Menu

Dokumentets dato
28 jan 2016
Dato for udgivelse
16 feb 2016 10:14
SKM-nummer
SKM2016.88.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
117/2015
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Emneord
Præjudiciel, afvist, afvisning, eksportør
Resumé

Sagen angår, om reglerne for godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af brugte biler er i strid med fællesskabsretten. Efter en foreløbig vurdering fandt Højesteret, at de traktatbestemmelser, som eksportøren påberåber sig til støtte for anmodningen om præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen, ikke rejser en sådan rimelig tvivl om forståelsen af fællesskabsretten af betydning for den foreliggende sag, at der er grundlag for at imødekomme eksportørens anmodning om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 E.A.8.1.6


Parter

H1 A/S
(advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af Højesteretsdommerne

Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Appellanten, H1 A/S, har under forberedelsen af denne sag anmodet om, at der stilles præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har udtalt sig imod, at der sker forelæggelse.

Højesteret har tidligere under sagen behandlet en anmodning fra H1 om præjudiciel forelæggelse. Højesteret traf den 26. november 2015 beslutning om ikke at imødekomme anmodningen.

Den foreliggende sag

H1 A/S er en dansk virksomhed, som driver virksomhed med eksport af motorkøretøjer.

SKAT har udbetalt godtgørelse af registreringsafgift til H1 for perioden 2005 til 2007 som følge af H1s eksport af biler. SKAT fratrak i den forbindelse 15 procent af det fastsatte afgiftsbeløb, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3.

H1 mener, at det er i strid med EU-retten, når SKAT fradrager 15 procent i det fastsatte afgiftsbeløb, og at selskabet derfor har krav på efterbetaling af yderligere 15 procent i registreringsafgift. H1 indbragte derfor SKATs afgørelse for Landsskatteretten.

Landsskatteretten stadfæstede den 19. april 2010 SKATs afgørelse med følgende begrundelse:

"...

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt virksomhedens anmodning om udbetaling af et afgiftsbeløb på 16.296.469 kr.

Anmodningen er begrundet i, at der i forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelse er fratrukket 15 % af det fastsatte afgiftsbeløb. Hjemlen til at godtgøre registreringsafgift af køretøjer, som udføres her fra landet, findes i registreringsafgiftslovens § 7 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008). Det følger af lovens § 7 b, stk. 2, at godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør af § 10, hvilket vil sige, at køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes ved vurdering, og i § 7 b, stk. 3, er det fastsat, at der skal fratrækkes 15 % af afgiftsbeløbet.

Bestemmelsen i § 7 b, stk. 2, om at godtgørelsesbeløbet skal fastsættes i medfør af § 10, indebærer, at registreringsafgiften skal fastsættes efter samme principper ved import og eksport. Den afgiftspligtige værdi skal ansættes til en værdi "ved salg til bruger her i landet", jf. lovens § 10, stk. 1. Det vil sige, at køretøjets afgiftspligtige værdi skal fastsættes svarende til den værdi, man som forbruger må forvente at skulle betale ved køb af et tilsvarende køretøj hos en dansk forhandler. Den afgiftspligtige værdi skal altså indeholde dansk forhandleravance, og ved import betales der principielt registreringsafgift af en værdi, som indeholder forhandleravance. Da den afgiftspligtige værdi ved eksport skal fastsættes efter samme principper som ved import, ville man godtgøre registreringsafgift af en dansk forhandleravance, hvis ikke der var et specielt fradrag i værdien, jf. de 15 % der fratrækkes.

...

På baggrund af virksomhedens anbringende om, at det nævnte fradrag ikke er i overensstemmelse med EU's regler for harmonisering og fri handel inden for EU, er det SKATs opfattelse, at registreringsafgiftsloven er en national lov, der alene er gældende for Danmark. Af lovforslagets afsnit 9.2, fremgår desuden:

En gennemførelse af den del af lovforslaget, der vedrører godtgørelse ved udførsel skønnes at bringe den danske registreringsafgift bedre i overensstemmelse med principperne for det indre marked, jf. de almindelige bemærkninger. Det er efter konsultationer med Kommissionen Skatteministeriets opfattelse, at ordningen ikke vil kunne anses for at indebære elementer af statsstøtte, idet den restafgift, der godtgøres ved udførsel, er lavere end den afgift, der ville være pålagt ved indførsel.

På denne baggrund anser SKAT ikke loven for at være i strid med EU-bestemmelserne.

...

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af registreringsafgiftslovens § 7 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007 (nugældende lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008), fremgår, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5a eller 6, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Af samme lovs § 7 b, stk. 3, fremgår, at i de afgiftsbeløb, der er fastsat efter stk. 2, fratrækkes 15 % af beløbet.

Af de grunde SKAT har anført, er Landsskatteretten enig i, at der i loven og lovens forarbejder er hjemmel til at fratrække 15 % af de fastsatte afgiftsbeløb ved eksportgodtgørelse, samt at dette ikke anses for at være i strid med EU-retten, herunder EF-Traktatens artikel 39 EF, 43 EF og 90 EF (nuværende Lissabontraktatens artikel 45 TEUF, 49 TEUF og 110 TEUF). Der er herved lagt vægt på, at forholdet til EU-retten er behandlet i lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002, samt at den gennemførte ordning så vidt ses ikke strider imod traktatens bestemmelser og EF-Domstolens (i dag EU-Domstolen) retspraksis, da fradraget på 15 % antages at svare til den normale forhandleravance ved salg af brugte køretøjer, som anført i lovforslagets bemærkninger.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Påstande

Under denne sag har H1 for Vestre Landsret nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 for perioden 2005-2007 har krav på efterbetaling af yderligere 15 procent i registreringsafgift i forbindelse med eksport af motorkøretøjer, og at den nærmere beløbsmæssige opgørelse af H1s efterbetalingskrav hjemvises til SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Under sagens forberedelse i landsretten anmodede H1 om, at der blev stillet præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen, hvilket Skatteministeriet protesterede imod. Anmodningen blev mundtligt forhandlet, og den 16. januar 2014 afsagde Vestre Landsret kendelse om, at anmodningen ikke skulle imødekommes. Landsrettens begrundelse var sålydende:

"...

EU-Kommissionens forslag til direktiv om afgifter på personbiler med bl.a. bestemmelser om refusionsordning for registreringsafgifter ved eksport af personbiler fra en medlemsstat til en anden medlemsstat er aldrig blevet vedtaget, og der eksisterer ikke i øvrigt fællesskabsretligt en forordning eller et direktiv, som harmoniserer medlemsstaternes regler for registreringsafgifter på køretøjer, herunder medlemsstaternes regler for godtgørelse af registreringsafgift ved udførelse af motorkøretøjer fra en medlemsstats område.

H1 A/S har gjort gældende, at eksportfradraget i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, er i strid med EUF-Traktatens artikel 30, 34, 35 og 110. Efter karakteren af eksportfradraget i godtgørelsen ved udførelsen af brugte køretøjer, hvor registreringsafgiften er betalt i forbindelse med køretøjets indregistrering, foreligger der ikke en afgift eller kvantitative restriktioner som omhandlet i de påberåbte bestemmelser. Efter EU-Domstolens praksis indeholder EU-retten endvidere ikke et forbud mod den dobbeltbeskatning, som opstår, når samme vare afgiftsbelastes i flere medlemsstater.

Efter det anførte eksisterer der ikke i EU-retten et krav om, at der ved eksport af brugte motorkøretøjer skal ske tilbagebetaling af køretøjets (rest)registreringsafgift. Dette støttes endvidere af den omstændighed, at EU-Kommissionen - trods sin udtalelse i meddelelse af 23. maj 2001 om at ville undersøge, om medlemsstaternes højt differentierede systemer for motorkøretøjsbeskatning udgør overtrædelse af traktaten - ikke senere har anlagt traktatbrudssag eller i øvrigt har udtalt, at traktaten bliver overtrådt.

Landsretten tager derfor ikke H1 A/S' anmodning om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen til følge.

..."

Ved dom af 30. april 2015 tog Vestre Landsret Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge med følgende begrundelse:

"...

Sagens hovedspørgsmål er, om EU-retten er til hinder for fradraget på 15 procent i den godtgørelse af registreringsafgiften, som en eksportør af motorkøretøjer har krav på efter registreringsafgiftslovens § 7 b.

Det følger af EU-Domstolens dom i Danske Bilimportører, C-383/01, at en intern afgift som den danske registreringsafgift ikke er i strid med EU-retten (artikel 90 EF/110 TEUF), når afgiften ikke har nogen diskriminerende eller beskyttende virkning, jf. også EU-Domstolens dom i Kommissionen mod Danmark, C-47/88.

Det må endvidere antages, herunder på grundlag af EU-Domstolens domme i Cura Anlagen GmbH, C-451/99, og G.M. van de Cævering, C-242/05, at et fradrag i godtgørelsen af en residual-registreringsafgift i hvert fald er i overensstemmelse med EU-retten, hvis fradraget er proportionalt eller sagligt begrundet.

Som anført i forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 7 b opgøres godtgørelse af registreringsafgiften i forbindelse med eksport af et motorkøretøj på samme måde som i forbindelse mod motorkøretøjets første indregistrering, idet der dog skal fratrækkes 15 procent i den opgjorte godtgørelse.

Ved import af brugte biler sker der ikke ved påligningen af registreringsafgift et fradrag på 15 procent. For så vidt er der tale om forskellig behandling ved henholdsvis udførsel og indførsel af biler.

Forud for lovændringen i 2002 var der imidlertid ikke regler, som gav mulighed for godtgørelse af nogen del af registreringsafgiften i forbindelse med eksport af et motorkøretøj. Formålet med at indføre reglerne herom var efter lovforslagets bemærkninger blandt andet at bringe den danske registreringsafgift bedre i overensstemmelse med principperne for det indre marked. Fradraget på 15 procent i den beregnede godtgørelse er i forarbejderne begrundet med, at registreringsafgiften af et brugt motorkøretøj indeholder et element af afgift af den sædvanlige forhandleravance. Såfremt der ikke foretages et fradrag i godtgørelsen, ville det således efter lovbemærkningerne for en forhandler være mere fordelagtigt at eksportere et motorkøretøj end at sælge det på hjemmemarkedet, hvilket vil have karakter af direkte eksportstøtte og dermed være i strid med fællesskabsrettens regler om forbud mod statsstøtte.

Landsretten finder, at et fradrag ved tilbagebetaling af residualafgiften med rette kan anses for at være en saglig følge af, at den danske registreringsafgift beregnes i forhold til hele bilens værdi, inklusive forhandleravance (prisen "på gaden"). Det må således efter en gennemsnitsbetragtning antages, at en sælger af en brug bil ved indenlandsk salg som følge af forhandleravancen kun vil opnå delvis dækning i forhold til den del af bilens pris på gaden, der modsvares af residualafgiften. Modsat ville en sælger af en brugt bil ved udenlandsk salg under ordning med fuld tilbagebetaling i forhold til residualafgiften opnå en dækning på 100 procent og dermed en højere samlet pris. Fuld tilbagebetaling ville således favorisere eksport.

Der er ikke under denne sag tilvejebragt sådanne oplysninger, at der er grundlag for at anse fradraget i registreringsafgiften for væsentligt at afvige fra en gennemsnitlig forhandleravance ved salg af brugte køretøjer.

På denne baggrund finder landsretten, at fradraget i medfør af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, ikke kan antages at være en uproportional eller usaglig foranstaltning over for eksport af brugte motorkøretøjer.

Der er allerede som følge heraf ikke grundlag for at antage, at registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, er i strid med EU-retten.

Der er efter det anførte heller ikke grundlag for at tage anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen til følge.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

..."

H1 har anket landsrettens dom til Højesteret og anmodede under forberedelsen af sagen om, at der blev stillet følgende præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen:

"...

1. Er EU-retten til hinder for, at biler, der eksporteres ud af et medlemsland og ikke væsentligt varigt anvendes i dette medlemsland, ikke får refunderet den fulde residualafgift?

2. Hvem har bevisbyrden for, at der refunderes fuld residualafgift, når medlemsstaten reducerer den tilbagebetalte residualafgift med 15%.

3. Kan medlemsstaten nægte refusion af den fulde residualafgift, såfremt der ud fra gennemsnitsbetragtninger for alle biler refunderes fuld residualafgift, eller er det en betingelse for nægtelse af refusion, at der under alle omstændigheder ikke tilbagebetales mindre residualafgift ved eksport end ved import eller salg internt i eget medlemsland?

..."

Højesteret traf den 26. november 2015 beslutning om, at H1s anmodning om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen ikke skulle imødekommes, idet Højesteret bl.a. anførte, at det er Højesterets foreløbige vurdering, at der ikke foreligger en sådan rimelig tvivl om forståelsen af EU-retten, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

H1 har herefter den 8. december 2015 på ny fremsat anmodning om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen.

Skatteministeriet har udtalt sig imod, at der sker forelæggelse.

Anbringender

H1 har navnlig anført, at der foreligger forskelsbehandling ved eksport af dansk registrerede biler i forhold til importerede biler. Ved import af brugte biler sker der ikke ved påligningen af registreringsafgift et fradrag på 15 % som ved eksporten, og der er derfor tale om forskelsbehandling.

Forpligtelsen til at tilbagebetale registreringsafgift skal overholde proportionalitetsprincippet, hvilket medfører, at det beløb, der skal tilbagebetales, skal resultere i, at der samlet set kun er opkrævet registreringsafgift for den periode, som bilen har været anvendt i medlemsstaten. Der skal derfor ske fuld tilbagebetaling af den nedskrevne registreringsafgift efter brug af bilen i Danmark.

De danske regler om tilbagebetalingspligt vedrørende udenlandske firmabiler og leasingbiler blev indført som følge af traktatkrænkelsesprocedurer efter Domstolens afgørelse i C-451/99, Cura Anlagen, og tilsiger, at EU-retten stiller krav om tilbagebetaling af den nedskrevne registreringsafgift uden fradrag af 15 %.

EU-Domstolen har ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling af registreringsafgift, hvilket taler for en forelæggelse for EU-Domstolen.

Opkrævningen af registreringsafgift kan godt være underlagt én eller flere frihedsrettigheder, herunder navnlig TEUF-Traktatens artikel 30, 34, 35 og 110, men det tilkommer endeligt EU-Domstolen at udtale sig om, hvilke EU-retlige bestemmelser, der er de relevante i en sag som denne.

Skatteministeriet har navnlig anført, at det fortsat er ministeriets opfattelse, at der i denne sag ikke er tvivl om forståelsen af de påberåbte traktatbestemmelser, som nødvendiggør en forelæggelse for EU-Domstolen.

Den omstændighed, at nationale retsinstanser afsiger indbyrdes modstridende afgørelser, udgør ikke i sig selv et afgørende element, der kan udløse en forpligtelse til at stille præjudicielle spørgsmål. Dertil kommer, at der slet ikke foreligger modstridende afgørelser i sagen, idet SKAT, Landsskatteretten og Vestre Landsret er kommet til samme resultat, og de respektive begrundelser kan ikke siges at være udtryk for modstridende opfattelser i relation til de fortolkningsspørgsmål, som sagen ifølge H1 rejser.

Der er endvidere intet belæg for, at der i medlemsstaterne er forskellige opfattelser af, hvordan EU-retten skal fortolkes i relation til refusion af registreringsafgift ved eksport. H1 har ikke fremdraget modstridende afgørelser fra medlemsstaternes retsinstanser, men har blot henvist til, at medlemsstaterne har meget forskellige regler, hvilket imidlertid er en konsekvens af, at der ikke er sket harmonisering af reglerne.

Retsgrundlaget

Registreringsafgiftslovens § 7 b

Anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål vedrører registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og 3, som på daværende tidspunkt var sålydende, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007:

"...

§ 7 b Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a eller 6, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

...

Stk. 3. I de afgiftsbeløb, der er fastsat efter stk. 2, fratrækkes 15 pct. af beløbet...

..."

Registreringsafgiftslovens § 7 b om godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af motorkøretøjer blev indført ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 om ændring af bl.a. lov om registreringsafgift på motorkøretøjer mv. Af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 181, s. 4705 ff. fremgår bl.a.:

"...

3. Forslagets indhold

...

3.4. Godtgørelsesordningen

Med forslaget indføres en godtgørelsesordning for registreringsafgift af brugte person- og varebiler samt motorcykler, når køretøjerne udføres fra Danmark. Der indrømmes godtgørelse af den registreringsafgift, i det følgende benævnt restafgiften, der er indeholdt i værdien af brugte biler og motorcykler på det danske marked. Dvs. den del af et brugt køretøjs værdi, der kan henføres til den registreringsafgift, der tidligere er betalt ved køretøjets registrering her i landet.

Ved udførsel af biler og motorcykler til udlandet, f.eks. i forbindelse med, at ejeren rejser til udlandet, kan man i dag ikke få nogen del af registreringsafgiften retur. Blandt andet derfor sker det meget sjældent, at der eksporteres eller medbringes brugte biler og motorcykler fra Danmark til udlandet. Derimod har Danmark en betydelig indførsel af brugte biler og motorcykler.

Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder, senest i meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg KOM (2001) 260 "Skattepolitik i EU - prioriteringer i de kommende år", tilkendegivet, at registreringsafgift udgør et problem i det indre marked, fordi der i mange tilfælde sker dobbeltbeskatning. Problemet ligger i, at der for et køretøj, der indregistreres i ét land med fuld betaling af registreringsafgift, og som senere overføres til et andet land, igen betales fuld registreringsafgift dér samtidig med, at der ikke er refunderet nogen del af den oprindeligt betalte afgift.

Denne dobbeltbeskatning kan afskaffes ved, at der ved udførsel af brugte køretøjer godtgøres den del af den oprindeligt betalte afgift, der fortsat udgør en del af køretøjets værdi på hjemmemarkedet.

Der er efter det foreliggende endnu ingen andre lande, der har indført regler om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af brugte køretøjer.

...

Godtgørelsen tager udgangspunkt i værdien for en brugt bil solgt fra en forhandler. Heraf kan udregnes registreringsafgiften. Det er denne afgift, der betales ved indførsel af brugte biler og motorcykler. Ved udførsel vil afgiftsgodtgørelsen være lig importafgiften fratrukket 15 pct. De 15 pct. antages at svare til den normale forhandleravance ved salg af brugte køretøjer der bliver således ikke godtgjort registreringsafgift af den brugtbilforhandleravance, der ville være indeholdt i salgsprisen, hvis køretøjet var solgt her i landet.

Fradraget har desuden en anden funktion. Det skal sikre, at der ikke bliver udbetalt eksportstøtte i forbindelsen med udførslen. Det ville være tilfældet, hvis godtgørelsen overstiger restafgiften i køretøjet. De 15 pct. skønnes at udgøre en passende margin i denne sammenhæng.

...

9. EU-retlige konsekvenser

...

9.2. Godtgørelsesordningen

En gennemførelse af den del af forslaget, der vedrører godtgørelse ved udførsel skønnes at bringe den danske registreringsafgift bedre i overensstemmelse med principperne for det indre marked, jf. de almindelige bemærkninger. Det er efter konsultationer med Kommissionen Skatteministeriets opfattelse, at ordningen ikke vil kunne anses for at indebære elementer af statsstøtte, idet den restafgift, der godtgøres ved udførsel, er lavere end den afgift, der ville være pålagt ved indførsel.

Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.

..."

Følgende fremgår bl.a. af lovforslagets specielle bemærkninger til § 7 b, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 181, s. 4727 ff.:

"...

Godtgørelsesordningen, der indsættes i loven ved § 7 b, tager udgangspunkt i bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette er helt parallelt med de regler, der gælder ved indførsel af brugte biler og motorcykler eller omregistrering af biler og motorcykler, der ikke tidligere har været afgiftsberigtiget.

Forskellen ligger i, at der ved godtgørelsesordningen sker et fradrag i det afgiftsbeløb, der kan beregnes ud fra bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Fradraget skyldes, at afgiften af et brugt køretøj også indeholder et element af afgift af den sædvanlige forhandleravance, der indgår i den almindelige pris ved salg til bruger for et konkret køretøj. Det forekommer ikke rimeligt at give godtgørelse af registreringsafgift af et beløb, der måske kunne have været tjent ved at sælge bilen eller motorcyklen her i landet.

Dertil kommer, at det ellers meget vel kunne blive en overordentlig god forretning at opkøbe nyere brugte biler og motorcykler til engrospris og herefter eksportere disse med en godtgørelse, der var beregnet ud fra detailprisen. Det ville få karakter af direkte eksportstøtte.

Dette kan illustreres med et eksempel. En almindelig personbil, der for ét år siden havde en nypris på ca. 215.000 kr. vil i juni 2002 have en almindelige pris ved salg til bruger her i landet på ca. 185.000 kr. Ved indførsel af en tilsvarende bil købt uden afgift i udlandet vil der i forbindelse med registrering udløses en registreringsafgift på ca. 108.000 kr., som er den afgift, der efter skalaen for 1 - 2 år gamle personbiler, skal betales af den almindelige pris ved salg til bruger her i landet dvs. af de 185.000 kr. Forhandlerindkøbsprisen her i landet for en tilsvarende bil, der er allerede er registreret (og afgiftsberigtiget), vil typisk være 155.000 til 165.000 kr. afhængigt af om bilen indgår i købet af en anden bil, om denne anden bil ligeledes er brugt eller ny, om bilen købes en gros fra en anden forhandler, der har taget den i bytte eller om den er købt på auktion. Forskellen mellem forhandlerindkøbspriserne og den almindelige pris ved salg til bruger her i landet skal bl.a. ses i sammenhæng med, at indkøbstidspunktet kan ligge betydeligt før salgstidspunktet og at bilens indkøbspris skal forrentes i den mellemliggende periode.

Efter fradrag af 15 pct. bliver godtgørelsesbeløbet ca. 92.000 (ca. 108.000 kr. ÷ ca. 16.000 kr.), altså en netto indkøbspris i forbindelse med udførsel på 63 - 73.000 kr. (mellem 155.000 kr. og 165.000 kr.÷ 92.000 kr.), hvilket er på niveau med eller lidt i underkanten af forhandlerindkøbspriserne for tilsvarende biler på markeder uden registreringsafgift.

De i § 7 b, stk. 3, indsatte begrænsninger af godtgørelsesordningen er et værn mod at give godtgørelse til køretøjer, hvis indhold af registreringsafgift er gået tabt. Dette gælder biler og motorcykler, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet eller har været udsat for en færdselsskade, der er så omfattende, at de ikke kan genopbygges uden fornyet betaling af registreringsafgift.

..."

EU-ret

Af Kommissionens meddelelse offentliggjort den 10. oktober 2001, KOM(2001) 260, pkt. 3.1.2 fremgår bl.a.:

"...

Motorkøretøjsbeskatning

...

For tiden er der f.eks. ikke nogen koordinering med hensyn til registreringsafgifter på personbiler. En person i de elleve medlemsstater, der ønsker at købe en bil, vil være nødt til at betale registreringsafgift. Hvis denne person derefter flytter for at bosætte sig og arbejde i en anden medlemsstat, er det nødvendigt at indregistrere bilen på ny med lokale nummerplader og i mindst 11 af medlemsstaterne betale yderligere en registreringsafgift der, uden at der findes nogen ordning for refusion eller fritagelse for den registreringsafgift, der er betalt i det første land. Ud over registreringsafgiften giver de højt differentierede systemer for motorkøretøjsbeskatning også anledning til adskillige problemer i relation til varernes frie bevægelighed. Kommissionen vil undersøge, om nogen af disse problemer udgør overtrædelser af traktaten, og træffe de nødvendige forholdsregler. Der bør under alle omstændigheder opmuntres til indbyrdes tilnærmelse af køretøjsafgifterne, især i betragtning af den øgede gennemsigtighed i motorkøretøjspriserne som følge af indførelsen af euroen.

..."

Af Kommissionens meddelelse af 20. december 2010, KOM(2010) 769, pkt. 4 fremgår:

"...

Registrerings- og vægtafgift

Når EU-borgere køber en bil i en anden medlemsstat end deres normale bopælsstat, eller når de flytter en bil til en anden medlemsstat end den, hvor den er registreret, kommer de ofte ud for et omfattende bureaukrati og skal eventuelt betale registrerings- og/eller vægtafgift to gange.

I 2005 foreslog Kommissionen et direktiv om afgifter på personbiler med henblik på en gradvis udfasning af registreringsafgiften for biler og indførelse af en refusionsordning i en overgangsperiode. Medlemsstaterne har endnu ikke nået den enstemmige enighed, der er nødvendig for at vedtage dette forslag. Kommissionen er i øjeblikket ved at foretage en ny vurdering af spørgsmålene med henblik på at løse problemet med dobbelt registreringsafgift på biler og vil fremlægge nye forslag i 2011.

..."

Af Kommissionens meddelelse af 14. december 2012, KOM(2012) 756, pkt. 5 fremgår bl.a. følgende:

"...

Konklusion og opfølgning

...

Således har Kommissionen identificeret nedenstående bedste praksis, som den opfordrer medlemsstaterne til at følge på kort sigt:

1. For at sikre, at skatteyderne kender deres rettigheder og pligter, når de flytter til en anden medlemsstat, bør medlemsstaterne levere fyldestgørende information om, hvordan de anvender registrerings- og vægtafgift på køretøjer i situationer med grænseoverskridelse, herunder information om, hvorledes de har implementeret den EU-lovgivning, der er beskrevet i nærværende meddelelse og SWD. Med henblik herpå bør der udpeges et centralt kontaktpunkt for skatteyderne, som der kan lægges et link til på Kommissionens websted.

2. For at undgå dobbelt- og overbeskatning, når en EU-borger overfører sin bil til en anden medlemsstat, bør den medlemsstat, der oprindelig har opkrævet registreringsafgift, som minimum delvis refundere afgiften, idet der tages højde for bilens værdiforringelse, uanset om bestemmelsesstaten tilbyder fritagelse for registreringsafgift.

3. Medlemsstaterne bør udnytte fleksibiliteten i direktiv 83/182/EØF fuldt ud til at anvende mere liberale ordninger for midlertidig brug af køretøjer, uden at der opkræves registrerings- og vægtafgift. Dette vedrører især lejebiler, der er registreret i en anden medlemsstat, men også andre situationer, hvor en bosiddende persons bil, der er registreret i en anden medlemsstat, bliver brugt midlertidigt eller lejlighedsvis.

4. Der bør gennemføres tiltag til at reducere den fragmentering af bilmarkedet i EU, der skyldes forskelle mellem medlemsstaternes anvendelse af registrerings- og vægtafgift. De kommende retningslinjer om finansielle incitamenter til rene og energieffektive køretøjer bør ligeledes tages i betragtning.

Når Kommissionen har modtaget reaktioner fra de institutioner, denne meddelelse er stilet til, agter den at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal drøfte ovenstående emner med medlemsstaterne. Denne proces skulle sætte nyt skub i Rådets drøftelser af 2005-forslaget. Det kan også komme på tale at revidere direktiv 83/182/EØF, hvorved der tages højde for Domstolens omfattende retspraksis og gennemsigtigheden og den juridiske sikkerhed øges.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Der er ikke af EU fastsat særlige fællesskabsretlige regler om registreringsafgift af køretøjer, herunder om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af køretøjer fra en medlemsstat til en anden. Det er Højesterets foreløbige vurdering, at de traktatbestemmelser, som H1 A/S har påberåbt sig til støtte for anmodningen om forelæggelse, ikke rejser en sådan rimelig tvivl om forståelsen af fællesskabsretten af betydning for den foreliggende sag, at der er grundlag for at imødekomme H1s anmodning om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen.

T h i   b e s t e m m e s:

Anmodningen om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen tages ikke til følge.

 

Vis printvenlig udgaveVis som PDF