Menu

Lån - Subordinated Capital Securities

Dokumentets dato
25 mar 2014
Dato for udgivelse
22 feb 2016 11:53
SKM-nummer
SKM2016.97.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-1202463
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Emneord
Lån, renteudgifter
Resumé

A A/S vil udstede Subordinated Capital Secirities (hybride obligationer) med forventet løbetid på 5 år, men med en endelig fastsat indfrielse efter 1.000 år. Skatterådet bekræfter, at renterne på Subordinated Capital Secirities er fradragsberettigede renteudgifter. Skatterådet bekræfter også, at rentebetalingerne til obligationsindehaverne ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 1
Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1
Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.11.2.1.                     

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.1.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.D.8.10.6.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.D.11.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.F.8.2.2.11.3.2.   


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at renter på de af A A/S udstedte Subordinated Capital Securities skatteretligt kan kvalificeres som fradragsberettigede renteudgifter?

  2. Kan Skatterådet bekræfte, at rentebetalinger til obligationsindehaverne ikke skal anses for omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, på de i spørgsmål 1 omtalte Subordinated Capital Securities under de givne forudsætninger?

Svar

  1. Ja

  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S foretager aktuelt betydelige investeringer og har som følge heraf behov for at styrke kapitalgrundlaget. Der stiles mod en finansiering bestående af  en hybrid finansiering Subordinated Capital Securities. 

Gælden ønskes udformet som en serie 5-årige stående lån og værdiansættes i markedet ud fra en forventning om indfrielse i 2019. Investor har således en markedsforventning om, at obligationen trods den lange forudsatte løbetid reelt har en relativt kort løbetid. Udsteder vil have et incitament til at indfri lånene efter 5 år/First Call date, da finansieringen herefter i forhold til rentestrukturen bliver dyrere med den indbyggede Step Up-mekanisme på rentefastsættelsen. Samtidigt vil det efter dette tidspunkt være en dyrere finansiering for udsteder, idet den ratingmæssige fordel forventes at bortfalde efter dette tidspunkt, hvilket vil påvirke prisen på finansiering for A A/S i opadgående retning. Herudover er der for en hyppig udsteder i markedet en klar forventning fra investors side om, at A A/S vil indfri obligationerne på First Call date. Baggrunden for, at der er flere Call Dates er et ønske om at opnå en større grad af fleksibilitet i låneprogrammet.

For rating bureauerne er det afgørende, at kapitalen reelt fungerer som ansvarlig kapital, og den forventede rating vil således være 50 % equity credit, som dog forventes reduceret til 0 efter First Call Date i 2019 af rating bureauet Fitch.

Det er hensigten, at den subordinerede finansiering skal have mere langvarig karakter, således at det er intentionen, at en indfrielse af de eksisterende Subordinated Capital Securities sker ved optagelse af en ny udstedelse til afløsning. Der er således funktionelt tale om et langt commitment om løbende at lave udstedelser, hvor provenu fra løbende nye udstedelser anvendes til indfrielse af eksisterende udstedelser.

Subordinated Capital Securities er kendetegnet som følger:

  • Obligationsgælden er ansvarlig lånekapital efterstillet de almindelige kreditorer og foranstillet aktiekapitalen.
  • Regnskabsmæssigt indregnes den ansvarlige gæld primært som egenkapital efter IFRS.
  • Rating agencies (Moodys og Fitch) rater obligationerne med 50 % equity credit, som forventes reduceret til O af Fitch efter First Call.
  • Obligationerne foreslås denomineret i én af EURO eller USD i stykstørrelser a 100.000 EURO eller 200.000 USD.
  • Obligationens hovedstol forfalder til betaling efter en forud fastsat løbetid på 1000 år. Ved udløb til ordinær forfaldsdato indfries obligationerne til pari uden tillæg af evt. suspenderede renter.
  • A A/S har mulighed for ekstraordinært at indfri obligationerne til pari med tillæg af påløbne renter i tempi på Call Dates, der i det foreliggende term sheet er foreslået således:
    • at første Call er i år 5 fra Issue Date, dvs. 2019 og fremtidigt hvert femte år herefter og
    • at andet Call er i år 7 fra Issue Date, dvs. 2021 og fremtidigt hvert femte år herefter og
    • at tredje Call er i år 10 fra Issue Date, dvs. 2024 og fremtidigt hvert femte år herefter og
    • fjerde Call er i år 12 fra Issue Date, dvs. 2026 og fremtidigt hvert femte år herefter.
  • A A/S har endvidere mulighed for at opkøbe obligationerne i markedet, og hvis de har tilbagekøbt 90 % af obligationerne, er der mulighed for ekstraordinært at indfri de resterende obligationer til kurs 101, hvis dette sker inden First Call, dvs. 2019 og herefter til pari.
  • Herudover kan A A/S som udsteder indfri ekstraordinært i tilfælde af visse nærmere angivne begivenheder som ændrede skattemæssige forhold (ændring i fradragsret for rente eller kildeskat på rentebetalinger), ændret regnskabsmæssig kvalifikation eller ændret rating bureau vurdering. I nogle af disse ekstraordinære indfrielsesmuligheder sker indfrielse til pari og i nogle til kurs 101.
  • Obligationen bærer en rente, der beregnes som en procentdel af hovedstolen, og erlægges årligt bagud. Renteniveauet fastsættes på udstedelsesdatoen med udgangspunkt i en nærmere defineret 5-årig Mid-Swap rente + en marginal og vil eksempelvis ved en udstedelse således være i niveauet 4,8-5,1 % for EURO-udstedelsen og i niveau 6,9-7,0 % for USD-udstedelsen. Obligationen forrentes med denne rente fra udstedelse frem til første Call Date (2019). Herefter fastsættes renteniveau for den kommende 5-årige periode med udgangspunkt i den på dette tidspunkt gældende 5-årige Mid-Swap rente + den oprindeligt fastsatte margin + en nærmere angiven Step Up og så således for de kommende 5-årige perioder.
  • Renter betales som udgangspunkt løbende. Udsteder har dog mulighed for at suspendere rentebetalingerne efter et princip, hvor disse tillægges hovedstolen løbende. Suspenderede rentebetalinger akkumuleres og forrentes selvstændigt. De suspenderede renter bortfalder som udgangspunkt kun ved indfrielse ved udløb. Suspenderede renter kan af udsteder betales til enhver tid og forfalder automatisk til betaling i visse særlige tilfælde (Compulsory Payment Event) så som f.eks. udbytte på A-aktien eller ekstraordinær indfrielse. Uagtet A A/S har mulighed for at udskyde rentebetalingerne, forventes dette ikke at være tilfældet i praksis, da obligationsindehaverne vil have en berettiget forventning om A A/Ss evne og vilje til løbende at betale renterne, og det er forventningen, at obligationen også vil blive prisfastsat ud fra en forventning om løbende modtagelse af renter. Et valg fra A A/Ss side om at suspendere rentebetalingerne vil have særdeles negative effekter på creditrating og påvirke mulighederne for fremtidige finansieringsmuligheder i kapitalmarkedet negativt og forventes derfor kun helt undtagelsesvist at være tilfældet.
  • Rentebetalinger bortfalder generelt kun ved ordinær indfrielse efter 1000 år og kun for så vidt angår suspenderede renter. Almindelig rentetermin betales separat.
  • Investorerne forventes at være danske og udenlandske obligationsinvestorer, der er uafhængige af A A/S. Investorerne vil forvente et renteafkast, der afspejler risikoprofilen på den optagne gæld. Der kan være tale om forskellige investorer i forhold til udstedelserne i USD og EURO. Der kan være tale om såvel institutionelle investorer og professionelle investorer som high net wealth retail-investorer hjemmehørende i en lang række forskellige jurisdiktioner.

Rådgiver har oplyst følgende:

Step-up er ganske væsentlig for A A/S - selvom det "kun" er 1 %-point.

Til sammenligning er marginal på almindeling bankgæld/obligationsudstedelser i niveauet ~0,75%, så altså en fordobling af marginal ved første step-up. 

Vi kan således supplerende oplyse:

  • Obligationen bærer en rente, der beregnes som en procentdel af hovedstolen og erlægges årligt bagud. Renteniveauet fastsættes på udstedelsesdatoen med udgangspunkt i en nærmere defineret 5-årig Mid-Swap rente + en marginal og vil eksempelvis ved en udstedelse således være i niveauet 4,8-5,1 % for EURO udstedelsen og i niveau 6,9-7,0 % for $ udstedelsen. Obligationen forrentes med denne rente fra udstedelse frem til første Call Date (2019). Herefter fastsættes renteniveau for den kommende 5-årig periode med udgangspunkt i den på dette tidspunkt gældende 5-årige Mid-Swap rente + den oprindeligt fastsatte margin + en nærmere angiven Step Up og så således for de kommende 5-årige perioder. 
  • En step-up vil medføre en væsentlig stigning i den rente som skal betales, idet step-up vil være i størrelsesorden 0,75-1,0% og den totale renteomkostning altså stige med 20% (fra ~5% til 6% i tilfælde af en EURO udstedelse). Den totale lånemarginal (oprindelig margin + step-up) vil således efter en step-up udgøre 2,0-2,5% hvilket skal sammenlignes med traditionel finansiering (bankgæld eller obligationsudstedelse), hvor margin vil være i niveauet omkring 0,75-1,0%. Step-up vil derfor medføre en ganske væsentlig meromkostning som vil incentivere A A/S til at indfri/refinansiere.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.

Den skattemæssige definition af gæld i kursgevinstloven tager udgangspunkt i den civilretlige vurdering af gæld og omfatter således alle slags pengefordringer (jf. således også bemærkningerne side 20 til L 194 (1996/1997), dvs. en retlig bindende og reel betalingsforpligtelse for debitor i forhold til en kreditor, der har stillet kapital til rådighed.

I den Juridiske Vejledning afsnit C.B.1.2.1 er ligeledes anført:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene. Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve." 

En obligation med en meget lang løbetid er således også omfattet af det almindelige fordringsbegreb og dermed af den skattemæssige kvalifikation som gæld, forudsat der er en reel betalingsforpligtelse.

I de af A A/S påtænkte udstedte Subordinated Capital Securities er der en forpligtelse for A A/S som udsteder og debitor til at forrente den kapital, der er stillet til rådighed og tilbagebetale kapitalen, idet obligationen har en fastsat udløbsdato på 1000 år. (I modsætning til hybrid kernekapital efter den særlige lovgivning for finansiel virksomhed, der ikke har en fast udløbsdato og er særskilt reguleret i skattelovgivningen).

Lånet er struktureret med en formel struktur med løbetid på 1000 år, men obligationens vilkår indebærer, at der for udsteder er et betydeligt incitament til at indfri på de fastsatte Call Dates, som er væsentligt kortere 5-årige horisonter. Uagtet lånets løbetid er fastsat til 1000 år, er der også for obligationsindehaverne en berettiget og betydelig forventning om indfrielse på forud fastsatte tidspunkter inden for en overskuelig årrække. Markedet værdiansætter ligeledes obligationen ud fra en forventning om indfrielse i 2019.

Det er endvidere anerkendt i praksis, at renter på gæld kan suspenderes uden at påvirke den skattemæssige kvalifikation af gæld. Akkumulerede suspenderede renter bærer selvstændig forrentning og må i sig selv anses for en fordring.

Det er derfor vores opfattelse, at Subordinated Capital Securities skatteretligt er gæld.

Skatteretten har udviklet en fast praksis for anerkendelse af rentefradrag på gæld, hvorefter renter kun anerkendes som fradragsberettigede, når der er tale om et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, og renten er beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Herudover skal renten efter praksis være fastsat forud for den periode den vedrører.

Dette fremgår også af den Juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.1 som følger:

"Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition. Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab."

I Subordinated Capital Securities vederlægges obligationsindehaverne med en sædvanlig kuponrente, der fastsættes for 5 år ad gangen. Der er således tale om et periodisk vederlag til kreditor for at stille kapital til rådighed.

Renten beregnes som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - her pålydende værdi af obligationen, da der er tale om stående lån.

Renten beregnes forud for den periode den vedrører og forfalder årligt.

Ligningslovens § 5, stk. 2, indeholder et periodiseringsprincip for udsteder således, at renten fordeles over perioden, når den overstiger 6 måneder som her, og selskaber periodiserer renter efter reglerne i stk. 4 og stk. 5. Ved suspension gælder også den almindelige regel i stk. 8 om, at renter først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. TfS 1999,145 LSR samt Juridisk Vejledning C.A.11.2.6. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Det bedes ved besvarelsen lagt til grund, at A A/S som udsteder i tilfælde af suspenderede renter kan godtgøre en sådan betalingsevne.

Ud fra de beskrevne karakteristika er det således sammenfattende vores opfattelse, at der er tale om fradragsberettigede renter for A A/S, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det er spørgers opfattelse, at Spørgsmål 2 tillige bør besvares bekræftende.

Kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, angiver, i hvilke tilfælde der efter dansk lovgivning skal indeholdes kildeskat på rentebetalinger - dette er kun tilfældet for så vidt angår renter, der betales til et selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, for så vidt angår renter "..oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld).":

"I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 25 pct. af den samlede rente." 

Tilsvarende er der i samme bestemmelse, stk. 3, angivet indeholdelsespligt på udbetaling af visse kursgevinster:

Stk. 3. I forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 25 pct. af den skattepligtige gevinst.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, omhandler kun "kontrolleret gæld". Investorerne til Subordinated Capital Securities vil være danske og udenlandske investorer uafhængige af A A/S og spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares med Ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at renter på de af A A/S udstedte Subordinated Capital Securities skatteretligt kan kvalificeres som fradragsberettigede renteudgifter.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1

Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

        Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

        Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

        Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

        Stk. 5. Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

        Stk. 6. Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når betingelserne i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

(...)

e. Renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

(...)

Ligningslovens § 5

Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

        Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.

        (...)

        Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,

(...)

        Stk. 8. Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.

        (...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-1, C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

(...)

Ad a og b - pengefordringer og gæld

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

Et beløb deponeret på en sælgers bankkonto i forbindelse med salg af aktier blev ikke anset for at være en pengefordring på køberen. Beløbet blev som betaling overført til sælger og deponeret i sælgers bank. Beløbet skulle frigives, når betingelserne herfor var opfyldte. Som følge af deponeringen var sælger fyldestgjort med kontanter som aftalt, og sælger havde derfor ikke et retligt krav på køberen om betaling af et pengebeløb som følge af handlen. Se SKM2009.204.BR.

Garantbeviser anses for at være pengefordringer og dermed omfattet af kursgevinstloven. Se SKM2009.287.SR.

En livsforsikringspolice er ikke en pengefordring, men kravet på forsikringssummen som følge af forsikringstagerens død er en pengefordring. Se SKM2008.381.SR.

Reglerne i kursgevinstloven gælder både for pengefordringer og gæld, dvs. beskatningsreglerne gælder for både kreditor og debitor.

Både pengefordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta er omfattet af kursgevinstloven.

(...)

Den juridiske vejledning 2014-1, C.A.11.2.1 Hvad er renteudgifter?

(...)

Regel (definition)

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås, et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Bemærk

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der dels er tale om reelle renteudgifter og at der er tale om et retlig forpligtigende gældsforhold.

(...)

TfS 1999,145 LSR

Reglen i LL § 5, stk. 8 (tidligere stk. 7) - om, at hvis renter for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, kan renteudgifter efter LL § 5, stk. 1 først fradrages i det indkomstår, hvor betalinger finder sted - fandt også anvendelse på selskabers renteudgifter omfattet af LL § 5, stk. 4, jf. stk. 5.

Skatterådet har i tidligere sager, som minder om denne, accepteret at der var tale om fradragsberettigede renter. Ingen af sagerne er offentliggjort.

Begrundelse

For at renter kan fradrages, skal der være tale om renter af gæld.

Hverken statsskatteloven eller skattelovgivningen i øvrigt indeholder nogen skattemæssig begrebsbestemmelse af "renter" eller "gæld". "Renter" og "gæld" er blevet defineret igennem praksis på området.

I Den juridiske vejledning C.B.1.2.1, er gæld defineret som:

"Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene."

Ved vurderingen af, om tilbagebetalingsforpligtelsen er reel, lægges der vægt på bl.a. om kredittiden er ekstraordinær lang og om tilbagebetalingen er således betinget eller i øvrigt knyttet til usikre fremtidige begivenheder, at tilbagebetalingen alene fremstår som en teoretisk mulighed.

Det skal dog fremhæves, at der mellem uafhængige parter kan aftales særlige vilkår, der passer til det enkelte gældsforholds parter. I nogle situationer aftales der en meget lang løbetid på lånet, mens der i andre situationer kan indfries til 0 kr. Disse særlige aftalevilkår ændrer ikke på, at der er tale om en gæld.

Det påtænkte obligationslån er opbygget på den måde, at den formelle løbetid er 1.000 år, men der er indbygget en mekanisme i obligationen, der gør, at A A/S har et incitament til at indfri obligationerne efter 5 år.

Det er oplyst, at rentebetalingen kan suspenderes af A A/S. Suspenderede renter akkumuleres og forrentes selvstændigt. De suspenderede renter bortfalder som udgangspunkt kun ved indfrielse ved udløb. Det er SKAT opfattelse, at det ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om en gæld.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at der efter en samlet konkret vurdering er tale om gæld. Dette må læges til grund, selvom lånets forfaldstidspunkt er fikseret til om 1.000 år, når der bl.a. henses til vilkårene for obligationsudstedelsen, herunder fastsættelse af forrentning  m.v., som indebærer et incitament til indfrielse på forud fastsatte tidligere tidspunkter inden for en overskuelig årrække, samt de konsekvenser m.v. for A  A/S det vil have, hvis A  A/S vælger ikke at indfri lånene.

I praksis er der skabt en rentedefinition. Efter denne anerkendes en renteudgift kun som et beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til disposition, jf. Den juridiske vejledning C.A.11.2.1 om hvad renteudgifter er.

Ud fra de faktiske oplysninger, er det SKATs opfattelse, at der er tale om renter.

På baggrund af ovenstående og når der henses til de fremlagte oplysninger, finder SKAT, at obligationslånet vil medføre en retlig forpligtelse for A A/S til at betale gælden såvel som til at forrente gælden. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om en gæld omfattet af kursgevinstlovens § 1, og fradragsberettigede renter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

SKAT skal bemærke, at det ved besvarelsen er lagt til grund, at investorerne vil være uafhængige af A A/S.

SKAT bemærker desuden, at renterne - uanset at A A/S skal periodisere renter - kun kan fradrages, såfremt renterne for året inden er betalt. Se TfS 1999, 145 LSR.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at rentebetalinger til obligationsindehaverne ikke skal anses for omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, på de i spørgsmål 1 omtalte Subordinated Capital Securities under de givne forudsætninger.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(...)

d) oppebærer renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 eller litra a har til juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B (kontrolleret gæld). Dette gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af litra a. Skattepligten omfatter ikke renter, hvis beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor det modtagende selskab m.v. er hjemmehørende. Dette gælder dog kun, hvis det betalende selskab og det modtagne selskab er associeret som nævnt i dette direktiv i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab m.v., jf. § 31 C, i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives CFC-beskatning af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt. Skattepligten bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne, der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,

(...)

Skattekontrollovens § 3 B

Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner). Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-1, C.F.8.2.2.11.3.2 Beskatningsret for det land, hvor renten er opstået (kildelandet)

(...)

De danske regler om begrænset skattepligt indeholder ikke generel hjemmel til, at Danmark kan beskatte rentebetalinger fra Danmark til en fordringshaver i udlandet. Dog er der hjemmel til at beskatte renter af kontrolleret gæld. Se SEL § 2, stk. 1, litra d, og afsnit C.D.1.2.3.6 om begrænset skattepligt af renter for selskaber.

Den juridiske vejledning 2014-1, C.D.8.10.6 Renter

(...)

Afsnittet handler om, hvilke udenlandske juridiske personer, der beskattes af renter, som de modtager fra danske selskaber eller foreninger mv.

(...)

Renter, der betales af danske selskaber eller foreninger mv. til visse juridiske personer, der har hjemsted i udlandet, skal beskattes. Se SEL § 2, stk. 1, litra d. Beskatningen omfatter også rentebetalinger fra et udenlandsk selskabs faste driftssted, som ligger i Danmark, hvis betalingen er knyttet til udøvelsen af virksomheden i driftsstedet.

Betingelser for beskatningen

Det er en betingelse for beskatningen, at der er tale om gæld til juridiske personer som nævnt i SKL § 3 B (kontrolleret gæld). Det er endvidere en betingelse for beskatningen, at beskatningen af renterne udgør mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning.

Baggrunden for hovedreglen

Bestemmelsens formål er at imødegå, at et dansk selskab mv. nedsætter den danske beskatning ved at reducere den skattepligtige indkomst gennem rentebetalinger til visse finansielle selskaber i lavskattelande.

Den juridiske vejledning 2014-1, C.D.11..3.1 Hvem er omfattet af  oplysningspligten

(...)

Følgende er omfattet af oplysningspligten:

Skattepligtige

  • hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse
  • der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer
  • der er koncernforbundet med en juridisk person
  • der har et fast driftssted beliggende i udlandet
  • der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
  • der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af KULBR § 21, stk. 1 eller 4.

Se SKL § 3 B, stk. 1

Det er samme kreds af skattepligtige, der er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2 og oplysning- og dokumentationspligtige efter SKL § 3 B.

(...)

Begrundelse

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er den første betingelse for, at selskaber m.fl., som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige af renteindtægter de modtager fra et dansk selskab, at der er tale om kontrolleret gæld som nævnt i skattekontrollovens § 3 B.

Da der efter det oplyste vil være tale om, at investorerne er uafhængige af A A/S, vil der ikke være tale om kontrolleret gæld, jf. skattekontrollovens § 3 B, og renterne er derfor ikke omfattet af skattepligten i selskabsskattelovens § 2 stk.1, litra d.

Det kan derfor bekræftes, at rentebetalinger til obligationsindehaverne ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF