Menu

Dokumentets dato
14 Jan 2016
Dato for udgivelse
08 Feb 2016 13:52
SKM-nummer
SKM2016.68.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-1768-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Hovedanpartshaver, mellemregning
Resumé

Appellanten var både direktør og eneanpartshaver i et anpartsselskab. Der var ikke foretaget selvangivelse eller udarbejdet regnskaber for anpartsselskabet eller appellantens personlige virksomhed, og der var sket en betydelig sammenblanding af anpartsselskabet og appellantens private økonomi. På denne baggrund påhvilede der appellanten en skærpet bevisbyrde, og for så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af hans personlige indkomst, måtte han bevise, at denne var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

Landsretten tiltrådte herefter, at det også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byretten havde anført, ikke var bevist, at der var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, som appellanten havde påstået.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Skattekontrolloven § 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 C.D.2.2.1


Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Marie Krogsgaard Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Henrik Twilhøj og Sine Nascou (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 1. august 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3- 253/2013).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer 

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af MH, LJ og JS.

A har supplerende forklaret, at han har taget penge ud af selskabet i 2007, og at der blev ført en mellemregningskonto. I 2008 blev han syg, og det var først i slutningen af året, han og revisoren fik opgjort selskabets mellemværende. Derfor forklarede han i skifteretten, at han ikke da havde gæld til selskabet. Hans medarbejdere arbejdede på "slumakkord" i ...3. Derfor anvendes betegnelsen enheder på medarbejdernes timesedler.

Han mener fortsat, at de omtvistede fakturaer vedrører selskabet, selvom han har opgivet at gøre dette gældende under sagen. Han og selskabet har ikke i den omhandlede periode udført andre arbejdsopgaver, end dem der fremgår af sagen. Alt arbejdet skal således periodiseres i forhold til enten selskabet eller ham.

MH har forklaret, at han i perioden fra februar til april 2008 arbejdede for As kone, A eller As firma. Han arbejdede i ...3. Der var tale om tømrerarbejde for G3. Han mener, at SE, LJ og JS også var ansat på det tidspunkt. De overnattede på ...2, og selskabet betalte herfor.

Han har ikke modtaget anden løn i den omhandlede periode, end den der fremgår af lønsedlerne på ekstrakten side 129 og 151. Når der fremgår enheder af arbejdssedlerne, er det fordi, der var tale om slumakkorder. Arbejdssedlen er underskrevet af MA fra G3. Han brugte de arbejdssedler, som han havde til rådighed. Der er nok blevet byttet lidt rundt på sedlerne i forhold til selskabsbetegnelsen.

Han vidste godt, at firmaet skiftede navn i 2008. Det kunne han også se på sine lønsedler. Han kan ikke i dag huske, om han i den forbindelse fik en ny ansættelseskontrakt. Han lagde ikke mærke til, om lønnen blev udbetalt fra et selskab eller et personlig drevet firma.

LJ har forklaret, at han i perioden fra februar til april 2008 arbejdede for A. Der var forskellige navne på firmaet i den periode. Han arbejdede i ...3 sammen med MH, SE og JS. Der var stor udskiftning af medarbejdere. De boede på ...2.

Han har ikke haft andet arbejde eller modtaget mere i løn, end det der fremgår af lønsedlen på ekstrakten side 127. Han udfyldte arbejdssedlerne, ekstrakten side 142 ff., med timer og gik til byggelederen med dem. Det, der står på arbejdssedlen, er antallet af timer, som han har arbejdet. Det kvitterede byggelederen for. Han har kun fået kvitteret antallet af timer. Forskellen mellem timer på arbejdssedler og lønsedler skyldes, at de arbejdede på akkord. Der var uoverensstemmelse vedrørende lønnen. Det har han også talt med fagforeningen om. Han føler sig lidt snydt af A.

Han har ikke modtaget mere løn i den omhandlede periode, end den der fremgår af de 2 lønsedler på ekstrakten side 153 og 155. De modtog ikke regelmæssigt lønsedler, men da han modtog en stak lønsedler, gik det op for ham, at der var et nyt SE-nr. på nogen af sedlerne. Han fik ikke i den forbindelse en ny ansættelseskontrakt.

JS har forklaret, at han arbejdede for A fra februar til april 2008. Han går ud fra, at han arbejdede for A personlig. Han arbejdede sammen med MH, LJ og JG i ...3. De boede i barakbyen på ...2.

Han har ikke i den omhandlede periode haft andre indtægter, end dem der fremgår af lønsedlerne, ekstrakten side 130 og 152. Arbejdssedlerne blev godkendt af byggelederen. Han anvendte en arbejdsseddel fra H2, fordi det på det tidspunkt var firmaets navn. De arbejdede på akkord, men han kan ikke længere huske, hvad en enhed betød. Det var en form for slumakkord. De arbejdede normalt 37 timer om ugen. Der er ikke lighed mellem en enhed og en arbejdstime. Han har ikke arbejdet for As selskaber. Han var ikke klar over, at hans løn blev udbetalt fra et selskab. Han stoppede med at arbejde for A i 2008.

Procedure

A har frafaldet anbringendet om, at faktura 7632 og 7633 ikke vedrører hans personlige virksomhed.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A var både direktør og eneanpartshaver i H1 ApS. Der er ikke foretaget selvangivelse eller udarbejdet regnskaber for selskabet eller As personlige virksomhed, og der er sket en betydelig sammenblanding af selskabets og As private økonomi. På denne baggrund påhviler der A en skærpet bevisbyrde, og han må for så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af sin personlige indkomst bevise, at denne er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Med denne bemærkning tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har bevist, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling som påstået.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr. inklusive moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF