Menu

Afgiftsgodtgørelse efter el-patronordningen

Dokumentets dato
26 Jan 2016
Dato for udgivelse
11 Mar 2016 08:27
SKM-nummer
SKM2016.120.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-2924231
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Emneord
El-patronordningen, afgiftsgodtgørelse
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan opnå tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, hvis spørger indkøber brændsel og driver spidslastkedlerne ejet af et andet selskab (Y).

Hjemmel

Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 4 og 5.

Reference(r)

Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 4 og 5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, E.A.4.3.9.1.


Spørgsmål:

  1. Kan spørger opnå tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, hvis selskabet indkøber brændsel og driver spidslastkedlerne ejet af et andet selskab (Y).

Svar:

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Oplysninger om spørger

X-koncernen overtog pr. 1. januar 2014 X-værket og oprettede i denne sammenhæng pro­duktionsselskabet x (spørger) som ny ejer af X-værket.

Værket består i dag af to kraftvarmeanlæg, kaldet blokke.

Oplysning om Y's spidslastcentraler

X-koncernen ejer og driver i dag tre spidslastcentraler, som alle er oliefyrede. En af kedlerne fyres dog med bygas.

1 Varmecentral

165 MW (3 kedler)

Letolie

2 Varmecentral

60 MW (2 kedler)

Letolie

3 Varmecentral

99 MW (5 kedler)

Letolie/bygas

Oplysninger om dispositionen

Produktionen af fjernvarme på X-værket tildeles dagligt af y.dk, som udarbejder en sam­let produktionsplan for fjernvarmeproduktionen på alle anlæg i hovedstadsområde. Fordelingen til de enkelte værker sker efter princippet om en samlet optimering af el- og varmeproduktionen i hele områ­det. y.dk er et samarbejde mellem tre fjernvarmeselskaber, og har til opgave at udarbejde daglige fjernvarmeplaner for hovedstadsområde

Den optimale produktionsplan beregnes på basis af optimeringsmodellen ...., som danner grundlag for y.dk's bestilling af en døgnvarmemængde fra hver producent.

Spørger udarbejder dagligt et udbud af varmeproduktionen efter objektive krite­rier, som sendes til y.dk, der modtager udbud fra andre producenter også og derudfra udarbej­der en samlet produktionsplan baseret på lavest mulige omkostninger samlet set. Der er armslængde mellem den kommercielle del af spørger og y.dk, således at konkurrence­følsomme data ikke ud­veksles.

Hidtil har Y med hensyn til selskabets spidslastkedler været producent hos y.dk og har modtaget bestillingerne af døgnvarmemængder samt været ansvarlig for driften og af­holdt alle driftsudgifter inkl. brændselsforbrug.  

Driften af Y's spidslastcentraler ønskes nu omlagt således, at spørger opstarter og styrer produktionen af varme fra spidslastcentralerne efter døgnvarmeplanen fra y.dk eller ordre fra kontrolrummet og modtager bestilling af døgnvarmemængder for både spørgers blokke på X-værket og Y's spidslastcentraler.

Spørger vil også give alle ordre til Y om start og stop af var­meproduktionsanlægget. Der vil blive udarbejdet instrukser i overensstemmelse hermed.

Som teknisk løsning overvejes det at installere en "start/stopknap" for Y's spids­lastkedler på spørgers kontrolcenter på X-værket. Indtil denne løsning er på plads, vil start/stop beordres telefonisk. Der vil snarest blive udarbejdet en instruks herom.

Endvidere vil spørger have det fulde ansvar for varmeproduktionen på spidslast­centralerne samt afholde udgifterne til brændselsindkøb til drift af centralerne.

Det vil dog fortsat være Y, der ejer spidslastcentralerne, og det vil være Y, der står for vedligeholdelsen af kedlerne og sikrer, at de er klar til drift.

Spørger har på SKATs opfordring fremsendt et udkast til aftale mellem Y og spørger om overdragelse af driftsstyring og brændselsindkøb for Y's spidslastanlæg. Af aftaleteksten fremgår bl.a. følgende:

"

1.             Baggrund

1.1 X-koncern ejer og driver i dag 3 spidslastcentraler, som alle er oliefyrede. En af kedlerne fyres dog med bygas.

1.2 Spørger er et produktionsselskab indenfor kraftvarme, og ejer X-værket. X-værket består i dag af 2 kraftvarmeanlæg, kaldet blokke......

1.3 Mellem Y og spørger er det fundet hensigtsmæssigt, at spørger overtager styring af driften (start og stop) af Y's rent varmeproducerende spidslastanlæg, jf. punkt 1.1, samt at spørger overtager aktiviteten med indkøb af brændsler til samme anlæg.

1.4 Y kan ved overdragelse af såvel drift som brændselsindkøb helt overordnet opnå gunstigere afgiftsvilkår for brændsler, kedlerne optimeres i samdrift med kraftvarmeanlæggene selvom de ikke er placeret på kraftvarmeanlægget men ude i varmenettet, som både kraftvarmeanlæggene og kedlerne leverer varme til. Spørger kan ved overtagelse af driften helt overordnet opnå en synergi med allerede eksisterende egen driftsstyring og brændselsindkøb - særligt på fælles olieindkøb.

2.             Formål og omfang

2.1 Det er aftalens formål, koncerninternt, at overdrage dispositionsretten og drift (start og stop) af spidslastanlæggene..... fuldstændig til sprøger, således at det er spørger, og ikke Y, der opstarter og styrer produktionen på spidslastanlæggene, jf. punkt 1.1, samt modtager bestilling af døgnvarmemængder fra y.dk eller beordret start fra ....tilfælde af forsyningsproblemer. Overdragelsen sker fuldstændigt, i omfanget 24/7. Endvidere fører spørger regnskab med indkøb og forbrug af brændsler til drift af spidslastanlæggene og har ansvaret for måling af den producerede mængde varme. 

2.2 Det er også aftalen formål, koncerninternt, at overdrage aktiviteten med indkøb af brændsler til Y's spidslastanlæg fra Y til spørger. Overdragelsen sker fuldstændigt, i omfanget 24/7.

2.3 Det er ikke aftalens formål at ændre ved ejerskab til spidslastanlæggene eller at ændre ved vedligeholdelse af spidslastanlæggene. Det er uændret Y der ejer spidslastanlæggene, og det er uændret Y, der vedligeholder spidslastanlæggende og sørger for at de er klar til drift.

3.             Styring af drift og indkøb af brændsler

3.1 Driftsopgaven består i at spørger skal opstarte produktion, og nedlukke produktion, i henhold til Y's rettigheder og forpligtelser efter Aftale om varmelast i ......, bilag 1, samt Aftale om kontrolrum, bilag 2. 

3.2 Opgaven med indkøb af brændsler består i, at alle indkøb af brændsler efter denne aftales begyndelse sker i spørgers navn og regning.

3.3 Efter overdragelse af opgaverne, jf. punkt 3.1 og 3.2, er driftsstyring af spidslastanlæggene, jf. punkt 1.1, omlagt således at spørger opstarter og styrer produktionen af varme fra spidslastcentralerne efter døgnvarmeplanen fra y.dk eller ordre fra kontrolrummet, og modtager bestilling af døgnvarmemængder for både spørger og Y. Spørger vil give alle ordrer om start/ stop af spidslastanlæggenes enkelte kedler, jf. punkt 1.1, til Y, således at det af Y's indkøbte personale, der varetager vedligeholdelse af spidslastcentralerne, forestår det fysiske tryk på start/ stop knappen på de enkelte spidslastkedler. Endvidere vil spørger have det fulde ansvar for varmeproduktionen på spidslastcentralerne, jf. punkt 1.1, samt afholde udgifterne til brændselsindkøb til drift af spidslastcentralerne.

4.             Parterne ydelser og økonomi

4.1 Spørgers ydelse består i opfyldelse af punkt 3.

4.2 Spørgers' omkostninger til driftsstyring og brændselsindkøb faktureres til Y. Spørgers' ydelse består af betaling i henhold til fakturering.

4.3 Afregning af spørgers' driftsstyring og brændselsindkøb sker månedligt bagud.

5.             Aftaleperiode og opsigelse

5.1 Denne aftale begynder 1. oktober 2015 idet Parterne har ageret herefter fra den dag af. Aftalen kan af Parterne opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Opsiges aftalen ikke løber den videre.

..........."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovhenvisning og lovforarbejder

Reglerne om tilbagebetaling af afgifter under el-patronordningen fremgår bl.a. af mineralolie­afgiftslo­vens § 9, stk. 4, med følgende ordlyd:

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker om­fattet af bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer an­vendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 60,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. ...

Bestemmelsen blev gennemført ved lov nr. 1417 af 21. december 2005. Af de generelle bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

... Det foreslås, at energi- og CO2-afgifterne på brændsler til fjernvarmeproduktion reduce­res ned mod niveauet for kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapaci­tet. Energiafgif­terne nedsættes til 45 kr. pr. GJ varme svarende til 16,2 øre pr. kWh varme, og CO2-afgiften ned­sættes til 5 kr. pr. GJ varme svarende til 1,8 øre pr. kWh varme. Den samlede nedsættelse er såle­des til 50 kr. pr. GJ varme svarende til 18 øre pr. kWh. varme...

Endvidere fremgår følgende:

... Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer fjernvarme til det kollektive fjern­varmenet, og som har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet til rådighed. ...

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår bl.a. følgende:

... Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarme­net, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. ok­tober 2005.

Herved afskæres bl.a. rent industrielle anlæg (uden kraftvarmekapacitet) og husholdninger fra ad­gang til de lavere afgifter, mens nyopførte kraftvarmeværker vil blive omfattet af til­bagebetaling. ...

Det er således et gennemgående træk i lovbestemmelserne, at alle centrale og decentrale værker samt spidslastcentraler under værkernes styring skal kunne omfattes af el-patronordningen, mens planlæg­ning af driften ikke er nævnt og derfor må være el-patronordningen uvedkommende.

Andre fortolkningsbidrag

Yderligere fortolkningsbidrag findes i SKATs nyhedsbrev af 2011 om Energiafgifter - ændringer i ord­ningen om afgiftslempelse for fjernvarme (elpatronordningen). Her fremgår bl.a. følgende:

... Det afgørende er dog ikke, at varmeproduktionsanlægget skal være ejet af kraftvarme­producen­ten, men at de drives af kraftvarmeproducenten.

Med det sigte at opnå en forenklet og i praksis entydig og håndterbar definition opereres der med indkøb og anvendelse af brændslet som to af de afgørende kriterier for at opnå afgiftslempelse, samtidig med at kraftvarmeproducenten skal have den fulde dispositions­ret over varmeprodukti­onsanlægget. Der er herved en vis parallelitet med de kriterier, der som hovedregel gælder for momsregistrerede virksomheder for at opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne om godtgørelse af energiafgifter til procesformål. 

Dette kan defineres som følger: "Den virksomhed, der har kraftvarmekapacitet, har mulig­hed for at få reduceret afgiften på det brændsel eller den elektricitet, som den indkøber og anvender til pro­duktion af varme på varmeproduktionsanlægget, der leverer varme til det samme kollektive fjern­varmenet".

Udtrykt på en anden måde gives afgiftslempelsen til den momsregistrerede kraftvarme­producent, som indkøber brændslet, og som dermed har de økonomiske omkostninger ved drift af varmepro­duktionsanlægget, og som en naturlig følge heraf også fakturerer varme­leverancen produceret på kraftvarmeenheden og på varmeproduktionsanlægget til fjern­varmeselskabet.

Det er derudover den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som skal dokumentere og føre regn­skab med indkøb og forbrug af brændsel til drift af varmeproduktionsanlægget, samt har ansvaret for måling af den producerede mængde varme ab værk.

...

Tilhørskonstellationer, der som udgangspunkt er omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

...

...

Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår brændselsindkøb til både kraftvarmeenheden og varmeproduktionsanlægget. Kraftvarme­producenten giver ordre til den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet) om start og stop af varmeproduktionsanlægget, og det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, der står for driften af kedlerne...

Skatterådet har den 27. maj 2014 afgivet et bindende afgiftssvar (SKM2014.480.SR), hvor det igen be­kræftes, at ejer af et kraftvarmeværk, der opfylder betingelserne for brug af el-patronordningen, kan opnå afgiftslempelse efter el-patronordningen af brændselsforbruget i spidslastkedler, selv om kraftvar­meværket ikke ejede spidslastkedlerne. Der blev i stedet lagt afgørende vægt på, at kraftvarmeværket foretager brændselsindkøb og afholder alle udgifter i forbindelse med indkøb og forbrug af brændslet og har den fulde rådighed i varmeproduk­tionsmæssig henseende over spidslastkedlerne.

Fortolkning

Uddraget fra SKATs vejledning viser, at følgende betingelserne skal være opfyldt for at få af­giftslempel­sen:

Kraftvarmeproducenten skal have den fulde dispositionsret over varmeproduktionsanlæg­get.

  • Kraftvarmeproducenten skal give ordre til fjernvarmeselskabet om start og stop af varmeproduktions­anlægget.

  • Kraftvarmeproducenten skal indkøbe brændslerne og dermed have de økonomiske omkost­ninger ved driften af varmeproduktionsanlægget.

  • Kraftvarmeproducenten skal dokumentere og føre regnskab med indkøb og forbrug af brænd­sel til drift af varmeproduktionsanlægget.

  • Kraftvarmeproducenten skal have ansvaret for måling/opgørelse af den producerede mængde varme ab værk.

Der stilles således kun krav om, at kraftvarmeproducenten har den fulde dispositionsret over spildslast­kedlerne og giver ordre til start og stop af kedlerne. Som den juridiske enhed, der af y.dk mod­tager bestillingerne af døgnvarmemængder og udfører bestillingen, opfylder spørger alle betingelserne, der fremgår af lovforarbejderne og SKATs nyhedsbrev af 2011.

Det har således ingen betydning, at spørger ikke selvstændigt beslutter start og stop af kedlerne, idet den overordnede koordinering kun kan varetages af y.dk med overblik over den samlede varmekapacitet, der er til rådighed i forsyningsområdet. I modsat fald ville el-patro­nordningen ikke kunne komme i anvendelse for fjernvarmeleverancer i hele hovedstadsområdet, der ud­gør 15 % af Danmarks samlede fjernvarmeforbrug. Denne problemstilling burde i så fald fremgå af lov­bemærkningerne. 

Dette ses også bekræftet af det bindende svar (SKM2014.480.SR), hvor kraftvarmeværket ansås for at have den fulde rådighed i varmeproduktionsmæssig henseende, selv om kraftvarmeværket holder re­gelmæssige driftskoordineringsmøder med fjernvarmeselskaberne, der ejer og driver spidslastkedlerne.

En driftskoordinering, der involverer andre parter end ejeren af et kraftvarmeværk, der opfylder betin­gelserne for brug af elpatronordningen, er således inden hindring for, at kraftvarmværket anses for at have det driftsmæssige ansvar for produktion og levering af varme fra spidslastkedlerne.

Endelig skal det bemærkes, at Folketinget har vedtaget en lovændring (lov nr. 1564 af 21. december 2010), hvorefter e-lpatronordningen også kan anvendes af fjernvarmeproducenten, når en spidslastcen­tral forsyner samme net som en kraftvarmeproducent med kraftvarmekapacitet, uden at kraftvarme­producenten er involveret i driften af spidslastcentralen. Loven afventer dog endnu godkendelse i EU og er derfor ikke trådt i kraft.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan opnå tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, hvis spørger indkøber brændsel og driver spidslastkedlerne ejet af Y.

Lovgrundlag

Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4:

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. 36) Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4, kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt.36) Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5:

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

Forarbejder

Afgiftslempelsen for fjernvarme (el-patronordningen) blev indført med lov nr. 1417 af 21. december 2005. Det fremgår af forarbejderne til lovforslaget til ændringsloven (2005/1 LF 81), at sigtet med ordningen om afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen) var, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven på el og brændsler til fjernvarmeproduktion uden samtidig el-produktion blev reduceret ned mod niveauet for varme, der produceres på et kraftvarmeværk på basis af afgiftspligtige brændsler.

I forbindelse med den eksterne høring af lovforslaget fremkom Brancheforeningen Dansk Fjernvarme bl.a. med et ønske om at udvide ordningen til også at omfatte de fjernvarmeselskaber, der modtager varme fra kraftvarmeværkerne, og som selv varetager spids- og reservelast-forsyningen af fjernvarme på rene varmeproduktionsanlæg.

Skatteministeren fremkom i høringsnotat af 24. november 2005 bl.a. med følgende kommentar til høringssvaret fra Dansk Fjernvarme:

"Det er korrekt, at forslaget om nedsatte afgifter på fjernvarme alene vedrører virksomheder, der har eller havde kraftvarmekapacitet. En del fjernvarmeselskaber køber hovedparten af varmen fra andre, men ejer også i visse tilfælde en fjernvarmekedel, der bruges som reserve samt til produktion, når det er særligt koldt. Disse kedler vil ikke få nedsat afgiften. Det er dog ikke afgørende, at de ejes af andre end dem med kraftvarmekapacitet, men at de drives af andre end dem med kraftvarmekapacitet. Dansk Fjernvarme har ret i, at forslaget i de fleste tilfælde ville give endnu bedre virkninger, hvis sådanne spids- og reservelastkedler også blev omfattet og oftest uden at det isoleret set har større negative provenumæssige konsekvenser. I visse tilfælde vil der dog være tale om en vis provenuvirkning.

Det er dog blevet påpeget, at omkostningsforholdene på sådanne reserve- og spidslastkedler kan indgå ved beregningen af prisen på varme fra andre leverandører, og at en udvidelse af ordningen derfor vil kunne få utilsigtede virkninger for de andre varmeleverandører. Ligeledes er det fordelingsmæssigt vanskeligere at forklare det rimelige i at nedsætte afgiften for varme specielt for fjernvarmeværker. Derfor er det gjort til en betingelse, at værket har eller har haft kraftvarmekapacitet."

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit E.A.4.3.9.1:

(...)

Ved kollektive fjernvarmenet forstås et fjernvarmenet, som en ubestemt kreds af brugere har mulighed for at tilslutte sig. Et kollektivt fjernvarmenet er ofte også kendetegnet ved, at varmen kommer fra et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraftvarmeværk, et decentralt fjernvarmeværk eller et affaldsforbrændingsværk.

(...)

Kraftvarmeproducenterne ejer dog ikke altid de varmeproduktionsanlæg, hvor varmen produceres, og som leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet.

Der er eksempler på, at et fjernvarmeselskab, der køber hovedparten af varmen af en kraftvarmeproducent, samtidigt ejer et eller flere varmeproduktionsanlæg, der anvendes som reserve- og spidslastkedler, eller som bruges til mere kontinuerlig produktion af varme. Disse varmeproduktionsanlæg er som udgangspunkt ikke omfattet af afgiftslempelsen. Det afgørende er dog ikke, om varmeproduktionsanlægget er ejet af kraftvarmeproducenten, men at det drives af kraftvarmeproducenten.

Med det sigte at opnå en forenklet og i praksis entydig og håndterbar definition opereres der med flere kriterier, hvor

  • indkøb af brændslet og

  • anvendelse af brændslet

er to af de afgørende kriterier for at få afgiftslempelse. Det har været sigtet at skabe et vist sammenfald mellem retten til afgiftslempelse for fjernvarme og retten til godtgørelse af energiafgifter på energiforbrug til procesformål, der gælder for momsregistrerede virksomheder. Samtidig er det en betingelse at kraftvarmeproducenten har den fulde dispositionsret over varmeproduktionsanlægget.

Dette kan defineres som:

"Den virksomhed, der har kraftvarmekapacitet, har mulighed for at få reduceret afgiften på det brændsel eller den elektricitet, som virksomheden indkøber og anvender til produktion af varme på varmeproduktionsanlæg, der leverer varme til det samme kollektive fjernvarmenet eller et lignende fjernvarmenet".

Udtrykt på en anden måde bliver afgiftslempelsen givet til den momsregistrerede kraftvarmeprocent, som indkøber brændslet. Det er også den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som har de økonomiske omkostninger ved drift af varmeproduktionsanlægget, og som fakturerer varmeleverancen produceret på kraftvarmeenheden og på varmeproduktionsanlægget til fjernvarmeselskabet.

Det er den momsregistrerede kraftvarmeproducent, som

  • skal dokumentere og føre regnskab med indkøb og forbrug af brændsel til drift af varmeproduktionsanlægget

  • har ansvaret for måling af den producerede mængde varme ab værk.

SKM2014.480.SR: Skatterådet bekræftede, at et kraftvarmeværk kunne anses som forbruger af naturgas til fremstilling af varme på spids- og reservelastkedler, fordi værket indkøbte gassen, og værket havde fuld rådighed over kedlerne. Kraftvarmeværket kunne herved opnå afgiftslempelse efter elpatronordningen for den varme, der produceres på kedlerne, selv om kedlerne ikke var ejet af værket.

SKM2015.620.SR: Skatterådet bekræftede, at en fjernvarmeproducent kan få tilbagebetalt en del af afgiften af elektricitet, som fjernvarmeproducenten har indkøbt og anvendt til varmefremstilling på elkedler etablerer på fjernvarmeproducentens grund, hvor kedlerne er ejet af et kommunalt varmeselskab.

Begrundelse

Anmodningen om bindende svar vedrører spørgsmålet om, hvorvidt spørger kan få afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen) på de i sagen omhandlede spidslastkedler.

For at få afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen) skal en række nærmere angivne betingelser være opfyldt: 

  • Varmeproducenten leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet.

  • Der leveres varme til de kollektive fjernvarmenet.

  • Varmeproduktionsanlægget er ejet eller drives af kraftvarmeproducenten.

Ad Varmeproducenten levere varme uden samtidig produktion af elektricitet

For det første skal der være tale om, at den momsregistrerede varmeproducent i den situation, som man ønsker afgiftslempelsen skal finde anvendelse på, leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet.

Under forudsætning af at spørger er momsregistreret, og at de omhandlede spidslastkedler skal levere fjernvarme uden samtidig el-produktion til hovedstadsområde, er denne betingelse opfyldt.

Ad Der leveres varme til de kollektive fjernvarmenet

For det andet skal der være tale om levering af varme til de kollektive fjernvarmenet. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, at der ved kollektive fjernvarmenet forstås et fjernvarmenet, som en ubestemt kreds af brugere har mulighed for at tilslutte sig. Et kollektivt fjernvarmenet er ofte også kendetegnet ved, at varmen kommer fra et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraftvarmeværk, et decentralt fjernvarmeværk eller et affaldsforbrændingsværk.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger i sagen, at leverancen af varme fra spidslastkedlerne sker til hovedstadsområdet.

Det er SKATs opfattelse, at dette fjernvarmenet må betegnes som et kollektivt fjernvarmenet i overensstemmelse med foranstående definition i Den Juridiske Vejledning, hvorfor betingelsen om leverance af varme til et kollektivt fjernvarmenet er opfyldt.

Ad Varmeproduktionsanlægget er ejet eller drives af kraftvarmeproducenten

Det fremgår af skatteministerens høringssvar af 24. november 2005, af SKM2014.480SR og af afsnit E.A.4.3.9.1i Den Juridiske Vejledning, at det ikke er afgørende for adgangen til afgiftslempelse, at varmeproduktionsanlægget, i sagen spidslastkedlerne, er ejet af kraftvarmeproducenten, men at det drives af den, som har kraftvarmekapaciteten.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvorvidt varmeproducenten med kraftvarmekapacitet i tilstrækkelig grad har det driftsmæssige, herunder økonomiske ansvar for produktion og levering af varme i forhold til de varmeproduktionsanlæg, som ikke ejes af spørger.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det fortsat er Y, der ejer varmeproduktionsanlægget (spidslastkedlerne), og vil stå for vedligeholdelsen af kedlerne. Det skal således konkret vurderes om det kan lægges til grund, at spørger i den påtænkte situation kan anses at drive varmeproduktionsanlægget (spidslastkedlerne).

Det fremgår af sagens oplysninger, at spørger:

  • opstarter og styrer produktionen af varme fra de af Y ejede spidslastkedler efter døgnvarmeplanen fra y.dk eller efter ordre fra kontrolrummet

  • modtager bestilling af døgnvarmemængder for både spørgers blokke på X-værket og Y's spidslastcentraler

  • giver alle ordrer til Y om start og stop af varmeproduktionsanlægget,

  • har det fulde ansvar for varmeproduktionen på spidslastkedlerne samt afholde alle udgifterne til brændselsindkøb til drift af centralerne,

  • modtager bestilling af døgnvarmemængder for både spørgers blokke på X-værket og Y's spidslastcentraler

Ud fra disse oplysninger, herunder de oplysninger som fremgår af aftalen mellem spørger og Y "om overdragelse af driftsstyring og brændselsindkøb for Y's spidslastanlæg", er det SKATs opfattelse, at det er spørger, der har det fulde driftsmæssige ansvar for spidslastkedlerne i spidslastcentralerne i forhold til Y. 

SKAT har ikke tillagt det betydning, at spørger ikke selvstændigt beslutter start og stop af spidslastkedlerne, idet den overordnede koordinering af varmeforsyningen i hovedstadsområde varetages af y.dk, som har overblik over den samlede varmekapacitet, der er til rådighed i dette område.

SKAT har herved lagt vægt på, at den samlede koordinering og styring af varmeforsyningen i x-område er blevet tildelt y.dk ud fra overordnede forsynings- og beredskabsmæssige hensyn for derved at optimere den samlede el- og varmeproduktion i området. Det er således ikke af kommercielle årsager, at y.dk er blevet tildelt den overordnede koordinering og styring af varmeforsyningen, hvilket har støtte i det forhold, at der er armslængde mellem den kommercielle del af spørger og y.dk, således at konkurrencefølsomme dato ikke udveksles.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørger kan opnå afgiftslempelse efter bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, for den energi, som er indkøbt og anvendt til varmefremstilling på de i sagen omhandlede spidslastcentraler.

Det bemærkes, at SKAT ved besvarelsen af anmodningen har lagt til grund som en forudsætning, at spørger opfylder bestemmelsen om kraftvarmekapacitet i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF