Straf – momssvig – urigtig momsangivelse - revisor

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato16 Aug 2017
Dato for udgivelse04 Sep 2017 09:56
SKM-nummerSKM2017.529.ØLR
MyndighedØstre Landsret
SagsnummerS-519-17
Dokument typeDom
EmneordStraf, momssvig, revisor
Resumé

T var tiltalt for momssvig ved forsætligt for perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2014, som indehaver af et revisionsfirma, at have angivet et momstilsvar på 47.626 kr., selvom det rettelig var 247.626 kr. T unddrog herved for 200.000 kr. i moms.

T forklarede at det uberettigede fradrag for bilreparationer skyldtes en fejl i edb-systemet, og det var også en fejl, når der i hans bogføring figurerede en konto benævnt momsfri salg i Danmark. Det forkerte købsmomsbeløb for 2. halvår 2013 skyldtes også en fejl, og for 1. halvår 2014 fandt han siden ud af, at tallet var forkert. Han havde løbende fratrukket beløb vedrørende tab på debitorer, som han ikke forventede at modtage betaling fra. Han havde rimeligt ofte sendt kontoudtog til og ringet til debitorerne. Han troede det var nok. Han lavede kontoudtogene i regneark, som han havde liggende i en meget stor stak.

Byretten fandt T skyldig i momssvig og T idømtes en bøde på 200.000 kr. Retten fandt ikke T’s forklaring overbevisende, specielt ikke set på baggrund af, at han er registreret revisor. Retten fandt det bevist, at T vidste, at hans indberetninger ikke var retvisende, og at de indebar, at han blev opkrævet for lidt i momstilsvar.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede bøden til 240.000 kr. Anklagemyndighedens bødepåstand lød på 240.000 kr. svarende til hvad SKAT under den administrative sagsbehandling havde tilkendegivet, selvom normalbøden ville udgøre 340.000 kr.

Reference(r)

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Henvisning

-


Østre Landsrets dom af d. 16. august 2017, sags nr. S-519-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Peter Blindum, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Peter Mortensen (kst,), John Mosegaard og Gitte Rudbæk Pedersen.

……………………………………………………………………........................

Byrettens dom af den 31. januar 2017, sags nr. 15-8103/2016

Anklageskrift er modtaget den 30. august 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014, som indehaver af virksomheden cvr-nr. …11, G1 v/T, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 47.626 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 247.626 kr., hvorved statskassen blev unddraget 200.000 kr. i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 200.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har under hovedforhandlingen vedstået en forklaring, som han afgav under retsmøde den 5. juli 2016, og afgivet supplerende forklaring.

Af disse forklaringer fremgår, at tiltalte er registreret revisor og i 7-8 år har drevet G1, der er en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.

I begyndelsen af 2015 kom Skat på kontrolbesøg med baggrund i, at man havde konstateret, at han for to halvår efter hinanden havde angivet 0 kr. i momstilsvar.

Tiltalte havde i lange perioder været sygemeldt med hold i ryggen og kun kunnet arbejde delvis. Han har modtaget sygedagpenge. Han kom længere bagud med bogføringen, hver gang han var sygemeldt. Han prioriterede kunderne først og sin egen bogføring bagefter. Da Skat var på besøg, var han ikke færdig med at bogføre; men de momsangivelser, han havde sendt, beroede ikke bare på et skøn. Han havde gennemgået sine bilag og regnet tallene fra fakturaerne i sine ringbind sammen på en regnemaskine. Skat må have set regnemaskinestrimlerne, for de lå i de papirer, de gennemgik ved kontrolbesøget. Senere viste der sig rettelser til købsmomsen. Han fandt en masse fakturaer, efter Skat havde været på kontrolbesøg.

Han havde løbende ved momsopgørelsen fratrukket beløb vedrørende tab på debitorer, som han ikke forventede at modtage betaling fra. Han gav Skat en opgørelse over tab på debitorer; men Skat kunne ikke anerkende beløbet, fordi man ikke mente, at han havde dokumenteret at have gjort nok for at inddrive de tilgodehavender. Han havde rimeligt ofte sendt kontoudtog til de debitorer, og han havde også ringet til dem. Han troede, at det var nok, men fik at vide, at det var det ikke. Da Skat var der, kunne han ikke umiddelbart opgøre tabet på debitorerne, idet han lavede kontoudtogene i regneark, som han havde liggende i en meget stor stak. Han har efterfølgende opgjort debitortabet til 27.618 kr.

Tiltalte blev foreholdt, at han den 17. marts 2015 underskrev efterangivelse på dette beløb, 27.618 kr., og forklarede, at de blev enige om, at beløbet måtte udgå. Det er imidlertid stadig hans opfattelse, at dette beløb skal indgå ved opgørelsen af moms og derfor fratrækkes i det beløb, man mener, at han har unddraget.

Under retsmødet den 5. juli 2016 udleverede tiltalte udskrift eller kopi af en efteranmeldelse lydende på 11.000 kr. vedrørende momstilsvaret for 2. halvår 2013, dateret 4. marts 2014, som han oplyste at have indsendt. Datoen blev automatisk genereret af systemet bag den pågældende online-blanket. Han fik aldrig nogen opkrævning på de 11.000 kr. efter at have foretaget anmeldelsen. Han mener, at dette beløb ligesom debitortabet skal fratrækkes.

Vedrørende momsfradraget for bilen forklarede tiltalte, at det var en bil på hvide plader; men den var anerkendt skattemæssigt som firmabil. Det skyldtes en fejl i edb-systemet, at den indgik i momsregnskabet.

Vedrørende 2. halvår 2013 og 1. halvår 2014, hvor tallene for købsmomsen og for salgsmomsen i begge tilfælde var ens, således at momstilsvaret lød på0 kr., forklarede tiltalte, at for 2. halvår 2013 skyldtes det en tastefejl. For 1. halvår 2014 fandt han siden ud af, at købsmomsen var korrekt anført, og ved den endelige opgørelse viste det sig, at tallet faktisk var større. For begge halvår er salgsmomsen korrekt anført.

Vedrørende bogføringsoversigterne, bilag 5, forklarede tiltalte, at det er en fejl, når der for årene 2011, 2012 og 2013 under hovedpunktet "skyldig moms Danmark" figurerer en konto benævnt "momsfri salg Danmark" meden saldo på 54.084,06 kr.

I regnskaberne for den pågældende periode er hele omsætningen angivet, så regnskaberne er rigtige rent indkomstmæssigt. En gældspost på 200.000 vedrørende skyldig moms og skat har været med i hans regnskaber og indberettet til Skat.

Tiltalte havde mistet overblikket i disse år, men han mente, at han indberettede korrekt. Tiltalte mener ikke, at han skulle have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at der var fejl i det momstilsvar, han angav.

Under Skat's kontrolbesøg udfyldte Skat's medarbejdere på stedet de fremlagte efterangivelser. Han havde intet overblik over tallene, men underskrev alligevel, idet han mente, at det var han forpligtet til. Han havde ikke fået en liste over, hvad der var rettet, eller et forudgående forslag til ændring da han underskrev efterangivelserne, var det derfor uoverskueligt for ham, hvad de indeholdt, og han vidste ikke, hvad han skrev under på.

NK, medarbejder hos Skat, har forklaret, at han var med til kontrolbesøget hos tiltalte. Anledningen var, at tiltalte to halvår i træk havde indberettet 0 kr., fordi købs- og salgsmomsbeløbene var helt ens og gik lige op med hinanden. Ude hos tiltalte fik de forevist materiale og saldobalancer med helt andre tal end de indberettede. De løb det i gennem og foretog stikprøvekontrol, hvorefter de beregnede efterangivelser. Efterangivelserne blev på stedet gennemgået med tiltalte, og han fik at vide, at han ikke havde pligt til at underskrive dem. Man fandt det ikke nødvendigt først at gøre det efterfølgende og så sende et forslag, idet tiltalte som revisor jo var regnskabskyndig, og de gennemgik det hele detaljeret med ham på stedet.

Beregningerne resulterede i et beløb af en størrelsesorden, så vidnet fandt det nødvendigt at overgive sagen til Skat's jurister. Vidnet har ikke lavet nogen skriftlig oversigt over de korrektioner, der blev foretaget.

Under kontrolbesøget kom de også ind på nogle udgifter til husholdning, som tiltalte påstod, var servering for kunder, og nogle udgifter ved en bil, som tiltalte havde taget ind i momsregnskabet. Bilen var på hvide plader, så selvom den skattemæssigt måtte være godkendt som firmabil, berettigede det ikke til fradrag i forhold til moms.

Vidnet blev foreholdt tiltaltes forklaring om sammentællinger på regnemaskine og forklarede, at de ikke så nogen regnemaskinestrimler.

Vidnet blev forevist bogføringsbilagene, bilag 5, og bekræftede, at de havde set den type bilag under kontrolbesøget. Salgssiden af momsen stemte. Det var købsmomsen, de var uenige om.

Den efterangivelse på 11.000 kr., dateret 4. marts 2014, som forsvareren har udleveret kopi af, er aldrig registreret hos SKAT. Datoen må være manuelt tastet ind, for på det tidspunkt blev datoen ikke automatisk genereret af systemet. Der er ikke i anmeldelsen anført noget SE-nummer eller andet, der ville kunne give SKAT mulighed for at identificere, hvilken indsender og sag det drejede sig om.

Tiltalte fortalte under kontrolbesøget, at han var bagud med bogføringen, Han forekom en svækket mand.

SB har forklaret, at hun var med ved det møde, der efter sigtelsen blev holdt med tiltalte og hans forsvarer. Tiltalte oplyste blandt andet, at han havde to huslejebetalinger og nogle udgifter til lærebøger, som han havde glemt at fratrække. Vidnet drøftede sagen i enrum med sin kollega, og de blev enige om, at for at lade tvivlen komme tiltalte til gode, kunne de gå med til at gøre et skønsmæssigt afslag i det beløb, der strafferetligt ville blive gjort gældende. Det var baggrunden for, at sagen er rejst for et beløb på 200.000 kr. De 11.000 kr., som tiltalte gør gældende at have efteranmeldt, er medtaget i de ca. 247.000 kr., som tiltalte har efterbetalt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter Skat's beregninger sammenholdt med forklaringerne om den skønsmæssige reduktion af strafansvarsbeløbet, som man har foretaget for at tage hensyn til enhver rimelig tvivl, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at det er i hvert fald 200.000 kr., som tiltalte over en 3-årig periode har indberettet for lidt.

Tiltalte opgav for 2. halvår 2013 opgav købsmomsen til 38.110 kr. og salgsmomsen til præcis samme beløb, således at momstilsvaret blev 0 kr.

For 1. halvår 2014 blev købsmomsen opgivet til 33.038 kr. og salgsmomsen til præcis samme beløb, således at momstilsvaret igen blev 0 kr.

Det må betegnes som særdeles usandsynligt, at der to halvår i træk skulle have været præcis samme skæve beløb for indgående og udgående moms.

Tiltalte har forklaret, at det uberettigede fradrag for bilreparationer skyldtes en fejl i edb-systemet, og det var også en fejl, når der i hans bogføring figurerede en konto benævnt momsfri salg Danmark. Det forkerte købsmomsbeløb for 2. halvår 2013 skyldtes også en fejl, og for 1. halvår 2014 fandt han siden ud af, at tallet var forkert.

Tiltaltes forklaring er ikke overbevisende, specielt ikke set på baggrund af, at han er registreret revisor. Retten finder det bevist, at han har vidst, at hans indberetninger ikke var retvisende, og at de indebar, at han blev opkrævet for lidt i momstilsvar.

Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, fastsættes til en bøde på 200.000 kr.

Bøden er beregnet i overensstemmelse med fast praksis i forhold til det unddragne beløbs størrelse.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T straffes med en bøde på 200.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom af d. 16. august 2017, sags nr. S-519-17:

Byrettens dom af 31. januar 2017 (15-8103/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at der idømmes en bøde på 240.000 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet NK.

Den i byretten af vidnet SB afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han er enig i SKATs opgørelse af salgsmomsen. Det er fortsat hans opfattelse, at han burde kunne fradrage de 27.618 kr. vedrørende tab på debitorer. Ved SKAT´s kontrolbesøg fik han at vide, at han ikke havde gjort nok for at få inddrevet pengene. Han har efterfølgende sendt rykkere til debitorerne, og også efterfølgende foretaget fradrag i sine momsopgørelser.

Hvert halvår tog han sine bilagsmapper og indberettede på grundlag af materialet heri. Han indberettede på baggrund af de udregninger, han lavede på sin regnemaskine. Han var bagud med bogføringen med i hvert fald et halvt år, så der skete først bogføring senere. Da han lavede regnskab, undersøgte han ikke, om tallene stemte med de tidligere angivelser.

Datoen den 4. februar 2015, som står angivet i saldobalancen, er den dato, hvor SKAT var på kontolbesøg, og hvor saldobalancen blev udskrevet. Det er ikke udtryk for, hvornår der er sket bogføring. Det blev foretaget på et tidspunkt forud herfor. Beløbet nævnt under kontoen ”momsfrit salg” er fejlagtigt angivet. Der burde stå 0.

Han gik ud fra, at de af ham indberettede momsbeløb var rigtige. Han havde derfor ikke kontaktet SKAT om beløbene forud for, at SKAT meddelte, at de ville komme på kontrolbesøg.

SKAT fandt ingen afvigelser vedrørende sidste halvår af 2014. Efterangivelsen for dette halvår vedrørte alene tab på debitorer. Tab på debitorer er ikke med i SKATs efterreguleringer vedrørende de tidligere halvår. Han foretog fradrag vedrørende tab på debitorer også i disse perioder.

I marts 2014 efterangav han 11.000 kr. grundet en fejl, han opdagede. Han gik ind i virksomhedens skattemappe i SKATs system med digital signatur og indtastede herefter det angivne beløb.

Den i sagen nævnte bil er en firmabil, og der kan derfor foretages fradrag for udgifter vedrørende bilen. Han er godt klar over, at man kan ikke fradrage momsen for udgifter i momsregnskabet, men man kan fradrage momsen som en udgift i skatteregnskabet.

På forespørgsel fra NK tilkendegav tiltalte under kontrol besøget, at han havde lavet indberetninger vedrørende andet halvår af 2014. Tiltalte nævnte i den forbindelse, at han specielt ville gøre opmærksom på, at han havde foretaget fradrag vedrørende tab på debitorer. Herefter ønskede NK at gennemgå materiale herom. NK accepterede beløb vedrørende visse debitorer men ikke med hensyn til andre. NK angav, at tiltalte ville kunne foretage fradrag senere, hvis han forinden havde foretaget inddrivelsesskridt.

Vidnet NK har supplerende forklaret blandt andet, at det er hans vurdering, at tiltalte forstod baggrunden for de efterreguleringer, der blev foretaget, og som blev udarbejdet på baggrund af de saldobalancer, som tiltalte foreviste.

Der skal være iværksat tiltag over for debitorer, før der kan foretages fradrag. Det kan f.eks. være, at et skyldigt beløb er taget til inkasso, eller at der er indledt en fogedsag. Fra SKAT´s side accepterede man i forhold til tiltalte fradrag vedrørende nogle småbeløb, som debitorer ikke havde betalt, men ikke vedrørende større beløb. Vedrørende disse beløb var det SKAT´s opfattelse, at der skulle foretages noget i forhold til debitorerne, før det ville være berettiget at foretage fradrag. Tiltalte tilkendegav ikke, at han havde foretaget sig noget over for debitorerne. Han henviste blot til, at han havde udarbejdet kontoudtog. Tiltalte har heller ikke efterfølgende forevist SKAT noget, der viser, at tiltalte har iværksat inddrivelsesskridt over for debitorerne.

SKAT fik først oplysninger fra tiltalte, efter at SKAT havde meddelt, at man ville komme på kontrolbesøg.

Der figurerer ingen efterregistreringer fra tiltalte på 11.000 kr. i systemet. Det har vidnet kontrolleret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der for samtlige halvår i perioden 1. januar 2012 til 30. juni 2014 blev angivet lavere salgsmoms end den foretagne bogføring viste, og at der endvidere i samtlige halvår blev angivet en højere købsmoms end opgjort ved bogføringen. For så vidt angår andet halvår af 2013 og første halvår 2014 blev salgsmomsen og købsmomsen angivet med præcis samme beløb.

Landsretten lægger endvidere til grund, at tiltalte i den angivne periode foretog fradrag for købsmoms, som klart ikke var berettiget, idet der var tale om fradrag vedrørende private udgifter i form af indkøb af dagligvarer.

Efter bevisførelsen, herunder NK’s forklaring, lægger landsretten endelig til grund, at tiltalte ikke over for SKAT efterangav 11.000 kr. i marts 2014.

Herefter og ud fra sagens øvrige oplysninger, herunder oplysningerne om størrelsen af den unddragne salgsmoms og købsmoms samt størrelsen af de private udgifter, sammenholdt med tiltaltes egen forklaring om, hvorledes han forholdt sig, finder landsretten det godtgjort, at tiltalte, der er revisor, har handlet forsætligt i forhold til at unddrage statskassen 200.000 kr. i moms.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

SKAT tilkendegav under den administrative sagsbehandling, at den normale bøde ville udgøre 340.000 kr., men at bøden kunne nedsættes til 240.000 kr. henset til, at tiltalte har betalt den skyldige moms. Anklagemyndighedens bødepåstand under ankesagen svarer hertil.

Landsretten finder, at der ikke foreligger omstændigheder i sagen, der giver grundlag for at fastsætte bøden til et mindre beløb end 240.000 kr.

Straffen fastsættes herefter til en bøde på 240.000 kr. med forvandlingsstraf som neden for bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at bøden forhøjes til en bøde på 240.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.