Niveaulister til værdisættelse af motorkøretøjer - November 2016

Vis printvenlig udgave
Dato for udgivelse09 Nov 2016 03:00
Gyldig til08 Feb 2017 12:00

TilVirksomheder registreret efter Registreringsafgiftsloven mfl.
Sagsnummer-
Resumé

SKAT's Niveaulister er til brug for værdifastsættelse af de køretøjsmodeller der oftest importeres- eller eksporteres, samt enkelte special køretøjer.

De ajourførte Niveaulister gælder for Personbiler, Motorcykler, Varebiler og Busser.

Listerne erstatter alle tidligere lister.


På baggrund af foretagne prisfastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejder SKAT Niveaulister. Listerne angiver nypris samt handelsværdi for en række køretøjer i almindelig vedligeholdt stand, typisk inklusive normalt ekstraudstyr og typisk med normalt kilometertal for køretøjstypen, for en række gængse motorkøretøjer.

Alle Niveaulisterne viser også værditab.
Det er derfor i flere tilfælde muligt, at anvende Niveaulister som en del af sammenligningsgrundlaget for prisfastsættelse for øvrige køretøjer, med sammenlignelig værditabsprofil.

Brancherepræsentanter har indflydelse på Niveaulisterne via Dialoggruppen for Niveaulister, der er et underudvalg til Motorkontaktudvalget.

Hvis der er Niveauliste for det pågældende køretøj der skal prisfastsættes, anvendes denne af SKAT´s Motorcentre, dog med regulering for afvigende stand, km-stand, ekstraudstyr og anvendelse, for det konkrete køretøj.
Køretøjet skal både modelmæssigt, udstyrsmæssigt og i forhold til km-tal være sammenligneligt, for at være omfattet direkte af Niveaulisten.

Afviger km tallet for det konkrete køretøj væsentligt (f.eks. omkring 50%) skal der altid tages stilling til, om den beregnede prisafvigelse for afvigelsen er realistisk i forhold til markedssituationen.

Afviger udstyrssammensætning for det konkrete køretøj på væsentlige/vigtige punkter, skal der altid tages stilling til, om den beregnede prisafvigelse for afvigelsen er realistisk i forhold til markedssituationen.

SKAT tager udgangspunkt i annoncerede priser, og anvender følgende principper ved niveau-fastsættelse:

Dyreste og billigste tages ikke med (afvigende priser).

Lave priser. Der tages hensyn til afhentningstilbud, uden syn og uden afgift.

Høje priser. Der tages hensyn til priser, der er over 3 måneder gamle (lange liggetider), mærkeforhandleres egne modeller (typisk dyrere køretøjer, bl.a. pga. udvidede garantiordninger mv.).

Fradrag på 5 % for gennemsnitlig opnåelig rabat.

Tillæg/fradrag for afvigende kilometertal efter beregning. Køretøjer med væsentligt afvigende km-tal vægtes ikke.

Tillæg/fradrag for udstyr (skønnet ud fra detailteksten på de annoncerede køretøjer).  Køretøjer med væsentligt afvigende udstyr vægtes ikke.

Specielt ved ældre modeller. Der skeles til private annoncer.

Specielt vedrørende nye modeller: Der skeles til nypriser, mindstebeskatningspriser og opnåelige rabatter.

Der tilstræbes et vist ensartet "prisflow" i prisniveauerne, både mellem de enkelte årgange, og mellem de forskellige modeller på den enkelte liste.

Gældende Niveaulister incl oversigter, med nypriser og handelspriser, i pdf format, med søgemulighed:

 

Niveaulister

 

Personbiler

 

Motorcykler

 

Varevogne

 

Busser

Niveaulister der kun indeholder oplysninger om Nypriser, i pdf format:

Niveaulister der har været anvendt tidligere, men som der ud fra ekspeditionsantal ikke længere er behov for at vedligeholde handelsprisniveauer på, er samlede i særskilte filer.
Disse lister indeholder stadig relevante data som oprindelig nypris, samt identifikationsoplysninger og udstyrs-beskrivelser mm for en række køretøjer.

Oversigter

Niveaulister - Kun nypriser

Personbiler

Personbiler

Varevogne

Varevogne

   
   

Kommende planlagte ajourføringstidspunkter for Niveaulisterne:

2. onsdag i februar 2017
2. onsdag i maj 2017
4. onsdag i august 2017
2. onsdag i november 2017

Med venlig hilsen

SKAT
Kundeservice Motor