Menu

Dokumentets dato
17 dec 2015
Dato for udgivelse
11 feb 2016 10:12
SKM-nummer
SKM2016.77.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Helsingør, BS 2F-1717/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Udeholdte, indtægter, rette, indkomstmodtager
Resumé

Sagsøgeren var af SKAT blevet forhøjet med halvdelene af en række indsætninger på sagsøgeren og dennes samlevers fælleskonto. Forhøjelsen var opgjort som 50% af den uidentificerede nettoindbetaling på kontoen.

Sagsøgeren gjorde primært gældende, at fælleskontoen var samleverens, at sagsøgeren alene var medejer af formelle grunde, fordi banken havde stillet krav om, at hun medhæftede for samleverens kassekredit, og at sagsøgeren ikke i skattemæssig henseende havde erhvervet ret til beløbet. Sagsøgeren gjorde videre gældende, at de mange posteringer på fællesskontoen relaterede sig til samleverens personlige autovirksomhed samt hans ejendomsselskaber.

Retten udtalte, at beløbene var indsat på fælleskontoen, der ejes af sagsøger for så vidt angår halvdelen, og at de uidentificerede beløb, der lå til grund for forhøjelsen, måtte anses som indtægter, der ikke var angivet. Videre udtalte retten, at sagsøger havde stiftet et selskab, ligesom sagsøgeren havde været formand for henholdsvis medlem i bestyrelsen i to af samleverens selskaber. Det var herefter rettens vurdering, at sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort, at sagsøger ikke var skattepligtig af beløbene, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 A.B.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 A.B.5.3.5


Parter

A
(Advokat Marianne Sigetty)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Niels Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmål om forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2007 og 2008 med halvdelen af nogle af de beløb, der er indsat på sagsøgtes og hendes samlevers fælles bankkonto.

Sagsøgerens påstand er følgende:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 346.895 i indkomståret 2007 og kr. 877.347 i indkomståret 2008.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 hjemvises til fornyet behandling i SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er truffet afgørelse af Skatteankenævnet den 13. december 2012. Ved afgørelsen opretholdtes en forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse men med en væsentlig nedsættelse. Sagsøgers skattepligtige indkomst blev herefter sat til henholdsvis 346.895 kr. og 951.674 kr. for de to år.

Landsskatteretten har truffet afgørelse den 1. oktober 2014. Ved afgørelsen opretholdtes en forhøjelse af sagsøgers indkomst, dog således at indkomsten for 2008 blev sat til 877.347 kr.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"...

Efter dine forklaringer for 2007 og 2008 må lægges til grund, at du i disse år har modtaget beløb, som ikke i det hele har kunnet dokumenteres og / eller sandsynliggøres mv., og som ikke er opgivet til Skat.

Skat kan herefter foretage skønsmæssige forhøjelser af de skattepligtige indkomster, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Retten finder ikke dette godtgjort alene ved din egen forklaring uden samtidig dokumentation / sandsynliggørelse. Ved afgørelsen er henset til, at forhøjelsen i vidt omfang er baseret på oplysninger om bankoverførsler og oplysninger fra dig selv.

...

I overensstemmelse hermed anses du for skattepligtig med 50 % af de omhandlede uidentificerede indsættelser med fradrag dels af uidentificerede hævninger, dels af beløb henført til din samlever, men som via indsættelserne de facto er overført fra ham til dig

..."

Der er afgivet forklaring af sagsøger og OO.

Parternes synspunkter

Sagsøger har navnlig gjort gældende, at sagsøger ikke har erhvervet ret til beløb indsat på kontoen. Sagsøger har ikke haft hævekort til kontoen og alene OO har haft aftale med banken om elektronisk underskrift til at disponere over kontoen.

OO har drevet virksomhed bl.a. med diverse ejendomsselskaber og visse af indbetalingerne på kontoen vedrører reelt disse selskaber men er af OO istedet indsat på denne konto.

Sagsøger er lønmodtager og har ikke deltaget OOs virksomheder eller anden selvstændig virksomhed. Sagsøger har alene været bestyrelsesmedlem og der har ikke været nogen drift i selskabet H1, der alene blev stiftet for at erhverve svigermoderens gård.

Selv om sagsøger anses som medkontoindehaver, medfører indsættelse af beløb på hendes konto ikke i sig selv skattepligt. Skattepligten forudsætter, at sagsøger har kunnet udøve en ejers råden og har erhvervet ret til beløbene.

Sagsøgte har navnlig gjort gældende, at der har været tale om uidentificerede indbetalinger på den fælles konto og der derfor har været grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Efter en konkret gennemgang af indsættelserne henholdsvis ca. 4,8 og 9,4 mill. kr. resterer der uidentificerede indsættelser på henholdsvis ca. 2,8 og 4,1 mill. kr. Den konkrete beløbsmæssige opgørelse er ikke omtvistet.

Kontoen ejes af sagsøger og OO med 50 % til hver og der er en stærk formodning for, at beløb indsat på kontoen derfor er skattepligtige for sagsøger for så vidt angår halvdelen.

På denne baggrund må det påhvile sagsøger at godtgøre, at Skats skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Rettens begrundelse og afgørelse

Beløbene er indsat på fælleskontoen, der ejes af sagsøger for så vidt angår halvdelen.

Beløbene er de beløb, der er til rest, efter SKAT har søgt at identificere beløbene og må således anses som indtægter, der ikke er angivet.

Det fremgår, at sagsøger har stiftet selskabet H1 ApS, ligesom sagsøger har været formand for bestyrelsen i G1 A/S og medlem af bestyrelsen i G2 A/S.

Det er herefter rettens vurdering, at sagsøger ikke har sandsynliggjort, at sagsøger ikke er skattepligtig af beløbene, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald bør sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet fastsættes skønsmæssigt til 55.000 kr. med tillæg af moms eller 68.750 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

I sagsomkostninger skal sagsøger inden 14 dage betale 68.750 kr. til sagsøgte.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF