos appellanten og hos hans selskaber, hvilket skulle fremgå af ikke fremlagte skattepapirer for selskaberne.
  3. SKAT skulle uberettiget have lagt til grund, at ægteparret boede sammen i hele kalenderåret 2007.

Indstævnte protesterede ikke, men gjorde gældende, at appellanten ikke havde ret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A's indtægter for indkomståret 2007. Landsretten lægger ved vurderingen vægt på, at A's forklaring om kasinogevinster og pengegaver fra familien ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, og det i øvrigt af byretten anførte.

Landsretten tiltræder videre, at den skønsmæssige ansættelse ikke er åbenbart urimelig, og finder, at den ikke hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag.

For så vidt angår A's anbringender om sagsbehandlingsfejl og formelle mangler ved afgørelsen tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at der ikke foreligger sådanne, der kan medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Herefter, og da det, A i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med 30.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oid=2237709&vid=0&lang=da