Menu

Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug - mellemregningskonto

Dokumentets dato
30 dec 2015
Dato for udgivelse
16 feb 2016 10:35
SKM-nummer
SKM2016.90.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Roskilde, BS 18A-383/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Bogføringsloven, bevisbyrde
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2007.

Sagsøgeren gjorde under sagen blandt andet gældende, at han havde anvendt midler, stående på en mellemregningskonto til sit private forbrug i 2007.

Retten fandt, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at der har været anvendt midler fra mellemregningskontoen til dækning af det negative privatforbrug i 2007. Retten fandt, at der under de foreliggende omstændigheder, påhvilede sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af de anførte afholdte udgifter og for privatforbruget af de kontante hævninger, der er foretaget på mellemregningskontoen.

Retten fandt endvidere, at de afgivne forklaringer skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kvitteringer, kontoudskrifter eller andet.

Retten fandt ikke, at det alene på grundlag af den fremlagte mellemregningskonto og de afgivne forklaringer var bevist, at hovedparten af de hævede beløb reelt er medgået til sagsøgerens privatforbrug. Retten fandt således ikke, at sagsøgeren ved sin egen forklaring eller forklaringen fra revisor, i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at skattemyndighedernes ansættelse er forkert eller foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 A.B.5.3.3

Redaktionelle noter

Dommen er appelleret


Parter

A
(Advokat Flemming Heegaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Trine Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Anja Olsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 28. februar 2014, drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers private indkomst for indkomståret 2007.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 2007 reduceres med 493.287 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Dog er dele af sagens dokumentation samt forklaringerne fra hovedforhandlingen gengivet.

Landsskatteretten traf 28. november 2013 afgørelse i en klage over en afgørelse fra Skatteankenævnet af den 21. januar 2013. Af Landsrettens [Landsskatterettens.red.SKAT] kendelse fremgår følgende:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af negativt beregnet privatforbrug.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 543.287 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS, og herudover direktions- og bestyrelsesmedlem i H1.1 ApS, H1.2 ApS, G1 ApS, H2 ApS, H2.1 ApS og H1.3 ApS.

Klageren købte den 1. juli 2005 ejendommen ...1 af sit holdingselskab.

Ejendommen indeholder tre lejemål. Stueetagen er udlejet til G2 A/S, og 1. og 2. sal er udlejet til bolig. Klageren boede i perioden 1. juli 2005 til 4. november 2006 i boligen på 1. og 2. sal.

Klageren var endvidere indehaver af H3 fra 1997 til den blev afhændet til IJ i 2005.

Der har efterfølgende været tilmeldt lejere på 1. og 2. sal i ejendommen i følgende perioder:

3. november 2006 - 1. september 2008

  

7. marts 2009 - 15. februar 2010

  

15. april 2010 -

Overskud af udlejningsejendommen har ikke været selvangivet, og SKAT har derfor ansat et skønsmæssigt overskud af denne udlejning for årene 2006, 2007 og 2008.

Klagerens revisor indsendte regnskab for indkomståret 2007 til SKAT den 23. april 2010, og indsendte efterfølgende kapitalforklaring og privatforbrugsopgørelser den 13. december 2010.

Revisoren indsendte endvidere en e-mail den 6. april 2011, hvori han redegjorde, at udbytte fra indkomståret 2006 ikke var hævet fuldt ud før indkomståret 2007.

Dette fik SKAT til at indkalde kontospecifikation vedrørende mellemregning med H1 ApS og en redegørelse samt dokumentation for udbetalingstidspunktet af udbytte i indkomstårene 2006 og 2007. SKAT har ikke modtaget dette materiale.

Privatforbruget for klagerens husstand er beregnet således:

Tekst

Beløb

Revisors beregnede privatforbrug

257.693 kr.

Skattepligtig indkomst

198.161 kr.

Medregnet af revisor

-591.665 kr.

Værdi af fri bil mangler i revisors opgørelse

-157.476 kr.

Oplysninger om køb/salg af Audi, anslået tab

-100.000 kr.

Beregnet privatforbrug

-393.287 kr.

Kontant forbrug skønnet til

150.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

543.287 kr.

Landsskatterettens sagsbehandler har på telefonmødet med klagerens repræsentant aftalt, at repræsentanten skulle indsende mellemregningskonto og dokumentation for køb/salg af Audi. Dette materiale er ikke indsendt til Landsskatteretten.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 543.287 kr., hvorefter klagerens privatforbrug udgør 150.000 kr.

Det er uomtvisteligt, at privatforbruget for indkomståret 2007 har været negativt, henset til revisors kapitalforklaring og SKATs beregninger af privatforbruget.

Der stilles samme dokumentationskrav i form af købs- eller salgsbilag til oplysninger om forhold, der kan have betydning ved siden af privatforbrugsopgørelse f.eks. køb, salg eller bytte af private effekter, som til andre oplysninger på selvangivelsen. Der henvises til domme offentliggjort i blandt andet TfS1996.501Ø, TfS1997.118Ø og TfS1999.252V.

Der stilles ligeledes krav til dokumentation af udbetalt udbytte i indkomståret 2006, der er henstående på en mellemregningskonto og anvendt i indkomståret 2007.

Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er opnået indtægter ved salg af privat indbo eller ikke er forekommet tab i forbindelse med køb/salg af bil.

Ifølge revisors klage skulle der være vedlagt bilag vedrørende udbytte fra holdingselskabet og det anførte tilgodehavende. Materialet er dog ikke modtaget sammen med klagen, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for påstanden om, at der har henstået et ubenyttet beløb fra tidligere års udlodning, der er anvendt til privatforbruget i indkomståret 2007.

Da der er beregnet negativt privatforbrug for indkomståret 2007 er det med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til 50.000 kr.

Det fremgår af årsopgørelsen for indkomståret 2006, at klageren har fået udbetalt udbytte på 800.000 kr., hvoraf der forlods blev trukket 28 pct. udbytteskat, og dermed udbetalt 576.000 kr. i nettoudbytte. Udbyttet blev ikke udbetalt kontant, men godskrevet klagerens mellemregningskonto.

Det fremgår endvidere af oplysninger fra skattemappen for 2007, at der er udbetalt 800.000 kr. med fradrag af 28 pct. udbytteskat. Det fremgår endvidere, at beløbet er besluttet den 19. juni 2006. Klageren har ikke købt formuegoder eller har større indeståender i banken. Dette dokumenterer, at beløbet ikke er anvendt i 2006, men som beskrevet og dokumenteret godskrevet mellemregningskontoen for løbende anvendelse efterfølgende.

Klageren har ikke anvendt de 576.000 kr. i en periode fra den 19. juni 2006 og inden årets udløb.

Det er ikke sandsynligt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Landsskatteretten er enig i skatteankenævnets skøn over privatforbruget.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har haft en mellemregning med sit selskab, hvorfra der er foretaget udbetaling i indkomståret 2007. Der er ligeledes ikke dokumenteret handelspriser for klagerens Audi, hvorfor det kan tiltrædes, at der har været et tab ved salg af denne.

De skønnede indtægter bringer efter en konkret vurdering klagerens privatforbrug op på et acceptabelt beskedent niveau. Der er ikke grundlag for at ændre skønnet over resultatet af virksomheden. Ansættelsen stadfæstes derfor.

..."

Sagsøger har anført, at det alene er posterne "Oplysninger om køb/salg af Audi, anslået tab -100.000 kr." samt "Beregnet privatforbrug -393.287 kr.", som parterne er uenige om.

Sagsøger har fremlagt bilag 2, der er et kontoudtræk fra en mellemregningskonto for A.

Følgende fremgår af bilaget:

01-01-2007

5000 primo balance

-395.502,01

-395.502,01

10-01-2007

6 G3

2.623,86

-392.878,15

17-01-2007

120 Udlæg G3 retur

-2.623,86

-395.502,01

22-01-2007    

120 privat hævet

16.000,00

-379.502,01

31-01-2007

9 privat hævet

21.749,75

-357.752,26

21-02-2007

19 chk. 136764

15.000,00

-342.752,26

30-05-2007

32 stempel skøde ...2

53.000,00

-289.752,26

13-07-2007

43 A hævet

100.000,00

-189.752,26

13-07-2007

89 pvf. A 5368-981-275

100.000,00

-89.752,26

02-09-2007

54 Tryg ...2

11.155,00

-78.597,26

12-09-2007

57 OL inst.

432,00

-78.165,26

12-09-2007

58 IM ref. saldo

3.981,73

-74.183,53

19-09-2007

61 G4 golf

479,00

-73.704,53

11-10-2007

66 G5

19.600,00

-54.104,53

01-11-2007

69 A hævet

20.000,00

-34.104,53

15-11-2007

73 Ilva

32.693,00

-1.411,53

15-11-2007

89 pvf. A 5368-981-275

20.000,00

18.588,47

20-12-2007

109 ovf. A

25.000,00

43.588,47

31-12-2007

120 b. 43/89 bogf. 2 gange

-100.000,00

-56.411,53

UL-12-2007

120 IC

6.000,00

-50.411,53

UL-12-2007

5006 Ovf.sk. A Fra ...

-6.421,95

-56.833,48

UL-12-2007

5009 postark. mgl. bilag/cheks

1.965,00

-54.868,48

UL-12-2007

5009 postark. mgl. bilag/cheks   

25.000,00

-29.868,48

UL-12-2007

5009 postark. mgl. bilag/cheks

2.882,87

-26.985,61

UL-12-2007

5009 postark. mgl. bilag/cheks

28.000,00

1.014,39

UL-12-2007

5009 postark. mgl. bilag/cheks

2.351,39

3.365,78

UL-12-2007

5009 postark. mgl. bilag/cheks

2.354,09

5.719,87

UL-12-2007

5032 Via Ref./privat

-4.775,43

944,44

Bilaget er endvidere fremlagt som bilag 6.1 med tilhørende underbilag, bestående af udskrift fra Nordea Bank, driftskonto ...640 samt konto i F1 Bank, konto nr. ...382 tilhørende H1 ApS samt yderligere underbilag.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af revisor LM.

A har forklaret, at det er korrekt, at han den 1. januar 2007 købte en Audi A6. Han har dog aldrig kørt i bilen. Den blev købt som hjælp for hans bror. Senere i oktober måned købte broren bilen af ham. Der har været udarbejdet en slutseddel vedrørende handlen, men han kan ikke finde den. Han betalte omkring 400.000 kr. for bilen, og det samme beløb gav hans bror. Broren betalte beløbet tilbage lidt senere end det egentligt var aftalt. De har tidligere haft økonomiske uoverensstemmelser på grund af lån til broren, hvilket har gjort, at de faktisk ikke har set hinanden i 1½ år. Broren havde brug for at have en bil til rådighed.

Foreholdt sagens bilag 6-1 bekræftede sagsøger de hævninger, som fremgår af bilaget, og at hævningerne er sket til privat forbrug. Posten "G5" på 19.600 kr. er betaling for efterskole for hans datter. Posten "IC" på 6.000 kr. er et lån til en af hans datters veninder, som han har ydet. Han har dog aldrig set pengene igen.

Han arbejder rigtigt meget i sine virksomheder. Han er ikke uddannet inden for bogføring, så han overlader arbejdet til sin bank og sin revisor.

Posten "stempel skøde ...2" på 53.000 kr. er tinglysningsafgiften for den ejendom, som han bor i privat og blev betalt i forbindelse med, at han købte ejendommen.

Forud for 2007 var de to forudgående år nogen af de bedste år, han har haft rent økonomisk med virksomhederne. Han har solgt malerfirmaet fra, og det er hans revisor, der hele tiden har foreslået ham, hvornår det var på sin plads at få udbytte fra virksomheden.

Vidnet, revisor LM, har forklaret, at hun har været revisor for A og hans virksomhed H1 ApS i de seneste 15 år. Udover at lave regnskaber foretager de også bogføringen.

Foreholdt sagens bilag 6-1 forklarede vidnet, at der er tale om en mellemregningskonto, som er udarbejdet af hendes revisionskontor. Ved begyndelsen af 2007 havde A et beløb til gode hos virksomheden på 395.502,01 kr. Det er et tal, der er overført fra 2006. De posteringer, som fremgår af mellemregningskontoen baserer sig på den løbende bogføring, der bliver foretaget. Når der foretages en hævning i banken, så modposterer man beløbet på mellemregningskontoen. Denne modpostering foretages, hvis der er tale om en udgift, der ikke er firmarelateret. Det er vidnet, der tager stilling til, om en konkret hævning er virksomhedsrelateret eller er af privat karakter. Der ligger bilag til grund for samtlige posteringer på mellemregningskontoen.

Hun kan bekræfte, at A købte en Audi i januar 2007, og at der var tale om en hjælp til hans bror. Da købet ikke er firmarelateret, har hun ikke nogen bilag på købet. Hun har selv en bil af tilsvarende mærke og årgang og mener, at de 100.000 kr., som SKAT har foreslået som afskrivning er alt for højt et beløb på en brugt bil af dette mærke. Det nettoudbytte, som A modtog i 2006, blev sat ind på mellemregningskontoen.

Forespurgt til hvor i regnskabet for 2006 det fremgår, at A har et tilgodehavende hos virksomheden, forklarede vidnet, at det fremgår af regnskabets side 11 under posten "omsætningsaktiver/tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder", der for 2006 er opgjort til 2.708.591 kr. Der er tale om en samlet beregning af tilgodehavender, herunder hos datterselskaberne, og posten er ikke specificeret med en note. Der er således tale om nettobeløbet for alle mellemregningskonti for de involverede datterselskaber og virksomhedsdeltagere.

Vidnet forklarede, at de tal, der står benævnt under rubrikken "saldo" i bilag 6-1 er bilagsnumre for de underliggende bilag til posteringen. I forbindelse med opstart af et nyt regnskabsår opstartes der altid med bilagsnummer 5000. Vidnet kan bekræfte, at det er hendes kontor, der har udarbejdet sagens bilag D, der er kapitalforklaring for A.

Parternes synspunkter

Sagsøger har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 6. februar 2015 samt under hovedforhandlingen anført:

"...

Baggrunden for denne sag er, at sagsøgte ved udarbejdelsen af privatforbrugsberegningen fejlagtigt lagde til grund, at sagsøger ikke havde modtaget noget udbytte på kr. 800.000 med fradrag af udbytteskat, eller i alt kr. 576.000. Hvis sagsøgte havde været opmærksom herpå, havde sagsøgte intet grundlag for at udarbejde en privatforbrugsberegning og at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst, idet sagsøgers privatforbrug ikke har været "negativt eller uantageligt lavt".

Sagsøger gør gældende, at de foreliggende beviser dokumenterer, at sagsøgte ikke har haft noget retligt grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers personlige indkomst. Fremlæggelse af yderligere udskrifter for sagsøgers privatforbrug er overflødigt. De siger sig selv, at sagsøger ikke foretager træk på mellemregningskontoen, hvis udgiften kunne fradrages som driftsudgift. Mellemregningskontoen er ført af sagsøgers revisor på baggrund af beløbenes faktiske anvendelse.

Sagsøger bestrider, at sagsøger har bevisbyrden for, at SKAT's skøn skal tilsidesættes. Tværtimod er det udgangspunktet, at sagsøgte skal dokumentere, at sagsøgte har noget grundlag for at antage, at sagsøgers privatforbrug har været negativt eller uantageligt lavt. Da dette ikke er tilfældet, påhviler bevisbyrden sagsøgte.

..."

Sagsøgte har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 9. februar 2015 samt under hovedforhandlingen anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens personlige indkomst i indkomståret 2007.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis sagsøgerens selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635H og SKM2002.70.HR.

Et af SKAT med rette udøvet skøn kan ifølge en fast retspraksis kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

Det forhold, at der måtte kunne påvises enkelte unøjagtigheder i skønnet, fører ikke til, at skønnet af den grund kan tilsidesættes, jf. eksempelvis SKM2011.156.VLR og SKM2012.666.BR.

Bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt, påhviler sagsøgeren.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst.

...

Sagsøgerens privatforbrug for indkomståret 2007 er negativt, og sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at der skal ske en nedsættelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2007.

Oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter, skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før de kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. SKM2009.37.HR.

Sagsøgeren gør gældende, at H1 ApS ved generalforsamling den 19. juni 2006 besluttede at udlodde et udbytte på kr. 800.000 til sagsøgeren, og at han efter fradrag af udbytteskat har modtaget kr. 576.000 fra selskabet.

Heroverfor gør sagsøgte gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at det negative privatforbrug er finansieret ved udbytte fra H1 ApS.

Det bestrides ikke, at der fra selskabet er deklareret et udbytte på kr. 800.000, og at dette beløb er indberettet til SKAT. Det afgørende er imidlertid ikke, hvorvidt der formelt er udloddet og indberettet udbytte.

Denne sag handler ikke om beskatning af udbytte, men om sagsøgerens negative privatforbrug. Beskatning af deklareret udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, hvorfor udbyttet skal medtages i indkomsten i det år, hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve tidspunktet for udbetaling af udbyttet er derfor uden betydning for beskatningstidspunktet, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C,B.3.2.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren faktisk har modtaget penge fra selskabet. Sagsøgeren har således fortsat ikke dokumenteret, at udbytte på kr. 800.000 eller kr. 576.000 er tilgået ham.

For at dokumentere, at sagsøgeren faktisk har modtaget udbyttet fra H1 ApS har sagsøgeren fremlagt bilag 6.1-6.13.

Disse bilag løfter ikke sagsøgerens bevisbyrde.

Sagsøgerens bilag 6.1 - der er en revideret udgave af sagens bilag 2 - viser en oversigt over mellemregningskontoen mellem sagsøgeren og H1 ApS. Posteringer på en mellemregningskonto udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvilke pengebevægelser der faktisk er sket.

Kontoudskrifterne i sagsøgerens bilag 6.2-6.7 viser, at en del af de beløb, som knytter sig til posteringerne på bilag 6.1, er udbetalt fra forskellige konti. Det fremgår imidlertid ikke, at disse beløb er gået til sagsøgeren.

Endelig dokumenterer heller ikke de resterende bilag 6.1-6.13, at sagsøgeren faktisk har modtaget penge fra H1 ApS.

Den omstændighed, at der måtte være sket overførsler til sagsøgerens konto, påvirker ikke privatforbrugsberegningen, da der ved skattemyndighedernes opgørelse af privatforbruget allerede er taget højde for forskydninger i formuen primo og ultimo, herunder nettoforskydning i indestående på bankkonti. Herved bemærkes, at SKATs privatforbrugsberegning som nævnt bygger på revisors opgørelse, som netop indeholder indestående i pengeinstitutter primo og ultimo.

Sagsøgeren anførte ved fremlæggelse af bilag 6.1-6.13 i sagsøgers processkrift 1, 2. afsnit, at

"...

hvis systematikken ikke står sagsøgte klart eller denne dokumentation ikke anses for fyldestgørende, opfordres sagsøgte til at rejse spørgsmål herom.

..."

Idet sagsøgte ikke fandt, at de fremlagte bilag udgjorde dokumentation for, at sagsøgeren faktisk har modtaget penge fra selskabet, fremsatte sagsøgte i processkrift A opfordring 3-4. Herved blev sagsøgeren opfordret til at fremlægge udskrift af kontoudtog for sine konti for den relevante periode samt til at foretage en detaljeret redegørelse for, hvordan de fremlagte bilag skulle dokumentere, at der faktisk var tilgået ham penge med den følge, at hans privatforbrug ikke skal forhøjes. Sagsøgeren har ikke besvaret disse opfordringer uanset, at sagsøgeren altså selv opfordrede sagsøgte til at rejse spørgsmål herom.

Sagsøgeren har således fortsat ikke redegjort for, hvordan de af sagsøgeren fremlagte bilag dokumenterer, at beløbene faktisk er tilgået ham, og har endvidere ikke fremlagt udskrift af kontoudtog for sine konti for den relevante periode, uanset at der er fremsat opfordringer herom.

Den manglende besvarelse af opfordring 3-4 må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at beløbene fra H1 ApS ikke er tilgået sagsøgeren.

...

Det fremgår af SKATs kontrol- og udsøgningsblanket (R 75) (bilag C), side 4, at sagsøgeren i 2007 købte en Audi A6 Limousine, der blev indregistreret første gang i juli 2004. Det fremgår af blanketten, at sagsøgeren købte bilen den 22. januar 2007 og solgte den igen den 1. oktober 2007. SKAT har i deres beregning af sagsøgerens privatforbrug anslået, at sagsøgeren har lidt et tab på kr. 100.000, som følge af sagsøgerens salg af bilen.

Sagsøgte anførte i duplikken, side 2, 2. nederste afsnit, at

"...

sagsøgeren har fortsat ikke fremlagt dokumentation for, hvad bilen er henholdsvis købt og solgt for.

..."

Sagsøgeren har fortsat ikke fremlagt sådan dokumentation, og der er derfor heller ikke på dette punkt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført af sagsøgte, er SKAT ifølge retspraksis berettiget til at foretage skønsmæssig ansættelse af sagsøgers personlige indkomst i det tilfælde, at sagsøgerens selvangivne privatforbrug er negativt eller er uantageligt lavt.

Det er endvidere retspraksis, at skønnet alene tilsidesættes af domstolene, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Dertil kræves, at retten kan lægge til grund, at der foreligger væsentlige afvigelser mellem skønnet og de forhold, som der findes at være ført bevis for eller som er sandsynliggjort i tilstrækkelig grad.

Sagsøger har gjort gældende, at han har anvendt midler, stående på en mellemregningskonto til sit private forbrug i 2007.

I medfør af bogføringslovens § 9, skal enhver regnskabsmæssig registrering i en erhvervsdrivende virksomhed, herunder en mellemregningskonto, dokumenteres ved bilag. Når der er udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt mulig benyttes og bilaget skal understøtte identifikationen af kontrolsporet, således at det er muligt efterfølgende at knytte den enkelte registrering sammen med det bagvedliggende bilag.

Sagsøger har bevisbyrden for, at der har været anvendt midler fra mellemregningskontoen, herunder kontante midler, til dækning af det negative privatforbrug i 2007. Der påhviler under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøger både af Landsskatteretten og af sagsøgte i nærværende sag, er blevet opfordret til at fremlægge bilagsmateriale for de på mellemregningskontoen angivne posteringer, en skærpet bevisbyrde for rigtigheden af de anførte afholdte private udgifter samt for privatforbruget af de kontante hævninger, der er foretaget på mellemregningskontoen.

I den foreliggende situation med en skærpet bevisbyrde, skal afgivne forklaringer om privat forbrug styrkes ved objektive kendsgerninger i form af kvitteringer, kontoudskrifter eller andet. Sådan dokumentation er ikke fremlagt vedrørende sagsøgers køb og salg af bilen, hvorfor retten ikke i tilstrækkelig grad finder det sandsynliggjort, at bilen er købt og solgt som oplyst af sagsøger.

Sagsøgte har fremlagt delvis dokumentation for afholdte private udgifter, men der mangler i stort omfang det bagvedliggende bilagsmateriale vedrørende de hævede beløb på mellemregningskontoen.

Det findes ikke alene på grundlag af den fremlagte mellemregningskonto og de afgivne forklaringer bevist, at hovedparten af de hævede beløb reelt er medgået til sagsøgers privatforbrug. Sagsøger har således ikke, ved sin egen forklaring eller forklaringen fra revisor, i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at skattemyndighedernes ansættelse altovervejende er forkert eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvorfor sagsøgte frifindes.                                                                                                

Ved fastsættelse af sagens omkostninger, har retten taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager samt i det faktum, at sagens værdi opgøres til halvdelen af 493.287,- kr. Sagen er anlagt 28. februar 2014 og sagens forberedelse har været af sædvanligt omfang og karakter. Sagen er hovedforhandlet over ½ dag. Som et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand bestemmer retten, at sagsøger skal betale 25.000,- kr. med tillæg af moms, i alt 31.250,- kr., til sagsøger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, betale sagens omkostninger til Skatteministeriet v/Kammeradvokaten med 25.000,- kr., med tillæg af moms, ialt 31.250,- kr. Beløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8a.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF