Straf – registreringsafgift – autocampere – urigtige oplysninger til SKAT om importpriser og salgspriser

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato19 Jun 2017
Dato for udgivelse04 Sep 2017 08:55
SKM-nummerSKM2017.527.BR
MyndighedByret
Sagsnummer31-4488/2016
Dokument typeDom
EmneordStraf, registreringsafgift, faktura forsæt.
Resumé

T var tiltalt for som direktør og ejer af et selskab fra marts 2007 til maj 2015 at have overtrådt registreringsafgiftsloven ved forsætligt at afgive urigtige oplysninger overfor SKAT. I forbindelse med afgiftsberigtigelse og indregistrering af 89 autocampere havde T oplyst importpriser og/eller salgspriser, der ikke var i overensstemmelse med de faktiske importpriser og/eller salgspriser. T fik i forbindelse med køb af autocampere producenten til at udarbejde 2 fakturaer, her benævnt A og B. Fakturaerne var med få undtagelser fordelt således at 70 % af den samlede købesum blev anført på faktura A og 30 % på faktura B. Hvis autocamperne blev solgt blev der ligeledes udstedt 2 salgsfakturaer. Kun den ene blev sendt til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelserne. T unddrog derved for 7.498.743 kr. i registreringsafgift i alt.

T forklarede at han i de 22 år han har beskæftiget sig med handel med autocampere ikke har undersøgt reglerne. Han havde ansvaret for, at afgifterne blev beregnet og afregnet korrekt. Han havde ikke bedt bogholderne kontakte SKAT for at få afklaret, hvordan reglerne om registreringsafgift skulle fortolkes. Alle fakturaerne indgik i deres bogføring og blev afleveret til deres revisor i forbindelse med at han afleverede bilag med henblik på skat- og momsregnskab. Revisoren blev ikke brugt til rådgivning vedrørende afgiftsberegningerne.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 2 års fængsel samt en tillægsbøde på 3.124.000 kr. Heraf blev de 21 måneder gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. T skal endvidere betale erstatning til SKAT på 2.279.804 kr. svarende til den unddragne registreringsafgift med fradrag for den kulante momsregulering. T’s forklaring tilsidesattes som utroværdig og usammenhængende. Byretten lagde blandt andet vægt på at T alene sendte fakturaerne A til SKAT og ikke i den forbindelse fortalte, at der var flere fakturaer. T var enerådende i alle økonomiske forhold og medvirkede personligt til udarbejdelsen af alle afgiftsberegningerne. T havde fået forevist den såkaldte regnemaskine, udarbejdet af SKAT i forbindelse med ændringen af reglerne i 2007, som er ret simpelt at bruge. Endvidere tillagdes det vægt at T havde anmodet i en mail i forbindelse med overtagelsen af forhandlingen af autocamperne i Danmark om at der ikke på fakturaerne måtte stå at det var en ud af to regninger.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Henvisning

-


Byrettens dom af d. 19. juni 2017, sags nr. 31-4488/2016

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

Afsagt af Byretsdommer

Henrik Tosti

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. december 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

(forhold 1-5)

Afgiftsunddragelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra marts 2007 til maj 2015, som direktør og ejer af G1, cvr nr …11, Y1-adresse, Y5-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at være ansvarlig for at selskabet afgav urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortiede oplysninger, til brug for afgiftskontrollen, ved over for SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelse og indregistrering af køretøjer (autocampere) i 89 tilfælde at have oplyst importpriser og/eller salgspriser, der ikke var i overensstemmelse med de faktiske importpriser og/eller salgspriser, hvorved der blev unddraget registreringsafgift med i alt 7.498.743 kr., specificeret således:

1.1) Vedrørende perioden juni 2008 til juni 2015, vedrørende 11 kø­retøjer, unddragelse i alt 762.824 kr.:

Bil nr. i SKAT

Stelnummer

Oprindeligt betalt/ beregnet registreringsafgift ved anmeldelse i kr.

Korrekt registreringsafgift i kr.

Forsætlig unddraget registreringsafgift i kr.

2008-08

…21

176.178

268.275

92.097

2010-07

…22

179.948

216.874

36.926

2011-04

…23

143.364

198.434

55.070

2011-07

…24

166.368

219.259

52.891

2013-08

…25

183.713

259.843

76.130

2013-09

…26

141.773

221.572

79.799

2013-10

…27

184.088

259.760

75.672

2014-06

…28

119.212

167.767

48.555

2014-07

…29

216.712

307.328

90.616

2015-01

…30

160.463

273.453

112.900

2015-02

…31

157.780

199.948

42.168

1.2) Vedrørende perioden juni 2012 til august 2013, vedrørende 15 køretøjer, unddragelse i alt 1.218.758 kr.:

Bil nr. i SKAT

Stelnummer

Oprindeligt betalt/ beregnet registreringsafgift ved anmeldelse i kr.

Korrekt registreringsafgift i kr.

Forsætlig unddraget registreringsafgift i kr.

2012-01

…32

159.074

191.153

32.079

2012-02

…33

152.963

205.463

52.500

2012-03

…34

171.238

233.348

62.010

2012-04

…35

170.781

255.986

85.205

2012-05

…36

224.609

252.797

28.188

2012-06

…37

165.168

231.399

66.231

2013-01

…38

285.713

435.147

149.434

2013-02

…39

277.088

392.441

115.353

2013-03

…40

196.463

302.490

106.027

2013-04

…41

159.500

191.702

32.202

2013-05

…42

164.213

232.781

68.568

2013-06

…43

197.588

326.513

128.925

2013-07

…44

199.088

281.702

82.614

2013-11

…45

160.814

233.126

72.312

2013-12

…46

276.712

413.822

137.110

1.3) Vedrørende perioden januar 2014 til maj 2015, vedrørende 13 køretøjer, unddragelse i alt 1.206.751 kr.:

Bilnr. i SKAT

Stelnummer

Oprindeligt betalt/ beregnet registreringsafgift ved anmeldelse i kr.

Korrekt registreringsafgift i kr.

Forsætlig unddraget registreringsafgift i kr.

2014-01

…47

197.962

306.338

108.376

2014-02

…48

201.712

312.311

110.599

2014-03

…49

160.680

225.529

64.849

2014-04

…50

239.378

370.388

131.010

2014-05

…51

295.463

480.988

185.525

2014-08

…52

211.087

342.518

131.431

2014-09

…53

128.213

181.524

53.311

2014-10

…54

204.338

295.388

91.050

2015-03

…55

157.780

202.463

44.683

2015-04

…56

157.780

218.726

60.946

2015-05

…57

164.213

230.438

66.225

2015-06

…58

157.780

233.588

75.808

2015-07

…59

214.838

297.776

82.938

1.4) Vedrørende perioden marts 2007 til april 2012, vedrørende 22 køretøjer, unddragelse i alt 1.460.654 kr.:

Bil nr. i SKAT

Stelnummer

Oprindeligt betalt/ beregnet registreringsafgift ved anmeldelse i kr.

Korrekt registreringsafgift i kr.

Unddraget registreringsafgift i kr.

2007-08

…60

130.342

184.072

53.730

2007-09

…61

129.342

184.072

54.730

2007-10

…62

148.545

209.482

60.937

2007-11

…63

203.032

288.946

85.914

2007-13

…64

170.516

268.744

98.228

2007-14

…65

142.696

197.283

54.587

2008-01

…66

176.248

198.392

22.144

2008-05

…67

198.678

277.631

78.953

2008-06

…68

222.092

357.440

135.348

2008-07

…69

176.258

212.172

35.914

2008-10

…70

192.412

279.870

87.458

2008-12

…71

174.448

184.378

9.930

2008-14

…72

238.787

366.151

127.364

2008-19

…73

174.448

199.154

24.706

2008-25

…74

249.531

393.753

144.222

2008-30

…75

174.458

198.101

23.643

2008-33

…76

183.705

267.107

83.402

2009-03

…77

178.425

205.144

26.719

2009-05

…78

183.042

201.980

18.938

2009-13

…79

231.713

339.214

107.501

2012-08

…80

183.173

254.983

71.810

2012-10

…81

152.588

207.064

54.476

1.5) Vedrørende perioden januar 2009 til april 2012, vedrørende 28 køretøjer, unddragelse i alt 2.849.756 kr.:

Bil nr. i SKAT

Stelnummer

Oprindeligt betalt/ beregnet registreringsafgift ved anmeldelse i kr.

Korrekt registreringsafgift i kr.

Unddraget registreringsafgift i kr.

2009-1

…82

236.423

352.988

116.565

2009-2

…83

311.756

496.006

184.250

2009-4

…84

264.579

407.498

142.919

2009-6

…85

172.910

222.075

49.165

2009-7

…86

176.745

222.803

46.058

2009-8

…87

250.463

391.153

140.690

2009-9

…88

152.962

220.576

67.614

2009-10

…89

295.462

411.161

115.699

2009-12

…90

226.088

343.227

117.139

2010-1

…91

278.588

403.549

124.961

2010-2

…92

174.602

264.019

89.417

2010-3

…93

175.463

275.576

100.113

2010-4

…94

148.999

210.497

61.498

2010-5

…95

190.990

314.074

123.084

2011-1

…96

182.587

264.675

82.088

2011-2

…97

239.437

373.391

133.954

2011-3

…98

224.213

327.788

103.575

2011-6

…99

182.962

294.713

111.751

2012-7

…100

164.874

254.648

89.774

2012-9

…101

162.337

268.761

106.424

2012-11

…102

222.338

310.741

88.403

2012-12

…103

151.087

220.088

69.001

2012-13

…104

165.886

225.570

59.684

2012-14

…105

216.948

317.035

100.087

2012-15

…106

201.713

364.374

162.661

2012-16

…107

186.712

255.414

68.702

2012-17

…108

164.819

248.588

83.769

2012-18

…109

194.925

305.636

110.711

Påstande

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen nedlagt på­ stand om, at det unddragne beløb samlet kan nedsættes til 6.249.872 svarende til en momskorrektion, som anklagemyndigheden pr. kulance har fratrukket beregningen.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 2.279.804 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne IJ, OK, PB, SE, MH, JB, NJ og NL.

Tiltalte har forklaret, at han er født i huset på Y1-adresse, hvor han i dag bor sammen med sin ægtefælle. Han er født i 1960. Hans far havde et autoværksted på adressen. Han reparerede biler og senere busser. Tiltalte gik i Y2 Skole. Efter 1 års tid fandt de ud af, at han var stærkt ordblind. Han kan f.eks. ikke læse avisen eller skrive sms'er. Han hjalp til på værkstedet og kom på et svejsekursus på teknisk skole. Han endte med at komme i mesterlære på sin fars værksted og blev uddannet som mekaniker. Han gik ud af skolen uden at gå op til de afsluttende eksaminer.

Han overtog driften af autofirmaet over flere etaper. Værkstedet blev omdannet til et anpartsselskab med henblik på et generationsskifte. Tiltalte og dennes bror og søster skulle overtage andele i selskabet. Hans bror var værkfører på værkstedet. Tiltalte blev uddannet busmekaniker.

Der var flere og flere, der spurgte, om de kunne købe busser. De undersøgte salg af jugoslaviske busser. I den forbindelse blev G2 oprettet, som kun tiltalte og hans bror var ejer af.

På et tidspunkt fik han kontakt til sin mentor, ØB, der fik stor betydning for ham. ØB prøvede at hjælpe ham med at lære at læse.

Tiltaltes far købte på et tidspunkt en autocamper til tiltalte, som han satte i stand. Den blev brugt på en af deres ferier. Nogle af deres kunder spurgte, om de kunne leje autocamperen. Der var flere, der viste interesse heri. Han indkøbte herefter en …H lastbil, som var indrettet som autocamper. Han satte den i stand og brugte den til udlejning. Det var på et tidspunkt i 1980'erne. ØB anbefalede, at han brugte indtægterne fra udlejningen til køb af flere autocampere. Udlejningen foregik i privat regi. ØB hjalp ham meget.

I 1982 begyndte han at bygge autocampere. På et tidspunkt blev til­talte og dennes bror uenige om driften af selskabet G2. Tiltalte overtog selskabet og omdøbte det til G1. Det var i 1982. Han overtog også G3.

Han købte i starten brugte autocampere, satte dem i stand og lejede dem ud. I 1986 eller 1987 begyndte han at købe nye autocampere. Registreringsafgiften var på 180 procent. Tiltalte og ØB tog til et møde hos en SA i Toldkammeret i Y3-by. Inden da havde ØB sat sig ind i reglerne. ØB spurgte, om det var korrekt, at man ikke skulle betale afgift af beboelsesdelen, hvis man købte en varebil med et tomt lad, betalte 180 procent i afgift, lod den stå i 3 måneder og derefter satte en beboelsesdel ovenpå. Det bekræftede SA. ØB og tiltalte spurgte, om de kunne få det på skrift. Det kunne de ikke, men de kunne skrive det ned, som SA havde fortalt.

Tiltalte indkøbte herefter Mercedes-chassiser. De satte ladet af. Tiltalte renoverede dem, kørte dem til syn og betalte 180 procent i afgift og lod dem stå i 3 måneder. Det blev lavet som et skifteladssystem, hvilket var et krav.

Han indkøbte i perioden fra 1986-1987 15 styk chassiser, som han fik opbygget på den nævnte måde. Disse autocampere blev brugt til udlejning.

I 1989 kom 3 mand fra SKAT, ud til ham. De sagde til ham, at man i SKAT var uenige om reglerne, og at de gerne ville se en af de autocampere, han havde opbygget. Han fik at vide, at han ville få en bøde på 1.1 mio. kr. De sagde dog også til ham, at han ikke skulle betale bøden i første omgang. Der gik et år, hvor han ikke ventede på nyt fra SKAT. I 1990 kom de samme 3 mænd fra SKAT ud til ham igen. De sagde til ham, at han ikke skulle betale bøden. De sag­de, at der var kommet nye regler, der trådte i kraft i 1990. Reglen indebar, at der nu skulle betales 60% registreringsafgift af hele bilen og hele dens opbygning. De sagde også, at der var faste regler, der skulle være opfyldt, for at der kunne være tale om en autocamper i lovens forstand. Den skulle veje over 2 tons, der skulle være overnatningsmuligheder med videre. Medarbejderne fra SKAT sagde også at der var nogle ting, der kunne holdes uden for de 60 procent. Det var køleskab, de elektriske installationer, hårde hvidevarer, eltrinbræt, elmarkise med videre. De fik det senere på skrift.

Tiltalte og ØB tog til Holland, hvor de fik lavet beboelsesdelen. Han købte chassiserne i Y3-by og kørte til Holland, hvor beboelsesdelen blev monteret. Han sagde til producenten, at der skulle bygges en beboelsesdel. Han fortalte, at der skulle betales afgift af chassiet og hele opbygningen og bad om, at der skulle udfærdiges 2 fakturaer. Den ene regning skulle udgøre chassiset uden beboelsesdelen og en på selve opbygningen fra Holland. Han bad producenten i Holland regne ud, hvor meget hver enkelt del kostede. Han fik en beregning på selve beboelseskassen inklusiv hynder, skabe, køkken med videre og en faktura på ekstraudstyret. Han fik 2 fakturaer. Han kørte til Told og Skat og havde den ene faktura med. Det er den faktura, der i sagen generelt er benævnt faktura A. Denne faktura indeholdt prisen på beboelseskassen inklusive hynder, skabe, køkken med videre. Der­ udover havde han fakturaen med på chassiset. Det, han havde betalt for ekstraudstyret i Holland, blev skrevet på en særskilt faktura. Den er i sagen generelt benævnt faktura B. Denne faktura blev ikke vist til Told og Skat i forbindelse med afgiftsberigtigelsen.

Han foreviste helt frem til 2009 hver enkelt bil ved SKAT. Han havde fakturaen med på chassiset og faktura A på campingdelen. En medarbejder fra SKAT kiggede bilerne igennem i den forbindelse. Stelnummeret blev tjekket, og SKAT kontrollerede, om autocamperen opfyld­ te kravene til at kunne blive kaldt en autocamper. Der var krav om, at der skulle være en vandtank med videre, der skulle minimum være 4 sovepladser, og man skulle kunne stå oprejst inde i beboelsesdelen. SKAT tjekkede også, om der var ABS bremser, da dette kunne fratrækkes ved beregningen.

Der var ingen, der sagde, at han gjorde noget som helst forkert.

Han kunne se, at man ud fra beløbene kunne lave en gennemsnitsbe­regning, således at det der ikke skulle betales afgift af svarede til 30 procent af den samlede pris. De valgte nogle gange at lave nogle stikprøver for at se, om denne fordeling var korrekt. Det har erfaringsmæssigt vist sig at holde stik. Det har kun varieret med omkring 5 procent. Hvis det var 5 procent for meget, gjorde de ikke noget ved det.

Der er ingen, der har sagt, at det var en betingelse, at ekstraudstyret skulle monteres på tiltaltes eget værksted.

Han har på en messe i 1996 haft besøg af NJ fra SKAT. NJ spurgte ind til, om han fik solgt noget og bad om at se prislister. NJ bad også om at se en prisliste på ekstraudstyr. SKAT har løbende talt med tiltalte i forbindelse med de årlige messer. Han har ikke fortalt, at han fra producenten fik 2 fakturaer. Det var ikke hemmeligt, men der var blot ingen, der spurgte ind til det.

Autocamperne var svære at få solgt. Tiltalte kunne se, at hans kollegaer havde andre typer af autocampere, der ikke var sammensatte af et chassis og en beboelsesdel, som dem tiltalte havde. Han undersøgte i samarbejde med ØB markedet og fandt frem til G4 i Tyskland, som han blev eneforhandler for fra 1997. G4 lavede komplette autocampere med chassiser og beboelsesdelen. De talte med G4s direktør, IG. De købte i første omgang en enkelt autocamper. De sagde til IG, at der skulle udstedes 2 fakturaer, og dette skyldes, at der var specielle regler i Danmark, hvor afgifterne var meget høje. De bad IG lave en beregning på prisen med selve chassiset og indretningen med de minimumskrav, som der er til en autocamper. De bad om, at regningerne blev delt op i en A faktura og en B faktura, således at B fakturaen skulle bestå af prisen på ekstraudstyret i form af elektrisk udstyr, hårde hvidevarer, elmarkise, eltrinbræt, batteri og et elektroniskpanel med videre.

Han talte med sin gode ven, PB, der var god til det med computere og bad ham lave nogle prislister. PB sagde, at det forud­satte, at han var 100 procent sikker på, at det, han gjorde, var korrekt. PB ringede derfor til SKAT og spurgte, om det var korrekt, at der var noget, der kunne holdes uden for afgiftsberegningen, og om han kunne få det på skrift. SKAT sendte en fax til firmaet, som beskrev, hvorledes reglerne skulle forstås. Ud fra det lavede PB et program, som omregnede kursen fra euro til danske kroner. I regne­ arket var der en kolonne med beløbet fra A fakturaen og en kolonne med beløbet fra B fakturaen. Regnearket beregnede en afgiften ud fra A fakturaen. Der blev tillagt en forudsat avance på 9 procent og moms. Så vidste de, hvor meget autocarnperen skulle koste. PB købte selv den første af de autocampere, de fik G4.

Han videreførte således ideen med en opdeling på 70 og 30 procent, da han gik fra salget af autocampere, som han selv byggede op, til salget af komplette autocampere.

I starten blev det regnet ud fra bil til bil men fra omkring 1999 blev det fast praksis, at A fakturaen lød på 70 procent af indkøbsprisen, således at B fakturaen lød på 30 procent af den samlede pris.

I 1999 så han hos forhandleren en anden type autocamper, en ...B. Den blev bygget ved G5. Han blev også importør af denne model fra 2000. Det hele kom til at foregå på samme måde som G4. De første blev solgt via IG, hvilket man kan se på fakturaen. En dag fortalte IG, at tiltalte ikke længere kunne købe ...B via ham, og at tiltalte selv skulle tage kontakt til producenten, G5. Tiltalte indgik derefter en aftale med G5 om import af …B autocampere. Det foregik som nævnt på samme måde med to fakturaer med en fordeling på den samlede pris på 70/30. Al korrespondance er skrevet af hans bogholdere efter hans diktat. Han sendte en kopi af en faktura fra G4 og bad om samme fremgangsmåde med udfærdigelsen af 2 fakturaer, da han indgik aftalen med G5. Ved G5 var fordelingen på 70/30 på banen allerede fra starten. De antog, at det passede fint, selv om ...B var en anden type autocamper end G4, og selv om det ikke var den samme producent. Der blev ikke lavet beregninger herpå.

Foreholdt at det kan være meget forskelligt, hvilket ekstraudstyr der monteres i en autocamper, og om en fast fordeling på 70/30 derfor er korrekt, har han forklaret, at der på G5’s modeller ikke var helt så mange muligheder for at købe ekstraudstyr. Der var ingen ved G5, der stillede spørgsmålstegn ved ønsket om opdelingen af 2 fakturaer.

Oplistningen af ekstraudstyr i faktura B svarede altid til det, der var i bilen.

I de 70 procent er også prisen på chassiset indeholdt. Det viste sig, at det fortsat passede også efter at han ikke længere fik chassiset fra Y3-by.

I de stikprøveberegninger, der blev lavet, passede beregningen eller også var det op til 5 procent for lidt på ekstraudstyret. Det var på fabrikken, man lavede stikprøverne. De sagde til ham, at man havde lavet stikprøver, og at tallene passede. Han har ikke fået det på skrift. Han har fået det mundtligt oplyst løbende gennem årene.

For 5 år siden talte han med sine forretningsforbindelser i Holland, der havde importen af PLA-autocampere. Tiltalte fik eneforhandlingen af G7 autocampere i Danmark, og i forbindelse med købene fik han fortsat opdelt fakturaen i en A og en B faktura. De fik solgt 15 stykker af disse igennem tiden. Sælgeren af G7 hedder US. US lavede en beregning, og denne viste, at fakturaen på ekstraudstyret enten passede med de 30 procent eller også var mindre end 30 procent. Han bad om, at der blev udstedt en faktura A og en faktura B for at sikre, at det var den rigtige faktura, der blev sendt til SKAT, når afgiften skulle beregnes. G7 krævede betaling forud for levering på den måde, at de først skulle betale faktura A og efter lidt respit faktura B.

Han foreviste G4 og G5 til SKATs motorkontor i forbindelse med indregistreringen, indtil han blev godkendt som selvanmelder i 2013.

SKAT har som nævnt jævnligt besøgt ham på messer og har fået prislister på G4, ...B og G7

Han er, ud over at han er direktør, eneejer af G1. Det er ham, der har haft forhandlingerne med producenterne. Han har dikteret de breve, der er på sagen. Båndene er blevet skrevet af bogholderne i firmaet. Når der er kommet svar, har han fået svaret læst op, hvorefter han har indtalt et eventuelt svar på diktafonen. Det er også som regel ham, der har stået for salgene til kunderne. Nogle gange indgår der en bytte-autocamper i handlerne. Det var ham, der stod for værdifastsættelsen af den autocamper, der blev taget i bytte. Da han havde eneforhandlingen af de nævnte autocampere, kunne han godt sætte bytteprisen lidt højere end nogle af hans kollegaer, idet han i så fald blot nedsatte sin avance på den autocamper, han solgte.

Når registreringsafgiften skulle beregnes, var det hans bogholdere, der gjorde det. Det har været IJ, OK og SE. Det er altid blevet gjort på samme måde. Han har taget A fakturaen og givet til bogholderen, der derefter har beregnet afgiften. Han er ikke matematiker og ved ikke, hvordan det rent faktisk er blevet gjort. Han har stået bag bogholderen, givet hen­de A fakturaen, og hun beregnede derefter afgiften. IJ ringede til SKAT i Y11-by og senere Y6-by for at finde ud af, hvordan det skulle gøres i starten. Det, hun fik at vide, blev fortalt videre til den efterfølgende bogholder. Når han skiftede bogholder, ringede denne dog også selv til SKAT for at få at vide, hvordan man skulle beregne afgiften. Han er klar over principperne i beregningen. Det var blot ikke ham, der foretog beregningen, men i bund og grund udarbejdede de beregningen i fællesskab. Det foregik på et skema. Han var involveret i udarbejdelsen af hvert enkelt skema. Der skulle blandt andet udfyldes, om der var ABS, ESP med videre, og der skulle vedsendes en beskrivelse af indretningen med antal sovepladser. Han fortalte bogholderne, at B fakturaen ikke skulle bruges i forbindelse med afgiftsberegningen.

Hvis autocamperen blev solgt til en højere pris end den pris, de havde forudsat ved afgiftsberegningen, blev der udarbejdet en ny beregning med en deraf højere afgift. Det var først, når bilen var solgt eller skulle benyttes til udlejning, at afgiften skulle betales. Når han var blevet enig med kunden om prisen, blev der udarbejdet en faktura på den samlede salgspris inklusiv beboelsesdelen. Det var bogholderen, der udarbejdede fakturaen. Der blev udstedt en faktura på hele bilen med dens motor, gearkasse, og en på det udstyr som var blevet puttet i. Noget af udstyret var monteret hos producenten, og noget af udstyret var monteret på deres eget værksted. Det kunne være en omformer eller solceller eller andre ting. Han viste kun salgsfaktura­ en til SKAT på selve autocamperen uden udstyret. Det hang sammen med, at der efter hans opfattelse ikke skulle betales afgift heraf.

Han har på et tidspunkt talt med en advokat fra Y4-by, der havde en vejledning. Hun fortalte, at ekstraudstyret skulle holdes uden for.

Salgsfakturaerne blev således opdelt på samme måde som købsfakturaerne dog således at "B salgsfakturaen" kunne udgøre mere end 30 procent af den samlede salgspris. Det skyldes, at avancen på ekstraudstyret, han monterede, var på mellem 20-70 procent. Priser på det ekstraudstyr, han tilbød, blev udarbejdet på grundlag af hans kollegaers prislister. Hans typiske avance på grundautocaperen uden ekstraudstyr har varieret meget, men i procenter har det været på mellem 5-20 procent. Hans udgangspunkt var, at der skulle tjenes mellem 80-100.000 kr. pr. autocamper.

Han har fået at vide, at der kan gives et afslag i registreringsafgiften på 5 procent pr. år, for de autocampere, der bliver "hængende for længe" inden salg.

Grunden, til at han mener, at det var nok at sende A fakturaen til SKAT, skyldes indholdet af den vejledning, som PB fik fra SKAT.

QS har hjulpet ham primært med at passe hans kiosk, hans hjemmeside og med at læse mails op for ham. Hun har også skrevet en hel del af de breve, der skulle sendes. Hun har også udarbejdet tilbuddene for ham ud fra hans diktafon. Det var også hende, der udarbejdede slutsedlerne efter hans diktat. Kunden fik slutsedlen. Kunderne fik som regel også begge salgsfakturaer. Der var ingen kunder, der undrede sig over det.

Det var hans bogholdere, der udarbejdede fakturaerne efter hans diktat. Der var en nogenlunde fast fortjeneste på selve autocamperen, og resten var så på udstyret.

På B fakturaen til kunden stod priserne på de enkelte tilbehørsdele listet op.

G1 har i hele perioden haft statsautoriseret revisor MH som revisor, og denne har i næsten hele perioden brugt revisorassistent LP til at udføre arbejdet. Revisoren gennemgik hans regnskab og var samtidig en form for rådgiver med hensyn til alle forhold vedrørende moms, løn med videre. Han brugte ham ikke til rådgivning vedrørende afgiftsberegningerne. En gang om året gennemgik revisoren tingene med henblik på udarbejdelsen af årsregnskabet.

Han har kørt alle mapperne på en sækkevogn op til revisoren. Der skulle køres 5 sækkevogne med bilag op til revisoren i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet. Revisoren fik alle købs- og alle salgsfakturaerne, det vil sige både de såkaldte A og B fakturaer. De var sat ind i røde mapper for G3 og grønne mapper for G1. Revisoren havde således adgang til alle bilagene. Det var hans bogholdere, der stod for den daglige bogføring. Revisoren har efter SKATs kontrolbesøg i 2013 fortalt, at han også havde kigget på firmaets beregning af registreringsafgiften. LP kom også nogle gange og foretog stikprøvekontrol. De optalte altid antallet af autocampere og foretog stikprøvekontrol af varebeholdningen. LP kom også på anmeldte besøg sammen med en elev og gennemgik med bogholderen, SE, de eventuelle spørgsmål, de på baggrund af de indleverede mapper måtte have i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Når årsrapporten var færdig, blev der som regel afholdt et møde hos revisoren med deltagelse af tiltalte, SE og tiltaltes egen rådgiver, JJ. JJ begyndte at deltage i møderne for ca. 4 år siden. På disse møder blev årsrapporten gennemgået.

Han har ikke stillet spørgsmål til MH eller LP om registreringsafgiften ud over et enkelt salg til Tyskland, hvor der var et momsspørgsmål.

Han har snakket med MH om, at de fra producenterne fik en A og en B faktura. Det har han i hvert fald gjort i forbindelse med SKATs kontrolbesøg i 2013, efter at SKAT var kørt af sted med de bilag, de gerne ville have udleveret. SKAT fortalte, at de særligt skulle se på, om han betalte den korrekte registreringsafgift på baggrund af en henvendelse, de havde fået. MH fortalte, at alting var i orden. Revisoren var godt klar over, at SKAT alene så A fakturaen. Det var fint, sagde MH.

Da regnskabet for 2013 skulle udarbejdes, spurgte MH ham, om han havde hørt noget fra SKAT. Tiltalte svarede, at det havde han ikke, og at han gik ud fra, at alting var, som det skulle være. Han har fortalt MH, at han når de solgte en autocamper udarbejdede både en A og en B faktura, og at det kun var A fakturaen, der blev sendt i dokumentation til SKAT. MH sagde, at tiltalte jo havde undersøgt det via SKAT og fået oplyst, at der ikke skulle betales af­gift af ekstraudstyret. Han ved ikke, om MH selv undersøgte det. Han har fortalt MH om salgsfakturaen i en telefonsamtale, og MH kunne også selv se det, idet han i forbindelse med årsregnskaberne fik udleveret alle bilagene.

De kørte videre på samme måde, som de altid havde gjort efter kontrolbesøget i 2013. Han regnede med, at MH af egen drift ville undersøge forholdene, hvilket han ifølge påtegningerne på regnskaberne fra 2013 og frem gjorde. Han har ikke udtrykkeligt bedt revisoren om at tjekke forholdene omkring registreringsafgiften. Han kontaktede efter SKATs forslag til en afgørelse i juli 2014 en skatteadvokat fra Y4-by. Hun hedder LE. LE fortalte, at det ville være bedst at sende et brev til SKAT og i dette brev oplyse, at han er lidt i tvivl omkring reglerne. LE viste ham en tyk bog omkring punktafgifter. Ud fra de drøftelser, han havde med LE, fik han det indtryk, at de havde gjort tingene korrekt. LE fik oplyst, at der blev udarbejdet flere fakturaer for hver enkelt autocamper, således at ekstraudstyret blev holdt uden for, og at SKAT kun så den såkaldte A faktura både for så vidt angår købet og for så vidt angår salget.

De talte også med en medarbejder ved navn MD hos SKAT/Motor og med NJ omkring registreringsafgiften. Han fortalte dem ikke, at det kun var den ene faktura, der blev sendt til SKAT.

Han kan huske, at han i februar 2011 solgte en autocamper til JB. JB mente, at der manglede en såkaldt differentialespærre. Han har prøvet at få en sådan eftermonteret. Han talte også med fabrikken for at få afklaret, om det var en fejl fra fabrikkens side. Han mener, at JB modtog både en A og en B faktura. Foreholdt at køber skulle have oplyst, at han først fik en faktura 2 år efter, og at han skulle have talt med ham omkring registreringsafgiften, har han forklaret, at det ikke siger ham noget.

Foreholdt at der er fundet prislister ved ransagningen har han forklaret, at han har modtaget lister fra sine leverandører. Han udregnede sin avance og kontrollerede i den forbindelse også sine konkurrenters lister. Foreholdt at der ifølge tiltaltes prislister med hensyn til fabriks­monterede hårde hvidevarer er en forhøjelse på 60 procent fra listen pr. 1. juli 2007 til listen pr. 1. august 2008, har han forklaret, at det ikke konkret siger ham noget ud over, at det var en prisstigning, som hans konkurrenter havde indført. Det hænger ikke sammen med, at man skulle have konstateret, at der også skulle betales afgift af hårde hvidevarer.

Foreholdt brev af 8. december 1999 fra IG, G4 (mappe 3, fa­ ne B-3-1, bilag 7.1, side 2), har han forklaret, at han godt kan huske brevet. Foreholdt at IG skriver, at regningerne skal være virkelighedstro, har han forklaret, at dette blot viser, at en fordeling på 70/30 svarer til de reelle priser. Foreholdt brev af 16. maj 2006 fra tiltalte til G5 (mappe 3, fane B-3-1, bilag 9.2, side 2) har han forklaret, at det anførte om, at fakturaerne skulle indeholde en bestemt tekst, hænger sammen med kravet om, at der mindst skal være 4 sovepladser med videre, for at en autocamper kan blive betragtet som sådan. Han sendte eksempler på indholdet af fakturaer til G5, som det frem­ går af bilag 9.3 og 9.5 i samme mappe og under samme fanenummer. Bilag 9.5 er et eksempel på en importfaktura B, der indeholder udstyr, som han mener, kan holdes uden for registreringsafgiften.

Foreholdt mail af 24. juli 2006 fra G5 til tiltalte (mappe 3, fane B-31, bilag 10.1, side 2) har han forklaret, at G5 åbenbart havde interne problemer med udarbejdelsen af 2 fakturaer. Han mener, at han fik 2 fakturaer fra G5. Han mener ikke, at der var tale om regne­ ark.

Foreholdt fax af 9. marts fra tiltalte til UK (G4) (mappe 3, fane B-3-1, bilag 11.2, side 2) har han forklaret, at han ville have en faktura alene på chassiet for at kontrollere, om SKATS chassispriser var rigtig. Foreholdt brev af 12. marts 2008 (mappe 3, fane B-3-1, side 12.1, side 2) har han forklaret, at det var svaret fra G4. De kunne ikke oplyse det, han gerne ville have oplyst.

Foreholdt mail af 6. september 2011 fra G7 camper til QS (mappe 3, fane B-3-1, bilagl3.2, side 2) og mail af 13. september 2011 samme sted fra QS til G7 har han forklaret, at det svarede til det, de allerede havde talt om på en messe. Det er korrekt, at de selv foreslog, hvordan de gerne ville have, fakturaerne skulle skrives.

Foreholdt mail af 14. september 2011 fra US (mappe 3, fane B-3-1, bilag 13.1) har han forklaret, at det er korrekt, at G7 ikke var vant til at udarbejde 2 fakturaer for et salg.

Foreholdt mail af 1. december 2011 (mappe 3, fane B-3-1, bilag 16.2) har han forklaret, at det er ham, der har dikteret indholdet i mailen til G7 Foreholdt svaret fra US af 2. december 2011 samme sted (bilag 16.1 og 17.1) har han forklaret, at det er korrekt, at US, som det fremgår, sendte forslag til, hvordan fakturaerne skulle udføres.

Foreholdt mail af 2. december 2011 fra SE til US (mappe 3, fane B-3-1, bilag 18.3 og 18.4) har han forklaret, at det er korrekt, at de bad om, at fakturaerne blev kaldt A og B og ikke 1 og 2 for at sikre, at det var den rigtige faktura, der blev sendt til SKAT.

Foreholdt mail af 7. december 2011 fra US (bilag 18.2 samme mappe) har han forklaret, at det omhandlede spørgsmålet om forudbetaling.

Foreholdt mail af 15. december 2011 (bilag 18.1, samme sted) har han forklaret, at der altid blev sendt en proformaregning fra G7 Der kom senere en endelig faktura med samme indhold som proforma­ regningerne.

Foreholdt kalkulation over udsalgspriser (mappe 4, fane B-1-3, bilag 22.1 sammenholdt med hjælpebilag b-1-4 i sagsfremstillingen side 30) har han forklaret, at den viste kalkulation er det regneark, som han fik PB, til at lave. Han ved ikke, hvorfor kolonnen benævnt Afg% er lavet. Kolonnen benævnt Afg. Reg. retteligt skulle hedde fragt. Det er det regneark, han har brugt, hver gang der er kommet nye priser og modeller fra leverandørerne.

Foreholdt mappe 6, faneblad 5, bilag 2013-8-5 og bilag 2013-8-14, har han forklaret, at bilag 8-5 er den omtalte A faktura. Bilag 8-14 er den samlede faktura på både A og B fakturaen.

Foreholdt mappe 6, faneblad 7, bilag 2013-10-5 -9 har han forklaret, at den blå faktura indeholder den samlede pris, og at A fakturaen er den faktura, der er brugt i forbindelse med afgiftsberigtigelsen. Han ved ikke, hvorfor B fakturaen ikke er blevet fundet ved ransagningen.

Foreholdt mail af 30. april 2013 fra QS til G5 (mappe 6, faneblad 7, bilag 2013-10-14) har han forklaret, at denne mail blev skrevet, fordi de ikke havde fået en faktura fra G5.

Foreholdt bilag (mappe 5, faneblad b-1-6, bilag 2-1 til bilag 2-4) har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor der i bilag 2.4 er nævnt noget om hårde hvidevarer i denne afgiftsberegning.

Foreholdt bilag (mappe 9, faneblad 47, bilag 2008-5-6) har han forklaret, at han er enig i, at ikke alt det udstyr, der er oplistet, kan betragtes som elektroniske dele.

Foreholdt bilag (mappe 1, faneblad C, bilag C-4-1, side 3) har han forklaret, at det er den i sagen omtalte fax fra SKAT, som blev sendt til PB. Han mener, den blev sendt ultimo 1989 eller primo 1990.

Foreholdt bilag 2011-4-4 i mappe 6, faneblad 3, hvoraf fremgår en beregnet handelspris på 329.202 kr., har han forklaret, at dette tal svarer til den fulde salgspris fraregnet det udstyr, som han mente var undtaget fra registreringsafgiften. Beløbet svarede således til den såkaldte salgsfaktura A.

Han mener, at PB kontaktede SKAT omkring 1991 og fik fremsendt den omtalte fax. PB var med til at hjælpe ham i nogle år frem. PB havde en radiobutik i Y5-by og var god til det med computere og regneark.

Han har ikke på noget tidspunkt selv prøvet at sætte sig ind i reglerne. Han har stolet på de oplysninger, han fik fra SKAT og fra PB med videre. Han undrede sig lidt over, at der i bilaget stod teleteknisk udstyr. Han mener, at de personer fra SKAT, han talte med, sagde, at undtagelsen gik på elektrisk udstyr. Han har ikke igennem åre­ne selv undersøgt, om reglerne måtte være ændret. Hans bogholdere har løbende haft kontakt med SKAT omkring blandt andet chassislisterne. Han er desuden medlem af campingbranchen, der sender orienteringer omkring nyheder. Han har fået oplæst disse nyhedsbreve, og der har i disse ikke været oplyst om ændringer af betydning for registreringsafgiften.

Han har således igennem årene gjort tingene helt på samme måde siden starten af 1990'erne.

Det var ham, der havde ansvaret for, at afgifterne blev beregnet og afregnet korrekt. Når bogholderne kontaktede SKAT, var det spørgsmål omkring blanketter og lignende. Han har ikke bedt bog­holderne kontakte SKAT for at få afklaret, hvordan reglerne om registreringsafgift skulle fortolkes.

Både A og B fakturaerne indgik i deres bogføring og blev som nævnt afleveret til deres revisor.

Foreholdt bilag (mappe 12, bilag K-4-4-6, side 63 nederst og side 64 øverst) har han forklaret, at han ikke har talt med revisoren om det anførte, men at han har fået det læst højt. Revisoren var som nævnt ude hos ham i forbindelse med kontrolbesøget i 2013, og det er måske derfor, revisoren har ønsket, at beregningen af registreringsafgiften skulle være et særligt fokusområde ved revisionen.

Foreholdt samme bilag s. 65 nederst har han forklaret, at han ikke har drøftet denne passus med revisoren. Han gik som nævnt ud fra, at de gjorde tingene korrekt.

Foreholdt forslaget til ændring fra SKAT af 11. juli 2014 (mappe 12, bilag B-4-1) har han forklaret, at han fik forslaget. Han kontaktede med det samme sin revisor, der sagde, at de nok skulle have en dygtig skattespecialist til at se på sagen. Revisoren anbefalede, at det blev advokat LE. Hun kiggede tingene igennem og forhandlede sagen med SKAT. Hun fik forhandlet sagen ned. Fore­ holdt brev af 16. september 2014 (mappe 12, bilag B-4-2) har han for­ klaret, at han så brevet, og at han tænkte, at han blot kunne fortsætte med at gøre, som han altid havde gjort. Advokaten fortalte ikke, at den måde, han gjorde tingene på, var forkert. Advokaten fortalte en hel del om forældelsesreglerne men ikke, at det, han gjorde, var forkert.

Foreholdt revisionsprotokollat af 21. oktober 2014 (mappe 12, bilag K-4-4-7, side 70 og side 72) har han forklaret, at revisoren ikke drøftede disse formuleringer med ham. Han fik fremsendt protokollatet og fik det læst højt. Han tænkte fortsat, at han gjorde tingene korrekt.

Begge salgsfakturaer blev bogført, og der er blevet betalt moms på korrekt vis.

IJ har som vidne forklaret, at hun har været gift med til­ talte fra 1990-2008, hvor de blev skilt. Hun arbejdede som bogholder hos tiltalte. Hun stoppede hermed i juni eller juli 2008. Der var ikke andre bogholdere i firmaet i den periode, hun arbejdede som bogholder. Hun er uddannet købmand og har arbejdet som kontorassistent i en sparekasse. De havde en revisor, der hjalp dem med bogføringen med videre.

Hun lavede indberetningerne om afgifterne på autocamperne. Det var meget nyt, da de begyndte på det, og de fik derfor instruktion af deres daværende revisor, revisor ML, Y5-by. Det er næsten 30 år siden, det begyndte. Det kan godt passe, at det var i starten af  1990'erne. Tiltalte kontaktede SKAT og fik et skema, der skulle benyttes. Det var tiltalte, der talte med SKAT og fortalte hende, hvordan det skulle gøres. Revisoren godkendte bogføringen. Han havde ikke så meget med afgifterne at gøre, da han regnede med, at det, som de havde fået at vide af SKAT, var korrekt.

Hun gjorde ikke noget for at holde sig ajour med reglerne om afgift. Hun tror, at de begge regnede med, at de gjorde tingene korrekt. Hun mener, at hun i hele perioden har gjort tingene på samme måde.

De udfyldte en formular, og der skulle betales en vis procentdel af det beløb, der fremkom.

Foreholdt bilag (mappe 4, faneblad B-1-4, bilag 2.4) har hun forklaret, at det var et sådant skema, der blev udfyldt. Hun mener, at beløbet på 650.000 kr. var det beløb, som køberen skulle betale, og at det var en oplysning, som tiltalte gav hende. Hun har svært ved at huske, om det var et beløb, der fremgik af en faktura. Der skulle ske fradrag for hårde hvidevarer og de andre ting, der fremgår, da der ifølge SKAT ikke skulle betales afgift af disse ting. Det var et skema, de udfyldte i hånden. Hun kan ikke i dag helt 100 procent huske, hvor hun havde tallene fra. Hun har ikke benyttet det regneark (omtalt regnemaskinen), der på et tidspunkt blev indført. Tiltalte godkendte alle beregningerne, inden de kørte ud til Told og Skat for at betale afgiften.

Det er korrekt, at de af importøren fik 2 fakturaer. Hun husker ikke, hvornår det startede. Hun fik at vide, at det hang sammen med, at der ikke skulle betales den samme afgift af bilen og ekstraudstyret, og at det derfor var nemmest, at der var 2 fakturaer. Hun tror, det var tiltalte, der fortalte hende det. Begge fakturaer blev bogført.

Hun mener, at de lagde købsfakturaen med ved indsendelsen af beregningen til SKAT. Hun kan ikke huske, om de også vedlagde en salgsfaktura.

Foreholdt at der nogle gange var 3 fakturaer, har hun forklaret, at hun kun har set de såkaldte A og B fakturaer og ikke en 3. faktura på det fulde beløb. Det, som der skulle betales afgift af, stod på det nævnte skema. Der skulle ikke betales afgift af det ekstraudstyr, der stod på B fakturaen. Hun regnede med, at det var korrekt, når det kom fra producenten. Hun skulle blot bogføre fakturaerne. Hun sendte A fakturaen til SKAT sammen med skemaet. Hun satte sig ikke selvstændigt ind i reglerne.

Hun har ikke hørt om begrebet 70 procent fakturaer og 30 procent fakturaer.

Hun ved ikke, om der blev udfærdiget mere end en salgsfaktura.

Foreholdt faktura (mappe 4, faneblad b-1-4, bilag 2-5) har hun forklaret, at hårde hvidevarer nok er det samme, som det der fremgår af fakturaen uden "køkken med skabe, køleskab og gasblus", og at det i dette tilfælde ser ud som om, der kun var 1 faktura. Hvis der skulle udfærdiges flere fakturaer, kunne det hænge sammen med, at køberen fik monteret ekstraudstyr på deres værksted. Hun kan ikke huske, om kunden også fik 2 fakturaer, selv om der ikke blev monteret ekstraudstyr på tiltaltes værksted. Det var tiltalte, der dikterede, hvad der skulle stå på salgsfakturaerne.

De brugte nogle slutsedler, som tiltalte godt kunne udfylde selv sammen med kunden selvom han er ordblind. Tiltalte brugte en diktafon, når der skulle udfærdiges fakturaer.

Når en faktura var skrevet, fik kunden den, når de hentede bilerne. Det var tiltalte, der stod for udleveringen af fakturaen til kunden. Det har hun ikke selv været involveret i. Hun brugte fakturaen/fakturaerne til sin bogføring.

På et tidspunkt var det revisor MH og dennes ansatte, LP, der hjalp med bogføringen. Det var mest LP, hun talte med, og det var kun omkring bogføringen. Hun fik ingen vedjledning af MH eller LP om afgiftsberegningen.

Hun vil tro, at revisorerne vidste, at de fra importøren fik to fakturaer, og at der nogle gange blev udfærdiget 2 salgsfakturaer, da de i forbindelse med årsrapporterne, så alle bilagene igennem. Hun har ikke talt med revisorerne omkring fakturaerne og afgifterne.

Hun har kun fået at vide, at der kun skulle betales afgift af selve bilen og ikke ekstraudstyret.

Foreholdt mappe 4, faneblad B-1-4, underbilag 2.5 og 2.13, har hun forklaret, at hun reelt ikke har en positiv viden om, at der blev udfærdiget 2 salgsfakturaer.

Hun havde ikke selv kontakt til SKAT vedrørende forståelsen af reglerne omkring afgifterne. Hun havde slet ingen kontakt til SKAT.

Foreholdt prislisterne (mappe 5, faneblad b-1-6, bilag 3-1 og bilag 5-1 ff) har hun forklaret, at disse lister ikke siger hende noget. Hun kan heller ikke erindre, at der var tale om prisstigninger eller regelændringer i foråret, det år hun stoppede som bogholder hos tiltalte.

Foreholdt regnearket (bilag 22.1 i mappe 4 under faneblad B-1-4) har hun forklaret, at hun ikke har brugt dette bilag. Det var noget, PB havde lavet.

Foreholdt vejledning fra SKAT bilag C-4-1, side 2 i mappe 1 under faneblad C, har hun forklaret, at hun kan huske, at de nogle gange fik nyhedsbreve fra SKAT, når der var ændringer. Hun kan ikke huske, om det var noget, de rekvirerede eller om det var noget, der blev sendt uopfordret. Hun mener, at de begyndte at modtage disse vejledninger, da de begyndte at importere biler.

De to importfakturaer blev bogført på hver sine konti i bogholderiet efter revisorens anvisninger. Det var revisoren, der fortalte hvilke konti, de enkelte fakturaer skulle bogføres på. Revisoren undrede sig ikke over, at de fik 2 fakturaer. De sagde ikke på noget tidspunkt, at de ikke gjorde tingene korrekt.

OK har som vidne forklaret, at hun var bogholder hos tiltalte fra oktober 2008 til december 2010. Hun er uddannet merkonom i regnskab og finansiering. Foreholdt at IJ var sluttet som bogholder hos G1 i juni eller juli 2008, har hun forklaret, at IJ var stoppet, da hun blev ansat i oktober 2008. Det kan godt passe, at IJ ikke havde været der i en periode, op til vidnet blev ansat, da der i starten var rigtig meget at lave.

I starten ordnede hun bare tiltaltes bogholderi. Hun husker ikke, om det var IJ eller tiltalte eller PB, der satte hende ind i, hvordan man skulle udarbejde beregningen af registreringsafgifterne, og hvornår hun begyndte på det. Hun kan huske, at tiltalte og hun sad ved siden af hinanden, når der skulle udarbejdes beregninger over afgifterne, fordi hun ikke kunne finde ud af det. Hun mener, at det godt kan passe, at tiltalte var inde over beregningerne. Hun har ikke selv undersøgt reglerne, og hun havde ikke kontakt til SKAT om det. Hun satte ikke spørgsmål ved, om det var rigtigt eller forkert, måde beregninger blev lavet på. Hun holdt sig ikke ajour med reglerne.

Foreholdt regneark, mappe 10, faneblad 62, bilag 2009-1-3, har hun forklaret, at hun ikke kan huske dette regneark. Hun tastede nogle tal ind, som hun havde fra leverandørernes fakturaer. Foreholdt at der var 2 fakturaer, har hun forklaret, at den ene vedrørte selve bilen og den anden ekstraudstyret, og at der kun skulle betales afgift vedrørende bilen. Det var ikke noget, hun selv havde fundet ud af, men noget hun fik at vide i selskabet. Hun tror kun, det var bil-fakturaen, hun tog med i opgørelsen. Det var det, hun havde fået at vide. Hun tror, at handelsprisen svarede til det, kunden skulle betale. Hun mener, at hun i forbindelse med bogføringen så salgsfakturaen. Hun kan ikke huske, om der var 1 eller 2 salgsfakturaer til kunden. Foreholdt de bilag, der knytter sig til bilag 2009-1-3, og at fakturaen viser 633.375 kr., men at autocamperen i alt blev solgt for  956.775  kr., jf. slutsedlen (bilag 2009-1-10), har hun forklaret, at det kan hænge sammen med, at der er udstedt 2 fakturaer. Hun kan ikke huske, om det var sådan, det foregik, men hvis det er, så er det fordi, det er sådan hun har fået at vide, at tingene skulle laves. Hun undrede sig ikke over det. Det var ikke hende, der udfyldte slutsedlen. Hun udfyldte fakturaen ud fra de oplysninger, hun fik. Fakturaen blev bogført. Hun ved ikke, om fakturaen blev sendt ud til kunden. Det kan hun ikke huske. Hun kan ikke huske, om det var meningen, at kunden skulle have fakturaen. Hun har ikke hørt, at der blev brugt en fast fordeling på fakturaerne på henholdsvis 70 og 30 procent af den samlede pris. Hun kan ikke huske, om der stod A og B eller 1 og 2 på fakturaerne.

Foreholdt at der er fundet prislister hos tiltalte fra 2007 og 2008, har hun forklaret, at hun ikke kender noget til disse. Hun havde ikke noget med salget og prisfastsættelsen at gøre.

Hun modtog ikke, så vidt hun husker, vejledning om registreringsafgiften af revisor MH eller revisorassistent LP.

Foreholdt regnearket (bilag 22.1 i mappe 4 under faneblad B-1-4) har hun forklaret, at dette bilag ikke siger hende noget. PB talte hun kun med, hvis deres regnskabsprogram ikke fungerede. Hun har ikke talt med ham om registreringsafgifterne.

Hun har ikke set en skriftlig vejledning fra SKAT om registreringsafgifterne.

Hun kan ikke huske, om hun i hele perioden har brugt den samme fremgangsmåde omkring registreringsafgiften. Hun vil tro, at det har forholdt sig sådan.

Der har ikke været nogen fra revisor eller SKAT, der har stillet spørgsmålstegn ved måden, hun udførte bogføringen på, herunder at der var 2 fakturaer.

PB har som vidne forklaret, at han og tiltalte har været venner igennem mange år. Han har kendt tiltalte siden denne var 6 år. På et tidspunkt hjalp han tiltalte med tilslutning af en computer i firmaet.

Foreholdt regnearket (bilag 22.1 i mappe 4 under faneblad B-1-4) har han forklaret, at det er vidnet, der har udarbejdet dette regneark. Han havde fået at vide, at bilaget skulle bruges, så det var nemt at regne ud, hvad salgsprisen og afgiften med videre skulle være. Vidnet svarede, at det kunne han godt, men at han skulle bruge nogle oplysninger. Tiltalte fortalte i den forbindelse, at 30 procent af totalprisen var inventaret, der ikke skulle betales afgift af. Det var oplysninger, tiltal­ te havde fra den periode, hvor han importerede biler fra Holland. Vidnet ville være helt sikker, og han ringede til SKAT, der bekræftede, at der ikke skulle betales afgift af inventaret. Han ved ikke, hvornår det var, men det var muligvis i 1991 eller deromkring. Det var måden, han havde lavet regnearket på, han fik godkendt af SKAT. Medarbejderen i SKAT sagde, at han gik på pension, men at han ville sende en fax med en vejledning om reglerne. Han så vejledningen. Foreholdt vejledningen (mappe 1, fane C, bilag C-4-2) har han forklaret, at det var den omtalte vejledning, han så.

Han mener, at fordelingen på 70 og 30 procent som regel svarede til de faktiske forhold ud fra det, tiltalte fortalte. Tiltalte sagde, at man havde lavet nogle stikprøver, og at det holdt stik.

Han kan ikke huske, hvad kolonnen benævnt Afg. % skulle bruges til. Det var lavet således, at man kunne tage formlerne fra regnearket og føre over i et andet regneark, der kunne bruges til at regne salgspriserne ud på.

Han har gjort det som en vennetjeneste.

SE har som vidne forklaret, at hun har været bogholder ved G1 fra den 15. november 2010 til marts 2017. Hun har en HH økonomisk linje og en merkonom i finansiering og har arbejdet med regnskaber siden 1986. Før hun kom ud til tiltalte var hun ansat i et andet firma i 25 år. OK var stadig ansat som bog­ holder hos NBC, da vidnet startede i november 2010. Der var et overlap på over 1 måned. Revisoren og tiltalte var glade for OK, og vidnet fik at vide, at det var vigtigt, at vidnet fortsatte den gode måde, som OK havde udført bogføringen på. Hun skulle sørge for regnskab, den daglige bogføring, betalinger herunder løn med videre. Hun var også bogholder i værkstedsafdelingen.

Med hensyn til registreringsafgiften fik hun af OK vist, hvordan afgiften skulle beregnes. Når hun lavede dem, sad tiltalte altid ved siden af hende, og de lavede beregningerne i fællesskab. Hun sendte, dagen efter hun startede, nogle papirer til NJ for at sikre, at det blev gjort korrekt. Hun brugte den mail, som OK havde brugt som koncept og vedlagde de samme bilag, som OK havde vedlagt. Det er den samme fremgangsmåde, hun har fulgt, og de samme bilag hun i hele perioden har vedlagt. Det eneste nye bilag i forhold til de bilag, som OK havde medsendt, var et bilag, der viste indretningen af autocamperen, så SKAT kunne se, at den opfyldte kravene til at kunne blive kaldt en autocamper.

Tiltalte ville gerne have, at det blev lavet på samme måde, som det altid havde været gjort på. Hun kan ikke huske, om det kun var OK, der oplærte hende. Der opstod aldrig tvivl om noget i den tid, hun var bogholder. Hun tænkte ikke, at der var problemer med noget, da revisoren godkendte det hele. Det hele blev bogført.

Hun foretog sig ikke noget selvstændigt for at undersøge, om der var ændringer i den periode, hun var bogholder. Selskabet var medlem af en brancheforening, og der kom ikke nyheder af betydning. Der kom heller ikke vejledninger fra SKAT vedrørende afgifterne.

Hun skrev på et tidspunkt i 2013 eller 2014 til SKAT for at få en nyere chassisliste, da den liste, hun havde, var fra 2010. Hun fik at vide, at man ikke brugte den liste mere, og at de burde have fået besked herom. Foreholdt mail (mappe 12, faneblad K-4-4 bilag K-4-5, si­ de 6) har hun forklaret, at det var den korrespondance, hun henviser til.

Når de indsendte beregningerne, var det altid pr. mail.

De fik altid 2 fakturaer fra producenten. Den ene var på grundbilen, og den anden var på de tekniske dele og ekstraudstyr. De fik 2 fakturaer, da det kun var grundbilens faktura, der skulle betales afgift af, og det var kun denne faktura, der blev sendt til SKAT i forbindelse med afgiftsberegninger. Det var sådan, det altid var foregået, og det var der ingen, der havde sat spørgsmålstegn ved.

Hun ved ikke, om der var forskel på, hvilket udstyr producenterne skrev på faktura B. Der var før hendes tid lavet nogle beregninger, hvorefter faktura A var på 70 procent og faktura B på 30 procent.

Der blev på et år måske købt 10 biler hjem, og der var derfor ikke tale om et uoverskueligt antal bilag.

De skrev alle sammen mails på tiltaltes vegne.

Det var hende, der skrev salgsfakturaerne til kunderne. Tiltalte dikterede indholdet. Nogle gange genbrugte hun teksten fra tidligere fakturaer. Salgsfakturaerne blev skrevet, mens tiltalte sad ved siden af.

Der blev udfærdiget 2 salgsfakturaer. Hun tænkte ikke over hvorfor. Det var OK, der havde instrueret hende i det. På den ene faktura stod der hvilken bil, der var tale om, herunder mærke, motorstørrelse, stelnummer og pris med videre. De 2 salgsfakturaer svarede ikke indholdsmæssigt til de 2 købsfakturaer. På den anden salgsfaktura blev ekstraudstyret oplistet. Det var tiltalte, der dikterede, hvad der skulle stå af ekstraudstyr. De 2 fakturaers beløb skulle passe med det, der stod på slutsedlen. Prisen på grundbilen stod på det, der blev givet til SKAT svarende til den beregnede handelspris i eksemplet (bilag 2010-7-3 = 391.668 kr.) Prisen på ekstraudstyret svarede her efter til differencen mellem de 391.668 kr. og den samlede pris ifølge slutsedlen.

Producenten har nogle gange sendt en ny faktura med den fulde pris på, hvis der skulle sendes en rykker.

De har alene sendt en 3. faktura til kunden, hvis der blev bestilt øvrige ting efter købet.

Nogle få af kunderne fik fakturaerne, når de bad om det. De fleste fik alene slutsedlen. Der var ikke mange, der bad om en faktura. Når kunderne bad om en faktura, fik de dem. Nogle gange gjorde hun det, at hun skrev en ny samlet faktura, hvor det fulde beløb stod. Hun tænkte ikke nærmere over hvorfor. Det kan være, fordi hun tænkte, at fakturaen med ekstraudstyr ikke var så udførlig beskrevet. Deres salgsfakturaer var således nok mest tænkt anvendt til deres eget bogholderi.

Det var tiltalte, der dikterede indholdet af salgsfakturaerne. Det var mest tiltalte, der stod for selve salget.

I den periode, hun var bogholder, var det revisor MH og dennes revisorassistent LP, de benyttede. Det var ikke dem, der instruerede vidnet i, hvordan hun skulle foretage afgiftsberegningerne. LP har korrigeret hende nogle gange med hensyn til salg af brugte autocampere. LP fik regnearket, som hun havde fået fra OK. På dette kunne alle salg stemmes af. Hun kørte kontoudtog ud på de forskellige konti og skrev alle bilag ud, som hun lagde ved i forbindelse med den årlige revision. Revisoren vidste således, at de fik 2 salgsfakturaer. Alle køb blev bogført på den samme konto. Som nævnt var det begrænset, hvor mange bilag der var på denne konto. De brugte autocampere blev bogført på en anden konto. Foreholdt bilag K-4-6, side 3, konto nummer 6300, har hun forklaret, at dette bilag sammen med samtlige underbilag ville være til stede for revisoren i forbindelse med den årlige revision. På salgskontoen vil det også fremgå, at der er udarbejdet 2 salgsfakturaer på samme måde.

Hun har ikke direkte sagt til revisoren, at de fra leverandøren modtog 2 fakturaer. Dette var ikke et issue, da hun som nævnt bare fortsatte med samme praksis, som altid havde været fulgt. Revisoren var i øvrigt revisor for selskabet, før hun startede som bogholder. Revisoren kunne også se, at der blev udarbejdet 2 salgsfakturaer.

Foreholdt bilag (mappe 6, faneblad 4, bilag 2011-7-5) har hun forklaret om indkøbsprisen, at denne svarer til prisen fra faktura A omregnet til danske kr. Avancen kom fra en beregning af grundbilen, som tiltalte gav hende, og som i øvrigt fremgår af selve regnearket. Den beregnede handelspris beregnes ud fra indkøbsprisen +/avancen. Det er nødvendigt at ramme det samme beløb i den beregnede handels pris og den opnåede handelspris. Det kunne derfor være nødvendigt at taste forskellige procentsatser ind for at ramme det samme tal.

Indkøbsprisen er faktura A. Den opnåede handelspris svarer til den ene af deres salgsfakturaer svarende til grundbilen.

Når hun sendte afgiftsberegningen ind, fulgte der forskellige bilag med. En anmeldelse, et certifikat, "regnemaskinen", købsfaktura A og en salgsfaktura på grundbilen.

Foreholdt regneark (mappe 4, faneblad b-1-4, bilag 22.1) har vidnet forklaret, at det ikke var noget, hun brugte, når hun beregnede afgifterne.

Foreholdt bilag (mappe 11, faneblad 78, bilag 2011-3-1) har hun for­ klaret, at det er en mail, hun har sendt.

Den er udarbejdet på samme måde, som OK havde gjort. Vidnet har gemt et eksempel på den måde, hun har gjort det på. Når hun i mailen til NJ opgør grundbilens beregning, svarer dette til faktura A, jf. samme faneblad, bilag 2011-3-5. Når der på den pågældende faktura står "Ohne technische Ausstattung", ved hun ikke, om det er noget, som tiltalte har bedt om.

SKAT har i juli 2013 været på kontrolbesøg hos dem. Tiltalte var til stede. SKAT havde fået en henvendelse fra en kunde vedrørende registreringsafgiften, og de ville derfor gerne se nærmere på det. SKAT fik kopier af både købs- og salgsfakturaerne. Efterfølgende kontaktede SKAT hende, fordi de manglede nogle ekstraudstyrslister. Hun kan ikke huske, om de fik en udskrift af kontoudtogene. Hun kan ikke huske, hvor mange år SKAT fik bilag på, men det var nogle år. Revisoren blev tilkaldt og var til stede under hele seancen. Hun tror, at MH anbefalede, at der blev taget kontakt til en skatteretsadvokat, LE. I lang tid hørte de ikke noget. De modtog derefter en afgørelse fra SKAT, som blev videresendt til advokaten. Advokaten gjorde opmærksom på, at kravet var forældet, og kravet blev derefter frafaldet. Revisoren gjorde ikke opmærksom på, at de skulle foretage beregningerne på en anden måde. Det gjorde advokaten heller ikke. Hun satte sin lid til, at der ville blive sagt noget, hvis de skulle gøre tingene anderledes.

Der var ingen bemærkninger fra SKAT i forbindelse med de løbende afgiftsberegninger, der er blevet indsendt i hele perioden. De blev og­så på et tidspunkt i forløbet godkendt som selvanmelder, så de ikke skulle forbi SKAT, når autocamperne skulle indregistreres. Hun tror, det var efter, at SKAT havde været på besøg, men hun er ikke sikker.

Statsautoriseret revisor MH har som vidne forklaret, at han blev statsautoriseret revisor i 2002. Han var indtil 2003 ansat hos R2 i Y6-by. Siden 2003 har han været ansat hos R1, hvor han stadig er. Han mener, at han har været revisor for G1 siden 2004.

Han er generalist og han ingen særlige fagområder. Han har ingen specialistviden om registreringsafgifter. Han har tidligere haft med bilbranchen at gøre men ikke tidligere med autocampere.

De skulle stå for revisionen, så årsregnskabet kunne blive påtegnet.

Indberetningen af registreringsafgiften er en del af det, der skal kontrolleres. Det kan foregå ved, at de gennemgår samtlige bilag eller ved, at de kontrollerer firmaets forretningsgange. Hvis der er en form for sikkerhed heri, behøver man ikke at gennemgå bilagene.

I lang tid havde tiltalte afgiftsberigtiget ved fremmøde hos SKAT, og SKAT godkendte beregningen. Denne forretningsgang indeholder en vis sikkerhed for, at beregningerne udføres korrekt, da SKAT er inde over hver enkelt sag. Han tjekkede ikke personligt bilagene, og han kan ikke på LP’s vegne udtale sig om, hvilke bilag hun har set. LP skulle udføre den revision, der var nødvendig for, at de kunne give regnskabet en påtegning. Hun stod i det væsentligste for at udføre det praktiske arbejde. Hun lavede et udkast til årsrapporten og påtegningen og vedlagde den underliggende dokumentation for det, hun havde undersøgt. Han gennemgik det. Hvis han var enig, gjorde han ikke yderligere. Hvis der skulle rettes noget, blev det rettet. De gennemgik herefter sammen med tiltalte og dennes bogholdere udkastet til årsrapporten.

Han ved ikke, om man har set underbilagene igennem til afgiftsberegningen, men for de 2 år, han har indsendt oplysninger til anklagemyndigheden, har man ikke set underbilagene igennem. Det kan godt passe, at det var for årene 2013 og 2014.

Han er ikke klar over, at man altid fik 2 købsfakturaer. Han var klar over, at det kunne ske, hvis der for eksempel blev tilkøbt ekstraudstyr eller lignende efter købet. Han var ikke klar over, at det kun var den ene købsfaktura, der blev sendt ind til SKAT sammen med registreringsafgiften. Tiltalte har ikke bedt dem kontrollere, om de gjorde tingene korrekt.

Han var ikke klar over, at man altid udarbejdede en salgsfaktura på grundbilen og en anden faktura på ekstraudstyr. Han var heller ikke klar over, at det kun var den ene af salgsfakturaerne, der blev vist til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen.

Han blev tilkaldt i forbindelse med SKATS kontrolbesøg i juni eller juli 2013. De fik deres IT-afdeling til at sende de bilag, de gerne ville have. Han spurgte, hvad problemet var og fik forevist 2 dokumenter, hvoraf den ene var en salgsfaktura. Han fik kun ca. 30 sekunder til at se på bilagene. Et par dage efter talte han med tiltalte. Derefter havde LP et møde med tiltalte. Da det var udgående fakturaer, han så, var det disse, der havde hans fokus derefter.

Problemet var således i juni eller juli 2013, at selskabet åbenbart havde udarbejdet 2 salgsfakturaer på det samme beløb, hvilket var i strid med reglerne.

Foreholdt påtegning på årsregnskabet 2012-2013 (mappe 12, bilag k4-4-6, side 63 nederst side 64 øverst) har han forklaret, at han ikke kan huske, om den nævnte påtegning hænger sammen med, at der i juni 2013 havde været et kontrolbesøg, men at dette er nærliggende at antage, hvis teksten i påtegningen ikke fremgår af tidligere påtegninger.

Foreholdt samme bilag s. 65 har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad der ligger til grund for den anførte passus.

Det er langt hen af vejen LP, der har set på reglerne. Det vil typisk være revisorassistenten, der undersøger tingene og laver en indstilling til ham. Han kan ikke i detaljer redegøre for reglerne, ud over at han ved, at der er noget, der vil kunne holdes uden for afgifts­ beregningen. Han har holdt sig til LP’s vurdering. Han mener, at der i det, LP indstillede, lå noget materiale, men han kan ikke huske det i dag.

LP har HD i regnskab. Hun er generalist og har efter hans vurdering ingen specialistviden om registreringsafgifter.

Foreholdt at der er skrevet den helt tilsvarende påtegning i revisions­ protokollatet for årsregnskabet 2013/2014 (bilag K-4-4-7, side 70 og si­ de 72) har han forklaret, at de, inden de skrev denne påtegning, hav­ de forespurgt, om der var kommet nyt fra SKAT i anledning af kontrolbesøget. Det var der ikke, og derfor var det "business as usual". Der er nok gået lidt copy/paste i påtegningen.

Foreholdt revisions-memo af 20/9/13 (mappe 13, bilag K-5-4, side 4) har han forklaret, at han fastholder, at han ikke har oplevet det som en fast praksis, at selskabet altid fik 2 købsfakturaer.

De lagde primært vægt på, at der ikke var kommet noget fra SKAT efter kontrolbesøget i juni 2013.

Hvis SKATs opfattelse af sagen er korrekt, kan man konkludere, at han ikke har været godt nok inde i reglerne.

Foreholdt samme bilag side 156 har vidnet forklaret, at det er et bil­ag, som LP har udarbejdet. Han kan ikke huske, om han har talt nærmere med hende omkring den indledende tekst, hvoraf fremgår, at der ikke skal betales afgift af boligindretningen.

Foreholdt samme bilag side 19 har vidnet forklaret, at det er et bilag, som lå i sagen. Han kan ikke huske, hvor meget af bilagene han har læst igennem i forbindelse med LP’s undersøgelser. Det normale vil være, at assistenten mundtligt redegør for sine undersøgelser. Han tager det, der står på side 119, som udtryk for, at man godt kan dele tingene op i en bildel og en boligdel. Han er stadig i tvivl om, hvorvidt SKAT har ret i sin opfattelse af tingene.

Han gik ud fra, at de bilag, som SKAT fik forevist, var samtlige bilag.

Han har ikke haft møder med PB og har ikke talt om registreringsafgift med ham.

Han har ikke rådgivet tiltalte om, at det er en god ide at udarbejde 2 fakturaer. Han mener, at det kunne være en ide at dele fakturaerne op, således at en faktura angik det afgiftspligtige beløb og en anden faktura det, der ikke skal betales afgift af. Han ville have reageret, hvis han vidste, at tiltalte holdt nogle fakturaer skjult for SKAT, hvis disse fakturaer kunne have betydning for afgiftsberigtigelsen. Hvis det er helt objektivt, at der ikke skal betales afgift, kan han ikke se noget forkert i, at det pågældende bilag ikke bliver vist til SKAT.

Når der i påtegningen for 2012/2013 står som anført, førte det til at man kiggede nærmere på afgiftsberegningen, hvilket konkret skete ved, at de kiggede forretningsgangen igennem.

Foreholdt bilag (mappe 13, bilag K-5-3, side 16) har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, at LP skulle have gennemgået beregningen på 3 konkrete autocampere, men det ville være en helt sædvanlig arbejdsgang. Det er korrekt, at de således ikke kun så på forretningsgangene men også havde fat på i hvert fald nogle af bilagene.

De har en specialafdeling i R1, men dem har de ikke spurgt ud fra de begrænsede oplysninger, de fik fra SKAT. De valgte som nævnt at afvente, om der kom mere fra SKAT.

Foreholdt samme bilag side 184, punkt 2 nederst har vidnet forklaret, at han kan forestille sig, at det anførte er noget, som LP har talt med bogholderen omkring.

Hvis de var blevet gjort opmærksomme på, at afgifterne ikke blev beregnet korrekt, ville de have gjort tiltalte opmærksom på det, og så ville der være blevet rettet ind. Hvis det var svindel, ville det skulle skrives i revisionspåtegningen.

JB har som vidne forklaret, at han i februar 2011 købte en autocamper hos G1. Den blev leveret den 3. marts 2011. I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der udarbejdet en slutseddel. Han fik en kopi af slutsedlen, da denne blev underskrevet i september 2010. Autocamperen skulle først produceres og derefter være med på 2 messer, inden den skulle leveres til ham.

Der blev bestilt en hel del ekstraudstyr, som skulle monteres hos G1.

Efter et stykke tid, fandt han ud af, at autocamperen ikke havde ASR udstyr. Han ville derfor have en ny autocamper med denne funktion. Deres lokale autocamper-forhandler sagde, at den eneste måde, de kunne få den betalte registreringsafgift retur på, var at få solgt autocamperen i udlandet. Forhandleren ville beregne hvor meget afgift, der kunne komme retur, og han bad om at se, hvor meget de havde betalt. Forhandleren fandt ud af, at der åbenbart var betalt for lidt i afgift. Der manglede at blive betalt omkring 109.000 kr. Han skrev til tiltalte den 13. marts 2013. Tiltalte sagde, at han havde beregnet af­giften korrekt, og at vidnet ikke kunne lægge andres beregninger til grund.

Han rekvirerede fakturaen fra tiltalte, da den lokale autocamperfor­handler sagde, at han skulle bruge den, da han skulle have beregnet, hvor meget han ville kunne få tilbage i registreringsafgift, hvis han solgte den udenfor Danmark. Han modtog fakturaen primo 2013. Foreholdt faktura (mappe 10, faneblad 71 bilag 2010-1-9 og bilag 20101-20) har han forklaret, at det var sidstnævnte faktura, han modtog. Han har ikke set den anden faktura.

Han skrev til SKAT men hørte aldrig fra dem.

NJ har som vidne forklaret, at han har været ansat i SKAT Motor siden 1998. I 1998 var SKAT Motor vurderingsmyndighed. I 2006 blev vurderingsmyndigheden nedlagt, og der blev i stedet oprettet et ankenævn, hvorefter borgerne kunne klage over de beregnede afgifter til nævnet.

I forbindelse med ændringen af lovgivningen i 2007, hvor der enten skulle betales en afgift på 105/180 procent af bildelen eller 60 af den samlede værdi, blev sagerne samlet i SKATS afdeling i Y7-by. Medio 2008 blev der oprettet en såkaldt "campergruppe" i SKAT med 2 specialister i hver. Disse sad placeret i Y7-by, Y6-by og Y8-by. Han var den ene af disse 2 specialister og sad på afdelingen i Y6-by. De dækkede Y9 og Y10.

De skulle beregne den rigtige afgift på autocamperne. Rent praktisk gjorde de det, at de lavede en "regnemaskine", som de gav forhandlerne. Han var på besøg hos tiltalte i 2008. Han forklarede, at det var indkøbsprisen, der skulle sættes ind i regnemaskinen. Man kan vælge, hvilken avance man sætter ind, men den skal minimum være 9 procent. Herefter beregnes afgiften automatisk. Hvis man ikke indsætter en avance indsætter "regnemaskinen" automatisk minimumsavancen på 9%.

Han kørte rundt til de få forhandlere, der var i deres område. Han var fysisk til stede hos tiltalte og fortalte, hvordan man skulle bruge regnemaskinen og hvilke tal, der skulle sættes ind.

I forbindelse med værdiansættelsen er det ret simpelt, når der er tale om nye autocampere. De skal blot bruge den faktura, der kommer fra fabrikken. Den skal forhandleren sende til dem sammen med beregningen udført på "regnemaskinen". Hvis autocamperen er solgt, skal de derudover have en slutfaktura, da afgiften kan være højere, hvis forhandleren har fået en avance på mere end de 9 procent ved slutsalget.

Når SKAT Motor har fået beregningen med de nævnte bilag lavede de en kontrol, og hvis der ikke blev fundet fejl, lavede de en afgiftsberegning. Når denne blev betalt, kunne forhandleren få autocamperen indregistreret hos et motorkontor.

Hvis der er tale om en brugt autocamper, skal man se på hvilken værdi, en tilsvarende autocamper kan sælges til i Danmark. Det er en lidt mere kompliceret beregning.

Frem til 2009 blev autocamperne fremvist, og der blev fremlagt nogle bilag ved denne fremvisning. Det primære i den forbindelse var, at man skulle kontrollere, at autocamperen opfyldte kriterierne for at kunne blive kaldt en autocamper. Det foregik primært i Y11-by.

De særlige betingelser angik antal sovepladser, køkken, vask, afløb og andre ting. Man kontrollerede i den forbindelse, om stelnummeret på fakturaen svarede til stelnummeret på den autocamper, der blev forevist. Man kontrollerede ikke, om det, der i øvrigt stod på fakturaen, også var installeret. Der kunne f.eks. stå noget om centralvarme og luftaffjedring. Man kontrollerede kun, om autocamperen kunne blive afgiftsberigtiget som autocamper med en 60 procent afgift. Hvis SKAT i Y11-by godkendte køretøjet som autocamper, fik SKAT Motor i Y6-by besked.

Forevist bilag 2010-7-3 har han forklaret, at beløbet på 176.252 kr. skal svare til indkøbsprisen fra fabrikken omregnet til danske kroner.

Hvis man sælger bilen til 500.000 kr., kan man i den nederste rubrik skrive dette beløb, og det er i så fald ikke nødvendigt at regne avancen ud, da SKAT Motor godt kan se, at avancen er større, og det er i så fald ikke nødvendigt at regne avancen ud og sætte det beløb ind.

For så vidt angår rubrikken til venstre i regnemaskinen beregnes den ud fra faste chassispriser for de enkelte modeller. Det kørte kun i en meget kort periode, da det viste sig, at bildelsafgiften altid var højere. Der er dog 2 modeller, en VW og en Mercedes, hvor der fortsat vil skulle betales afgift efter bildelen.

I det konkrete eksempel var bildelafgiften den højeste, og det er derfor afgiften i denne rubrik, der skulle betales i afgift i sagen.

De satte ikke spørgsmålstegn ved, at det i den konkrete sag var bildelsafgiften, der var højest, da de modtog dokumentation for indkøbsprisen.

Før 1990 blev autocampere afgiftsberigtiget med 105/180 procent af hele bilen. I februar 1990 blev reglerne ændret, så der alene skulle betales afgift med 60 procent af den afgiftspligtige værdi. Man kunne holde f.eks. et køleskab og et komfur udenfor og noget teleteknisk udstyr som f.eks. et tv. Der er lavet en vejledning herom.

Det førte til, at der var nogle omgåelser, hvor meget dyre biler blev ombygget til autocampere. Ministeren greb ind, og fra den 25. april 2007 skulle der herefter foretages en beregning på bildelen og en beregning på afgiften af den fulde pris. Forhandlermonteret udstyr kunne holdes uden for afgiftsberegningen.

De har bedt forhandleren om at fremsende fakturaen fra leverandøren, og hvis der er flere fakturaer, skal de se dem, og det samme gælder med hensyn til salgsfakturaen. Hvis de i sagen havde fået alle fakturaerne, ville de kunne have lavet en korrekt og højere afgiftsberegning.

Foreholdt at SE skrev "grundbilen" i de mails, der blev sendt i forbindelse med afgiftsberegningerne, forklarede vid­net, at det ikke var noget, han hæftede sig ved, da de som nævnt gik ud fra, at de fik de korrekte og fuldstændige oplysninger fra forhandleren. Der var ikke noget, der gav anledning til mistanke. De kunne ikke slå op nogen steder for at se, om en oplyst indkøbspris er korrekt. Der er ikke mange forhandlere i Danmark, og der er mange for­ skellige måder at bygge autocampere op på.

Forevist bilag (mappe 4, faneblad B-1-4, bilag 2-4) har han forklaret, at det var dette skema, der blev brugt i den såkaldte mellemperiode.

Da reglerne blev ændret i 2007, blev der ifølge vidnets kollega, SJ, afholdt et orienteringsmøde i Y4-by og i Y12-by med SKAT Motor og campingbranchen. Det var campingbranchen, der stod for indkaldelsen af deres medlemmer. På disse møder blev der orienteret om de nye regler. Han kan forestille sig, at der også blev udsendt en vejledning om reglerne.

Han kan ikke huske, at tiltalte skulle have spurgt, om der var noget, der kunne holdes uden for afgiftsberegningen.

Han har ikke kendskab til andre eksempler på, at der modtages 2 importfakturaer og 2 salgsfakturaer.

Det er korrekt, at han nogle gange sammen med MD har været på forskellige campingmesser. Det har været i 2010, 2011 og 2015, 2016 og 2017. De har talt med forhandlerne og kigget på, om de solgte modeller opfylder campingbestemmelserne. De har også fået brochure og prislister.

De anmoder i forbindelse med afgiftsberigtigelserne om at se et grundrids for at sikre, at campingbestemmelserne overholdes. Prislisterne bruges ikke til at kontrollere, om afgifterne er korrekt beregnet.

Man kan godt sige, at det, der er sket i sagen her, er, at tiltalte hvis priserne i øvrigt er korrekt har holdt eftermonteret udstyr ude af beregningen.

Hvis de på en faktura havde set, at den var en del af anden faktura, ville de have forlangt at få denne at se.

Foreholdt at der på fakturaerne står "Ohne technishce Ausstattung" forklarede vidnet, at dette ikke var noget, de studsede over.

Foreholdt at 16 ud af 89 autocampere "bonner ud" med afgiften på bildelen fastholdt vidnet, at dette ikke var noget, der gav anledning til mistanke.

NL har som vidne forklaret, at han i august 2015 blev overført til et andet arbejdsområde ved SKAT. Han sidder i dag i SKATs særlige kontrolafdeling i Y13-by.

SK havde på det tidspunkt, hvor denne sag kom ind til dem, alle de sager, som kunne handle om overtrædelser af straffelovens § 289. For bilers vedkommende var det afdelingen i Y13-by, der stod for sagsbehandlingen.

Der var en medarbejder fra Y7-by, der også havde med den slags sager at gøre.

Han blev involveret i sagen omkring den 1. juli 2014. Der blev talt om sagen, men der var en anden medarbejder, der blev sat på sagen. Han har fungeret som rådgiver/sparringspartner for sagsbehandleren.

Det var SKATs afdeling Indsats i Y10, der havde startet en kontrolsag i juni 2013. Indsats er ikke det samme som SKAT Motor. Indsats havde herefter sagsbehandlingen frem til juli 2014. Indsats skulle bruge tid på at undersøge, læse med videre for at finde frem til den rigtige korrektion. Da man i den forbindelse fandt ud af, at der kunne blive tale om en overtrædelse af straffelovens § 289, overgik sagen til dem. Særlig kontrol modtog sagen omkring årsskiftet 2013/ 2014. Sagen blev herefter visiteret til en sagsbehandler omkring den 1. juli 2014. Det var først fra 1. juli 2014 at sagsbehandlingen blev påbegyndt. Både i Indsats og hos Særlig Kontrol skal tingene laves korrekt. Selve straffesagen har ikke som sådan noget med dem at gøre. De skal ikke vurdere, om der foreligger fortsæt eller andet. De skal træffe en afgørelse om, hvor meget der skal betales i afgift. Det var NM og derefter SH, der var sagsbehandler på sagen. Vidnet blev brugt som sparringssager som følge af hans erfaring fra større sager. Han deltog også i ransagningen hos G1 i juli 2015.

En af de ting, han kunne huske, var spørgsmålet om eftermonteret udstyr sammenholdt med, at G1 havde et værksted. De tænkte derfor, at der måske kunne være tale om eftermonteret udstyr på værkstedet i Y2-by. Det var vigtigt at finde ud af, hvordan bilerne så ud, da de kom til Danmark, og hvad der blev lavet på G1’s eget værksted. De var blandt andet derfor interesseret i, hvad der kunne udledes af arbejdssedlerne.

Den 11. juli 2014 udsendte de et forslag til korrektion af afgiften på 2 autocampere. Denne blev sendt ud på det tidspunkt for at undgå forældelse, men det viste sig, at tiltalte ikke hæftede for registreringsafgiften på disse 2 biler. Det ændrer dog ikke på, at modtageren kunne se, hvordan man var nået frem til beregningen.

De havde stadig ikke det rigtige grundlag for at kunne opgøre den korrekte registreringsafgift. De forsøgte først at finde ud af, om de havde de nødvendige dokumenter.

De havde ikke alle de såkaldte salgsfakturaer. De ville som nævnt og­ så gerne se på eventuelle arbejdssedler.

Han husker det som en seriøs overraskelse, da det i forbindelse med ransagningen i juli 2015 viste sig, at der var 2 købsfakturaer. Han var med det samme klar over, at det kunne være et problem for G1 i forhold til registreringsafgiftslovens § 8.

Ifølge hans notater fik SKAT i forbindelse med kontrolbesøget i 2013 udleveret slutsedler på nye køretøjer med enkelte undtagelser og salgsfakturaer på nye køretøjer og enkelte vognkort på monteret udstyr. Der var således ikke udleveret købsfakturaer i forbindelse med kontrolbesøget i juni 2013. Han ved ikke, hvor mange biler eller hvor lang en periode bilagene udleveret ved kontrolbesøget dækkede over.

SKAT Jura var inde over sagen for at hjælpe dem med hensyn til beregningerne af omfanget af ekstramonteret udstyr.

Det er hans opfattelse, at tiltalte har foranlediget, at et stort antal autocampere systematisk er blevet afgiftsberigtiget for lavt, og at SKAT er blevet forholdt oplysninger, så de ikke har kunnet opgøre afgiften korrekt. Det har endvidere som følge af tiltaltes måde at opdele fakturaerne på ikke været muligt for SKAT at vejlede ham om, at han gjorde tingene forkert.

Indsats blev opmærksom på, at der kunne være tale om et problem, fordi man så en salgsfaktura på et større beløb end det, der fremgik af afgiftsberegningen.

Foreholdt hvorfor man ikke gjorde tiltalte opmærksom på problemstillingen på et tidligere tidspunkt, forklarede vidnet, at dette ikke har været muligt i den konkrete sag. Man må ikke stille spørgsmål i sagsbehandlingen, som kan være selvinkriminerende af hensyn til straffesagen. Desuden havde sagen et omfang, der gjorde, at sagsbehandlingen trak ud. Det er vigtigt, at SKAT laver tingene rigtigt, og derfor har det taget tid. De skal have møder med politiet og anklagemynligheden omkring ransagningen. De skal have formuleret en anmeldelse. Den 8. december 2014 afholdt de en prævisitation med politiet og anklagemyndigheden. Den 26. januar 2015 formulerede de en anmeldelse. Herefter gik der noget tid, før politiet havde tid til at delta­ ge i ransagningen.

Da der ved ransagningen kom nye bilag ind på sagen, måtte de gennemgå hvert enkelt køretøj. Der tegnede sig et billede, og man kunne dele sagen op i 5 tilfældegrupper.

Forhold 1 omfatter de udlejningsbiler, som tiltalte havde kørende. Disse skulle klares først, således at der ved et eventuelt salg blev betalt den korrekt afgift.

Forhold 2 er køretøjer, der er omfattet af den hæftelsesregel, der er omfattet af § 20 i registreringsafgiftsloven, hvorefter den, der har ind­registreret bilen, hæfter for afgiften. Det vil i denne sag sige G1.

Forhold 3 omfatter en anden situation, hvor selskabet hæfter for registreringsafgiften i henhold til registreringsafgiftslovens § 17.

Forhold 4 omfatter udelukkende de biler, som selskabet har taget hjem som udlejningsbiler. Selskabet betragtes som ejer og hæfter for afgiften som ejer efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Forhold 5 omfatter situationer, hvor den første køber ifølge registreringsafgiftsloven hæfter for afgiften, hvis denne er i ond tro. Dette har i princippet ikke noget med straffeansvaret at gøre, men opdelingen hænger alene sammen med forskellen på hæftelsesproblematikken.

Han har inden i dag spurgt sin kollega, om der var biler, hvor afgiften var rigtigt beregnet. Det var der ifølge kollegaen ikke. Han ved ikke, hvorfor der er en forskel på antallet af kontrollerede biler og antallet af biler ifølge straffesagen.

I 19 af tilfældene har SKAT beregnet en afgift, som var lavere end tiltalte havde angivet. I 17 af tilfældene har SKAT taget det forkerte beløb men har i disse ikke opkrævet den korrekte og højere afgift. 2 af tilfældene er der lavet mindre korrektioner på beløb på under 1.000 kr.

I forbindelse med gennemgangen har vidnets kollegaer gået specifikationer igennem på hvert køretøj og sammenholdt med salgsfakturaer og arbejdssedler for at holde ekstramonteret udstyr på G1 udenfor afgiftsberegningen. Der har sammenlagt været tale om et beløb på under 100.000 kr. Det er korrekt, at der har været en diskussion omkring retten til at holde ekstraudstyr uden for beregningen. Der er regler herom vedrørende forhandleren og en anden regel, der vedrører importører. Man har valgt at holde ekstramonteret udstyr monteret hos G1 uden for afgiftsberegningen.

Anklageren dokumenterede SKATs afgørelse vedrørende forhold 1 (mappe 4, bilag b-1-3). Foreholdt regnearket side 30 øverst ud af side 46 forklarede vidnet, at det er påfaldende, at G1 havde en fast importpris, der svarede til 70 procent, når der skal afgiftsberigtiges på det enkelte køretøj. Det er svært at forestille sig, at det altid skulle være 70 procent.

Man skal være opmærksom på, at det selvfølgelig er 60 procent af he­le køretøjets værdi, der skal betales afgift af, når man tænker på bag­grunden for reglens indførelse.

Anklageren dokumenterede eksempler vedrørende forhold 1.1 (mappe 6, faneblad 8 og faneblad 10)

Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 1.2 bilag (mappe 4, faneblad b-1-4, afgørelsen fra SKAT.

Anklageren dokumenterede eksempler vedrørende forhold 1.2 (mappe 7, faneblad 12)

Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 1.3 bilag (mappe 5, faneblad b-1-5, afgørelsen fra SKAT).

Anklageren dokumenterede vedrørende forhold 1.4 bilag (mappe 5, faneblad b-1-6, afgørelsen fra SKAT).

Vidnet forklarede om forhold 1.5, at SKAT mener, at tiltalte personligt hæfter for den manglende afgift, da man ikke kan opkræve denne andre steder.

SKAT har ved deres undersøgelser konstateret, at avancen tilsyneladende forsøges placeret på faktura 2. SKAT kunne godt have valgt at gribe sagen anderledes an med hensyn til forhold 1.4. Man kunne f.eks. have valgt at afgiftsberigtige indkøbsfaktura B.

Det er klart, at der skulle have været betalt en større afgift, hvis tiltalte havde "placeret" en større del af avancen på det samlede salg på salgsfaktura 1.

Det er korrekt, at der i SKAT har været en intern diskussion om, hvorvidt det var den samlede værdi, der skulle betales afgift af eller om det var en afgiftspligtig værdi, der skulle betales afgift over. Det er campergruppen, der har lagt linjen. Det er den samlede værdi, der skal betales afgift efter og ikke en afgiftspligtig værdi, selvom man i § 5 a opererer med begge begreber. Den afgiftspligtige værdi taler man om med hensyn til beregningen af afgiften efter "bildelen", mens den samlede værdi bruges, når man skal beregne afgiften på 60 procent.

Ifølge den juridiske vejledning fra 2013, som findes tilgængelig for al­le, og som borgene kan støtte ret på, er det den samlede pris, som autocamperen er solgt til, der skal betales afgift af.

Foreholdt at man skulle have betalt mindre i selskabsskat, hvis SKAT får medhold i sagen og dermed kommer til at tjene mindre, forklare­de vidnet, at dette argument ikke har gang på jorden i denne sag, idet registreringsafgiften ikke er en sædvanlig driftsomkostning. En registreringsafgift er et udlæg for køber og er dermed ikke en driftsomkostning. Det ændrer sig ikke ved, at hæftelsesreglerne er ændret gennem tiden. Det har SKAT Jura i forbindelse med andre sager om registreringsafgift taget stilling til.

Foreholdt brev af 16. september 2014 fra SKAT til G1 (mappe 12, bilag b-4-2) har han forklaret, at det er korrekt, at der ikke heraf kan udledes, at SKAT mener, at der foreligger grov uagtsomhed eller for­ sæt. Han fastholder, at det, der var årsagen til brevets fremsendelse, var, at tiltalte ikke hæftede for de pågældende afgifter. Det var i øv­rigt først fra ransagningen i juli 2015, at man blev opmærksom på, at der kunne foreligge et grovere forhold.

Foreholdt at man i brevet (bilag b-4-1 i mappe 12) har konsekvensrettet et beløb for så vidt angår moms, har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor det er med i dette forslag og ikke i de øvrige kor­ rektioner.

Han har kendskab til, at der har været nogle sager om registreringsafgift, som er tabt i landsskatteretten sidste år. Sagerne angik spørgsmålet om indkomst, der var flyttet fra et sted til et andet.

Parterne har været enige om, at vidnet LP’s forklaring ifølge afhøringsrapporter kunne dokumenteres. Forklaringerne fremgår af bilag F-30-1, side 2, 3. afsnit, bilag F-30-2, F-30-2-1 og F-30-3.

Øvrige oplysninger

Der er under sagen foretaget dokumentation i betydeligt omfang. Dokumentationen fremgår af retsbogen og gengives i fornødent omfang i dommens præmisser

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte er fundet egnet til at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte i forbindelse med køb af autocampere hos producenten fik denne til at udarbejde 2 fakturaer benævnt A og B. Fakturaerne var bortset fra få undtagelser fordelt således at henholdsvis 70% den samlede købesum blev anført på faktura A og 30 % på faktura B. Hvis autocampeme blev solgt blev der på samme måde udstedt 2 salgsfakturaer. Det er ubestridt, at tiltalte i forbindelse med fremsendelsen af afgiftsberegningerne til SKAT alene medsendte den såkaldte A faktura både for så vidt angår købet og salget. Han har ikke i forbindelse med indberetningerne for­talt, at der var flere fakturaer.

Det er ubestridt, at tiltalte i forbindelse med beregningen af registreringsafgifterne skulle have oplyst den samlede købspris og den samlede salgspris for autocamperne. Der er endvidere enighed om, at til­ talte som direktør og eneanpartshaver var enerådende i alle økonomiske forhold, og at han personligt medvirkede til udarbejdelsen af alle afgiftsberegningerne i forbindelse med køb og salg af autocampere i perioden.

På baggrund af bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte havde forsæt til at unddrage statskassen registreringsafgift. Retten har i den forbindelse særligt lagt vægt på, at tiltalte fik forevist den såkaldte regnemaskine, udarbejdet af SKAT i forbindelse med ændringen af reglerne i 2007. Retten lægger vidnet NJ’s forklaring herom til grund. Ifølge vidnet kørte han rundt til de få forhandlere, der var i deres område. Han var fysisk til stede hos tiltalte og fortalte, hvordan man skulle bruge regnemaskinen og hvilke tal, der skulle sættes ind. Vidnet har endvidere forklaret, at det når der er tale om nye autocampere er ret simpelt at bruge regnemaskinen, da det er prisen på købsfakturaen og prisen på salgsfakturaen, der skal indtastet. Tiltaltes forklaring om, at han ikke i de 22 år han har beskæftiget sig med handel med autocampere har undersøgt reglerne tilsidesættes derfor som utroværdig. Tiltaltes forklaring er i øvrigt usammenhængende, da han i forbindelse med afgiftsberigtigelserne udeholdt andet end elektriske installationer. Retten har endvidere lagt afgørende vægt på, at tiltalte i en mail til US i december 2011 i forbindelse med overtagelsen af eneforhandlingen af G7 Autocampere i Danmark anmoder om, at der på de 2 fakturaer, der ønskes udstedt, ikke måtte stå, at det er en af to regninger (mappe 3, fane B-3-1, bilag 16-3). Dette tyder meget klart på, at tiltalte har haft til hensigt overfor SKAT at skjule, at der i forbindelse med købet blev udstedt 2 fakturaer. Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke findes at være en reel grund til at udstede 2 fakturaer i forbindelse med salget af autocamperne. Derudover er tiltaltes forsæt underbygget af, at der sker en prisstigning på ekstraudstyret fra 2007-2008 med 60%.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Det forhold at selskabets revisor ikke har opdaget, at beregningerne var forkerte selv efter en stikprøvekontrol af bilagene kan ikke føre til et andet resultat.

Der er enighed om, at unddragelsen fratrukket en momskorrektion kan opgøres til 6.249.872 kr.

Forsvarerens påstand om, at den ikke opkrævede registreringsafgift skal fratrækkes selskabets skattepligtige omsætning, således at nettounddragelsen bliver reduceret med skatteværdien heraf, kan ikke tages til følge. Registreringsafgiften er ikke en driftsomkostning men et udlæg, der skulle have været betalt af køberne. Unddragelsen opgøres derfor til 6.249.872 kr. som påstået af anklagemyndigheden.

Ingen af forholdene er forældede.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

3 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 64, jf. § 58, stk. 1, jf. § 62 og§ 63, jf.§ 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 250 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.124.000 kr., jf. straffelovens§ 50, stk. 2.

Retten har lagt vægt på størrelsen af unddragelsen, den lange periode unddragelsen er foregået over, og det store antal biler, der er omfattet af sagen. I formildende retning er der lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet, og at der er gik 2 år fra SKAT foretog et kontrolbesøg, før der blev rejst tiltale.

Da tiltalte er blevet fundet skyldig, er han erstatningsansvarlig for det tab SKAT er blevet påført. Kravet kan opgøres til 2.279.804 kr. svarende til den i forhold 1.5 unddragne registreringsafgift med fradrag for den kulante momsregulering. Kravet kan ikke opkræves hos køberne af autocamperne. Det ændrer ikke ved tiltaltes erstatningsansvar, at andre, herunder G1, kan blive gjort erstatningsansvarlige for kravet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
  2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år og 10 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 250 timer.
  3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.124.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til SKAT betale 2.279.804 kr.