Menu

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - private lån

Dokumentets dato
21 Dec 2015
Dato for udgivelse
11 Feb 2016 10:07
SKM-nummer
SKM2016.75.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 39B-5649/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Danmarks, Statistik, kontant, stifte, selskab
Resumé

SKAT havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, da hendes privatforbrug ifølge selvangivelserne var negativt eller uantageligt lavt. SKAT forhøjede sagsøgeren til et privatforbrug på kr. 125.000,- pr. år. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at privatforbruget var finansieret gennem private lån fra venner og familie.

Med henvisning til at sagsøgeren havde stiftet et selskab ved kontant betaling af anpartskapitalen, til at de private lån ikke var dokumenterede, og til at SKAT havde beregnet det skønsmæssige privatforbrug på baggrund af Danmarks Statistiks statistikbank, fandt retten, at de skønsmæssige ansættelser ikke hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 A.B.5.3.3

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Landsretten. Landsretten har i SKM2016.284.ØLR afvist spm om sikkerhed i forbindelse med sagsomkostninger.


Parter

A
(v/advokat Khuram Ahmed)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Jeppe Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Merete Engholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 17. november 2014, har sagsøger, A, principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst, skal nedsættes med følgende beløb:

2009:

kr. 28.587,-

2010:    

kr. 94.197,-

2011:

kr. 27.468,-

Subsidiært har sagsøger nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Mere subsidiært har sagsøger nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Landsskatteretten, subsidiært SKAT.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers indkomst. SKAT forhøjede sagsøgers privatforbrug til ca. 120.000 kr. for hvert af indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet det var SKATS vurdering, at sagsøger havde opgjort et for lavt privatforbrug de pågældende år.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 18. august 2014 fremgår følgende:

"...

Klagepunkt

Skønsmæssig forhøjelse af lønindkomst
Negativt privatforbrug

SKATs afgørelse
Forhøjelse

Klagerens opfattelse
Principalt/ subsidiært

Landsskatterettens afgørelse

2009

199.000 kr.

0 / 28.587 kr.

199.000 kr.

2010

130.000 kr.

0 / 94.197 kr.

130.000 kr.

2011

960.000 kr.

0 / 27.418 kr.

350.000 kr.

---

Faktiske oplysninger

Klager er indrejst fra Asien 24. november 2001, og blev dansk gift den 13. september 2001. Den 13. november 2007 fraflyttes den fælles adresse. Parret blev skilt den 3. marts 2009. Klager er den 30. marts 2013 registreret som udrejst til Asien.

Selskaber

Klageren stiftede den 23. december 2009 selskabet H1 ApS med en anpartskapital på 125.000 kr. Ejeren er uoplyst. Selskabet tegnes af direktøren. Klageren er direktør fra stiftelsen til 22. februar 2012.

H1 ApS er taget under opløsning den 9. januar 2012 og den 30. marts 2012 under konkursbehandling. Selskabet er erklæret konkurs den 13. december 2012. Der er ikke indsendt regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den 13. januar 2011 har klageren stiftet selskabet H2 ApS med en anpartskapital på 80.000 kr. og er indtrådt som direktør fra samme dato. Ejeren er uoplyst. Selskabet er tegnet af direktøren. Klageren er direktør fra stiftelsen og står fortsat som aktiv direktør. Selskabet har i marts 2013 været taget under likvidation og opløsning, men er igen aktivt.

I regnskabet for 2011/12 (31/5) er der alene opført anpartskapitalen samt et tilsvarende tilgodehavende. Der er ingen konkret drift i selskabet. Der er i revisors erklæringer taget forbehold for det i regnskabet opførte tilgodehavende på 80.000 kr., da selskabet ikke har været i stand til at give dokumentation for beløbets tilstedeværende.

I regnskabet for 2012/13 står klageren i ledelsesberetningen dateret den 14. december 2013 stadig som direktør. Der er nu indlagt grunde og bygninger for 7.957.804 kr., som modsvares af gæld og anpartskapital. Der er nu drift i selskabet med et underskud på 6.220 kr.

Klageren har den 23. november 2011 stiftet selskabet H3 ApS med en anpartskapital på 80.000 kr. Ejeren er uoplyst. Selskabet, hvis ejer er uoplyst, tegnes af klageren, som siden stiftelsen har været direktør i selskabet. I regnskabet fra stiftelsen til 30. april 2013 er klageren stadig direktør ifølge ledelsespåtegningen dateret den 7. november 2013. Første regnskabsår udviser et underskud på 83.000 kr.(eksterne omkostninger), og anpartskapitalen er tabt. Selskabets lokaler er brændt ned.

Yderligere står klageren som administrerende direktør i:

H4 ApS fra 1. januar 2011 til 3. februar 2014

H5 ApS fra 19. januar 2010 til 1. august 2011 (konkurs 17. januar 2013)

Ejendommen ...1

Ved købsaftale af 11. januar 2011 har klageren købt ejendommen ...1 for 900.000 kr. Den Offentlige ejendomsværdi er på 2.050.000 kr., heraf grundværdi på 444.600 kr.

Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus fra 1920 på 87 m² med udnyttet tagetage 54 m² i alt 146 m². Hertil hører en garage på 17 m² fra 1954. Huset er beliggende på 568 m² grund.

Offentlig ejendomsvurdering:

1/10-2010 2.050.000 kr.

1/10-2011 1.750.000 kr.

Ejendommen overtages uden, at der er udarbejdet tilstandsrapport eller energimærkning. I punkt 16 i købsaftalen oplyses der bl.a. følgende:

Eventuelle punkterede termoruder overtages uden ansvar for sælger. Køber er bekendt med at flere termoruder er smadret. Handlen er betinget af at købers advokat PA godkender handlen i sin helhed. Indsigelser skal være G1 skriftligt i hende senest d. 5/1-11 kl. 12.00. Handlen er endvidere betinget af at Danske Bank godkender købers økonomi i forbindelse med handlen. Indsigelser skal være G1 skriftligt i hende senest d. 5/1-11 kl. 12.00

Køber er bekendt med og accepterer at udgifter til renovation, skorstensfejning, grundejerforening, forsikring, vand, vandafledning og varme er anslåede. Ejendommen har ikke været beboet i en periode. Ejendommen trænger til gennemgribende renovering og hverken vand, varme eller afløbssystem fungerer. Ejendommen overtages i ikke rengjort og ikke ryddeliggjort stand. Ejendommen henstår uopvarmet.

Købsaftalen er fra sælgers side betinget af, at samtlige pant- og udlægshavere vil medvirke til gennemførelse af handlen. Såfremt der ikke foreligger endelig godkendelse fra samtlige pant- og udlægshavere senest den 10/1-11 kl.12 rykkes overtagelsesdagen til 12/2-11 samt øvrige datoer i forhold hertil. Såfremt der ikke foreligger endelig godkendelse fra samtlige pant- og udlægshavere senest d. 10/2-11 kl. 12 bortfalder handlen.

Købesummen berigtiges ved, at køber overtager lånet i Realkredit Danmark med restgæld pr. 1/1-2011 på kr. 775.388. Herudover betales kr. 124.612,- i udbetaling. Handlen er betinget af, at køber kan ovetage restgælden på lånet i Realkredit Danmark på kr. 775.388,-. Såfremt accept ikke foreligger senest d. 10/2-11 kl. 12 bortfalder nærværende handel. Sælger er G2 ApS underskrevet den 4/1-11 af LL og af køber A underskrevet den 5/1/2011

Overtagelse af gæld i ...1

Gælden på 775.388 kr., som ifølge købsaftalen skal overtages, som en betingelse for at handlen ikke bortfalder, er ikke indberettet på klageren i indkomståret 2011. I 2012 er der indberettet et nyt realkreditlån på nom. 770.000 kr., som er oprettet den 23. februar 2012. Der er fremlagt mailkorrespondance af 19. januar 2011, hvoraf fremgår, at JT, Realkredit Danmark, har bekræftet at gældsovertagelsen til klageren vedrørende ...1 er bevilliget.

Øvrig gæld, privat

Der er ikke fremlagt dokumentation for privat gæld. Repræsentant har ikke indsendt yderligere materiale.

Bilkøb i 2011

Klageren står som ejer af en Ford Escort (første registrering 20.07.1994) fra 28. marts 2011 til 15. juli 2011.

Danmarks Statistik, Statistikbanken, Enlige under 60 år uden børn for 2009- 2010

Husstandenes årlige forbrug efter husstandsgrupper, prisenhed, forbrugsart og tid.

Fødevarer

15.093,30

Drikkevarer og tobak

6.917,30

Beklædning og fodtøj

9.664,50

Boligbenyttelse

43.234,70

Elektricitet, opvarmning

13.429,80

Boligudstyr, husholdningstjenester o.lign.

9.160,00

Medicin og lægeudgifter

4.001,20

Køb af transportmidler

7.422,90

Anden transport og kommunikation

26.113,50

Fritidsudstyr, underholdning og rejser

23.231,90

Andre varer og tjenester

 22.382,20

180.651,30

  

Forenklet udgave:

Fødevarer

15.093,30

Beklædning og fodtøj

9.664,50

Boligbenyttelse

43.234,70

Elektricitet, opvarmning

13.429,80

Boligudstyr, husholdningstjenester o.lign.

9.160,00

Køb af transportmidler

7.422,90

Andre varer og tjenester

 22.382,20

120.387,40

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget skønsmæssige forhøjelser af klageren indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 199.000 kr., 130.000 kr. og 960.000 med henvisning til statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3. En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) samt SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Når klagerens indtægter og udgifter bliver opgjort er udgifterne således større end indtægterne, hvilket resulterer i det negative privatforbrug for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. SKAT har skønnet, at privatforbruget for en enlig skal udgøre 120.000 kr. for hvert indkomstår.

Ud fra indberettede oplysninger har SKAT opgjort privatforbruget således:

  

2009

2010

2011

Primo formue

14.624

6.951

86.656

Ultimo formue

-6.951

-86.656

-1.788.006

7.673

-79.705

-1.701.350

Skattepligtig indkomst efter am-bidrag, årsopgørelse

44.289

58.517

14.574

Beskæftigelsesfradrag

2.471

3.177

1.059

Indeholdt A-skat

-13.755

-7.467

-2.489

Overskydende skat

4.722

12.845

2.655

  

Udgifter, ejendom

~

~

-7.868

Regulering, ejendom købt under ejendomsværdi

        ~

         ~

850.000

~

45.400

-12.633

-843.419

Stiftelse af ApS

-125.000

          0

           0

-79.600

-12.633

-843.419

SKATs forhøjelse

199.000

130.000

960.000

119.400

117.367

116.581

Det er SKATs opfattelse, at privatforbruget efter forhøjelsen giver et acceptabelt leveniveau for en enlig uden børn. Der er således tale om et minimumsbudget, som ikke giver plads til medicin, rygning, udespisning, vin eller andre alkoholiske drikke. Aviser, blade og bøger læses på biblioteket og der holdes ikke ferie. Alt indkøb foregår i discount- eller lavsprisbutikker. Der er i budgettet ikke plads til opsparing eller fornyelse af varige forbrugsgoder.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at de ansatte skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 199.000 kr., 130.000 kr. og 960.000 kr. nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at de ansatte skønsmæssige forhøjelser mindst nedsættes til 28.587 kr., 94.197 kr. og 27.418 kr. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at SKATs skønsmæssige forhøjelser ikke er korrekte og er behæftet med betydelige mangler. Klageren har således lånt penge af familie og venner i de pågældende indkomstår, hvorfor de opgjorte privatforbrug er forkerte.

Stiftelsen af selskabet H1 ApS i 2009 er sket ved optagelse af privat lån, hvorfor den skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes med 125.000 kr. På baggrund heraf fastholdes det, at der ikke skal ske en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 125.000 kr.

I 2011 køber klageren ejendommen ...1. Størstedelen af købesummen er berigtiget med overtagelse af realkreditlån, der den 1. januar 2011 var på 775.388 kr. Der er henvist til købsaftalens side 7, samt mailkorrespondance mellem Realkredit Danmark og G1, hvor det bekræftes, at overtagelse af gælden er bevilget. Når der ses bort fra huskøbet, vil klagerens privatforbrug i 2011 udgøre 56.581 kr.

Med udgangspunkt i oplysninger fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik, kan forbruget for en enlig under 60 år beregnes til følgende:

~

2009

2010

2011

Fødevarer

16.096

17.046

17.522

Te, andre teprodukter

102

71

72

Sodavand mv.

904

917

953

Frugtsaft, -juice

350

326

366

Beklædning kvinder

4.991

4.630

4.585

Fodtøj kvinder

1.175

1.137

1.214

Husleje

29.450

31.785

32.760

Elektricitet, opvarmning

12.622

15.734

16.507

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.

8.297

9.918

10.020

    

~

73.987

81.564

83.999

Tages der udgangspunkt i dette lavere forbrug kan forhøjelserne derfor maksimalt udgøre:

2009

2010

2011

Beregnet privatforbrug SKAT

45.400

-12.633

-843.419

Regulering huskøb:

~

~

~

- Ejendom købt under ejendomsværdi

~

~

-850.000

- Registreret ejendomsværdi

~

~

1.750.000

Privatforbrug reguleret for hushandel~

56.581

Maksimal forhøjelse

28.587

94.197

27.418

Herfra skal trækkes private lån fra familie og venner.

Repræsentanten har endvidere i et supplerende indlæg anført:

Finansieringen af stiftelsen af H1 ApS er sket ved optagelse af private lån. Klageren har aldrig haft 125.000 kr. til stiftelsen af selskabet og har været nødsaget til at låne pengene.

  

Der er fremlagt en nærmere redegørelse vedrørende kapitalen til stiftelsen af selskabet.

  

Det fastholdes, at der foreligger den nødvendige dokumentation for optagelse af private lån fra familie og venner.

  

Klageren var kortvarigt ejer af en ældre bil, men bilen nåede ikke at blive anvendt som forventet, hvorfor der skal henses hertil ved Skatteankestyrelsens opgørelse.

  

Det fastholdes, at der skal korrigeres for de private lån i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

  

Der er optaget lån i forbindelse med huskøb i 2011.

  

Det er helt urimeligt at opretholde SKATs skøn.

Ved skønsudøvelsen skal SKAT foretage en samlet bedømmelse på grundlag af alle foreliggende oplysninger, som er af større eller mindre betydning. Det bør således være helt konkrete oplysninger, der medregnes i skønnet. Men der er samtidig mere usikre oplysninger, der medtages i vurderingen af skatteansættelsens størrelse. Det har den konsekvens, at der ikke kan gives præcise retningslinjer for, hvornår SKAT kan foretage en skønsmæssig forhøjelse, og hvilke beløbsmæssige størrelser der skal anvendes. Da der i nærværende sag er fremlagt en nærmere redegørelse særligt for indkomståret 2009 vedrørende kapitalen til stiftelsen af selskabet, må det alt andet lige tillægges væsentlig betydning.

Da SKAT har medtaget en række usikre oplysninger i vurderingen af skatteansættelsens størrelse for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 må er det således væsentligt at bemærke, at klageren aldrig har haft de pågældende 125.000 kr., og har været nødsaget til at låne dem med henblik på at finansiere stiftelsen. I den forbindelse skal det yderligere påpeges, at det ikke nødvendigvis er et krav, at der udstedes et egentlig lånedokument for lån ydet mellem familie eller nære venner og bekendte.

Landsskatterettens afgørelse 

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Ifølge skattekontrolloven § 5, stk. 3 kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, såfremt der ikke er selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2009, 2010 og 2011 til negative beløb på henholdsvis 79.600 kr., 12.633 kr. og 843.419 kr. ud fra indberettede kontroloplysninger, samt oplysninger om stiftelse af selskaber.

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT i opgørelsen ikke har medtaget et overtaget lån i forbindelse ved huskøbet i 2011, samt at det øvrige privatforbrug har været dækket ved private lån fra familie og venner. Klageren har imidlertid ikke dokumenteret, at der er optaget private lån fra familie og venner.

Der er derimod fremlagt en købsaftale, hvoraf det fremgår, at det er en betingelse for overtagelsen af ejendommen ...1, at Realkredit Danmark anerkender, at lånet kan overtages. Hvis overdragelsen af lånet ikke blev bevilget, ville ejendomshandlen bortfalde. Den fremlagte mailkorrespondance viser, at Realkredit Danmark bevilgede overdragelsen. Der er endvidere optaget et lån i klagerens navn på ejendommen. Landsskatteretten lægger på den baggrund ved afgørelsen til grund, at lånet blev overdraget i forbindelse med hushandlen, hvorfor lånet skal tages med i formueopgørelsen. Den omstændighed, at lånet ikke blev indberettet i 2011 af Realkredit Danmark kan ikke føre til noget andet resultat, idet den manglende indberetning må bero på en fejl. SKATs formueopgørelse for 2011 skal derfor umiddelbart reguleres med -775.388 kr. ultimo 2011.

Den 13. januar 2011 har klageren stiftet selskabet H2 ApS med en anpartskapital på 80.000 kr. Klageren har endvidere den 23. november 2011 stiftet selskabet H3 ApS med en anpartskapital på 80.000 kr. Da klageren er stifter og direktør i selskaberne lægges det ved afgørelse til grund, at klageren ejer anparterne i selskaberne. SKATs formueopgørelse skal derfor umiddelbart reguleres med 160.000 kr. ultimo 2011. På den baggrund skal det af SKAT opgjorte privatforbrug for 2011 på -843.419 kr. nedsættes med 775.388 kr. og forhøjes med 160.000 kr. til -228.031 kr.

Det lægges herefter til grund, at klagerens privatforbrug for 2009, 2010 og 2011 efter det oplyste i selvangivelserne mv. har udgjort henholdsvis -79.600 kr., -12.633 kr. og -843.419 kr. Der er derfor grundlag for at foretage skønsmæssige forhøjelser af klageren indkomst for de omhandlede indkomstår.

Der er ikke grundlag for at tilsidesættes SKATs vurdering af, at klagerens privatforbrug kan ansættes med udgangspunkt i et privatforbrug på ca.120.000 kr. Der er for 2011 henset til, at klageren har været ejer af en ældre bil i over 3 måneder, med deraf følgende udgifter, og at omkostninger i forbindelse med huskøb, herunder tinglysning, skødeskrivning, låneomkostninger mv. heller ikke er indregnet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelser for indkomstårene 2009 og 2010, og nedsætter SKATs forhøjelse for indkomståret 2011 på 960.000 kr. til 350.000 kr., hvorved der forudsættes et privatforbrug på godt 122.000 kr.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument anført følgende:

"...

Særligt for så vidt angår 2009:

Baggrunden for forhøjelse af sagsøgers indkomst for indkomståret 2009, er blandt andet sagsøgers stiftelse af selskabet H1 ApS, hvormed SKAT har tilføjet kr. 125.000 til sagsøgers privatforbrug, således at den samlede forhøjelse bliver kr. 199.000. Dette er sagsøger uenig i. Stiftelsen af selskabet er imidlertid sket ved hjælp af optagelse af et privat lån, hvorfor sagsøgers skattepligtige indkomst for 2009 ikke skal forhøjes med kr. 125.000.

Lån 125.000 og indkomstår 2009:

Det fastholdes, at sagsøger har optaget privat lån. På nuværende tidspunkt kan det oplyses, at låneaftalen ikke kan findes, idet der er forløbet lang tid og sagsøger har været flyttet et par gange siden etableringen af lånet.

Derfor kan der ikke tillægges kr. 125.000 for sagsøgers privatforbrug for 2009, idet dette beløb er lånt af sagsøger.

Der hvor sagsøger kommer fra, er det ikke er kutyme, at der udarbejdes lånedokumenter mellem familie og venner, idet sådanne aftaler og transaktioner bygger på tillid og gavmildhed.

Generelt vedrørende indkomstårene 2009, 2010 og 2011:

SKAT har ved e-mail af 22. marts 2013 oplyst, at SKAT ved et forsigtigt skøn har ansat sagsøgers privatforbrug til 120.000 kr. pr. år for årene 2009, 2010 og 2011. Derudover fremgår det, at skønnet giver plads til et passende privatforbrug for en enlig, og at der er taget udgangspunkt i et gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger.

Ved at tage udgangspunkt i disse oplysninger samt en beregning foretaget af sagsøger, giver beregningen imidlertid et langt lavere privatforbrug end det af SKAT anførte, hvorfor privatforbruget maksimalt bør opgøres som følgende:

2009:

73.987 kr.

2010:

81.564 kr.

2011:

83.999 kr.

Dette medfører, at forhøjelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst maksimalt kan udgøre:

2009: 73.987 fratrukket beregnet privatforbrug af SKAT, kr.45.400 = 28.587 kr.

2010: 81.564 fratrukket det negative forbrug beregnet af SKAT, kr. 12.633 = 94.197 kr.

2011: 83.999 fratrukket beregnet privatforbrug, reguleret for hushandel, kr. 56.531 = 27.468 kr.

Det er også disse beløb som angives i påstanden. Privatforbruget er opgjort af sagsøger.

Yderligere til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:

at

sagsøgte har opgjort sagsøgers skattepligtige indkomst forkert, idet denne er opgjort skønsmæssigt

  

at

finansiering af sagsøgers stiftelse af H1 ApS er sket via private lån

  

at

der derfor ikke kan tillægges kr. 125.000 kr. for sagsøgers privatforbrug for 2009

  

at

sagsøgers privatforbrug for 209, 2010 og 2011 skal opgøres som anført af sagsøger

  

at

sagsøgers privatforbrug for 2009, 2010 og 2011, derfor skal nedsættes som opgjort af sagsøger.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 4. november 2015 anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren, As privatforbrug var uantageligt lavt eller negativt i indkomstårene 2009, 2010 og 2011, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i de pågældende indkomstår.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige og Skatteministeriet skal derfor frifindes.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Skattemyndighederne kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Er det selvangivne privatforbrug imidlertid uantageligt lavt, kan indkomsten forhøjes, jf. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Et skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

Bevisbyrden for at et skøn er tilsidesætteligt påhviler sagsøgeren.

Den skønsmæssige ansættelse

På baggrund af de selvangivne oplysninger har SKAT konstateret, at A i de omhandlede indkomstår havde et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug. SKAT har opgjort As privatforbrug således:

2009:

kr.

45.400,-

2010:

kr.

-12.633,-

2011:

kr.

-228.031,-

(som ændret af Landsskatteretten)

Som følge heraf foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af hendes skattepligtige indkomst i de tre indkomstår med følgende beløb:

2009:

kr.

 199.000,-

2010:

kr.

 130.000,-

2011:

kr.

 350.000,-

 (ændret af Landsskatteretten, SKAT forhøjede med kr. 960.000,-)

A har principalt nedlagt påstand om, at hendes skattepligtige indkomst, skal nedsættes med følgende beløb:

2009:

kr.

 28.587,-

2010:

kr.

 94.197,-

2011:

kr.

 27.468,-

Det må på baggrund heraf - også som følge af den manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring 2 - antages, at det er ubestridt, at SKAT har været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst i de pågældende indkomstår.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at SKAT har været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst i de pågældende indkomstår.

Grundlaget for SKATs forhøjelser var nogle af SKAT udarbejdede kapitalforklaringer. Det bemærkes, at der er overensstemmelse mellem SKATs kapitalforklaringer og sagsøgerens egne, dog med undtagelse af indkomståret 2011, hvor Landsskatteretten også ændrede skønnet. A har således også selv opgjort sit privatforbrug til at være negativt i indkomståret 2010 og uantageligt lavt i 2009.

A har ved besvarelsen af Skatteministeriets opfordring 3 tilkendegivet, at privatforbrugsberegningerne alene bestrides på punkterne vedrørende SKATs skønsmæssigt fastsatte privatforbrug, samt et påstået privatlån ydet til hende i indkomståret 2009.

Det private lån er ikke bestyrket på et objektivt grundlag og oplysningerne kan således ikke lægges til grund og kan derfor heller ikke indgå i privatforbrugsberegningen, jf. f.eks. SKM2009.37.HR, SKM2004.84.ØLR og SKM2004.20.VLR. A har til besvarelse af Skatteministeriets opfordring 1 oplyst, at låneaftalen for lånet ikke kan findes, hvorfor lånet er udokumenteret.

Skønsudøvelsen

Et skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR. Bevisbyrden for dette påhviler sagsøgeren.

A har ikke løftet bevisbyrden for at skønnet er tilsidesætteligt.

SKATs skøn hviler ikke på et forkert grundlag. SKAT har skønsmæssigt fastsat As privatforbrug til at udgøre kr. 120.000,- om året. Dette privatforbrug er skønnet på baggrund af Danmarks Statistiks statistikbank.

A har også selv foretaget et skøn over et muligt privatforbrug, og har til brug herfor anvendt den samme statistikbank som SKAT anvendte i sin skønsudøvelse.

Det er heller ikke godtgjort, at myndighedernes skøn har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der henvises til den e-mail sagsøgerens daværende repræsentant modtog i forbindelse med SKATs behandling af sagen. Heraf fremgår det, at SKAT foretog et "forsigtigt" skøn over privatforbruget. Myndighedernes skøn er derfor snarere lempeligt, hvilket også understreges af det skønnede privatforbrugs beskedne størrelse, kr. 120.000 på et år.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Da sagsøgers privatforbrug for de pågældende indkomstår var angivet usædvanligt lavt, og da sagsøger i 2009 stiftede anpartsselskabet H1 ApS og betalte anpartskapitalen på 125.000 kr. kontant, uden at der var taget hensyn hertil ved angivelse af sagsøgers privatforbrug, var sagsøgte berettiget til at tilsidesætte sagsøgers beregninger og foretage skønsmæssige ansættelser af privatforbruget. Sagsøgte forhøjede sagsøgers indkomst for 2009 med 125.000 kr., fordi sagsøger betalte anpartskapitalen på 125.000 kr. kontant, idet det ikke som påstået var dokumenteret, at beløbet hertil var fremskaffet ved lån fra familie og venner. Forhøjelserne af sagsøgers privatforbrug iøvrigt blev beregnet på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, Statistikbanken på det pågældende tidspunkt for enlige under 60 år uden børn. Henset hertil findes de skønsmæssige ansættelser ikke at hvile på et forkert grundlag, ligesom de ikke findes åbenbart urimelige. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der tilkendes 25.000 kr., som passende beløb til dækning af udgift til sagsøgtes advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF