Menu

Tab ikke omfattet af kursgevinstloven - bedrageri

Dokumentets dato15 Dec 2015
Dato for udgivelse17 Mar 2016 14:36
SKM-nummerSKM2016.136.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer13-0246466
Dokument typeBindende svar
Overordnede emnerSkat
EmneordFordringer - bedrageri
Resumé

Spørger "investerede" i 2012 og 2013 via internettet i sølv- og guldoptioner samt aktier. Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedrageri. Spørger ønskede fradrag for tabet efter kursgevinstlovens § 14. Tab ved bedrageri relateret til privatsfæren var først og fremmest omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Tabet var ikke omfattet af kursgevinstlovens § 14, og Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at tabet kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 14. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger kunne få fradrag efter andre skatteregler, dvs. efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 14
Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a

Reference(r)

Kursgevinstloven § 14
Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.B.1.4.2.2.


Spørgsmål

    1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger har fradrag for tab på fordringer efter kursgevinstlovens § 14 i 2012?
    2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger har fradrag for tab på fordringer efter kursgevinstlovens § 14 i 2013?
    3. Såfremt Skatterådet svarer "Nej" på spørgsmål 1 og 2, kan det så bekræftes, at Spørger har fradrag efter andre skatteregler?

Svar

  1. Nej

  2. Nej

  3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning

Spørger er havnet i den uheldige situation, at han fra primo november 2012 til medio april 2013 er blevet udsat for et investeringsbedrageri begået telefonisk og over internettet af formentlig udenlandske bagmænd, i hvilke forbindende han nu må se i øjnene, at han er blevet franarret 1.976.096,19 kr.

Spørger har selvfølgelig forsøgt at få fat i de involverede, men al kommunikation er stoppet, ligesom den hjemmeside som svindlerne benyttede sig af er blevet lukket ned.

Forholdet er anmeldt til Nordsjællands Politi, ligesom Spørger har været i kontakt med de engelske myndigheder, idet svindlerne angav at være hjemmehørende der.

Efter Spørgers og min opfattelse er realiteterne, at der ingen udsigt er til, at Spørger vil kunne få sine penge retur fra de ansvarlige. Yderligere bestræbelser herpå vil derfor også være spildte.

På denne baggrund forespørges Skatterådet om, hvorvidt det kan tiltrædes, at tabet nu fradrages i Spørgers skattepligtige indkomst.

I det følgende beskrives de nærmere omstændigheder efterfulgt af en vurdering af fradragets juridiske grundlag.

De nærmere omstændigheder

De nærmere omstændigheder er som følger:

Primo november 2012 bliver Spørger kontaktet af en Sarah som udgiver sig for investeringsekspert fra selskabet S, som er hjemmehørende i England. Investeringsmuligheden drejer sig om investering i sølv og guld optioner samt aktier.

Spørger, der selv er investeringsinteresseret, fatter interesse for tilbuddet og foretager en undersøgelse af foretagenet. I den forbindelse konkluderes, at virksomheden virker seriøs, bl.a. har selskabet en fin hjemmeside, ligesom den information som modtages fremstår troværdig.

Spørger og Sarah bliver herefter enige om, at Spørger i første omgang skal foretage investeringer i sølvoptioner. Sarah fremsender i den forbindelse pr. 9/11 2012 e-mail, hvor grundlaget for investeringerne beskrives.

Pr. 13/11 oprettes Spørger som bruger i virksomhedens handelssystem. Samme dag fremsendes han en betalingsanvisning på 5500 USD.

Spørger investerer herefter pr. 14/11 det aftalte beløb, som overføres fra Spørgers konto i hans danske bank til den anviste konto.

Fra virksomhedens side kvitteres prompte for beløbets modtagelse.

Den 16/11 modtager Spørger en opfølgende henvendelse fra virksomhedens senior Vice President.

Den 20/11 modtager Spørger bekræftelse på, at investeringen er foretaget.

Spørger afgiver herefter fuldmagt til, at S kan foretage opportunt salg af købte optioner.

Den 26/11 modtages besked om, at investeringen gav overskud, og at beløbet vil blive indsat på en handelskonto.

Spørger tror derfor, at alt er som det skal være og foretager i tiden herefter følgende investeringer:

Pr. 29/11 investeres 20.000 USD i køb af guldoptioner.

Pr. 4/12 investeres på tilsvarende vis 72.450 USD i guldoptioner.

Pr. 11/12 foretages ny investering i guldoptioner på 55.000 USD.

Pr. 16/12 2012 udgør overskuddet på Spørgers handelskonto ca. 340.000 USD, som han nu anmoder om at få overført til sin konto i hans danske bank.

Pr. 18/12 2012 foretages investering af 102.474,60 USD som skal bruges på køb af aktier.

Pr. 27/12 2012 investeres yderligere 51.782,70 USD i køb af aktier.

Den 22/1 2013 oplyses det fra selskabets side, at man har overført 400.000 USD   til Spørgers konto.

Pr. 31/1 2013 foretages investering af 40.882,50 USD.

Da Spørger omkring dette tidspunkt endnu ikke har modtaget de penge han har anmodet om at få overført til sin konto i hans danske bank, begynder han selvfølgelig at ane uråd.

Omfanget af investeringerne gør dog, at han opretholder forbindelsen til selskabet, idet Spørger dog løbende rykker for, at den lovede overførsel tilendebringes.

Pr. 19/4 2013 foretager Spørger sin sidste investering gennem S på 21.000 USD.

I tiden herefter rykker Spørger dagligt for afklaring af mellemværendet mellem ham og S. Primo maj 2013 konstaterer Spørger, at selskabets hjemmeside er blevet lukket ned, ligesom der fra forskellige kanter fremkommer advarsler mod selskabets forretningsmetoder.

Den 4/6 2013 kontaktes Spørger via mail af en David, som oplyser, at en domstol i New York har beslaglagt S's aktiver mv., og at krav mod virksomheden skal rettes gennem hans virksomhed.

Spørger retter herefter henvendelse til den angivne domstol, som intet kender til sagen. Det oplyses, at Spørger ikke er den første som henvender sig.

Den 10. juni 2013 anmelder Spørger herefter sagen til Nordsjællands Politi, hvorefter jeg kontaktes med henblik på bistand i sagen.

Det beskrevne tab kan opgøres til 369.089,80 USD svarende til 1.976.096,19 kr., når vekselkursen på overførselsdagene lægges til grund.

Pt. er der ikke sket selvangivelse, idet dette afventer afklaring af forholdet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det juridiske grundlag for fradrag

Det er vores opfattelse, at der foreligger tab på fordringer. Fradrag for tab på fordringer reguleres af kursgevinstloven.

Jeg henviser i den forbindelse til lovens § 14, stk. 1, hvorefter gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er i den forbindelse min opfattelse, at det for sagen vil kunne lægges til grund, at Spørger har en fordring på S svarende til de foretagne investeringer, i alt 369.089,80 USD svarende til 1.976.096,19 kr., og at fordringen på nuværende tidspunkt alt taget i betragtning må anses for tabt.

Når det lægges til grund, at det hele tiden har været svindel, må det overvejes, hvorvidt tabet ikke rettelig bør periodiseres således, at den del der vedrører 2012 fradrages i 2012 og det resterende tab i 2013.

Spørger og jeg finder nok, at dette vil være det rigtigste, men anerkender omvendt også, at tabet som sådan først konstateres i 2013 i forbindelse med, at sagens rette sammenhæng går op for Spørger.

Måtte Skatterådet mod forventning ikke finde, at der foreligger fordringstab, bedes Skatterådet bekræfte at der kan konstateres tab efter de for hver enkelt "investering" gældende regler.

I høringssvar af 26. november 2015 skriver advokaten følgende:

Vi har modtaget SKATs udkast til sagsfremstilling af 11. november 2015, som indeholder SKATs foreløbige indstilling til bindende svar til Skatterådet.

Det fremgår af indstillingen, at SKAT er af den opfattelse, at Spørger tab på fordring på S ikke er fradragsberettiget. SKAT afviser fradragsretten under henvisning til fire synspunkter, som vi har kommenteret nedenfor.

Da vi ikke er enige i SKATs indstilling til bindende svar, anmoder vi om personligt møde for Skatterådet.

1. BEGRUNDET GOD TRO

I SKM2010.144.SR godkendte Skatterådet, at investorer som havde indbetalt penge på investeringskonti hos den finansielle mægler Phoenix Kapitaldienst GmbH, kunne fratrække deres tab i medfør af kursgevinstloven. Investorerne led tab idet Phoenix Kapitaldienst GmbH skjulte tabsgivende investeringer ved at udarbejde falske kontoudtog, som blev præsenteret for investorerne som var i den tro, at deres investeringer var gevinstgivende. I virkeligheden blev kun en lille andel af de indbetalte penge investeret, og de oplyste afkast var fiktive. I SKATs indstilling og begrundelse anføres det bl.a.

"Det har efterfølgende vist sig, at der kun i begrænset omfang er foretaget investeringer for de indskudte beløb. De foretagne tilskrivninger er sket på grundlag af fiktive afkast"

I SKATs styresignal SKM2010.148.SKAT blev det videre anført.

"Phoenix Kapitaldienst GmbH oplyste over for investorerne, at deres indskud med stor succes blev investeret i derivathandler (finansielle kontrakter) og investorerne modtog oper over foretagne tilskrivninger på deres konti...

I forbindelse med selskabets sammenbrud i 2005 blev det afdækket, at der i virkeligheden kun var investeret en meget lille del af de foretagne indskud, og investeringerne var tabsgivende. De foretagne tilskrivninger skete på grundlag af fiktive handler og opgørelser.

Som det fremgår ovenfor, er SKM2010.144.SR på alle væsentlige punkter identisk med vores klients situation. Investorerne indbetalte penge på en investeringskonto administreret af Phoenix Kapitaldienst GmbH. Vores klient har indbetalt penge på en investeringskonto hos S. Phoenix Kapitaldienst GmbH investerede i vidt omfang ikke midlerne og fabrikerede falske kontoudtog for at vildlede investorerne. S fabrikerede oplysninger for at give investorer indtryk af, at indskud var investeret med stor succes. Phoenix Kapitaldienst GmbH gik konkurs og investorerne led tab på deres indskud. S er lukket, bagmændene er gået under jorden, og investorer i selskabet har tabt deres indskud. 

På trods af overvældende lighedspunkter mellem SKM2010.144.SR og nærværende sag når SKAT frem til, at vores klient ikke kan fratrække sit tab i medfør af kursgevinstlovens regler. Til støtte for at SKM2010.144.SR ikke er sammenlignelig med nærværende sag opfinder SKAT en præmis for Skatterådets afgørelse, som går ud på at investorerne ved indbetaling til Phoenix Kapitaldienst GmbH var i en såkaldt "begrundet god tro".

Påstanden om at det fremgår af SKM2010.144.SR, at investorerne var i en "begrundet god tro" er ganske enkelt ikke rigtig. Det fremgår tydeligt af SKM2010.144.SR, at det ikke var en del af Skatterådets præmisser, at investorerne var i en såkaldt "begrundet god tro". Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 2, og en nærlæsning af indstillingen efterlader ingen tvivl om, at der ikke ved afgørelsen blev lagt vægt på, at investorerne var i en såkaldt "begrundet god tro". Ordene "begrundet god tro" fremgår i øvrigt hverken eksplicit eller implicit af afgørelsens præmisser eller af sagsfremstilling i øvrigt. Det er både vildledende og bekymrende, at SKAT opfinder en præmis for en afgørelse, udelukkende for at støtte et synspunkt om, at afgørelsen ikke kan påberåbes.

Vi bemærker desuden, at der os bekendt ikke findes et eneste eksempel på, at fradrag for tab på en fordring er nægtet efter kursgevinstlovens regler under henvisning til, at der ikke har eksisteret en tilstrækkelig grad af "begrundet god tro". Vi henviser i denne forbindelse til SKATs juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.2 om gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevinstloven. I afsnittet opstilles de betingelser, som skal være opfyldt før et tab kan fratrækkes. SKATs juridiske vejledning nævner ikke med et ord, at fradrag er betinget af en tilstrækkelig grad af "begrundet god tro".

Det giver i øvrigt heller ingen mening at diskutere om vores klient var i god tro. Det siger selv, at vores klient var i god tro om S's reelle hensigter som investeringsformidler, idet vores klient af åbenlyse årsager ellers ikke havde overført et større millionbeløb til førnævnte.

Der eksisterer ikke en målestok for god tro, som skal opfyldes før et tab på en fordring kan fratrække i medfør kursgevinstlovens regler. SKATs synspunkt om fravær af en tilstrækkelig grad af såkaldt "begrundet god tro" er i denne sammenhæng enestående og må anses som udtryk for en ulovhjemlet praksis. Det fremgår af SKM 2010.144SR, at vores klient kan fratrække tab på sin fordring på S.

1.1 Fradrag efter kursgevinstloven

Tab på fordringer kan fratrækkes i medfør af kursgevinstloven. Adgangen til fradrag for tab gælder alle pengefordringer. Der gælder kun tre undtagelser til udgangspunktet om fradrag for tab i medfør af kursgevinstlovens § 14. Disse kan skitseres som følger: 

1. Tab som ikke overstiger 2.000 kr. kan ikke fratrækkes

2. Hovedaktionærers tab på fordringer på egne selskaber kan ikke fratrækkes

3. Tab på fordringer på nærtstående kan ikke fratrækkes

Da vores klients tab udgør 1.976.096,19 kr., og ikke vedrører en indbetaling til hans eget selskab eller en nærtstående, er tabet fradragsberettiget i medfør af kursgevinstlovens § 14. SKAT kan ikke med et trylleslag opfinde en fjerde betingelse om "begrundet god tro", og under henvisning hertil nægte et ellers lovligt fradrag.

2. DEBITOR ER UKENDT

SKAT anfører, at debitor er ukendt, og at der derfor ikke kan være et krav efter kursgevinstloven, da der ikke er nogen at gøre kravet gældende imod. Dette synspunkt kan heller ikke tiltrædes.

Vores klient har indbetalt 1.976.096,19 kr. til S efter drøftelse med Sarah fra førnævnte firma. Det er derfor oplagt, at debitor er S. Den omstændighed at debitor er gået under jorden ændrer ikke på, at debitor er kendt af kreditor.

Enhver pengefordring, som ikke er omfattet af de under pkt. 1.1 anførte undtagelser, kan fratrækkes. Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor kan gøre et betalingskrav gældende ved domstolene. Vores klient, som har været udsat for bedrageri, kan naturligvis ved domstolene gøre et retligt krav på betaling af et pengebeløb gældende mod S eller ejerkredsen bag selskabet.

Det er uden betydning for rubriceringen som pengefordring, om der rent faktisk gøres krav gældende ved domstolene. Hvis en person, som har været udsat for bedrageri, af procesøkonomiske eller andre årsager, beslutter sig for ikke at føre sag ved domstolene, så ændrer det ikke på, at der eksisterer et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Dette er da også illustreret ved de formentligt adskillige tusinde fradrag for tab på fordringer, som SKAT årligt godkender fratrukket, uden at der har verseret sag om kravet ved domstolene.

Vores klient har et retligt krav på betaling af et pengebeløb, og af denne årsag kan et tab på fordringen fratrækkes i medfør af kursgevinstlovens § 14. Det er uden betydning for fradragsretten, at debitor er gået under jorden.

3. DEBITORS OPHOLDSLAND ER UKENDT

Det følger af kursgevinstlovens § 18, at tab på en fordring ikke kan fratrækkes, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen, ikke er skattepligtig i Danmark som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da debitors opholdssted er ukendt når SKAT frem til, at tab på fordringen ikke kan fratrækkes

I kursgevinstlovens § 18 har SKAT fundet en tabsfradragsbegrænsningsregel, som er helt uden relevans for nærværende sag. For fysiske personer finder tabsfradragsbegrænsningsreglen som udgangspunkt alene anvendelse, hvis en i Danmark erhvervsdrivende person også driver virksomhed fra et fast forretningssted i udlandet, med hvilket Danmark har en eksemptionsoverenskomst.

I disse helt særlige tilfælde skal renteindtægter og gevinster på fordringer, som relaterer til det udenlandske forretningssted, som følge af eksemptionsbestemmelsen, ikke medregnes til den danske skattepligtige indkomst. Kursgevinstlovens § 18 blev indført for at undgå den situation, at en fordring fradrages, hvis gevinsten på fordringen ikke er skattepligtig i Danmark. Bestemmelsen eksisterer altså for at skabe symmetri i beskatningen af personer som driver erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i udlandet. Da vores klient ikke driver erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i udlandet, er kursgevinstlovens § 18 uden betydning for nærværende sag.

Vi bemærker i øvrigt, at stort set hele det tabte beløb, er overført til et pengeinstitut i Hong Kong. Selv hvis kursgevinstlovens § 18 fandt anvendelse ville bestemmelsen ikke føre til en tabsfradragsbegrænsning, idet dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Hong Kong alene vedrører skibs- og luftfart. For en fysisk person som er fuldt skattepligtig til Danmark gælder det altså, at renteindtægter fra en bankkonto i Hong Kong er skattepligtig i Danmark. Vi bemærker endvidere, at der os bekendt ikke eksisterer dobbeltbeskatningsoverenskomster som går ud på, at ikke erhvervsdrivende personer som er fuldt skattepligtige til Danmark, ikke skal medregne renteindtægter og gevinster af fordringer i udlandet.

Kursgevinstlovens § 18 er en tabsfradragsbegrænsningsregel, som ikke finder anvendelse på vores klients fordring, da fordringen ikke vedrører vores klients erhvervsmæssige virksomhed med fast driftssted i et eksemptionsland. SKAT kan derfor ikke under henvisning til bestemmelsen nægte vores klient fradrag for tab på fordringen på S.

4. TAB VED BEDRAGERI

SKAT anfører, at tab ved bedrageri er et formuetab, som ikke kan fradrages i medfør af statsskatteloven § 5. Vi er ikke enige i dette synspunkt.

Det følger direkte af SKM2010.144.SR, at tab lidt ved bedrageri kan fratrækkes i medfør af kursgevinstlovens regler. Der er ingen forskel mellem nærværende situation, og den situation investorerne i Phoenix Kapitaldienst GmbH befandt sig i jf. vores gennemgang af SKM2010.144.SR under punkt 1 ovenfor. Alligevel er SKAT af den opfattelse, at tabet i denne sag er omfattet af statsskattelovens § 5 mens tabet i SKM2010.144.SR var omfattet af kursgevinstlovens regler. SKATs sagsbehandling fremstår herved vilkårlig og ude af trit med relevant praksis på området.

Til støtte for sit synspunkt henviser SKAT også til SKM2013.779.HR. Sagen omhandler ikke spørgsmålet om hvorvidt tab ved bedrageri kan fratrækkes i medfør af kursgevinstloven. Efter vores opfattelse fastlægger dommen dog et vigtigt princip, som er relevant i nærværende sag - nemlig princippet om at speciallovgivning har forrang for generel lovgivning.

I SKM2013.779.HR gjorde sagsøger gældende, at en erstatning var skattefri i medfør af statsskattelovens § 5. Højesteret afgjorde imidlertid, at erstatningen skattemæssigt skulle behandles efter speciallovgivningen (aktieavancebeskatningsloven) med den konsekvens, at erstatningen var skattepligtig. Efter helt samme principper skal vores klients tab ikke behandles efter statsskattelovens § 5, som er den generelle regel. Tabet skal derimod i overensstemmelse med SKM2013.779.HR skattemæssigt behandles efter den relevante speciallovgivning, som i dette tilfælde udgøres af kursgevinstloven. Dette fremgår da også af SKM2010.144.SR, hvor SKAT i modsætning til nærværende sag, ikke gjorde gældende, at investorernes tab var omfattet af statsskattelovens § 5.

Vi bemærker afslutningsvis, at vores klients tab ikke er anderledes end det tab, som Skatterådet behandlede i SKM 2011.847.SR. Her havde en person indbetalt et undervisningshonorar til en skole. Da skolen gik konkurs kunne undervisningsydelsen ikke længere leveres, hvorfor fordringen overgik til at være en pengefordring, som følge af skolens manglende opfyldelse af aftalen. Skatterådet anførte:

"Spørger har, som følge af forudbetalingen i forhold til den indgåede aftale, en fordring mod skolen. Modydelsen er levering af uddannelse. Ved skolens konkurs, kan ydelsen ikke længere leveres. Det er Skatteministeriets opfattelse, at fordringen overgår til at blive en fordring i penge, som følge af skolens manglende opfyldelse af kontrakten.

Ifølge kursgevinstloven § 14, stk. 1 er der fradrag for tab på fordringer. Bestemmelsen gælder dog kun fordringer, der er stiftet efter den 27. januar 2010, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 § 19, stk. 2.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at ved skolens konkurs overgår Spørgers fordring, til at være en fordring i penge. Fordringer omfattet af kursgevinstloven er fordringer i penge, og Spørgers fordring i penge er stiftet på konkurstidspunktet. Fordringen er således stiftet efter 27. januar 2010.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at Spørger ved konkursen får en fordring i penge, svarende til det beløb, som er indbetalt, men som der på konkurstidspunktet ikke er modtaget undervisning for."

Skatterådet fastslog herefter, at der var fradragsret for den del af betalingen, som skolen ikke havde leveret undervisning for i medfør af kursgevinstlovens § 14.

SKM2011.847.SR er på alle måder sammenlignelig med nærværende sag. Begge sager vedrører personer, som har betalt for en ydelse, som ikke er leveret af modparten. I SKM2011.847.SR var der tale om en undervisningsydelse, i nærværende sag en investeringsydelse.

I SKM2011.847.SR fastslog Skatterådet, at der ikke var udsigt til at personen ville få sin undervisningsydelse som følge af skolens konkurs. I nærværende sag er der ikke udsigt til at vores klient modtager sin investeringsydelse da S nu er lukket, og selskabets bagmænd er gået under jorden.

I SKM2011.847.SR opstod der en pengefordring for den del af undervisningsydelsen, som ikke var leveret. I nærværende sag er der opstået en pengefordring for den investeringsydelse, som ikke er leveret.

Det ses, at både SKM2011.847.SR og SKM2010.144.SR på alle væsentlige punkter er identisk med nærværende sag, og vi opfordrer derfor SKAT til at ændre indstillingen til bindende svar til "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger har fradrag for tab på fordringer efter kursgevinstlovens § 14 i 2012.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 1

Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

(...)

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr.

Kursgevinstlovens § 18

Uanset §§ 13, 14 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Statsskatteloven § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

  1. formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. (...)

Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom også den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket og da kun med Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse.

Forarbejder

Vedrørende kursgevinstlovens § 1

Reglerne i kursgevinstlovens § 1, stk. 1, er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 194 i folketingsåret 1996/1997.

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder blandt andet følgende:

"(...)

3. Lovforslaget

Kursgevinstloven er udtømmende for så vidt angår beskatningen af gevinst og tab på fordringer og gæld samt finansielle kontrakter.

(...)

a. Kursgevinstlovens område

Det har været fastslået helt fra kursgevinstlovens indførelse i 1985, at loven generelt erstatter statsskattelovens regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dette er gennemført ved, at loven positivt opregner de skattepligtige gevinster og de fradragsberettigede tab, i visse tilfælde dog gennem reference til statsskattelovens regler, som var gældende før kursgevinstlovens indførelse. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget til den nuværende kursgevinstlov, at det var hensigten, at loven skulle omfatte gevinster og tab på alle slags pengefordringer, og at loven stort set skulle stadfæste de hidtil gældende regler i statsskatteloven.

(...)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve og gevinst og tab ved frigørelse for gæld, samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1 svarer i hovedtræk til den nuværende kursgevinstlovs § 1, 1. pkt.

(...)

» 4. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse.

Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår for en debitor (skyldner, låntager), der frigøres for en forpligtelse ifølge en fordring.

Ved afståelse af fordringer forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Reglerne gælder derfor også for fordringer, der overdrages ved f.eks. salg, bytte, gave, arveforskud eller kreditorforfølgning.

(...)

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

5. Kursgevinstlovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer er udtømmende. (...)

Ikke omfattede værdipapirer

6. Kursgevinstloven har et meget bredt anvendelsesområde, hvorfor det er hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af de fordringer, der ikke omfattes af lovens regler.

Reglerne omfatter ikke præmieobligationer.

Reglerne gælder heller ikke for de værdipapirer, der omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at aktier, anparter, andelsbeviser og omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger ikke omfattes af reglerne i loven."

Den oprindelige kursgevinstlov var lov nr. 532 af 13. december 1985, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 19 i folketingsåret 1985/1986

Bemærkningerne til dette lovforslag indeholder blandt andet følgende:

"(...)

Lovforslaget går ud på at give regler om den skattemæssige behandling af alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer. Det betyder, at gevinster og tab ikke blot omfatter de almindeligt kendte stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede konjunktur- og renteforhold. Også konstaterede værdistigninger, der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering, valutakursændringer o.lign., er omfattet af forslaget. Det omfatter tillige konstaterede tab, der skyldes skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution. Endvidere betyder det, at forslagets regler ikke kun omfatter gevinster og tab på obligationer og pantebreve, men også på gældsbreve og simple pengefordringer.

 (...)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I denne bestemmelse foreslås det, at gevinster og tab på obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovforslagets regler. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle fordringer, uanset deres art. Det er således uden betydning på hvilken måde, kravet er opstået. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.

(...)

Gevinster og tab kan efter bestemmelsen konstateres ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringen. Ved afståelse forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Bestemmelsen omfatter derfor fordringens overdragelse ved f.eks. salg, bytte, gave eller arveforskud og kreditforfølgning. Gevinster og tab kan dernæst opstå ved hel eller delvis indfrielse. Herved forstås enhver disposition, der bevirker en nedsættelse af fordringens restgæld, eller som bevirker, at fordringen ophører. Det kan f.eks. være fordringens opfyldelse, opgivelse eller forældelse. Bestemmelsen omfatter f.eks. også erstatnings- eller forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

(...)"

Vedrørende kursgevinstlovens § 14, stk. 1

Reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, om fradrag for tab på fordringer blev indsat ved lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget blev de nye regler indført for at sikre overholdelsen af EU-retten, idet det i en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen havde været anført, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt var i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed.

Lovforslaget til lov nr. 724 af 25. juni 2010

"(...)

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ophævelse af skattefritagelsen for personer for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab

(...)

3.1.2. Forslagets formål og baggrund

Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.

Principielt kan forskelsbehandlingen fjernes enten ved 1) at udbrede mindsterentereglen til fordringer i fremmed valuta eller ved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføres beskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske kroner svarende til de eksisterende regler for fordringer i fremmed valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kan fradrages.

(...)

Dette taler for i stedet at ophæve mindsterentereglen og indføre generel beskatning af privates gevinst og tab på fordringer. Hermed vil gevinst være skattepligtig og tab fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt. Der vil således ikke længere være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta.

 (...)

3.1.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at skattefriheden ophæves for blåstemplede fordringer, dvs. fordringer, der forrentes med en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. § 38 (mindsterentereglen).

Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Adgangen til fradrag gælder såvel de fordringer, hvor gevinst i dag er skattefri (blåstemplede fordringer) som fordringer, der i dag er skattepligtige, fordi mindsterentereglen, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt (sortstemplede fordringer). Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme for fordringer i danske kroner, som den der i dag gælder for tab på fordringer i fremmed valuta.

Forslaget indebærer, at den forskellige beskatning, der i dag gælder for henholdsvis blåstemplede og sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta, ophæves, idet gevinst og tab på fordringer generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta.

(...)

Til § 1, nr. 6

Det foreslås, jf. stk. 1, at mindsterentereglen ophæves, og at der for personer indføres skattepligt af gevinst og adgang til fradrag for tab på fordringer, uanset forrentningen af fordringen og uanset, om der er tale om en fordring i danske kroner eller fremmed valuta.

(...)

Tab, der ikke kan fradrages, fordi told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen, jf. de regler, der foreslås indsat i kursgevinstlovens § 15 medregnes ikke under bagatelgrænsen.

Kursgevinstlovens § 17 vedrørende tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift i virksomheden, videreføres, således at sådanne tab i samme omfang som i dag kan fradrages efter statsskattelovens § 6 a.

Adgangen til fradrag for tab på en fordring gælder ikke, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen ikke er skattepligtig som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (forslaget om ændring af kursgevinstlovens § 18).

(...)

Med ophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede fordringer er spørgsmålet ikke, om gevinst på fordringen er skattepligtig eller ej, men hvornår en eventuel gevinst eller et fradrag for tab skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette beror herefter på de almindelige principper i § 25 i kursgevinstloven om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

(...)

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1."

Praksis

SKM2013.779.HR

Et selskab havde indgået en betinget købsaftale om aktiekapital i et russisk selskab, der skulle eje og drive et hotel i Rusland. Selskabet skulle blive aktionær, når hotellet var opført, og hotelselskabet havde opnået tinglysning med fuldstændig og ubetinget adkomst til ejendommen.

Aftalen blev imidlertid misligholdt, og skatteyderselskabet fik ved en voldgiftskendelse tilkendt en erstatning på 13,2 mio. USD i form af positiv opfyldelsesinteresse. Sagen vedrørte, om dette beløb var skattepligtigt eller ej.

Højesteret fandt, at erstatningen måtte sidestilles med en gevinst ved afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 31, stk. 2. Højesteret lagde vægt på at erstatningen var fastsat som positiv opfyldelsesinteresse. Selskabet blev herved økonomisk stillet som om aftalen var opfyldt efter sit indhold med erhvervelse og efterfølgende påtvungen afståelse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det danske selskab som følge af misligholdelsen ikke blev ejer af aktierne i det russiske selskab.

Højesteret fandt, at selskabet skattemæssigt måtte anses for at have ejet aktierne i mindre end 3 år, hvorfor salget var skattepligtigt efter de dagældende regler om beskatning af selskabers salg af aktier.

SKM2009.318.HR

En bestemmelse om sikkerhedsstillelse, som var indeholdt i en aftale om salg af aktierne i et aktieselskab, blev anset som en regulering af salgssummen for aktierne. Det beløb, som blev betalt i henhold til sikkerhedsstillelsen, skulle derfor i relation til aktieavancebeskatningsloven indgå som en reducerende faktor i beregningen af størrelsen af den avance, som sælgerne opnåede på aktierne. I forbindelse med frigivelsen af sikkerheden modtog sælgerne af aktierne en fordring på tredjemand, og kursværdien heraf måtte indgå som en avanceforhøjende faktor.

SKM2011.847.SR

Den pågældende skatteyder havde indgået en uddannelseskontrakt og havde foretaget forudbetaling til skolen. Som følge af skolens konkurs kunne skolen imidlertid ikke levere hele den pågældende uddannelse, og skatteyderen fik derved en fordring i penge. Skatterådet fastslog, at skatteyderen ved konkursen fik en fordring i penge, svarende til det beløb, som var indbetalt, men som der på konkurstidspunktet ikke var modtaget undervisning for. Skatterådet fastslog endvidere, at skatteyderen havde fradragsret for den del af forudbetalingen, skolen ikke havde leveret undervisning for.

Skatterådet udtalte, at det tab, der kunne fradrages, var det dokumenterede tab. Det skulle opgøres efter kursgevinstlovens § 26 som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum. Anskaffelsessummen skulle opgøres som differencen mellem det af Spørger forudbetalte beløb og værdien af den modtagne undervisning på konkursdatoen. Afståelsessummen var, hvad fordringen blev realiseret til. Det fremgik af svaret, at værdiansættelsen af anskaffelsessummen var en konkret ligningsmæssig vurdering.

Afgørelsen er fremhævet i Den juridiske vejledning 2015-2, C.B.1.4.2.2 Andre fordringer - KGL § 14: »Se SKM2011.847.SR, hvor en skatteyder har forudbetalt for undervisning til en privatskole, som går konkurs. Idet undervisningen ikke kan leveres, opstår der en pengefordring på konkurstidspunktet. Pengefordringens værdi svarer til det beløb, der er indbetalt, men som der på konkurstidspunktet ikke er modtaget undervisning for. Et tab på fordringen vil være fradragsberettiget efter reglen i KGL § 14.«

Afgørelsen er kritiseret af Niels Josephsen og Niels Winther-Sørensen i Revision & Regnskabsvæsen 2012, nr. 7. I kommentaren gør forfatterne gældende, at fordringen først blev til en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor aftalen blev misligholdt. På det tidspunkt var fordringens værdi formentlig nul, og der opstod derfor ikke et tab på pengefordringen.

SKM2004.210.HR

Fradragsreglen i den dagældende kursgevinstlovs § 6 om tab på fordring i fremmed valuta var ikke anvendelig. Tab på investering i et joint venture kunne ikke sidestilles med tab på en fordring.

Højesteret lagde til grund, at det indskud, som A foretog i overensstemmelse med aftalen af 13. marts 1992, blev overført til SA som aftalt. Den andel i et joint venture, som A herved erhvervede, kunne ikke sidestilles med en fordring.

Joint venture-andelen gik senere tabt, uden at årsagen hertil var oplyst. Det var ikke godtgjort, at A som følge af det passerede fik en fordring mod F1-Gruppen i form af krav på erstatning eller tilbagebetaling af indskuddet eller som følge af berigelse, ligesom det ikke var godtgjort, at han efter aftalen erhvervede en fordring på udbetaling af overskud.

SKM2010.148.SKAT Beskatning af investorer i Phoenix Kapitaldienst GmbH - genoptagelse - Styresignal

(...)

4. Fradrag for tab af indskud på PMA-kontoen

Investorernes tab af indskud på PMA-kontoen skal behandles efter kursgevinstlovens regler om tab på fordringer i fremmed valuta.

Det har hidtil været vurderingen, at der ikke var tilstrækkeligt overblik over aktiver og krav i konkursboet til at foretage en vurdering af i hvilket omfang de foretagne indskud kan anses tabt i skattemæssig forstand.

Der anses nu at være skabt så meget klarhed over konkursboets status, at det findes godtgjort, at provenuet til kreditorerne kommer til at ligge i intervallet 40 - 50 pct. af fordringerne.

Skønnet er udarbejdet af de danske investorers repræsentant i konkursboets kreditorudvalg. Skønnet er udarbejdet i forlængelse af møde den 6. oktober 2009 i kreditorudvalget og offentliggjort i Nyhedsbrev nr. 15 til de danske investorer.

Efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger har Skatterådet vurderet, at investorernes fordring mod selskabet må anses tabt for 50 pct.'s vedkommende og at dette tab må anses for konstateret i forbindelse med offentliggørelsen af Nyhedsbrev nr. 15 den 23. oktober 2009. Det fradragsberettigede tab skal reduceres med eventuelle udbetalinger fra den tyske indskydergarantifond (EdW).

Fradraget for tab på fordringen skal ske i det indkomstår, der omfatter den 23. oktober 2009.

SKM2010.144.SR

Skatterådet kunne tiltræde, at det måtte anses for helt usandsynligt, at de fiktive tilskrivninger for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 ville blive anerkendt som et krav dels i konkursboet og dels af EdW (den tyske indskydergarantifond), hvilken vurdering baserede sig på de nu foreliggende omstændigheder og især den tyske højesterets dom af 11. december 2008, der fastslog at konkursboet Phoenix Kapitaldienst Gmbh havde adgang til omstødelse af de fiktive gevinster, i de tilfælde investorerne havde hævet mere end de faktiske indskud. På denne baggrund blev der tilladt adgang til genoptagelse for de indkomstår, hvor selskabet havde indtægtsført de fiktive tilskrivninger. Endvidere ansås der nu at foreligge oplysninger om konkursboet, der i tilstrækkelig grad underbyggede, at en væsentlig del af selskabets fordring var tabt, hvorfor der blev tilladt adgang til delvis skattemæssig nedskrivning af fordringen i 2009.

Phoenix begyndte at drive virksomhed som finansiel mægler i 1977. I starten fungerede Phoenix som finansiel mægler ved køb og salg af call- og put-optioner i forbindelse med fremtidige handler af råvarer og råstoffer. Denne handel fortsatte under betegnelsen "Tradable Options" frem til 2004.

I 1992 begyndte Phoenix at sælge et nyt produkt med betegnelsen "Phoenix Managed Account" (herefter betegnet PMA), som gik ud på, at alle investorernes penge blev lagt sammen i en fælles pulje, som Phoenix herefter forvaltede og investerede i eget navn, men for investorernes regning og risiko. Det var imidlertid kun en lille del af denne pulje, der faktisk set blev investeret.

Phoenix foretog investeringerne igennem forskellige konti hos 3 forskellige børsmæglere. En handelsperiode varede én måned. Efter hver måned blev periodens overskud/underskud vist på en månedlig opgørelse over beholdningen. Denne oversigt blev efterfølgende fremsendt til investorerne.

Det blev dog i forbindelse med den efterfølgende behandling af konkursboet konstateret, at Phoenix på intet tidspunkt havde oppebåret fortjeneste igennem investeringer med midler fra PMA. Phoenix havde derimod realiseret en række tab i forbindelse med de foretagne investeringer.

Overskuddet på PMA fremkom på baggrund af en ikke-eksisterende konto, som angiveligt blev holdt hos en af børsmæglerne. Det positive resultat af PMA blev alene opnået ved at medregne resultatet af den fiktive konto, hvilket medførte, at kontoudtogene indeholdende afkastet af investorernes investeringer var uden realitet.

Den juridiske vejledning 2015-2 C.B.1.4.2.2 Andre fordringer - KGL § 14

"(...)

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende beskattes af gevinst og tab på fordringer.

(...)

Afsnittet beskriver de gældende regler, der er indført med virkning for fordringer erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. (...)

Regel

Personer er som altovervejende hovedregel skattepligtige af gevinst og har fradrag for tab på fordringer. Se KGL § 14, stk. 1.

Skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag er betinget af, at gevinsten/tabet ikke ligger under bagatelgrænsen på 2.000 kr. Årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta og på beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der efter ABL § 22 anses for obligationsbaserede, skal overstige 2.000 kr. Overskrides bagatelgrænsen på 2.000 kr., er hele gevinsten skattepligtig henholdsvis hele tabet fradragsberettiget. Fordringen skal være erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se nedenfor.

Adgangen til fradrag omfatter gevinst og tab på alle pengefordringer. Se afsnit C.B.1.2 om afgrænsningen af pengefordringer omfattet af KGL. En kautionists tab på regreskrav som følge af en stillet kaution er også omfattet af bestemmelsen. Der er således ikke forskel på adgang til fradrag for tab i tilfælde, hvor der er tale om direkte udlån og tilfælde, hvor der er stillet kaution.

Den skattepligtige kan dog ikke fradrage tab på fordringer i følgende tilfælde:

  • Hovedaktionærs fordring på selskabet
  • Fordringer mellem nærtstående.

Se KGL § 14, stk. 2.

(...)

Bemærk

Den almindelige adgang til fradrag efter KGL § 14 er også fraveget ved KGL §§ 15, 17 og 18. Se afsnit C.B.1.4.2.3 - C.B.1.4.2.5.

(...)"

Begrundelse

I sagen er det oplyst, at Spørger har overført 369.089,80 USD til S over en periode som led i investering i optioner i guld og sølv, samt køb af aktier. Det har efterfølgende vist sig, at der var tale om et investeringsbedrageri, der er anmeldt til politiet.

Er tab ved bedrageri omfattet af kursgevinstloven?

I SKM2013.779.HR var der tale om, at et dansk selskab havde indgået aftale med et russisk selskab om køb af aktierne i et andet russisk selskab. Aftalen var betinget af opfyldelsen af en række betingelser, og det var derfor aftalt, at transaktionen først skulle gennemføres i august 2006. På dette tidspunkt kunne det konstateres, at den russiske medkontrahent ikke kunne opfylde de aftalte betingelser, og at de i øvrigt heller ikke agtede at opfylde aftalen. Det danske selskab gjorde gældende, at en erstatning fra den russiske medkontrahent var skattefri i henhold til statsskattelovens § 5, da erstatningen var kompensation for et formuetab, og anskaffelsessummen for fordringen måtte anses for at være nul. Højesteret nåede dog frem til, at erstatningsbeløbet skulle sidestilles med en salgssum ved en aktieafståelse, idet erstatningen stillede det danske selskab, som om aktierne var leveret i overensstemmelse med den oprindelige aftale, og derefter var tvangsafstået. Erstatningsbeløbet måtte derfor anses som en skattepligtig aktieavance.

Denne sag viser, at såfremt man mener, at have investeret i fx aktier, og det viser sig, at man ikke får aktierne, vil en gevinst eller tab, ikke være omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer.

I det omfang en skatteyder lider et tab som følge af fx strafbare handlinger mv., må dette tab først og fremmest skulle anses for et ikke fradragsberettiget formuetab efter statsskatteloven, medmindre tabet eventuelt kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Værdien af det eventuelle krav, som i den forbindelse kan opstå mod gerningsmanden, vil som udgangspunkt ikke overstige det faktiske beløb, som skatteyderen i sidste ende måtte få udbetalt, jf. SKM2009.318.HR, hvorved der ikke opstår tab eller gevinst på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven.

SKAT finder desuden, at der ikke kan siges at være en fordring omfattet af kursgevinstloven, såfremt debitor ikke kan identificeres.

Da man tidligere i nogle tilfælde gav fradrag efter kursgevinstloven for tab ved bedrageri, skal det undersøges, om denne sag er sammenlignelig med SKM2010.144.SR og SKM2010.148.SKAT

Er denne sag sammenlignelig med de tilfælde, hvor man tidligere har givet fradrag for tab ved bedrageri?

I SKM2010.144.SR, jf. SKM2010.148.SKAT kunne investorerne i en konkret sag, hvor danske investorer havde overført penge til investering hos en tysk finansiel mægler, som havde drevet virksomhed i mange år, foretage fradrag for halvdelen af tabet på det tidspunkt, hvor det var sikkert, at der højst ville blive en dividende på halvtreds procent.

I SKM2010.144.SR fremgår således både at debitor var en tysk børsmægler, som havde været på markedet i mange år, og at investor (kreditor) havde været i begrundet god tro, da de overførte pengene, da den finansielle mægler havde eksisteret i mange år.

I denne sag har Spørger overført penge på grundlag af telefonisk henvendelse og undersøgelse på nettet til S. Aftalen var, at pengene skulle investere i bl.a. aktier. Efterfølgende kan debitor ikke findes, og debitor er anmeldt til politiet. I denne sag har kreditor altså ikke været i begrundet god tro i samme grad som i SKM2010.144.SR.

SKAT mener, at hvis man overfører penge til investering, og der ikke er tale om overførsel til en bank, børsmægler eller lignende, som er underlagt tilsyn mv. af en myndighed, som svarer til det danske Finanstilsyn, så er situationen ikke identisk med SKM2010.144.SR.

I henhold til kursgevinstlovens § 18 kan et tab på en fordring i øvrigt ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinster efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I denne sag taler følgende for, at der ikke er tale om et tab, som er omfattet af kursgevinstloven:

  • Spørger har ikke været i begrundet god tro i samme omfang som i SKM2010.144.SR, idet Spørger ikke har overført pengene til en børsmægler eller lignende svarende til en dansk bank.
  • Debitor er ikke kendt, hvorfor der ikke kan siges at være en fordring omfattet af kursgevinstloven, da der ikke er nogen at gøre kravet gældende imod.
  • Man ved ikke i hvilket land debitor er skattepligtig, da han ikke kan findes, og det er derfor ikke muligt at afgøre, om betingelsen i kursgevinstlovens § 18 er opfyldt.
  • Da der er tale om tab ved bedrageri, er der tale om et formuetab, som ikke kan fradrages, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På baggrund af alle ovennævnte oplysninger, finder SKAT, at der ikke er tale om en fordring, som er omfattet af kursgevinstloven, og tabet kan derfor ikke fradrages.

SKAT har følgende bemærkninger til advokatens høringssvar:

Advokaten gør gældende, at denne sag på alle væsentlige punkter er sammenlignelig med SKM2010.144.SR. Hertil bemærker SKAT, at i SKM2010.144.SR (Phoenix Kapitaldienst GmbH) var der tale om, at debitor var kendt og at nogle af investorerne havde hævet penge, hvilket bl.a. må betyde, at der var en konto. Derfor var der tale om tab på en fordring, som var omfattet af kursgevinstloven. I denne sag er der intet som understøtter, at der var en konto, og debitor er ukendt. Derfor er denne sag ikke sammenlignelig med SKM2010.144.SR.

Advokaten gør desuden gældende, at der efter kursgevinstloven er fradrag for tab på alle pengefordringer, medmindre der er tale om en af de tre undtagelser. Hertil bemærker SKAT, at der efter SKATs opfattelse ikke er fradrag for tab, hvis der er tale om bedrageri på en pengefordring, som ikke fra starten har været omfattet af kursgevinstloven, og det gælder uanset om skatteyderen har været i god tro eller ej.

Efter advokatens opfattelse, er der en fordring omfattet af kursgevinstloven, uanset om debitor kendes eller ej. Hertil bemærker SKAT, at efter SKATs opfattelse foreligger der ikke en fordring, når debitor ikke kendes. Der er jo ikke nogen debitor at gøre et krav gældende imod.

Advokaten gør endvidere gældende, at kursgevinstlovens § 18 er helt uden relevans i denne sag, da reglen for fysiske personer, som udgangspunkt alene finder anvendelse, hvis en i Danmark erhvervsdrivende person også driver virksomhed fra et fast driftssted i udlandet, med hvilket Danmark har en overenskomst. Hertil bemærker SKAT, at efter SKATs opfattelse er det ikke muligt at vurdere om kursgevinstlovens § 18 finder anvendelse, når man ikke ved, hvor debitor er skattepligtig,

Advokaten finder desuden, at Spørgers tab ikke er anderledes end det tab, som Skatterådet behandlede i SKM2011.847.SR. Hertil bemærker SKAT, at i SKM2011.847.SR, var der tale om tab i forbindelse med en forudbetaling for en aftalt ydelse om levering af undervisning, altså ikke bedrageri. Efter SKATs opfattelse, er denne sag derfor ikke identisk med SKM2011.847.SR.

SKAT finder således, at denne sag hverken kan sammenlignes med SKM2011.847.SR eller SKM2010.144.SR.

Advokaten mener desuden, at SKM2013.779.HR medfører, at Spørgers tab skal behandles efter den relevante speciallovgivning, som i dette tilfælde udgøres af kursgevinstloven. Hertil bemærker SKAT, at efter SKATs opfattelse, er den relevante lovgivning i denne sag statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

SKAT indstiller derfor fortsat, at tabet er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og derfor ikke kan fradrages.    

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger har fradrag for tab på fordringer efter kursgevinstlovens § 14 i 2013.

Lovgrundlag og praksis

SKAT henviser til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Begrundelse

SKAT henviser til begrundelsen under spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skatterådet svarer "Nej" på spørgsmål 1 og 2, at Spørger har fradrag efter andre skatteregler.

Lovgrundlag og praksis

SKAT henviser til gennemgangen af dette under spørgsmål 1.

Begrundelse

Som det fremgår af begrundelsen under spørgsmål 1, mener SKAT, at tab som følge af bedragerier for formodede indskud er omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 

Tabet kan derfor ikke fradrages skattemæssigt, idet der er tale om et formuetab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF