Menu

Moms - databehandlingsydelser - engelsk underleverandør - finansielle ydelser - bindende svar

Dokumentets dato05 Jan 2016
Dato for udgivelse03 Feb 2016 14:09
SKM-nummerSKM2016.47.ØLR
MyndighedØstre Landsret
Sagsnummer4. afdeling, B-1728-10
Dokument typeDom
Overordnede emnerMoms og lønsumsafgift
EmneordMomsfritagelse, Finansiel, ydelse, betalingsoverførsel, udlandet, betalingspligtig, person, bindende, svar
Resumé

Resume

Sagen angik, om en række databehandlingsydelser leveret af et selskab hjemmehørende i England til en dansk bank (sagsøgeren), var momspligtige databehandlingsydelser omfattet af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., eller om ydelserne var omfattet af momsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, om transaktioner vedrørende betalinger og overførsler. Såfremt ydelserne var momspligtige, var det ubestridt, at de havde leveringssted her i landet i medfør af den dagældende momslovs § 16, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, hvorfor momsen af ydelserne skulle angives og afregnes af sagsøgeren. SKAT havde i et bindende svar nægtet momsfritagelse af ydelserne.

Landsretten fandt på baggrund af ydelsesbeskrivelsen i Landsskatterettens kendelse, som tog udgangspunkt i aftalegrundlaget mellem det engelske selskab og sagsøgeren, samt med henvisning til partsforklaringerne for landsretten, at ydelserne som anført af Landsskatteretten måtte karakteriseres som bogførings- og administrationsydelser, der bestod i løbende at sørge for, at status på bankens mellemværende med udlånskunderne var ajourført. Landsretten bemærkede, at det engelske selskabs ansvar i forhold til sagsøgeren ifølge kontraktgrundlaget var begrænset til levering af tekniske tjenesteydelser, som sker ved at stille et databehandlingssystem til rådighed. Ansvaret omfattede derfor ikke transaktionernes væsentlige og specifikke elementer, jf. denne betingelse ifølge EU-Domstolens praksis, navnlig dom i sag C2/95, SDC, præmis 66.

På denne baggrund havde sagsøgeren ikke godtgjort, at der var tale om tjenesteydelser, som er fritaget for momspligt i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Landsretten fastslog endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs afgørelse var i strid med administrativ praksis, hvorved landsretten bemærkede, at det af sagsøgeren påberåbte retsforlig mellem Skatteministeriet og SDC og to andre datacentraler (jf. TfS 1999,249 og TfS 1999,259) og de vejledninger, som måtte være udmøntet i forlængelse heraf, alene havde retsvirkning for forligets parter.

Landsretten tiltrådte endelig ikke sagsøgerens subsidiære anbringende om, at ydelserne var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, om "forvaltning af egne udlån", idet det af aftalen mellem parterne fremgik, at det engelske selskab ikke havde ansvar for forvaltning af lån mv.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1
Momsloven § 13, stk. 1 nr. 11, litra A
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra C
Momsloven § 16, stk. 1
Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1 D.A.5.11.4.4

Henvisning

Den juridiske vejledning  2016-1 D.A.5.11.6.3


Parter

H1 A/S
(advokat Jakob Krogsøe)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne 

Kåre Mønsted, Inge Neergaard Jessen og Thomas Verner Jørgensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Byretten, er ved kendelse af 21. maj 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt de ydelser, som H1 A/S har fået leveret fra det engelske selskab G1, efter deres art udgør momsfritagne finansielle transaktioner, eller om der er tale om momspligtige databehandlingsydelser eller i anden række momspligtige transaktioner vedrørende inddrivelse af fordringer.

Sagsøgeren, H1 A/S, har nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at det af H1 A/S stillede spørgsmål til SKAT i anmodning om bindende svar af 17. december 2007 - med den præcision at de i spørgsmålet omtalte ydelser leveret af G1 til H1 A/S alene omfatter ydelser benævnt "Processing Services" i punkt 2 i Schedule B "Agreement Services" til "Master Service Agreement" af 1. juni 2005 - skal besvares med et "Ja".

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

H1 A/S har under sagens forberedelse ændret den oprindeligt nedlagte påstand, således at følgende passus: "med den præcision at de i spørgsmålet omtalte ydelser leveret af G1 til sagsøgeren alene omfatter ydelse benævnt "Processing Services" i punkt 2 i Schedule B "Agreement Services" til "Master Services Agreement" af 1. juni 2005" er indsat som tilføjelse til den oprindelige påstand.

Parterne er enige om, at landsretten kan tage stilling til denne endelige påstand, da der er tale om en vurdering af de samme ydelser, som SKAT og Landsskatteretten forudsatte var omfattet af H1 A/S anmodning om bindende svar.

Det bemærkes, at H1 A/S under sagen har gjort gældende, at landsretten ikke vil kunne give Skatteministeriet medhold uden forinden præjudicielt at have forelagt spørgsmålet om fortolkning af direktivet til G1s ydelser for EU-domstolen.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at der ikke er behov for en sådan præjudiciel forelæggelse.

Sagsfremstilling

Ved kendelse af 17. september 2009 stadfæstede Landsskatteretten et bindende svar fra SKAT vedrørende momsfritagelse for køb af ydelser. I kendelsen hedder det:

"...

Der er klaget over skattecentrets bindende svar på følgende spørgsmål:

Kan H1 A/S undlade at beregne moms efter reverse charge ordningen ved køb af ydelser fra det i UK etablerede selskab G1, idet ydelserne kan anses for at være momsfrie finansielle ydelser?

Skattecentret har svaret nej på spørgsmålet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets bindende svar.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentant har afholdt møde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom de har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af skattecentrets bindende svar:

"...

H1 A/S yder lån til private kunder i Danmark. Virksomheden udgør en del af en fransk finanskoncern. H1 A/S behandler ca. 150.000 låneansøgninger om året. H1 A/S' lånekoncept er ydelse af hurtige lån og kreditter til private kunder både direkte og gennem samarbejde med en lang række varehuse og butikker. I forbindelse med de ydede lån kan der tillige udstedes kreditkort.

Kunderne kan ansøge om lån online eller ved at udfylde låneansøgningsblanketter hos de samarbejdende butikker m.v. Kundens personlige oplysninger som navn, adresse, civilstand og indkomst mv. indføres i et såkaldt frontsystem. På baggrund af ansøgningen foretager H1 A/S vurdering af låntageren. Hvis låneansøgningen imødekommes, overføres pengene til kundens konto. Låneaftalen fastsætter lånebeløb, månedlige afdrag, stiftelsesomkostninger og rentebetaling.

H1 A/S har outsourcet databehandlingen af de forskellige betalingstransaktioner, herunder kreditkorttransaktioner, der er i forbindelse med ydelse og tilbagebetaling af lån til det engelske selskab G1. Systemet er udviklet af G1 til brug for hele koncernen, men der kan være lokale forskelle i de ydelser, som det enkelte datterselskab aftager.

Efter aftalen har G1 forpligtet sig til over for H1 A/S (i) at forestå den løbende bogføring; (ii) at udarbejde diverse finansielle rapporter; (iii) at registrere skyldige og foretagne indbetalinger; (iv) at udarbejde betalingsdokumentation samt initiere betalingsoverførsler fra låntagers konto til H1 A/S ved indsendelse af betalingsfil til PBS; (v) at registrere betalingsoverførslerne; (vi) at beregne renter af tilgodehavender; og (vii) at generere relevante kontoudtog. [...]

Som led heri genererer systemet løbende betalingsfiler over låntagernes månedlige betalinger. Således foretager systemet beregninger af renter og afdrag, ligesom det registrerer eventuelle manglende indbetalinger. Betalingsfilen sendes via G2, der „hoster" it-systemerne for H1 A/S, til PBS.

Når kunden har betalt de månedlige ydelser, returnerer PBS på tilsvarende vis en fil med oversigt over de gennemførte betalingstransaktioner, Denne fil anvendes i systemet til nedskrivning af låneforholdet. Det er således G1, der for H1 A/S initierer de betalinger, som låneaftalerne genererer. H1 A/S benyttede tidligere et tilsvarende system fra G3.

Det bemærkes i den forbindelse, at G1 i andre lande sender filen direkte til kundens bank. Når filen i Danmark sendes via PBS, skyldes det, at PBS har monopol i forhold til bankerne på denne form for betalingsformidling. Det er således ikke muligt for H1 A/S at lave en selvstændig aftale om betaling med kundens bank.

Softwaren tilhører G1, og H1 A/S skal betale en licens for anvendelsen af systemet samt et vederlag for den løbende service. Vederlaget opgøres på baggrund af antallet af transaktioner/registreringer.

[...]

Databehandlingssystemet er implementeret, og ydelserne er blevet leveret siden ultimo 2006. H1 A/S har hidtil beregnet dansk reverse charge moms ved erhvervelse af ydelserne. Da ydelserne imidlertid efter vores opfattelse initierer betalinger/overførsler, vil de være omfattet af momsfritagelsen for finansielle ydelser.

..."

SKATs afgørelse

 SKATs begrundelse for at svare nej til det stillede spørgsmål lyder som følger:

"...

Leveringsstedet
Det er vores opfattelse, at der ved databehandling typisk forstås systematisk behandling af en mængde oplysninger, der resulterer i et materiale, der er tilgængelig for umiddelbar anvendelse hos ordregiveren. Vi henviser til afsnit E.3.1.3 i Momsvejledningen 2008-1 vedrørende databehandling.

Det er vores opfattelse, at de ydelser, som selskabet aftager fra selskabet G1 i England, kan betragtes som databehandlingsydelser. Leveringsstedet for ydelserne er derfor Danmark, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 3. Vi lægger vægt på, at der er tale om databehandling af forskellige betalingstransaktioner, herunder kreditkorttransaktioner.

Om selskabet skal betale moms af ydelserne, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, afhænger derfor af, om ydelserne er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, eller om ydelserne er fritaget for moms efter momslovens § 13. Se næste afsnit.

Reverse charge (omvendt betalingspligt)
Det er vores opfattelse, at de ydelser, som selskabet køber, er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det bemærkes indledningsvist, at fritagelserne i momslovens § 13 i henhold til EF-domstolens faste praksis (se f.eks. præmis 20 i SDC-dommen) skal fortolkes indskrænkende.

EF-domstolen har i sag C-2/95 (SDC-sagen) bl.a. haft lejlighed til at udtale sig om fortolkningen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, vedrørende betalingsoverførsler.

Det fremgår af præmis 53 i SDC-dommen, at en betalingsoverførsel er en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af et pengebeløb fra en bankkonto til en anden. Den er navnlig karakteriseret ved, at den medfører en ændring af det retlige og økonomiske forhold mellem på den ene side ordregiver og beløbsmodtager og på den anden side mellem disse to og deres respektive pengeinstitutter og eventuelt mellem pengeinstitutterne indbyrdes. Den transaktion, der medfører den pågældende ændring, er i øvrigt den blotte overførsel af beløb mellem konti, uanset årsagen. Da overførslen således kun er et middel til at overføre beløb, er det de funktionelle aspekter, der er relevante ved afgørelsen af, om en transaktion er en overførsel i sjette direktivs forstand.

Som det videre fremgår af præmis 65 i SDC-dommen, giver den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget.

Endelig er det ifølge præmis 66 i SDC-dommen en betingelse for, at de ydelser, som en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, at ydelserne set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en fritaget transaktion. For så vidt angår en transaktion vedrørende overførsler, skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. et databehandlingssystem, der stilles til pengeinstituttets rådighed.

Det er vores opfattelse, at initiering af betalingsoverførsler fra låntagers konto til H1 A/S ved indsendelse af en betalingsfil til PBS ikke kan anses for en finansiel transaktion efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, da den ikke opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for den momsfritagne transaktion, jf. præmis 66 i SDC-sagen.

Vi lægger vægt på, at selve overførslen af beløbene sker mellem kundens bank og H1 A/S, og at filen alene er en oplysning, som er nødvendig for, at de korrekte beløb ved PBS mellemkomst kan flyttes fra kundens bank til H1 A/S. Det er således ikke det engelske selskab, som udfører ordren om, at der skal overføres et pengebeløb fra kundens bankkonto til H1 A/S, hvilket ifølge præmis 53 i SDC dommen er en betingelse for, at der er tale om betalingsoverførsels-transaktion.

Den ydelse, som selskabet køber fra det engelske selskab, medfører ikke i sig selv, at der overføres beløb eller indtræder retlige og økonomiske ændringer mellem kunden/kundens bank og H1 A/S, hvilket ifølge præmis 53 og 66 i SDC-dommen er en betingelse for, at transaktionen kan momsfritages.

Dette underbygges endvidere af, at EF-domstolen i præmis 66 udtaler, at levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. et databehandlingssystem, der stilles til rådighed for pengeinstitutter ikke anses for en fritagen tjenesteydelse i direktivets forstand.

At ydelsen er nødvendig for, at der kan ske en momsfri overførsel, kan ikke i sig selv medføre at ydelsen fritages, jf. præmis 65 i SDC-sagen.

Da ydelser i form af at forestå den løbende bogføring, udarbejde diverse finansielle rapporter, registrere skyldige og foretagne betalinger, udarbejde betalingsdokumentation, registrere betalingsoverførslerne, beregning af renter og generering af kontoudtog tilsvarende ikke kan anses for momsfritagne finansielle transaktioner, er de allerede af den grund momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Selskabet skal derfor betale moms af ydelserne, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Svaret på spørgsmålet er derfor nej.

..."

Forelagt bankens klage til Landsskatteretten har SKAT til bankens henvisning til EU-kommissionens forslag til ændring af momssystemdirektivet vedrørende finansielle tjenester og forslaget til forordning udtalt, at disse ikke kan tillægges vægt ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede ydelser er momspligtige eller momsfritaget, jf. henholdsvis KOM(2007)747 og KOM(2007)746. De nævnte retsakter er ikke bindende, før de er vedtaget og offentliggjort i EU-tidende.

Det fremgår desuden af den generelle baggrund for forslaget til ændring af momssystemdirektivet om de finansielle virksomheders forbedring af konkurrenceevnen i form af blandt andet outsourcing af aktiviteter og indgåelse af underleveranceaftaler, at: "Dette medfører, at de pågældende tjenesteydelser ikke længere falder ind under afgiftsfritagelsen for finansielle tjenester og forsikringstjenester og derfor belægges med moms" [...] og at " [...] forslaget indeholder elementer, der vil gøre det muligt at mindske denne omkostningseffekt". Forslaget kan således ikke alene tages til indtægt for, at der er tale om præcisering af allerede gældende regler, som repræsentanten giver udtryk for i sit brev af 22. oktober 2008.

I relation til momsfritagelsen er anført, at det følger af præmis 23 i sagen Volker Ludwig, C-453/05, at begrebet formidling ikke er defineret i 6. momsdirektiv, jf. nr. 1-5 i direktivets artikel 13, punkt B, litra d, der nu findes i momssystemdirektivets artikel 135. Begrebet formidling tager ud fra den sammenhæng, hvori det indgår, sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter.

Formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten.

For at kunne betegnes som momsfritagne transaktioner som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, skal de leverede tjenesteydelser set under ét udgøre en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for formidlingsydelsen, jf. præmis 27 i sagen Volker Ludwig. Formålet med de ydelser, som købes hos G1, er ikke, at der skal indgås en kontrakt mellem banken og kunden om lån m.v. Det fremgår således af sagens faktum, at det er kunden, der søger om lån hos banken uden mellemkost fra G1. Der er derfor ikke tale om momsfritaget formidling.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, at långivning og formidling af lån samt långiveres forvaltning af egne udlån er fritaget for moms. Modsætningsvist gælder således, at forvaltning af andres udlån er momspligtig.

Klagerens påstand og argumenter

Bankens repræsentant har nedlagt påstand om, at der svares ja til det stillede spørgsmål.

Skønt bankens indkøb af de omhandlede ydelser fra det engelsk dataselskab G1 har momsbeskatningssted i Danmark i henhold til momslovens § 15, stk. 2, nr. 3, er banken ikke betalingspligtig for moms af ydelserne i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, da ydelserne i det væsentligste består i at bearbejde indtastede data og på den baggrund bidrage til/initiere gennemførelsen af betalingsoverførslerne. Ydelserne initierer betalinger/overførsler og dermed er omfattet af fritagelsen for finansielle transaktioner i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Ydelserne udgør set under ét en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for ydelser omfattet af momsfritagelsen om finansielle transaktioner, idet ydelserne går videre end blot at stille et databehandlingssystem til rådighed.

Omfanget af fritagelsesbestemmelsen for betalingsoverførsler er præciseret i Momsvejledningens afsnit D.11.11.6.3, hvoraf det fremgår, at de fritagne transaktioner kan bestå i, at der sker overførsel af midler kontant, elektronisk, f.eks. via en edb-central eller via SWIFT, eller på baggrund af udarbejdede dokumenter på nærmere fastsatte vilkår. Momsfrie betalinger, overførsler og betalingsformidling kan finde sted via underleverandører, f.eks. PBS.

Da ydelserne fra G1 netop består i som underleverandør at bearbejde de indtastede data og på den baggrund bidrage til/initiere gennemførelsen af betalingsoverførslerne, er ydelserne efter dansk praksis er fritaget for moms som finansielle ydelser. Banken kan derfor undlade at beregne moms efter reverse charge-ordningen af de fakturerede databehandlingsydelser fra dataselskabet. Beskatningsstedet er derfor ikke i Danmark, hvorfor banken ikke skal svare moms ved køb af ydelserne, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 3.

Skattecentrets opfattelse indebærer i praksis, at der alene er pengeinstitutterne, som er fritaget for moms ved betalingsoverførsel, hvorimod underleverandører, der leverer betalingsformidling, ikke er fritaget. Denne konsekvens er i direkte modstrid med dansk praksis, som denne fremgår af Momsvejledningen.

Om EF-domstolens afgørelse i SDC-sagen, sag C-2/95, er fremhævet, at SDC var en momsregistreret forening, som ifølge oplysningerne i sagen varetog databehandlingen på vegne af de tilsluttede pengeinstitutter. Ydelserne omfattede en bred vifte af transaktioner inden for betalingstransaktioner, rådgivning om og handel med værdipapirer, forvaltning af depoter, købekontrakter og udlån. SDC havde således overtaget databehandlingen for pengeinstituttet og var som led heri bemyndiget til at overføre penge på vegne af det pågældende pengeinstitut. Af præmis 32 fremgår det, at de momsfritagne ydelser er defineret på grundlag af ydelsernes karakter og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller modtageren.

I lighed med skattecentrets argumentation havde Skatteministeriet i SDC-sagen argumenteret for, at de ydelser, som SDC leverede, kun var elektroniske ydelser, og at de derfor ikke var omfattet af momsfritagelsen. Hertil bemærkede Domstolen, at måden, hvorpå ydelsen leveres, er uden betydning. Den blotte omstændighed, at en ydelse udføres elektronisk, er således ikke i sig selv til hinder for, af momsfritagelsen finder anvendelse for de konkrete ydelser. Domstolen mener derimod, at momsfritagelsen skal afgrænses i forhold til karakteren af de leverede ydelser. Kun i de situationer, hvor leverandøren alene stiller et databehandlings system til rådighed som teknisk eller elektronisk bistand, er momsfritagelse udelukket.

Dataselskabet stiller også et datasystem til rådighed for banken, men dets ydelser består primært i at behandle de data, som indtastes i systemet. Som det fremgår af kontrakten, honoreres dataselskabet på basis af de transaktioner, der databehandles (processing services), og ikke i form af et fast vederlag for “leje" af et databehandlingssystem.

Efter Momsvejledningen kan en underleverandør undlade at lægge moms på vederlaget for ydelser til en finansiel tjenesteyder, hvis underleverandørens ydelser set under ét udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en af de ydelser, der er momsfrie efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Eksempelvis kan en edb-centrals medvirken ved gennemførelse af betalingstransaktioner under visse omstændigheder være momsfri efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, som betalingsformidling. Som et eksempel på momsfrie ydelser leveret af en underleverandør nævnes ydelser leveret af PBS.

PBS har ifølge sin hjemmeside til formål at udvikle, sælge og driftsafvikle systemer og services på markedet for betalingskort, betalingsformidling og informationsudveksling. Når PBS 'gennemfører' en betalingsoverførsel, er der også tre parter, en betalingsafsender, et pengeinstitut og PBS. PBS danner betalingsgrundlaget i henhold til den indgåede aftale og har kontakten med virksomheden som betalingsafsender eller dataleverandør, men det er pengeinstituttet, som godkender beløbsoverførslerne.

Kernen i PBS' momsfri betalingsformidling er således også udsendelse af betalingsfiler til bankerne. Ligesom dataselskabet initierer PBS betalingerne/overførslerne, idet bankernes betalinger og overførsler sker på grundlag af PBS' betalingsfiler. Dataselskabet udarbejder tilsvarende betalingsfiler, men er på grund af PBS' monopolstatus i forhold til bankerne henvist til at lade filerne passere gennem PBS.

Dataselskabet afvikler via sit databehandlingssystem de transaktioner, der initierer betalinger og overførsler fra kundernes bankkonti. Det er dataselskabets ydelser, der medfører, at der gennemføres betalinger/overførsler. Betalingerne/overførslerne genereres således via den fil, som dataselskabet udarbejder. Dataselskabets fil svarer til PBS' fil til de forskellige banker, der resulterer i betalinger/overførsler fra kundernes konti til banken.

Dataselskabet er underleverandør til banken, men da dataselskabets ydelser varetager de væsentlige og specifikke funktioner i forbindelse med de af lånevirksomheden afledte betalinger/overførsler, vil dataselskabets databehandlingsydelser være omfattet af momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Det er dataselskabets ydelser, som set under ét gør det muligt at få gennemført de pågældende betalinger/overførsler.

Det er vigtigt at bemærke, at det stillede spørgsmål drejer sig om afgrænsningen af momsfri betalingsformidling (underleverandørydelser) og ikke om pengeinstituttets gennemførelse af betalingen. Det forhold, at der optræder to betalingsformidlere/underleverandører i forhold til samme betalinger/overførsler, vil ikke påvirke den momsmæssige behandling af den 'ekstra' betalingsformidlingsydelse. Dette har EF-domstolen for nylig bekræftet i Volker Ludwig-sagen, sag C-453/05, som vedrørte formidling af lån. Den enkelte formidler behøver ikke at stå i et direkte retsforhold til begge parter (kunde og bank). Det vil være tilstrækkeligt, at formidleren kan siges at være indirekte part i retsforholdet. Da dataselskabets ydelse reelt udgør den fulde formidlingsydelse, der blot må leveres gennem PBS, optræder dataselskabet som formidler i forhold til betalingerne/overførslerne.

Ifølge Momsvejledningens afsnit D.11.11.2 kan underleverandørerne også undlade at lægge moms på ydelser, der efter en konkret vurdering må anses for en biydelse til en momsfri ydelse leveret af underleverandøren selv.

Biydelser skal momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelserne er en del af. EF-domstolen har i sagen vedrørende Card Protection Plan, C-349/96, slået fast, at når en transaktion består af en gruppe af omstændigheder og handlinger, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om transaktionen skal anses for en enkelt ydelse eller for flere ydelser. Det må undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den momspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse.

Der er tale om en enkelt ydelse i tilfælde, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedydelsen, og et eller flere elementer skal anses for sekundære ydelser, der er afgiftsmæssigt stillet som hovedydelsen. En ydelse skal derimod anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser.

EF-domstolen udtalte i samme forbindelse, at levering af en ydelse, der i økonomisk henseende er én enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles i flere separate ydelser, som momsmæssigt behandles forskelligt.

Samtidig med at dataselskabet initierer betalingen af kundernes betalinger på deres lån/kreditkort, leverer dataselskabet en række tilknyttede ydelser. Disse ydelser kan anses for at være biydelser til databehandlingstransaktionerne/betalingsformidlingen, da ydelserne blot understøtter det primære formål med ydelserne, som er at administrere tilbagebetalingen af lånene. Banken efterspørger en samlet ydelse fra dataselskabet. Der er derfor ikke i momsmæssig henseende grundlag for at opdele ydelsen i en række delydelser.

EU-Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af momssystemdirektivets regler om momsfritagelse for finansielle ydelser, idet reglerne på nogle områder er forældede, og erfaringer viser, at fritagelserne fortolkes forskelligt i de enkelte medlemslande. Et væsentligt punkt i kommissionens arbejde har derfor været at præcisere anvendelsesområdet for de enkelte bestemmelser.

Særligt med henblik på at forhindre den usikkerhed, der opstår, når de finansielle tjenesteudbydere vælger at outsource aktiviteter til uafhængige personer, forslår Kommissionen indførelse af en ny bestemmelse, som dækker alle underleverandørydelser, uanset hvilken fritagelsesbestemmelse underleverandør-ydelsen vedrører. Det er hensigten med denne bestemmelse at præcisere, at underleverandørydelser også er momsfritaget, når de udgør en bestanddel af en finansiel tjeneste, danner et særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved en finansiel tjeneste.

Foruden direktivforslaget har Kommissionen fremsat et forslag til en forordning, hvor anvendelsesområdet for de enkelte direktivbestemmelser præciseres og uddybes. Også her fremhæves det, at momsfritagelsen dækker alle bestanddele af en finansiel tjeneste, uanset hvem der leverer den pågældende tjeneste, forudsat at denne bestanddel danner et særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjeneste, der er fritaget.

Som eksempler på tjenester, der efter Kommissionens opfattelse som underleverandørydelser bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved ydelse af lån nævnes i artikel 15, stk. 1, nr. 3, “bogføring, tilrettelæggelse af og kontrol med betalinger effektueret inden for rammerne af et lån". Tilsvarende for “kontoføring" fremhæver Kommissionen i artikel 18, stk. 1, som eksempler på momsfrie underleverandørydelser tjenester mellem markedsdeltagere med henblik på overførsel af midler mellem pengekonti og clearing af overførslen, udsendelse af kontomeddelelser til privatkunder samt verifikation af betalinger.

Oplistningen af eksemplerne er på ingen måde fuldstændig, men skal tjene som inspiration/vejledning ved afgrænsningen mellem momsfritagne og momspligtige transaktioner. Forordningen indeholder således også en positivliste over ydelser, som ikke anses for at bære de specifikke og væsentlige kendetegn, f.eks. juridiske tjenester, revision samt levering og udvikling af software.

Som beskrevet er der efter Kommissionens opfattelse blot tale om en præcisering af de eksisterende regler, som disse burde blive administreret i de lokale lovgivninger. Kommissionen må da også anses for at støtte det synspunkt, at ydelser, der bidrager til gennemførelsen af den finansielle transaktion, er fritaget for moms, når blot ydelsen ikke udelukkende består i at udvikle og sælge et tilpasset it-system.

I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen har bankens repræsentant den 3. april 2009 til støtte for sit synspunkt om, at de indkøbte ydelser er fritaget for moms som transaktioner, der leveres i tilknytning til betalinger og overførsler, yderligere henvist til Skatteministeriets grundnotat fra 20. februar 2008 vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester samt forslag til Rådets forordning om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester, jf. henholdsvis KOM(2007)747 og KOM(2007)746, jf. Skatteudvalget 2. samling, SAU alm. del - bilag 111).

Der fremgår blandt andet heraf, at der for så vidt angår anvendelsesområdet af fritagelsesbestemmelserne er tale om præciseringer. Således vil der med de nye regler vedrørende underleverandørydelser indføres et princip om, at fritagelsen dækker alle bestanddele af en forsikringstjeneste eller finansiel tjeneste, forudsat at denne bestanddel danner et særskilt hele og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjenesteydelse, der er momsfritaget.

Direktivforslaget ledsages af et forslag til forordning, der indeholder en ikke-udtømmende liste over de tjenester, der er omfattet af eller udelukket fra momsfritagelsen for forsikringstjenester eller finansielle tjenester.

Domstolens retspraksis på området er også inkorporeret i forordningen, der således fastholder de veletablerede principper, der benyttes til bestemmelse af de relevante kendetegn ved forsikringstjenester og finansielle tjenester.

Det fremgår afslutningsvis af punkt 6 i notatet, at

“...

Regeringen støtter Kommissionens synspunkt om, at en opdatering og præcisering af momsfritagelsen for forsikringstjenester og finansielle tjenester er tiltrængt. En opdatering og præcisering vil øge retssikkerheden og dermed skabe større klarhed på området.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"...

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

..."

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, fremgår det, at følgende finansielle aktiviteter er fritaget for moms:

"Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer."

Af momslovens § 15, stk. 2, nr. 3, fremgår følgende:

"...

Stk. 2. Leveringsstedet er her i landet for de i nr. 1-12 nævnte ydelser, der leveres fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet. For de i nr. 1-10 og 12 nævnte ydelser er leveringsstedet dog ikke her i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.

...

3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.

..."

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

"...

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når:

3) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager en af de i § 15, stk. 2 og 3, § 16, stk. 2, og §§ 17-21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet

..."

Landsskatteretten kan i det hele tiltræde skattecentrets benægtende bindende svar på spørgsmålet om, hvorvidt banken kan undlade at beregne moms ved køb af ydelser fra det engelske selskab G1, idet ydelserne kan anses for at være momsfrie finansielle ydelser, nærmere bestemt ydelser, der initierer betalinger/overførsler, og som derfor er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

I spørgsmålet om momsfritagelsen skal henvises til præmis 53 i SDC-sagen, sag C-2/95, hvor EF-domstolen vedrørende den bagvedliggende bestemmelse i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, udtalte, at det først må undersøges, om de transaktioner, som en person udfører i forbindelse med en overførsel, i sig selv kan betegnes som transaktioner vedrørende overførsler som omhandlet i bestemmelsen, idet domstolen definerede begrebet 'betalingsoverførsel' som en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af beløb fra én bankkonto til en anden.

Domstolen kunne ikke tilslutte sig SDCs opfattelse, hvorefter det er tilstrækkeligt til at være omfattet af fritagelsen, at de leverede ydelser udgør en del af en finansiel ydelse, hvortil forskellige erhvervsdrivende bidrager, og som set under ét udgør en samlet finansiel ydelse. Under henvisning til, at fritagelsesbestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, bemærkede Domstolen, at den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke giver holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget, jf. dommens præmis 65.

Ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, er ifølge Domstolen i princippet ikke til hinder for, at overførselstransaktionen kan bestå af flere forskellige ydelser, der i så fald udgør »transaktioner vedrørende overførsler« i bestemmelsens forstand, der kan faktureres hver for sig, men det må forudsættes, at de handlinger, der er nødvendige for at gennemføre den fritagne transaktion, kan identificeres i forhold til de øvrige ydelser.

Da sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, skal fortolkes indskrænkende, giver den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget. En betingelse for, at de ydelser, som SDC leverede, kunne betegnes som fritagne transaktioner, var, at ydelserne set under ét udgjorde en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i fritagelsesbestemmelsen. De leverede ydelser skal således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer.

Som sagen foreligger oplyst har Landsskatteretten hæftet sig ved, at de af G1 leverede ydelser i hovedsagen består i, at G1 som dataudvikler af bankens lånesystem forestår den løbende bogføring for banken, registrerer skyldige og foretagne indbetalinger, udarbejder betalingsdokumentation og initierer betalingsoverførsler fra låntagers konto til banken ved at indsende betalingsfiler til PBS. Efterfølgende registrerer G1 betalingsoverførslerne, beregner renter af tilgodehavender og genererer relevante kontorudtog. Til dette formål genererer det af G1 leverede system løbende betalingsfiler over låntagernes månedlige betalinger, ligesom det foretager beregninger af renter og afdrag og registrerer eventuelle manglende indbetalinger. Filerne sendes via G2, der hoster it-systemerne for banken, til PBS. Når bankens kunder har betalt de månedlige ydelser, returnerer PBS tilsvarende en fil med en oversigt over de gennemførte betalingstransaktioner. Denne fil anvendes i systemet til nedskrivning af låneforholdet.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at G1s ydelser må karakteriseres som bogførings- og administrationsydelser, der består i løbende at sørge for, at status på bankens mellemværende med dens kunder er ajourført. Selv om ydelserne kan siges at være nødvendige for, at banken kan foretage overførsler af de korrekte beløb, findes ydelserne ikke nødvendige i den forstand, at de set under ét udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en betalingsoverførsel. Den blotte levering af oplysninger til brug for betalingsoverførslerne og den efterfølgende registrering af disse findes således ikke at medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, hvorved G1 kan anses for at varetage selve udførelsen af en ordre om overførsel af beløb fra én bankkonto til en anden, jf.

EF-domstolen i præmis i præmis 53 i SDC-sagen, C-2/95, og Landsskatteretten i SKM2009.450.

Af de af skattecentret anførte grunde kan Kommissionens forslag til ændring af momssystemdirektivet med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester samt tilhørende gennemførelsesbestemmelser, jf. henholdsvis KOM(2007)747 og KOM(2007)746, ikke føre til et andet resultat. Tilsvarende gør sig gældende for det af banken anførte vedrørende underleverandørydelser/formidling under henvisning til EF-domstolens afgørelse i sagen vedrørende Volker Ludwig, sag C-453-05.

EF-domstolens bemærkninger i afgørelsen vedrørende Card Protection Plan, sag C-349/96, findes ikke relevante i den forelagte sag, idet der netop ikke er tale om én samlet transaktion ydet af den samme momspligtige person, men derimod om ydelser leveret af henholdsvis banken og G1.

Under henvisning til ovenstående finder Landsskatteretten, at de omhandlede ydelser må anses for momspligtige databehandlingsydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1. Idet beskatningsstedet for ydelserne er her i landet i henhold til momslovens § 15, stk. 2, nr. 3, kan Landsskatteretten endvidere tiltræde, at banken er betalingspligtig for momsen af ydelserne i henhold til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Dermed stadfæstes skattecentrets bindende svar i sin helhed."

Der er mellem parterne enighed om, at Landsskatteretten har foretaget en korrekt beskrivelse af de ydelser, som G1 leverer til H1 A/S.

Følgende illustration viser processen vedrørende behandling af ansøgning om lån hos H1 A/S:

(Figuren, som viser flowet af data fra H1 A/S til G1, NETS og kunden i forbindelse med et lån hos H1 A/S, er udeladt)

G1s levering af ydelser til den franske finanskoncern G4, som H1 A/S er en del af, er reguleret i en hovedserviceaftale af 1. juni 2005, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

1. Indledning G4 og dennes in-scope subsidiaries leverer økonomiske ydelser såsom kredit og betalinger, hovedsageligt ved brug af kreditkort. For at kunne optimere omkostningerne og performance overvejes det at implementere en integreret IS solution, som vil være fælles for in-scope subsidiaries. G1 har i flere år leveret ydelser til G5 Ltd., der er G4s datterselskab i England, hvor G1 har stillet sin teknologiske ekspertise og sin specifikke viden om området for økonomiske ydelser til rådighed. G4 og in-scope subsidiaries har derfor fået kendskab til G1s kompetencer, personale, drift, servicekvalitet og software. PrimeLine udstedte den 26. februar 2004 en opfordring til at gøre tilbud på levering af en integreret IT-løsning. Flere parter, der har erfaring med at levere sådanne ydelser, svarede på anmodningen om at gøre tilbud. Efter en omhyggelig udvælgelsesproces valgte G4 G1 til at levere de aftalte ydelser til in-scope subsidiaries. G1 skal i henhold til denne aftale implementere den pågældende IS solution og levere behandlingsydelser, der klart er mere end blot levering af informationsteknologi og reelt er forbundet med bankmæssige og økonomiske aktiviteter. G1 skal som beskrevet i denne aftale (i) foretage kreditering og debitering, (ii) levere økonomiske rapporter, (iii) registrere forfaldne og foretagne betalinger, (iv) registrere overførsler, (v) beregne forfaldne og indtjente renter og (vi) genere filer med kontoudtog. G1 har dog ikke noget forvaltningsansvar såsom åbning og lukning af konti, fastsættelse af kreditmaksimum, rentesatser eller årlige gebyrer og skal ikke vedligeholde det personlige forhold med kunder, som G4 og in-scope subsidiaries alene er ansvarlige for.

....

8 De aftalte ydelser

 8.1 Bilag B indeholder en beskrivelse af de aftalte ydelser, som G1 på det pågældende in-scope subsidiarys anmodning (som anført i transaktionsdokumentet) i henhold til denne aftale skal levere til hvert in-scope subsidiary.

9 Data

9.1 G1 skal behandle indkommende data i henhold til serviceniveauet for behandling. (G1 skal behandle indkommende data modtaget før det relevante cut-off-tidspunkt for behandlingen i løbet af den samme behandlingsdags natlige batchkørsel) og danne udgående filer og rapporter fra de natlige batchkørsler. Data vil blive behandlet under den natlige batchkørsel den følgende behandlingsdag, hvis dataene er: (i) Blevet modtaget efter det relevante cut-off-tidspunkt for behandlingen eller (ii) blevet modtaget før cut-off-tidspunktet for behandlingen, men ikke behandlet af G1 i henhold til det relevante serviceniveau for behandlingen. Medmindre andet er anført i et transaktionsdokument, vil det kun være G4, som er ansvarlig for overførslen af de data, der er nødvendige for, at G1 kan levere behandlingsydelserne, for dennes egen regning og i elektronisk form, i det format og på den måde, som er beskrevet i bilag B.

..."

Af bilag B til hovedserviceaftalen fremgår vedrørende aftalte ydelser blandt andet:

"...

2.   Databehandlingsydelser

2.1  Grundlæggende funktioner

2.1.1  IS solution functionality. IS solution skal have den nedenfor angivne funktionalitet i tillæg til den i bilag C (Specifikationer) angivne.

2.1.1.1  Kreditkort og lånebehandling

2.1.1.1.1  Online muligheder

    • ServiceView grafisk brugerinterface (GUI) til kortsystemet.

    • ServiceLink applikationsinterface til adgang til/opdatering af systemet med data fra andre systemer.      

    • Behandling af nye konti (i APPLY og direkte i systemet).

    • Kontovedligeholdelse.

    • Kontoforespørgsel.

    • Forespørgsel vedrørende historiske opgørelser.

    • Styring af kreditgrænse.

    • Tilsyn med udstedelse af plastikkort og genudstedelse.

    • Autorisationsbehandling.

    • Finansielle justeringer.

    • Administration af mistede/stjålne kort.

    • Behandling af erhvervskort.

    • Support af konsoliderede kort - familiekonto eller samlet kontostruktur.

    • Support af "associations" - konditionsmæssig behandling for så vidt angår konti relateret til kort præget med de pågældende "associations"- mærker.

    • Tvister, tilbageføring af posteringer og behandling af søgninger.

    • Onlinevedligeholdelse af produkt-, prisfastsættelses- og behandlingsparametre.

    • Håndtering af breve.

    • Håndtering af PIN.

    • Service builder - styring af workflow, kø, notat og optagelse af memo.

    • Qualification set technology.

    • 24/7 tilgængelighed i overensstemmelse med serviceniveau for databehandling og

    • Operatørsikkerhed og adgangskontrol.

2.1.1.1.2 Batch capabilities

    • Behandling af finansielle transaktioner.

    • Behandling i forhold til forskellige kontotyper - kreditkort, lån og betalingskort.

    • Databehandling af indkommende filer fra in-scope subsidiaries (herunder direkte debitering, direkte kreditering, checkbetaling og overførsler). Indkommende/udgående behandling af udveksling for "associations".

    • Behandling af kontovedligeholdelsesopdateringer via den generiske batch interface (GB) funktion.

    • Beregning af rente - debit- og kreditrente.

    • Håndtering af ubetalte midler.

    • Generering af honorarer.

    • Generering af breve.

    • Generering af opgørelser.

    • Generering af rapporter.

    • Generel saldointerface.

    • Embossing file generation.

    • Generering af PIN.

    • Automatisk databehandling af betaling ved direkte debitering og interface.

    • Gateway files i enten standard-, delta- eller end-point format.


2.1.1.2 Business partner processing


2.1.1.2.1 Onlinemuligheder

    • Oprettelse af business partner.

    • Vedligeholdelse og forespørgsel vedrørende business partner.

    • Forespørgsel vedrørende indlån.

    • Forespørgsel vedrørende historiske opgørelser.

    • Forespørgsel vedrørende finansiel historik.

    • Justering og overførsel af indlån.

    • Tilføjelser til eller forespørgsler på terminated merchant file.

    • Behandling af tilbageførsler af posteringer og søgning.

    • Vedligeholdelse af databehandlingsparametre for business partner.

    • Adgang til oplysninger om business partner til styringsformål.


2.1.1.2.2 Batch capabilities

    • Transaktionsinput.

    • Afsendelse af transaktioner til business partners.

    • Beregning af indlån.

    • Generering af rapporter.

    • Generering af opgørelser.

    • Beregning af rabat og andre gebyrer.

    • Oprettelse af daglige indlån til business partners bankkonti.


2.1.2 Indkommende og udgående file services


G1 skal:

    • Behandle alle indgående data fra natkørsler i overensstemmelse med serviceniveau for databehandling.

    • Frembringe udgående data filer og rapporter på engelsk (eller på andre sprog, hvis parterne har aftalt det) fra natkørsler.

    • Bekræfte vellykket overførsel af alle udgående data, når dette foregår via programsat batchbehandling.


2.1.3 Databehandlingsydelser

G1 vil levere batchdatabehandlingsydelser, som i overensstemmelse med parametre og forretningsregler fastsat af in-scope subsidiaries i forbindelse med Implementeringsplanen eller som en del af procedurer for change control:

    • Kommunikerer data til og fra kortordninger.

    • Sender transaktionsdata til kontoer.

    • Beregner renteomkostninger og renteindtægter på kontosaldi.

    • Behandler indkommende og udgående datafiler.

    • Genererer data vedrørende opgørelser og breve til overførsel til trykproduktionsfaciliteter.

    • Genererer data vedrørende trykning af kort til kortproduktionsfaciliteter

    • Sender business partner transaktionsdata til business partneres konti.

    • Genererer opgørelser af indlån til brug for in-scope subsidiaries i forbindelse med afregning til business partneres bankkonti (f.eks. tilbageførsel af posteringer og justeringer).

    • Beregner rabat og gebyrer i henhold til den enkelte business partners ordning.

    • Implementerer planlagte parameterændringer (f.eks. nye produkter, eksisterende produkter, opgørelsesmeddelelser, renteændringer, nye korttyper osv.).

...

2.4 Private label/retail card account issuer processing (databehandling af private label/retail card udsteder). G1 skal stille databehandlingsydelser til rådighed for In-Scope Subsidiaries for deres private label retail card konti. G1 skal føre kontosaldi, pålægge renter og postere betalinger og sørge for statement files (opgørelsesfiler), men skal ikke printe eller sende opgørelser, kun printe eller sende meddelelser, hvis det pågældende in-scope subsidiary anmoder derom.

2.5 Bankcard account issuer processing. G1 skal stille databehandlings ydelser til rådighed for in-scope subsidiaries for deres konti med bankkort. Disse ydelser vil tillade behandlingen af transaktioner, der er iværksat af kunder globalt gennem clearing- og betalingsnetværk, der opereres af de pågældende "associations". G1 skal føre kontosaldi, pålægge renter, postere betalinger og præsentere opgørelsesfiler, men skal ikke printe eller sende opgørelser. G1 skal sørge for sikret opbevaring af data og programfiler, som de pågældende "associations" måtte ønske det. In-scope subsidiaries, der køber denne databehandlingsydelse, skal være og forblive licenstager hos alle "associations", der afvikler og betaler transaktioner i forhold til deres konti. G1 skal ikke anvende "Association bomærker" på servicemateriale, der udleveres til et in-scope subsidiary, medmindre det pågældende in-scope subsidiary tydeligt angives ved navn og by i umiddelbar nærhed af disse bomærker. G1 har registreret sig både som TPP og MSP og har fremlagt alle nødvendige aftaler og opgørelser knyttet til registreringerne. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem aftalen og eventuelle regler for "associations", skal regler for "associations" være gældende.

2.6 Lånebehandling. G1 skal stille databehandlingsydelser til rådighed for in-scope subsidiaries vedrørende deres retail instalment loan accounts. G1 skal føre kontosaldi, pålægge renter, postere betalinger og præsentere statement files men skal ikke printe eller sende opgørelser.

..."

Af bilag C til hovedserviceaftalen fremgår blandt andet følgende vedrørende specifikationer:

"...

Kernefunktionalitet - systemets software

1.1 Core processing. G1 skal i overensstemmelse med disse specifikationer: (i) kommunikere data til og fra kontoordninger, som relevant, (ii) postere transaktionsdata på konti, (iii) beregne renter, der forfalder og tjenes på kontobalancer, (iv) behandle indgående og udgående datafiler, (v) generere opgørelser og brevdata, der skal sendes til in-scope subsidiary's printproduktionsfaciliteter, (vi) generere data til prægning af kort til transmission til den relevante kortproduktionsfacilitet, og (vii) gennemføre planlagte parameterændringer (f.eks. nye produkter, eksisterende produkter, konto-opgørelser, renteændringer og nye korttyper) efter anmodning fra et in-scope subsidiary ved anvendelse af change control procedures.

..."

Af transaktionsdokument af 20. september 2007 mellem G1 og H1 A/S, vedrørende Skandinavien og Baltikum fremgår følgende blandt andet:

        "...

1.  Indledning. Dette transaktionsdokument, som ændret og fremsat på ny med virkning pr. 20. september 2007, som erstatter og træder i stedet for det transaktionsdokument, som parterne underskrev omkring den 1. juni 2006, er en del af hovedserviceaftalen ("herefter hovedserviceaftalen") mellem G1 og G4 af 1. juni 2005 og regulerer G1s ydelse af de i pkt. 2 i hovedserviceaftalens bilag B anførte behandlingsydelser, yderligere ydelser anført i pkt. 4 i hovedserviceaftalens bilag B og alle applikationsudviklingsydelser beskrevet i pkt. 3 i hovedserviceaftalens bilag B, som ønsket af det pågældende in-scope subsidary og som anført i bilag 1 til dette transaktionsdokument. Dette transaktionsdokument omfatter særlige bestemmelser, som i tillæg til hovedserviceaftalen skal følges for at overholde det pågældende in-scope subsidiarys krav. Ord, der skrives med stort i dette transaktionsdokument, som ikke er defineret endeligt, skal have de i hovedserviceaftalen angivne betydninger. G1 skal ved dette transaktionsdokument implementere IS solution og yder behandlingsydelser, der klart går ud over kun at levere informationsteknologi og er uløseligt forbundet til bank- og finansvirksomhed. Som anført i dette transaktionsdokument skal G1: (i) postere krediteringer og debiteringer, (ii) præsentere regnskabsrapporter, (iii) registrere udestående betalinger og indbetalinger; (iv) udarbejde dokumentation for pengeoverførelser (beregne in-scope datterselskabs kundes månedlige betalinger) og tage skridt til overførsler mellem det pågældende in-scope subsidiarys kundes bankkonto og clearingcentralen, PBS (G1s system genererer en fil til PBS, der danner basis for hævningen på in-scope datterselskabs kundes bankkonto, (v) registrere overførsler, (vi) beregne renteomkostninger og renteindtjening og (vii) generere kontoudtogsfiler.

                      ......

8   Behandlingsydelser. Når det pågældende in-scope subsidiarys migration til IS solution er gennemført, skal G1 yde følgende behandlingsydelser til det pågældende in-scope subsidiary: (i) private label/retail card account issuer behandling (hvis en relevant aftaleseddel udfyldes), (ii) bankcard account issuer processing og (iii) lånebehandling. "Cut-off tidspunkt for behandlingen" i forhold til det pågældende in-scope subsidiary vil være kl. 21.00 UK tid. "Starttid for onlineydelserne" vil være kl. 6.30 UK tid. Niveauer for behandlingsydelse er begrænsede for det pågældende in-scope subsidiary, som anført i bilag 3 til dette transaktionsdokument. G1 skal yde de nævnte behandlingsydelser til det pågældende in-scope subsidiary, således at alle finansielle transaktioner med det pågældende in-scope subsidiarys kunder færdiggøres og ajourføres på en rettidig og acceptabel måde"

H1 A/S har opgjort momskravet for perioden 2007-2014 til 11.332.147,82 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af TC og NP

TC har forklaret blandt andet, at han er ansat som erhvervsanalytiker hos H1 A/S, hvor han foretager analyser af ændringer og problemer vedrørende edb-systemer. Han har kendskab til transaktionsgangene i forbindelse med ydelse af lån. Først ansøger kunden om et lån i en forretning. H1 A/S foretager derefter en kreditvurdering af kunden. Hvis lånet bevilges, udbetales pengene til kunden. Det fungerer på den måde, at H1 A/S sender en elektronisk besked om lånet i en fil til G3, som står for udbetaling til kunden via NETS fra den bankkonto, H1 A/S har i G3. Han tror ikke, at det kan ske på en anden måde. G1s system beregner kundens månedlige ydelser ud fra oplysninger om lånevilkår mv.

Om aftenen foretages der opdatering af data, en såkaldt batchkørsel, hvorefter man den efterfølgende dag kan se hvilke lån, der blev oprettet den foregående dag. Denne samkøring af data foregår hver nat for samtlige konti. Hvis man har fået udbetalt et lån, ligger det i systemet, hvad der skal betales af afdrag og renter. En gang om måneden posteres renter mv. Når man bruger sit kreditkort, vil data også indgå og blive registreret i løbet af natten. Herefter vil det være muligt at foretage træk på kundens konto. Kunden vil have indgået en aftale med sin bank herom, og NETS sørger for, at de modtager betaling fra kunden. Hos NETS foregår der ikke nogen reel behandling, idet der blot sendes en fil videre til kundens bank. NETS kan betragtes som en tilslutningscentral. Hvis kunden betaler, kan man se det dagen efter. Ligeledes vil der løbende blive tilskrevet renter og gebyrer.

De formidler en betalingsserviceaftale, men det er en aftale, som indgås mellem kunden og dennes bank. Betaling kan også ske ved brug af giroindbetalingskort eller kreditkorttræk. De har indgået en aftale med DIBS, hvorefter der foretages direkte kreditkorttræk den sidste dag i måneden. Derimod kommer der dagligt filer fra NETS om betaling fra kunder. Uanset hvilken indbetalingsform låntageren benytter, registreres indbetalingen via G1s system. Hvis en kunde ikke betaler i henhold til den indgåede betalingsaftale, vil H1 A/S modtage en fil om det. En medarbejder hos H1 A/S vil dernæst sørge for, at der sendes en betalingsrykker. Hvis H1 A/S ikke benyttede G1, ville de kunne modtage de samme ydelser fra andre datacentraler, f.eks. G6.

Hovedserviceaftalens bilag B er en kontrakt, der viser, hvilke ydelser G1 skal levere til H1 A/S. Ydelsen "Business Partner Processing" bruger H1 A/S ikke aktuelt, idet banken anvender sit eget system på dette område. H1 A/S har samarbejdspartnere, og en butikskæde som f.eks. Elgiganten modtager kommission, når kunden opretter et H1 A/S lån i en af G7s butikker. Ydelsen "databehandling af private label/retail card udsteder" angår databehandling af kontokort til bestemte forretninger, f.eks. G8. Det er noget, som H1 A/S ikke brugte i 2007 og stadig ikke bruger, men det er på vej.

H1 A/S foretager udlån, men modtager ikke indlån. Kunderne kommer fra Danmark og Færøerne. Banken har ikke kunder fra udlandet. G1 står ikke for udbetaling af lån til kunderne. Ydelserne fra G1 vedrører kun den efterfølgende indbetaling fra kunderne til banken.

NP har forklaret blandt andet, at han er ansat som nordisk it-direktør hos H1 A/S. Landsskatterettens beskrivelse af G1s ydelser til H1 A/S er korrekt. Den foreviste illustration af låneprocessen er retvisende. Banken har tidligere benyttet et tilsvarende system fra G3, men i forbindelse med at banken i 2006 - 2007 blev købt af en fransk bank, gik man over til at benytte G1s system. Oplysningerne om kunden indføres i frontsystemet, mens systemet er en backup del til brug for den videre behandling af lånets tilbagebetaling. Der er tale om den samme ydelse, som andre datacentraler leverer til pengeinstitutter i Danmark.

Procedure

H1 A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"...

Anbringender:

Til støtte for påstanden gøres det principalt gældende, at sagsøgerens indkøb af Processing Services, jf. Schedule B, punkt 2, er momsfritaget som en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra C.

Den ydelse, som Landsskatteretten korrekt har gengivet indholdet af i sin kendelse side 14-15, hvis hovedelement består i at generere en betalingsfil, der - på grundlag af en registrering af låntagerens indbetalinger, løbende beregning og tilskrivning af renter og gebyrer, nedskrivning af lån - bidrager til at initiere/gennemføre låntagerens betalinger til sagsøgeren.

En sådan ydelse er momsfri i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c - som en ydelse, der angår en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler.

Det er for momsfritagelsen uden betydning, hvorvidt ydelsen leveres af de direkte implicerede parter eller en underleverandør, jf. herved også JV 2015, afsnit D.A.11.1.2. Momsfritagelsen forudsætter heller ikke, at den pågældende leverandør gennemfører overførslen eller betalingen.

Det gøres gældende, at ydelsen besidder de iboende karakteristika for en transaktion vedrørende betalinger og overførsler. Ydelsen udgør derfor samlet, set under ét, en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner vedrørende betalinger/overførsler. Ydelsen er således ikke af rent teknisk karakter, men betalingsfilen - og den til grund herfor liggende behandling af låneforholdet - medvirker til at ændre retsforholdet mellem sagsøgeren og låntageren.

Momsfritagelsen af de omhandlede ydelser i sagen har direkte støtte i EF- Domstolens dom vedrørende SDC, C-2/95 præmis 66-68 og den administrative praksis, som har været gældende siden udmøntningen af SDC-dommen i de såkaldte datacentral-forlig.

Sagsøgte er enig i, at SDC-dommen er afgørende for bedømmelsen af den foreliggende sag, jf. herved sagsøgtes processkrift af 15. juni 2011, side 3, 3. sidste afsnit.

SDC-dommen angik Sparekassernes Datacenter, der - som datacentral - leverede dataydelser til sine medlemmer, pengeinstitutterne, bl.a. vedrørende betalingstransaktioner, jf. dommens præmis 8.

Som nævnt i dommens præmis 9 svarer ydelserne til dem, som de største pengeinstitutter selv udfører på deres egne centraler.

EF-Domstolen fastslog i præmis 66:

"...

En betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i ovennævnte numre. For så vidt angår "en transaktion vedrørende overførsler" skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer.

..."

Domstolen overlod det herefter til den nationale domstol at foretage den konkrete vurdering af, om de ydelser, som SDC udfører, har den for momsfritagelsen nødvendige karakter.

På grundlag af EF-Domstolens dom indgik Skatteministeriet og SDC et forlig, som er offentliggjort i TfS1999, 249 og kommenteret af Skatteministeriets departement i TfS1999,259.

Af departementets kommentar til forliget fremgår det, at parterne under den forligsmæssige forhandling på grundlag af en nøje gennemgang af de ydelser, som edb-centralen har leveret til de tilknyttede pengeinstitutter, er blevet enige om:

"...

..hvilke konkrete ydelser, der kan anses for henholdsvis momspligtige, delvis momspligtige og momsfrie. Denne klassifikation af sagsøgers ydelser har muliggjort en opdeling af sagsøgers fakturerede ydelser, så der er opnået enighed om, i hvilket omfang disse ydelser burde have været anset for momsfritaget.

..."

Det er sagsøgerens opfattelse, at der med indgåelsen af disse forlig - på grundlag af SDC-dommen - blev skabt en administrativ praksis, der har været gældende siden - om den momsmæssige behandling af sådanne datacentralydelser med anerkendt momsfritagelse af databehandlingsydelser svarende til de foreliggende i denne sag.

Sagsøgeren opfordrede derfor første gang i processkrift II af 19. oktober 2011 sagsøgte til at fremlægge forligene og den beskrivelse og momsmæssige kvalifikation af ydelserne, som enten lå til grund for forligene, eller som udgør udmøntningen af forligene.

Sagsøgte besvarede opfordringerne i processkrift af 2. januar 2012, side 2, således:

"...

Det kan oplyses (sagsøgerens opfordring A), at de forlig, der blev indgået efter SDC-dommen, er offentliggjort. Underliggende beskrivelser af ydelserne i de omhandlede forlig, som sagsøgeren tilsyneladende efterlyser, findes ikke i en form, hvor det er muligt at identificere de enkelte ydelsers karakter, herunder præcist hvilke ydelser der ved forligene blev vurderet til at være momsfritagne, og hvilke der blev anset for momspligtige.

..."

Sagsøgeren har under den efterfølgende forberedelse - i næsten 4 år - fastholdt opfordringerne, idet det efter sagsøgerens opfattelse ikke var korrekt, at der - som anført af sagsøgte under denne sag - ikke forelå nogen beskrivelse og momsmæssig klassifikation af datacentralydelserne, jf. også departementets kommentar til SDC-forliget.

I sagsøgtes processkrift af 26. marts 2012 meddelte sagsøgte, at sagsøgte gerne ville indgå i drøftelser med sagsøgeren og de bankcentraler, som forligene vedrørte

"...

med henblik på at sikre det fornødne faktiske grundlag for en stillingtagen til, i hvilket omfang de i 1998 indgåede forlig kan tillægges betydning for afgørelsen af nærværende sag.

..."

Dette førte dog intet med sig.

I sit seneste processkrift af 1. oktober 2015 gentog sagsøgte sin afvisning af at udtale sig om de indgåede forlig med henvisning til forligenes fortrolige karakter. Samtidig gentog sagsøgte bemærkningen, som ovenfor gengivet, om, at der ikke findes underliggende beskrivelser af ydelserne i de omhandlede forlig, der muliggør en identifikation af de enkelte ydelsers karakter, herunder præcist hvilke der blev vurderet til at være momsfritagne, og hvilke der blev anset som momspligtige.

Sagsøger kan nu imidlertid på grundlag af et dokument, som jeg er kommet i besiddelse af, dateret 19. marts 1999 fra Told- og Skattestyrelsens afgiftskontor konstatere, at det ikke var og er korrekt, når sagsøgte under denne sag gentagne gange oplyser og fastholder, at der ikke findes en underliggende beskrivelse af ydelserne, som muliggør en identifikation af, hvilke ydelser der blev anset for momsfritagne, og hvilke der blev anset som momspligtige.

I dokumentet, der har karakter af en cirkulæremeddelelse til - formentlig Told- og Skatteregionerne - fastlægger Told- og Skattestyrelsen på grundlag af de indgåede forlig med datacentralerne og klassifikationen af datacentralernes ydelser "Retningslinier for afgrænsning af momspligt af datacentralernes leverancer af ydelser til tilknyttede finansielle virksomheder."

Det hedder heri under overskriften "EF-Domstolens dom og indgående forlig":

"...

Det følger af EF-Domstolens dom af 5. juni 1997, at de ydelser, som en datacentral leverer til de tilknyttede finansielle virksomheder, bør anses for fritaget for moms, i det omfang de, set under ét, udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse. Efter dommen er der derfor foretaget en gennemgang af de ydelser SDC, BEC og Bankdata har leveret til tilknyttede finansielle virksomheder med henblik på at fastslå, hvilke ydelser der kunne anses for at opfylde de ovennævnte betingelser for momsfrihed.

De indgåede forlig vedlægges.

..."

Herefter indeholder dokumentet en udførlig oplistning af ydelser, leveret af en datacentral, og ydelsernes fordeling som henholdsvis momspligtige, delvis momsfri ydelser og momsfri ydelser.

Under afsnittet om "Momsfri ydelser" anføres bl.a.

"...

Betalinger og overførsler (herunder ind- og udbetalinger af enhver art, udskrivning af dokumentation i form af kontoudskrifter, årsopgørelser til kunder, stamoplysninger, aftaler om og gennemførelse af automatiske overførsler og betalinger af regninger, herunder budget overførsler og udbetalinger i pengeautomater, PBS overførsler.

Clearing.

..

Beregning og registrering af fremtidige ind- og udbetalinger i forbindelse med pensionskonti og boligløn. Beregning af og overførsel af præmier.

..

Generelle bogføringssystemer (basis- og ekspeditonssystem for betalinger og overførsler, stamoplysninger, ind- og udlånssystem, kontoudskrifter, årsopgørelser til kunder, automatisk etablering af konti, overtræksinformation, dokumentations- og afstemningslister, beløbstransaktioner og spørgetransaktioner).

..

Kort (stamoplysninger og kortregister)

..."

Herefter hedder det i retningslinjerne under afsnit 3 "Andre bemærkninger":

"...

Som det fremgår af de indgåede forlig har klassifikation af datacentralernes ydelser muliggjort en opdeling af de leverede ydelser, så det har kunnet vurderes, i hvilket omfang ydelserne burde have været anset for undtaget fra afgiftspligten.

..."

Sagsøgtes besvarelse af de gentagne opfordringer under forberedelsen af nærværende sag er i direkte strid hermed.

Og afslutningsvis i Told- og Skattestyrelsens retningslinjer hedder det:

"...

De samme principper for klassifikation og beregning af momsfritagelsesprocenterne i opgørelserne over tilbagebetalingskravene, der har dannet grundlag for indgåelse af forligene, skal anvendes ved opgørelser af momstilsvarene fremover.

..."

Det gøres gældende, at det på dette grundlag kan lægges til grund, at der siden forligene har eksisteret en praksis på grundlag af retningslinjerne fra Told- og Skattestyrelsens afgiftskontor, der var den centrale afgiftsmyndighed, hvorefter datacentralydelser - som de omhandlede i denne sag - er anset for momsfritagne i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Det bemærkes herved, at disse retningslinjer først er tilvejebragt efter Landsskatterettens behandling af nærværende sag, hvorfor Landsskatteretten ikke har haft mulighed for at tage stilling til betydningen heraf for sagens bedømmelse.

Momsfritagelsen for de omhandlede ydelser bekræftes også af EU-domstolens dom i ATP-sagen og det af Skatteministeriet efterfølgende udsendte styresignal om praksis på grundlag af det efter EU-domstolens afgørelse indgåede forlig. Sagsøgte har selv anset denne sag for relevant for nærværende sag, da nærværende sag med sagsøgtes tilslutning blev udsat og omberammet sidste år netop på grund af de dengang pågående forligsforhandlinger mellem ATP og Skatteministeriet på grundlag af EU-Domstolens dom.

ATP leverer en række administrative ydelser, herunder vedrørende betalingstransaktioner, til pensionsselskaberne. Ydelserne er beskrevet i Landsskatterettens kendelse i ATP-sagen.

Landsskatteretten fandt i kendelsen vedrørende ATP, der er afsagt omkring samme tidspunkt som Landsskatterettens kendelse i nærværende sag, at ATP's ydelser vedrørende betalinger og overførsler - på samme måde som Landsskatterettens begrundelse og konklusion i kendelsen vedrørende sagsøgeren - må kvalificeres som momspligtige "bogførings- og administrationsydelser". Landsskatterettens kendelser vedrørende sagsøgeren og ATP blev tillige omtalt i forlængelse af hinanden i momsvejledningen.

Kendelsen blev af ATP indbragt for domstolene, og der blev under forberedelsen af sagen forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, der afsagde dom den 13. marts 2014.

I dommens præmis 35 er ATP's ydelser beskrevet.

EU-Domstolen udtalte i præmis 82 navnlig med henvisning til SDC-dommen, jf. henvisningerne hertil i dommens præmis 78-79, at

"...

Som det er anført i denne doms præmis 70, forekommer visse af de ydelser, hvis momsfritagelse er omtvistet i hovedsagen, såsom transaktioner vedrørende tilskrivning på pensionskundernes konti ikke at være af rent teknisk art, men synes at realisere pensionskundernes rettigheder over for pensionskasserne, idet de ændrer den fordring, som arbejdstageren har over for sin arbejdsgiver, til en fordring over for den pensionskasse, hvor den pågældende er kunde.

..."

Domstolen overlod det herefter til den nationale domstol, dvs. Østre Landsret, at vurdere, hvorvidt de konkrete ydelser kunne anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Sagen blev i den forbindelse forligt, og Skatteministeriet udsendte i forlængelse heraf et styresignal (de udkast til styresignaler, som blev udsendt før sommerferien er ikke vedtaget endnu), hvori det bl.a. hedder:

"...

SKAT anerkender, at de ydelser, der er opregnet i dommens præmis 35, alle er omfattet af begrebet "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler" henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

Ydelserne opregnet i præmis 35 er herefter fritaget for moms som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler henholdsvis biydelser til transaktioner vedrørende betalinger og overførsler.

...."

Det kan på dette grundlag konstateres, at de ydelser, omfattet af denne sag, som G1 leverer til sagsøgeren ikke på nogen momsmæssig relevant måde adskiller sig fra de ydelser, som er anset som momsfri i medfør af de to forlig.

Som anført består G1's ydelse i at generere en betalingsfil, som kan danne grundlag for låntagerens betaling af sin ydelse på lånet, herunder registrere krediteringer og debiteringer, udarbejde dokumentation (kontoudtog m.v.) for pengeoverførsler, registrere overførsler, beregne og tilskrive renter og gebyrer, jf. punkt 1 i Transaction Document og Schedule B. Der er ingen forskel til de ydelser, som for de danske datacentraler er anerkendt som momsfri.

Det gøres på grundlag heraf gældende, at afgørelsen om, at de G1 leverede ydelser er momspligtig, er i strid med den praksis, der er dokumenteret på grundlag af SDC-dommen og nu også ATP-dommen (C-464/12 ATP PensionsService A/S), og at sagsøgtes standpunkt i denne sag er udtryk for en usaglig forskelsbehandling, som indebærer, at pengeinstituttets (tilfældige) valg af datacentral/-underleverandør vedrørende en momsfritagen transaktion bliver afgørende for, om ydelsen kan indkøbes momsfrit eller momspligtigt.

Det gøres på det således dokumenterede grundlag gældende, at det påhviler sagsøgte under en skærpet bevisbyrde at godtgøre, at forskelsbehandlingen af de omhandlede ydelser i denne sag er sagligt begrundet. Den bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.

Skatteministeriets anerkendelse af de momsfritagne ydelser leveret af datacentralerne og ATP skete efter præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen. Selvom der ikke - længere - burde være tvivl om fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d (og tidligere 6. momsdirektivs artikel

13, punkt B, litra d), nr. 3), efterlader sagsøgtes retsanvendelse i denne sag det modsatte indtryk.

Det er derfor sagsøgerens opfattelse, at landsretten ikke vil kunne give sagsøgte medhold uden forinden præjudicielt at have forelagt spørgsmålet om fortolkningen i direktivet i forhold til G1's ydelser for EU-domstolen, idet sagsøgtes standpunkt om momspligt strider mod EU-domstolens bedømmelse af ydelserne i SDC- og ATP-sagerne.

Det bestrides, at ydelserne udgør momspligtig "inddrivelse af fordringer", som anført af sagsøgte med henvisning til AXA-dommen (C-175/09 AXA UK plc.). Omstændighederne i EU-domstolens dom vedrørende AXA var afgørende anderledes, og datacentral-forligene og ATP-forliget bekræfter jo heller ikke sagsøgtes synspunkt.

Det uantagelige i synspunktet bekræftes endvidere af, at Nets ydelser i hele det elektroniske betalingssystem tillige ville indebære en momspligtig inddrivelse af fordringer. Det modsatte synes at følge af det anførte i DJV afsnit D.A.5.11.6.3.

Subsidiært gøres det gældende, at G1's ydelser angår sagsøgerens udlånsvirksomhed og er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Långiverens forvaltning af sine udlån er omfattet af momsfritagelsen i bestemmelsen, og bestemmelsen udelukker efter sin ordlyd ikke, at bestemmelsen også omfatter en underleverandørs ydelser til långiveren i forbindelse med forvaltningen af långiverens udlån.

At momsfritagelsen omfatter underleverandørydelser bekræftes af neutralitetsprincippet, som også gælder i forhold til § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, hvorefter en erhvervsdrivende skal kunne vælge organisationsform ud fra den økonomiske synsvinkel, der passer den erhvervsdrivende bedst - uden at dette påvirker spørgsmålet om momsfritagelse, jf. herved EU-Domstolens dom i sag C453/05, Volker Ludwig, præmis 35 .

Hvis landsretten således når til, at G1's ydelser, som beskrevet i denne sag, ikke udgør transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, gøres det gældende, at ydelserne angår sagsøgerens udlånsvirksomhed og som sådan er momsfritaget i henhold til litra a.

Sagsøgtes indsigelse mod dette synspunkt er en snæver fortolkning af begrebet "egne" udlån, som efter sagsøgerens opfattelse i alle tilfælde og i strid med neutralitetsprincippet vil udelukke muligheden for momsfritagelse af ydelser, som en leverandør, der ikke er långiver, leverer til låntager, bør der efter sagsøgerens opfattelse også i relation til dette spørgsmål ske præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"...

Anbringender

Det gøres gældende, at de omhandlede ydelser efter deres art er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Det gøres herved gældende, at der er tale om momspligtige ydelser vedrørende "databehandling" og "meddelelse af oplysninger", der er omvendt betalingspligtige her i landet for sagsøgeren, jf. den dagældende momslovs § 15, stk. 2, nr. 3, og den nugældende momslovs § 16, stk. 1, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 56, stk. 2, og § 57, stk. 1.

Det gøres gældende, at de omhandlede ydelser ikke udgør momsfritagne "transaktioner vedrørende betalinger og overførsler", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, første led. Det gøres videre gældende, at ydelserne ikke udgør "forvaltning af egne udlån", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Såfremt landsretten måtte finde, at ydelserne som udgangspunkt er omfattet af momslovens § 13, stk. 11, litra c, gøres det gældende, at der i så fald er tale om momspligtige ydelser vedrørende "inddrivelse af fordringer", jf. litra c, andet led. Også i dette tilfælde har ydelserne leveringssted her i landet og er omfattet af omvendt betalingspligt for sagsøgeren, idet ydelserne i så fald vedrører "ydelser fra rådgivningsvirksomheder" og "andre lignende ydelser", jf. den dagældende momslovs § 15, stk. 2, nr. 3, og af den nugældende momslovs § 16, stk. 1.

Betalinger og overførsler - momslovens § 13, stk 1, nr. 11, litra c

Betalinger og overførsler - bestemmelsens første led

Det gøres gældende, at de af G1 leverede ydelser - uanset om man alene vurderer ydelserne på baggrund af de summariske beskrivelser eller selve ydelsesbeskrivelsen i Schedule B, pkt. 2, og uanset om de leverede ydelser vurderes hver for sig eller samlet som en primær ydelse med tilhørende sekundære ydelser - ikke udgør transaktioner vedrørende betalinger og overførsler som omhandlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Momsfritagelserne i momslovens § 13 udgør undtagelser til hovedreglen om momspligt for alle ydelser. Momsfritagelsesbestemmelserne skal derfor fortolkes indskrænkende, jf. fx EU-Domstolens dom i sag C-2/95, SDC, præmis 20.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at eventuel bevisuklarhed om, hvad G1s ydelser præcist består i, må komme sagsøgeren til skade. Det er således sagsøgeren, der må godtgøre, at den leverede ydelse efter sin art er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

En betingelse for, at ydelser kan betegnes som fritagne transaktioner efter litra c, er efter SDC-dommen, at ydelserne set under et udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse, som beskrevet i fritagelsesbestemmelsen, og de leverede ydelser skal således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, jf. dommens præmis 66.

Ydelser der kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentligste og specifikke funktioner i forbindelse med transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, er derimod ikke omfattet af momsfritagelsen, jf. dommens præmis 37.

Efter EU-Domstolens praksis, navnlig dommen i SDC-sagen, giver den blotte omstændighed af, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en momsfritaget betalingstransaktion, ikke holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget, jf. dommens præmis 65.

I overensstemmelse med, hvad Landsskatteretten har fastslået, må G1s ydelser karakteriseres som bogførings- og administrationsydelser, der består i løbende at sørge for, at status på bankens mellemværender med dens kunder er ajourført, og selv om ydelserne i et vist omfang måtte være nødvendige for, at bankens kunder kan indbetale korrekte beløb, er ydelserne ikke nødvendige i den forstand, at de set under et udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en betalingsoverførsel. Det fremhæves i den forbindelse, at de leverede "Processing Services", jf. Schedule B, pkt. 2, også i den af sagsøgeren fremlagte oversættelse er oversat til "databehandlingsydelser".

Det er sagsøgtes opfattelse, at det klart fremgår af den omtalte præmis 66 i SDC-dommen, at ydelser kun er omfattet af momsfritagelsen, hvis de - set under et - medfører, at der overføres beløb. Af præmissen fremgår som anført videre, at det indgår ved vurderingen af, om en ydelse er momsfritaget, om tjenesteyderens ansvar omfatter de specifikke og væsentlige transaktioner ved den momsfritagne transaktion, hvilket nødvendigvis omfatter et ansvar for, at der faktisk overføres beløb.

Det bestrides, at G1s ansvar over for sagsøgeren omfatter de specifikke og væsentlige elementer for transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler og dermed selve betalingsoverførslen, idet det gøres gældende, at G1 alene har ansvaret for de tekniske aspekter, der vedrører G1s ydelser.

Skatteministeriet er principielt enig i, at den omstændighed, at den pågældende leverandør af tjenesteydelser ikke selv direkte gennemfører betalingen, ikke nødvendigvis er afgørende, jf. SDC-dommens præmis 64-66. Men momsfritagelse forudsætter, som det fremgår af de pågældende præmisser, at den, der leverer den pågældende tjenesteydelse, leverer ydelser, der medfører, at der faktisk overføres beløb, og at den pågældende leverandør af tjenesteydelserne har et ansvar, der omfatter andet end blot de tekniske aspekter ved ydelsen.

For så vidt angår det af sagsøgeren omtalte "primære element" - "initiering og overførsel af midler fra låntagerne til H1 A/S" - bestrides det således, at den af G1 leverede ydelse kan anses for momsfritaget. Dette gælder, selv hvis dette enkelte delelement betragtes isoleret, idet det bestrides, at selve denne enkeltstående delydelse opfylder kravene til at udgøre en momsfritaget finansiel transaktion.

Særligt for så vidt angår denne delydelse, gøres det videre gældende, at det må lægges til grund, at G1 i relation til opkrævningen af indbetalinger af renter og afdrag fra sagsøgerens låntagere blot leverer en teknisk ydelse i form af en betalingsfil, som via G2 leveres til Nets (tidligere "PBS"). Det gøres således gældende, at denne enkelte delydelse er en teknisk-administrativ ydelse, der ikke kan anses for momsfritaget efter EU-Domstolens praksis, jf. herved EU-Domstolens dom i sag C-350/10, Nordea Pankki Suomi.

Det bestrides således, at den blotte levering af oplysninger til brug for en betalingsoverførsel kan anses for at medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, hvorved bemærkes, at det ikke er G1, der giver selve ordren om overførsel. Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at G1s debitering og kreditering i relation til bankens kunder ikke medfører retlige og økonomiske ændringer i forholdet mellem kunden og banken, idet denne ændring allerede sker, når den konkrete kundes rente- og afdragsbetaling indsættes på bankens konto, og ikke først, når beløbet bogføres/registreres hos G1.

Dermed adskiller G1s ydelser sig fra ydelserne leveret af ATP Pension-Service A/S i EU-Domstolens sag C-464/12, idet ATP PensionService A/S? ydelser til pensionskassen PensionDanmark bl.a. bestod i via posteringer at allokere én samlet betaling fra én arbejdsgiver på flere pensionskunders konti hos ATP, således at der via ATPs posteringer indtrådte retlige og økonomiske ændringer i forholdet mellem pensionskunderne og pensionskassen.

Domstolen bemærkede således i præmis 82-83 i dommen om ATP PensionService A/S:

"...

Som det er anført i denne doms præmis 70, forekommer visse af de ydelser, hvis momsfritagelse er omtvistet i hovedsagen, såsom transaktioner vedrørende tilskrivning på pensionskundernes konti, ikke at være af rent teknisk art, men synes at realisere pensionskundernes rettigheder over for pensionskasserne, idet de ændrer den fordring, som arbejdstageren har over for sin arbejdsgiver til en fordring over for den pensionskasse, hvor den pågældende er kunde.

Det påhviler dog den forelæggende ret, som råder over alle oplysninger med henblik på at undersøge de omhandlede transaktioner, at vurdere, om disse tjenesteydelser udgør ydelser, der er omfattet af fritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, således som den fortolkes i denne dom.

..."

Skatteministeriet gør gældende, at det følger af en sådan konkret bedømmelse af ydelserne leveret fra G1, som landsretten skal foretage, at de er af rent teknisk art og ikke ændrer retsforholdet mellem sagsøgeren og den enkelte bankkunde.

Det fremhæves i den forbindelse tillige, at Domstolen ikke i dommen i sag C-540/09, Skandinaviska Enskilda Banken, forholdt sig til de bemærkninger fra generaladvokaten i forslaget til afgørelse, som påberåbes af sagsøgeren i sagsøgerens processkrift V, idet sagen blev afgjort allerede på det grundlag, der fremgik af generaladvokatens forslag til afgørelse, pkt. 53, jf. EU-Domstolens dom, præmis 32. De anførte bemærkninger er således uden betydning for nærværende sag.

Om betydningen af EU-Domstolens dom i SDC-sagen og betydningen af det af sagsøgeren påberåbte forlig mellem Skatteministeriet og SDC og to andre datacentraler, bemærkes det, at retsforliget er offentliggjort, jf. TfS 1999,249 Ø samt Skatteministeriets kommentar til retsforliget i TfS 1999,259 DEP. Som anført under skriftvekslingen er det underliggende dokumentationsmateriale vedrørende de indgåede forlig af en sådan karakter, at det er fortroligt og derfor ikke kan fremlægges af Skatteministeriet i nærværende sag.

Det bemærkes videre, at forliget i SDC-sagen og i sagerne om to andre datacentraler i vidt omfang blev indgået på grundlag af en revisionsmæssig gennemgang hos de enkelte datacentraler, hvor medarbejdere fra SKAT nåede til enighed med datacentralerne om overordnede kategorier af ydelser, der i større eller mindre grad var momsfritagne. Der er ikke grundlag for at hævde, at ydelser, der svarer til de ydelser, sagsøgeren modtager fra G1, i forhold til de tre datacentraler er blevet anset for momsfritagne ved retsforliget efter SDC-dommen.

Skatteministeriet er ikke bekendt med, hvor sagsøgeren har (uddrag af) det underliggende materiale af ydelserne i SDC-forliget fra, jf. blandt andet processkrift V, men kan blot henvise til, at forliget alene har retsvirkninger for forligets parter, og at sagsøgeren således ikke kan støtte ret på, hvad der måtte fremgå heraf.

Hertil bemærkes, at selv hvis der skulle være begået fejl i forbindelse med indgåelsen af det pågældende forlig, hvor momspligtige ydelser fejlagtigt er blevet kvalificeret som momsfritagne, kan det under ingen omstændigheder være afgørende i forhold til sagsøgeren, idet afgørelsen af, om ydelserne er momsfritaget eller ej, skal ske på grundlag af EU-Domstolens praksis om, hvilke ydelser der kan anses for momsfritagne betalingstransaktioner. Det beror på en konkret bedømmelse af ydelsernes art leveret i nærværende sag, om de kan anses for momsfritagne eller ej. Forliget i SDC-sagen er ikke et bindende præjudikat i denne sammenhæng. Der er ikke tale om en dom, og forliget er ikke udtryk for en administrativ praksis.

Endvidere bemærkes, at forligene vedrørte datacentraler, der leverede en lang række ydelser, der ligger langt ud over de ydelser, der leveres af G1 til sagsøgeren. I det omfang visse elementer ved forligene er blevet anset for momsfritagne, skal det derfor nødvendigvis også ses i sammenhæng med de samlede ydelser, der af datacentralerne blev leveret til bankerne, og man kan derfor ikke meningsfyldt skille de enkelte delydelser fra de samlede ydelser, som forelå til bedømmelse i forbindelse med forligenes indgåelse.

Sagsøgeren har heller ikke alene med henvisning til det indgåede forlig godtgjort, at der foreligger en administrativ praksis, som sagsøgeren kan støtte ret på, og som rækker ud over, hvad der er fastslået i EU-Domstolen praksis.

På samme måde kan sagsøgeren ikke ud fra en lighedsgrundsætning støtte ret herpå, hvis de leverede ydelser ikke ud fra en objektiv bedømmelse opfylder momslovens krav om at være en transaktion vedrørende betalinger og overførsler, jf. f.eks. U.2000.879H, U.1995.734H og TfS 1996, 249 ØLR.

De af G1 leverede ydelser omfattet af nærværende sag skal således bedømmes ud fra en fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c (og litra a), de bagvedliggende direktivbestemmelser samt EU-Domstolens praksis i relation hertil sammenholdt med karakteren af de pågældende ydelser.

Sagsøgeren har til støtte for sit synspunkt om, at de leverede ydelser er momsfritaget, endvidere henvist til, at G1s ydelser ikke adskiller sig fra Nets? (tidligere PBS) ydelser, og at Nets? ydelser er momsfritaget. Sagsøgeren har i den forbindelse henvist til Den juridiske vejledning, pkt. D.A.5.11.6.3.  hvor det om momsfritagne betalingstransaktioner bl.a. er anført følgende:

"...

Betalinger, overførsler og betalingsformidling kan finde sted via underleverandør, f.eks. PBS. Kunden kan tildeles direkte adgang til underleverandøren via en adgangskode eller anden identifikation, der meddeles af den finansielle tjenesteyder.

..."

Hertil bemærkes, at afsnittet i Den juridiske vejledning ikke er udtryk for, at PBS (nu Nets) ydelser generelt er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Angivelsen af Nets (tidligere PBS) som eksempel på en underleverandør af mulige momsfritagne ydelser er i øvrigt ikke et udtryk for, at skattemyndighederne konkret har taget stilling til Nets ydelser. Derimod har udsagnet i Den juridiske vejledning baggrund i SDC-sagen, hvor momsfritagelse blev anerkendt også for en underleverandørs levering af betalingstransaktioner.

Nets nævnes således blot i vejledningen som et eksempel på en underleverandør til finansielle tjenesteydere - og der er herved på ingen måde materielt taget stilling til, om Nets (tidligere PBS) leverer momsfritagne ydelser eller ej.

Den generelle omtale af Nets som en mulig underleverandør af momsfritagne ydelser i Den juridiske vejledning støtter således ikke sagsøgerens synspunkt om, at G1 leverer momsfritagne ydelser.

Afslutningsvis bemærkes, at sagsøgerens henvisning til en afgørelse fra det spanske økonomi- og finansministerium ikke kan føre til et andet resultat. Den spanske afgørelse har således ingen præjudikatværdi i Danmark, ligesom afgørelsen i øvrigt ikke indeholder en detaljeret beskrivelse af de leverede ydelser.

Inddrivelse af fordringer - bestemmelsens andet led

I det omfang landsretten måtte finde, at de leverede ydelser i princippet er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, gøres det gældende, at der er tale om momspligtige ydelser vedrørende "inddrivelse af fordringer", jf. litra c, andet led. Ydelserne er således under alle omstændigheder omfattet af hovedreglen om momspligt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, andet led, der er en undtagelse til fritagelsen i bestemmelsens første led, og som dermed er i overensstemmelse med momslovens hovedregel om momspligt af varer og ydelser i § 4, stk. 1, 1. pkt.

EU-Domstolen har i sag C-175/09, AXA, udtalt sig om rækkevidden af den bagvedliggende momsfritagelsesbestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3 (nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d), herunder fortolkningen af udtrykket "inddrivelse af fordringer".

AXA-sagen vedrørte nogle ydelser, som selskabet Denplan leverede til en række tandlæger i England. Tjenesteydelsen bestod bl.a. i administration af indgåede betalingsordninger mellem tandlægerne og deres kunder. Den ydelse, der var genstand for den præjudicielle forelæggelse, bestod nærmere i opkrævning af betalinger på vegne af tandlægerne, og som led heri oprettede og videresendte Denplan elekroniske filer til BACS - som svarer til Nets i Danmark - indeholdende oplysninger om patientens kontonummer og hvilke beløb, der skulle hæves, ligesom Denplan efterfølgende udarbejdede opgørelser til kunderne og aflagde regnskaber til tandlægerne over, hvilke beløb, der var blevet betalt.

Domstolen bemærkede først, at ydelserne, der tilsigtede, at tandlægerne modtog betaling af beløb, som deres patienter skyldte dem, i princippet udgør momsfritagne transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, jf. 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, medmindre ydelsen vedrører inddrivelse af fordringer, som bestemmelsen udtrykkeligt udelukker fra momsfritagelsen (præmis 28).

Herefter udtaler Domstolen (præmis 30), at begrebet "inddrivelse af fordringer" - der udgør en undtagelse til undtagelsen om momsfritagelse - skal fortolkes vidt. Domstolen konkluderede dernæst, at eftersom Denplans ydelser netop havde til formål, at deres kunder (tandlægerne) modtog betaling af deres tilgodehavender, var ydelsen omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer" (præmis 32-33). Afslutningsvis fastslår Domstolen, at det i forhold til begrebet "inddrivelse af fordringer" er uden betydning, at tjenesteydelserne leveres på det tidspunkt, hvor den pågældende gæld forfalder. Ordlyden af bestemmelsen omfatter således inddrivelse af enhver slags fordringer, uden at begrænse dens anvendelsesområde til fordringer, der ikke er blevet betalt til forfaldstid (præmis 34). Videre er det uden betydning, at ydelsen ikke omfatter tvangsmæssige foranstaltninger til inddrivelse af gælden (præmis 35).

Denplans levering af en elektronisk betalingsfil til det engelske selskab svarende til Nets og efterfølgende udarbejdelse af opgørelse og regnskaber over de betalte beløb udgjorde således momspligtig inddrivelse af fordringer.

Såfremt landsretten måtte finde, at G1s ydelser udgør transaktioner, der vedrører betalinger og overførsler, dvs. ydelser, der har til formål, at sagsøgeren modtager betalinger via Nets fra deres kunder, og som derfor i princippet er momsfritagne, må ydelserne i overensstemmelse med retsanvendelsen i AXA-dommen anses for at vedrøre inddrivelse af fordringer. Ydelserne er i så fald omfattet af undtagelsen til undtagelsen, og er dermed momspligtige i medfør af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, andet led.

Forvaltning af udlån - momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a

Skatteministeriet bestrider, at ydelserne som G1 leverer, udgør forvaltning af egne udlån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, som sagsøgeren i anden række påberåber sig.

Det gøres for det første gældende, at G1 ikke "forvalter" (sagsøgerens) udlån. G1 har således ingen kompetence eller bemyndigelse til at træffe beslutninger om ændringer af låneaftaler mv. G1s ydelser, der blot består i at generere en betalingsfil mv., udgør derimod efter sagsøgtes opfattelse i det væsentlige ydelser af teknisk og administrativ karakter med henblik på, at sagsøgeren kan modtage afdrag og renter på sine udlån.

Dette støttes også af ordlyden af rammeaftalen mellem G1 og moderselskabet G4, pkt. 1, hvori det anføres, at

"...

G1 shall not perform management responsibilities such as Account creation and closure, establishment of credit limits, interest rate or annual fees, and shall not maintain the personal relationship with Customers

..."

(sagsøgtes understregning). Det fremgår således udtrykkeligt af aftalen, at G1 ikke har noget forvaltningsansvar, jf. tillige den danske oversættelse af aftalen.

Det gøres for det andet gældende, at G1s ydelser ikke opfylder bestemmelsens betingelse om, at der skal være tale om forvaltning af egne udlån. Det fremgår således klart af bestemmelsens ordlyd, at forvaltning af andres udlån ikke er momsfritaget.

Momsfritagelsesbestemmelsens udtrykkelige ordlyd efterlader derfor ingen tvivl om, at en tredjemandsydelse i form af forvaltning af en långivers lån ikke er momsfritaget.

Dette støttes tillige af EU-Domstolens dom i SDC-sagen, præmis 33, hvori det anføres:

"...

At det personelle aspekt er uden betydning ved fastlæggelsen af, hvilke transaktioner der er fritaget i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, bekræftes af bestemmelserne i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 2, hvori der henvises til "den person, som har ydet lånene" og til "den person, der har ydet kreditten".

..."

Denne præmis understreger således, at det personelle aspekt - som det også fremgår af ordlyden - har betydning i forhold til reglen om forvaltning af egne udlån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, som implementerer 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, om forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene.

Den juridiske vejledning er i overensstemmelse hermed, idet det i punkt D.A.5.11.4.4. udtrykkeligt er anført:

"...

Forvaltning præsteret af en anden virksomhed end den, der har ydet lånet, dvs. af tredjemand, er momspligtig, idet der ikke herved er tale om egne udlån.

..."

Heller ikke Domstolens dom i sag C-453/05, Volker Ludwig, støtter sagsøgerens fortolkning af bestemmelsen, der er i strid med ordlyden, idet det bemærkes, at spørgsmålet om fortolkningen af den relevante momsfritagelse end ikke var rejst under sagen. Volker Ludwig-sagen drejede sig således om fortolkning af begrebet "formidling af lån" og ikke fortolkning af begrebet "forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene", svarende til "egne udlån" i den danske bestemmelse.

Også af den grund kan ydelserne ikke anses for momsfritaget efter den af sagsøgeren påberåbte bestemmelse om forvaltning af egne udlån.

Leveringsstedet for ydelserne

Da de leverede ydelser ikke er momsfritagne i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a eller c, er ydelserne momspligtige i medfør af hovedreglen i momslovens § 4, stk. 1, 1.

Det gøres som nævnt gældende, at ydelserne leveret af G1 må anses for databehandlingsydelser eller ydelser vedrørende meddelelse af oplysninger, som har leveringssted her i landet, jf. den dagældende momslov § 15, stk. 2, nr. 3. Sagsøgeren er som følge heraf momspligtig af de modtagne ydelser i Danmark, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3 og § 56, stk. 2.

Efter ændringen af leveringsstedsreglerne i momsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2010, er ydelserne leveret til sagsøgeren omfattet af hovedreglen i den nugældende momslovs § 16, stk. 1, om omvendt betalingspligt for aftageren af ydelserne, når den pågældende er en afgiftspligtig person. Sagsøgeren er således også efter ændringen af leveringsstedsreglerne momspligtig af de modtagne ydelser i Danmark, jf. nugældende momslovs § 46, stk. 1, nr. 3, og den stadigt gældende § 56, stk. 2.

Såfremt landsretten måtte finde, at de leverede ydelser vedrører inddrivelse af fordringer, har de af G1 leverede ydelser også leveringssted her i landet i henhold til den dagældende momslovs § 15, stk. 2, nr. 3, derudover databehandlingsydelser og meddelelse af oplysninger, tillige omfatter ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, jf. hertil SKM2011.170.ØLR, og den nugældende momslovs § 16, stk. 1.

Sagsøgeren er således også i dette tilfælde momspligtig af de modtagne ydelser, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og § 56, stk. 2.

Særligt om sagsøgerens begæring om præjudiciel forelæggelse

Afslutningsvis gøres det gældende, at sagsøgerens anmodning om præjudiciel forelæggelse ikke skal tages til følge.

Der foreligger en omfangsrig praksis fra EU-Domstolen om fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d, tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3, om transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, der klarlægger den nærmere rækkevidde af denne bestemmelse. Der er således ikke behov for at forelægge EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål herom. Landsrettens afgørelse beror på en konkret retsanvendelse under inddragelse af de fortolkningsprincipper, der fremgår af Domstolens praksis.

I relation til momssystemdirektivets artikel 135, litra b, tidligere 6. momsdirektivs artikel 13, litra B, litra d, nr. 1, om forvaltning af egne udlån, bemærkes, at ordlyden er klar og ikke efterlader fortolkningstvivl. Skatteministeriet fremhæver videre, at SDC-dommen, præmis 33, også bekræfter den klare ordlyd af bestemmelsen. Der er derfor efter Skatteministeriets opfattelse heller ikke grundlag for en præjudiciel forelæggelse om fortolkningen af denne bestemmelse."

Landsrettens begrundelse og resultat

I henhold til den nugældende momslovs § 16, stk. 1, og § 15, stk. 2, i den momslov, som var gældende, da H1 A/S stillede spørgsmål til SKAT, er leveringsstedet her i landet for de ydelser, der leveres fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet. I medfør af såvel den tidligere som den nugældende momslovs § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Da de i sagen omhandlede ydelser leveres fra G1 i England til H1 A/S i Danmark, er der som udgangspunkt tale om momspligtige ydelser.

Der kan ske fritagelse for momsafgift, hvis ydelserne angår transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, eller forvaltning af egne udlån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Parterne er enige om, at Landsskatterettens beskrivelse af ydelserne fra G1 til H1 A/S kan lægges til grund. Herefter, og efter forklaringerne afgivet af TC og NP samt det i øvrigt oplyste, tiltræder landsretten, at G1s ydelser til H1 A/S, som anført af Landsskatteretten, må karakteriseres som bogførings - og administrationsydelser, der består i løbende at sørge for, at status på bankens mellemværende med dens kunder er ajourført.

EU-domstolen har i dom af 5. juni 1997 i C-2/95 (SDC) udtalt, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter omsætningsafgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. dommens præmis 20.

I samme dom har EU-domstolen med henvisning til den indskrænkende fortolkning af fritagelser i sjette momsdirektivs artikel 13 udtalt, at den blotte omstændighed, at en komponent er nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke giver holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den pågældende komponent, er fritaget, jf. dommens præmis 65.

EU-domstolen har i omhandlede dom endvidere udtalt, at en betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d, nr. 3 og 5, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt enhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i ovennævnte numre. I samme præmis er det angående begrebet "en transaktion vedrørende overførsler" nævnt, at de leverede ydelser skal medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. I forlængelse heraf følger det af præmissen, at der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. Slutteligt er det i præmissen angivet, at den nationale ret i den forbindelse navnlig må undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer, jf. dommens præmis 66.

Da G1 ikke selv står for ordren og den faktiske overførsel af beløb fra en kundes bankkonto til H1 A/S, men leverer datafiler til brug for bogføring og administration i forbindelse med en kundes betaling, finder landsretten, at G1s ydelser ikke i sig selv medfører retlige og økonomiske ændringer i forholdet mellem kunden og H1 A/S.

I hovedserviceaftalen af 1. juni 2005, der er indgået mellem G1s og G4, som H1 A/S er en del af, fremgår det, at G1 skal levere en række ydelser, men der er ikke knyttet et forvaltningsansvar hertil så som åbning og lukning af konti mv. Dette ansvar påhviler G4koncernen.

Landsretten lægger derfor til grund, at G1s ansvar i forhold til H1 A/S er begrænset til levering af tekniske tjenesteydelser, som sker ved at stille et databehandlingssystem, til rådighed. Ansvaret omfatter derfor ikke transaktionernes specifikke og væsentlige elementer.

H1 A/S findes herefter ikke at have godtgjort, at der er tale om tjenesteydelser, som er fritaget for momspligt i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

I tilknytning hertil bemærkes, at landsretten finder, at der foreligger fyldestgørende praksis vedrørende fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b og d, tidligere sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 1 og 3. Landsretten finder derfor ikke anledning til præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-domstolen vedrørende fortolkningen af disse bestemmelser.

I forhold til H1 A/S´ anbringende om, at det benægtende svar fra SKAT vedrørende momsfritagelse henset til de såkaldte datacentralforlig er i strid med administrativ praksis, bemærkes, at de af SKAT indgåede forlig med SDC m.fl. og de vejledninger, som måtte være udmøntet i forlængelse heraf, alene har retsvirkning for forligets parter. H1 A/S findes således ikke at have godtgjort, at det benægtende svar fra SKAT er i strid med administrativ praksis.

For så vidt angår H1 A/S' subsidiære anbringende om, at G1s ydelser angår H1 A/S' udlånsvirksomhed, og at ydelserne derfor er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, bemærkes, at det af hovedserviceaftalen af 1. juni 2005 mellem G1 og G4 fremgår, at G1 ikke har et ansvar for forvaltning af lån mv. Herefter, og da det heller ikke i det øvrige aftalegrundlag er nævnt, at G1 forvalter udlån, findes det ikke at kunne lægges til grund, at G1 forvalter udlån. Allerede af den grund kan G1s ydelser ikke kvalificeres som en af de finansielle aktiviteter, der er nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal H1 A/S betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet som anført nedenfor.

Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og indeholder moms. Ved fastsættelse af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens karakter, betydning, omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 A/S inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 300.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF