Menu

Spørgsmål om den skattepligtige værdi af fri bolig, skal ansættes til markedslejen.

Dokumentets dato
01 Dec 2015
Dato for udgivelse
22 Jan 2016 08:48
SKM-nummer
SKM2016.32.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-4339749
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Emneord
Fri bolig, landbrugsejendom, markedsleje
Resumé

En hovedanpartshaver havde bopælspligt på en landbrugsejendom og var lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage boligen som personlig ejendom, og han skulle derfor beskattes af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Reference(r)

Dagældende ligningslov § 16A, stk. 6 (nu stk. 5)
Landbrugsloven § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og § 10
Ligningsloven § 16, stk. 3 og stk. 9, 1.-13. pkt. 

Henvisning

C.A.5.13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit C.A.5.13.1.2.2


2010
SKAT har ansat værdien af fri bolig til 18.031 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 1-12 pkt.

Landsskatteretten giver klageren medhold i, at den skattepligtige værdi skal ansættes til markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, da han er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

SKAT anmodes om at foretage de korrektioner, der følger heraf, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bkg. nr. 1428 af 13. december 2013, § 12, stk. 4.

2011
SKAT har ansat værdien af fri bolig til 27.047 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 1-12 pkt.

Landsskatteretten giver klageren medhold i, at den skattepligtige værdi skal ansættes til markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, da han er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

SKAT anmodes om at foretage de korrektioner, der følger heraf, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bkg. nr. 1428 af 13. december 2013, § 12, stk. 4.

Faktiske oplysninger
Ifølge købsaftale af 22. marts 2010 købte klageren landbrugsejendommen beliggende Adresse Y1 til overtagelse den 1. maj 2010. Ejendommen er købt i sameje med B og H1 ApS. Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 Holding ApS, der ejer hele anpartskapitalen i selskabet H1 ApS.

Der er foretaget tinglysningsmæssig berigtigelse af ejerforholdene og adkomst til ejendommen, således at klagerens andel udgør 203/386, Bs andel udgør 123/386 og H1 ApS' andel udgør 60/386.

Ejendommen har et jordtilliggende på 44,9122 hektar i landzone. Der er ca. 6 hektar fredsskov, ca. 34 hektar agerjord samt ca. 5 hektar eng.

Ejendommen er efterfølgende opdelt i 2 ejendomme, hvor den anden ejendom har adresse på Adresse Y2. Efter opdelingen ejes der ideelle andele af begge ejendomme.

Bygningerne beliggende på Adresse Y2 har ifølge det oplyste ikke været anvendt i mange år og fremstod som saneringsmodne ved SKATs besigtigelse henholdsvis den 26. juni 2013 og den 26. februar 2014.

Stuehuset på Adresse Y1 er fra 1930 med ydermur af mursten og tag af tegl. Den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelsesstand er god. Efter overtagelsen i 2010 blev der lavet nyt køkken.

Driftsbygningerne er fra 1915-1925, og maskinhuset blev genopbygget på den gamle sokkel for ca. 10 år siden. Den bygningsmæssige kvalitet for driftsbygningerne og vedligeholdelsesstanden er god.

Klageren bor i stuehuset. Han har ikke selvangivet værdi af fri bolig, men har selvangivet ejendomsværdiskat for sin ejerandel på 203/386.

SKAT har ved afgørelse af 1. juli 2014 fastsat stuehusets andel af overdragelsessummen på i alt 9.650.000 kr. til 2.900.000 kr.

Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 udgjorde 6.300.000 kr. Ejerboligfordelingen var på 928.500 kr. Ejendomsværdien var på 7.550.000 kr. pr. 1. januar 2002, mens ejerboligfordelingen udgjorde 975.000 kr. I 2009 var ejendomsværdien på 20.100.000 kr., og ejerboligfordelingen var på 1.853.500 kr. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2010 udgjorde 15.700.000 kr., og ejerboligfordelingen var på 1.695.700 kr. Pr. 1. oktober 2011 var ejendomsværdien på 9.400.000 kr., hvoraf ejerboligfordelingen udgjorde 1.695.700 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig med 18.031 kr. i indkomståret 2010 og med 27.047 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har henvist til ligningslovens § 16, stk. 9, samt til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Værdi af fri bolig i 8 måneder i 2010 kan beregnes således: 6 % af 2.900.000 x 8/12 x 60/386, i alt 18.031 kr.

Værdi af fri bolig i 2011 kan beregnes således: 6 % af 2.900.000 x 60/386, i alt 27.047 kr.

Det er SKATs opfattelse, at SKM2011.436.SR ikke er sammenlignelig med klagerens tilfælde, idet klageren driver landbrugsvirksomheden i personlig regi, og der ikke er en lovgivningsmæssig hindring for, at klageren bliver ejer af hele ejendommen.

SKAT har antaget, at klageren privat har afholdt udgifterne til forbrug, vedligeholdelse og forbedring på stuehuset.

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig skal nedsættes til 6.997 kr. i indkomståret 2010 og til 9.330 kr. i indkomståret 2011.

Beskatning af fri bolig vedrørende selskabet H1 ApS' ejerandel på 60/386-dele af ejendommen beliggende Adresse Y1 skal ikke opgøres ud fra de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, men skal opgøres på baggrund af en markedshusleje.

Det fremgår af landbrugslovens § 9, stk. 1, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning. Bestemmelsen medfører, at en landmand eller jordbruger er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage beboelsesejendommen på en landbrugsejendom til personlig ejendom, når virksomheden helt eller delvist ejes i selskabsform.

Dermed skal selskabet, som ejer af en del af jordtilliggendet, også eje en tilsvarende del af boligen, og dermed kan situationen med delvis fri bolig (eller huslejebetalt bolig) ikke undgås grundet landbrugslovens regler.

Klageren kan ikke overtage selskabets andel af boligenheden på grund af landbrugslovens regler, i det omfang selskabet ejer jordtilliggendet, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt. Situationen er derfor parallel med situationen i SKM2011.436.SR. Det må være underordnet for resultatet, hvorvidt der var tale om drift i selskabsregi eller i personlig regi. Når et selskab ejer en landbrugsejendom, kan bopælspligten, jf. landbrugsloven, kun opfyldes ved, at en person bebor stuehuset, som er ejet af selskabet. Dette gælder, uanset om landbrugsejendommen drives af selskabet eller udlejes. I begge situationer er personen forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Dermed skal beskatning af fri bolig maksimalt fastsættes til andel af markedslejen og ikke 6 % af købesummen.

Markedslejen i perioden udgør efter klagerens opfattelse 5.000 kr. pr. md. for hele boligen. Værdien af fri bolig pr. år ydet af selskabet, hvis andel af ejendommen udgør 60/386, udgør 9.330 kr.

For 2010 skal der alene ske beskatning for 8 måneder svarende til 6.997 kr.

Hvis fri bolig skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, udgør beskatningen 5 % og ikke 6 %, som SKAT har anvendt.

SKATs efterfølgende udtalelse til klagen
SKAT er enig i, at klageren ikke alene kan overtage stuehuset uden også at overtage selskabets ejerandel af jorden. Der er dog lovgivningsmæssigt intet til hinder for, at han kan overtage hele selskabets ejerandel af ejendommen.

Henset til, at det netop er klageren, der i personlig regi driver landbrugsvirksomheden, er situation helt anderledes og næsten modsat situationen i SKM2011.436.SR.

Skulle Landsskatteretten have den opfattelse, at der skal ske beskatning efter markedslejen, er det SKATs vurdering, at markedslejen er langt højere end 5.000 kr. pr. måned. Der er herved henset til, at stuehusets handelsværdi på købstidspunktet i 2010 var 2.900.000 kr. og endvidere til de oplysninger, der foreligger om huset.

Landsskatterettens afgørelse
Det er ubestridt, at klageren er hovedanpartshaver, og at han har boet i landbrugsejendommens stuehus uden at betale vederlag herfor til selskabet.

Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16A, stk. 6 (nu stk. 5), at en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en fri helårsbolig til rådighed, skal medregne værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien opgøres efter de skematiske regler, der fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, 1-12 pkt.

Opfylder eller har hovedanpartshaveren opfyldt en lovgivningsmæssig bopælspligt på ejendommen, og er hovedanpartshaveren endvidere lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom, ansættes den skattepligtige værdi dog til markedslejen. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., og ligningslovens § 16, stk. 3.

Der er ubestridt tale om en landbrugsejendom omfattet af den dagældende landbrugslov, LBK nr. 616 af 1. juni 2010.

Landbrugslovens § 8, stk. 1, fastslår, at erhververen eller landmanden i et selskab efter lovens § 20 ved erhvervelse af en landbrugsejendom har pligt til at have fast bopæl på ejendommen i 10 år. Bopælspligten kan opfyldes af tredjemand, jf. lovens § 8, stk. 2, men bor erhververen/landmanden selv i boligen anses han for at opfylde en lovbestemt bopælspligt, jf. SKM2012.627.SR.

Der er i den foreliggende sag tale om en landbrugsejendom, som er ejet med 203/386 af klageren, med 123/386 af B og med 60/386 af H1 ApS, hvori klageren er hovedanpartshaver. Der er bopælspligt på ejendommen, jf. landbrugslovens § 8, hvorfor den første betingelse i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., er opfyldt.

Ifølge landbrugslovens § 9, stk. 1, skal en landbrugsejendom holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med en beboelsesbygning, jf. § 10.

Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at det ikke i den foreliggende sag er muligt for klageren at overtage landbrugsejendommens stuehus, da landbrugsejendommen i så fald ikke længere vil have en beboelsesbygning.

Klageren opfylder dermed begge betingelserne i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt. Landsskatteretten giver derfor klageren medhold i, at han ikke skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, 1. til 12. pkt., men af markedslejen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, for så vidt angår selskabets andel af stuehuset.

Da spørgsmålet om markedslejens størrelse ikke tidligere er lignet, anmodes SKAT om at foretage de korrektioner, der følger af heraf, jf. forretningsorden for Landsskatteretten, bkg. nr. 1428 af 13. december 2013, § 12, stk. 4.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF