Menu

Vedtægtsændring med etablering af aktieklasser - generationsskifte

Dokumentets dato
26 jan 2016
Dato for udgivelse
04 feb 2016 14:34
SKM-nummer
SKM2016.52.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
15-1729028
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Emneord
Vedtægtsændring, generationsskifte, forlods udbytteret, A/B-aktier
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableredes en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløste beskatning. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien af den forlods udbytteret kunne opgøres til 189.000.000 kr., og dette svarede til markedskursen. Et spørgsmål om, hvorvidt X kunne erhverve B-aktierne i B Holding A/S til kurs 100, uden at dette ville udløse beskatning/ gaveafgift af A Holding ApS m.fl. bortfaldt. Skatterådet bekræftede, at aktieklasserne kunne ophæves, når et beløb svarende til den forlods udbytteret, der hørte til A-aktierne var udloddet fra B Holding A/S, og Y var afgået ved døden.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og 2
Aktieavancebeskatningsloven § 30 

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og 2
Aktieavancebeskatningsloven § 30 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.2.1.4.8.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableres en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløser beskatning? 
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af den forlods udbytteret kan opgøres til 189.000.000 kr., og at dette svarer til markedskursen? 
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at X kan erhverve B-aktierne i B Holding A/S til kurs 100, uden at dette vil udløse beskatning/ gaveafgift af A Holding ApS, Y og X, såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at aktieklasserne kan ophæves, når et beløb svarende til den til A-aktierne tilhørende forlods udbytteret er udloddet fra B Holding A/S, og Y er afgået ved døden?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Bortfalder
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Nærværende anmodning om bindende svar er opstået som følge af et påtænkt generationsskifte af en del af ejerskabet i B Holding A/S.

Y ejer 100 pct. af kapitalen i A ApS. A Holding ApS ejer 100 pct. af aktiekapitalen i B Holding A/S. B Holding A/S ejer en række datterselskaber. Se koncernoversigt nedenfor.

Koncernen udøver virksomhed inden for Z-branchen. Koncernen har i den forbindelse tre ben: 1) (...), 2) (...) og 3) aktiviteten C i C A/S.

[Udeladt i offentliggørelsesteksten]

I dag er det 3. generation af familien, der tegner selskabet, og et generationsskifte til den 4. generation ønskes nu gennemført. Ønsket er, at A Holding ApS skal eje 10,1 pct. af kapitalen i B Holding A/S, mens X, der er Y's søn, skal eje 89,1 pct. af kapitalen i B Holding A/S. Overdragelsen påtænkes berigtiget ved en A/B-model, således at den aktiepost som A Holding ApS skal eje, udgøres af A-aktier med forlods udbytteret.

Parterne kan imidlertid ikke blive enige om værdiansættelsen, hvilket har været en udfordring for generationsskiftet. Parterne er nu så langt, at der er konsensus om, at den forlods udbytteret skal opgøres på grundlag af ekstern vurdering af markedsværdien for B Holding A/S, der udgør mindsteprisen for aktierne, idet A Holding ApS samtidig kræver, at A-aktierne skal have det fulde udbytte fra B Holding A/S, så længe Y lever, uanset et beløb svarende til den eksterne vurdering af markedsprisen er udloddet til A Holding ApS.

Det påtænkte transaktionsmønster:

  1. Der gennemføres en kapitalnedsættelse uden udbetaling, således at selskabskapitalen nedsættes fra 84.000.000 kr. til 1.000.000 kr.

  2. Der gennemføres en vedtægtsændring, således at selskabskapitalen opdeles i A-aktier og B-aktier, hvor A-aktierne tildeles en forlods udbytteret på 189.000.000 kr., dog således at A-aktierne opretholder ret til det fulde udbytte fra B Holding A/S, så længe Y lever.

  3. B-aktierne i B afstås til X til kurs 100.

  4. Opdelingen i aktieklasser bortfalder, når den forlods udbytteret på 189.000.000 kr. er udloddet, og Y er afgået ved døden.       

Til brug for værdiansættelse af den forlods udbytteret er der indhentet en ekstern vurdering af værdien af aktierne i B Holding A/S.

A Holding ApS har en samlet anskaffelsessum for aktierne i B Holding A/S på 119.934.281 kr. Fordelingen A- og B-anparter udgør efter kapitalnedsættelse og opdeling: A Holding ApS skal eje 10,1 procent og X 89,1 procent af kapitalen.

Det er de eksisterende aktier, der påtænkes opdelt i henholdsvis A- og B-aktier. Der sker dermed ikke nytegning af aktier.

Kapitalnedsættelsen på 83 mio. kr. skal overføres til de frie reserver under egenkapitalen. Der sker dermed ikke udlodning ved kapitalnedsættelsen.

Den forlods udbytteret, som tilhører A Holding ApS, skal bortfalde i sit hele, når Y dør, og såfremt udbytteretten på 189 mio. kr. er blevet udbetalt på det tidspunkt. Hvis Y dør inden udbytteretten er betalt, vil udbytteretten bestå indtil den samlede udbytteret på 189 mio. kr. er betalt.

En beregning af en specifikation af den kapitaliserede værdi af udbytterne til A Holding ApS i Y' levetid kan ikke udføres, som følge af, at løbetiden p.t. er ukendt idet Y's dødsdag ikke er kendt.

Værdien på 189 mio. kr. svarer til handelsværdien af B Holding A/S koncernen i henhold til den vurdering som en uvildig virksomhedsmægler, Q har udarbejdet.

Parterne har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt der skal foretages en forrentning af udbytteretten. I princippet indgår der en forrentning ved, at udbytteretten løber frem til Y's død. Såfremt SKAT måtte stille krav om en forrentning, vil en sådan blive indarbejdet.

M.h.t. en specifikation af værdiansættelsen eller en oversigt over beregningerne af FCF terminalværdi herunder vækstniveau, henvises der til vurderingsrapporten, der indeholder de ønskede oplysninger.

Hvis Y afgår ved døden, inden den forlods udbytteret er udbetalt, overgår rettigheden til boet og dermed til arvingerne.

Den eneste forskel på A- og B-aktierne er retten til forlods udbytte.

Hvis faren afgår ved døden, før den forlods udbytteret er udbetalt, bortfalder udbytteretten op til handelsværdien ikke, men den overgår til boet.

Den endelige aftale vil blive udformet sådan, at sønnen ikke kan bestemme, at der ikke skal udbetales udbytte til faren, som har den forlods udbytteret.

Dette er et meget væsentligt punkt for faren og vil indgå i en aktionæroverenskomst (ejeraftale), eller hvis muligt indarbejdet i vedtægterne for selskabet.

Alle datterselskaber i B A/S koncernen er ejet 100 procent med undtagelse af C A/S, som er ejet 64,5 procent.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 - Vedtægtsændring

Efter ABL § 30, stk. 1 er afståelse af aktier defineret som salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Af forarbejderne i LF 78 af 16. november 2005 til denne bestemmelse, hvilke tillige er indskrevet i Juridisk Vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8, fremgår:

“Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret inden for en eksisterende aktieklasseopdeling." 

På trods af at vedtægtsændringer, der angår ændring i de økonomiske rettigheder, som udgangspunkt indebærer afståelse, har der udviklet sig en administrativ praksis via afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet i relation til A/B-modeller, som fastsætter, at der ikke sker afståelsesbeskatning, såfremt vedtægtsændringen gennemføres, mens der alene er én ejer, idet der så ikke opstår formueforskydning, jf. bl.a. SKM2003.134.LR, SKM2004.416.LR, SKM2005.549.LR, SKM2010.2.LR og SKM2015.274.SR. Det er i den forbindelse accepteret, at aktieklasseopdelingen i A-aktier og B-aktier etableres som en vedtægtsændring i forbindelse med nytegningen.

Med afsæt i, at den påtænkte vedtægtsændring sker, mens der kun er én aktionær, og at tegningen af B-aktier qua A-aktiernes forlods udbytteret sker til handelsværdien, opstår der ingen begunstigelse mellem de interesseforbundne parter, hvorfor vedtægtsændringen hverken afstedkommer afståelsesbeskatning, jf. ovenstående praksis, eller beskatning/gaveafgift af Y eller X.

I relation til afståelsesbeskatning udgør aktierne i B Holding A/S i øvrigt skattefrie datterselskabs-/koncernselskabs-/porteføljeaktier for A Holding ApS, hvorfor der heller ikke af denne grund er hjemmel til at gennemføre beskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, jf. §§ 4A, 4B og 4C.   

Spørgsmål 1 bør derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål 2 - Fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret

Efter praksis er der hjemmel til at gennemføre et generationsskifte efter den såkaldte A/B-model, jf. bl.a. SKM2003.134.LR, SKM2004.416.LR, SKM2005.549.LR, SKM2010.2.SR, SKM2011.79.SR og SKM2015.274.SR.

I SKM2003.134 ønskede en aktionær at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier, der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.

I SKM2004.416.LR påtænkte eneanpartshaverens holdingselskab at lade eneanpartshaverens to børns holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlodsret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anpartsposterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne. Ligningsrådet fandt, at den forlods udbytteret skulle fastsættes i forhold til det beløb, som de indtrædende anpartshavere fik del i ved nytegningen. De indtrædende anpartshavere skulle således give afkald på den del af deres udbytte, der svarede til deres uberettigede andel af selskabets værdi, det vil sige deres ejerandel af (selskabets værdi plus tegningsbeløbet) fratrukket tegningsbeløbet. Resultatet blev fordelt på ejerandelen for at finde det beløb, som den hidtidige anpartshavers holdingselskab skulle have i forlods udbytte. Det forlods udbytte skulle tillægges en passende forrentning. Denne formel betegnes; Ligningsrådets beregningsmodel.

I SKM2005.549.LR ønskede et forældrepar et generationsskifte gennemført med deres søn, således at sønnen blev medejer af driftsselskabet (A). Det var hensigten, at sønnen skulle blive medejer af A, ved at denne overtog en ny aktieklasse i selskabet. Betaling for de nyudstedte aktier skulle ske ved, at aktierne blev opdelt i A- og B-aktier med forskellige rettigheder, og A-aktierne, der tilhørte forældrene skulle have forlodsret til udbytte inden for visse aftalte grænser. Det var Ligningsrådets opfattelse, at Ligningsrådets beregningsmodel skulle finde anvendelse.

I SKM2010.2.SR bekræftede Skatterådet, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets daværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke blev påvirket, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud i et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.

I SKM 2011.79.SR kunne Skatterådet bekræfte, at en forlods udbytteret før renter og risikotillæg kunne fastsættes til 2.006.000 kr., samt at der i den forbindelse kunne bortses fra risikotillæg, ligesom det kunne bekræftes, at forrentning af den forlods udbytteret kunne foretages med 4,0 % svarende til alternativ rente på en lang obligation.

I nærværende sag påtænker parterne som anført under faktum at gennemføre et generationsskifte via en A/B-model. I den forbindelse er der indhentet en ekstern vurderingsrapport, hvori værdien af aktierne i B A/S er opgjort til 189.000.000 kr. 

Y finder dog ikke, at A Holding ApS skal afstå 89,9 pct. af aktiekapitalen i B Holding A/S alene på grundlag af den opgjorte værdi, idet han anser denne prissætning som udtryk for det mindste beløb, der kan kvalificeres som markedsprisen.

Y har i forhandlingerne med X gjort gældende, at hans tilstedeværelse som aktionær via A Holding ApS har betydning for de økonomiske resultater i selskaberne ejet af B Holding A/S og derved værdien heraf. Da ingen kender Y's levetid, er parterne nået til enighed om, at prissætningen skal tage højde for Y's restlevetid, men også at dette parameter udgør en ubekendt.  

Parterne er med andre ord blevet enige om, at værdien af A-aktierne i B Holding A/S kan opgøres til 189.000.000 kr., jf. værdien i den eksterne rapport, med tillæg af den kapitaliserede værdi af udbytterne til A Holding ApS i Y's levetid.

For så vidt angår "mindste" markedsværdi af aktierne i B Holding A/S, jf. den ekstreme vurdering, skal der ikke gælde nogen tidsmæssig begrænsning for den forlods udbytteret; herved sikres det, at X ikke begunstiges via en for kort løbetid. Også i forhold til den skatteretlige bedømmelse eliminerer det risikoen for, at virksomheden bliver overdraget for billigt via en for kort løbetid for udbytteretten (hvorved sælger ikke ville få fuld betaling) samtidig med, at det sikres, at udbytterne kan vedtages uden at kapitalgrundlaget undermineres.

For så vidt angår den del af værdisætningen, der løber indtil Y afgår ved døden, er der tale om en ubekendt med flere reguleringer, og som løber i en periode på mere end 12 måneder. Denne del af værdisætningen er således udtryk for en løbende ydelse, hvilke er reguleret i ligningslovens § 12 b, hvorefter der skal ske en kapitalisering af værdien i forhold til den forventede levetid.

Herudover skal der i overensstemmelse med praksis indarbejdes en rente-/risikofaktor, der udgør en kompensation for at værdiansættelse af udbytteretten principielt er en nutidsopgørelse på indtrædelsestidspunktet for den nye kapitalejer. Denne er ansat til 3 % pct., hvilket svarer til, hvad en uafhængig investor antages at ville kræve for at låne penge til den pågældende virksomhed i lyset af den risiko et usikret udlån til virksomheden rummer. Såfremt SKAT ikke finder, at den faste rente-/risikofaktor er i overensstemmelse med markedsprisen, er spørgerne som udgangspunkt villige til at indrette sig i overensstemmelse med en af SKAT fastsat sats.

På linje med øvrige transaktioner mellem interesseforbundne parter er det af central betydning for den skattemæssige stilling ved A/B-modellerne, at transaktionen sker til markedsprisen, og at den udtrædende (ældre generation) ikke begunstiger den indtrædende (yngre generation). Det bemærkes i den forbindelse, at det har formodningen i mod sig, at den yngre generation begunstiger den ældre generation, da dette vil afstedkomme øget gave-/arveafgift.

I nærværende sag er der utvivlsomt tale om nærtstående parter, men som anført har de reelt ageret som modstående parter, hvor parterne efter flere års drøftelser nu har fundet en aftale, som begge parter kan tiltræde. At parterne rent faktisk har ageret som parter med modstående interesser understøttes af, at parterne efter praksis blot kunne ansætte værdien i henhold til den eksterne vurdering (hvilken SKAT naturligvis har mulighed for at efterprøve) eller den opgjorte værdi efter den såkaldte "hjælperegel" i TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af unoterede aktier, ligesom de samtidig kunne begrænse løbetiden for den forlods udbytteret. Parterne har imidlertid ikke kunnet opnå enighed herom, bl.a. fordi Y's tilstedeværelse som kapitalejer via A Holding ApS er antaget at have en vis betydning for de økonomiske resultater i selskaberne ejet af B Holding A/S og derved værdien heraf. Da ingen ved, hvornår udbytteretten ophører, er parterne nået til enighed om, at prissætningen af den forlods udbytteret netop skal iagttage levetiden.

Sammenfattende indeholder nærværende påtænkte aftale større sikkerhed for, at den reelle markedspris betales end i de sager, der er skitseret i den offentliggjorte praksis, hvorfor spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.

Repræsentanten er ikke enig i de af SKAT fremførte synspunkter vedrørende værdiansættelsen af koncernen.

I forbindelse med gennemførelsen af det planlagte generationsskifte af koncernen har Y og X som beskrevet i sagsfremstillingen gennemført forhandlinger med henblik på at opnå enighed om værdiansættelsen af koncernen. Som en konsekvens af SKAT's ophævelse af brugen af formueskattekursen den 5. februar 2015 har parterne samtidig indhentet en uvildig værdiansættelseseksperts, Q, vurdering af handelsværdien af koncernen pr. 1. januar 2015.

Q er en meget respekteret ekspert indenfor værdiansættelse af virksomheder. Q har over en længere periode gennemført en omfattende analyse af koncernens økonomiske, finansielle og kommercielle forhold herunder interviewet nøglemedarbejdere ansat i koncernen. Q har haft ubegrænset adgang til alle for relevante oplysninger til brug for værdiansættelsen.

På grundlag af det omfattende arbejde har Q udarbejdet en detaljeret vurderingsrapport, hvor Q redegør for arbejdets udførelse og metodevalg. Det fremgår af vurderingsrapporten, at Q har anvendt anderkendte værdiansættelsesmetoder ved værdiansættelsen. Der henvises til vurderingsrapporten, som er fremlagt som bilag i sagen.

Som det fremgår af vurderingsrapporten, er værdiansættelse af en virksomhed meget kompliceret, og vi skal gøre opmærksom på, at det er ikke usædvanligt, at værdien af en virksomhed kan være lavere end den bogførte egenkapital.

SKAT fremfører det synspunkt, at likvidationsværdien skønnes at være større end going concern værdien, og at likvidationsværdien derfor skal lægges til grund for værdiansættelsen. Vi er meget uenige i dette synspunkt, idet der ikke er tale om overdragelse af en virksomhed som skal likvideres. I øvrigt er SKAT's konklusion ikke korrekt, idet der ved likvidation af et selskab bl.a. vil skulle afholdes betydelige omkostninger til afviklingen. 

Spørgsmål 3 - salg af B-aktierne til X

Som anført under spørgsmål 2 er der efter praksis hjemmel til at gennemføre et generationsskifte efter den såkaldte A/B-model, hvilket indebærer, at B-aktierne kan afstås til kurs 100, såfremt den forlods udbytteret er opgjort i overensstemmelse med markedsværdien med tillæg af den relevante rente- og risikofaktor, jf. bl.a. SKM2003.134.LR, SKM2004.416.LR, SKM2005.549.LR, SKM2010.2.SR, SKM2011.79.SR og SKM2015.274.SR.

Da værdien af den forlods udbytteret, som skal tilknyttes A-aktierne, er opgjort til markedsværdien med tillæg af den relevante rente- og risikofaktor, kan A Holding ApS, med afsæt i offentliggjort praksis, overdrage B-aktierne til X, uden at X derved er blevet begunstiget af A Holding ApS eller af Y, jf. bemærkninger til spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 bør derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål 4 - Ophør af aktieklasserne

Nærværende spørgsmål angår den skattemæssige stilling ved ophør af aktieklasserne som følge af, at den forlods udbytteret er ophørt i medfør af indfrielse. Når den forlods udbytteret er ophørt, har A-aktierne og B-aktierne samme rettigheder. 

Efter praksis opstår der ingen beskatning ved ophævelse af aktieklasser med samme rettigheder.

I SKM2010.2 bekræftede Skatterådet, at den beskrevne vedtægtsændring og efterfølgende kapitalforhøjelse ikke udløste beskatning af selskabets daværende aktionærer eller indtrædende aktionærer. Skatterådet udtalte, at udbytte i forbindelse med en forlods udbytteret skulle fastsættes forretningsmæssigt forsvarligt henset til selskabets kapitalforhold. Skatterådet bekræftede i den forbindelse, at saldoen for forlods udbytteret ikke blev påvirket, bortset fra rentetilskrivningen, såfremt selskabet realiserede underskud i et regnskabsår. Skatterådet bekræftede, at bestemmelserne i vedtægterne om forlods udbytteret kunne ophæves, når den forlods udbytteret var udløbet eller udloddet fuldt ud uden skattemæssige konsekvenser.

Sammenfattende indebærer en vedtægtsændring, der opløser aktieklasserne, ingen skattemæssige konsekvenser, idet A- og B-aktierne på det pågældende tidspunkt har identiske rettigheder.

Spørgsmål 4 bør derfor besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en vedtægtsændring i B Holding A/S, hvorved der etableres en A-aktieklasse med en forlods udbytteret og en B-aktieklasse uden forlods udbytteret, ikke udløser beskatning.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

Forarbejder

Bemærkninger til lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L 78 2005-06). Bemærkningerne er gengivet i Den juridiske vejledning 2015-2 C.B.2.1.4.8

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-2 C.B.2.1.4.8

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

SKM2003.134.LR

En aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari. De udstedte aktier skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger for værdiansættelsen til trådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser. Ligningsrådet lagde bl.a. vægt på, at den hidtidige aktionær ikke påvirkedes af vedtægtsændringen, idet der kun var én aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen og der dermed ikke skete en formueforskydning mellem aktionærer.

SKM2004.416.LR

I forbindelse med nytegning af aktier ville der blive foretaget en ændring af vedtægterne, således at der efter nytegningen ville være tre anpartsklasser: de hidtidige A- og B-anparter ville blive tillagt en forlods udbytteret, og de nye C-anparter ville skulle tåle de andre anparters forlods ret til udbytte. De nye C-anparter ville, bortset fra, at de skulle acceptere en forlods udbytteret, have præcis de samme rettigheder som de hidtidige anparter, både med hensyn til udbytte i øvrigt, stemmeret og rettigheder ved likvidation. I sagen blev det indstillet, at den påtænkte vedtægtsændring i S ApS ikke ville medføre en skattepligtig formueforskydning mellem aktionærer, idet der kun var én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen. Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.

SKM2013.35.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor der skete ændringer af aktieklasser ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet lagde vægt på, at ændringerne alene skete for en enkelt aktionærs aktier og, at der ikke skete formueforskydning i forhold til andre aktionærer ved ændring af stemmer eller værdier i forhold til de andre aktionærer.

SKM2015.274.SR

En vedtægtsændring i en A/B-model ville ikke have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet besvarede spørgsmålet med den forudsætning, at værdiansættelserne i forbindelse med A/B-modellen skete til handelsværdien. Såfremt en overdragelse eller nytegning af B-aktier med en forlods udbytteret skulle vise ikke at være sket til handelsværdien, sker der gavebeskatning (hos erhververen af B-aktierne) og afståelsesbeskatning (hos A-aktionæren) af den værdi, der overføres.

Begrundelse

Der planlægges en vedtægtsændring, der skal medføre, at selskabskapitalen opdeles i A-aktier og B-aktier, hvor A-aktierne tildeles en forlods udbytteret på 189.000.000 kr., dog således at A-aktierne opretholder ret til det fulde udbytte fra B Holding A/S, så længe Y lever.

B-aktierne vil herefter blive afstået til den ultimative hovedaktionærs søn, X til kurs 100. Det vil i en aktionæroverenskomst eller i vedtægterne blive sikret, at sønnen ikke kan bestemme, at der ikke skal udbetales udbytte til faren, som har den forlods udbytteret.

Det er oplyst, at den forlods udbytteret ikke bortfalder, hvis faren afgår ved døden, før den forlods udbytteret er udbetalt, men at den overgår til boet. SKAT opfatter denne oplysning sådan, at den forlods udbytteret indirekte overgår til boet som følge af boets ejerskab til det selskab (B Holding A/S), der modtager det forlods udbytte.

Det fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30, at det beror på en konkret bedømmelse, om en vedtægtsændring sidestilles med afståelse.

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Dette fremgår også af Den juridiske vejledning C.B.2.1.4.8.

Den hidtidige aktionær i B Holding A/S, A Holding ApS, påvirkes ikke af den planlagte vedtægtsændring, da der kun er én aktionær på det tidspunkt, hvor vedtægtsændringen finder sted. Der sker dermed ikke en formueforskydning mellem aktionærer, jf. SKM2003.134LR, SKM2004.416.LR, hvor der også kun var én aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen og SKM2013.35.SR, hvor ændringerne kun skete for en enkelt aktionærs aktier og der ikke skete formueforskydning i forhold til andre aktionærer.

Denne praksis er også bekræftet i SKM2015.274.SR, hvor spørgeren via en vedtægtsændring uden skatteretlige konsekvenser kunne etablere aktieklasser i sit 100 procent ejede selskab, således at A-klassen blev tillagt en forlods udbytteret og flertallet af stemmerne.

SKAT har med denne indstilling kun taget stilling til, om vedtægtsændringen er en væsentlig ændring, der kan sidestilles med afståelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at værdien af den forlods udbytteret kan opgøres til 189.000.000 kr., og at dette svarer til markedskursen.

Begrundelse

Det er SKATs holdning, at aktier i selskabet kan overdrages til kurs pari såfremt den forlods udbytteret opgøres til handelsværdien af selskabet på overdragelsestidspunktet og at denne udbytteret iagttages loyalt. Det forudsættes dog her, at de nye aktionærer ikke kan påvirke eller blokere udbytteudlodning, samt at beslutningen om forlods udbytteret til eksisterende aktionærer ikke efterfølgende ændres.

SKAT har gennemgået den af rådgiver udarbejdede værdiansættelse af koncernen og finder ikke, at denne værdi udgør et rimeligt skøn for handelsværdien og dermed den forlods udbytteret tilhørende A-aktierne.

Ved værdiansættelsen af koncernen er det delejede datterselskab C A/S blevet udskilt og værdiansat alene.

Værdiansættelsen af koncernen uden leasingselskabet fører til en værdi af egenkapital markant mindre end den bogførte egenkapital. Selskabet budgetterer dermed med en ikke ubetydelig andel badwill i koncernen uden værdien af leasingselskabet.

Givet selskabets budgetter, fremskrivninger m.m. er det SKATs holdning, at likvidationsværdien i nærværende tilfælde kan antages, at være højere end going-concern værdien. Dermed vil likvidationsværdien være det bedste udtryk for markedsværdien. Jf. anvendt regnskabspraksis er det således SKATs holdning, at indre værdi reguleret for enkelte aktivposter, herunder markedsprisen af grunde og bygninger, udgør et bedre og mere rimeligt skøn på handelsværdien.

SKAT har ingen kommentarer til værdiansættelsen af C A/S og finder således, at dette værdiestimat udgør et rimeligt skøn for markedsværdien.

Det er endvidere SKATs holdning, at der som kompensation for at værdiansættelsen af udbytteretten er en nutidsværdiopgørelse, samt udtryk for betaling af den risiko, der er ved ikke at modtage den fulde beregnede forlods udbytteret, skal indarbejdes et afkastkrav.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at X kan erhverve B-aktierne i B Holding A/S til kurs 100, uden at dette vil udløse beskatning/ gaveafgift af A Holding ApS, Y og X, såfremt spørgsmål 2 besvare bekræftende.

Begrundelse

Da spørgsmål 2 ikke besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder ".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at aktieklasserne kan ophæves, når et beløb svarende til den forlods udbytteret, der tilhører A-aktierne, er udloddet fra B Holding A/S, og Y er afgået ved døden.

Begrundelse

Det er oplyst, at udbytteretten ikke bortfalder, hvis Y afgår ved døden, før den forlods udbytteret er udbetalt. Det er oplyst, at den forlods udbytteret i den situation vil overgå til boet.

SKAT opfatter denne oplysning sådan, at den forlods udbytteret indirekte vil overgå til boet som følge af boets ejerskab til det selskab (B Holding A/S), der modtager det forlods udbytte.

Hvis den forlods udbytteret bortfaldt, hvis Y afgår ved døden, før den forlods udbytteret er udbetalt, er det SKATs opfattelse, at der kunne blive tale om en gave fra far til søn, da Y's aktier (som er ejet indirekte gennem holdingselskabet B Holding A/S) ved bortfald af den forlods udbytteret ville miste værdi.

SKATs indstilling i den foreliggende sag indeholder derfor en forudsætning om, at den forlods udbytteret - som oplyst - ikke ophører, men indirekte overgår til boet via boets ejerskab til det selskab, der modtager det forlods udbytte, hvis Y dør, før udbytteretten er udbetalt. Under denne forudsætning er det SKATs opfattelse, at aktieklasserne kan ophæves, når et beløb svarende til den forlods udbytteret, der tilhører A-aktierne, er udloddet fra B Holding A/S og Y er afgået ved døden.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF